soc-Un .-«-— -.- «
Dc ins-todte
R o m a u
H
ferttdtitlt »Hu tttiicn.
Lstt E st! Wk
N. lcet««t«tt«tt«ttt- »Ja t.1"i·t .
tfktttl it )
Our-Osten cittsr ten-«- «)It’nst"s.t;: -..« litntt Untt nd tst
Rednktionsdnd sitt kllotnnss t’t«tttt: tust. .s««n» inton- t Wltet
of Sonntage-« ntntddtstlnm ist«-r tkt Mit-. n --- Usttttln, per
fonlig tttleoctet den i lsltt«st-t--ttt.st» -:s .-· t.-.·- . - tntmuxgende
bedt otn hurtig Stint-.
Hatt httttde lttdtst tltnnt meinten-, .t du- lt tt es Hund,
hatt-z siebltktelnte lssksistens mt lastnsz st-« nth ts.st»tsdt- ptnt
dctte Vttstk, ng kltedttktpten tmr ttnsd bisttktnllkt littm ttnnlttsd
gttnek tttd tntn httng Lunte-.
Tlcfgttttttok vnr allen-de tttt Nnivg »s. tdzttst t::.t)3tkellgt.
Doktor Jnnsen thide t txt-»Ne- Illntttrteltts tn set Lin
flnttet ns Manttiktiptet, ict tut-i Its:«.., .t·tt ern unne- the
og det· pttttnted et ejettdottttttoslnzt, ntcxketn zettsse EI: tl tsz nndt
at blttde i den.
Oenne Binden dank-c unter ntttwt itttststu sc vcd stg
for den ttngts stotjitttttz stsn ttsttsntt »Im Inn-Il, lsn itgegtth
digt vg httttbltth
Og tttt kttnt Mitnnsttttttst ttllntzzis th tut-nett lt.tttztt.
J sptsle Liedltk html-txt !'tttkst«« ttt tct lI t« tst Itcl Lunte
T’"«'Ildt«tttgt«t»; tbl dkk l.t.t Iklts lett tst iltltstt ’."tt»t«t-i t ·.«.tt
nedslttnettdts ttttttc :llt-tttttt»tn:nlnt, t.. :: t. ..·-·» t:: sur-It Ell-to
ftn Reden-trink
Tolttst Jnnjtsn tkttt:
,,-t·»wjt«lttstttss Heut-!
Jst-g ltnk oftet en sttinftcn tut mai-J txt htt. Zettel
Jloitntn otz tnttn ttt tnin tun-tot- Ltttl «-,t-.-itts it«::stsc
Dun, txt Jltlnsjdet ttlbclto ttke ttlinltt tntzt. Jttt ttttt-«e
txt t-. Mittel-In nett-, ttt stosjet ttknttcstrt le tttt«-.ttt.ts km
fet«·- sot sit-t, ttt :ltottt.tttt-n ikke stents-:ct· nut- rott Bluts
Latein-ist« Mut dtt tnltc Te ttntts Mttsxtttkttptu tun
en stltett tefttltntloo Vttttdtittg tsg tspleth nne Staffel
ser. For bettne ijttsbne tstl its-g gtctnc ttntne Cent,
th: De et nttbefnlet ttj en Muttan Jkotiitttet — jeg
tttctter Velltttttnn — tsg text solt-: den ntot lttc Ewtplikp
telse ttt fttitltt de tljttlutestmttgtc not-tu tot Tetn af ken- .
ne nogtst ottcttledc Vlttdrtttltttg.
