Image provided by: University of Nebraska-Lincoln Libraries, Lincoln, NE
About Stjernen. (St. Paul, Howard County, Nebraska) 1885-1896 | View Entire Issue (July 27, 1893)
S tsj e r ne n. .« D Zsbeoom skedaciköcs Alt Moder oedkommendc saasom : Indien sehen Abtesinomndrrugek o. f. v. adkessms .Iilemm« Palmen-s- Nessus-. Peage Lan icuch I »Mein-) cum-ZU Post Rou, Bank-Kote euer i Register-et »Frau-. «SI-jcrncn« er det buligfte danlkc Nah I Amerika; kmm blol sit-II om Plan-L mcu sendes vel at nurrke tun mod Berti-beben - tätig. is Ugek kfm KIND-now stanscs’ Mkienbcljeu o; man lu; da at abonneth pu;:1y,hvisman fremden-J ausser Nat-eh Tit Kutbe paa scm Nbonnemek sendes JEAN-usw« et Am- soc sum euer blos sum htm. Wolk, sont smkcr at more im bestendt mcd .Otjetnen". vcl paa .k«orlastgr11be faa Blut-et irit tilfenbt its Wer, og ved aniendetien as 15 Genus t Smme i s Wen Bed Udlsbet as dennc III stanscs Forscuvclicu om Mc desim paany. «s’l’.IERNl-INS" AGbJNTlclk. »Stiemen« tun bestilles has eftemckvnte Herren der iom vote Agenter er vcmyndige detilaunodmge og Iontcre soc Adams memspenge· II. Ir. Hauf-m cemrutsusmh Cedat:)iamdg, Iowa. Reifeude Agnu: 6hk. Micheler fra tkheymnc Wyo· Ist-. Rohr, Uhrjsienicn Nummern-, Wis No» Nebr. BUT Hausen, Hamvwm Nebr. N.Jcnseu 56 Warten St» V1·idgepokt, ’ Wqu C. H. Christi-um« Fremd-m Nebr. Chr-. Johniom Mmdcm Nebr. N. Christeuscm Martia-h Kansas. D. U. Rode. Tcekficlky Tone lso., Wis. P.Paulson, RAE Oson Uheorttitc,2:!1)o. Crit Knudfcm Damp. Lancastcktkm Ieb M.Vaget, Mron, Gold Fotograf U. H. Zunth cnokthymmhiULIr. Jens Jenseit, wol 27 e.å«Bmdcne « St» Qual-a, Hebt Athen Uhriskensen. Thucmmh Ampahoe Co» Colo. A. P. Johnscn. 816 M. Ave-» simmcii Blufo Joch. Marias Ekickien, Gasiom Frcsno Ho« California. J. T. P. Lande« Wut-, Myr Pksvenumkc euer mangleude Ctöenwiarer fand ved Ageuterne naar Heimendclse derom sitt inve Dtcf futcste Meddsftttl u ftn T nnni »Ist fkcntqnnt det, nt but tm stt c 1’t’oknt!:d, It sont Hundelijntnntsen ex L ppssitipn :-» prevsen hat« ndfoldci une. dcn tue »Ning«, socn hande ttl Fett-unt nt tlt -.· egnk sizt ist Monopol t« :.t thkclcn nnd c alle Licsfotnodenlnch l;.1r tvnnget tets It te Uhytst Lohnes-sinnst til at stikke Bis »t ben ind. Znnlxdici slnlrt bist gtttt Erst Hi Arn-drin Rsottsst og »Ehe-sen ftnldc fast- lt ledcg i slnttct Ttop hkrrc sig itnscb u-.:· hvtr KapitalistSatinncnfoætgch sont f danntt st-! Tot· ut Inorosolifetc Indus t· sttigtette, og fnntt tnlbt bedu- Tilttnnbe z vpttndet Nennbliketk ; l l Stilltngen lu tndt Colomdosz Mincnr bejdete ct i Sandhed sorgelig. For den« sont tjcnoer ooct Lands tige naturltge Erhvervsktlber, nnnt det ttke blot viere et ynkeligt, tnen e. tdogfao et overtosten t Syn, at ockte "’.tdne ttt at en hel Art-ej bekbefolkttittg, otn htdttl hat tjent godc Lpnninch ins-n kfter Hunden totbtnsz dem ellet inistet dein t fallerede Vanter, nu at Akquiooheo ozt Sutt dttveg nl den Yoettmäso .it bennegttge sitt hksle Jeknbanetog og tigge i Vnetne langg I Vejen. De hat tun Valget tnellesn at l tot-lade Colotabo ellet do af Sult. Ok: · hvad tun de vel giore i Osten? Setv om I be var vunte til nndet end Mittentbejdc, ! kunde de bog