De Udftödtc.
Roman
tls
Fricdthnznrobfnn
Bnn sanft nett
li. rlieisienstssin Daniel-»
Mosis-set
»Fotsonr,« inng ltnn tut-Hm »lnn« ni Nr ntwst nttsstmx
ende tnrd hinnnden2 Lan lmr lud-se »in can im s·-n« tm
jeg kont nd ns FirngszleL Det nnr tsi nnnth Miste otn, Mut
tha, og der er ikke sollten et eneste bnnrdt sitt imellent es."
»Vor« del blot steh« sisnrede linn. ,«9lt nlstnlr siq« s-·lv
ötn det kommt-r sont et Rossi-, miser Lttiisn Tn htt- tva
sann-l den anntle Nknnd Mitt, tin-» Ernst; lntn Mr oninn
Etttbebåtttnnd, seln otn drt knn tin-« blnntst h- tnret«t.·, nst ltnn
har ntnnttet tnge sitt llniionn af, on :)li«-tiss-«lorstt Mit-r hiin
heller like lnsttnere. Dei trns lwn sont » Flim, tin its-n mir
oldeltis bedonet dems, det lnr him isn nftc fsntnli min.
Sau lob hnn dig dingt· bort, tnisn fault-den bnrdr du ikh vsrte
ganet, eller, ltuid del ikle lnnde tut-te underle tm Wust
stulde dn bog inne tsnsont hin findt-r inien on tnlt ist«-d
hant.«
»S0In den soclonse Entl,« liest-Eifers sFtntl
»Seid ntn bet lmnte tin-ret- sttttlcde03,« til-Nilus Illlnttlu
ivrigL »Tt«o tntg, Ernst, Ydtnnnlnsd ltnr tsnbnn tilks limqt
nagen Stadt-. Mrn nun den imlntne Son » tust« jn slet
ikke Tolc. Nn ——- i Tag knn ktt tnrhs sit-in snr Hin Fabri
og bevisc bunt, at bn hob-J nllr Nil-nunbistlnstists mian ltnts
optngrt stnnunsn tned Litnst on -—«
Bitten nsbtsnli nlndiclig pq snst nists im« sin. Hun lmvtse
vlllcl Mian »ng nl ktt frjrtiqt bitt snit Nn inirttnetn,«
men hnn totmnnedc illks nt ssm Drin-ne out-r sine ihr-lin- Der
givec Ojebllklt i Lilith lnmr tsi stsr Sturme tmlkis snnnnisn,
nagtct Himlen enlnn esr Jonslc klar.
Der itldltnndtc en Pnnst Endrliq tofl ists-it Linde
mkydk
olett hat« lieftrtnt irt nndtrlcdm srt i Tisx1,« saqu hnn
»F
kolbL »Jeg vildc ritt-r tct lange nnstnrngmth Atbejte nn
de Livet ved din Side on tnslc al Sinnen oq Velnmrinaen
as mig. Nnnt in vil besoge den gamle Mont- sms nt snnne
Griller tned hinn, snn lnn leg nntntlionig itle bishe- bin
beri, tnen leg soler innen Luft til nt knilns til sinkst-L San
snart tnin Falter onslcr nt tnle tned min, nil im selvfslnklict
ikke vise bntn tilbogc, tnen intstil da — «
Marthtt Schttlze snd ttn salene i sit Vierislies ssrnft vor
gaaet, ncesten nden nt tnge Asskely on i ltoksrt Fnld sm«
nartneL
Httn sorspgtei Tsitttcn nt virtc retfirtlsin inmd hin-»
men httn tnnde bog illxs nioe lnnn Net· Tor mir i instit-i- m
Fslelse, der stred intod, on unt den vitsste lmit, nt tksn rmr
mehsplst oqikke vantnnrt «
Tn slnl krte bin Futter via bin Modrix
Ak, tust ltnvde ilke ntrret bende let at feine time Biss»
hendes Knrnkter vor sna sorsljellig im Inder-ener m »Unte
vel var der nldrig srn denkst-H Lieber kommen et nckrbodint
Ord; og hatt var en retskossett, ordentlia Illig-z trieben-s Fo
deren mertnett ntantte kaldes en Vinlt
Marthe Schnlze blev sorslmlket, lntn bunt-«- netov ov
sttllet en Snnnnenlinninn mellem det gnmle Netdlints Linde
og huns Son« og det var som et Ly-« slanct ned i heut-e, nt
her kunde Forlwldrt tin-re omvendt.
