De Udftödtc.
R o m a n
v· «
. ediiin is s:
. «
.
Nishi-sinn-Hinicis.
(i(·si!5.1·I
»Bi« . I "si,ii1 nmsps Am» !i"i’ T«’-«I«·:«iksikk
of snizik ist ’"qsilsiiiii-l)iiid· Hn ins-i i ’"k«"-i-:ink«iis» soi
en iigc W ins-tschi Eng.'
.iinis mir-die » Esiids irr-in o·3 sin« · "I.mn-- Kvinte
lud i disi Hin-Rinde .’i;ii·igi.
,,Tioi Te oiisrsnk Tom, ni jeg Unser iim pisilsriiisk
Eoin Te nim bit nsi mizi i Teiso virus-du« .i· E szssi ind,
kundi- Iirn isnic seen i inin Lilinis nn Isdnsssr D-. iininir i«ii-bei«
incd ei ihn, nien Inin Hunnd beim-er ist«- m Nain i oinnien
as Tini-I its-»Te. Zu Zsii. n nd inn: en M iieisiit J iiwrk
Eiicr iisi Li-, ni jsg vis iilioje Tun in —-!ir:ii!i Hi seg
tiensei nogri iizinrnde inn Dein- Bi icser infinh Revenu
ber, fordi de ei biiidi:; inneo De issi·, d» er iIe sie, T mo,
as ioie ct Vifsxiiessnb for ni bei isse isal ist«-«
»Wir firiinar sein isse,' Mindr- isin s nie
«;L—ei « isse nogei sei-no nI" Lidenisnben, nnsn irn solie
Ovei«vejeisss, ozi Ikg ist«-inst, dci ri« iige I·.in jin-reif soni irre
fuiri· De niem- ingrn sijieriighcd til Dereg Mand, Dom-»
des er i inine cjne Enge »Joi·bii)relse, iht iijnsiiizzhri intur iig
isse holde siniedrs ioni Tioisnb. Tciie sidiir hur Te inne-,
ikscK KjieLiiqiieh kenne sonnner ioni Zioin:c», risi isse san
spingecL OiI T e eiisii« rn andern Tei blinkt ti Divisiin
brnd, innu Dr ispieti,uidir den sont-, irr ci below iiisnds
hold. Wd Tun isiilcj Tom« og naor Zeno Hunnd attei
er bieven ni, nnnr Leu-H nnge Lioo inngiiic Miit-»Mir ir
sones, da iiiIinii inig for Werden og riiki te ni tin insifciie
Foiiner n: inoinir den iedige Wind-IN
Dr Inn ist-Me
» Crit-o Nuinr er isse isobi for snirrne Nurnier,« Ueb
dlev Linien. ,,Seio oin de isnnsse Ord oni Hintr- og Hierie
var ineie snd rn Zinse, fein oniskjasrligheden endnn fniyskede
Deres Lin, De inmiiieiilsidst bnsse natur ior den briendende
Divisiny Lin ene derer, den nnden nii birncy Te hoier til
de andre. Jeg san bære Dein, Dorn —«
Hirn gis hin Inod del iiiie Boid, inor hnns Hin ins-, og
sog den.
»Der-ev Mund ladet sin Kone aleiie, del er issc niin
Ssyld, in jeg fis denne Lejlighed iil ai ndioie niine AnsineL
fer, Luni-i og nvihsnissninger, Dorn! Mcn Te inm- have
Tid iii Ovmsejeise, og tei viide viere nugngi af nng at bli
ve lustigen-. Sau snori De har besiuini at folge sniiNuad,
er jeg villig iil ui tnie ined Deres Mand. Vi Jurister- fin
der ieiicie en lioiieI rnd undie Menneise1.« !
Hiin iog den nnixe Fincsz sinp nebijiiingende Heim-ki, br
ksrte den fix-ringt ins-d sine Lieber og foiiod Viriiiien
Tom soniioss koric hnin lnngsosnt gen ind nd Trup
pen, sg hnn siod cnpnn niidi Vitreifri nde nf Stand iii or
kpte es Lein oiier irr-use in enriir sinr Tonse. Hund havde
alt dei viere-.