ttke fna Bettjæftigelse nden « ped at jage andre Akbejdeke fm den-g Blut-sen Dei et en hinmtelmadcnde Uketfætdighed, at en forbtyderst Fing-ts politik fantedes tun latntne Jndustki og Næriitgsoej i en Egn, der as Naturen er en af Veto-us tigest udstyrede. Hm vtivek Mitten Vokt Pengevcefen hat faaet sig en do- I belig Fokstrcekkelse paa Halten, og stote l Doktor-er og »kloge Maul-« hat faldet · den Ekklærtng, at der tnaa et Middel til l for at berolige de fyge Nerven ( Hvad er Midlet? ShettnamLovens ! Ophævelfe. 1 Stotptecsen hat udbasuneret coetLan- l dets Langde og Beet-de, at Shermcnu l Loven var SIle i — hund? — ja ikte 1 noget bestemt, men en ellet anden for- I bulgt Nat-sel, der vilde tamtne Landet l med feygtellge Folgen Og alle Kredi- 1 toter blev saa tadselsslagne, at be spo- k renfttegg vtlde tilkive stg. sit Tilgodeha- ( vende og ncegtebe alle videre Laun. Fol gen var nundgaaelig: lukkede Pauker-, 1 f fallekede Fortetninger, lammettde Indu striee, stanfebe Jndbetalinger og alle de 1 Ivrige Ulykker, der tannner en paa Laan l og Kredit grundet Hündelsstand, nqak i Titltden jages paa Flugten. I Thi det er netdp humlen ivot ttuvæs 1 Hioc Pcnzmile » Lillioen er : o c l e. J kxod Oockelwllesnsnrlje nnd den of lslnlislilbcdeme fu«-de Plan hat Presc dcnt Cleocland f«1-«snenlnldt Kongresien til Elszlmsamllrsix sned del specielle For nnml, at ophckok Hhekmanslsooem Og del er » m Zelt-folge, nt nqak denne Lon, der hat coruoldt zoklkmkkelsem bliver kyddet nf Bisses-, vil Tilliden alter oende nlbnge, on Mandel blioet du spie bltklel smlet pag läge saa god en finan siel END-, sont der use forinden delle Na nmllrlg hier«-de sin. Mr« lud og en Gang ovecreje, hoad Nutdfolket opnaur l helle Tilfælde. Jo, oed dem fnedige Skuklmk oinbek de pan den lettesle Munde af Ver-den en stud slkkndig Sein Opkettelfen af en a blolnl Guid fod. Ved ganske fun pel at dtage Gnlvet nd as Las-det, sinnfe lldlnaning og gjennecn Stoepressen at reife der Hyl, at ShermamLovensSslvs paragknl er Slyld i del Foreelningstryh fosn folget nl deres vil’aarlige Frem gangsnmade, vil de have opnaael at gis re Lande-s enene Sslolov iqa npopulak og forhadt, at Befolkningen vil fsle slg lenkt ved at blioe befriel for den. Ophæoelsen af Shetman-Loven, del er Midlec for Gnldtilbedeknr. Men Spørgsnnmlet bliver: hvilket Mit-del Igtee nnm at give Landetg produferende lclasfe, de Folc, Iom lilfyneladende er mint til at lkulle arbejde op en overdam dig cheoej for Guldsifkene og Kupolts Ilipperne. Thi sikkcrl er det, at Slyldnekllagsen Amerika oil llle for noget længekeTidåk fnin knnne sonn- sine Renteafgiftek lil stremokeknc nndek den enkelte Gnldfod. Nin-sengtallinpitalisteme im silSmnd ntnll lkke Inn indic, at Inn Vedligehols selsen nf nogenlnnde forholdgfonrende Bengeomlob Inn vedligcholde den-s un Iekgivncsz Eunc til vedblioende at spare Blum-L »F·nrlig Socinlismc.