Hnn reiste ssg hurtig on begnntste at love tin til sor at
gnu. Saadnnne Grnblrrier tnrde httn ikle bennine sig til,
del var Um inob den Mand, sont bnn bande sliirnket sin
Kjurligheb; hnn var nlykkelin rntnt ns Stils-litten on nmnste
— ja, nmasle —- (t noget vollende Meist-eite, smn han stol
de ststte meb sln stErlere Kot-alter, on bei viltie hnn cerlig
gjsrr.
Det vnr intidlertid blevetrMidbog, da Morthn gik
hsemme fra.
Von gik sorst ind i et narliggende Spischug sor at spise
til Midbag, og traf der tilsceldig Peter Lassen, hendes Fa
derg Logerende. Don hat-de as og til set hende hos den
garnle Skomager, og benyttede nn bet gantle flygtigk Be
nendtskab til at knytte en Satntale.«
»Noc, Freien,« sagt-e hon, ,vil De ikke i Dag tagt
med lidt nd til Charlottenburg? Var De Brug ior en
Riddey skal jeg giekne paatage mig at verre det. Saat-un
en smuk Pige gjer man sig en Forusjelse af It viere til Be
vw
Det rsdsljæggede, oppustede Mennesle vakte Marthe-g
Afsky, men da bun horte, at hendeg Feder var Dcltager i et
eller anbet, bleo hun bange og spnrgte:
»Heut- er der paa Farbe beruhe, Or. Wisseer
»Almindeliglldftugt ai Meningsfaller,« sagt-e hatt pig
tig. »Der er ogsaa Datner med, Menlngsseellers Huslruer,
og —- de sinnt-, nydelige Pigebsrn. Det ved De vel not.
Men det gaar fint og mere anstandigt til, det siger ieg Dem.
Fsrst holdes der Taler; Deres Gantle has ogsaa anmeldt
at ville holde en; saa spifer og dritter vi, og bag ester dan
ies3 hoch her lonnner aller sidst, dct vcd ieg selo itke
endnu.«
Don udstødte en raa Latter og blinkede meb Pinene til
Bisen
,,Det ved jeg tneget godt,« sparede Martha sagte.
»Zum-net- og Elendighed, Nsd og Stank-«
Peter Lassen san paa heult-, met-eng hatt tyggede.
»Bei- De, stetem-· sagt-e han, »virkelig, hvad der ek
sleudlgst Der er denne Matt her! Og det kalder man et
System-h Folcekiektetr. Naturligvis, för Folket er fau
bau noget gddt not. Ja, hold Streiten-sen ikke var squ
-.
« . e set ttet..lte nittt tot t! saltttt ntets
n ’ : IT »die se lnt.?-e tzttnit lzntte det destr, HENNI
m .- ttnttttexslnttttt ;lc·t.t, jett ved ja, Te hat en »stat
t:-tctt:t it st .t««ett«.-!« «
Wattm- tttnde gadt have tlaaet det Metttteske ltge t An- :
tt».t«t. »
sei tita tt.a met-sit Litntalitet og sotagtelig Medltden- j
lted t ttstt e. Mutes, itt det tttesten ptsesssede hendes Ettttde ;
matt-un i
Men trittt ttsstttg stg og s.tgde, idet htttt reiste sig:
»Ah-at jett et en attsttrttdig Tigr, He. Lassen, saa ved
tatttmsst det atlettrtndst Tent, thi bvad tttatt itte lan begribe,
» det -t«st »sa« ttte ist-satte ftg med. Og hvad tttitt Forlovede »
angtw, saa ttats datt heller itte njaalet ettdnn.
set tmr tatet bende ttd as Mitnden, og nted gladettde I
? Knien net-die ltntt sitt tnod Toren.
