De udsciidm
N o M et U
. s
II
Ftikdt im »Tai :-:,:i-:n.
»Ist-txt Even-, H, Es « Ists ««
ikke nistet tin III-» H lWI W ""· "
Lin-r lkjobtnsdttttet"s"» t·7tttt’t·«! I’ t" "’ THE t« — ’"
Sh)gge.
»and Pan bet ttttkN N III"!·1’"717·"«-«« fHN !'""« T«
er seht en qist Ali-ind· Tn inl tva illi« »O Nil-«
»»1linnt"le eint-endet ten fich« ttltMs TleWssi
»sLt«HHT.-1sg· Hin-z im nnt en inttin Visit- -- M sp, .
time-, men ich tnler i fuldt Altdor, Ewig im mi· det. im DU- l
de jeg tnnn«··e nttfe215·(1tef!(tbet for en Wiss-, ellet i det mind
ste tko tmn Wktsn Men nn » im isn iiq Mond. Man
siget vel, nt i bnett Menneske slnnttet det« Inn Kinn-linked til
et Minute-Mk on nt det » et linder, nnnr disie to findet bit
enden-, lnd tnig tteeette.thnntnsn nd, rn jeq sinder ti, tm- eit
spætgee tnin Kiierliabed Mrn ieln enn Undetet ltlev sinds-e
siet over for mig, snn lnnsde de ni don fimtei hist-«
»Mistroil7e Mund,« sont-e Tnnboff est !1tsk«"ks«1·ssp Esp
vedet
»Vi liebes-get bittnnden,« vedlilen Vnnd fein t ist«-title,
ttdctt at trndie Velneidelfen ,,.antledes3 nnt det Nin-i inn
ligt ander-leben liswx eitet de nimm-euch Nenn-litt Matt-its
bci er en Kommt-» en Forsctarlih en Fntfikritiq. site
lige fnn tin-net for Monden sont int« Kninden Te sieh-lim
Grnndbegnbes mn Smnlinet ntellem Mn«d ost Kninte ei
fotvirrede, Taufe-n ein« nt Iligtessnlzet knn er en Entfernt-He
ladet des let Tut-»F onlofelint ni Heninn til Nutte eller Be
Ivettttt.elit:bii-, W· der ei· knsst et Sltitt til :I(C-ttt«-t·litks»3bt«itd «
David Dur-d nilswd plndielig on bojede sia fis-i Hnn
gked en ni I kitliintnserne og tinbbede den irr-n.
»Gott-N ln t·eitte«, fctgde linn fort oq himtdL
»Tai« on Pins, det bnvde ieg« ikke fet!« raubte Wisse-S
foten, ,,Inen Sagen ladet sitt klare«
»Im intdi dette Svil beknk pM tidderlige Grundstei
mttger, kinte Ven Men det, vi nylin tnlte tim, nnnr ikke
nl Tid sit-i eiddnstint til. Name vi en Mann, enten det nn
siek of Kjedinmbed ellet ni innre Veniyn, vil beann et lille
Ægteiknbsbtnd, ien siness der ikke feist »Minde: la eeine«.
Ei Tun i Noth-n bngitn, pg Sagen er nigiott, hvnd ni der
eftek bne nt ndkiieirpe tned den sanknldte LEte, ladet fig be
koemt tilii-·-ts;si·ille ned et Var Knnler «
J Sideineretfek bot-te Spillet ev, og Tnnid Lnnd reiste
sig, idet bnn twdte Sinkipillet tilbnne.
»Ta- lnr du niine Grunde, beweian iea ikte vil niite
mig,« fisadss b in da aik ben til Vindnet, »eller tnenet du« nt
ntin Stillst-n oilde met-e nunstigeke, tot-di ieg er en gnnnnel
Mond en sin ? «
Hand underline nibkttdte Munde nt tnle piw, te bitte
Otd ntnntte oeeee pnninldende; disie Tini-mer on Anssuelier
var hantz Natur irennned, on Denbofi sum-me bekntntet:
»Er tu ikke pel? Du et· san oviktet!«
»Kongeftionek,« ingde kund »Den kommee fänden ef
tet Manltidet. Jeg trot itte« det knn nntte at spille Skak
langem Dom ben- du nnbtant den lille, tnedens m hnk
fpiftP Det intekont mig, nt jeg den-te hknn knlde for?«
Hatt blinde fom tilinldig lænet lig tnod Deren ind til
Salonen og npdte pan denne Mnade Ascesi-treu til nt gaa
nd i Korridoten iksk at Innnne over i det til Nun-den liggem
De Bakttemtelfe
J det Die-blit, da hatt befandt siq nlene i Vatelfet, fo
tegik en nnkrkelig neesien uhygqelig Fomndrinn i bang An
sigtdteeec De sit et danedt, spienot netften tovdvkngtigt Ub
tkyk, og idet bnn bpiede Hovedet freut-, ·hnn greb tned et rast
Tag otn DIkhiInndtnget.
