Image provided by: University of Nebraska-Lincoln Libraries, Lincoln, NE
About Stjernen. (St. Paul, Howard County, Nebraska) 1885-1896 | View Entire Issue (Aug. 31, 1893)
SILJ Ernen. D Tdbkscooik dncdafikoz Alt VIIIdIsI III-bkdIIIIIII-IIIII« XII-usw«v Jud-III Umf. Albas-JusoIaIIdIItIIIII II. I. II.I1IIIIIJIIII«I »Ist-men· Danmvkom Nebraska. Pengc kIIII III-Ihrs I ,.;·.II’0I:III L Id-.·Ii.»" IIIIII Nov-, LIIIIIY Note rucr I :III-zIIIII»II-I VIII-« «lecI"III-II«· II- ch IIIIIIIIIII dIIIIIfc NIID I AIIIIIIIIU IIIIIII Hm Liszt-VII «.’ZIIIII, IIIIII chIchI III-l III IIIIIIIkIs IIIII III-III «.III«kIIII0bI-III IIIIHI sc UIIII IIIII ,’IIIII—Ild-.IIIIIIII IIIIIIIIII ZioIIIIIdclIIII III IIIIIII IIII IIII III IIIIIIIIIIIII paISIII, ths IIIIIII IIIIIIOIII - on 'I’II L« IIdIL LII KIIIIIIIII IIIIII IIIII PllIIIIIIIIIIIII IIIIDIS «SI1I-IIIIII« II JIIII IoI s. -»IIII, IsIlII blot :.31 W hVIL Falk, IIIIII Innka III IIIIIIII Iig bctIIIIIdI IIch »Mit-nun« IIIl IIaa ForlaIIIIIIIdI ma. ’lIIch iIII tIlIeIIdI I Jllgrn og III-d IIIdIeIIdIIIIII III 15 Cents I LIaIIIps, I H IlkII-I. LEId lldIøbcI III deIIIIIs IId IIIIIIIIS «’I—oI-I«I-IIII.III-II oIII IIII besiilt paaIIII «s’l’.lbIlcNIch" AGFJN I Eli. »SIII-IIIIII« IIIII bestilles hos efIcrImvnIc Verrer deIs IoIII vote AgeIIIcI er beim-abm vetil at IIIodIIIgc og komm for Abwur IIIcIIIIIprIIge. " R. Ir. Hanf-m General-Away III-dar :!IaIIIds, Iowa. Uh. stobI, Ichtistkuscu MreIsIIIoood, Isajs I· o.,:)cch·. N. JeIIIcII 56 Narren St» VIIdgepoII, Nonn. C. H. ChIIIIIIIIIII, FIIIIIoIII, riet-I 6bt. JohIIIoII, MIIIdI-1I, Nequ N. lkhrisIeIIseII, IslaIsksoII, Kansas Crik KIIIIdIIsII, Damm LaIIcIIsteI Iso. Neb. M. Bagn. VIII-um Isolm Fotogmf U. U. SnIiIl), :IIoIIl);’)aIIIl)Ill,LI-II. Såxens JeIIscII 1907, 27 IOJLIVIIIchIe ,OIIIIIl)cI, Nequ bAlbert 6kII-II·IIIIIIII, TI)III·IIIIIII, Akapahoe Co» Isolm N. P. Johnsth 816 M. Ave-» IkoIIIIcil BlIIfIs, Iowa. Marias IIIIItIth 6«III"IoII. Frcsno Iso» Califomick J. T. P. SIIIIdt, ICoIIId, Mqu PIøIIeIIIIIIIIc euer IIIaIIgIcIIdc Wöemplarer iaas vcd IslgisIIIIIIIe Imm· HeIIvIIIdelse derom ster Inde. — skal du Ieise HJEM IIl DANMARK Er du III IIf de atbejdslsfc I disfe II..aI·de TIdeI og vil kaIytIe deII dodeVIm teItid Iil Ist Bring I deI gIIIIIIe Land? J faa Fald IIIl ch gavIIe vig III heIIoeIIde dig til IIIIII. Jeg sIrlgeI dig eII gerann Iet Billet hclt IgieIIIIcIII, og IIIIar dII fol get IIIIIIe Rom IIIl du undng OpIIIkkkI II. Ellck IIIII du oz diII Hustru foIcIIIgI en Lystrcjse hinn, sIm II- jcg MaIItIeII, fom kIIII I:.«ffc eII brkoIIII ITIIhyIsplIIds med firstc Klasse-g Skibc IIdeII opskrucde Priser. J de sIoIe Byek cikkuleker »bü lige« EkskIIIsioIIdeletIet III Ivivtfom Basde og de IIIISIS IIchIsIoIIeI IIf Mol Fom PiInlIdelighId. Vogt III for disse. Zog har i IIIIII ö Aar Iange Virkfomhed Heft-Ihm slcke hundkcde Person« IIIeUeIII du gamle LIIIId og Amerika, IIg hat ikse Inodtaget en eIIeIII Kluge. Jeg sælger gyldige VIII-Im- IIIed alle fIIste Klasfes Linjer, og besorgerzoriendelse as Tsj og PeIIgI. Sktiv IIl Inig eftck Undank niIIg og Prifcr, deI kostet inm. Peter Ebbefon, «SIIerIIcII««d Konon Donnewa Nebr. L —- I Vorc Korrespondcutcn Nmmrtende No. ni »Et1e1·nen« er sierlig tig paa Kot·refpond.1.1ss:r. Dem er for saavivt i sin goke Or cu, idet del et vor Ovc1·bec-Wting, at et Untat Kors tespondenter, der stoltekBladet net-inson lige