Dc Udftödtc.
Ttl o ttt a tt
ttl
st- Hebt-tut sitt ntsjett.
vlkaa Iistttk tted
C. xlcketttenslettt t)«ntett.
(,’t·tltlstll)
»T» ned sitt tkke,« tttatedss Mattden qttittten, »t« kk
ttttg ogsaa aldelkg ltgeattlstaL llssdtst Ttststt atltejdet t-- Hm
Fort«ttad, nogen kottttnet ttet so alttd «
»Natu« seg Ifktsnder ttttg, kan dett tsltsaa ogsatt ttnte be
steittt soc« ttttg.«
Jst-n attksett lo.
»Res, ntln gode Heut-, sot dens, sont seltt sinnt-it- tin, et·
det« tkke Mast last-; de kotntnet tttd der braut-d i .t·tjs.ttttet.«
» Tet ltttget nel tttattge".«
» Det tknlde stsg ntene, en god Zilttttth Ost san elle
Doblteltgtaoettc.«
»sovnd tut-net CAN
,,Natnrltgots.t Kstrtestsptttctte. Vt tttaa spare paa Mad
fett, saadan to gaar bttllant i et Httl.«
Manden steg ou at den sandige lsttatt, pakktde sttte Ttttg
samtnen og gil.
,,.lt’strteslepttt«tents,« httltlede Ltnde sagte-. Tu- paakottt
hant ttttdetltge Tantm
Der slttder hatt hettde thsel og detpaa slg seltt. lsllet de
ltindek sitt sattttttett og spttntset t VattdeL sattdatt cller sass
dan hat« der tt.tttttkt siz en tatnteltg Ptakcsisx Matt tatotr
del ,,ttt gaa satttttten i Zeiten«
Rigttgnok tntd tctndtttrs Blinken eller Vandetix Gurg
lett ltotet Jttlletzskaltet op, lsvet synket tat tig t Ratten.
lHllet tnott te all-Hund Haand i Haanlscn folgt-o tttdete
ad: tttle Rest-;
Le tttttc ttot tkke lttsttssete det« paa, i det ttttttlsstte tlte
E. stttatsux c, ntett tttdc det lntt ntan so Me, og da nilde det
rast en txatthe Tanke at blitte santntett og forth-, otn der
lett tettkssltzt tknlde dttkke op et nyt ndeksendt Lt)·3.
Ta ltttttt Ltnde lostedeHottedet, san hatt ett trink-Stic
lelsc very Sitten t.s dett nosne Gravth
Det var Mattl)a.
Ptgen haode ved Kanten atn den cnsotntne ttstnykkede
Gtao deslnttet at ptsnte den ltdtz yttn ttar gaaet tnd i en
Bttttk, ksodt en dilllgtttang og ttettdte tttt silbage for at nea
ge den paa Graveu.
«.t)oad bestillek ln her, Et·ttst?« sptttgte isttst tatbstttset.
»Die-m lterhen, Marthtt,« toneedc httn sagte, »og net dtg
hois :ttig. Jeg hat- ttogtst at tneddelc titg.«
Da ltnn adlad, tog lsan hcndeizs lille kolde Haattd t sitt
og ltegtsttdte at tate.
Ont sat- stattity stae tttlatctgiotte Fordaabntnaet og otn
fln ttpstexilote .ltt«tttttd. Det kotn altsatntnen saa somit-ert,
tttctt den tttth Ptae totstod hatn dan, og en nttdetltts Gtssett
for tgsenntt.. darin-, da hatt sotlttlte dette paa de Todes
Steh.
Tit sidst spukgte hatt denkst-:
»Hut- ktt tntg kstrt«, Mattha?«
»Du ved dn so, Et·ttst,« smtrede hun. «Jeg haode el
lers ikle holdt tted dtg lige tll nn. Jeg elster dtg saa hast,
at jeg ttll btrte alt nted dig -- al dett Elendighed, der endnn
kan kotntne cost att, ctl den Sorg, sont ditt Svaghed tnaasse
endnn ttil den-de os.«
»Ja, seg del-, at seg et ct svttgt Metttteske,« sagde hat-,
idet hatt stettkcde Hatte-der »Men httad der hat rantt tnig,
Mut-tha, det vilde ogsaa hatte meet sor nteget lot- entwerte
re, du et- detedt tll at date Lioet tned mig, Livet et- blctten
rnig ett Bytde, vg, ottt dtt vil en llcttttliglted. statt btt ogsaa
tagt Opdett paa dlg samtnen tned Intka
Manha Sclsttlrs ttttte atter ett Gesen, ttntthuntat1.