« Un sxmfsntrr i et as vore ledcndenme cis-NR Mannedgslkrifter gener snnke for sen »kerligc30cintistne,« sont ikke alene m zuennennnmgt Beste-nd Folkeparti,l nen teuer cndogfnn med nt oille fordrioe c grunle konsernntinanrtier » Newb sknnusnc og Demokraten-L T sk sknl ikke 1nrgtes3, at der ljersker net »Besten og Enden en sandnn Mil 1cksxsknb, som næuntc Hex-re bcsvcrrek fig -·c1·. Honrnirt det e1·cn’21fsoftkingnf in tu le Iocjntisine, sont han synks at nat-« ON ei Libe- være nfngtz og ket er IN( den Zugs Skyld lige fedt. Vi zcntxr kenne Bewegt-Ue sen sin fotste Kundwrp hne fclv meet kned i den, og .«:s:.1:-.· de Grunde hvorfm den skkioee i-. Ost er Masserneg subsi ,c1s-.- imod, nt Regjcringen senktitneker sin Myndighed ilBerjnelsc nfenkelkeGnnst i n g e . Denne Bevcegelses sannnentmngte »Und og Vilje Tmr fundet Udslag gieri Ietn zolkepaetien Tet er Foknuftens sg Flidens Opkpk iinvd Uketfeerdighed sg lovbeskyttet Fotbrydexse. Den ek ikke ilene republiknnfk i sin Bestuffenhed, neu tillige er ten denn-kennst Vier over sevift one, at der i det nye aqnds- og saadskraftige Parti sindes tnange flere centokkater af Jesserfons Stole og Re pudlikvnete af Lincolns sealiber end der indes ide to.Par:ieI-, hol-J heleProgkam k Klasselovgivning, og fomanrlkgt kap ies Ined hverandke i ovfel Anvendelfe af lere hundrede Millioner af Folkels Benge. Med rette kan nmn anvenbe Benev 1elsen »Klasfelovgioningens Tidsaldet« Iaa be forlpbne 30 Aar. Listige, sam -ittighedslpfe Skukke iunnnenfvor sig og cndeekjsbteStatslegislaturer og den na ionale Kongees, og itke sjoelden valgte ie sig selo ind i Kongreöfetn Folgelig tdstepede Negjeringen med forbrydeiist Idfelhed Fölkets Penge og FolketsLand. thoevel det stal indrpmeneg, at der ga Ieg Tilfcelde, hooe en Statgmand sam Iittighedsfnldt kunde nnfe det for klogt Ig bereuiget at stjtenke en JetnbnneLand om Stette vkd Anlagen er det umnligt it fokstaa, at en artig Stcxtsmand knnde Ijoke dette nden famtidig at fordre Ga «anti, for at de arbejdende Messer ikke kulbe falde fom hjalpelsse OfreforKor pörntionekneö Graadigheb. For at ret e bette Misforhold, for saa hurtigt iom nnligt at gjeee godt hvad Gen-Moos 1rydekne gjoede ilde, et bet at Feuean iet arbejder for Statens Overtagelse af cransporttnidlernr. Dette er »faelig Socialistne.« Med Oensyn til Penge forlanger Fol kepartiee Nationalbanketnes ubetingede Ifstasselfr. Partiet passen-m at Neuen it Pengeudstedelse tilhskee den natkonns e Regiering, men prütesteker besteme knod at denne Ret hortfokpagtes til ka iimlististeSpekulaneer, der uddelee Pen kene paa en fanden Munde, at Akbejdee —-.—-—————-——-——-—-——— den-ed bekoves fm Kolege Fragt Mon deIme Socialisme er ,,"farlIg ? IGII an den af Folkepattietg forkxwitmke Jdet er izoklangeudet oIII PeIIgeIIIIrngdenS Zott get fe. Läge siden Splvpmgningen biet hIkoeI IIdlIg I Halvfjeksetne, er Tideme kstadig blevIIe dankt-im VorBefolkIIiIIg hat haoI en start Cum-Ist EII formt deklig llooIklmg af vore Imtuklige Ek hoetoghldek er fokegaact. PeIIgeIIIug Jesus For-Zeiss hat Ikke holdt Stridt mev HIIIIIveleuS eIIonue Opoækst. Inmi smotz den privilegekede Klasse, soIII kal IVer Finangnmctd, har Itadigt forhindret PeIIgeInktIIgdens zowgelse. Og nu, da Folkepartiet resolut fordrer en For-geli af Pengeocalsbet, har disse bestyttede Messer stjIonI dem uv for Denker og streven de blandI Masferne findende fleIIeTidetpaa fokskjelligeNegIIIIIgek, som Misoakgt (Undekpwduinon), rig Heft (OvekprodukIIon), utilstmkkelig Bessyk Ieise (ftk McKinleysLoveusVedIagelse), ovetdreven Brskynelfe (sidm McKiIIley LovensVedtagelse) og da alledisseGrum de flog feil IIIIIIIIIe ShetnIaIuLoveII gis ke Tjenesie sont Kapitalistean Syude buk. Og alle, soIII ikke vi! Iko bette, er »fIIIlI"ge Socialistet« — ja saagar tpde Anatkisier. Gienivar tit N. E. Hatt Yti Mr. Hatt vilde komme istarniskY over min Skrioelse i »5tsernen« as III. Juli var ittenventet, og heller itte hansl Tirndc over min PersonligheN thi nnari man hat« oæret Hojremand hjemme i Taninark, og tilmed niaasle Fattigsowk siander, saa er det itke saa u:—:derligt. atY en sandan kan komme iHarnisk, naar eni ligefrem simpel Mand not-er at have en! aiidenMeni119, on, tilmed under at of-! fcniliggiore den. s Oan mener att«andgsporggmanlet mani der ilte rares- ved, da man nmuligt tans blioe enig om Grænsen. Hoorsor stillbe( det nn viere en Uinulighed? Er der it te en stor Farstjel paa enMand, som ejer nogle saa hundrede Ufer-T som han selvi driver, og saa Udlcendingen, sont ejerl sra mange Tnsinder op til Millioner as l Werts-? Senere heutiger han,at Eim domsretten ere Jubeljold nnderkastet, og nnar det almene Vel krcever det, saa kan det lade sig giare nt blive cnig om en» saadanGrernsr. Naar nn, som jeg streo,« to Tredjedele as Landets Besoltning er! nden Hjem, mon san ikke det alinene gzels krcrver det? Videre siger han, at anH derledes forholder det sig med sri Sold-s montning, at den Stand det almene Velj krcrver det. Hvolledeg hnn er kommens til det Resultat, fortlaresz ikke. Seioi anser jeg Pengesporgsmaalets Losning( lige nu sor Tiden som No. l;men Solv sporgsnsaalet er tun en Pakt as det, og ftal Pengcsporgsinimlct indstrkentksz til sri Solvmpntning alene, da vil man ikke saa nasr lose det SpargsmaaL Og Los ningm as Landsporgsinaalet vilde ester inin Mening viere til starre Gavn for Landet end sri Solvmantning alene. Hatt menee ligeledes, at indirekte Statter sor at ashjielpe Landets Indu stri er i sin Orden. Hvorsor ikte kom me lige ud og sige at cn Besiyttelsestotd er retscerdigY Thi det er jo dog Me ningen. Saa striver han at der er gode og ædle Kræster i de gainle Partien Hvornaar har jeg sagt eller skrevet det modsatte2 Dog hvormeget har disse gode og adle Kræster hsulpen? Hur de asholdt disse Partier sra at blive kor ruptc? Nes ingenlnnde. Eller haar ofte har de hat-et deres Rost intod al denne Korrupiion? Er det inaaske for di disse gode og Edle Krcester hat starre Kikerlighed for deres politiske Parti end for Sandhed og Ret? Det er maaste Inere tankeligt; thi ellers vilde de nat snart give Slip paa Partien Saa anmoder han mig am at saa hans Mening asgjort as vor rette Auto ritet (.Hvem« er denne vor Autoritet?), for at Partiei (Folkepartiet) kan blive hani koit og han saa sin Frihed tilbage. Det er ligesrenr dramatisU Har- da Folkepartiet frataget Hatt sin Frihed, siden han taler am at saa den tilbage. Og saa at Folcepartiet kan blive hain krit. Det lyder lidt sor kotnist, da jeg nceppe troer ntHatt har været rigtig tned det. Han ndtalte sig sidste Eiter aar at han ikke kunde stennne for Wen ver, da han var en Mand som kræntede Esendomsretten