Stjernen. (St. Paul, Howard County, Nebraska) 1885-1896, July 27, 1893, Image 4

Below is the OCR text representation for this newspapers page. It is also available as plain text as well as XML.

    S tsj e r ne n. .«
D Zsbeoom skedaciköcs
Alt Moder oedkommendc saasom : Indien
sehen Abtesinomndrrugek o. f. v. adkessms
.Iilemm« Palmen-s- Nessus-.
Peage Lan icuch I »Mein-) cum-ZU Post
Rou, Bank-Kote euer i Register-et »Frau-.
«SI-jcrncn« er det buligfte danlkc Nah I
Amerika; kmm blol sit-II om Plan-L mcu
sendes vel at nurrke tun mod Berti-beben -
tätig. is Ugek kfm KIND-now stanscs’
Mkienbcljeu o; man lu; da at abonneth
pu;:1y,hvisman fremden-J ausser Nat-eh
Tit Kutbe paa scm Nbonnemek sendes
JEAN-usw« et Am- soc sum euer blos sum
htm.
Wolk, sont smkcr at more im bestendt mcd
.Otjetnen". vcl paa .k«orlastgr11be faa Blut-et
irit tilfenbt its Wer, og ved aniendetien as
15 Genus t Smme i s Wen Bed Udlsbet
as dennc III stanscs Forscuvclicu om Mc
desim paany.
«s’l’.IERNl-INS" AGbJNTlclk.
»Stiemen« tun bestilles has eftemckvnte
Herren der iom vote Agenter er vcmyndige
detilaunodmge og Iontcre soc Adams
memspenge·
II. Ir. Hauf-m cemrutsusmh
Cedat:)iamdg, Iowa.
Reifeude Agnu: 6hk. Micheler
fra tkheymnc Wyo·
Ist-. Rohr, Uhrjsienicn Nummern-, Wis
No» Nebr.
BUT Hausen, Hamvwm Nebr.
N.Jcnseu 56 Warten St» V1·idgepokt, ’
Wqu
C. H. Christi-um« Fremd-m Nebr.
Chr-. Johniom Mmdcm Nebr.
N. Christeuscm Martia-h Kansas.
D. U. Rode. Tcekficlky Tone lso., Wis.
P.Paulson, RAE Oson Uheorttitc,2:!1)o.
Crit Knudfcm Damp. Lancastcktkm Ieb
M.Vaget, Mron, Gold
Fotograf U. H. Zunth cnokthymmhiULIr.
Jens Jenseit, wol 27 e.å«Bmdcne «
St» Qual-a, Hebt
Athen Uhriskensen. Thucmmh Ampahoe
Co» Colo.
A. P. Johnscn. 816 M. Ave-» simmcii
Blufo Joch.
Marias Ekickien, Gasiom Frcsno Ho«
California.
J. T. P. Lande« Wut-, Myr
Pksvenumkc euer mangleude Ctöenwiarer
fand ved Ageuterne naar Heimendclse derom
sitt inve
Dtcf futcste Meddsftttl u ftn T nnni »Ist
fkcntqnnt det, nt but tm stt c 1’t’oknt!:d, It
sont Hundelijntnntsen ex L ppssitipn :-»
prevsen hat« ndfoldci une. dcn tue
»Ning«, socn hande ttl Fett-unt nt tlt -.·
egnk sizt ist Monopol t« :.t thkclcn nnd c
alle Licsfotnodenlnch l;.1r tvnnget tets It
te Uhytst Lohnes-sinnst til at stikke Bis »t
ben ind. Znnlxdici slnlrt bist gtttt Erst Hi
Arn-drin Rsottsst og »Ehe-sen ftnldc fast- lt
ledcg i slnttct Ttop hkrrc sig itnscb u-.:·
hvtr KapitalistSatinncnfoætgch sont f
danntt st-! Tot· ut Inorosolifetc Indus t·
sttigtette, og fnntt tnlbt bedu- Tilttnnbe z
vpttndet Nennbliketk ;
l
l
Stilltngen lu tndt Colomdosz Mincnr
bejdete ct i Sandhed sorgelig. For den«
sont tjcnoer ooct Lands tige naturltge
Erhvervsktlber, nnnt det ttke blot viere
et ynkeligt, tnen e. tdogfao et overtosten t
Syn, at ockte "’.tdne ttt at en hel Art-ej
bekbefolkttittg, otn htdttl hat tjent godc
Lpnninch ins-n kfter Hunden totbtnsz
dem ellet inistet dein t fallerede Vanter,
nu at Akquiooheo ozt Sutt dttveg nl
den Yoettmäso .it bennegttge sitt hksle
Jeknbanetog og tigge i Vnetne langg I
Vejen. De hat tun Valget tnellesn at l
tot-lade Colotabo ellet do af Sult. Ok: ·
hvad tun de vel giore i Osten? Setv om I
be var vunte til nndet end Mittentbejdc, !