«Og det er nie-Mk bedte i Dag end i Motgen,« hnode
Kutt von Lenden sagt nied skjceloende Stein-ne.
Hvetken han ellet Kvinden ved hnns Side havde vel
gjort sig npieke Negnfknd over de nieste Oiedliktez det kenn
over dem begqe need uimodftaaelig Kraft, eller i det mindfie
loni en deemonifk Tenng, de ikke tangere vilde gisee Mod
stand over for. De vidfte itke en Gang kigtig, otn des-es
drendende, soebevdeeisse Lieber detstte hinnnden, ntett ihvekt
Feld hoilede endnu den nnge Monds Arm enn Dorne Hals,
da David Land ptndielig stod midt i Vætelfet og nied sin
tolige Stetnme fetng:
«Jeg tect, Dota, at dit Beten hat- taldt paa dig. Det
er ikke rigtigt at dig, at du aldeles glennner den lille, en
Ægtefeelle og Moder sknl i hvett ai Livets Ojeblikke veeke
parat til at udiske sin Pligt. De undskyldet, ht. Ba
ron —«
Don knkte den. forvirkede Ftue Atmen og fette hende «
ever i Dagligstuem Der lod han hende siaa uden at sige et
Otd mete, vendte felv tilbagc til Solonen vg lutkede Dpeen
efter sig.
Verkeliet var tomt.
David Land lau sig lnngfoknt onl, sont var der ttoget,
dhetn lkke kunde begtide. Den var ntaaste mindre fotbqufet
over det, hans Ojne nylig hat-de fet, end over, hvnd hans
Dem nu maatte here.
Demde i Korkidoeen var Leyden ttuffet samtnen med
ijnhoss og talte i nfbeudte Setninger. Enkelte Lyde of
sage stme Steine-te trange over.
"·; ’«Pludfeligt chebesindende —- Feuen —- qnbefalee
Akt-« «
uDet er rigtigt,« inumlede Ameriksneren helles-N
Hatt Ezelle ti: nie :·" eint :i·k THAT its-. Aus-i «
ldri :-i«1«.!.’!e-.sz···."t:s.
,,.T si: tin: Man sc, n.:: t:;;: ( Ei it Ell ITTÅC
Missis- sz nist. Lin ttksneei lieh-»;i::t1n.:s«-s·etnz ezi de:
i. .::.-.Iz:.. Rez, lat- aate,« verblu- lmi:, tn Tet»
ksi’"lsssssl«.!1svds Laien »Da bebe-J on: ktt take Tritt-.
our i .lt’.s t: Exclslit ag ielo traslte fu«-l Wir. Nod-dann
hist er In-. strich-erre, at seg er ved at tueer koni, annier
or Unter lidt aIn r Thiergarten —- rnn en Tinte san rn rnere
ist-rannte Wen, og ian ail Tau ——"
Hm die-jede ssg am og slastede en anderlig Melodi, der
sinkst Ha sorkrt at inne-, ag det var sont vilde haa sordrirse
den ene Tjaael cned den andert.
London var hurtig beroliget.
» Le- ttotntser tan heller ikke taale noget,« sagde han
te«.-kr-.-, »m; tusede dag, Lara vilde danne en Undtagelse,
nren listlet ikts lian can soratrgte sit Kon; lad o! da overla
de Innre til headesz ijæbne, saa gaar det not hurtigere
VVeL «
Beim lgauee ikte sorandret sig tneget.
tsn sang tht drea del Taagestnerne sra hverandre,
mer: ten riar itte i stand til at rense Hinilen. Dreinrtngen
var erkenn ilte drndt frem, knen dens sorste Tegn viste sig i
Vene» I te biegt-, gnle Etribet«, sont den asynlige Sol ina
lrdrs i den ginn Dringt-«
Te te Mär-nd arg tnd i en Troste og tjarte langsotnt
i sinnst-in .-i Eli-ergattern Trods det daarlige Vejr bem
ge. c in; ex. net Menneskestwnt ap ag ned ad den brede Gade.