De hat tktts thtlæg sont stotfxtttm Tcttsz Ltnzt g- t
het» kntt Unsre fttstnntgcndc ptnt unt-te Pnnlttstz dct tvtl
thg ilke l«t’"tt·t·t«c, tht tttitt Tom tnttnzer tlte tnnttncn tned
Spottzksnsgnlst ont Jntelligentcs, Te btljeutt ptnt den
enden Etdc tngett poettsk Begntscttc tot ttt dlttte en gov,
tttodttnc Jtotfttttet·, tnssn De ttntctttlet det tttrdlodte Salt,
sont nctop et Hort nett-ne- Ptn Te ist« ttte neth txt-n
deltg lttxdiltg on ntttttlrltg tstdttntttt — Te fttner itke
Dctud Ltd nun ttlenhtsjr Etyltet·, snkttst ttte en drisc
hant gtenncnt Trutz TnttHilttst s-— tnen De hat« of alle
dtsZtc Egenftttber tttkntnt not ttl, ttt Cttscs Vltbejde tnaa
katttttektseres sont Eleontbejde ttsn en l«ctktttssole. De
kan sttive, ntett itte sont zoefatttr, og httrtn det« tkte
allerede ttbrvtkst totstttnt ttt gtote denne »Hu-Hist t sit
fstste Arbeitse, dan lteter det aldttg on bot heltt holde
op.
Uttdftyld tntt gtove Spros, nttstt cioeriot ett SM
) dont — og Forfattetinddildningen tr ten tnest hand
ttaktede of alle Sygdonttne —- nnm mtnt ttttvende Sat
nittgen: »qttod non sonnt tgtng, sinnt fett-um« Ost-nd
lkke heldtedcct ved Jld, hellstede oed Jkttis.«
Ernst Binde out ttttdek Leistungen ei rette Ort-v blev
etldeles bieg.
Ovad deti te sieste Maaneder bestnndtg havdc ttactet
sont et Spogetie dttg hont, og ofte tnesttstt ttted Magt teoet
Pennen nd at hanc- Httand, vat vit«teltggjott, og verstehe
heim ubathjetstig ntod Væggetk
Doktor Junfen vor htnn velvtlltgt stetnt, tlleks haode s
hatt ladet Nontanen ttgge llgek og Maaneder og ttndstttldt
sig med Mangel pm Tid, hatt haode tngen Grund til ett
fjendsk Kritik, hveet Ord, hatt haode strevet i dette But-,
enuutte vcete hans ittdettte Qvetbevtsnlng og den-te Ovetlm
visning traf det ewig-.
Ernst Linde fplte sig usigeltg ttlykkelig. Som alle fou
ge fattgoittste Natttrer tnettte hatt alt tobt ved tet spesle Ne
detlag og henfaldt i hattdlos Melankoli — hatt var i stue
egtte Ofne et ttnyttigt, ttdkttgbttkt Medletn of Saatfundet og
handlede deeefter.
Hatt puttede Doktor Jansens Brev i Lontttten, kastede
det tilbagevendte Manuskript hett i ett Krog —- hois Ovnen
ikke havde meet solt-, hovde hatt nttmftc dmndt det — og
foelod Bat-elfen
Plattlofl runde-de hatt igjettttettt Gadekue og vtdftk
knap, i heilken Del as Byen hatt befandt ftgz pludfellg stod
Im ved det grau Kloster og faa op ad den Bygnittg, bog
hois Vindtter hatt havde tillmtgt fett mange Aar i Gliede og
Wien Egentlig mere i Lidelfe, det kom hatt nu pqa en
Wg l Tanker ow. »Don etlndeede, at mange af Laterne i
set gamle Gyttmqsium tldt havde eyslet patt Hovedet ttd hatte
Sticopgaver.
M Fee femme haode veeeee Tllfteldet for faa mange
Idee Siedet-, teenkte han namensle slet ikke pag i Die
We
-l
. - - as- ««l I
T» i- lxele nttt T’:v,« I» , l,t.tt1e
r
!I";.t betet .. gett th. t».:t Lenkt
«
l-"·— -!"t·l edle-te end Hatten ut tttttt ««ttttttt::e.«
II
.·«« lisen i Lunte-r one, nt Leiter Bellntttnn leere
«;«t« t- teure tut. e gar tke tstlt ils-— stetige-te, met-i der
i « J Fli: « Islttstnknte Ti.ttel«.il1edintlsoteljznnt tttle ent
H- m- esquisses inne .’l!l:circ.
