T u bklmver ikke at M c « .
g miI ve:k1«»z»»
«i»th1111« L; .
: Ejss be Bei alenexs
.H1l!1110d.111kndel Toten og Umb« ,;
oxnx IN Etg
»Er-« ku» » us end-tm en an kzz
Um «.« « mM
« T« hwhkz km nl Endl« svarede law-.
Juc1’.« » « new
»Und Nud ude af Epillek
hixnbei,(1tdu W mode mig endnu
von Leyden — læg Oe rke til det
mig!«
Feg bimbkk t(»«l
en Hung, M·’»
— irre W DE
s
.-«v
Hun lukkcde Toren og Kurk
P.1nde.Houb var del for UnderligeO
sont en uhyggelig Profe: i.
Buffet for as en Krystalflaske
our saa raakoldt!«
US stkkkk
Lkd , Te M
HM Systk og gir he-«
at stjænke sig »Zw
De Ude odtc.
Roman
Its
IticdrinIJacovscn.
VII-I TIIIIIT oed
C. :IikiI«fe-IerIII«.I:,I1IIseII.
MIIIIIIIII
OIIII bleII Ikke IIIIIgIIe fangen-I II --- II III Ins-II,
I
IneII EIIIIdIiIIIIeII la er fIII bog Ikke fIm IIIIIII Inn-ge III IIIIII
et both Stoffe TIIL de blide »Ist-lieh III-II flII III-I i IItIIIeII
III-inbewa ImagnIde for Ist III-but III IIIlIe III-»O sagte,
dybt alvotlige Horn-II
Dom Tonhnff slmkte HsIIdIIIIe IId, og stldI IIIIIdfeligt
III-d IsII IIIIIg Verm-gelu- Ich III-d Sitten III km litke EIIIg, i
hvilkm III-»Hei rIIIfIc VIIIII plexksde III Inve, I IIIIIUIM del vg- .
san dIIIIIIs NIII IkIIlde Iooc — IotIIloS, I- III IIl Tib. HIIII
langs Kind-II IImd III-II lIlle, lxmke HooetIIIIbI-, ozI ket IIIII for
hende III-d dIIIIIr VII-ring, som IIIIIIIIIIs teI Isslc IIIII IsIIIe eII
IIIpI«k, IIIIIII LIMI, hIIII kIIIIfc IIIIsIIIIIIe IIIIII den nile PM,
ligesom Bann-I Flimmer de IorstIIIIeutc ·- IrII me, sIIII IIIaIt
Modena-I IJIIIIIId betont dekg »Zaube.
Men IIIII brIIstc dct IIIIIIIIeIkelIge Um TIIIIIOIIII pp,
disse IIIIIIIIIIIIII TIIIllIIIgIII ——- I'IchII·kIIb og VIII-br.
Tom gis IIIIII IIUIIIIIII III TIIIIIIIIIIIIeII DII IIIIIItIte heu
til Shipetsmtskt III-I IIIII IIII ved VIII lIede LIIIItu IIIkIIII
libt LI;0, lIIIII Irg Ist SIIIHI PIIIIII oII III-II, IIIIIIIIIItIs I bpjet
StilliIIg, IonIle LIIIIIL
vaIlrdIS diese YIIIIII IIIII IId, IIIII te Iiik III Isg III-d el
Iet overhmtet kIIIIIe lIIII-g, del vor III-Ihr I LIIItlItkeI fals
stttndig III-»-I«:IIIdiI;I. C Is. IIIIII IIIlkIs lIkIIge VIII-just II.I I·Ig,
kqu hIIII I TIIIIIII IIIII, III del IIIIIN IIIgIIesTI i kII Komman
hkndeo HIIIIIIV sogtr I·fIII III sII.IkIIII, IIIIII III· IIII IIIgIIL
Halvbsit IIIIIIIIlede lIIIII2
»Der III IIIIIIIII III-I- IIIIsIIeI, IIoHIIIe IIIIIII III IIUszIM sIIII
ch III IIIdI ———« ·
»Unm- tsIII I«IIIdI-II« IIIIIIIIIre deI IlekIIiIIs I'I«I-:i, IIII T.