kunde de bog ttke fna Bettjæftigelse nden «
ped at jage andre Akbejdeke fm den-g
Blut-sen Dei et en hinmtelmadcnde
Uketfætdighed, at en forbtyderst Fing-ts
politik fantedes tun latntne Jndustki og
Næriitgsoej i en Egn, der as Naturen er
en af Veto-us tigest udstyrede.
Hm vtivek Mitten
Vokt Pengevcefen hat faaet sig en do- I
belig Fokstrcekkelse paa Halten, og stote l
Doktor-er og »kloge Maul-« hat faldet ·
den Ekklærtng, at der tnaa et Middel til l
for at berolige de fyge Nerven (
Hvad er Midlet? ShettnamLovens !
Ophævelfe. 1
Stotptecsen hat udbasuneret coetLan- l
dets Langde og Beet-de, at Shermcnu l
Loven var SIle i — hund? — ja ikte 1
noget bestemt, men en ellet anden for- I
bulgt Nat-sel, der vilde tamtne Landet l
med feygtellge Folgen Og alle Kredi- 1
toter blev saa tadselsslagne, at be spo- k
renfttegg vtlde tilkive stg. sit Tilgodeha- (
vende og ncegtebe alle videre Laun. Fol
gen var nundgaaelig: lukkede Pauker-, 1
f fallekede Fortetninger, lammettde Indu
striee, stanfebe Jndbetalinger og alle de 1
Ivrige Ulykker, der tannner en paa Laan l
og Kredit grundet Hündelsstand, nqak i
Titltden jages paa Flugten. I
Thi det er netdp humlen ivot ttuvæs 1
Hioc Pcnzmile » Lillioen er
: o c l e.
J kxod Oockelwllesnsnrlje nnd den of
lslnlislilbcdeme fu«-de Plan hat Presc
dcnt Cleocland f«1-«snenlnldt Kongresien
til Elszlmsamllrsix sned del specielle For
nnml, at ophckok Hhekmanslsooem Og
del er » m Zelt-folge, nt nqak denne
Lon, der hat coruoldt zoklkmkkelsem
bliver kyddet nf Bisses-, vil Tilliden alter
oende nlbnge, on Mandel blioet du spie
bltklel smlet pag läge saa god en finan
siel END-, sont der use forinden delle Na
nmllrlg hier«-de sin.
Mr« lud og en Gang ovecreje, hoad
Nutdfolket opnaur l helle Tilfælde. Jo,
oed dem fnedige Skuklmk oinbek de pan
den lettesle Munde af Ver-den en stud
slkkndig Sein Opkettelfen af en
a blolnl Guid fod. Ved ganske fun
pel at dtage Gnlvet nd as Las-det, sinnfe
lldlnaning og gjennecn Stoepressen at
reife der Hyl, at ShermamLovensSslvs
paragknl er Slyld i del Foreelningstryh
fosn folget nl deres vil’aarlige Frem
gangsnmade, vil de have opnaael at gis
re Lande-s enene Sslolov iqa npopulak
og forhadt, at Befolkningen vil fsle slg
lenkt ved at blioe befriel for den.
Ophæoelsen af Shetman-Loven, del
er Midlec for Gnldtilbedeknr. Men
Spørgsnnmlet bliver: hvilket Mit-del
Igtee nnm at give Landetg produferende
lclasfe, de Folc, Iom lilfyneladende er
mint til at lkulle arbejde op en overdam
dig cheoej for Guldsifkene og Kupolts
Ilipperne.
Thi sikkcrl er det, at Slyldnekllagsen
Amerika oil llle for noget længekeTidåk
fnin knnne sonn- sine Renteafgiftek lil
stremokeknc nndek den enkelte Gnldfod.