»Im tstt atoe dlg st«l,« tteddleo hatt. »Saa er dn lost
frtt alle dttte Fotpligtelselset og behover tkle ltrngere at be
kytnre dlg oen tttig.«
»Jeg tan ikte stippe dig,« sagt-e hun.
»th ternkte det not-, at dn vilde tale saaledks. Men,
Marthe, ttnar du ikke katt stippe mig, hottd er det da lot et
elendlgt Liv, der vettter dtg?«
»Bi matt bpse os sor Gnds Vilie.«
»Ta! tkke out Gnd,« soc-rede hatt hastig. »Du ved
godt, at iegtkke trettkek part ett ttatttrlig. atett poa en frivillig
Ende.«
Nu var det sagt, ttted ttsgne, tot-re Ord.
Marthe resste sig.
»Lad os gtta,«« sagde hatt, »det er en Synd at tale saak
Jedes. Tlltned ptta dctte Sted« Entfl. Du dritter en gru
som Sppg tned tttig, eller du er syg.«
Hatt blev ved Siden as hende og giklangsotnt gsennem
Rattertte as Grave.
»Jeg er luldstcndig rast og fpsger ikke. Du her Net,
saadamte Ting er for alvorlige til at blive drettet Spsg med.
Men hvad hscelper det, jeg hat lagen Udflgter i denne Ver
ded, alle er itttod tttig, jeg maa gatl under. Rom med mig,
Marthen du er oglaå ett of de udflsdte, de vil ossaa sage dig
ud as Livet. svad holder dig tildage? Ditt sordrukne Fa
der? hatt beyder sig akkurat lige lau lidt deröm, sont min·
Vi kunde være dlettett lykkelige, ksteke Martha, tttett det stttldt
ikce viere sauledeg, lad oz sove ind satttmen.«
Vittnett strsg over dem gjettttem Taareptlette, og Mee
ket faldt paa. ·
Den stakkeld Ptge stinnedr.
»Jeg tun lkke, Ernst,« fagde hun, «jeg san tkke. Se«
lege- ttllerede bange for denne Nat, eftet hollken der des
Wer-en Das. sey hat for faa Dage flden set et Meutr
s« i.-, u «.. .»: :-:.s ki« met- mod Tode-L IV u ngsmt
: un.., Wiss-, uH Zszx u ins-ca Ille ndcn Hoch-«
sc hu sku hu Studt km lldgmtgeu. Ernst Linde
- bis-o Ihm-»n- ng nsq sin Fortsvelscgiing of Hingesun
...’s-su« k-« km mit-entk- dig deri, Munha,« sagde holt
das-ku- end sm. »M«i san er det bebst, m losex vor For
b·i««-«n«i«, du n da hen fci og behover ikke at gjore dig nogen
sBehI-"1-’1«E!s"i. Wlms unp, Bam, og lab, iomjeg aldkig
vn cui-Its- t km Ves. Honb jeg man gjote, Inn jeg leitete
wisse Tenne- Bsn Inn du ilke asslna mig· Giv mig mln
t«llm;17«, litt-N Lllllllhtl·«
«(-suist!« umbte hun fliirenkse pan hom
Hnn solle ver- kennt Lyb, at hnn ikke udeu uidere vilde
flsppc hanc, ng lmn gnb til en Logik, da hatt vedblev:
,,Ma·1lke tog jeg ogsaa feil over Grunde-u til min Be
flultlissg, Mut-ho. Maasse nykkcde den Vevidsthed mig
neb, at et undet Lin var bundet til Iuiu Tilvækelfr. Maasse
fiizper leg Kraft til at lage Kampen op med Livet, staat jeg
es dldelcs fri. Vil du verfok give mig Ringen tilbage?«
»Tag den !« sontede hun nasteu feberilsk. »Jeg giver
dig miu Lykke, Crust, men tusind Gange vilde jeg ofrc den,
uuar jeg derived tut-be kedde bit Liv. Du flal væke fri,
Ernst, men lov mig uu ogfoa —«
Hun kunde ikke tale nähere, thi Summen truede med
at kuoette over.
Huu koste ham med halvt borlvendt AttsigtForlovelseS
singe-« iog has-s og forlod del-pack Kirkegaorven med lang
svnnIn-, mkllr SkcidL
psmn da hun stod i Verrelsey folte hnn rigng, hvad der
var stet.