Oun hat-de forndici nogei iignenrse viioe sonnne im det
Øjebiis, tm Tonhosf ineddiiie heim-, ui Linken isiide jorlude
Berlin, og it s) n irio ninniic indes iin Oione diioe nirne
hjeinnirh
»Han dsiskn fii dci sonsnie, thi hnn eiisedc renne igfolie
Mund og Mini, in hnn Ist-: var innn inisgyldig. —Men isse
faaiedeo —— tsse In iikcmz —
I in v i hnn sini onst hini nf iine .i·mndiingei Hirn
havke sinnisri Iiz finn in Koinkc sinyssrr iig for du« Unsere-,
hnn hwde vikiei uns-lin, onsieiide, ioimnei, opmik Ali,
hvad hnn njnrdiz iinikis inu- nirrrs ndrn Dei-nun cizi bis ein« !
alt siiinnnn b’si«n i- u ni rn Pensigh nI nsiiiie Linse-r.
Teil its-ge, ieiiininn, imunbiodige Frnk hxsisdc Irr Afri
iefsobddronuiri ins« Err- u: hnn hnndr i Nomnnrr liest oni
OCgieisabtzhud, iInn nidsn lnmriedm disi goar iii i Lioei
En nknss ’1,091rrrighrdiier at opieve noqu iignendc
var fom ei Kindeng farei gjeiinein her-de, og nn nod hun
der aiene, beisammen formten
Var dei den ikojesie Agieifc eller den dybeiic Ningeagi,
der lod dein-e Mund iaie iaa ubevagelig, iideiissabslos, soin
kalte han i en intidiik Sag og isse nied en fsjælvende
Koindes
Dom stutsede Lyfene og gis over i deeværeiset.
Im iiile Mor soia roxiz i sin Seng — hnn havde gan
ste gieint Bottich izansTilvkerelie vni i den sidiieTiiiie find
stxndiz gaaei nd ai innch Hiisonnnelis
Nu bojede inne sig over det ioiigr, iriise Barneqnsigi og
fagdu
»Det er umuiigs, det er ninuiigt —«
Des var et Udsryk af Erindringen om hqns Fsdfel og
alt hoad der var gern-i iornd for iden. J deiie Oiebiik
senkte him paa sin Mand. Men iaa kom andre beiynderli
ge, unainrlige Tcnker.
Meget af, hvad ri Kjæklighed, er Baue, Vedhcengen ved
set nedarvede. J vor omvieitende, sritiske Tid blegner det
TilvänH vi icegger hver Ting under anen og blioer prak
tistei
«.Voad ital der biioe af dis- sinkkess Lille?« fagoe Do
ta, medens hun scqedie sig af og gis pp og ned ad Gnlvet
mellem fia egen og Barneis Sens. »F bedste Tiifoelde med
Kummer og Sorg en Maetyk for Videnstaben, og i varsie
—s Jeg fortnim- iske at trenke det nd. Jeg kunde gjske dig
eig, ihi mitBnn ee du zg bliver bu, thd der end kommee.«
Deren M streidoeen blev lasset op.
. - z» .. c -
« :: k; is zip-U IF Luke Enzt : « "i -. C
Fin -«
, . . « « . - » L. k. » »H
«,’ z::..s.(n: Ocmrrksxe Trinan Qui-» o.«. süs- - s
-- . . » — « I, x. ( -
H« »F «’- chr, ne ztks Hä- ( couemstemL Or cleu -««"
»Es « ,--«.. — .1«z-,·:·, xver Banne-: Ins-»I. kiskkks VII k
k : « . U sitt Ei .
.,« «. lc.(«,4x1
I ·- - « -
’ sc hu- nlnusuiz Us. . . Us
«" -s,1 -.
-.'J-, !:1;:kkc1—-: ;s.:-,-:: :::1’.Is-—s
. . . O’ » . ( D . ·’I .
THE H «’. . « Uns .".. PLUT-.-I..«(
. . «- « .. — .. .s.« -
» OHI J filt! -2 :. ski.«·p’.1«U-.