Nin-sengtallinpitalisteme im silSmnd
ntnll lkke Inn indic, at Inn Vedligehols
selsen nf nogenlnnde forholdgfonrende
Bengeomlob Inn vedligcholde den-s un
Iekgivncsz Eunc til vedblioende at spare
Blum-L
»F·nrlig Socinlismc.«
Un sxmfsntrr i et as vore ledcndenme
cis-NR Mannedgslkrifter gener snnke for
sen »kerligc30cintistne,« sont ikke alene
m zuennennnmgt Beste-nd Folkeparti,l
nen teuer cndogfnn med nt oille fordrioe
c grunle konsernntinanrtier » Newb
sknnusnc og Demokraten-L
T sk sknl ikke 1nrgtes3, at der ljersker
net »Besten og Enden en sandnn Mil
1cksxsknb, som næuntc Hex-re bcsvcrrek fig
-·c1·. Honrnirt det e1·cn’21fsoftkingnf
in tu le Iocjntisine, sont han synks at
nat-« ON ei Libe- være nfngtz og ket er
IN( den Zugs Skyld lige fedt. Vi
zcntxr kenne Bewegt-Ue sen sin fotste
Kundwrp hne fclv meet kned i den, og
.«:s:.1:-.· de Grunde hvorfm den skkioee
i-. Ost er Masserneg subsi
,c1s-.- imod, nt Regjcringen
senktitneker sin Myndighed
ilBerjnelsc nfenkelkeGnnst
i n g e .
Denne Bevcegelses sannnentmngte
»Und og Vilje Tmr fundet Udslag gieri
Ietn zolkepaetien Tet er Foknuftens
sg Flidens Opkpk iinvd Uketfeerdighed
sg lovbeskyttet Fotbrydexse. Den ek ikke
ilene republiknnfk i sin Bestuffenhed,
neu tillige er ten denn-kennst Vier over
sevift one, at der i det nye aqnds- og
saadskraftige Parti sindes tnange flere
centokkater af Jesserfons Stole og Re
pudlikvnete af Lincolns sealiber end der
indes ide to.Par:ieI-, hol-J heleProgkam
k Klasselovgivning, og fomanrlkgt kap
ies Ined hverandke i ovfel Anvendelfe af
lere hundrede Millioner af Folkels
Benge.
Med rette kan nmn anvenbe Benev
1elsen »Klasfelovgioningens Tidsaldet«
Iaa be forlpbne 30 Aar. Listige, sam
-ittighedslpfe Skukke iunnnenfvor sig og
cndeekjsbteStatslegislaturer og den na
ionale Kongees, og itke sjoelden valgte
ie sig selo ind i Kongreöfetn Folgelig
tdstepede Negjeringen med forbrydeiist
Idfelhed Fölkets Penge og FolketsLand.
thoevel det stal indrpmeneg, at der ga
Ieg Tilfcelde, hooe en Statgmand sam
Iittighedsfnldt kunde nnfe det for klogt
Ig bereuiget at stjtenke en JetnbnneLand
om Stette vkd Anlagen er det umnligt
it fokstaa, at en artig Stcxtsmand knnde
Ijoke dette nden famtidig at fordre Ga
«anti, for at de arbejdende Messer ikke
kulbe falde fom hjalpelsse OfreforKor
pörntionekneö Graadigheb. For at ret
e bette Misforhold, for saa hurtigt iom
nnligt at gjeee godt hvad Gen-Moos
1rydekne gjoede ilde, et bet at Feuean
iet arbejder for Statens Overtagelse af
cransporttnidlernr. Dette er »faelig
Socialistne.«
Med Oensyn til Penge forlanger Fol
kepartiee Nationalbanketnes ubetingede
Ifstasselfr. Partiet passen-m at Neuen
it Pengeudstedelse tilhskee den natkonns
e Regiering, men prütesteker besteme
knod at denne Ret hortfokpagtes til ka
iimlististeSpekulaneer, der uddelee Pen
kene paa en fanden Munde, at Akbejdee
—-.—-—————-——-——-—-———
den-ed bekoves fm Kolege Fragt Mon
deIme Socialisme er ,,"farlIg ? IGII an
den af Folkepattietg forkxwitmke Jdet er
izoklangeudet oIII PeIIgeIIIIrngdenS Zott
get fe. Läge siden Splvpmgningen biet
hIkoeI IIdlIg I Halvfjeksetne, er Tideme
kstadig blevIIe dankt-im VorBefolkIIiIIg
hat haoI en start Cum-Ist EII formt
deklig llooIklmg af vore Imtuklige Ek
hoetoghldek er fokegaact. PeIIgeIIIug
Jesus For-Zeiss hat Ikke holdt Stridt mev
HIIIIIveleuS eIIonue Opoækst. Inmi
smotz den privilegekede Klasse, soIII kal
IVer Finangnmctd, har Itadigt forhindret
PeIIgeInktIIgdens zowgelse. Og nu, da
Folkepartiet resolut fordrer en For-geli
af Pengeocalsbet, har disse bestyttede
Messer stjIonI dem uv for Denker og
streven de blandI Masferne findende
fleIIeTidetpaa fokskjelligeNegIIIIIgek, som
Misoakgt (Undekpwduinon), rig Heft
(OvekprodukIIon), utilstmkkelig Bessyk
Ieise (ftk McKinleysLoveusVedIagelse),
ovetdreven Brskynelfe (sidm McKiIIley
LovensVedtagelse) og da alledisseGrum
de flog feil IIIIIIIIIe ShetnIaIuLoveII gis
ke Tjenesie sont Kapitalistean Syude
buk.