- fttata efter oa alt' hurtig videte.
E ttmte tstevpe tiende dende sra de saa Mittttter, de havde va
tssttn harte, hvorledes Monden ttdstodte ett kort Latter
oi tatst-t- ester ltende:
»Nei, Froh-n, stjaalet har hatt endntt itte, tnett langt
detsra -- «
Nn var htttt ptta Gaden og trak atter Veiret.
Tet var daa aodt at viere i ett Milliottby, der tjettdte
dett ene itte dett attden, ingen belyttttede stg otrt, hsorledes
det att den attdett, ont en Menneftesjal gil under as Sorg og »
Statt-, det gjorde itttet. U
Mattlta bist-de ettdntt ttagle Afrinder i Baen, sor htttt
tttntie taae til Charlottenburg Hutt oilde gjerne bringe en
ellet sit-den Vaqatel tned til den gantle, selo otn det knn blev
en Passe Tobak.
thun tom deroed igjettnetn Friedrichstrasje sorbi Fir
maet Miillet G ttotmn Der gil sont et Stil giennem heit
des Werts-. da ltntt ved Kassen saa en anden Pige;« dettne
gade Blatt- lmvde bnn ettdnn knnnet beklcede, ltvis ikke heit
des Rottmtedes Vetsindighed havde bragt hettde dersta.
»Nun· det var rnin egen Skjodesloshed,« sagde httn
»Unter· den Ltnden « modte hnn Oskar Belltnantt. Hatt
m sen-mein i lpttett Fald hilste hatt illa Maasse ogsaa
hanci Tat-M var andre Steder, thi hatt ltavde en tetttntelig
p tasaltende klasdt Vige under Armen.
»Hei et- vet hattest »Forhold«,« tretttteMartha, idet
ltntt ait wittert-.
Hirn lrattde levet sor ttteget i Stotstaden til ikte at tieri
de de ttnge Berliner-Vetters Livsvatter, og hat-de leert ikke
at domtne altsar stramgt det«om.
Men htttt var ogsaa Kainde not til nted ett vis Stall
hed at fige sig selv, at hendes Forhold til Ernst Linde var af
en altsorligere og tedlere Besiasfetthed. Hatt behändlede heit
de i den-te Henfeende i det mindste nied Akrbadighed og vilde
aiiie sia med bende.
Lg atter totn over hende de tvivltaaditte Skygger, der
i Taq ttekslede lige sottt Skyerne der oppe paa den graa
Himmel. v
»Ist-raste var det bedre sak ham, naar hatt var- sri,«
tastttte hint. »Nei, bedke knnde det vel ilke viere sor harrt,
men tmn vilde tnttligvis sale sig lykteligere, og det anster vi
ja alle at isten-» Hoad hialper alle smulke Talentaader, ttaar
at ttte et- lytkelige. Saadanne ,,«?orhold« er iGrnnden
ganise tensigtsmassige sor vor Tid, i Dag er vi her, i Mor
qm der intet binder as til hinanden, hvotssor ftnlde da Tro
fkaben aiore det?«
sum vat- allerede kommen ittd ttrtder Thiergartens Tat
fte Tut-er, og herttde i den berlige Natur, solte httn lige sent
Sinken btev rettere.
»Nei.« sagde httn aansse haft, ,,det lader dn ikte ste,
altttagtiae Gttd, at i vor tvivlettde Tid alt skttlde valle. Pan
Kitteliaded oa Trostals vil jeg dog holde tast, hvad andet bar
vi statkels Viger ellers i Verdettl Du hat givet dine Trteer
Rodder, sor at de ikke stal gaa nd; det er nritte Nat-den«
Det- gik som ett Gasen gjennem Ttteerne; det var vel
tun en Fort-der sor den truende Regu, men Martha Schulze
opfattede det som en anddotntnelig Stetnme, der belræstede
hendeä Tattketx
Saale-des er vi Mettttestek knyttede samtnen med Natu
kclL
Fra det fjerne lod pludselig Sang, og Martha bleo
staaende ag lytttede.