Jndsendelser, kem frembtinge en me te inwenan og vctrbifuld Aung end Nebst-drec- oeo egne Anftrængelfek for-» must-. As scerlig Betydning er desme Medvitkning for et Blad sont ,Stjee neu,« hvis Opgave det er at oæke NOT gan for de frie Auskuelser, der røker sig blandt vort Zack, og dekveb fee-inne Uh viklingen i aundelig, social og petitist Hetiseende. Og be Ende Vidragsydeke stal håve vor Tat for teofast Samar beide Det er og hat oltid verrefvorthinsip, at Order i Bladets Spottet sial viere frit for ruht-er- Jngen, squ har en Mening at fremfpke, stal neegtcsAdgang til at strioe i »Stjemen.« Som vi flete Gange har afgivet Essempel paa, bliver en statchitik af bet, vi felv hat strevet, stjcenket den famme upattiste Vorweis fuldhed, som om bet var en Lovtale over vor besiedue Virkiotuhed. Til Gjem gjæld for-drei- vi for vort vedkommende Lov til at kritifere, naar vi mener den falles Sag deroed tun tjeuesgk Alle disse nye Tankek, de frieOtd paa forsijellige Omtaadek, de fkisindede An stuelser, der her i Bleibet hat veret nd talt, ög fom vi haäbe i endnu støtre Ub stkeekuing iFtecntiden stal blive udtalt, thndfendete og Reduktionen, bse nob vendigvis have et specielt Maul for Øje, et Ideal, mod heis Birkeliggjpeelfe man - . :-iil.li e .:i It Isixäti -.t UtitliliiN l del list « - «s: »was n« « .! ·T-, ut te sit-kl« c-. Js !.i: -. L«-::l.-««ii Linse stille sie-n in H« ZU s Iiif Jstkillil YslklsssL VI -.!i.i. i« t. - iii tin den illa-infol «s.(.«-«- sit-« Li- »!-l-it tin Jdii mit ttlle miten- F -::.Inst spotncsiniial ss.i til-s tm lcilnsusnin is s. wus, ist-i i date-T ni nssi »in-i ·iil --«iti.: ! Eindtne knii sninliis sn ni, ki.s-:islt1.ti .- i en itn iinrgtiksiisieinc ikitdiisliriuiziilbp sit-r Inn seit-ne Falls-ne nun Hi ,?. illtssizsiiinn der erlangt inni insti«;«i«·, irdliic ins »Hu lis!lc"bt·tngende, stid Nil ililiiili’. .iliisidsir Jenseits lldtnlelser i tin-unr i«·:-.-e No. tit Blut-sei saldet· soni kalt iid ji« nor eigen Linsilieiiioning, naar hnii ,lsetis«ni« Noddentsikslieden nf ai »loste i ),l-iok,« at snnilis nlle de sreiiindstnebeiide I itinsster og Nedlaggelseii as en besienit lilliliesdcsplan C in us Mr. Jeiiseii tote «simiede zorciiinss eller Organisation er snn det illeditnli iii liehover til Freinine at iiori Nebeln-. Dei er sandt, at vori Folk ei· spie-di not-iv videEgnez nienPres sen can binde disk samtnen, iieicir Falk vil sliiiie sig stimme-i i Krebs og bi«ngePresz sen soin Lateidixliiedg og Krebs iniellein. » Sile-entsti« izil gjerne ineie tned til dette Hut-beide; inen iliedakioreng Kmfter er for siiiaa til eiie at iidretie oideie eller Jndlttsie Planet-, deisor better oi Sagens »Veiinei· koniiiie on til Hjielp. Lad os hote sleise Meninger oin Mr. Jenseiis »k’Foi"slng. Mei- det sitninie wisset iii iit sige et Ord oin den .liii·keki«itik, sont foregnari BladeL Hund uoie egne religiose An Icnelser aiigaai«, er det inaaske ikke neid iiendigi ai foiklm·e dein her; dog Inn dei for Resoinisngenct Skyld tin-te pna sin Rats hei« at gjeiitage, hoad di saa nftc lntr sagt, iii Reform liin oil opiinno pan Grimle as de «lkisiiisipei·, soin Krisiiis ist«-edilisde, inen sont er blevne for-notw tfei ns den orgaiiiserede Kitte, der har sitt indtiiklede teologiske Sysieiner i Sie det sor dei siore letsiittelige Ideal, Jesus sindig lsoldt stein. Den ieligiare Trang tiefster i eilivcri