Image provided by: University of Nebraska-Lincoln Libraries, Lincoln, NE
About Stjernen. (St. Paul, Howard County, Nebraska) 1885-1896 | View Entire Issue (July 6, 1893)
— WUDe udstiidtc. SU o ntctit -· « « ; — — ? .t’." ) im .IH« nd »T. lässt--»Nun-Dunst-tu tk Istntl Hm S Its-ni- HH tun tlti"it!-- t"n«:el .---», Ist-I fnkse tg letttmeiit litnltnlvsjp mu- anhn ens« it Instit-n tetrlkltg ikke knnbc undrinottc tmsn. ,,«)2ntntlin«ni«:s, natnklizki«ii—, um« i- · tttss tx-« ten bott, tnen nnnr dist kommu- til Jukltct --- —-—- on bct er bog alt sannnen knn for lstntt J Mitei- er sont Linn-er s- sont Busen-. « Tet nut- bl ne« mth pg tllsnulw tnsndte Lampen. Finden-no sittltc Ltd hinkt inuct hsn e til nt flite sam tnen nmä et Nos »6"n Vutte,« hviskede hnn i-sa!e«1ttin-N nat i tet tpdlige We. »An, Mild, ket« iosn jeq nidfteg nt Hi nstk tet fest bunt, spn var bet vel klogest nt glcmkns ult on qilms sitt, , lnmd der fotlattges, alt, san blev nmn kn idet minbe nntt.« » In met-et altftin nitlsli(«t, nt ni nsnn gjote den-« sagde Donltosi on tngde Penncn psm det :Ilttitr,tte, tmn lpnnte strenet.« »Ubetinstet,« ftmtebc Tom. Mikttepnnet beinntt sitt i Vlssicgimrnsz sittlnspNInssstclfe. Den vintctlige Tmntina lsmnntte allen-te n: innre fix-in, oq bei regnete. Donlmsf ind tued sin lnnaePcbks i Wunden ned Skkivebot·det, unt-net Tom stod bnn tscd inne net-s Vintnet og stirrede nd i det ttiste Ven. »Vi stylter Onkel det,« tsedblev htm. »Don lxat must san venlig Inob os oq stjitntet tnig det vmsqtiitts Smntku en hver onden vilbe nllerebe for lange siden linke indbntspt bonI, tnen dn et icm nmia -« »Im er ikte Inn-ist« txkete Vntn,« inade Tonltoii rolicn »Ti( en tatseliq Midian tned et Glas Vin er lmn ntta til enhvek Tid velkvnnnen danke mrd on nden JndbndeliU det fynes jeg en Slægming nma finde ielofolneliat. Men inn ledes sont du vtl qjore bet, Tom — de simsite Engl-r og dy teste Vine — Inn tsn tu ilet itte indic, it den Lutsns sinnt ud over houb en niotntnenbe Gmbedsnmnb tun tillade sig?« »Don et- Milliotscer,« ins-rede den nnqe fune sagte. «Men tust er jrg ists-, T ow. Hvstd Inener tu? Rollen-e er bog itte liae.« Asfessoren reiste fin on tmndte ben net Sitten of sin Huftnn »F Begyndelfen vor dn sus- iktc san begeistert ior denne Onkel im Amerika. Da im sattelte biet om det Forstag, hatt den-de giort mig, nniva du nsiq endogiem for bentfet; og tin et det plnbielig sloaet onl. Man to Beim til bit Hiette broleeggeg ins-d gkinstentse Steue?« Det stnlbe Infe wogt-Mk oa tet blev oniaa sagt nted smilende Mund ea m tjnrtegnende Bewegt-lie, tnen gottsie svagt blendete der sitt bog en vesnotig Klang deri. Den nnne Fine venbte fig intnntlende ont. »Med bia lnn tet ikke nmte at tale on- foadnn nosget, Hans. Tn et og blivet bog en Pedant. Tet nieb Kompag niftols var natnrliaois noget Bevol, tot nmn du tnnnc sige dig seit-. Men ioIootien tun nmn over im« en rig, jeg me nek egentliq over im« sn Elægtning, der enoenbee sin Rig dom san elssmitssn ml vgfcm tnere en Smnle vettlig. Du ved tneget gebt, bvnlodess jeg tnenet det, Hans-» nien