Og naar nu Partiet itke vidste bedre end at nsntinere en saa dan Mund til Landets hsjeste Entbede, (En Kranker af Ejendomsrettech saa maatte ester min Mening Partiet have stlrre Skyld der, end Weaver, da han saa ofte haode udtalt sineAnstuelfek over s for Landspergsmaalet offentlig. Man nu virkelig Hatt med al sin Jntelligense ville tilhsre et saadantParti med saa danne Grundsctninger sitt imod hans egne? Nej en Hpjremand og en Repru blikaner, de passer not bedst samtnen. IHand han striver om at eke tut-s ?lker·3, da skal Leg rent nd !«i.3e, at ieg ticer det ikke nvwendigt for en Mand at eje sa I ineget, og at han oin der Mille were kan de leve vaa 40 ellek W Atem, der er flet inan Mignndelie i det fra min Side. Endrndere striver Hatt »at der bar vier-u 65enier· der har ajIrt Samfundet saa danne Tienester der har vieret en Milli on vard.« Jeg nienei nu at en Million er en altfar star Stint til at nogenMand Istutde viere beretnaet til at fordre den at sSaminndet for Geniets Schick El ler vilde et saadant Meni viere dleven til noget am han havde v.eret fadt i Afritas Ursiove2 Man der ikke er Samfundet han hat at takke for at have Lejlighed til at udvitle sit Geni? Oet er intidler Hid en Sjaldenhed at et Geni faar den sstare Fordel as sit Arbejde; den gaar al Emindeligt i Kapitalisten«-Es Lamme. ijad frk Whitney sok sin OpsindelseH HJJI brad ind i hans Hus ag stjal den.s Goodyear dode i Armod. Steyhensan, Mvrse og mange andre bleve langt fra Millivnærek as deres Opsindelser. J de alleesleste Tilsrelde danner der sig et Kampagni af Kapitalistet, sont dels under Arbejdet sor at fuldende en saa dan Opsindelse leverer den sornpdne Ka pital og siden afkjaber den — ag saa — ja saa (jeg skal denne Gang ikke beuge Ordet stjcele) slaaer de Samsnndet ved erelp as Laden. Hatt synes at jeg har svr lidt Respekt sar Lavene, naar jeg siger at der stiales ved ijelp as Loven. Jeg vil her an sare et Par as de mange Maader, haar paa det lader sig gjvre, og saa km so Hatt kalde det hvad han vit. Svin be kjendt solgte Singer Symaskine Kom pagniet for Aar tilbage de billigste as deres Maskiner sor 875 saalange deres Patent var iKrast. Nu scelges de sam me Maskiner sor SU, ja enng forde drede. Selvbindere folgtes forst for 8365 eller over, nn scelges de fvrbedrede sor 8125 osv. Kald det saa hvad man vil. Faktum er jv dag, at de astvinger Samfundet Penge, nden at give et time ligt Vederlag dersor. Men sar ikke at gaa saa langt, lad oss betragte Bauw ven Mosher. Eiter at have tilvendt sig k Milliön as andres Penge siger Lo ven til han« Du er en smart Mand, son- hat sorftaaet at stjcele tilgavns, og dersor skal du slippe nied den billigste« Stras, fem Aar under Tilsyn i en af vore Straffeanstalter. Men til Man den, smn stjal 100 Cigarer, siger Laden: Du dumme Hund, som ikke kunne stjæle mere end 100 Cigater, du Inaa have den haardeste Straf — 7 Aar haardt Arbej de i Tngthnset, til en Advarsel for andre ligesindede. Ja saadan er Loven vg Dommerne. Og saa med Hensyn til Udtrykket »den hele Rede«, da mener han at udta le det fra Talerstalen ville maner ikke være taadeligt, men igjennem Pressen kunde det not gaa an. Da traer jeg ham godt