Menneskest Sich og sel de Nidksirtheden sor Reform er Udslaget as deiiiie iseligiose Foleliez det er og kein ikke bliiie onderledes. Dei er sandt, at der imr andre Religionslcerere eiid Kri stn—3, og huer haiide sit Ideal. Buddha var Foriiirgtelse, Zoroaster Reithed og IIde ()Joiisiiciit«:s, Maodehold; Moses, Lon; Plain, Enighed; iiieii Krisitis onr Sande og tisierlighed Kein Sand hed og tisatrlighed iiil tnniie opretholde et fiildkoinineni Meniieskesnmsnnd, og tiin disseMidler kaii forsone den iboende religiose Trung til en iidokelig Eileiter-el ie ndovcr den sordiitc. Dei er vor Ooeibevisning, ai den forinbnndne, ieologisle Religion inaa vi ge sor en gsenopsianden Kisisiiis. De siit tienkende Tendenser pege i denneRets ning Men des Inn ikte viere Reform deniieto snnde Opgnoe at begynde nied i)ieligioiien. Religionen er den private Monds Hieriestig, og at niigribe deniie tned Kritikens Svobe serer leitete til yderligete Adspliiielse end til sand For soning of ydekliggaueiide Meiiinger. Dei befæsler to inodsatie Leire: seriiilninden Drtodoksi og gndlos Friicenkeri. Lad os dog ikle være blinde for, at Dageiis siore briendende Sporgoinaal er at saa begge Lejre ind pao Sandhedeiis og Kscerlighe deiio Griindvold. Og detie sTer ester vor Mening bedst ded, at degge Panier i Eiilghed iager sai paa de sociale Refor nie, og ladet Mundhuggeriei oni Religi oneti i No —- begynde vortArbejde i den iie Verden og arbejde freniad, heller end begnnde det i den aiideii og arbesde til dage. Mr. A. Rasniussens Kritik as Bibe lens Sprog er dog Inn den sannne tilde gevikkende Formsirid og Haordtlaveri, sont konknrrerende Teologer seia osie op ssre sor os. Sagen dreier sig je ikke oni Bibelens sprogliganldkomiitenhed, tnen ont Aanden, der gaar lgjeiinein den. Og naar Mr. Chr-. Micheler inaler os et Billede of Priesteiildedelsen iden katec ske Kirsc, da kan det nok ngre en vis Nyttez inen vl iror at hans rige Eimer vilde opnaa bedre Resultater, hois de »inere anpendiee paa sociale og politiske Reforme. Lad nn ingen sorarges over den Sinn le Kritik, viher hat ladet salde. Dei erJnteregsen for den stellettSag, der hiir dikteret disse Viiik, og vi haabe at Ven iierne vil veere sordragelige nok til at tilgive ös, hois vor Udtryksnioade hat vieret mindre heldig. Amerikas hejere Stoler. — Nysled, Nebe» 30. Ang« 1898. Ærede Læserel Med Nedatisreiis Tilladelse vil seg igiennein dette seistndede Blad, »Stjer neit«, ssge ot give lidt Oplysninger an gaaende de heiere engelste Stolen Jseer er det sor at besvore nogle as de talrlge Spergsmaah sein san mange af miiie Lxet il Lt.:.x c« Ullgrllg CTHWTW «-t zki »in Futen-eint og »Mein-kriegst, ist«-i ssiskk list Jkpit i den Rettung i de sen-it Fll si Mai-Je sii von- nngss ihn-Pinam «Iti- List-net bin allen-des njenneinnuss ltuilnsti Wo Te forskjelltge enge-like Ele ller an Indtisqu der-es Plain-s link- usw Ulmeuliineine iswirctningcip Stole-laut «ovs., :lkiitini:iilitct unnset. Mel-. for at «visr lirjtttnnende Nation mnn komme n! seit indtngsr des-PRINT den linrde iiidtnzic. 