Ineget ladet sitt ists gebt mnte og loher foa Himt, naae det nd talec « Donbofi var link sont gooet tilbage til fit Sttivebotd. »Du ital altson have bin Bilje, T’oen,« sagt-e hatt ko lig. »Kat- min Skyld kan det gierne blive paa neefte Son dag. Men iem tun vi iltta to Flnet tned et Stneek, He. von Leyben tejier io nn dort — lsvad er det, Var-Fe« Dom .bavde ntetctnist dkejet vaa sin Forlovelfesting; Ringen var gledet nd over bendes ilante Finger og foldt pao GttlveL Hnn bpjede det blusiende Ansigt ned vg svaeebe nsikkert: »An, det et ikte noget, Hans-. Min Ring var gemet ai; der ltgger den, lizte ved dine Fedter — tut-d itte pkm ten, kjaee Hans. « Han dnkkebe sigttoitoloig ng gov hende Ringen tillmgr. Deteftek vedblev ban: »Leyben er kommet nteget hoc ös, Tera, det et ikte mere end billigt, at vi enbnn en Gang officielt indbydcr hum. Og name du alligevel vil gioke det hele ekftra sint. saa passer det dokbelt gebt, thi san vibt ieq tiendek inin Kol lega von Lenden, teger hqn helft eitek det bedfte. Nein-eng vis, fasdanneMennesiee er forvmth de bebst-et ikte at megte sig neiget-« · Dorn Dsnhoss ten-. Hun hat-de villet spare noget eftet at hnn hat-de fotvundet sitt Sirt-k, men Jnholdet of bet Spur var vist ikke blevet hende selv klet. Maasse hqobe hun hqvt en Jndsigelse paa de rede Labet, maaste ikke. J hvekt Feld var det her-des Pligt ät fiekue sig uden at tqge tilGjen M, thi huu vidste, et Dsnhoss veb Gieuoptsselfen af sit Rhein enßede se efbeydv Sammet-: pl ins t E.:::ite : - : Itslfs s ( .-.:n Ett ( »e- s Anker-- Ht .«t- aus« spanntle den llllgc 7P«’- :t!«et ltt Fltlkelse bäte-e kanet sit tt Pt- T- H-— Itt:: ttt EItkna-x. Ja, nti WI HJ L. ·.:« E: t: tst..’t« .!.:—t sein ca : II --s7s: sinke lett ltl: estet lttt, Ists-J U L( »:.s set-. ! t:.tt:tt t · s!t:::t, tnttti titsn tr: Y« ! . « «x-’t: slfk 1.tl.tt»t:e unt-»F «I"-. st. « t«-.; t.:.tttl’e tttsaa ltxaleth et !t:. t«:::·. « «)·.::k ittei t P t ltxttkes Tt1:«tet.T’-x,tst.:. t- 7«!«.- ·.". Ist. s.t-.t tfn.se «s..t Eure thtxx en t:«::k TUT, H Is" tl:« lctti ts,;t1,15—.1a lsdte Tage i ket: Rom-Ink lsp sie -..«·-«.It« stsZe natnbe ettftttteee ket. YLU « l- nie-c- mnstttatske Szttl en ttastsenbeltg Zktttbne t - - :«-i:«e1-ttal;-,ks» at Fotsleoeltecsttttgett tiat salden t.:« Meist t Lin-sue Ljsbltk sont hentes nntthænlsotnnte Mant» l; :«-, :..!· »t- at ttttsitete Lenden. Ost-is Tit-thesi fltev vtdete paa sit letstykce Hatt hav - te nennt Lampen og sttlbstændig sotdybet ftg i det ttiste At l)-·tr.—; at eg ttl lagde h.tttPetttten og gttttrbede ever, hoetle: : des tet nat tnttligt, atstieetligheden sotsvanbt saa hurtig nn dtst Tit-Mk Of ydre Fokholtn Tet var agsaa en Sag hentet nd as Wie-. T: tragt-te NetSbttdet tnd ög btagte ett no Bunke · Akt-. O : Its-tranken havka i den senete Tid tun set libt til den gasnse Wiss-, for tet meste var der kommen et yngte Bud, og ltan tm tetfot sotttttbtet op, da den gatnle, geaasljæggebe Mit-m tstne sig t Toten. Egenlig vat hatt ikke grau, tnen snldntkitdta ltvtts, Hovedet labebe sotovetU og han ftpnnede : nistet thden as Aktslykkrttte. ; »Na Te n)a, TindeW sputgte Tonhosf vettltg. »Jeg ht: stte scst Tun saa lange og ttoede alletebe, at De hat-be I Nle L l1t’ll. ,L«t:ms, END Assessot?