Tarer Land- haode soldet Handerne paa Grebet as stn
Sirt ag deiragkede tankesaldt det brogede Billede.
»Tr: aiar et oelgjoreade Jndtryt,« sagde Donhosi og
lnod T-.n:-:-t1eden. .,Vi Jarister hat saa aendelig nteget at
Eli-en- nied , Berlin ved Nat«, at det synes as en hel Frass-ist
nnsg, naar or ser Folkelivet oise sig sra den getnytlige
Zeiten«
»He-am ?« spnrgtc David.
,,zainilielivet, tin-re. Se paa de Falk, de gaar taest i
to Gruppen og hver lille Klynge udgjar en Familie. J
Snidiese Futter og Mutter, bagester Nallingerne lige til den
rniadste i Uognetk Naturligvis, de Mennesker vil trckkle
Luft, selo otn det ee sugtig Taagelaft, rnen frenr sor alt vil
de ein-r de set-J Ardejdsdage, der stiller dem ad, glrede sig
lrdt samtnen. Oder enkelt laade tnaaske bedre more sig paa
egen Haar-d, aren Familien er dein niere end blot Form, og
denne zalelse gaae has as gjennern alle Kredse, oi adstillee
oo deri helcigst ira andre Kultursolk.«
Land nikkede
» Ta har- Ret.« sagde han langsotnt, vi er mindre Innr
ite. Naar det laster os at overtmde en eller anden af det
site-te Burg Gt«æiiser, saa gsar vi det tned en ais digkrer
Pein-neligdedssuldhed. Dei var vel det, dn tneate nted din
Besrnkrtntnge Freinad, Kast, lad Krikken lobe i treatme
dedeles Takt.«
Tanhofs rastede paa Hovedet Hatt kunde ikke degribe,
hoad den anden sigtede til sned sine nnerkelige Udtalelser,
men det rnaatte vel mre et Lune, sont dog ikle stulde for
rrerve Sande-gen sar haar·
De toat tangere ind i Thiecgarten.
»Lad os strge ad her,« sagde Land, ,,disse Droskee as
anden Klasse er en ten Paradi, Kritken er jo latn i alle fire
Ven.«
Te stod ad og git rsidere til Falte-.
»Ein Honeoaejen sarte der srnalle Fodstier, sont ikke blev
benyttet as Padliktnn, iordi dee laa en Masse fagtige, vis
ne Blade ag de nedhængende Grene hindkede iat komme
stern.
David Land slog ind paa en as disse Stier, idet han
nasdradt stadte Stokken ned i den sumpede Jord.
»Hast suec da mig heu?« sagde DInhosf, »der er
tagen behagelig Spaseretak, her er saa ensornt og ade.«
»Du er soien godt naar Mennesket veennek sig til alt,«
saarede Land, »so-retten staat der en Bank, og vi kan saette
os et Ojeblik; Udfrgten dersra er ikke saa ilde, jeg hat nylig
opdaget den.« «
Bauten stod ved en lille aaben Plads, ag der tnaatte
viere dejligt ornsSmrnnerea, aren i den dlege, vinterlige Be
lysning gjorde Stedet et usigelig trist Jndtryk.
«Og det kalder da srnukt?« sagde Dsnhosf, da de havde
taget PladQ
»Jeg tror itke, at jeg har- beugt denne Betegnelse, site
re. Men der er Sternning. Da niener Inaaske, at en anre
rikansk Spinehandler ikte havde noget tned Stetnningek at
bestille, mea jeg kaa sorsikke dis, naar man i aakevis har
leveti det fjreene Besten iden storslaaede Ensomhed, saa
saar man Fslelse for saadan noget. Dette her er nu rigtig
uok sordanrt Inelankolsk.«
·David Land borede med sin Stok i Jotden og siierede
ned for sig.
»Da ieg selv er en for-dann Nat,« vedblev han. ,,Jeg
» stulde sornaftigvis holde min Mund og ikke blase paa det,
H der tkke brande mig, eller, naär ieg ikke kan holde den, da
stulde jeg i det mindste have Mod til at tale fra Leveeen. J
Stedet detsok gaar jeg og splller Komedie med alle Scagg
marke og sotrykte Talemaader, og —- Dicevelen staat i det
hele.«
Endelig bleo DInhöss opnreeetsom. Dem lagde sitt
Haand paa Kisbmandens Arm og spuegte deltagende:
»Du hat noget paa Vierte, Land. Hei-nd med det. J
H », -
Tixi f.:.i« ! -! ;. ir::x::s).:7·t:;:, tu Ltrt isishs Fässer nn?