—
»1.- « 1«n«»:d. .Ok1!:1siikc::1sig. CHORUS-U
T .s-: . :-«::-, »Hu-»ein spukan Hi des-: unten SM·
Z ! :- « nn Msri.te1ie; i Imlsigxmencc stktkkker tsc
rsiists stn tugzckuhte Mund nd eim c: »Hier-te og dessz RO,
»Hu Inst-I isc :1-,;«·gnlkk;; ncd i Block-J Tnnnnel cg bin-sit
Hunplsnke I Lasten fannnen med Regen as en Essai-. Lg
h« :«.·s sgen Dcnnd -—?
»Im l)-n«nog-tntcncbd21e dsg, Tor-:,«· such TMWf
est-i en Von-L
« »Er der vigligtP Jeg et san tk.kk,«« nnunlede hnn til
fysiehidenve meget sonnig, endsssont henkesks Him- begnnbte
at denke; nnede han noget?
»Und-r vigse Qmsmntigheder, men rj can gokt tnle om
drt I IJioizsuL «
,.R«j, sen n- seg bleven wagen nurgevcl —- hoad er
det?«
»Im Onkel, David Luni-, er kommen sra Amerika;
sen h-« mlt used haIn.«
Ton-. im- saa hastig i »Besten at Denhosf fkyndsomst
tnsojstu
»Don Tor pku Centralhotel og hat-be skrevek tii insg.«
»Im-! ——- «
Im unge- snne tngde sig betoliget tilbage. Der var
nnnhstnzk, hnn t ntte idette Oseblik mindre pas den saa
not-um vptnkkede Slægming end pan en enden Summa-ig
hksd. Heut-es Mund var altsaa itke gaaet pua sorbndne
Vesi-, hat-I chuncltghed hnvde en andert, i hvert Feld uskyl
dtgius Grund Tct gjorde hende næsten ondt —
Men san oer hnn ogsaa særdig med renne beskkkmtnende
Folrisc og sogku
»Tr: nur nnvetligt, vi troede alle, at hnn var dpd for
lange siden Anscm i CentralhoteR Sau er han oel ikke
tout-Inn sor ni laune Penge as dsg?«
»Nej,« svakeve Tpnhosf. »Jeg stygtede selv noget Ug
nende oed Modiugelsen as Brei-eh og tav detsor med det.
Han er i meget gove, sont det synes, endog glimkeude For
hcsld, og gjør et overordentlig gunstigt Jndtryk. Du ved,
at jeg nasten sict itke tjendte han«
,,«’;cg heller ifke,« sagde Deka. »Hast var so al Tid
ndcnhknds og indtkaadte sptst i km sidste Aar sont Papas
Kompagnon —- Hvenc ped, om han ikke var Skyld i Fal
liten?«
»Du tm- jeg itke,« udbwd Dsnhoff meget bestenn og
tilfosede langsommere:
»Don har gjokt mig et sætbeles glintrende Tilbnd. J eg
stul nl Cincinnati —- hvor han — hin — er Grossist, Do
m, en meget ocnsuttende Fotketning, jeg hat selv set hans
Pupxrer — ausna, han pnsker, at jeg tager Assked sra mit
Emdeee og indtmder soin Fortetningsdelhaker has ham.«
Den nnge Ftne trykkede Hovedet ned i Puderne.
Man tunde itte kigtig afgjpke, otn det var en Lauter cl
lek u Post-unsan der lod
,,«Hoad gspr han i, Heini-W spnrgte hun sont en regte
Ksobnmndsdatter.
»J Spin, Inn Batn.«
Nu to Dom Dpnhoss heit, og oendte sig saa om paa
Siden.
»Geh Nut, sov un Pekiul nd — —«
»L««I."I L :·..
« :« : fiHefe sei-: nt vkru : -7·-’Tl-kE’-’"«:?·s«" WAka
til , . z. 1 - .; kin »F k-. Wut dutnttekc fika
T« II. .:· .- i. -n i.!e·1«corc.ent1:r ««1«c1tdtidemnk1el
u L. T.1;--r- in::1:er.