M Tisnhoff bei-. IIhI IIII IIIIIIIIIIII mirs I MII III-IIII·III·IIIIIIeII.
pIIII vIII IIIIIIdI nd III IFIIIIksIIchIIII III- IIII kIIII IIIIII III I
MaIIng-II, IIIIII tsIILgII IIIIII II ob BrIIIIkIsIIbIIIIiIsI Chor VI
Schlossbtilcke; TIIkIIgStIII var sIIIlig merk, foIdI III-III veIIdIIs
III-III Im TLIIcI--.IIII·II-II og prII IIIII HIIJIIIIII IcIdIIIe sig ned
nd SidegIIdIIIIIsz foI III rIIIIg TIIIIIc vIII kIsI IIIIIIII Iigt III
Ijanspe III-III LIIoIIIIIIIII, og TVIII III- IIII N holst IIIlIelps ·
drive med.
TII Im koI Ikke IIIVIWJ vitjclosts IIIIII IIIIIe IIIegII
gebt III III-»das Maul IIII I" ten modIIIIIe III-Imag, IIIIsII net
op dIIIoI, IcstkI IIIIIs Maul IIoIs heute IIIII IIIIIII IIIIiII kIIIII,
ssgte hIIII at III.«d«- lldsIkIIelIe.
nge til EIIIIIEIIIIIIIIITI lob hIm stI Ist-sie og tkaIIge
frem.
Da hIIII IIIII III IIIIIIIII ZpIeeaIIIId blIIIkk I I«I;I«.III·kIIIreI,
sent-te hIIII sig IIIII IIer cn IIILD GIIIIIL HIIII bavde fet, III
set ude IIin RaskoInket hIIIIg IIogle of de AppatIIIIsI, Yom II
bestenn III IoIIIlIIkkIdeo, vIIIkssIdeS Nr umg
Forulykkedek J Beklm IIIIdek en BSIIIII Itte let i
Vanbet, IIIIIIr hIIII Mc ser foget bei ; del oIvIIr Dom g obt,
sg der for paIIkoIII heude den IIIIIIsIelIge IIhIIggelige FplelsIH
sahst-III hIIII IIassIeII daglig git foka lignende Apparatck
uden III skIæIIke dem III TaIIke. Mm der gives szeblikke, i
heilte III blIver klIIIIIeIIIde Ior Liveis IIIp te Side.
Den unge Fun- IlIde wars over Gaben Iit TIIhIIfet og
gik IIIII hurtig heII IIIod Bronbmbmget Thor; det foIekoIII
hmde eII Gang, III hIIII IMleeI IIIII III heIIde bekIeIIdt SM
kelie duktc op, Iin III-wiss Mond III-d Isdt Fuldfkjctg, men
hats Iroadte III-II I Styggen III III fremiptiugende Ojøme og
pendlede used buntende Hjette til you var kommen foIbi.
VIIII kunde ikke have lagst feil, deI IIIaIIIIe have vorm
Dsnhoss, og tIIIII drejebe i dem OIebIIk IIed ad Friedrich
strasfe, hau gik alIfIIII IiIIIelIgvis hieni.
Dom hyuede sit Ansigt eIIbIIII IIIeIe til, og libt eftek
hsm IIIIII bog sIg eII beteguenoe Nsmmen og det fkivole»Pst
s- pst« III III Imk GabebuIIIler.
»O, du alIIIIringe Gus, III-ad stal tet blies til!«
Temmelig taugt nde i Thietgaktenstkasse hqsde Ku»
ion Lenden sni llngkmlcbolig. Des-ne bestod kun of en Sa
lon, Arbeidsometfe og Sein-Latinen men var söm en saklig
Del qf en lille, titbugettnklen Villa inldstandig isoletet be
liggende, san at den unge Abels-wand knnde leve sont han
vllbe nden at vctke geartet of nogen.
Oper for sine Vennet kalbte han benne Bolig enJuvel,
og da han vendte hjetn fka Dinmn hos Donhofs, kom den
femme Tante hutvt nbevivst op i horn.