’. s"«- »F W slk Tretet-stre- c: inndt ren lenkte Rot-trink
·« -.«:« dir ter( t.: thitnlsiets, met-, sent drt lytllskv
; i:««n s: -l« gee. Ists Zttxti ni litt-n ltt.: et ttttdent Brett
,· ist-s t, list-st, n: tn ttttep kein-Inst- nn!« sagte hatt
« « »r- ..« e Hut-r n tad. »F Tat-, tstl jeg ilke destille tnere,
::«: «tt «n Este let nllet«ttneste.«
» Herd :t ttst r« intttgte Bittre srnotetettde.
,.:’l.1«i lint dtt tlte hart det? Sau blinkt det i hocrt
: ,i· -.r tsitsntiggjmt one kort Tib. Tit oed so, at jeg hat« stre
o.-t s: Free-still —- stornrtet, sorsikrer jeg dig, sandten a la
sinnt-. .:lcn er det bleven ontttget as ....Theatet« til sente
lit Opfer-elfe, iksg linr lige ftmet Brett sra Jntendantttten.
L ot« en Bruc, gnntle Trettg, deternoget anbetend del Ro
nsintsnemtk Ztoppende steldt Lin-J, kjcktnpentcessige Lunt
bkskt-.:t:s-, ttettdeligt Visald, i Kjole soran Ratnpett, Cham
ts.tttt:.ss.snp:«r, httndrede Opsorelser, Tttnttentegnldregnl —
) Glied dig need neig, min Ven, og statt dog ikke der sont Leits
r Httfts :t ! «
Hut sprang op of Stolen, gteb Betttten i Arnten og
snntkcsc lmnt tnnlst i Verrelset
Tsstxmii intte httn sig ptta Sosaktnttett, lithde sit Ansigt
i esmsikntsonnne Folder og vedblev:
»Nein sen er bleven hemmt, Ernst, snn kttn ieg ntoasie
tmkkc bitt nxtt i sliejtsetz dtt aner ikke, htmd tnctn kon opnnct
gis-spukt »L«etjentststnber. Nan, htntd hat« dtt satt part Hier
txt-«
« Itkle noget ftrtltgt, det vil ntrppe interesse-re dig syn
rixns Men sen lntr egsan sattet et Brett, netots lige sotn
dt:, ftrn stets-r let nette! nndel deri.« .
Even rntte Rennen ToktorJttnsens Skritselse, og trank
t· l- :: tri «tht:tt:et.
. Tit ltklcs fetnP sagte Bell.ttnnts, da httn hcwde ltest
VI t l el.
Tkt nnr et bittert Ord, den lykkeltge, den liegavedes
J.lic:lt«r·ctil)ed.
sinkst Linde solle det vel, og hatt sont-ede:
»Er-hor- Junsen hat natnrligvig Ret, ntetter dn del
sinnen «:" «
Lisllnmnn tnv et Liebltk, og Linde lyttede efter Sonn
Jntet :l.llet:nelle er saa elendigt, at han ikke html-er end
nn; rer entsee- kttn en Nat, sont ikke vigee for Lyser
»Kerl hat jo ilke rigth lcest din Ronmn,« sngde Belt
nmtpc eure-leg langsotnt. »Kun Brudslykker, og dein har jeg
s--t fntzzttg igjenttent. Jeg er ntttaske heller ingen kotnpetent
Tottttttet·.«
,. Lolter Jnnsen har Ret, ikke sandt?«
»stei, jcg tror det, tnitt kjcere. Jttnsen arise-J ior en be
ttxdetm Krititer, hatt er i hvert Fald et sint Honed og en
freuen-g otxjettto Mond Jeg tror selv, t.t dn tnangler Anleeg
ttt at tsttoe Forfatter, at du aldrig vil leere Rnntletn Der
tret jtg bettelten Linde-, ja, jeg kan velpttastc1n, nt jeg tttt ser
dct .·;-t- im ttart tont tnin Bett Jattscn. Lng det pnet Onl
den, t. in Ven!«
» Txt hnr teg nllerede gjort,« sont-We Linde-.
,,’.’l.-.n, ret nur sornuftigt as dig, untre vilde txt-raste
httne springt at lobe Hoocdet gjennettt Murren Enhvet de
hinter to heller tkte at have Evner i den Retning, vi dar
Skribenter noc. Den ene lykkedes det, den enden itke.