« svatebe ben gantle —- »nej, T- det Hei-tu jtsa ttle. :laat jeg en Gang blivet botte, saa et tet set l)ct"t.·.ntigt, dg sta i Morgen as vil det bltoe Til kalkel « » Te vtl lage Assked«s« ,,—?ltttttat, .t)t. Asisessot. Det vtl sige med at ville hat bet Haksan sitt egen Sag. Jeg vilde gjcetne vcete bleven, ntcn Ha slltasjtmen mente, at Albeten eftet Haanden trak kcte unt-a, net —- ja, ganske vtft konttner Aarene og ntedbtin get att, lnud der san gjpte et Menneske fragt. Jeg anbe salet a-tg dtstfot cerbpdigtt, He. Assessot og onsker Tetn alt gsdt ot-. alasdeligt as — as —« Hatt allbe tilsaie noget, ntaaste en Fadets Lttste til en Faden tnen bet· kotn tsoget ovet hansSlentnte, og ntan kun be ttte afgjony otn bet var Respekt ellet Sorg. Ia Tonhoff tsatte hatn Haanden og spukgte: »Mit-et De i Betltn, Linde, ·ellet hat De Born nden for LwtsedstabenW Satt attstede hatt aldeles Vestet, og hatt stod tyggenbe p-s.a sit Sonstng fnldsttenbig hjælpeles sotan Dottnttetett. Ntt toat kenne plndselig i Tanket otn det. » Ja, ia,« sagde hatt totlegen, »bethnslede jeg ikke paa. De lt.st ja tnn den ene Son, He Linde, og hatt et — hatt bltvet —- tsaa, ja, op nted Hovebet, gamle, vi hat alle ocetet let-Es Itzt en Gang t vot Ungdont, og Tetes Sen lan ved lllytten blttse et gantte btavt Metttteste.« Httetttch Linde nikkebe svagt. »En lllykte et bet, Jst-. Assessot, ntett hvad det· et stet, ladet stg tlte andre. Tet flulbe ogsaa veete tilgivet og glentt altsaannen, ttaat hatt blot ellets vilde væte sornnstig. Hatt hat- jo liett saa nteget, Ht.Dlssessot, det suntntet i ntit gatnle Hoveb, naat jeg tcenket paa det, og hatt tnnbe not hjcelpe sig tned sing traut-Raben Gattt bet ikke hat i Berlin, saa an det Steht- —Vet«den et stot. Men jeg et bange sat, at hatt hat latt sot ntegct, eg nn lebet det tundt fot hatn. Hvad tnenct Be titl, He. Assessot2 Hatt hat slaaet sig paa at steive Vetter, sont ent tnan tatt stelge bent lige sottt et Stylke Lsi. Det et ttgttgrok atslillige «het" i Berlin, sont estet Sigende sonnt-et mange Penge betved, ttten o:n de ikke gjet bit bedte end tntn Son, bet et et anbet SpptgstnaaL Tu gobe Ost.d, til-ten Elendighedl Der ftddet hatt nn paa sit Kantine-« tagen Ting at spise og tntet i Kastelovnen andet end ben Satan teg hat« sendt hattt, der siddet han nu den lange Dag og slttvet sig Flttgtene ktntntne, og saa et bet vel oven t sttabtt Stabe sot Papitet.« Heu gatnle tog de ekspedetede Aktstykket nadet Atmen og git tovenbe hen tnod Herein Hatt havbe aubenbatt end nn noget paa Hjettet, tnen sytttesz ikke at have Mod til at ndtale bet. »T» et sletnt nok,« sagde Dønhofs estettænksotnt. »Den Stagg Ttng et vansielig at komme an nted. Naat Detes Sen hat Talent sontFotsattet, kan jo ogsaa gjote bet inbbringende t sin ledige Tintet, stent for alt ntaatte ntan se at hjeelpe hatn til en ordetttlig Cksistetts. Hvab ntenet Te, He. Linde, otn jeg en Gang talte nted tnine Bekjettdte. Vi hat« Advokater not i Betlin, bet gjeetne vil have en nng Mond ntcb Latinstoleubbannelse paa bete-s Kontor, og nteb Tiden blioer den Stags Stillinget tet godt betalt. Ooet det begaaebe Unbet— jeg ntenet, over hans Fortid vil tnan ikke blioe saa tneget stsdt, naat blot be sotmilbende Otnsttetn blghedet blivet sat i den rette Belyisning. Skal jeg gjete et Forsog, Ot. Linde?