Det var oel Modsætningtn til Assessoketszs taroelige
Metell-F der gjorde hans egen behagelige Eksistens satlig
levende for hans Bevidsthed, vg da hatt satte sig i en Laue
stol fokan Kantinen, flsi der et let Snk over hans Leben
Alt det stnlde han en af Dogine sotlade, fpk pag «
trist og kjedeligt Gods at spille Majokqtsherrek
Berlin, det imnkke, letsindige, fcivole Bekljnl
Kntt von Leyben havde gjott en lille Otnoej for at tjple
sit brendende Vor-eli, og det lytkedes ham ndmarket i Lpbct
uf faa Minuten
Dsnhosss Vin bar jo heller ikke Skylden for den Mod
stlsting til Heut-eh dertil havde den ikke vteket stark not —
ker is : s« en ssnnk Kunde —- rn Kette. L: TIII FIT« IIU
L««-:- ·- ·« t- «k-Is-Tei-;er!er -.-:«::fter Eckern-e UT lFEITEs UT
tltlu—.«).
s
lgncr .«:-.:1.nk·e Cl crrkotztn
H in spukte rtte v!1nlescrsigselo, at tun-z Blkslslkdb
hure taugt :.—.«:. r en Bildung, der unter sagte Linn-enden- z
der-« nur-de nnd at blloe kunnteer ubehageltg ier bonI-.
Dom Ifnlre e..entls.zr Unten bler san denne Histoue
In-? Tdtn Tenkzonz tin Zkllsnnsst Paa denne Mu
lUksk untre tun c Nsnnten slet Me. Han hnoke LTLL H
den txt-kn- Fsue ern rette, zu, hrtsz han rtte dasteht fertert,
entsezssn Hlsnkt ten-Je selv at gkdre de lndlebende Ekudtkess
trl Mel Ost "’le-»-"e«J’".re-:,
M « trt tmrsde tun saret Lie. Man siger 10 saa n:c
us ( Eli-»m- ei i Beim-geler folger det ene ester del an
swm un tu ntuligt, at en Dame as den bedrc Klasse
:- m Pius-n gar- lnd paa kenne Tantes Han selv var
1-"«astlk c Stand til at giste sig rned en sraskilL
.’lu. hours Kur-r von Leyden haode sagt ocn dene, mild-«
b.-:r«gi«:- im et nndet Syngpnnttz han vilde sprst gjsre ten
nur«-J ejnsnn srtter pca hatt-il cerlmre .ftj-.erllghed —- et nn
k·(-s’-..t L it, rette retbnre —- og san —
Tecsr »s«:u'«, tenne Konsekvent var heller itke kommen
tsl n: ntw Cor hun. Er hennneligt Kjærlighedssorhold til
en znsr nennte, selv Mut kenne ikke elskeve sin Mand, var
n.-; will-.- i.: Inn- lna sotknsteligt sont zremtaldelsen nf et ;
nilsps hu n etlun Llfgtefolkene, men tet var nteget be- ;
t« -. kzx gen itte san stort et Anselm-. Det var ttte en F
Ol « - : net Hi nnlmindelch· i
WOCH
;l(« H: xo Hemmelrgheden brndL
Just ern-. Linken sprang op. »
— »Hu Wir-e naa i hele den Hil"torie, i Morgen vilre ’
hnn rauft sunxnukr og reise, san knnde det sor hnns Stle
gri« ’— "! Oel litt-Ist
lls.-, iso- Aste-ten our trist graal Knllene i Katnlnrn
gis-irr : I.k-! kttk langem en slap, tlæt Jolelse paakonr den
r1«:«:-l·:«. Ei n l.