Mtg er det lykkedeei, jeg er endnu hel beruset! Apropos,
hond otl on nn tuge sat pun?«
»Skyde ntig,« sogde Linde rolig.
ngar Bellmann lo hojt.
,,Storartet, og det siger Lsn stta nonchnlantl tha,
nanr tnnn bekjendtgjor det sornd, er Sagen ikke san alt-or
lig. —- Bent et Ojeblik.«
Hatt todede i en Skrivebordsskusfc og fretntog en noget
rnsten Revenue-tu
»Se, her har jeg endnn en ganttnelSkyder liggende fra
den Tit-, da W ogsaa vilde skyde neig.
»Den tsen tun gaa as, betvivler jeg rigtignok starkt,
tnen det er en sttldsteendig Biting. Du kan ove kig lidt,
etthver Tit-g ntttn leeres-. Naar dtt er tilstrækkelig wet, saa
bring nnz der tille Stykke Legetøj tilbetge, det er ikke ladt,
ott du ntau gjeerne til Prpoe holde det op tnod Tindingen.
Jeg sorstkrer dig, det virker, naar tnan tnærker sandten et
Stykte koldt Jertt.«
Osknr Bellntann kalte leettde Vaabnet til sitt Ven, og
denne puttede der i Lonnnetn
statt gjoede ligeledes Forsog paa at le, og det tnaa ri
s meligvis vwre lykkedes hatt-, thi i Deren raubte Bellntann
efter hont:
»Glent ikle, kjeere, at oi i Berlin hat den lillc Belei
ringstilstandl Jeg vil made dig til hos Politiet at søge
Tilladclse til at date Baudert — nted Angivelse as Grttnden
— hpter dul«
Ernst Linde var ikke oplagt til at gan ind paa Bell
ntanns halvt godtnodige, halvt frivole Spot, han var altsor
nedtrykt. Men sont den druknede grider ester et Halntsiraa,
sauledes gjorde han del ogsaa naslen mekattisk.
J Neerheden boede Advokat, Doktor Kroner, der i sitt
Tid hat-de iorsrnmt ham soe Neuem
Pan kom pludselig i Tanker otn denne Mund og hans
velvillige Trak, og han erindrede sig de ttssiende, oprnuns
trende Ord, denne hat-de talt til heim fsr Sagen kont sor.
Uden en fast Plan, uden besinnt Overleeg, befandt hatt
ftg allerede i den streckt optngne Monds Kontor og spurgte
efter Chesen.
Advokaten tnodtog ham med det usikre Blik, der redet
en opdnkkende, men dunkel Erindring, os spurgte med for
retningsmeesslg Sternum hvokmed hatt kunde vare til Tie
nefte. .
Linde var ved den-te Modtagelfe allerhelsi gaaet igjenz
men hatt maatte dos som.
Æ
»T. hnsket Iniz del jkke hktnxuc, HI. Doktot·?« fptttgte
han.
»He-g hat W mange Mienen-, min Hckre —- men lud
mit-z fe, det tonkmnmer Inig, fotn —-«
»Mit Nnvn et Winde-; Te hat merkt Inin Defenfok —«
,,t'u!de -- Linde »- kigtjg, nn hinter jcg det. De var
titstnxue«·Pos·tecnbed51nand, og —- jo, Io, det er tsigtigt, nan,
huiw onstet TM«
Tette »Deine anjker Te« tod endnn ssakpcre end det
fotbtndttiqe »Ist-und tun jeg tjene Dem med«. Natnrligvis,
hvem vtlde tage Monden det ilde op?
Linde stunk-de alt sit Mod, og sankede hastig:
»H; er nden Bescjeeftigelse, Or. Advokat, og nden
Midle1. Jeg oildc spotge Dem, om De snaaske haode Brng l
for mig paid Deus Kontor; De ved, jeg hat taget Afga:1gs
ekianken fra Latinstolen.«
Advokaten lienede sig tilbage i fin Stol og foldede Hien
. deme.