» Ort er maastc bebst sanledes,« hviskede hnn sagte, saa
rnkkedk zomsrn as Forladthcd sned sin finde Styrke ind paa
hende.
Cu ionkont l)endc, at det, Ernst Linde haode fortangt
af l)-.nde, egenmg ikfe vak- Iaa strangt af opfylde, som oin
Fiygten foi Linken org længcre og lcengete bott.
Max-set sank dybe1·e, Martha tkenkte ikke paa at tasnde
WH. Pludsehg harte hnn kjendtc Skridt paa Trappcn.
Lakei- dlev aabnet, og den gamle Linde stod for hende.
Han san et Ljeblik nsikkett paa hende og sagdc da med
en nndetlig klingende Stenune:
» Tn nddet i Maske endnnW
»Hu-g san strakg nende Lys, Onkel.«
»Ne1, nej, lad blot viere-. Det Lys hjælper og ikke no
get, Mai-tha, vi maa have dct fra even. Jeg bringet dig en
soigehg Eflekretnistg.«
»zum der endnn ske nogct sprgeligt?« spnrgte hun, idet
hnn uasc lastecc Hovedet; »sig det knn tent nd, Onkel, jeg
stagter intet tangere.«
Han hande taget en Stol og sat sig net ncd hcnde.
Hans haatdc, en Hnand kagde sig sont beroligende paa heu
deg fnldede, kolde singt-ex og han fande:
. »Te! u« l)cmrdt, Max-tha, men jeg hat al Tid sankt, at
det vtikckotiune malt-des en Gang; Brandeoinsdjievelen stri
vcr tjdhgens euer feinere fm Regning.«
» L it angauxv nun Fadet?«
»sa, Bank lHan hat i zængStet saau et Anfaäd af
Tklkmmn og Vogtekne hat vel ikke pas-set ordenug paa —
jea imstaar elleksz iksc, hootledes Kinven er kommen ·. lang
Handel —«
,,Tod?« fagde hnn og grgpede eftek Vejket.
»Der er knn et liUe Haar over den venskre Pnlsaare;
Inen dcg meet tilnrcekkeligt. M man vilde farbinde ham,
var det allen-de for senk.«
Makiha tat-. Den gamle lagde kjærtegnende, blidt sin
bound paa hendeH Hoved og ocdblev:
»Sorg ikke saa megec der-over, kjære Bam. Han vilde
snaaske have faaet en stmng Straf, og en god Fader hat han
aldsig vcem for dig. Saa man vi ogfaa husse paa, at han
ikte hat vaket acht-les tilregnelig, og visse arveligc Anlæg
var til Stede.«
Martha blko opmærksmn
»Er atoeligt Anlag?«
»Ja, sann-des kamt de Linde det vel. Der er al Tid
bin-en sonder for dig, tjceke Bam, nien Im vil det maaske
beronge dig at erfan, at hans Moder —- din Bedstenwder
-— dode paa lignende Maade. Noget nojere kjender jeg ikke
denn, der et ogfaa inange Aar siden, din Fadek oae den
Gang et Baru.«
Max-Ihn Schutze reiste sig og gik hen til Komme-den,
hvok hendes Lampe stöd Hnn tog Teendstitkerne, lagde dem
igjen og fagde med nasten unatnelig rolig Stemme:
«Begmvelsen vil vel blive besorget fra Feengslet, On
kel ellek menek du, at jeg stal gipee Skridt i den Vened
ning?«
»Nei, Matths, det beim-get Statun Hvis det er ask-pg
geligt for dig —- og det kan ieg godt forstaa —- faa dehøver
du flei itke at se den dpde mete.«
Cum legede toivlkaadig med Tandstikeeikem
,,Tak, Onkel, at du fsest hat overbragt inig denne Ef
teeketninq. Saadan en tjenstlig Skkivelse hat al Tid neiget
skmkkeligt ved sig. Og hvis dn endnu vil bevife mig en
Tjeneste, iaa lad tnig viere alene. Okd hjæcpek ikke længere
her, og det vil rimeligvis falde dig lige saa tnngt at tale
focn mig at fvake. Det maa man spge at nedkjæcnpe ved sig
felv.«
«erderich Linde reiste sig tsvendr.