;i, :-«« :.. « L « m i ««:.::!e licht
Tat-it t·1·.;·..- III-a ep. Te! isa u is.I«.I-an:1neliz;t nein-«
::;.«:1::iik71:s.'1’..:«.- Hi m, ttsilksjixii«-T«!tlli711kt"kl!llkt"
W TO
: «t(. : l
T. L.--t« «:sä«:;:.’". Dust ins-txt « sinn cnls Esa, com
«:«Tmt Wink-die naman «)..t:l«1-s.se1cdsi THE-c
T :tfk- ».1ks::’i.::s.k«::, s!t:?s"«:ks;L-:sfiltx;« l)1istea,;t.:z;de:
NIJ ".’l"«!s«!:, tut : Heile ; st: »i: Te Te"1tttts.«i»’)i11:t·—
« I; Jst ·s Z «::D,« sitt txt-i at Ritattgljedett
«.«. stleikkessl U HZJTIUJ
Ist »ti- List-Er Licxlinasin
:!i::.ctikancie It rk Liestet smiia !cttete, Illbujdelscn
« nat txt-n itk««1:1si-lk-s-33n:u: Hatt streift-- Hannden nd og
kunnte-:
...Htsad sagt-r Te Ti: her Or Belltnann?«
:’Ji:«tinet,« searcke den nnae Fekfatteh og satte sig paa
Bank ir. , Te ned ja, Hisjftætede, at man oiser oss nnge
Nealnter den Its-re at samtnenlignc not-e Produkter med
Zinnpmetgtei«. Hvorfor stal vi ikke give Von- Modstandere
,- NetZ Attsaa, jeg soger Mativerhe1«, graat i grant, sumpet
s aa snatigt Farresten ligger Sagen dybeke· Jeg er i min
nyeste Roman kommen til Afgteskabsbrudet, itke til et Æg
teskabsbrnd, mine Hei-tm men til Ægteskabsbrndetz For
! skjellen er meget sin, og jeg var i Tvivl om, hvorvidt den be
1 dragne Ægtemand sknlde dnellere med Hnsvennen ellek med
sig seh-. Begge Dele er natneligvis lige dnmt, men Æren
kmaer jo et af to, ellet er det Moden? Nu har jeg endelig
bestuttet mig til at vaklge den sidste Knaldesfekt, og da vi
Realister slildrer det lige fka sarste Haands Ersaeing — ja,
He. Land, jeg hat taget mig Detes Tale til Jndtægt — saa
vilde jeg paa denne melankolste Plads satte mig i den sor
nadne selomorderiske Stemning.«
Oskar Bellmann slag Benene over Kors og flajtede ge
tnytlig. ·
,,Horer det ogsaa med dettil?« spnrgte Land.
»Jeg flajter saa tetnmelig i alle Stetttninger,« sagde
den nnge Foksatter. ,,Og det maa man, naak man omgaas
med den Tante at besvcere sin Hjækne med en Kngle. Naar
man ilke blaser ad alt, gives der endnn Udveje. «
»Og jeg blieser ad hele denne Ægtestabsbrnds-Historie,
beimetkede Danhoff argelig. ,,De sprer dag en meget god
Pen, He. Bellmann —- hvorfor folget De den dumme
Made?«
Bellmann haldt op med at flajte.
»Der er ingen Mode,« sagde han, ,,det er den mest rea
listiske Nealisme. Det var et Okd til at kneekte Halsen paa!
De tnener natnligvis, at vi har overtaget det sra Franskmcem
dene. Aldeles ikke, He. Assessor, det er den nagne Viele
lighed. Bi vil ikke tangere stildre cherligheden til Ægte
skabet men Kjeerligheden i Ægteskabet, det er den moderne
I Opgave. Og saa kommer vi naturligvis til —«
Han vilde have tilsejet et srivolt Ord, men han vendte
plndselig Hdvedet til Siden.
Midt i Thiergartens Stilhed hartes en Lyd, et svagt
» Knald, saa mat og hendsende söm et Menneskelivs sidste Ub
aanden.
»Hvad var det?« sagde Land.
De to Berlinete saa paa hinanden; de vidste, hvad et
; Skud i Thiergarten plefet at betyde, ag Bellmann var plud
L selig bleven ganste stille.