Og alle, soIII ikke vi! Iko bette, er
»fIIIlI"ge Socialistet« — ja saagar tpde
Anatkisier.
Gienivar tit N. E. Hatt
Yti Mr. Hatt vilde komme istarniskY
over min Skrioelse i »5tsernen« as III.
Juli var ittenventet, og heller itte hansl
Tirndc over min PersonligheN thi nnari
man hat« oæret Hojremand hjemme i
Taninark, og tilmed niaasle Fattigsowk
siander, saa er det itke saa u:—:derligt. atY
en sandan kan komme iHarnisk, naar eni
ligefrem simpel Mand not-er at have en!
aiidenMeni119, on, tilmed under at of-!
fcniliggiore den. s
Oan mener att«andgsporggmanlet mani
der ilte rares- ved, da man nmuligt tans
blioe enig om Grænsen. Hoorsor stillbe(
det nn viere en Uinulighed? Er der it
te en stor Farstjel paa enMand, som ejer
nogle saa hundrede Ufer-T som han selvi
driver, og saa Udlcendingen, sont ejerl
sra mange Tnsinder op til Millioner as l
Werts-? Senere heutiger han,at Eim
domsretten ere Jubeljold nnderkastet, og
nnar det almene Vel krcever det, saa kan
det lade sig giare nt blive cnig om en»
saadanGrernsr. Naar nn, som jeg streo,«
to Tredjedele as Landets Besoltning er!
nden Hjem, mon san ikke det alinene gzels
krcrver det? Videre siger han, at anH
derledes forholder det sig med sri Sold-s
montning, at den Stand det almene Velj
krcrver det. Hvolledeg hnn er kommens
til det Resultat, fortlaresz ikke. Seioi
anser jeg Pengesporgsmaalets Losning(
lige nu sor Tiden som No. l;men Solv
sporgsnsaalet er tun en Pakt as det, og
ftal Pengcsporgsinimlct indstrkentksz til
sri Solvmpntning alene, da vil man ikke
saa nasr lose det SpargsmaaL Og Los
ningm as Landsporgsinaalet vilde ester
inin Mening viere til starre Gavn for
Landet end sri Solvmantning alene.
Hatt menee ligeledes, at indirekte
Statter sor at ashjielpe Landets Indu
stri er i sin Orden. Hvorsor ikte kom
me lige ud og sige at cn Besiyttelsestotd
er retscerdigY Thi det er jo dog Me
ningen. Saa striver han at der er gode
og ædle Kræster i de gainle Partien
Hvornaar har jeg sagt eller skrevet det
modsatte2 Dog hvormeget har disse
gode og adle Kræster hsulpen? Hur de
asholdt disse Partier sra at blive kor
ruptc? Nes ingenlnnde. Eller haar
ofte har de hat-et deres Rost intod al
denne Korrupiion? Er det inaaske for
di disse gode og Edle Krcester hat starre
Kikerlighed for deres politiske Parti end
for Sandhed og Ret? Det er maaste
Inere tankeligt; thi ellers vilde de nat
snart give Slip paa Partien
Saa anmoder han mig am at saa
hans Mening asgjort as vor rette Auto
ritet (.Hvem« er denne vor Autoritet?),
for at Partiei (Folkepartiet) kan blive
hani koit og han saa sin Frihed tilbage.
Det er ligesrenr dramatisU Har- da
Folkepartiet frataget Hatt sin Frihed,
siden han taler am at saa den tilbage.