Hirn gik ited ad Charldttettbnkgekv:j og desandt sig riet
op nett Enden as den, da en Skaee Mennesier lot-n morsche
eende srst Hosjtegerallr.
Matt kttttde egentlig ikke kalde det Sang, ttten snakere
Bettl, under Tidett led ogsaa en kvindelig Stetntne med, og
da for Martha sammen, sont otn hun var bleven rann as et
Stag.
»Du er dent,«« hoistede hstn sagte og standte sig for at
naa en sorbikjarende Spotvogtt, nten det var sor sent.
Og der kont Toget at »Meningssallek.« Foran Ma
siten og dagester en lattg Ratte Drosker as anden Klasse.
De tunde have ajoet det billigere, men de havde Ratld
deetil. Bestyrelfett kjsrte endogsaa i ssrste Klagses Drostek,
og en as dent havde bitttdet sit rsde Lotnmetorkleede pas sitt
Stat. Allerhelft hat-de de hangt Farren nd, tnett det tnede
de ikke sor Politiet.
J den attden Droste sad Wilhelm Schutze ved Siden as
Peter Lassen.
Selstadet hat-de aaltenbart ittdtaget en rigelig Portion
Drikkevaker, thi ittgen af detn var gansie cedru, den gatnle
Stamager lod til at have faaet alt for ateget. Han stirrede
slsvt hett for sig og beveegede en Gang itnellent Hovedet ate
kattift, naar et eller andet Krastord fle gjennent Rakketnr.
Martha var traadt til Side og vilde lade Toget passere
for-di fig, hmt hat-de opdaget site Fader, og Synet af den
gamle Mand stak hende i Hiertet, tnen mod den Damon, der
tegjeeede i disfe foevirtede Dovedet, soetnaaede hmt itke at
udtette ttoget. .
Dkt raaltte Peter Lasten til Kasten, at hatt stulde hol
de. Hans spejdettde Oer hat-de set Pigett; hatt steg ud og
gis hen til heade.
«Naa, Festen,« fagde han, »ngr Deut nu itke kostbar;
i Begnen er dee Plads til Dem, den gamle Heere fyldet
tlke i;.e,;et, itzt ist ttvktet osJ gierne lin samtnen i fint Sel
lkt1b. «
1.Hatt hat-de pat en it tk Mal-de taget hettdeci Httuttd vg
vtld e tttekte heit: c t: nd- sig, ttten httn teo Iig los og svuttde
ttteglet tinbingtz
,...l·«1vi«3 Te tkte ladet- ntig verte, tanber seg ont HjselPL
Te et« et ttsotstantntet Menneskes For-n, ser dn det ikke, oil
dtt malt-, at tnntt sornternter tttig«.-«
Nu hotte Wilhelm Schutze den oeltsendte Stentnte og
saa ev.
Ct Lseblit havde det Udseende af, at han vilde gsentnte
sitzt bilg sitt Nabos Rotz, nten Skantsolelsen kont dog opi
hont, vg hatt kravlede nd as Vognett·
Haanben sak, Lassen, ser dtt itte, at det er ntin Dat
ter?"
,,Natttrligvis ser jeg det,« soarede denne gnaoen, »er
den lille Dnlke da saa sotnent, at tttatt ikke tor tale til
hende2«
Den gantle stod soran sitt Dotter og klappede hende
paa Kinden.
»Wer relig, Mache-, min egen Pige,« sagde hatt stam
ntende, ,,de stal ikte gjore dig noget oitdt. Du er ntit eget,
kscere Bunt, og seg taaler ikte, at de sordrttkne Kaitaljer sor
griber sig paa dig. Nej,« stieg han i et plttdseligt Ansald
as Raserl, »httn er nteget sor god til ser, J Faarehoveder,
og hver den, sont blot vooer at se paa hettde, slaar jeg son
der og sammen.«
Flere as de andre oar steget nd, og rundt ont lod hartn
lig Latier.