» »Du kam sra Tykningen derovre,« sagde Danhaff med
! dampetStemme, »lad as gaa hen og se, hvem —- jeg menek,
hvad der er stet. J hvert Fald var det Skndet as en Pi
stal.«
De gik alle tee ind i Tykningen, og behavede ikke at
sage ret lenge, for de fandt en Mand, liggende udstrakt paa
en lille, aaben Vlads.
Han var elegant klædt ag temmelig ung; i den hajre
i Haand holdt han en Nevalver ag Bladet sivede nd af det lille
i Saat i Tintingem
’ Det var det samme, sam er stet saa ntange Gange sae,
i og sam vil vedblive at ske. Maasse ined en lille, betydnings
i las FatskjeL
; J Aviskeretningerne pleier man ved den Slags Tilscel
i de at lase, at Motivet til Gierningen ek ubekjendt ellee
; ligger i dette eller hint.
Den Mand, som herhavde taget en feietidligAsfked med
- Tilvætelsen, havde maaske aste last saadanne nbesteinte Be
i markninger. Maaske havde han argret sig derover, mutig
vis han agsaa vilde rannne en bestemt Person ag saktnarke
i Resten as vedkonnnendes Liv.
i J den saftlnkkede Haand höldt han en Seddel.
Oskar Bellmann bajede sig ned esver ham og laste de
faa Lied, som var strevet med Blyant.
»Lev vel, Marie, du hat« dkevet miq i Deden.«
»Der har De Dei-es Motiv,« sagde Land til Fortune
ren; ,,al Tid den gamle Historie — »o«n est la femme?«
Dsnhöff havde taget Sedlen og nendte den ani.
»Hvilken Jroni as Skjcebnen,« sagde han. »Den date
har taget det sorfie det dedste Stylke Papie, der saldt ham i
Handerne. Og hvad er det? En nbetalt Negning pas en
Kukv Champagne. Hvilken Roman liggek der mellem disse
saa Linjer?«
»Er han vikkelig dad?« spukgte Land
·Haanden har veeret sikker nok,« svaxkdk Dsnhosi.
»Den Stags Daater plejer at deine soestsellige Tidesordtiiz
hvarsat ikke ogsaa Skydning. — Naa, der kommek qllekede
Politiet.«
Skadet var ikke bleven ubennerket, og man hapdk un
derrettet den nærmeste Pdlitibetjent«dewm. Man vidske jä,
hvad det betad. Det var bedsthnktigst nmligt ak spa um«
tet Spotene, man set ikke gjmte et »Meine Tekel« midt i Li
vets beusende HvirveL
Gjennem de nagne Treus Grene blinkede en Buij
Djæltnz han traadte ligegyldig hen til Liget, averdevidste sig
am, at ingen Hjælp var mnlig, og bad de tte Hekeer am at
underrette den sitste den bedste af hqus Kollegau omdu
foresaldne.
, .
Fug-, ni.:..— l,,n!de Vogt um lmtqe « sag-. ,
- s « « s b
dczx tax-is I Nun ll ze, Inen dct n jo
»I- f- . - «
VIII- k.·.«: I
II
«- s
T I tun »so nozxcn fkrrligmkksikkhj
ij »Id«
: k.:’·
N ..-«4f ,
D i’1’«s.«'u"»
. . .«—".(·:-L
sein tru : Itklkssss Hur (::
komme E-.....
Druck tkte « If;.:-iif:- «
den syndcrltg Lxsm
THE .
Mu- Vzttxo zskx Bellmmni pur tmzzHspzz
H; Zuwiinzxsp :Ui«.:.1ike fundt d-« iikxgc ,;-«s.«.s.,.
zxksligk in Bättkikqhedcn lnxskc fulm f« :«;;z.« »
ein-: drum Ictfmdixjc Tuch «
Zur-w Bund befragte-de tue-d lncninms «
roligr Ansigt.
x
Sein om Brllmmm like haode Mut k-: »F
« s-· z«
han bog ifkc fundet Mod til nu at komme Hx
der for frkrvcde hmn paa Lckbemk,
kanse hen ad Befest.
Da de kom til Basika de nyltg havde sothcz«
Bellnmnn eudnu en Gang Hovedct tilbage.