not der; thi havde han brugt det Udtryk sra Talerstolen da vilde det dekommet ham ilde. Og saa naar han endelig udtaler sig, at hans Madstandere (og det var vist de sceste as Tilhsrerne) vil seakjende ham sine menneskelige Rettigheder, saa synes jeg rigtignok at hans Fantasi loher as med ham vg tnaa have haft slemme Sy ner, naar han vil komme med saadanne Paastande, thi de ere aldeles grebne ud as Lasten. Sagen er not egentlig den, at det ikke er Nettighedek men For-reing heder han anstec. Haadende at dette vil vare tilsreds stillende sor Mr. Hatt, vil jeg vverlade Marken til ham paa dette Spergsmaals Ontraade. Ækbsdigst, Niels Nielsen. Svenft Gymnastit. Det er blot en 8 a 9 Aar sidea den svenste Gymnastik vandt Jndgang i Danmatk. Men i disfe faa Aar hat den ligeiom gion et helt Ecobringstog gjennem Landet og vundet mange Ven ner. Den er indfskt paa alle Hpjstolen ne, i mange Baruestoler, og der oprettes den ene Gynmastikfokening efter den andeu, daade i Byekue og paa Lande-t. Med Liv og Lyst og energist Udholden hed over den dauske llngdom derhjemme sig i soensk Gymnastik for at udvikce sig til Sundhed og Kraft. J Skytteforemngerne fortmnges den gamle Militatgymnastik af svenst Gym instit »De danfke Skytteforeninger« ladet hvert Aar afholde Kurius til Ud dannelfe af Deliitgssprerr. Og ligeles des afholdes hvert Aar Kukfus for knist delige Gymnasiiklcerete. J det gamle Gmkenlaad var Garn-Ia stiken anset for et vigtigt Opdragelses middel. Gmkerne satte Pris paa et smukt, kraftigt og harmonist uduiklet Legemr. Ned igjenaem Middelaldeten» lagde man mere Berge paa, nannlig blandt de herstende Klassen at uddanne sitt t vie-se Fardigdeder, iotn Ftegtning, :litdttittg, Tttniz div. sinkst i det 18. Ylttrhnndtede degttnote tnart after at satt ett bedtse Forstaaele as de egentlige Le aetttsovelsets state Vetydnittg. Flete stentkagettde Piedagogkr gjarde optnatb iotn paa Gyntttastikeng Jndflydelse sottt Opdtttaelsrgtntddel Mett det var dog fotst Svensseren H. ’Z. Ling og hang Lttcettttette Larlnth sont i Begyttdelsen as dette Aakhundtede ordttede Legettta aoelsettte systetnastist Man optog ett Del tti de Legetttsoaelser, sont hat-de m tet i Bettg irkt gatntttel Tid og ttdtcenkte tty og otdtteke detn estek detes sorstjelli ge Vikknittg paa MrnnestelegetneL Den ivenske Gytttnastik hoilet paa et atdenslabeligtGrundlag. Jttdgaaende sisiologisie og anatomiske Studier ligger tilettnd for dein og giennetn lang Tids Etsaking et- dett pravet og ndviklet i hsj Grad. Gytnnastitens Maal er at udvikle ett legetnsirisk og sjcelesund Sleegt: ett sttnd Sjæl i et sttttdt Legente. Mange sor stjellige Sygdonnne tceter paa et Mennes skes Krrft i vore Dage. Og Lagetne anstrxttger dekes Hjekner nted at sinde Midler itttod disse. Men et af de bedste Midler vilde sikkert viere Gymnastik. Jkke saaledes at forstaa, at dett vil viere i Stand til at opbygge en neddrudt Kün stitution; tttett derved at den vil lnnne sotebygge Sygdotnme, idet et ved Gytm nastik sundt udvillet Legetne hat starre Modstandsevne end et soagt, soksatttt Legente. J en Tid sottt vor, da Nervositeten miet- nted at sanderbryde Mentteskehe-» dens Kraft, og da