1for at der nun komme en Dag da den llngdoni der nn rotser op ikke skal bliuc ztilsidesnt ni LandetH Falk rig haanligt betitlet »foreigners«, man vi stritt-e end im niere at udbrede saa meget som mns ligt Amerikunigmen, det enge-like »Ean og amerikanske Skikke blandt den trostr ge friske Ungdenn, soin nn og ior Frem tiden sont ligestillede amerikanile Beige re stal indtage der-es Pl.id-J som Hierwe re af Styrelien og Opretholdelfen af det frie Amerika. Enhver Institution, som arbejder pnn at fiemme Civilifation, at ndvikle de nnge til kraftigere Mann og KoindeH end Fortidens —- det er jo enhvcr Sko-l lesFormaal, ligenteget hviltenReligion, hvillet Sprog og Natioimlitet, nma pri feH for dens Arbeitse. Men Spargs nnialet Iommer, hoad er det dedste, hvad er det rette for vor llngdom at ndvikte sig i, hvadleder hen tilNationaliteternes Ligestillelse og Sanmienbringelse til et JFolh der i Fremtiden tnler et Sprog, «l.-oei· efter stimme Skikke og jubler og fynger helst af alt, en dejlig nnierikansk Nationnlsnng. Ja, jeg ved der klingt-i l)ani·dt, jeg irrer hojst niin Natioimlitet og ieg forsmar san-sel, hvor kjær Danka lieden ei for mange; for hinn- de bedste Tage nf Ckivet er nydt, der ligger Hier tet begrnoet. Men forstan mig Del; vi fom agter og som har adopteret det frie Amerika som det Land der skiil viere vort Hieni, hvor vi man tilbringc nnge og «gainle Dage, dersom vi elster Livet og ;agter at udfylde vorc Pligter mod vore HMcdinennesker ög oortLand, man vi lede Hor det Land. Og nu, lad os overveje noje før vi dannnerz lud itke Folelierne blive saurem nien lud de liebste Tanker viere, og det er de, at se nordisk Kran et endnu inere fritFolk i Freuniden, se den med Magt i Order lage en ledende og cereiig Plads i vortLiinds Foreiagendet, i vor Lovgivning, i vore Stoler og ult.! Deus Ærlighed og overvejende Firmen-! ne, sont del nordifke Klima og Omgivel-l Her har indgydet i dcts Falk, oil sikkerr were og er en Magt sont intet Folkefærd famlet paa Americas Jst-d knn nmnle sig med, naar Mund imcd Mond bliuer stil ! let paa Prove. » Men, nnge Venner, vi mim leere at Iblive respettcrct nf Landets Folc, vi man oife den-. at vi sann-r amerikansl Natio znalitct yojere end alt, vi man an: snde ivore liebste Kræfm og Energi part at ilæke at fiende den-s Historie og Politik log, its-: nt forglenime, deres dejlige om iend Inn unge, Literatur. Hvor holt og i tjiert vi end statter vor egen tige Litera-? jtur, oorsegen Hans Chr. Andcrsen, de! -forfi«iitendc Nationalfange, sont ined de res blide, siinple Hieriefpiog ocn deti lillr iattige Land med Dale og Sper, ferner Bienen i hver danfkspdt Sjirl — san sor vor egen Skyld og den Nations Skyld, fom saa venligt tager niod as naar vi udretter vorePligter, lad as leere at kjende deres,,Langfellow« og,,Loivell«; da vil Livet ogiaa stinkt faa en anden Klang, Tanken vil brede sig langt nd over vort eget Folkefcerd. Forstjellen imellem Dunst og Engelsk, Nig og Fal tig, Ven og Fiende vil farnrindske sig, og det vil inart nurrkes, at der er et « Baand der binder as alle samtnen i bro zderlig Lighed. » Men nu til Sagen. «The Inder-en Hdent Normal Calleges«, hvoraf jeg vil » fremhæve og anbefale »Western Nortnal College«, Shenandoah, Jowa, hvor jeg har Ansattelie sont Leerer, indtager nu fnart den vigtigste Plads blandt oore hsjere Skoler og Universiteter, især i» Mellemstaternr. Disfe Skoler ere in korparerede under Statens Lade, men ejes og kontrolleres, sont andre Korpo rationer, af private Mand. Den første Fri Nornial Skale, sont stiftedes, var i Ohio, for lidt niere end 20 Aar siden, med Mr.Holbravk, fom har udgivet den engelste Grammatik af sammt Nava, i