« Retsbudet filbebe Handetne. «Gnd velftgne Dem, ht. Assessöt,« sagbe han og ttak Vejtet dybt. »Jeg hat al Tid sagt, at der fandtes gode Mennesket enbnu. Naar De kunbe bringe bet i Orden, vil jeg ttsstig tage min Nikel-; vg, « tilssjebe han sagte, »mein ske kau ogsaa ben Tib komme igjen, ba jeg san beste mit Ætestegn uben at Fell kan- sige, at jeg et Feder til et soe nlykket Subjekt.« Friedrich gis, og Dsnhoss san ester ham meb meset blanbebe Fslelser. Den Manb hasbe gjott sig Livet satt, nagtet lagen kunbe bebtejbe bunt noget, og mt maatte hatt A— eurenqu enX e sin stillku irr en Iris Etat, -: ct enti- l)s-1s-’«1«N, i ’ « -.- .·-'— - .) ..'—«.,»».«. « nie-: c.nn ct1.s.k:1kt..:..ss traut .««1-...,-;»zttt,e z Tanle smuiiate diese-di ten mth tun-sie ts« inlrte heut nnd " - I» , «,- . en at:el"es:-·n.c llkp ist«-n at ihm innfn ..;o:e tin Juki Hi t"1s.:i-:e.; du«-. J del-: us Ihrenkp kdin unpils urs: set Tapet- Lnnd. : t« :· T.«’c Mitte1«..H5e:·.:!nlisrt.t, kniest-, iontlsan p.1.:: - -:.·,;:1»k-,;sfc::l«iål:1siikebetrunkiizickatHunnen nor ckr 71.:: zfxgi M ke- leite Lpiwid t Lin-Lin niieiete ten ilic kommen ern l).!:!s.; ««’liilntninzxen zt iJnniJ inixskxiki : :s:-.::.?rsr1ut.ixnt:ke. « l"«t tnite lsnppixt oni «-. v — .. - :...1.2s U l; .n istn t:. PJ l)c:» Toninii. sank-e inxt c u tin Alten«-c nrien .:t xijk Li·citoset-.1f: »F T-: s slnl ti: niaie Hist en Tjencste. Gier dtgf ts - tcz k-; les-is meth« » Deut-en ".- « »Ist-il «- i de Reste Tage hat leg itle hanc noget at be stritt-, gil· der for lidt i Byen og Rette ved den Leslighed at : tjende et nngt Menneste ved Navn Bellnmnn; han kalt-er sig Foritnter og er en öriginal Far. Jeg har ogsaa lcest noget » ai ham; en Hinule viidt, men itke saa ilde. Jeg tror han ag hans Kollegaer danner en Ring her i Berlin, ihvert Fald bncnler de i Fiellesstab, og det er oel Hooedsagem llden at lsnmle kan de ja ikke bestille noget. J Aften har de indbudt Inig i deresj Stamlotnle, og du stal med. Det er altsammen i Orden.« Tanhoss lo. « »Jeg vidste virtelig itke, at dn tunde finde Farnajelse i den Stegs Ting; det stal nemlig gaa meget broget til hos de Heiter, og du vil vist saa dig en ordenlig Perial.« .,’2lldeles itke. Du ved, at jeg knn dritter lidt, men T man flal aldrig gaa as Vejen sor Lejlighed til at leere noget nyt. Lg denne Bevctgelse i jeres Literatur er ikte blot no get nat, men ogsaa vcerd at lcegge Meerke til.« »Hast befindet det Parnas- siq?« i »Et godt Stykle mod Ost. Lokalet hedder ,,Krotodil len«. Bi tager natnrligvis en Droste.