Tætittgssygdotntnel huseker saa ubarmhjettig, er det vtetd at ! osre Gytnnastiten en Tattke ag ttter end det: tttan bot give ftg ittd under dens gavnlige Jttdflydelse baade Kvindet og Mcend, sterlig llttgdotntttett og den op voksende Slckgt. Gode Legentsovelser er ganste sikkert et as de bedste Midler til Suttdhede»g Bevatelse langt dedte end »Dr. Peters Kittiko« og »St. Jacobs Oel«. Ov dig flittig i Gyntnastil og Sport og lev fornnftig, saa kan dn blæsc alle Patent tnediciner et Stykle. J Sotntnertiden sanzles Dantttarks Ungdottt til Gytttttasttk- og Skyttefestet. Detude i Skovens grontteHall mode-f ntttn for ttt pratte Sttjrte nted hinanden — itke raa Nin-eintan tnen i tedel Kappesttid otn Æretts Palme ved Gynt nastik og Skydttittg. Allerede ska den tidlige Morgensntttd degynder tttan saa stnaat at satttles. Den ene Styttesote tting efter den anden lotntner ntarsche rettde ittd paa Festpladsett nted ,,ttajende Futter ag klingendc Epil«. Man necks ler ntutttreHilsetter og varttteHaandttyl; sttart gienlyder Slaoen af Fesitoner og VII-seines Kttaldett. Der er Frislhed og Lin aver den dar-. ske Uttgdotns Færd en saadatt Tts ;. Vattnt pulserer Blodet gjennettt de nttge Masnds Aarer; deres Holdning og hele Optkcedett vidner otn Livstnod og Kiker hed; matt sersnatt, ttt de er Gytttttastet·. De sangen »Vi ftk ej under Tidernes Tryket bajet Mod, en lttdende Nag« osv.; og tnens de krastigeMandssietnmer stnel ter samtnen i sijatt Harmoni, ag San getts dolgettde Tonek jttdler gjenttetn Statut« da soler matt at man staat blattdt en llngdotn, sont hat Mod til at tage Livskatnpett op Efter at de nttgc Scytter ag Gyntna: stet hat- kjtetnpet en Stand paa LErettS Mark og stetnvitt Resttltatetne af lang Tids Ovelse sor en dste txtttntelig stor « Tiskuerkreds, samles tnatt otnkrittg Ta lerstolen. Den danske llttgdont dethjent- « tne ynder ved en saadatt Lejlighed at hsre et krastigt, hjektevarntt Ord, de hat« vg saa aattdelige Jtttetesser, de nnge Stat tet«; detfok hat de indbudt en ellek flete af Landets dedfte Talere. Begejsitet lyttende staat tttan da der og lover sig selv, at ntan vtl kjtetttpe sont Mænd for Ftihed og Lykke — ikke dlot til sig sela tuen til de tttattge, sont saoner disse Go der. Det nnge Hier-e banker hurtigete ped dettne Tattke. Ungdontsdrotnnie saar Lin og Farre, Ftettttidsidealet staat « lysende sljan, vinkende, dragende. Man 1 saler sig lige sotn bit-yet op ten hojete · renne Lttstkteds. Vindens sagte Sttien og de smaa Salglintt gjenttetn Tkætoppene pack den sestlige Stetntting. « Solen dalek. .l-.tttett tttelter sig — en as diåsc stnttkke tnilde Sotntnetntkttek tned tittdrettde Stjttnet og Nordwes glitnt. Den ttttge Skytte svinger sitt Pigei Dansen — der veksles hjettelige Hat-nd tt«yk og ElskovsftniL Den dattste Ungdont i Amerika dar ogsaa ave sia i Gytnnasiik og Sport og det langt tnete end hidtil. Lad os ikle statt tilbage for dem detdjetntne, ttaar det gjteldek ant at ndvikle vott Legetne tilSundhed ogKkast, Haktnoni og Stint --. sp -—-·-.—-· heb, heller ikke ttaar det gjcelder out at udotkle ome ANde ... noqu out-lum m . , . x U h« NR j j» , ’ Lunis. VI um« sozzk » -., . « kxspspqh le nett-tm emgtsz kaszl ZU I. Ihn-usw« ad Frisco. uqu IBrn Ebbejouj I : Emban Expkkkz M« 81.