Spidien. Grundprinsiperne ere, at naa alle dem med smaaMidler, med mere eller mindre Lærdom, og endog saadanne, som har mindre Kjendstab til det engel sie Spros. Et andet fremtrædeade For niaal er, Frihed og Lighed —- Frihed i Religion sein i hvad fam helft ander, Lighed mellem Futtig og Rig, Udleem ding og Ainerikaner. Det er ist-r Fak nterklasien, denne Stole trceller, og det maa siges at langt den flittigste Klasse af Elever sindes paa denne Skale. Ska leaaret, sont begynder den 5. Sept» er 48 Uger lang. Dette er inddelt i 5 Ter !!1«:«: sc Ttlte «l it l·) Ugrt !nset«, rixs Uns « lltzst lssjennun Ali-tu et «k· !«.’:.:n«h· Knifnkc ajennensgaaede, :::«n «·:: Nep- tun inttmste hoilten Tid sesnlnlsU taki et trt nebst at begynde okd :’l tin-traut txt m Tmnitk J Begnndel ist as llocr Tecmin et· alle Kloster trat s:--iis-c1cde aa tnlwer Elev tan da ndsone ikksdnnne Ang, lznn onstek at tnge for tut TetmttU alle nltntndelige Fug tan fang lzoilken sont lzelst Tid pna Ante-t. lfleoksrne olelger selu flne Studier, Inen bar ten storste Frihed til at nmdfparge sig has sine forftjellige Vieren-; de 18 fltnte Lietete ere altid rede til at hjcelpe Elevetne ftetnad. lldgifterne paa denne Stole eke, eftcr hxmd en saadan Leerethicelp, Bygninger og Udsiye tilbydek, nieget laoe. Kost paa Stolen pr. llge 81.75 og 82.00, llndetvisning Sl.00, Vierelse 50 Cts., eller 8:32.50 for en Tennin paa 10 Uger,. for et helt Aar 8145. Mange af de mindre bemidlede, totn hat Vilje, tan ved et Var Tisnets Arbejde am Dagen i Boatdings-Departetnentet lette disfe Ub gifter betydeligt. Privat Kost tan faas for 82.00 om llgen, ta der onttring Stolen er tæt debygget nted elegante Nestdenser. Hos disfe private Falter det at Elcverne hat deres Ophold. Vi hat alle en vis bettytt Tante fra Stole livet i Don-nach inen paa en saadan Stole oiger den snakt for en hjetnlig og behagelig Tilvcerelse. Efter et tottere eller leengere Qphold paa Stolen fotandtes hele Mennestet. Den iheetdige Stræben og Interesse fra hele Leerefaget og Bestyrernes Side paa at ndvitle en bedte K’aratter, Fornuft, Fatteevne og Dantmetraft, viser sig snart i hver Elev; og det synes mig, at det maa vcere den slørsle Glcede, Fackel dre tan have af sineBarn, at se dem gaa fremad, at se dem vende tilbage bedre forstaaende og tjendende Livet, deres eg ne og andres svage og gode Sider, nted Falelser for dein, tned hvetn de tonnner i Bewring, at se dem taste et fristere og mere hjetnligt og tilfredsstillende Los stjaer paa alle Otngivelser, saa deres Tilstedemerelse bliver en Behagelighed og Glcede. Og hvad er det dog vi alle tnangler —- hvor for betragter vi (stnaa Forncennelser maaste) tned san store Oh ne, er alle de sntaa Ubehageligheder og» Fjendstab imellem Folt itte fordi man! ittetjenderhinanden, fordi vi itke tjendes os felv —- slannner itte alt, hvad derf ikte bukde viere, fra llvidenhed2 Ja« de ihcerdige At·.bejdere, sont ndentvivl set-! dybere paaLivet end de fleste af os, naar de Gang efter Gang med Pennen otz med Ordet soger at forsvate den svage Side, findet aller og atter tnod den sten haakde Fast-ring-Uvidenhed, sank maa gjennembrydes for at Alverdeng Folt tan vinde Seit tned Dagens stote Spargsmaal og alle ntades under evig erdsetlcering sont Bradre paaFrihedens Mark. Derfotn nogen anster videre Spalt-gä tnaal befvarede stal det til enhver Tid viere