« Paa Gaden holdt slere Drasler as sorste og atidettKlas se. Land tog en as de sidste og sagde med et smilende Blik paa sin Ledsagers noget sornndrede Ansigt: »So-r du, ,,old sellow«, det er anierikansk. J zerrei ningen tager jeg det bedste Ksoretøj, for Tid er Penge. Men i Tag vil vi slaa Tiden ihjel, og det vilde vcere dumt yderli gere at sordyre denne Daarslab. Hviiz det ilke var en Om vej, vilde jeg kjare hen til Centralhötel sor at more mig over ; Portierens snaabende Ansigt. Kjor Kusl.« Te kjarte gjennem den gamle, triste Vykel over Melke I torvet. s David Lnnd stottede Heenderne paa finka og lod Ha I gen hvite paa Haandtaget. Hans livlige Ler tnanstrede de i gamle Hase og snirklende Linn s »Hei-es Berlin er bleven en gansle kjpnBy,« sagde han, i l »hist og her nnerker man endog et internationait Plag; tnen J npjes sor meget med at anleegge brede, lyse Gadcr, de gamle merke Hnse bliver staaende. En Sinnle atnerilanit Nivellering kunde ikle skade.« Ester en lille Pause tilsojede han: »De Mennesler, som vi nn kjarer hen til, er vist ikke saa daarlige Bygtnestre. Hvad de vil, hat et tmgtern An streg, Pynt er dem sorhadt, men Lyset har dog Fortrin srem sor den romantisle Dainring.« »De kan blot rive ned,« besttærtede Donhoff. »Du er sorløbig ogsaa det npdvendigste. Naar der er Plads ag Grunden er god, kommer Byggeriet as sig selv. Men et tnnde jeg dog anste de nnge Mennesker —« David Lund maatte asbryde, thi Drosken haldt ved Maalet. »Krokodillen« var et gannnelt, lavt, tilreget Verdie, hvorsra en hajrostet Larm modte de indtrcedende. Ved et tangt Bord sad ca. tyve tildelHineget nnge Men nester; knap en eneste as dein var over semogsyve Aar. Paa Vteggen hang enDel Kaarder og entelte Billeder, haariblandt Zolos og Henrik Jbsens Portrtetter, begge betransede med Eoighedsblomsten Ltoerst ved Bordet sad lear Velltnann. Han lod til at sore Præsidiet i den tennnelig opromte Forsamling. Præsentationen stete overfladisi; nogle Navne floj Hien nem anmet, Tonhoss kjendte dem sra Pressesager. Kun en eneste asde unge Mennesler sad stille ved En den as Bordet; han lod ilke til at passe rigtig i dette Sel stab, og Bevidstheden herom tryktede ham aatenbart. Da Dønhoss tilsteldig kastede Blikket pna den nnge Mand, sor denne sannne og vendte Hovedet til Siden. Pludselig gik der et Las ep for Assessoren. Han sinng te Bellinan, som sad ved Siden as han« ,,Hedder den Heere der itke Linde?« tnin Styld, og hvis noget letsindigtOrd i mit tetsindige tsip har gsart mig ondt, saa er det de Ord, der trnttede ham Pennen i Haanden. ban tygger sor meget paa Pennen, He. Assessar, og det kan vi ikke brnge nn til Dagi3. Te kan vist heller ikke brnge det i Deres Kaid. Vi maa saa at sige strenge Tankerne paa Papiret, am de tonnner paa vae det eller Benene er en Biting. Forsattervirksomhedkn » en Sitten as Hierneevnerne, om vi dliver sarrytte derved, er tun as nnderordnet Betydning. Laseren mittler det oste slet ikte, Dr. Assessor. Ernst Linde kan gansle visi strioe, menTankerne has ham er saa sejge somSnedkerlim, og naar der nagen Sinde bliver en Bog deras, saa leiser ingen Men nesier den. Thi vor Lesen er ogsaa en Sitten as Himm nerverne, vi vil tage paa samme Maade sont der bliver gis-C Goethe stktv paa sin Faust et helt Liv, og man brugek tp Menneskealdre sor at sarstaa den; jeg striver en Roman puq sjorten Dage, og Publikum brnger tnn halv saa lang Tid til at qlennne den. Staal, Dr. Assessor!