»Der jen, Ipørge Dem, He. Linde,« sagde han med af
dæcnpet Sten:-ne, »hvorfor De netop folder paa nt becere
mig med Der-es Tilbud?«
,,De tolte min Sag soa varmt, He. Doktor —«
»Giorde feg viktelig? Naa ja, faa vidt jeg mindes
Sagen, knnde man ogsaa paaberaabe sig fortnildende Om
stcendigheder. Jeg hat altsaa tun gjort min Pligt over for
en Klient. Hoerten mere eller Inindre.«
»Den lillc Mand lsftede affejende begge Heendet og saa
paa sit Uhr.
Da Linde endnn tavede, vedbleo han:
,,Te hat naturligvis liest, at jeg soger en dhgtig Kon
torist. «
Doktor Kenner reiste sig og git hen til Vinduet, hoc-r
fra han fortsatte uden at sende sig om.
»F san Fald gjor det mig ondt, He. Linde, at Atmen
cen hat« vakt Forventningcr has Dem. Dersom De itke
havde vidjt, at jeg sagte en Mand, saa hovde jeg ganske sink
pelt tnnnet spare, at jeg itke havde Brug for nogen. Man
benytter jo of Hensynssutdhed faa mange Nodlognr. Nn
maa jeg imidlertid give en anden Motivering, som sandsyn
ligvis vil syness Dein noget nbehagelig.
Var ovetbevist om, at jeg ikke bedonnner den af Dem
begaaede Fejl Iaa ooervcetdende strængt, man tan anfore
Ungdom, Fristelse, Nod föm fortnildende Omstcendigheder;
jeg tror endvidere, at De oprigtig angrer Gierningen og for
Fremtiden vil vom et ærligt Menneske —- inen, ntin Eiter-,
De er straffet for Underslæb. Jeg hat paa mit Kontor flere
unge Mennester, men ingen of dem er straffet, He. Linde.
Jeg tror ikte at nogen af dem vilde fynes om at akbejde sam
tnen med en, der hat fokgrebet sig paa fremmed Ejendom.
J det Tilfcelde, at en af Inine Falk begit en iaadon Forbry-"
delse, vitde han ubpnharlig blive affkedigeL Det skhlder jeg
ntine Klienter, som betror tnig deres Fonnue. Jeg er itke
ene om at dmnme saaledes, tnsinde og atter tusinde Fort-et
ningsfolk er af fannne Meuing. Kald det farisceist, angste
ligt ellet gruiomt, det er nn en Gang itke anderledes. En
Akbejder et bedre stillet; naar han ikte netop hat væreti
Tugthufet, saa ser man gjennem Fingre med ham —- att,
hoad man taler detimod fra et hmnant Standpunkt lyder
meget kjont, men det er tun Fraser.«
,,Lg hvad stal en af min Stand da g1«ibe til?« spurgte
Linde, idct han gik hen mod Deren.
,,Det ved jeg itke,« svokede Doktor Kronek koldt.
Nagle Tinter senere dlev Dom Danhafs begravet.
Man hat-de fort hendes jotdiske Restet fra Liitzowplatz
direkte til Mathæuskirkegaatden, og der famledes om Eftek
middagen Klokken tre et lille Folge.
Det var saa lille sont vel muligt, kun site Personer
havde indfundet sig, Hans Datshoff, David Land, Martha
Schulze og Friedrich Linde.
Martha hat-de selv sntytket Liget og vilde nu vise det
den sidste Mennesketjeneste, den garnle Linde gik nied, fotdi
hatt tjendte den afdade, og fordi Martha hvvde bedt hatn
bekom.
Af Danhoffs Kollegaer var naturligvis ingen madt.
De havde ikke faaet nagen linderretning, og de vidste alle,
hvorledes Farholdet var; derfor holdt de sig dorte. Nier
tnere Sltegtninge fandtesz ikke i Berlin, ag felv otn der havde
vceret, vilde de not have sundet et kller andet Paaslud til at
holde sig harte fra Begtavelsen.
Priesten bad tun en Bau for den hensovede. Eftek at
de site Mennester hver haode kastet en Haandfuld Jord ned i
Graven, siiltes de; Linde og Martha gik til den ene, Tan
hoff og Lund til den anden Side.
Ved Kirlegaardsporten tog de to sidste Afsked tned hin-,
anden.