U ..·«: der-. Unden« nackte Tun Ernst. Pult but
e:’ L- n nk .E-.!:111te1pve!itakfic H ilentnskc Incd
’« t« I« : en en Nenn-: t i« :;:.kr:: 1n:.;so::i1btn
EIN « -tk" Isss "«-1«e Tini Lunte de neun- Mennei
sc tks ’ en «..’-."-.:::k:.1 Thus-It ist-: kngrnck umwitde
«";« ::L ..: Lug-»- s;:: .1-.«-I.L.:«e?«. 1 Kannst-M nun baue zuru
» — - . «. .-»-. ,— - ’. . ·"« s. »F l».. e, sxjsswp In
.«... -»1..... »Der .«1.x. u..t .««« u. .« .e... , s
k: "Js i:".s3rr:c:, .t:«7:c Erim eint-Inst I!f-.«.
»Ein ne: dx zjnsscxu over for tnnnnten og åektc begge
Muth inne-ti- s":«.1 fortt.
»Ist-g ved ixik,« sngkie hnn hastig, »der e1«;odt, ist tin er
ka N us ognm gebt, at or sorft nasse-J her og ikke i
:ief, nei, tal ikke om Fortiden,
Ri.
Vernunan Narvckrelsc
nnn Ven, der vcl ni glennne.«
Hirn gis ved Ziten nf hende og kastede Cigarretten
bott.
»He-a vn rn erkenn oide af Inig, Marcha?
blioe Inetlrsn osJ fuldnrrndig josr for.«
»Yoro du synesz det,« soarede hun ganste sagte.
Hang Ljne streifede hendes stnukke Skikkelse.
»Ja, jeg nmane være dum, otn jeg ikke synes godt otn
det."
Andre vklde vel i dette Ojeblit have ndtrykt sig ander
ledes, ydmygere, nmaste taknemmeligere. Men der caa dog
en nvilkaarlig Oyldest, sont gjorde Martha vel.
Hnn tog hans Arm fom tidligere vg trykkede sig let op
til ham.
,»;eg har endnn lidt Tid tilovers, Ernst, lad os gaa et
Stykke i Thiergariein varledes konnner du her? Dn er
ikke lcengerehog din Fader?«
Dei ital
»Nei, jeg har overnanet hos enVen; en erfatter, Os
kar Belltnatnt.«
«Altfaa, han er din Ven?«
»Egentlig blot en Stolekatnmerat. Kjender du hant?«
»Jeg hat hort oIn hann Han skal være noget letsindig
og skriver Ting, sont en ansicendig Pige ikke kan læse.«
,,Men alligevel lasen Du kan tro, der er mange, fom
lcefer, hvad han sitiver, og det giver Penge!«
»Mnligvi·3, jeg ved det ikke.«
»Du vil for Fremtiden interesfere dig mere derför,
Matha, thi jeg er nu ogsaa gaaet over blandt Forfatterne.«
»Du?« sagde Martha forbanset; ,,fra i Gaar tili
Dag?«
,,Gjennem Ratten, Herren giver sine det i Spotte,«
fvarede Linde Ined et Forspg paa at spvge.
»Hm du da allerede strevet noget?«
»Nej du lille Nar, tnen det forste Værk danner altid Be
- gyndelfen.«
! det er en Gave.
Hun gtk tavs ved Siden af ham tned senket Hoved.
Endelig sagde hun:
»Tag mig det ikke ilde op, tnen ieg kan flet itke forestille
nrig det. Du hat vist vceret en dygtig Postmand, eller nej,
det vilde jeg egentlig ikke sige —«
Hendes Forvirring sieg og Taarerne kom hende mod
hendes Vilje i Ojne. Men saa fattede hun sig hurtig.
»Jeg mener blot, Ernst, saadan noget can ikke leeres,
Qg hvorfra ved du, at du hat den
Gave·s«
»Na, det sorstaar du iste. Der-til hvrer nu tildags tun
Knndssaber og Forbindelser. Og Belltnann vil indfvre mig.
Her har jeg en Anbefaking fra ham til —-·Tidende, det vil
forelobig vcere nok.«
De var gaaet gjennecn Brandenduegerthor og traadte
ind i Thiergartcn. Martha faa op efter Sejrsvognen og
sntkede let.
»Der er takt, naar man er saa vis i sin Sag,« sagde
hun. »Jeg hat i Gaar trenkt san ineget over din —- over
din — over vor Fremtid og udkastet ganste andre Planet.