.l--. m T« xmde Jtlolken for nt bester L1,«3, Da trnndte
T«: k- -s; ktkr lnnune og jagde:
, ; -k J s« gen ter nee, sont enster at tale ner Her
».s«»-.u E n ist-. sagt fn Rat-n, Franks-«
,«.!.e:, »Hm-, leg tror heller ltke -—«
Tit unt Irr merkt til at se Tsenerens Ansigthræk, tnen
Krut list-ne- gzennesn den respektfulke Tone en soag Spet og
tmrr rnllse tllltmtkeltgL
»Es-t- l;.nn konlnie ind.«
Ist m- sn Trunk-, der lraadte ind r Berelsen
Jtnu von Lenden haode ikte ventet anbet; han hat-de
f..r trug ti.ynei en zorlsindelse rned en Bolletdame, den
nun-te los-c- oet hanc- Brrtrejse sra Berlin, og saa var det
so ltke san nnderligt —
Ll.ennimtræxrge11de var det nlligevel at sorsnlge haln J
me l tunc Voller Han vendtesig derfor noget sornærtnet s
- l
«.. -.————.—»..-..-—.-. — - -.- »
out og sisgde nieget fort: »
» Tn tnnte nok have bnaret dig noget sornnstigete nd; «
leg :-.n Haltungle kommen til dig sorinden tnin Asrejse sra
Berlin og l).-ode ordnet alt det sornpdne.«
Txn sie-Innere slog Slpret sra Ansigtet og solxrede
sagte-: '
»Viel lernnfllg, Knu? Detoln er der vel itke længere
Tale nullxnx dig og tnig; — jeg Inener, at oi nn tnoa gjore,
hou- r-: nie-sp«
Rllertde rer del sorsle er trnndte han sorstrækket til
tmge og lntte sned en nviltanrltg Hnndbevægelse den arlnxtc
slanenlr Est
»Men Gut-, Don-! Hvor gt«censelos, nsorsigtigt as
dlg!«
Hnn bpjede Hovedet og tav et Ojebltt, san soarede
hnn:
,,Stjrenter du ovrn i Kjobet paa ntigl Tror du da,
nt der hur meret Inig san let? Men jeg har jo ingen her i
Verlnt, der tnnde tnge sig ns mig, hvad skulde seg saa
erst-ret«
Han solstod entan intet, knn en Ting stod klarr sor
hum.
Han inne den nnge Frne hen til en Stol, gik ud for
at sende- Cjeneren l Vyen, tonr atter ind, rnllede omhyggelig
alle Gartiner ned og nendte Lampen.
Tom fnlgte hver as hatts Bemgelser rned et trat Blit,
et Bat Gange nittede hnn og sagbe halv heit:
»Ja, ja, ieg sorstaar dig godt; jeg hat-de lkke tankt pqu
ret, rnen del er bedre.«
Nu vnr der itte mere at rulle ned og lukte til; Knrt
has-de sorsætlig trnktet Tlden nd, han hat-bede, at Dorn
icnidlertld stulde sige et sorlpsenbe Ord, han kunde ikke sinbe
det eller han var bange sor det.
Men han tunde ikke undgarr det. Dorn havbe ogsqa
taget Regnstyktet as og sad nu lden Selskabsdragt, iom Inn
havde basret ved Mit-vagen; hun saa sortryllende ud, bet
kunde bog lkke hsalpe noget idette Ojeblik. Hun saa paa
ham cned sine store, hialpelsse Øjne og tav stadig.
Endelig tog Knrt Orden Han var lige ved at spsrge,
hvad Dorn erthenlig vilde hos haar, men han drejcde bog
disse haarde Ord oIn og sagde:
»Hm- — stal vi nu gjpre?«
»Du tnaa bn bebst vide Kurt,« soarede den nnge Frue.
»Du er jo indlysende, at jeg, efter hvad der i Dag er spre
saldet, ikke langere can blive i min Mands Dus. Han
hqr Net til at oisc mig dort, og jeg tror essen-, han vllde
gjsre der. Men aldeles bortset berste-, mit Ægtestab er
nu en Gang brndt, og dermed er Hans og jeg saktisk stät
Det sorlge er altsammen Formaliteter, og for det maa du
männling ssrge.«
Hun tav et Øieblik og vedblev da, ldet hun trat Veiret
dybt:
«Jeg har actiqu sorladt min Mandel Das sor at blioe
bin hustrrk Dle Sagen havde været anderlebes, hvis min
Mcknd sor Essempel havde mighandlet mig eller sacan no
get ltgmnde, san vilbe jeg have været en Flygtrring og kund
da være gaaet til Slagtnlnge. Jeg har jo nagt-, selv om
vet er sierntstaaende. Det er tmlblertib lkke Tllsældet, Styl
k
et: .sz«iee aiette paa mitt Eide, en en et nun tnedssyldiae.
Tet ::at:;t:i»;s:e atlee oet taa lxaoe vierec, at leg lom til kig
It bet- 455 It.1.«·
en enge Lildexiztnand iettede liz dllkllg Og VUDC Wasc
:·a kostete LOaanden tned et tteet EnnL
tagte seg, kseetse Kutt.