»Det er dleven mig for koldt i den gamle Weidenst
sagde David Land, ,,jeg tager deraver igjen. For din Dreng
vilde det otere bedst, otn hatt kom nd af denne Misere, jeg
hat jo dog ingen anden Arving. Og dn selv, »old fellow«,
har heller ikke mete at gjare her — hvad siger du til alone
ligt at ovekveje mit Fotslag?«
»Jeg vil avecveje det,« svvrede Tanhoff, ,,tnen et has
jeg bog at ndtette endnu.«
David Land nikkede.
,,Gjtsr det, Hans DMhssss Jeg spskgek ikke, hvorledes
du vil udkette det, men jeg gaar nd fra, at du ikle has gkemt
vor Samtale —«
Agsegfoten gis uden at spare langsomt t Retning af
Thiekgarten. Hatt havdc Handel-ne pack Nyggm og spa
hverken til hsite eller venstte.
Men nden at lægge Markt til Vejen kotn han, sont dre
ven af m Uspnlis Mäsk- M VM Villa, hvori Friherre von
Leyden beede.
,««.-1«:« Huskborcll hMJI ««" « -" . N
« (!«’.«-.’ I. :»
— « - s- - » . Isr
l«"l!:i, IT L.’II. « IPlllZTL «!c:[’sgk»; s
s--L’T’E"I!I W! FI« kjsus til B.:««ck’««««««:««««:«
«"««" nhkku 7«""" HAND« Munde Pup»
dutppksx med kavkk »et« udkhggs .. .:
LUULIHZ T ««;«1’ Te lkk«.sk»:1:,,
,,;’«««"1,«1-.:,«k-: T«0Ik«-k«««·k«s««, »1«««IH.
litt pxm I««:« T!!13;«·’·1n««-d ts«"s«,1-«J"B««ks«sr; IT
ifke sc« «il«-1«««, ·".««« uil j.«-.; ckde um« .«c««fk««·« . «
LJIJOEf skxnitc bitten
» T «- lun !«ct,'·s«1«;dc Init, ..!'.:«d«««-« »z« ;;» »
im Mk h tu md i Hufen «
s« Lrjppm modte ljmi Ku» zspspz »Ein-« » «
«"««js«"f«1:«"d«g. « «
H« « V«l-.·«-« «.«)«: de I««z fuh« men «;1e««k«««.s«« «;.«
sintidit«;e««-Ji011cg«« o«z blev sum-me
Holdniug
»I- vil, ist« jsg ser- sorlachscktm
sagdr To««l)ofj.
med «·:·. «;;.
, Mk
»Zw« De vil o«de, vordet alle«-cdefpk1.«k»ak»
Hc««sigt,« fvmcde Adelgmmden, »og jkg km M «
tovet nogle Tage for at c«»f(««-k, om Te stum W.
ander ««t mekdele mig. « «
Tonhosf loftede Hovedet oq s«.««««««1s«hp-zzsz »
Lj««e11«-.
,,»’«eg hat at meddele Tem, Fiiherre um«-z
jeg Iketop komme« fu« min Husnuss Grau. «
Ten andcn flog Blikm neb.
»H; fu«-under det nf Deer Pimh ckdmzxg
hun «««si«k«"«t, ng litsp spjcte d.« eftel en tun B«««:ssz
hour-J selofolgelig jugen mdekc zeitwng szzm
mig; jeg «t«««« fuldstænduj til karg Tigpcmä «
til ««t blive «J«11««« indtil ooxt Mc
sey «««« hinanden i Lj««ene.
«
Yonhofs sum-eke:
«.««s7
l. »nur-cease «". III
N
Er er s-.««« lW modig at g«1)«-11«««L«H;«;;;;;
Haku-. xZeg giuex Afkalo pas den ttlbukste »Durc. X
Jc
de sig«-, ««« jeg gjor det af Omsyn til«1«««B«««2i, hz
hat hcrosssei betcs Moden Mcn « dettc Ekel-M «
1««u«s. ch ««ei«n««cc1«e«·, min Herre, ford« m hitusz
ikke km« bxlrllcrc med en ««L)«rde«·lig. ch viäkcz :,·
lig brændctnærke Tem, men ch; piltc du«-et r-.::;:«:««
Stand, fom Te ««ie««e l«)««r plcltet.«
Hnn .-«-.:ot«- sizz dort og san Zur-« ««-.r«1::«::(8-«
ba« c.