»Jeg vilde egentlig tage dig med nd til Charlotten
burg, Martha,« jagde han« »jeg mente, at faadan en ung
Pige var bange for Enfomheden. Men dn san have Ret,
Menneskene hat foestjellig Natur- God Nat, Marthen-«
Hans Heu-nd fsgte efter hendes, og han splte pludfelig,
hvor hendes Arme voldfomt slyngede sig om hans Hals.
»Lev vel, Onkel,« fagde hun, idet hendes unge Labek
trykkede et Kys paa hans stride Stieg.
Da det gamle Netsbud var gäaet, tcendte Martha Lam
pen.
t
Hirn ttitttte til te Lange Tttn p.:a Etappen op stirrede
soetittit trtt t Witt
» sc: tint leite ittttledez,« hvisfede litt-t. ,,.Httia setz end
- tttt en Nat-it hat re set itant inlt i de statt-, ltvlsllkk Link- Mk
i
» jezt innaste ltlttnsn tmttrnbe i tttin Vestntnttth
Zont talktende en gatnntel Butte, tog hitn sit Atbesdc og
blxlljlldlk « ti); :: en hendee Tantet ttedsebe ttndig ottt et
Punkt.
»Mi« Inder tod, og tnin ltjieteste satt got-i sont dad.
Thi httn hatf vel last Forbindelsen nted tnig for nhindtet at
knnne ttdsote sit ForsteL Hvotfot tkttlde hatt ilke ogstta
gsare det, saaledes bietet de sig so alle ad. Det er ett Tvattg,
Mel-· ttsuu folgt-. Lgsaa paa tnig hviler dettne Tvitng, det
ligger i Blodet, og jeg kan tscetnpe detitnod saa tneget jeg vil
—- en Gang tnan jeg dog give ester.«
Httn tastede plttdselig Arbejdet sra sig og reiste fig.
,,Hvorsor detteY Der er ingen sorttnstig Mening i at
arbejde, seg kjientper jo ikte lantget intod!«
Hendea Lieber ttdtnlte heit, og deipaa sagte httn niestett
aandelas efter et Art Pitpir i sitt Kontinde
Da htttt intet sandt, gik htttt over til Frtt Lehmann og
bad ottt Pen, Blatt og Papie.
,,De vil vel strive et Ksckrestebrev, lille Baktt?« spttrgte
den gatnle og nikkede. »Ja, lille Martha, der er ikke ttteget
Vieh til sire Sider streekker det vin ilke.«
»Der behaveo kttn nogle saa Ord,« svarede Martha og
gik over i sit Vierelse.
Hatt satte sig til at strive:
,,Kjaere Ernst!
J Morgen eller naar dn vil; jeg er
bet«edt. Din Martha.«
Dei-statt streo hnn Adressen paa Brevet, satte Fritneerte
paa og gik over nted det teil den ncertneste Postkasse.
Det ftorntede.
Den nieste Tag stnlde Hatt-J Datthosf i Rettett. Da
hatt trintdte ind i stottferencevcerelset, vor Kollegaerne alle
eede fotssntnlet, og ett optnaerksont Jagttager vilde let hav c
opdaget en vig jFotlegetthed afspejle sig paa alle Attsigter.
Denne sattdt i Lobet as Fokhattdlingerne sit videre Uh
trhk i ett kjolig, hastig Tilbageholdettl)ed.
Der var kttn ttteget faa Sagek opsatte til Behattdling,
og allere ved Middagsztid erklcerede Prcesidenten Dagsotde
nett for udtantt.
Man hat-de endogsaa Tid til at spise Frokost, og i satt
danne Tilsælde plesede Kollegiet at gaa over i en tnerliggende
Restattration, inen i Lag hat-de hver isasr et Paitstttd til at
fsertte sig i soritjellig Retning.
Hans Donhosf blev et Lieblit alene tilbage i Vcerelset.
Hatt hirttgte sitt Froste og Baret i Stabet, lulkebe langsvtnt
Daten og satt sig ottt nted et ejendottttneligt, halvt vedtnodigt
Sinil, sont ottt hatt oilde tage Alssked tned hver ettkelt Gjen
stand.
Sitzt gik han over i Bttdstnen og lod sig ttteloe has Prie
sioenten.
Den gntnle Heere reiste Iig sra sit Striveborly gik As
segsoten nottle Zktidt t Mist-e og kalte hant Haandetk Der
pna pegete hatt pna en Stol og sagde:
»Jet; gjiettet«, He Kollega, hvad der fater Detn til mig.