.«.eioige;:.z ikke t isetneste Monds PM! W- Ikke ivk
!. Zin.:«, det hat seg iat ntig nd aner, thi naat man
hat gzett det inne Sttidt, et alle you-ge Handlinget kttn
lizestcc:s:::e Folgen men seg hat leoet nok i Beiden ttl at
:’I klecc
Exave miet,
nun nun holde paa enhoer Form fom oak del Tsyden selo.
Jeij baode helft anmadet dig oin at kttade mig paa et andet
Stet, isten det var tkce letngere ntuligt. Du tnaa anbtinge
nng et ellet andet Sted, helft has ett attttændig Familie, og
hat-J — Tota ptllede et Oseblik nett-Ist oed sit Lomaietptklcv
de —- hoiijs en saadan tkke vil optage mig, san i det mindste
vaa et otdentligt Hotel.«
Den nnge Fette tav og ventede paa Spar.
Tet ovstod en trytkende Pause, i hvilken matt harte
Negnens enssorsnige Pladsten uden sor; saa sputgte Kutt
von Lenden:
»Es naak jeg oirkelig vilde salge din Anmodning,
Tom, hvad saa?«
»He-ad sein«-« soakede hun, og saa fokbauset op. »Ja,
det kan dog itte oate til evig Tib, inden Formaliteterne for
Sitlsmissen et i Orden. Nogle Uget maaste — jeg er en
Kainde, ksare Kurt, og forstaar mig ikte paa juridiske Sa
gek, tnen du hat stndetet Netsvidenftab og maa vide, hvorle
deg- man bietet stg ad.«
Kurt tejste stg og gis nogle Gange op og ned ad Gul
Saa tyklede han sin Stol tcet hen til Doras, tog hea
res brcendende Haand mellem sine kolde Fingre og sagde med
den roligst ntnlige Stemme:
»Min tjæte Dara, du maa ikke tage mig det ilde op,
tnen seg er bange for, at du hat gsart et tennnelig ubesindigt
Strick Der er so slet ikke tale ont LEgteskabsbrud, selv
falgelig aldeles ikke tsutidisk Forsiand, men næppe heller i
nie-reist Hoad vi gsotde, oar lldslaget af en Folelse, der
nden var Skyld er kommen over os; maaske var det et liden
itabeltgt Udslag, men heller ikke mete. Det er nbehageligt,
at oi blev overtasket derved, men din Onkel er en net-dens
ekiatsen Mand, hatt vil not beholde fm Jagttagelse sot sig
felv, otn han i det hele lagger nagen Vægt detpaa. Ja,
ganske vist, kjære Dorn, seg vild: gjote Skridt, som du stger
—- hen — natntligvis haode jeg den Hensigt, men med saa
danne delikate Sager tor ntan ikke salde lige ind i Huset, de
ntaa behandles tned Forsigtighed. Forelabig sknlde dn tolig
blive has din Mand, og overlade det andet til mig. Ver
den tilgiver aldtig en Kainde, naar httn optræder lelvstændig,
og nn oven inabet paa denne hensynslose Mande. Tit
indtoninter selo, at du ikke tan blive hos mig, det tilladet
hvetken din ellek min Ajre, du nærer meget fornnstig Tvivl
otn, at en Familie under disse Otnsttendigheder vil optage
dig, nten hootledeo vil det viere med et Vaters Naar en
Heere lejet en Dame ind paa et Hotel, saa er hun enten
hans Slaetning eller —- tilgiv de: haatde Qrd — hans El
skerinde. Et tredje ksender Beiden ikke. See du, kjctre
Vani, seg taler maaske noget fornnstig as en Elfter at være,
men i dette Ojeblik maa seg vise Forstand iot as begge.
Endnn er intet tabt, Dota. Du can have besagt en Benin
de eller vieret nogle Ætittder, vi levet so ikke i Tyrkiet —
naar dn oendet tilbage i din Niands Hus vil han viere lige
iaa intetanende sont sor, og vi hat« Tid til at ttenke nætntere
over vote Planer.«
sinkt von Leyden foiekom ftg selv meget fot«nustig, end
ogiaa noget ttiokalik. Thi den vilselose, lidenstabelige Kain
de der i Lænestolen var som Voks i hans Haand, en anden
haade inaaste udnyttet Lesligheden gnnltigere.
J hoei·t Fald havde Kurt ingen Anelse ont, hvor gran
selos stutkagtig hans Okd klang, og hvilket öprakende Jud
tryk, de maatte gsore paa enhver, sor hvem Sandhed og Op
rigtighed endnu ikke var bleven komme Ord.