.;IE«·;, itkr «"«« !«l«"g, Kurt von L««)«:«·«:, !«:««e:L’-"«.
M««««ks.«
»Hm-. kostet-. « -«::d««« cq fiog Arm-»
f r
..«-«TTTI«IT «,.
s
1«g«e:.
5««««1!s:«1«·:s«·l).««« et chbiik, U r« dek: «.::--x.:'-.·
c1«:c««bso«-«sgc1«g, Eorlod l)s.««« Hase-L
Ernst Luc- ijcx Irnsn»E?11:c1uks.n:ncrs«es::
griwelse Han Dir-sie fra "c"« -.1rtia,) l;11—31nrnt.d.:«—:
han havde Akte kzendt hendc, hnn vkn l;x:111pc1"«.:!tgi
rig. Llutgcvel fængslede Hojtidelighcksciu num
donnnelig Mande.
Der var has-i xkke Innhgt at fkcnde de drischet
pna Anfigkstmtkcne, tnen to of dem tjendte knnj
Skikkclfe og B-«1.egelfe, nt en chlmgcife m W
hcns Judex og Formosde
e nod ved Siden uf l)inanden, boxske fik! WIT
csg kustede en Himndfuld Jord i Grauen.
Linde hnvde aldtig i Lin tænkk alvorng paazpdc
var nng og rast, du oitdc have virm nnannlth V
haode gjort det.
Mcn i den senkreTid nat- dcl dienen anerkade
Tidcll i Ins-blose Titner for inclnnkolskeOnnblmcrM
neni Homer-en Sau rat Jouniddngcnsz Tildrischk
men. delæggelsen af det, fmn (5«1«ns1mcnn, W
Bellnmnng kynitke Anbcnbjchethc d Og bit HIWVW
M lsg like-U sokn Adnokaxcn hnvdc nkmäL
Tcn nnge nrsstcdtc Mund legedc jkkc l.c1:3c1«cnit«
kcn om Tosen, tnen yan des zynktc nl f11)gkOU"«««3
Vel spuk htUl sig pnu en czendonunchg Munde kltszk
den. Tet err den gnnilc YOUan mn anlkll THE
flungcn .
Nu sit de fire Qti kke Her langsmnc f1"««««««·««
Ernst Linde rsocrmskkdc sig sclv red, c-: ljonssi JDXM
nimm v
,,’21kknra1snc1ekch Uii del gna til. WINDFA
lnktet over mig, ml de tigegyldig gaa demn, Wiss-s
hsr Opfnth en finste, nbehngelig Plier. Nam- LM
nunn gaar und, M kcr rærc m. Maiw- min
nn thærcste, oq nnn Ruder l).kster ums in «?-s1'·-’1·"T:«
Frnkk en; nun Botmqu ojl itkr en N 71 ’ ! Um
efti’1!(1de cn ton- Ptmch Ikr u n-. anf ils
bort, itte (:ndet.«
Cum Lmdc Hade- cndnu lyvc Mark; M k«««««"
Zion m glab TUH1, os» et L jehlik music OW- ««-««««««»
PAA Ut gjolc det. Men sna pnakonx du lnnn M VI
lighed for sig selv, han maattc da l)ctlt1xWI«i!I««-««««
Stags stntnpfmbedc, byriske Forbrydmz dcd
Boddeinnmltid og spiser det med grid UPPW
Nu toq sjn Jmt og gik over pua Mail, «k115«k"«"-"«
Böska ltod Pitn Nun Da snmkkckc und-Mkan
den du ogsan snog hen over Matnimn.u!cr1n VA«
VlSlIe , time Ohne-. snntig fnldt T(r11nå!(1«"1""
Tcet ved Sidcn uf Dorus Gran b! 11 E« ""« «
Graverkarlen nme sig en Gang imeuem, WUM
af Panden og drak us en Sumpfe-lasse
Linde satte sig p« en Vænk i NOT-«
fpntgte:
»Hm-m kossnnek den«-«
du« «
-
ierJ