»Der er ogsna et Sted sont skabt for dk
Ojeblik; det forekommer mig Umster
en eller to Skygger. — De er jo i Ame
om Aandesyner, Or. Land, — knnD
de Skyggcr bctyder?« «
,,Saudsynligvis et Kjærlighedspor,«
spat-L
sdken "
Fa auenka1!»
tsics1e,
som fkk jkg
kika viderei
e maafke sing
soarede rs
Da David Land hat-de lukket Toren eftet Takt
hoff, bleo den nnge Frne staaende nbevæ
kelseL
J Begyndelfen hverken tcenkte hun noget ellekh
get, nien san vangnede hnn efterHaanden op oghottt,
ledes Donhoff vg Lund talte med hitmnden, htsorlkds
afholdt hendes Mund fra at gaa ind i Vatelietog
fjernede sig need hatn.
Nn var bnn alene.
Tet fotcketn hende san nnderligt nt vceiectlene
htknkte nntntlignis tit, nnar hendes Mmid vatisle
og deti knnde ikke viere noget nicerkeligt.
Og dog —- dog —
Dorn forfogte at fcnnle sine Tanker, og pludiel
Grunden hende ind.
Det er jo ikke, at Værlen fotlader sin Gjæst
Donhoff var bleven Gjæft i sit eget Hjetn
Hnn fvlte det tned en pinligTydelighed, fomkunlt
tilbnge til et vist moralsk Jnstinkt, tnen at hunalln
ge havde vceret jSest, at hun allekede længe harte
Ægtestnbets fcedelige Begreber i Synet, det foltehua
Der var ndelnkkende Opdagelfen nf hendesz Æg
b1«ud, der i hendes Ojne gav Forholdet til Leyteiill
af en fnldbyrdet Kjendsgjekning.
Et Llfgleskabgbrnd —
Dom satte sig pcta den ncerniesie Stol og stottctt
det i Heenderne.
Nei, ganste nist, efter Lovens Pategmfer l;
ikke begann noget Ægteskabsbrnd, hendcs Ægtesitl
ikke of den Grund ophcrves, knen hendes kvindelige
fandt sig ddg ilke tilfredsstillet ved denne Fortollnint
Kurt von Lenden bat-de lngt sinc Arme omhe
bekvrt hendes Labet med sinc; det runde vceteetlldl
brntal Overkunipling, det knnde ogsaa viere lldtnk
ensidig Lidenskab
Men en Tredjetnnnd havde set det, og hstl
den Fortlaring2 T et var jo heller itke Welches-T
sig rigtignok ikke bevidst at have besonnt IIWKI
tnen en vts behagelig Sitten var gaaet gjennU M
geme
Tet var LEgtestabsbrnvct.
Den nnge Fkne tttiolede intet Lieblik on-, At
Lnnd vilde fotrnnde hende. Oder den-L- egst MJ
tier Mændene over for Kvindernc, der folek dellsl
i Bevidsthed ont egen Svnghed, nien naat derkatl
en Plet paa Kvinden, sindes der tttsinde Veje lllM
DER. Men hnn pnskede heller ikfe tangere, M W«
holdes Mutt.
Siden den fretntnede Mand havde bekptk MU
hnn havde solt Jld strpttnne gjennetn sig vsd IIWM
vtdste hun, at hendes Vierte alene Mle hams M
knnde leve uden dani. »
Hun tkoede i det tnindple at vide det, oi VCIHW
ne pp cned et Ojeblik vg vor then tnrd est VJM
Ena tout Tremtingen stiigendc.
Tom Donhoff git gjennem hele BeilighEMs
pigen von gnnet og haode tttget den lille MM Mle
stillt-se blioe botte til Akten -—— det baute en ngsklm
Nabolaget.
Med lHenblik pnn det Tom l)avdebesninet,ss1
de inesten kjtett, at den ltlle ikke var biet-zum IZIWM
foturoliget hende tnet tine bitrnlige Epolllkmmä
have grade og gjott hende vollende
Hnn vilde like onlievg ingen flule AM«
full-er paa Sanivittigbcken fom sinkt-»deleM
styrrer den eftertmgtede Wut-, foin vi ndcn den«-W
der i Gletnslen eller ltnabek at finde.
Dorn var kommen end i SovevtrielieL ,
Vindn vench nd inod Gnnkden ög lod knn It W
falde ind; den nnge sure tnnde knnpt sklckW e« TM
stand; Inen hnn ttendte ikke Ins-. 4
Hun ndtog ni« Stabe-: et Regnstvklk W « nur «
lvg begge Kltedningsznnkkct pas vg blu! ’««-’-·I WMM
bli! midt t Beete-lieh
geltg mjdj
D
Os
ts
tllio
(-I -:-.:1·-.r11«"«-·«’