Dora Donhoff herte ikke til de oprigtige, tnen det flog
hende bog, og samtidig gik vel ogsaa en anden Ekkjendelse
op for hende.
Hun sad der med foldede Handee og lyttede til Neg
nens melankolskePladsten, og der paakont hende den Folelse,
at den kolde Mund oed hendes Side oilde stode hendt nd t
Natten.
»Altsaa, dnmener Kurt, at jeg sotelobig stal vende til
bage til min Mand,« sagde hun endelig og tog sit Regttstyk
ke. Du san tigtignok heller ikke vide, at jeg — nten det et«
ogsaa det samme; naar seg fortalte dig det, vilde du ikke tro
mig, og hvig du teoede, saa vilde du ogsaa finde en Udvej
for det. Nes, nes,« vebhlev hun, da han sorstende saa hea
de ind i Ansigtet, »in-ob dig blot ikke om noget. Jeg ved
nu, at det saaledes er dig bekoemmest, hvotsoe sinlde jeg da
ikte folge dit Raubi«
Dom Dsnhoff fagde alt dette med en trat, ligegyldig
Stemme, et starpt Oke oilde ntaaste haoe hort, at i de sidste
Minntee noget var sondertevet i denne Kaindeo Sjal, at
hun havde overskredet den sine Grause melletn Itseetlighed og
Had, mellem Benndting og Fokagt, men Kurt von Lenden
harte det ikke.
Med suldendt Galanteti hjalp han hende Regnslaget
paa; hatt gjokde itke det ringefte Fotspg paa tned det sannne
at bei-are hende ijrtegnende, thi atter paakont hanc den ap
hsjede, ridderlige Tant, at denne saage Kolnde var i hang
Belig pg i hang Magt, og at han maatte oiie sig son m
«Mand as Æte« over sor heade; vat- det end itte hana gooe
Engel, der indgao ham disse Tankeiz saa var det dog hana
VA.
got-e Lykke, thi Dota Donhosf vilde inaafke oed den snindste «
Faktroligbed have slaaet ham lige i Ansigtet.
»Maa jeg bestille en Droike?« fpntgte has-, da hnn uuk
sækdig til at gaa. »Jeg haaber at kunne gsske det nden us
vakke Opsigt,« tilisjede han, ,,og leg tror nastea, at d«
tegnee.«
»Ja, det regnet temmelig strei«kt,« sagde Dota, »H;
vilde heller ikke dlipe det ntlndsle somndtet, ont Hin-ten sink
tede ned.«
Det bitte Okd sisj satbl han« han haade slet ikle tend
set det.
Jsg «
l
l
Tet vedblev at regne.
»i«
»zum Tonhoff stod paa Gaben og
W sigm
den ene Eide strakte sig de glimrends
Vlunn ’
v « — f· . « · stsz
Thierchttenitmgse, og saa Ckndt fm hethkpspzl
merke Skoo.
Te urolige, flimrende Gasblug kastede aixzniu
ijær over paa de yderste Tmstancsner, og Mk
Ost-ergangen til Skoomorlet endnu Iuere1ihyggkzlq«
Eunledeg nma det bristende Lje se it1diTo:;n,
Pan dct tæntte den uuge Frue rigtignok Me, k«
te ouerhovedet ikke start lcrngere. Huu handlekelus
dig 111ekauifk; i Man-heben of hcnde holdr m
Kasten spat-gre: »Br! Te kjore hieni, Fruc-«
i Lommen og mumledc, ut hun ingen B
Troer
grebi
enge havdehs
»Man Hv. (?3enmlen ikke jndlose Leim-«
skcn derpaa, merk harte l;1m ist's, hun vin k;
TLe fidste Ord bmgte llende for m TH! kzj V»
og nu tndsna hun, at bet vildse lmue vckur dixcxxk :
en IMM
scurzu
ans-r Ader-.
Jsutx cum-c ikke have kjert andre Inder lxe
og hour vitde hun Meman
»Jndlofe, Huku indlcsetnigl«!·.1gdc liun l-«
(n(«
»N- ...sp
.-... W
lenle »Hu pantjut Ban du« er Altklug-, l
fnlbc.«
J« vorbcn Ztndig til ucnstredcl:1se"LTill.:e:-,:;.
de nsjo le Tuch. »Zum fjcrnedc fig im Bonn
anclig gis l,«.m over Faa den midensite, Zinsn
eu Bænl, lyj hun fein-, at hcnch Jlmfrksr oerrctss
l)endc.