»Kom, gatnle For,« sagde en as de omkringstaaende,
»vi er jo itte Pigeædere. Staatt bitt henrivende Stemme,
Wilhelm Schulze, du stal holde Tale i Dag.«
Martha tog Skontageren ved Armen.
»Kom, Fader,« sagde htnt halvhojt» ,,jeg gaar nd til
Onkel Zeiss-, folg tttig, du har vist itke veeret der i lang
Tid.«
»Jeg katt itke, Barn,« svarede Scljttlze sorlegen, —
»Dn horer jo fett-, at jeg er ttttndvcerlig. Der sejres i Dag
en tneget stor Fest —«
,,Onkel Frits can gaa hjetn og ltegge sigl« raabte en
Stentnte.
,,Ontel Frits skal leve, Hnrra!« brolte en andeu.
Martha indsaa, at her var intet at gjore. Kttn bort
sra disse slrtekkelige Mettttesket«, sont i deres blinde Usorsiand
angreb alt, hoad der hidtil havde vnret holdt i Ære, sont
rev Faderen srtt Bottich og ntodte den barnlige Sorgs Tita
rer nted raa Latier.
Nes, den Trittnts vilde hntt i det tnindsie ikke lade dein
have.
»Warte dtt ikke vil gaa nted mig, Fader, saa tag dig i
hoett Fald i Agt nted din Tale,« sagde hu« denne Gang
ganske sagte.
»De: er sor tnig, sont kttttde der fte en Ulykke Fader.«
Og saa ilede hnn srett:ad ittd i Thiergarten, nbekyntret
ont Zietningen, ktitt besjcelet as det Ottske at væke alene nted
sig selo og sitt Sorg.
»Udstodt,« hvislede hnn sagte
Ordet kont uoilkaarlig over hendes Lieber, Ernst havde
leslighedsvis sortalt hende, at Oskar Bellntann sit-ev en No
tnatt tned denne Titel.
Dei forekotn hende, at denne strackelige stantpens Tib,
hvor alle kjeentpede ntod alle, den eite ikke tut-re kttnde kotnnte
den attden i Mode nted cherlighed eller Agtelse.
Vi hat alle gjensidigt udstodt hinanden; det var ntaaske
bebst ont den ttenige, tvedragtsttlde Slcegt blev udslettet as
Jordett.
Og da paakont hende den ttsigelige, sorgtnvdige Fplelse
as aandelig Ensottthed, sont er i Stand til at gsøre os assist
dige og drioe til Selotnord
Det er vel Neroerne, diese s,,ftn de siecle« Plageaander,
der bringet Folelsen op til det tttaalelige, nten Grunden er
at soge i vor sonderrevne Tilvterelse, i vor stedlose Trent
ning. —
Blattdt tttsinde Mettncster tun et — et! —
Der var det sidste ensontnte sretnftudthts iCharlotten
bttrg. Dei haode vist staaet lcenge, for de satttkte Villaer
rnndt ont voksede op, og den Gang haode der været lange
ettsotnntete. Men endntt laa der et Pust as landligtMelan
Ioli derover.
Man kuttde sitt de lave Vinduer se ud over en lille For
haoe til Grünewaldes Træer.
J dette lille Hus boede Friedrich Linde.
Han sod ved Vindnet nted sitt Eftermiddagspibe, da
Martha tkaadte ind. J Siedet sor den tidligere llnisorm
dar han en graa Jam, og paa Fodderne havde han Fittich
ler. Det var hatt heller ikke vant til, men de oar billige og
holdt Fodderne varnte ved den eoige Stillesidden.
Hatt saa gammel og sorgræmtnet nd, tnen hatte rynkede
Ansigt opklaredes dog, da den nage Pige venlig bed ham
god Dag, og det seiste Ansigt lagde sig til hans terre, ind
saldne Kinder.
»Jeg troede ikke, at du oilde kotnnte i Dag, lille Mar
tha,« sagde han. »Du fmkkeks Pkgh M Hvekdsg hat du
jo nok at bestille, og ont Sondagen vil du vel gjertte —
an asbepd og saa ud, tilsyneladende opnnertsotnt be
tragtende en halovissen Vinranke, sont Vinden bevasgede stetn
og tilbage soratt Bindttet.