Nigtignok gik de itke saa hojt. Jeg har ogsaa nogle For
bindelfer, kjcere Ernst, naturligvis tun i Fortetningsver
denen. Og jeg havde tcenkt, at det tnaafke vilde være umn
1igt —«
,,.Hviltet?« spnrgte han fort, da hnn ftoppedede.
»At skasse dig Pladg paa et eller andet Kontor. Der
er jo en ftor Kontinuan Inen hvetn der hat en Eksatncn,
vil vel al Tid kenn-ne i sarlig Betragtning. J hvett Fald
vilde dn not snart kutnte lare det notwendige-«
Ernst smilte bitten.
,,Altfaa leerer endnul Sotn otn ieg ikke havde faaet
not af det Plageti! Og alle de ssnukke Knndstaber stnlde
nn kastes ud af Vinduet. For hvad bry’ er en ijbmand
sig otn Latin og Græst?«
»Der hat ganste vist ingen Vetydning,« sagde hnn ro
lig. »Mei! Hovedsagen bliver bog, at J ved at studere har
leert at trenke og hurtig at tilegne jer det nbekiendte. Tro
ikke, at det er saa let at viere en dygtig Kjobcnand. Lg det
er et Spprgsmaal —«
»Hm man vil antage et Straffec Subjekt,« snplerede
han haanligt. »Nei, nej, lad os slnn det af Tauscan
Naar den Skjcebne, sont har rennt Inig, i det hele taget er en
Ulykke, saa har den i det nnndsce gjort mig fri, og qukkk
siulde uden den bitreste Nod atter gaa i Aaget.«
Martha faa paa sit Uhr.
»Du maa du dedst selv afgjore, kjeere,« fagde hun.
»Na hqk jeg dög forsinket Inig og nsaa tjsre med Sport-vg
nen.«
Martha lukkede hurtig sin Portrtnonee op, wg nogk
quqpmge ud, lnkkede den faa igjen og gav sin Forshpkdk
den.
»Der-, Pia-re Ernst, tnere tan jeg i Ofeblikket ikke und
veere, men hvcd der er i den, kan dn triftig beuge. Nei«
behold det blot, hvad der er mit, ttlhsrer ogsaa dig. Fak
p«(, Ernst, vt fes inart, gletn endelig ikke at nnddele mig
bin schnitt-«
lIiii i iIiende lobe c« iikiiisg i en liiiiiit
.i«’-I.l" Ul« tliitlkdc PAU EI’-I;I»IF-«III» I
» Iissi
:"i:::«i" « «
« .
istin :"i:.·:-. cis liirtiii imik Izzz sz:«.
siki O-» .—»I iI s. I «« «
zlliiiJ illi. l s« HTl Ul VII III- IITII In
- T·k CI n-« VI llsigt. III IIIIIIFszI III; « » T
I- iitiik Linn-ins? -—-« « .
iIZI (xTI-»J:: I««iI IIIIUIIIUII IIIIIII VII I III II«
s:.:«i-i-—i: «-:s. sixssiiiEsIsiiissik i« t- I .-... «
ciI iitiixstii"Ilklls-ii! iscti iiiItcbe den uni-UII sIIIIfU
Hin iiite i:.I-Iten Lin-ne IIIIIIIIII II. I III
- Flll o . «
»i««!«1i«1;.ii.,»
Licizeirten knndis not have Jcet til ;—.k II-...». «
«i«i Z
inmitten.
Jdiin bl ev Itiiiieiide soiiin Betieiiieii oI III
»Den ei ikke Itjiiiilen, hellei ikke iii den II
den fdrirket soni Alniissz -——Aii dkis iIIIIiIsIz DIIIIII
« i
iieskei«!«
Betjenteii veiidke sig hört; lniii ansaii IIIII..
beriiset og vilde ikke have iioget iit giore medts
Linde gis videre.
lltsI
tIl
Folelien iif Skmn var alle-rede giner
iiicerkede nii Kiilden stierkere end for.