« I I l I i ( ,,De sarbanses over at sinde hatn her i dette Selstab, E Or. Assessor, for De tnaa jo tjende hasti. Han horer egent- ( lig ikle hjemme her, jeg mener itke paa Grund as den Hi- : storie — det kan passere sor den bedste. Dei er mermest Z « .. ««««« , « .. , . -.: , ti. !l «’«tdc il! lXY;—«,, l« is D. s Esl NOT - - .- « :-s-( «.!: ..«i . «"’i.l’:os’vskss.; - - J « « krick-i ON « F i . f lik n.s » i » «ll«s.-li « spsp o » , i p Z » « .«.1 . « Jli lisk«k«..«,.· « « I ..;.i:-«:ii .- Luni ULHH « «.. . s s » l , I « le i«««.elil« ! ,lk-k« k! » ill»—.l . « i - il »O - s i T l « ,.«« -:s"li. - — .H«» L f l »»i...l «2 Tit U- «..« »i» . k« IV- « s U—« n . i i, ,ii Ek« F . .1, « se «.sp«s..«ss««.: is .«x.-.- ».-.i).l.-s."lk1.::nlr2 ix-::- H ...« — . » -.,..r . I. ·. .— . « - »s. is Jst-our « e. "!.l«."I.-.::». H ««:;.--.-;..»»; . -» « Cl - :!«"»’r ..;: .:F.!ille’:’i: t·;’:«.li»11:f.i;z ;-«» iiizsspsp «’ »li « s , -— -. . ’TT Heri- . »rein it lloder mein soc- :-q kxqu « s - » L exninu kllsss dumm-- Die-»Ich Unze » »j, sp« v imm, ils-en Beiden lilliorer de neige —« « I« Tei wi- blenen met-e stille. Ostslnk Bellnmnn band-e stiller sig lmg si» zspzcm lienncndl til Tnnid Bund Han hkksxe hat« somnnx chpisiesentnnl on betonede, at i den renlislislets « renerc Luft lnnde de modeine Litcrnlnrbesk l1«ives:». losilpizzz . millile « Jngen knnde riglig afgiare, oin hnns Tale WW menl eller ironiil, nien de flesle antog del sitzka »Hu Kjalmmnden knn den rige Svinehandlcr, og dkk »Hm modige nnge Mennesker en inegcl koslelig Tonkk sig hain som Kmtsiineecen. Dei Bellmann havde endl, bajede David Bund szz freni og lpnrgle med sin rolige klare Sternum omdeikx te vaere hnsn lilladt at sige el Par Ord. DetSpkkiM opstod blandl de peraliferede Mennefker fkrivelig. »Silenlinm for David og hanc-» Salmer,« ilkegn. »Dis- hip, Hurra for »old felloio«! Onkel fm Ammh lale! — Han lial l·eve!« David Lnnd flod bredbrysiel med Heenderne iLz niidt iblandl den overgivne Ungdoin; om limis smalleih spillede el halvl ironisk SmiL oa da del var bleven mi. at lrcenge igjennem med Stemmen, sagde han: »Mine Herren del er mig en flrr Afre at lareciH de yngsieRepræfentanler for den tyer Lileralnr, og med. lillige en Retning, der paa den Tib, jeg levede her, ne godt fom ukjendt. Mine Herr-er, vi i Amerika ein«-. at lage enhver ny Fremloning alone-lia, lhi inan lanc. vide, kivad der vil udnikle sig derai, og der for vil ing fvare alvorlig pnn ieress Hilfe-L Forsl maa jeg da siiex at vi, fanledes fom J nn er, aldeles ikke kan beuge j Amerika. Jkke inst ai den Grund, mine Herrn-, ei Amerika knn forslaar al ialte Svin og flaa Jndianereij nei, inine Herr-er, den Tib, sont De daglig lilkningn Terecs Knejper, del er vor Rekreationslid; den benann til at liefe, vg vi lceier leninielig grnndig, liabereiilig" de Bager, vi lasset — men vi kan ikke brnge Tem, forli er as den Meiiiiig, at man i Amerika mag leve sig inti Kald og lcrre dernf, tnens man ndover det; og atmn tar over-give sine nmngelfnlde Prodnklek til Publikums reklnrlcrsnin9, lbi Publikum er ikke til for nl lese-Ke lnr, men for al lieh-, og Forfatterne er kaldet lilcillel Publikum. Sau maa de riglignok ögfaä ists-linkshin nogel.