-.«.3smn Demung i;1k:«s:«»: »Ot1erncu«. For ccll blulgc Lug nodig mistc ,,ik;c1«k««» z« » en kjckrkommm Nun k;z.«lhes« at her ttke bor flm Ost-H » Tilfcklde lkulde jeg kpr q«;;»«z«; Ahonnentec, thi ket er szp Jeg er uf den Messing, » « lyst Mond burde forskassz sont Here-Js, thi Veruf det ttdobbelke, -— ja mng »Hm hvno han sum-de Hemde i Besten er der um«-ge nu i Lieblikket, paa Wqu « Solopkiser. Her 1 Its-Im Protze arbejder kun uU-70Mund, ZW en Tid siden var minva zu-. iyzz og mange midn- Eteder hekuk fuldstændiqt smnset inbnlkerxk Daglonnen er sat ncb cn h.::kz Dag. Ja, hooxi ligger szzzz Vnngn op, alle J, fom fem, vi san bedre Tiber-. Med venlig Hufen til Leiu:;’ Medhjælpere vers « » :t;c11:ci:«, Adv H ’I et Amt-eh » « ce: « (!«. (5. Unru — getrost-m Wis» ««; sp; O«. Jud .1ktot! Sitten «-11«L«.n«;1:c i-: if».«.., Fredng nn· den pxxk pzs ; JTSIUTNJIJ Oqs :.1 Vikzx Hut de Ulle cliss Alt uk UJk 1:3)«,zzi;«»3 der ikkc var oocr l«.-1.- Ni» fkcr flct ikkr at now r":-. hat not«1lle1rdc. — Jst nu z1-.11« tx. » her i O111«"«;11«»1:, IF( sc. L.::: «k del end del Ida-. :««:::.:.««11-,;«.:: -.: 10,VomnunL:.11";».n-x-«::r :. :.: stc,«n.1scjkcpzs.:-.1: .T« «.!; » . : . minfantnn es: s««.:1::1 Hut . . J«sl)::.» i 11««;.;«t xckxj · NIJ Bckkxkskzux J tkfx « s. .-;; «;c11«sz.;!.s«:«:l:;.» ,x::’::s»s-·—J ll«;c1:fs««-.st:«: s·:: «’«.11n1.11:».’-.1«72 .l.’! .I«.·Trs « ;1skljcstikk. N ,Jm«1;c1:c:c.:, z. ."-·;«I.s :· « " l’.«s II- - I - UXJJZJ l«(, «:: «’ . « t X .. , I.:::.k-.«c u. f-.: Tr:::1.:c1, tu s» s — . s sinke at ":-«.« txan zum; ::«c:: « ,k—«! !:s.:1c:s!"::;« fim Ihn-. cnth i::’ ge darin-excl Un- ksxt kka is..:1 UUJ Os. kct : tu jckngkz Lspimäskt k."·:«": :::«,· I ollar om F sagen «««1’::":1« s!:..k: iutcs kcmnrc f1«1·. Dir 1 Bycn w« :.«-.s. :-. »Ist-« fel; men en Zc1L)».1;,-.«;: .:E««;’«L skm war te tu -.«—- ( :;i« I; s«1:1«;1ei:t- T«1.;-.-· Jus U neu l),er der deskzimkci «1. « er de r «. Ukedrqet O: · L« m ’1:."«(-«17.1!s:i:!51 kxx :«.. -s « NUIINK »Oike".k1:·; ,«::«« II Nun-Je cn Auen km- : THE-U .::s. usioe Z«1100nc:, T: U kkc nlene er tcost sx UU k-; IS Ul; qu for kam zeu« te: :::-1: zcllkgskc a-· h«1.1:)desxlnk«s1i::.-Is UUVFWIUN lesö Notvuikmlvcsg Jeg nknkte tde Verpka k« " Uslk Dg ligesadtidc Im, Ir; Zis--? OTWI hvad de solt k«.:: Je 7113251 Uek paa hvad de egenw ist« ker akbejder : den«-J Ilnsttizcztk iroppens med) arbeikcr m ; Ucorgen tu Lordag Iliim s":: :k:’3" cinliggenke Tid a: ist-Jus tin-J wer Cekttdck;s.1k:s;-;1-, k-: ksiTTs ig faa Itor en )«"1s.s:.c s« »s. «"s· OOUAI cftel den :::T-":! TUTTI-V Essken og sc den us ««ik.: Eis-I rein paa Vorder esse-. .;:«. .::"--· r Beweggrund-sc »Ja J « ssgek ke, :«: ":«: s« svH W HEXE vide:1:—;««;.i".«ls — Nur-el: men jez »Hu reckt-Of nan ingen Vexmck km in kkc vil »I·«ktte des: ' « nig aideles ikkr »Im THAT-Erz —· Vceglen knap dsk s« 1««:s. er paa den« , : Hoorfor biiisixx des-: . kcl slere :’1-·t)o::.z.f« Fa- Noch-« O Mk as. gode her som '«md, men Ost »Er-. es slcsnt ud :i:1 td«:" s-· ( kc, TM Nun DIE Jik etc Hinsier E: -.’ sum kar: i!-s«s»--.« .·.«k:· II ·«-"" IX . « . . — « ’ « .11-·:T