Og saa at Folcepartiet kan blive hain
krit. Det lyder lidt sor kotnist, da jeg
nceppe troer ntHatt har været rigtig
tned det. Han ndtalte sig sidste Eiter
aar at han ikke kunde stennne for Wen
ver, da han var en Mand som kræntede
Esendomsretten Og naar nu Partiet
itke vidste bedre end at nsntinere en saa
dan Mund til Landets hsjeste Entbede,
(En Kranker af Ejendomsrettech saa
maatte ester min Mening Partiet have
stlrre Skyld der, end Weaver, da han
saa ofte haode udtalt sineAnstuelfek over s
for Landspergsmaalet offentlig. Man
nu virkelig Hatt med al sin Jntelligense
ville tilhsre et saadantParti med saa
danne Grundsctninger sitt imod hans
egne? Nej en Hpjremand og en Repru
blikaner, de passer not bedst samtnen.
IHand han striver om at eke tut-s ?lker·3,
da skal Leg rent nd !«i.3e, at ieg ticer det
ikke nvwendigt for en Mand at eje sa I
ineget, og at han oin der Mille were kan
de leve vaa 40 ellek W Atem, der er flet
inan Mignndelie i det fra min Side.
Endrndere striver Hatt »at der bar vier-u
65enier· der har ajIrt Samfundet saa
danne Tienester der har vieret en Milli
on vard.« Jeg nienei nu at en Million
er en altfar star Stint til at nogenMand
Istutde viere beretnaet til at fordre den at
sSaminndet for Geniets Schick El
ler vilde et saadant Meni viere dleven til
noget am han havde v.eret fadt i Afritas
Ursiove2 Man der ikke er Samfundet
han hat at takke for at have Lejlighed
til at udvitle sit Geni? Oet er intidler
Hid en Sjaldenhed at et Geni faar den
sstare Fordel as sit Arbejde; den gaar al
Emindeligt i Kapitalisten«-Es Lamme.
ijad frk Whitney sok sin OpsindelseH
HJJI brad ind i hans Hus ag stjal den.s
Goodyear dode i Armod. Steyhensan,
Mvrse og mange andre bleve langt fra
Millivnærek as deres Opsindelser. J
de alleesleste Tilsrelde danner der sig et
Kampagni af Kapitalistet, sont dels
under Arbejdet sor at fuldende en saa
dan Opsindelse leverer den sornpdne Ka
pital og siden afkjaber den — ag saa —
ja saa (jeg skal denne Gang ikke beuge
Ordet stjcele) slaaer de Samsnndet ved
erelp as Laden.
Hatt synes at jeg har svr lidt Respekt
sar Lavene, naar jeg siger at der stiales
ved ijelp as Loven. Jeg vil her an
sare et Par as de mange Maader, haar
paa det lader sig gjvre, og saa km so
Hatt kalde det hvad han vit. Svin be
kjendt solgte Singer Symaskine Kom
pagniet for Aar tilbage de billigste as
deres Maskiner sor 875 saalange deres
Patent var iKrast. Nu scelges de sam
me Maskiner sor SU, ja enng forde
drede. Selvbindere folgtes forst for
8365 eller over, nn scelges de fvrbedrede
sor 8125 osv. Kald det saa hvad man
vil. Faktum er jv dag, at de astvinger
Samfundet Penge, nden at give et time
ligt Vederlag dersor. Men sar ikke at
gaa saa langt, lad oss betragte Bauw
ven Mosher. Eiter at have tilvendt
sig k Milliön as andres Penge siger Lo
ven til han« Du er en smart Mand,
son- hat sorftaaet at stjcele tilgavns, og
dersor skal du slippe nied den billigste«
Stras, fem Aar under Tilsyn i en af
vore Straffeanstalter. Men til Man
den, smn stjal 100 Cigarer, siger Laden:
Du dumme Hund, som ikke kunne stjæle
mere end 100 Cigater, du Inaa have den
haardeste Straf — 7 Aar haardt Arbej
de i Tngthnset, til en Advarsel for andre
ligesindede. Ja saadan er Loven vg
Dommerne.
Og saa med Hensyn til Udtrykket
»den hele Rede«, da mener han at udta
le det fra Talerstalen ville maner ikke
være taadeligt, men igjennem Pressen
kunde det not gaa an. Da traer jeg
ham godt not der; thi havde han brugt
det Udtryk sra Talerstolen da vilde det
dekommet ham ilde.
Og saa naar han endelig udtaler sig,
at hans Madstandere (og det var vist de
sceste as Tilhsrerne) vil seakjende ham
sine menneskelige Rettigheder, saa synes
jeg rigtignok at hans Fantasi loher as
med ham vg tnaa have haft slemme Sy
ner, naar han vil komme med saadanne
Paastande, thi de ere aldeles grebne ud
as Lasten. Sagen er not egentlig den,
at det ikke er Nettighedek men For-reing
heder han anstec.