Nu lud hnn Nu Wanken og stirrch Oper :1:::k:s.»
iljlsis Was-grude der lan. en smlig fldc kailkk
Hun Huldku Iszercn 51«alidltgercTtd, m
Jlonxmcxccrxwd
Tu- nhmm Lukr« chskal), llji·!llc"LTl:1tix-s:::e:s.::"
lenko oplys1, vg Ich-Ue morsc- Ekvgzch Agnus s«:,;:J.-.
diturxlc.
Ellcr var Vgl lVLc Inn U-. Inn-aus« csg Du Tsxx
hoff blcx de klagtan Zkygger i v·in ezzcrx odersxcrristis
steumingk
Te: vidste ljun xkfc 1«(gt·:g, men k:r::s«1cl::1:
Hutte mcd hebt, ltormends Bsgjikr hang ich Du E::::k.:
Billckc uf Lykkcm r,; t: luq lzcnde Iliczxkzsxcx ftkstr I«
dct forts, tolde stunoner
Lgsun san l. site-J Hooek og Klckdux
Lg sac« ko: lzun amr nl :1( make U: :::
Eprrcvnnd unke1·on«:. Hvisz lnm ::-.i I’::: :.- «
Epejlbilledrt as de flnnrende Gnsbluiz 1rrtv.u:cs:"i.
vilde huu —
Nej, nei, og cusinde cksange nei!
Tet vor ikke Angst for Todetk l)s.-llcr1kkci?1vzl’"53
coige Dom, der sil· den unge Iloinde til at me Wiss-«
men. Hun frygkede tun for Lustgangm THE T«
skete not san hurtig, muatte Der deg komme et EckiUILI
hun hnvde Bevidsthed om, at Toben 1».:.- um, sog TM
mete tunbe tmde tillnge til Tinkt. Ter wart- gtvsssk
kund, ( hviltet hu«: ulene sank nsks ) :Il«men, uscn ean
der lcdte l)cnde, ndcn et Ord, der nostcde band-. ,
Sanlech fud hun vakleudc, tooende tauble -’T
hendr der brogede Liv, bagued den hcmmeligbedslt
—- og Regncn faldt mttexe og tmkterc pag Egerten —
.I
l»
PUW Tthff Var kommen hie-n for lirvcnckkkskk
Vckd anndenbuxgekthk haka hu» Wer IWCT
Hka Yedsagkst Bellmkum viuus benym JOHN-W
Wnd spkkSUV M have Jenexruuqir i Lijldchixizerasst
Aksfesfvlcll bar Luni ga« nie-d imm p; Illkks «"
TM« IWIParlslod,at1::gen somod u: n. ercks Wsp :
IN SON skWT Leut, Uns-: ".Ilmer«1k«1neru: IRS-; sk« M
bank.
»Du hat ve! ncqct at benille est-r -I!kk Mqu
hin-, ,,mH-loomde1 Nr er Tuthd c sn vi «’ W«
saa m Gang mithin qjeme Wir winke-« «
tsgemhg var der ikce Zenkwff UklckUs TM M
cfm et nxuntm Eeäikab at Tid at ihm i.k«1;1;1s1’k1’"7;::;«
der var da jna Imqek at passsiaxe om. IN Hm Web
kyge en as I"j11e,finc« Ork; Her oz —
Han floh ailezede somiuäorndrteth N ’.«.:nl’«;«" «
at Dom var bäeken Magd-Ich HJUZ Mem NUM
det var dde ikke ilkkllzk EE Etat- VYNVJH " Fa Uw W
« -
Anka N VWU l Itzt-be: at -..«;em:: :- d -SUM
« « : » - HGF
Itden ! du« »:«1v.», «.. » m.»»»«««,u » m gwk
Wmd Mr «- du« Ihm ! Akksldta « :.: .:1111’-! -«·Y
N :-·ct
loboxen« XOVKIZ LJH VZ»( pas LQYJHFJ ss k- 1«..1cI«-"
owns-l NUM- Afmx .v)
lot