Jeg tar vel antage, at viose Tildragelser i de sidsteDage har
angrebet Dekes Nerver i hoj Grad, og at De trtenger nteget
til en Rett·eatiott; har jeg itke Ret i tnin Fortnodnitth
Danhoff nikkede.
,,Jeg har gattsle vist til Hettsigt, He. Prtefident, at nd
bede tnig en kott Tids Pertttission, henved to Uger.«
Prtesidenten saa op.
Jeg tror nteppe, ot dettne torte Frist tan have det svr -
anstede Resultat. Jeg vilde giertte i Deres egen Inte
resse —«
Hatt asbtad og bladede ttoget sorlegett i Aktstykkertte.
»Jeg forttaar, hvov De tnenet, Hi. Ptæsident,« spare
de Dønhosf tned et traet SittiL »De malte itke paa en Frist
til Gjenvindetse af tttin Snttdhed, tnen en Frist, i hvilken
der kttnve gro Gras over visse Tittg. Der er imidlertid l
Otnstcettdigheder, der utttuliggjar dette, og jeg vil dersor be- »
nytte den mig ittdratnmede Orlov til at lase tnit erhold til ;
Staten. Og det kattske i Lobet as ganske kort Tid.«
Prteftdetttetts Attsigt rat-ed- Overrastelfe. Hatt sagde «
hurtig:
»Jeg troc, Or. Kollega, at De övervnrderer Betydnim
gen af de Tilvragelfer. Jtttet sorttttftigt Menttesle can og
vil ka·Alvor regne Dein en Ulykke til Last; det laa ttke i
deres Magt at asvenve ven. J saada« et Tilsælde bringet
man et tilstreekteligt Osser, itaar ntatt for en Tid tmIkee sig
tilbage sra Sitatfnttdet. Det Skridt, De antyder, er sae
betydninggsnldt, at jeg ittdtreengende maa bebe Dein over
veje otn det ogsaa er nsdvettdigt.«
Atter nikkede Hans Datthosf.
»De ved ikke alt, Hi. Ptttsidkut,« fsgde hatt roligt,
»mett jeg stal forttare Dem det. Eiter ittin Kollegas Be
greber var det tnin Pligt at udsordre den Mand, der Inm
kede min Ære. Jeg hat ikke gjstt Vet, Hi Profit-can Men
jeg har bog ikte vieret Menneske for at handle ester den kri
stelige Religion. Jeg har korpvtlig tugtet tnittModstattder.
Det regnes sor vertre, ettd hvad hatt har tilsojettnig, og ha»
sit verfoe itke betragte Sagen lom afsluttei, men udspkdke
mig. Jeg vil nagte at tnodtage hatt-s lldsordring. Jkkk
as Feighed, He. Prcesldettt, Gnd skal viere mit Vidtte, thi
jeg er en gatmttel Kvtpsstudkllb Dg fle Ott- jeg ikke var det,
saa har mit Liv itttet Værd ka Illig felv·— ntett jeg hqk kt
Bartt, og ttaar et Born hat Mlstkt sitt Moder, matt Fahnen
vaage dabbelt over sit eget Liv. At ieg satt komme nd as
dum- Kollision med Æretts Begreber ved at tage tnin Af
seed, tret vit De inde HI· Preschen om itte at ande
Grund, saa sordi jeg tnt tun blive indsttevnet for Umka
’ langsonit over den ined brnne, visne, ra
: l’lv’«v - « Te Il— «; , anf
» l hthHln « neu nHt W» H WHAT-That
tut Inks 1 z kmnkk
»Es
h.l: flcks!·«
» Sei-unintere
snzxde ljnn endequ
. Wer
Jlmlnelket
nickgtigere end tllenw
nllel onl,
den, (ller ne del en Nnnzj Innnlte b
«tl
»
Tonnnu runde He Illjoxe L at be» W .
« CH:
lme nndulkhN »
« kmllenktuiH
gnnple delexs elesAmlnelth Inen dem-«
gon- dit llke. seen lM cgmn nett-U
« « » M ist im k»
Ined E enc. i et gxor nun ondt m stille-:- fm Lu« «
1c.x n, -« gun used Guelf« ,
M
snen « ·
»Den gen-le Helle vendte
sjg beweget onl, UT
,,:Dllligeoel ndswdt«, Inunilede hnnsngkc « h
« llll z
nd unppetL g
Der var en hnlv Time jenen-.
Eulen haode befejret de nmrkeSkyer ozskszzkkw
ned fm den klare blaa Himmel.