Haadende at dette vil vare tilsreds
stillende sor Mr. Hatt, vil jeg vverlade
Marken til ham paa dette Spergsmaals
Ontraade.
Ækbsdigst,
Niels Nielsen.
Svenft Gymnastit.
Det er blot en 8 a 9 Aar sidea den
svenste Gymnastik vandt Jndgang i
Danmatk. Men i disfe faa Aar hat
den ligeiom gion et helt Ecobringstog
gjennem Landet og vundet mange Ven
ner. Den er indfskt paa alle Hpjstolen
ne, i mange Baruestoler, og der oprettes
den ene Gynmastikfokening efter den
andeu, daade i Byekue og paa Lande-t.
Med Liv og Lyst og energist Udholden
hed over den dauske llngdom derhjemme
sig i soensk Gymnastik for at udvikce sig
til Sundhed og Kraft.
J Skytteforemngerne fortmnges den
gamle Militatgymnastik af svenst Gym
instit »De danfke Skytteforeninger«
ladet hvert Aar afholde Kurius til Ud
dannelfe af Deliitgssprerr. Og ligeles
des afholdes hvert Aar Kukfus for knist
delige Gymnasiiklcerete.
J det gamle Gmkenlaad var Garn-Ia
stiken anset for et vigtigt Opdragelses
middel. Gmkerne satte Pris paa et
smukt, kraftigt og harmonist uduiklet
Legemr. Ned igjenaem Middelaldeten»
lagde man mere Berge paa, nannlig
blandt de herstende Klassen at uddanne
sitt t vie-se Fardigdeder, iotn Ftegtning,
:litdttittg, Tttniz div. sinkst i det 18.
Ylttrhnndtede degttnote tnart after at satt
ett bedtse Forstaaele as de egentlige Le
aetttsovelsets state Vetydnittg. Flete
stentkagettde Piedagogkr gjarde optnatb
iotn paa Gyntttastikeng Jndflydelse sottt
Opdtttaelsrgtntddel Mett det var dog
fotst Svensseren H. ’Z. Ling og hang
Lttcettttette Larlnth sont i Begyttdelsen
as dette Aakhundtede ordttede Legettta
aoelsettte systetnastist Man optog ett
Del tti de Legetttsoaelser, sont hat-de m
tet i Bettg irkt gatntttel Tid og ttdtcenkte
tty og otdtteke detn estek detes sorstjelli
ge Vikknittg paa MrnnestelegetneL
Den ivenske Gytttnastik hoilet paa et
atdenslabeligtGrundlag. Jttdgaaende
sisiologisie og anatomiske Studier ligger
tilettnd for dein og giennetn lang Tids
Etsaking et- dett pravet og ndviklet i hsj
Grad.
Gytnnastitens Maal er at udvikle ett
legetnsirisk og sjcelesund Sleegt: ett sttnd
Sjæl i et sttttdt Legente. Mange sor
stjellige Sygdonnne tceter paa et Mennes
skes Krrft i vore Dage. Og Lagetne
anstrxttger dekes Hjekner nted at sinde
Midler itttod disse. Men et af de bedste
Midler vilde sikkert viere Gymnastik.
Jkke saaledes at forstaa, at dett vil viere
i Stand til at opbygge en neddrudt Kün
stitution; tttett derved at den vil lnnne
sotebygge Sygdotnme, idet et ved Gytm
nastik sundt udvillet Legetne hat starre
Modstandsevne end et soagt, soksatttt
Legente.
J en Tid sottt vor, da Nervositeten
miet- nted at sanderbryde Mentteskehe-»
dens Kraft, og da Tætittgssygdotntnel
huseker saa ubarmhjettig, er det vtetd at !
osre Gytnnastiten en Tattke ag ttter end
det: tttan bot give ftg ittd under dens
gavnlige Jttdflydelse baade Kvindet og
Mcend, sterlig llttgdotntttett og den op
voksende Slckgt.
Gode Legentsovelser er ganste sikkert
et as de bedste Midler til Suttdhede»g
Bevatelse langt dedte end »Dr. Peters
Kittiko« og »St. Jacobs Oel«. Ov
dig flittig i Gyntnastil og Sport og lev
fornnftig, saa kan dn blæsc alle Patent
tnediciner et Stykle.
J Sotntnertiden sanzles Dantttarks
Ungdottt til
Gytttttasttk- og Skyttefestet.