tnig en Gliede at besoake saadanne. Ellers striv til Stolens Præsident, Prof. J. M. Hussey, Shenandoah, Iowa En venlig Hilfen til alle Bladets Las fere. Edets, J. P. Krogh. AabentBrev tlc Ehe-. Mittels-n Los Angeles, Calisorni-a. öijkere Chr. Michelsenk Det var et tort Bespg, vi sik as dig, sidst vi var i Racine; du floj igjennem Byen, sua at saa godt sont ingen sit dig at se. Det var nn ikke heldigt, hoetken sot dig eller os andre, eller for denSng, du nrbejder for. ,,Dnnia« hat natur ligvis sin Del as Skyldenz men naar man hat en stor Sag at arbejde op, san maa tnan ogsaa kunne lide nvget sor den Sag. Hat man ikke Taalmodighed og Udholdenhed, men tmkkek sig sornærtnet tilbage, da lider en selv og den Sag, man arbejder sor, mest Tab den-ed Der var alligevel gjott mere denne Gang fort et saa et start Mode, end der nogen’ Sinde sør hat været gjort, og du vilde; sikkert kommet til at tale soc en stok For-l samling. Men da det blcv oplyst, at du var fløjet sokbi, san meddelte Blende ne og bag ester at du sknlde ikke herester ulejlige dig tned at komme til Nacht-. Jeg hsabetz nt dn vil sorstaa, at dette ikke er en Bebtejdelse til dig, ellek en personlig Forummelse at jeg striver dette til dig. Det vil gjoke mig meget ondt, » hvis du vil optoge det saaledes. Jeg antager dig sor en ossentlig Personlig- s heb, dek, samtnen tned den Sag dn ans beider sor, hørek Ossentligheden til, og ] dersor skrivet jeg dig b a r e so r S a - gens Skyld . Yes hat lige saa nmnge AatsErsaring i det Akbejde, som du har, og jeg vilde gieene viere tned at stemnte det san godt, jeg kan. Men jeg hat særlig ersaret, at skal der blive naget nd as det Arbeits-, da ttnl det sie ved »sot·enide .iit·t:«itet«, da flal di sintte oes samtnen on laste- i Flot. Lstn instit de Prietitanter reist-r antkting og prasdis let nden i tnindste Maade at dryde sig out hoct-nndt·e, nmt lntte sorkynder hoer sit eget ifoanittltnnk det oilde onttrent have satntne Bttkninit, sont naar ntan aplaser en Hirt i tnsinde Troppe, sendet dein nd og ladet ltuer Ttop kjientpe pnn egen Hanttd. Tit oilde blive ett Babels Fotvirring, det bleo alt. Etat der nd rettes nagt-t, san sknl der viere Plan, Satntnenhold og Disciplin i At«bejdet. Og dit html-er jeg, kjiere Chr. Michel sen, at dtt er enig nted ntig i, at stal vi san noget nd as vort Arbejde sor nye Samsundsresotstner her i Landet, da man vi først ng sretntnest have Santling paa de Kriester, her er, og saa liegge en destentt Llrbejdsplatk Bi er en hel Del her i Vyen, sottt gierne oilde havt et Santtaletnade tned dig otn dett Sag, da vi har tnent, at du, der reiser san tneget ocnkrittg og ikte sont vi andre er banden til det legetnlige Arbejde sor Livets Op hold, saerlig kunne have Betingelser for at biete den Sag srent. Men, da vi ja sont sagt ikke ftk talt tned dig, har jeg ikke havt rigtig Ro, sør jeg sik sitt iPen nen, da jeg ntener, at vi tttaa se at san Arbejdet örganiseret san snart sotn mu ligt, og at detntaaske nu knnne viere hel digt at fisle i de rorte Bande. Mit Brev her kan oel gjerne henoen de sig ogsaa til andre, sont vil viere ttted i Satnsundsarbejdet, og jeg skal da indstrienke tnig tttig til detnte Gang at fremsirtte det Spargstnaak skal vi ikkcfotsoge at san enFotening, enSatn tnensluttting iStand her ide vcstlige Stater eller over alle Stater, der knnne viere i Stand til at tnddrage i sig alle de Fagforettinger i Osten og Besten, der arbejder i sannne Netning, saaledes at vi kuntte saa en sielless og bestettttAr bejdsplatt, lige sottt Socialdetnokratiet hat det iDatnnark oit Thstland. Vi hat ntt set, hvorledes de det« t-« .der sreu ved deresSatnntenhold og sotttitftigeA-.