« David Lnnd giorde en lille Pause-, lmchendenn af Bukåelommerne og flak begge TonnnelfnigteiVesili nierne. Han iaa, al klang Tillio.ere beeinndle nl blin lige, nien han lod sie aldelrs ikke bringe nd ei ins- Lizien med el fvagl Smil E«rlfi1lle han: »Wind bevare nspg for, mine Herker al klitiierensl denfkab og Studering: dertsvle bog os vil Te eignen-El komme langl med den, men her i Tyfklsnd erdstlsls andel. Her stnl Te have den, og bvis ille Teil-s txt-» Ansigler fkusfer mig, lmr Te alle gaael i Latinikolcn M Inine Herrer, Te vil viere niederne Realii·ler. ca ini M delle Liler er el godl og berelligel Onka on ieii mirs at Te har Anleg derive Men for nl viere en avd mit Forsaller er del ikke nek nl klinkte fkildre del, nnni llrlkk oplevet, man Innn mild-a harre set on oplevet meint. TET nled andre Ord fins, man nrnn mre nie-re end nnOeJlJL nmn nma intnden Zielednsnlene lxnre flidk Billet-:- IN liimrdere Danke-. at ioke . var imlien - Jeg irr der vna Alten«-ten Villedeine nf to Mik::d,’ Te nline Heller, erre! fom den non-e lilemcre Tidsllrl" rig linem ieg heller ille lnn nirnte at brnndrcz denn Voghundler Vg den anden leotlxeker, del-eitel blind-il Forinllere; og lell Inn erindie Tem om den itere exian fle Neiilisi Mark Trenin öq den slore ostrigsle Renliitzlltt gei· —- den ene nur Mississippibandsmand og M M Skmdcr —- jeg lnnde mer-ne Dem endnn manxie lWM pan Miend, iom lan noalt del leesle i fand FieniiiiLim VI knnn inedVeniren, ioidi de folinden ei- ganet RlUHWsp Dybde1·. sie-i dar un fiere Tini-. as Tem, mills Heim jeg mna siqe du« still-it et Slixkke Fienilid deri, nie-II Te Ilildni in nein-J« iaa er del en Bevieiiinne-START naar Te steinstslikr Junker-Vio, iaki us de: LIeritthTVs lnelleln loln ozt lre —- n:nli.iri"g lsike di: :-.;;e Falls-TM for den lyikc Literatur eii mod den ttiilc «’.Tcs:-l«i!17lsk""s"- Mk en Wann iom oln Renten seki oni anen vilke Lndc ZEIT-««; Sol ilinne lth p« Tem, ozi del vilde ein-e feil-ehrsan enhuer af Dem, dir-. Te il Par Ani« luka nkenncUlNTUs amerikanlie Tit-Time i Essai-l for de akadxxnislc L"s""«« « ..... . . — Cis eg Jeneipen « CH- Iklllts .leelrcr, sein Ernk zum TMVM ge im ,,de lldl«1ddle« ca iiolerede, der i del fiie MARTHE-: et Wdomst Instle er enlom, somikkeselr-t1fsk":d«.« VS mllm blivcr ndnedt, ninr linn ikke ieln liedeTMETTETY fra fig. P Og Wut US W M giennjlelde Dei-ec- renlnls Ist-. Zelle Wd St Fad of Den-st- anionaldrih finmidnl MI« bog am Tillndelfe til it i.««, »He M» at Mk« szfii leg her-V mit TM ins neu-; en dillfcm .ll«.s!-«:na!ld U« , « J « - . — .— e « inanglet nng nun den abide-linke - plus-· .:t .. Fik s (-?-;s(:!"e:l««? ,