Hiin nabnede Portunonieen og
hold.
over, ni
inideriogte Leg
»Splvpenge, et Tiniakstykke Dsd og VIII«
en HitndiciniiikIedelI-— «
Der var ingen Tvivl, det Iniufte blaii PapIIIIII
veiilige Kvindeskikkelser laa onihyggeligs sciiiimeiiiolkkk
Linde var et Lieblik bleven betieiikelig
»Skiilde det var Spaiepenge, sein huii iIkI
tirnkt paa? Men dein biete iImn dog ilke im
nionæ?«
Sau tastede hoii Hoveret tilbiige
»An hund, hiin hat-de en god Lon, og II VIII-II
get ikke Iiia nie-get andet end til den Siinile Tonik.
tager det viIt ilke sciii iioje nied en RiiiidreiiiiiitzsIIIz·
ErnIt Linde blev Itaiiende ioian en sxkkkIIIII
forretninq og betragtede en i » induet lIiengende km
tot. Prisen Itod iingioet til tredInidgtiIve Maik.
Med en rask Befliitning Imadte hini ind oii liebti
ken. Eoninicrfriikken lod hiin blive tilbiige niedxiliin
oin iit seiide den til Vellinanns Adresse.
J den varine Paletot og nied den bredflyggedesl«
fer paci Hoiiedet satte han sig helt vel tilniode.
Halt siitte Lorgnetten paa Nasen, snoede fii lilli
Oveiskjieg i Vejiet og gik tillidsfiildt öp til Jledalm
—Tidende. LIeblikket var forholdgois gii:-:iiigi
Chefredaktoren 'Di. Janfen havde neinlig en halvT
over-I, et teniinelig sjældent Tilfielde og inodtoglii
Mond uden den newoie Hast, soin ellers Iidmirrleill
Linde overrakte hciin Bellinanns Skrivelie ogi
teininelig spieiidt paa den tilbudtesps S.tol
»Bellinaiin,« sagde Tr Jansen, idet haiiilir.
luien op, ,,l)in, altsiia hinn. Ei ganske lyit Houei
fotskjellige Knuierier i Bliidet·«
Hai: tog det indlagte Korte iid, lieste det oIIriiiii
Hovedet
Tei« stod ikke uiidet end:
»Ernst Linde, Ovetbringeisen iif dene, vit wies
ter. Jeg hiii intet at indoende inod Koiikiikieiiien.«
Chefrediiktcten iykkede sine Giilrssbrillei neun-her
de kloge Ojne og Itiog sig over den hoje Wand-.
»Te- vil viele Ikotfiitter, Hin Linde-M lung W«
Jisoni, »tor jeg iiiaiiste spprge, hoorledeg Te EIUWIITT
det«s«
,,Hvoi«lede«3 jeg hiir Lenkt niig du«-« FWUNLFYH
inmi.
kkl
»Ja, De forstiiak niig vel rigtigtigiZ »T« U
Heiisigt iit blive Forfutter, ikke sandt, Hi-. Tinte-KA
»Ja, det e1«dit.«
»Hm, ja vel. J Aliniiidelighed ei dci !0 USE-III
ligefrenit iiied del Raid. Miin inrlger ltlg El XIV-Hi Hi
Iig de deitil soinodne JtiinvIliidei VII iskiisu W «
Nenn nd. Meii hog os er m dczI en Hin-inne
Tei· jeg Dinge-, i hoilkeii ;lkeii.iii.; c« LU« T«
gaiiet?« « «
Linie iykkede nrolig Irkiii eg iillix iie im i.1i :t«
Dei lod Io naIteii Ioin en Eis-antun
»He-g l).ii« tiiget Iligiiiigsekgiinieii kiii Laiiiiitolcils
daiiiiet iiiig Ior den hojeie PoIiliii-iiere,« iiniieii M
en lille Pause, »ine:i den tiltalte iiiig ilte iiglllii M
der indiiiiiidte LinItiendigheder ——« ,
»lliidstyld, inil Sporizgnialil gik iiiitiiiligvicilkiik
Latiiiiloleiidciinnelsen ei Io giinsle ged, AWUIWM
hvad kei- Nil-er liert, iieiop for HoniniilislckIlllki«1i«"l
Iydning, inedeng iiiange Ieelle Fug, kickl TO WITH Fi
Iinndvierlige. Dei ei« bog knn Ginndliigeh Hi WJL
Te den-sendet Dein iil Leben-n iii cnIV W« Eli-It
(s
fIIII
Ieg vel I0i·inot:", iii Te ni- .Ikei iil Ic iiie Ielilllk Wi«
Tilkælde oiide de ein-c ilie bloi i«:.:. e!1,l!, Us« I«
at Te lsiiegei llniis.iiii«iii iieziii sinkst-it
l·:i«.:ei«e:Icatieiiiilokisiii):iii, Isiollxiiz, IIexs«.....·-’I —«««"
is
Heiiciie oII de rein-is fiiiltiindiie Einz. TUT«
til Lage-, og ined dient-, ii.egi: .«f ZW- «
däei delieie ten Iidn:::ieT-.-, iiien olIiiil !«"- ’k « « "·":«I
nete iiiiiidelig :1i«ikiiiii3. Licieiid, dii ei iidiI Iziiii p.