Marthe svarede heller ikte paa den sidsie Betneertning
Hun gav sig strats i Fard med at koge Estertniddags
kasse til den garnic; Kasse-i havde httn beugt nted sjg tiuige
med en Pokke Tobak.
»Du gode Born,« sogdc Linde wri, da hnn lagdc det
paa Boedet, og tilsojede detester usiktert: -
»Er det sra dig, Martha?«
Httn vidste saa gebt, thd der lM i Sporgstnaalet, og
httn vilde gsærne have begaaet et from Bedrageri og sagt til i
den gantle ensomtne Fader, at GUVM Vsk fta klang Son. i
Men det gis jo ikke an, det kuttde vakke falste Fornd- i
stetninger.
De sad ved Kassen. Linde eog den no Tobak og sqq
igjen nd as Vindttet; hatt vuk VVS Vleven gantntel t de soc
lebne Maaneder, hatte Blik hsvde under Tit-en noget qu
tttbt tsed sig, dct tot-tate, trtette Udtryk, jom W
Falk, der itke trettgete kan satte ottt Ratten·
» Alte-les ttutttaatltgt kam det over
: vet as ett tttdte Natur«-tragt:
,,Martha, hattd bestiller tttitt Spuk
Saaledeg hattde Friedrich Li
itte saa direkte-. Vel haode hatt af og M adw
) Nutz sagt Undetretttittg am Sonnen, tnett dem-W
trttgtteltge Hatt, denne hensyttslpse Bekkaka of » ,
tkrtekkede Pigett. Mk
Martha staat-we saa muntert sont mttligtz
»T(ettk, kjtete Onkel, jeg har godeEf
hat« i Dag fttldendt sitt forsie Roman o
ttetttthed paa et ttdmterket Nesultat.«
Den gamle saa endntt bestandig ud qf andml
»Von haaber,« tnumlede hatt sagte. »AkV.ttt
er tneget smttkt med Haabet, men ieg tror itte «
k flklbkk
«--—-———t
hWS Lober HI
nde ettdmt aidrtqs
terrettttttgkk· »
g hllabet mkt
der
hvad der er lattgt vierte, hatt selv vil komme tit hä:
at kw paa det. Jeg har i tttattge Aar varet Etgk
Martha, jeg kjender det. Naar jeg tom til Foltpg
ittdkassere Benge, sagde de ofte: »Vi hqahkk WW
at kutttte betalc,« da vidste jeg Besteh, hvorledes dkk l
med Haabet.«
»Men hatt tnaa dog oide det, Ottkei,« s
hel erttgsteiig.
»Ha« er blevett blind, kjcere Bartt. Trodseu
hattt blind. Hatt har ilke villet tted frtt det TM
med Nod og Attstrængelse og Sorg har sat html, W
den Stand, hvoraf han er seemgatiet. Det tkympkk
alle ved, Marcha, tht de ved Bested med, httorledeshkk
derttede. Og hatt tttaa dog bpje sig.«
,,Fttrst og fremmest sor dig, Onkel,«
rig. »Det hat jeg ogsaa sagt hant.«
Den gatttle stttilede ventodig.
»Du tættker paa det fjetde Bud, Baru. Ja« M
des sottt tttan i min Ungdom forstod det, bliverdetttlt
gete forstaaet nn. Men lad det ogsaa vate. Jkgsp
sttart seio boje mig, jeg mener der ttcd tttod Jordett it
ver tttatt mildere og gioer Afkatd paa sm Ret.
kjtere Herre og Ekarer blot vii lade det gaa h
skal jeg ikke stille ntig i Lyset dersor.«
De tav begge.
Rennen begyndte langsomt at sulde ttdett tot,
Kruge strog lattgs ttted Jordan med lattgsotttttteBn:.
Det var et sorgtnodigt Billcde.
,,Hvttd er det?« spurgte Mattha pludseiig ogiot
ntett af Screek.