Detude i Skovens grontteHall mode-f
ntttn for ttt pratte Sttjrte nted hinanden
— itke raa Nin-eintan tnen i tedel
Kappesttid otn Æretts Palme ved Gynt
nastik og Skydttittg. Allerede ska den
tidlige Morgensntttd degynder tttan saa
stnaat at satttles. Den ene Styttesote
tting efter den anden lotntner ntarsche
rettde ittd paa Festpladsett nted ,,ttajende
Futter ag klingendc Epil«. Man necks
ler ntutttreHilsetter og varttteHaandttyl;
sttart gienlyder Slaoen af Fesitoner og
VII-seines Kttaldett.
Der er Frislhed og Lin aver den dar-.
ske Uttgdotns Færd en saadatt Tts ;.
Vattnt pulserer Blodet gjennettt de nttge
Masnds Aarer; deres Holdning og hele
Optkcedett vidner otn Livstnod og Kiker
hed; matt sersnatt, ttt de er Gytttttastet·.
De sangen »Vi ftk ej under Tidernes
Tryket bajet Mod, en lttdende Nag« osv.;
og tnens de krastigeMandssietnmer stnel
ter samtnen i sijatt Harmoni, ag San
getts dolgettde Tonek jttdler gjenttetn
Statut« da soler matt at man staat
blattdt en llngdotn, sont hat Mod til at
tage Livskatnpett op
Efter at de nttgc Scytter ag Gyntna:
stet hat- kjtetnpet en Stand paa LErettS
Mark og stetnvitt Resttltatetne af lang
Tids Ovelse sor en dste txtttntelig stor «
Tiskuerkreds, samles tnatt otnkrittg Ta
lerstolen. Den danske llttgdont dethjent- «
tne ynder ved en saadatt Lejlighed at hsre
et krastigt, hjektevarntt Ord, de hat« vg
saa aattdelige Jtttetesser, de nnge Stat
tet«; detfok hat de indbudt en ellek flete
af Landets dedfte Talere. Begejsitet
lyttende staat tttan da der og lover sig
selv, at ntan vtl kjtetttpe sont Mænd for
Ftihed og Lykke — ikke dlot til sig sela
tuen til de tttattge, sont saoner disse Go
der. Det nnge Hier-e banker hurtigete
ped dettne Tattke. Ungdontsdrotnnie
saar Lin og Farre, Ftettttidsidealet staat «
lysende sljan, vinkende, dragende. Man 1
saler sig lige sotn bit-yet op ten hojete ·
renne Lttstkteds.
Vindens sagte Sttien og de smaa
Salglintt gjenttetn Tkætoppene pack den
sestlige Stetntting. «
Solen dalek. .l-.tttett tttelter sig —
en as diåsc stnttkke tnilde Sotntnetntkttek
tned tittdrettde Stjttnet og Nordwes
glitnt.
Den ttttge Skytte svinger sitt Pigei
Dansen — der veksles hjettelige Hat-nd
tt«yk og ElskovsftniL
Den dattste Ungdont i Amerika dar
ogsaa ave sia i Gytnnasiik og Sport og
det langt tnete end hidtil. Lad os ikle
statt tilbage for dem detdjetntne, ttaar
det gjteldek ant at ndvikle vott Legetne
tilSundhed ogKkast, Haktnoni og Stint
--.
sp
-—-·-.—-·
heb, heller ikke ttaar det gjcelder out at
udotkle ome ANde
...
noqu out-lum
m
. , . x
U h« NR j j» ,
’
Lunis. VI um« sozzk » -.,
. « kxspspqh
le nett-tm emgtsz kaszl
ZU I. Ihn-usw« ad
Frisco. uqu
IBrn Ebbejouj
I
: Emban Expkkkz M«
81.-.«.3smn Demung i;1k:«s:«»:
»Ot1erncu«.
For ccll blulgc Lug
nodig mistc ,,ik;c1«k««» z« »
en kjckrkommm Nun k;z.«lhes«
at her ttke bor flm Ost-H »
Tilfcklde lkulde jeg kpr q«;;»«z«;
Ahonnentec, thi ket er szp
Jeg er uf den Messing, » «
lyst Mond burde forskassz
sont Here-Js, thi Veruf
det ttdobbelke, -— ja mng »Hm
hvno han sum-de
Hemde i Besten er der um«-ge
nu i Lieblikket, paa Wqu «
Solopkiser. Her 1 Its-Im Protze
arbejder kun uU-70Mund, ZW
en Tid siden var minva zu-. iyzz
og mange midn- Eteder hekuk
fuldstændiqt smnset inbnlkerxk
Daglonnen er sat ncb cn h.::kz
Dag. Ja, hooxi ligger szzzz
Vnngn op, alle J, fom fem,
vi san bedre Tiber-.