« bejdsplatt. J Tyskland hat« de ved neg-» le faa Aars Arbejdeonndet et halttt hatt-! drede Pladser i den lovgivende For-sam ling. Men ieg trot, at vi hnr andetle-. des Vetingelser het· for at komme fretn,l naar oi bare tagt-r sotsnustigt sat. Detk er ikke tttnnligt, at oi til nieste Priest-! dentonlg kan rejse ag ordne et Folkepar ti, der vil viere i Stand til at vise hele Verdru, at det et« Folket selv, der stal overtage de state Monopoler og ikke til lade private Spekttlanter at adelitgge et helt Folks Arbejde og Satnlitx Men stal vi naa saaledeg st«ent, da skal der viere Plan i vott At-bejde. Allerede det, at vi harTal paa voreFolk, har en nteget stor Betydning. Vi tlal da bar-s sorge sor, at Foltet dliver ved at ookse stierkt,l og det sker ved, at vi saar vor egen or ganiserede Presse-, der atbejder ester tsvr egen organiserede Plan, og sna et krist tigt tnttndtligt Arbejde — hoad der stet lig vil san Betydning — tneo Moder, Foredrag og Forhandlinger og Stole hold sor Ungdotnttten. Alt samtnen ef ter en bestentt organiseret Plan. Det er tillige :tttligt, at ni sottt en samlet Magt can gribe ittd i Arbejdet tned Ov dyrkning as Land eller sont Kottknrrent til Kapitalisterne, tage sat paa en eller attdett Fabrikoirksonthed og deroed selo sretndringe en Del as det, oi skal beugt-, san vi ikle bchøver at tjabe as Kapitali sterne; tnen sretn for alt, at vi deroed arbejder hen itnod Statt-as Overtagelse og Ordning asProdttktion, hen intod ett Santsundsordning, hveti selveFolket er sitt egen Arbeidsgtvets, og hvori alt Ar bejde tna udspres scsr atstentbringe det, vi alle har Brng sor, sor at ktntne leve et lykkeligt og sorttojeligt Lia. Vi vil ved et saadattt Arbejde vise, at vi ikke alene magter at rise den gantle Bygning ned, mm at vi ogsaa hat Kræster og Materiel til en ny Bygning. Far seg slltttter dette Brei-, vil jeg dog sretndrage et Spsrgsmaal, sont jeg nie ner trienger til Velysning. J »Stjer next« No. 27 as S. Juli, hope du med deler otn dit Mode i zretnont, Nebr» strEver du bl. a.: »Jeg blev i has Grad satundret ved mit Foredrags Slutning at blive intadegaaet as en Mand, der paastod Nigtigheden as at lade Born ar beide i Marken. lDet er sorgeligt, at der ftndes velntenende og öprigtigeMen nesker, der er saa sotdlindede, at de sor et Ojeblis tan tro, at det slulde viere nødvendigt, berettiget og saderligt at ordre de Satan ud i Mai-ten sor at mel le paa Bekastttittg as deres Aandseoners Udvikling. Katt oort Saatsttndssystent ikke blotttstre, undtagen det ital vandes tned smaa Varus Sved og Blod, da lad det synke hellere i Ditg end i Morgett.« Jeg tnnde nok anste, at du vilde nd tale dig lidt ncertttere otn dette Speis-Z ntaal; thi de saa Linjer, du her har stre vet, kan intet fornttstigt Metntesse saa noget Formtstigt ud as. Og naar oi vil strive anget, giielder det dog ant, at dcl Ikyc Liszt H «’ .—«— 1scj1(sj7««nk«, s IT fJn km V dm Uf( nun Inm- zczs z. .. .« « ,-u«:n«1:«1ksnn«b " 1.I«Wct, .d«·s.nsi.s Lan Isri Inn nur« tiniiz V.«-1!»H.