Tet var endnn Vinterens Sol, Inen deng
tnede dog olleredc lidt og lob Haab mn
spire frem.
J den overske Del af Thier-glitten gil to Mk«
slende Vieh-l
kede Ves.
Tet our Ernst og Martha.
Te hoode tngel dereså bedste Toj paa, og bar bezg
lovelfesring pnn FingeretL De havde ogsnn taget W
under Armen sont Forlovede, og en umislkenlsom spss
vilde i Forbignnende lun have tkrnkl, at ct ungl, im
Per opsogte denne Enscnnhed for nforslyrrct nt tin-ne
nre tncd l)innnden.
Mnnfke der fnr denne Heitsigt lau en alt fee rel
pcm del-es L(ebe1«, Inen den hojestr Lylke og dylxnkk
tegner jo de sntnme Linjer i Menneslelg Auslgk.
Tndere og dybeee gik de ind i Vildniszset cg takes
ek Eked, yuor ingen af dem hat-de oæret for.
Ned en lille Tant slod en Bernh del stille, sit-les
us smgne Trnser Ocngione Band gjorde et nsigelig «
-
V
ele
xuzdirykz pan Den ntodsntte Bred enge-de nogle Male.
nnget niesent Btlskads, need-eng fotnn Blenlen Jud
ster ein« bar, knn hist og her bedækkel uf fpnrfemt,
Gen-J.
Te to fcirlviulede Mennefkebørn vidske llke,
den snnnnc Plndg, pna hoillen for fln Tage fidan
Bund og Bellmnnn hause siddet.
Lenne snnnne Plndg, kun hnng i Tag n1gci:nz.
Elner over Tmtoppene.
Urth ug Max-ihn satte sig Pnn Basel-ein seg» zin
»Hel- et Esset tilsmrklelågt ensonth kjckre; lex-: st:
kan tsi udfnre vmt Fortsæt san dette End«
Ischnrllm gnlten
.J«"k1 st«1)fe1«,« hulslede hnn sngte, ,,11gnlln;:1-.«In
sum-, at Sols-n ikke skinnede.«
»Don-I konnner Solen os Us.d’.« « ·
»Im ped dkt nol, Ernst, 1n ljnr int.11ns.1;.::,:;s
der. Men in-. is urnker dog umlkninsligt pu, ixt
lssnng vnr jna tsejlig, og nt den nmusle igken M
den«
»Er du bange?«
Hun sog langfomt lin Jncket nf og lud Im I te
tcistslnttende Dir-Itzt
»Nei, jeg er ikke bange-. Sau er del oelkITV
l·nndt?«
»Der e1«godk,« Ionrede l).1n lig: san WIN
ber, nt Inin Hnnnd vtl verke- sikker·
ken et?«
»Jeg ved del like-, det er in ogfan ligeglllVlkUs"
,,Jn, det er ligegyldigt.« .
Ekllll Linde kdg Revoloeren frein us sinVrUllII
lagde den oed Eiden nf fig pnn Bernleik
Og Soll-n slsnnede endnu stadig,
P, -
book Inanqc m
.
Osknk Bestian havde ikke fvvkt W Rom
sont sædonnlig. Glikdm over det gode NCIUWY W
spillet hoode vel not sin Del i has-is Um, mkn bi«
nogct ander.
En uhyggeltg Stygge. .
J Aoifen, sont hnn om Aste-neu EWW MFM
stod atter blandt PsolittbeHendnjlskels«ne fw TM
Tet nur dem-Irre ikke singst uscrdtsunljsks M
med en nig Ligcgyldighed hen deinen-: nun dnH
knyttede sig dog alle Slugz Tot-fes til dr« WM
at der i de senkte Am i den Nemin IW VNMW lll
demi i Berlin. W»
Rogle Hekrer ved et Bord I N«klk)««·" "««
det sammt Thema.
»De! er enZygkom,« WI« N« cmsz TM
decimod5 vor Kumkker knn owke spl« N« Wsz
mer over os, river dcn os nnd« « »;
»Men der horer idet Inindste Beslntnniq N«
en anden indvendk, og den sprste fWspdcz «
,,Jkke en Gang det. Amsdssstlspwrmkn un
end Vilien vg Fkygten. Jeg VEW im i FM «
Ven en Revolver med det Rand at skUtut M »
kan der blive Aloor, allerede Mctallslss VMksp "
verne.«
IIIIJ
Nil
»Juki«-M