Med venlig Hufen til Leiu:;’
Medhjælpere vers «
» :t;c11:ci:«,
Adv
H
’I et
Amt-eh
»
«
ce:
«
(!«. (5. Unru
—
getrost-m Wis» ««; sp;
O«. Jud .1ktot!
Sitten «-11«L«.n«;1:c i-: if».«..,
Fredng nn· den pxxk pzs ;
JTSIUTNJIJ Oqs :.1 Vikzx Hut
de Ulle cliss Alt uk UJk 1:3)«,zzi;«»3
der ikkc var oocr l«.-1.- Ni»
fkcr flct ikkr at now r":-.
hat not«1lle1rdc. —
Jst nu z1-.11« tx. »
her i O111«"«;11«»1:, IF( sc. L.::: «k
del end del Ida-. :««:::.:.««11-,;«.:: -.:
10,VomnunL:.11";».n-x-«::r :. :.:
stc,«n.1scjkcpzs.:-.1: .T« «.!;
» . : .
minfantnn es: s««.:1::1 Hut . .
J«sl)::.» i 11««;.;«t xckxj · NIJ
Bckkxkskzux J tkfx « s. .-;;
«;c11«sz.;!.s«:«:l:;.» ,x::’::s»s-·—J
ll«;c1:fs««-.st:«: s·::
«’«.11n1.11:».’-.1«72 .l.’! .I«.·Trs «
;1skljcstikk.
N ,Jm«1;c1:c:c.:, z. ."-·;«I.s :· «
" l’.«s II- - I -
UXJJZJ l«(, «:: «’ . «
t X .. ,
I.:::.k-.«c u. f-.:
Tr:::1.:c1, tu s» s — .
s
sinke at ":-«.«
txan zum; ::«c::
« ,k—«! !:s.:1c:s!"::;«
fim Ihn-. cnth i::’
ge darin-excl Un- ksxt kka is..:1
UUJ Os. kct :
tu jckngkz Lspimäskt k."·:«": :::«,·
I ollar om F sagen «««1’::":1« s!:..k:
iutcs kcmnrc f1«1·.
Dir 1 Bycn w« :.«-.s. :-. »Ist-«
fel; men en Zc1L)».1;,-.«;: .:E««;’«L
skm war te tu -.«—- ( :;i« I;
s«1:1«;1ei:t- T«1.;-.-· Jus U
neu l),er der deskzimkci «1. «
er de r «. Ukedrqet O: ·
L« m ’1:."«(-«17.1!s:i:!51 kxx :«.. -s
« NUIINK »Oike".k1:·; ,«::«« II
Nun-Je cn Auen km- : THE-U .::s.
usioe Z«1100nc:, T: U
kkc nlene er tcost sx UU k-;
IS Ul; qu for kam zeu« te: :::-1:
zcllkgskc a-· h«1.1:)desxlnk«s1i::.-Is
UUVFWIUN lesö Notvuikmlvcsg
Jeg nknkte tde Verpka k« "
Uslk Dg ligesadtidc Im, Ir; Zis--?
OTWI hvad de solt k«.:: Je 7113251
Uek paa hvad de egenw ist«
ker akbejder : den«-J Ilnsttizcztk
iroppens med) arbeikcr m ;
Ucorgen tu Lordag Iliim s":: :k:’3"
cinliggenke Tid a: ist-Jus tin-J
wer Cekttdck;s.1k:s;-;1-, k-: ksiTTs
ig faa Itor en )«"1s.s:.c s« »s. «"s·
OOUAI cftel den :::T-":! TUTTI-V
Essken og sc den us ««ik.: Eis-I
rein paa Vorder esse-. .;:«. .::"--·
r Beweggrund-sc
»Ja J « ssgek ke, :«: ":«: s« svH
W HEXE vide:1:—;««;.i".«ls
— Nur-el: men jez »Hu reckt-Of
nan ingen Vexmck km in
kkc vil »I·«ktte des: ' «
nig aideles ikkr »Im THAT-Erz —·
Vceglen knap dsk s« 1««:s.
er paa den« , :
Hoorfor biiisixx des-: .
kcl slere :’1-·t)o::.z.f«
Fa- Noch-« O Mk
as. gode her som
'«md, men Ost »Er-.
es slcsnt ud :i:1 td«:"
s-·
(
kc, TM Nun DIE Jik
etc Hinsier E: -.’
sum kar: i!-s«s»--.« .·.«k:· II ·«-""
IX . « .
. — « ’ « .11-·:T