En dæmpet Larm trængt gjcttttem Sottdaggstt
over til dem, og Friedrich Linde rystede tttigtttodlgttt
vedet.
,,Det er ett hel Eidelse,« sagde han, »jeg bot ellet
s her, mett derovre i et ttybygget Htts har te ittdrtttet
de moderne Forseadskttejpen Tit Hverdag tottttttet ·
Menneske, ttten am Sondagett kommer Socialdetttott
der, og tttitte Ftttgre klar ofte, ttaar jeg set diese unge
ttesker gaa ottt ttted deres Cigar i Muttden og stherst
Ja, der kotttttter rtgtignak ogsaa gamle seyn-, der ttt
not —«
Der faldt hattt vist ttoget ind, thi hatt afbtoo plus
Men Martha opteg Traadett, hatt kttttde eilen
have holdt det ttd.
«Otttel, ntinFader er jo ogsaa ttted,·« sagde hatt
ttej, jeg vil itke gjet«e dig Bebretdetse1«. Tit hat fulde
Ret. Klage oil leg heller itke, du tatt ttke trttdtett
jeg lige saa lidt; .:ten der er ttoget, jeg vil sporgc ttg
Hatt basedc th isten-, blttssettde Attsigt ttrd M
og vedbleo sagtere:
»Naar Ernst og jeg gister os, Onkel, da ert
ottttrent sont din Dotter. Og hvis d« sM m GW
ste, at man strasfere tttitt Hader ft r han- Taleg Sit!
det kan jo ske hoer Dag —- vilde dn da tkke lade W
over mig? Du er en gamntel Soldat og Etttbedttttts
damntmer streengere ottt Socialdentokratcrtte ag dem, it
Mattha afbrpd forvirret. Ooad htttt havdettlit
maatte saure den gatnle Mund dybt.
»Du tnetiet«, jeg ttettker haardt ottt dem, somit-«
straffet,« soarede Linde roitg. «Nej, mit Bat-t, drli
ittgen Ret til. Mett,« vedblev hatt efter et iillec
»naar din Fader oirkeiig er der — ttg WIW VMW
stahet —- saa er det ael heitre-, at jeg gaar over eg »
harrt. Jeg saa ttetop tttt et Par Pikkethuer dtttke OM
Wilhelm Schutze holder Tale, san er halt ist« M
Harte.«
,,De gior da vel ikte dig ttoget «t« isng Ma«
kann-et.
»Wer ikke bange, Bam, de er kutt Helte i MU«d
kan gaa midt ittd itttelletn dem, ttdert at dererter
Men hvad er du«-«
Hatt traadte hett til tet tille Vindne og iM UL
De to Politibetjente — tttaaske det agqu Mc
andre — kom gaaettde toærs over Pladstls Mm ·
ikte alene, tttelletn dem gik ttted ttsikre Ektidt Dei im«
Hooed Withelttt Schutze, Tagens FUWIWU
Ogsaa Martha taa det og gtel med VIII-V
Vierter
»Na Gttd, tut-: ?ltte::«e,« hvtskede huns v
Dette Bittrer-, et: satttmettsaldet Sitktelts UZIJ
Polittbetjente, hat-de sua lættge sttlgt heitre. Er
tttaatte de ogsaa hat«-: btagt Ernst Linde; dct han«-;
tkke set, mett i de ttroltge Trotnttte am Ratten vatrs
satt ofte dttktet op for hettde, og ttn fu« him N W««
med sitt egett Faden ,
Den gotttle forsagte at berolige den tolllete Pl
»Du dehnt-er to ttke stralg at vtetc W Wurf-«
hat-, »du tek sen-, Manga, at di» zuvor-hi11·""j"««;
maaste de blot bringet hat« i Eitketltedszatttiks Vgl
den ette Vetjent og stat spat-ge hakn Zetva ,»».
Hatt gik hen t Hat-etc og gjokdc Tit-zu ttk Better
Detttte ttærntedr ssg, tktett Lt« t thckfltkk Wen i«
godt.
oarede ’t»
hat
I
-t
sagde Mart
Nat
attt gott,
L
OFVHHTINHJ