kalte Munde-, I·«-i:i sei-ei eii elegiiiit PU- « Z’«««v««?«,,«.«
zanke cig iiib««jre, iiiiitiiiiiiis Mienly Jl— Win- «I.
kein-Leu i "IL·«i·e-:sI·eii, hin-it lInilizI ii:.:««·l(s VI- YJUI «I
Neu De iiliiiia Iolgei mit Jiiiiid i-« -— « « W
Aar —— keinniei igIen, Iiiii «r IiiI eueibevl « U«
Iiiiii I vil jceviie Iig for Tem, ihi hoeiii del W W« «I
Levebiod ioi iit gliu over til den iisikieIte nI «-Uc V W
han iiiaa fole Kraft i Iigiil iit yde iiogct flimmgenm
jozirnalististe Oiiitiiiide. «
iikk
Oveit Ltd traf foni et SoobeI Illig Oiiin LälHt II
a «
. Jt
il. I
sig Mkstkn oni og vovede knap at Ie paii N« i
oveklegent taleiide Mand.
Entstean
Nui ten knigefngnge Oag vni der fulgi let sit-stockr,
d.1 You-c i Linie-L Bein-i yavde den nceste Morgen anlagt
u sink, koku Lunens-, den sna nd sont en nng wdmudsct Pi
Hc i hin-»Hu Morgentjolr. Sne var der ikke fnldet, nien
Li,:-.ig..mn-3 og llntu Dcn Lindcng Trieer funklede nied Rini,
en migsi un »Lu» joonnnede i Luften, og Solen lyste rplig
t,:1cnne·ni.
L ginn Mennencne ina nd soin nyfodte. De git alle
nnd linnige, elasnge Studi, de bar Hin-edel hojeke og nan
dkdc inne i den nnge Dog.
Man san ijcek snange Dainek paa Gaben. Jkke just of
dxn yojete Klasse, endstjpnt ogsna denne var talkigere repres
ienieici end siedvnnlig, inen en Mcengde unge Piger og Ko
mr i.f Mellenitlagsen git til deres fdrskchige Hsvekv, i For
i«kiiungu·, lioniorer og pan Tokvet.
Pan dein all snd ijet stkannnere og finnkkere end euers,
man jun niegci nyi Pelsoæit, niange tckiflnttende Jaketter,
innnge torie skjolet ined nydelige Stpoler unter og cndnn
nydeligete deder deii. »
Berlin var til at kygse —- —
Midt i Spannen gik Mattha Schulze.
Hoem der havde set hende i Gaar Afies og un san heu
de i de iiwrke Øjne, niaatte anetkjende Ungdoinstrafteus
Spændstighed og Spinnens Velsignelfe.
Naar llngdonnnen ined dens leite Sind kjendet noget
fokgjcengeligt, san et det Sorgen, og nnar den bedet til en
Eoighed, er det Haabet.
Martha var ikke leisindig, men hnn var ung. Hnn de
hsvede ikke ander end en fund Ssvn og en Solstinsmorgen
for med feist Mod at se ind i Liver, i det beoge de Liv, der
lige fna godt iDag kunde koste en Perle i hendes Skj ød som
i Gaar en Sten fdr heudes Fed.
Dun bar den msrke Dragt, sein er iaa praktist i For
cetninger. Den kotte Pelskinidq den lille Baret dg den end
nu mindre Masse — alt davde stimme mtrke Farvr.