·« fu« is. .k. J« « . tLiL Ist «’tk1e1).::.s« » u ?k«1i"-:-(5«1nn1 »k tun Hm ul Mb .. e HLxst Erim- tck, at ru kH tun du in dox kas k; . nmn d: Uns lim« z. Munscjkclmn bin brin npdraan nl qokk oq um«- F T n et Arbxjdct Ho nuozs » »:.· nodocndiqnc sub is ph« « sont anene htsukkn us. vkr1e.kxq km nmnqc II k det. D ist vklbe Wie k-: H Bomency otn de ikkc in W« tuedHlibejd"t;mrnt1kkkkx»,« Pltht at txde dem faulde H kan blioc en Leg llek k» W dein og ikke en «Il.1qku. llngdnnnncn ndcts at Mc « regumstcipinjl)1nlkktfoin:« ligt Atbejdc vildc viru ordentligt Zinnfund oil spxskz. inest forqe for en Zion-, !)vsr« dclmqe og ingcn ku: nn- undmzk sit n. til sit LU. euer :t.-)1;;« det er lig-.- snn sikkcrk, aeskxsx dun Stole lose« sin prxnkrnn at opdrngc oq pddannc qsx s s liugktaftiqx Mcnnclkcx Zum H Sankhcb kuan since-, ut bn n: « Sjckl i et stnth unmi, tan « » 4 « ligc thrjdc ikkk nxindus r:.»-":«.s«kk 1k«n E xil Umiz i « dct nnnlwliqis; on Zwis JL opdrnqc :1.-1’.nnukn, L·:1« s-- «;.s «.. storAgtclsc Ier Tut legt-alian sont for tsct nundelinzz N: EITH sigc tncd Tintcxenz ,,:’l(i«c;tcfc:s nelsc oq :1(I"«1«c! ej Trasidcnci ::-:-I( nwn fxi Mnnst JOHN steck Eh jcq leTJ ( ul tzvd -kvlt. Mcn Mo i but fintunsiitcth vi nn leiser i, hpm des !:Ii. « Lnlc on! ordentlnz Zions-Jus « ncskklig Opqurlfis du nein-tret nagst bedrc ned n: t1.k-)inlkkiistl fom du du hin z,jot:, sk: krtzrr nt de Fonder der Eis-Im kixei til Arbeits-« fu« nn:«.1 Donners-IV gclsks Mut bcdu Ude , Inder annn rcndc Ums Erz-U Lub og kolkt Band, klin« l«:’ one stin alle ninligss Zsp JJWVcricIU sum d-: ins-II: Isl- It pan"; lljå tin-Jst siziku sc «.:.:s. sknl hat-« ::«g«.tn.:l«.:s":1i:ks, ki.«.s««. ran N n: n Hex nich en ven! ; .I«i:1k::. .Jc1isto.sf«.s: Facfkc Bitht IlIIIcIIkIIIIskl TIIlIll IIdIsIkrI JIII slmtIIIIII Spindel IIII nie-. LIITTCI I-.« «ku foIrIIIIIIIdIs I Nu Inn-III III kII lIIlL Del IIIlI le IIIIIIIIIIIIIIIILIUIIT vcrrct IIIIIII·, IIIIIIWII I IIIlIIIItL I·I· ng oirkclig IIIIIII III IIIIIIIIIA IItrfnnIc I·ejI·I-IIdI-, III-II Imtc II spat-et I ogle TollInsI IIIIsd ist IIEI CkstuisioIIcIiVilchIIsIs .IIj.::«-I:· Ins-I foIfIIIIIIdc Hofe LIIIIIHIIII III suche i Et. Tons-» nrisn IIxI II IIf de IIIIIL BIllIIIII IIIII I BUT-Its folgt lIeI I (FIIII·IIIIII. List ils-III III ’UI’IFI"I«IOIIO TIIIIIIPII « VIIIII II cum II II IOIIIIIIIIIHI IIIItIIeI llIcIlI i LrIIIII, okac I« luigt III lIoIe, III II.IIIIIIe III I Its nd cI blIIsIII b dIkIIIIIs IIIII W te Minnen AdvarIcL Bllchhobete bot deIIOI W IoIsixItige ved Kjob nf Willst W J reIIe tilbche IIl IFæmIIIuIIcLTlI IVcIsJ Billet III Volk, IM! « tIl og fom et IctselIIIIs Iig «II.IIIIII11; hoisz iIIchI Lokal-Mem sinds-»I Nærhed IoIII IælIIer Ekskuksionsbills for A. MorteIIfeII G O H « get direkte til E lIicIIO XII Mk mkllkl ? cdrIsJ IIIIII III-Ists; den gllllllc AlIIkd UsIIIIIIIIII hat gIort tuJIIIeIIII IIu.I. lI:· ON fAAk JJceIIIIelIlIIlII IF « hele VejeII hjeIII vII IIIIIIIIIII ii II Selskab med JIIIIIIIPIII, LU« ch et, clleI RIILIIIIII. . Bote IIIIIIdiIIIIIIIIkc II·kaI:-. I flembclcg fIII Hund«-. II. III W kmsle SI» (51III·IIIIII, III-II I Tomdng soIII sIJII I III·I’l1;I«-«E«1’ IWV Ockdeus storIIc lIIIIIIIIlII VIIUL«-E1IIII·I·-:I-Dampuc IIIT TI 0 sj foI IIIIIIII IIIIIIlI1!I"" lIIllI I ·lkII«:I, IIIIsII lIcsI-I. -- W OII IIkIefte JlI I zIIrIIIIIcIII BIIIIII IIq L « ( A. Motten-( II IX WI-: III(Il: JlII Il HU Gast .’-iiII;iI- Ermi, IM II !;II lsx