Dc Udstö odtc.
R o m a u
Hsz "l"ll-" llttlltl .l·«lillllsls.
sÅl :llll’s
»F l? keimt-«
Hlslsx tll lll lc llll l, Illll last-. l -.’lillll lllskltll
ollc plll lslsllllllllloch Hllki llll »l- :l sss «l T "
Tillld l'llll’."
Läge sall sollt-loc- slllll But-H vlll Hllli vllll tlllt lllsro
lulell. ssll llld sllllpllllkslk
».Ol-. Halt-I seitwle full-clllllsisllllspll !«’- singen
Cllcl, illlll »lell)llllllle« —- illlll.
Dollllllcllll lilgdr blutig dlt ltl.l!ll«llkl«k· Lin-v lllllBoldel
tsg reiste stil.
»Du val- «Bol'lcl0,« llilllllledr llllll sogle. ,,«).Illll der
fett ikke ollce llogcll Tollll, Nllllllrt Wollt-, og Hcllllblhsletl
hilf seg ogsllll set set-. Vi lloctls, lll hlllt sollllllgst illll llbe
over alle Vsclge —-«
Halt dlllllpede slctslllsle tlltll Bibl-n pll spellllclede.
»Du sel« sttsl ilkls lld til, lll halt et kolllllllsll sllll gllll as
Sied, soe lllllll hllli bot pall Celllllllhotel -— llslll holld kalt
malt flole pall llll til Dazle del er llltslllllllllll Rlsllllstis Gall
belhell lllall seg lltllllrliglllsz, llllll del et bctsl llle til slge no
gtl til Dom, hlllt sllllr del lidsllok llt will-. «
Halt sllll pcu lllstcl og lzik illdi Dogligllllell.
Dom vllk der ich-.
»Stil«-n er i Sovellle lelsel og gsør Toll-»ste,« sllzszbe Pi
gelt.
llktlllhoss sllll sollllllllsl op, sall llicklde hllll lllcd lst huld
s ilegellt Stall.
NlllllllizllllT Assessolelt kolll so l Allen, sllcl ltllllllle
n have dell liebste Kjole paa.
Tit delltle Absegsor blev der lllget lllegel Hellsyll —
coeloldrllllig lllegel.
Flll Dom besalldt flg i ell Folsulllillg, der ilke llelop
var egllet soe lllatldllge Lille, og del sylltes hellde elldogsaa
Illlehageligl, lll helltsed egell Mund overrllskedc hellve.
DE Dollhoss llykkede et let Kysil pall helldes lløglle
Stalle lkllk llllll sig lilbtlge og kostete et Totklade over
as
».i)vlld vll dil, Hat-N« sagde hltll
»Forsl og seellllllesl mebdele di9, at tsll er ell illllleoill
de,'« svllrede hllll lpogsllde»
Fell-all sllll l- l;cll stg poll Klllllell us 'Tole- Sellg og
wl«llllede sig.
Wch lllucl lld i Alten« mit ksæte Bank Tet gsol Illig
kindl, dll voll Leydcll kllllllller her, lllell i Glutldell cl« seg bog
sprtsltldig lieb islcd Musik. Mllllsle seg ogsllll sllllll kollllllke
jälbltgr.
»Hu-or lllll du hellt« splllgle tell ltllge Koth-, idet hlln
jnprede sit Kollet.
Asseszsotrll lltldgll lll svrllts helll- tsld llt llslzlytu
»Men, Barth html kxlll kll holde del lld, del el- spsllllfot
stellt-l !«
Ollll lllgdr Almen plooellbe olll hellre-S sltlllle Tilllle og
trat hellt-c til si,l.
»?lllsllll god Nlt nllll Stat. Hildz Letldell llll Illig og
ttldskyld ll il lllr hllslt «
De flbsle Orts ltdtlllk hllll i Don-n og tllll l del sammt
Horte-.
Dom slll hell-met lslek hlllll og lvsllde plla sollt-der
Slta lod hlllt ssltlr Tolllltdel gllde lllsd llfSkllldslcll H foll
qule Ell Vllkslkillqsslie
Tollhosf hslth lt ists-il tllltlll, Wolle-l llsit nllllxlr ljcllsld
Optik, og hllll lsillc lflc lllle l: ed sll Rolle elldllll rll Olllllg,
Dll hxlll llsltldc lllklet Hat og Orel"snllle, fllltst llllll szllk
san Billettlsll, tel· lllll lusts sldlsll lll Allllnln Halt lslllde den
Häutlttell, holst delt hell over Lampen og tllslede liet brletldem
de Papst i .li·llllllssl-ll.
Salt glk ll-lll.
Der var ikke lllllgt til Celllrlllholel.’ J detl lllleglige
ngllings slellalcndc Vesllbtlle bolgete de Nesselldcs bkogede
Mienng sta Vinlekhavell lqb Tolletlle llll et Otkester, pg
Ilatlbet detinlelleltl hslles Tegelles ·dtllllpe Ritllcll over Ring
Illnells Villduktcr. «
Doltllllekell hellvelldte flg til Verlieren og spllegle eftek
David Luni-.
»No. l8," illgde binne, idet halt laa pllll Noglebmbtet
sg i ell Bog. » De knickt-, Illill Dem-W
»V« He selldc mit Koetvo.«
»Ja vcl ! «
Dpllhoss gik velllellde öp og lleb i Vesllbulell.
Hotellel hat-de sekshltlldleds Vækelser, 48 lllalllte viere
et ltteget elegallt Nunm, allerlllilldst til tolv Matt. Voll
ken Sllltllittg skulde halt drage af delltle KielldsgjernillgP
Var hans Kollet Onkel, sollt dtog til Amerika for ti Aar
Mien, blevell ell rig Mund ellek ell Spindlek2 Begge Dele
sur lige saadsyllligl, Dpnhosf hat-de tun kjelldt slll old-de
Svlgeesaliers Brodek overfladisl, Fallilen havde satt pllldse
lig still bem.
Kelllleten satte haln op paa 1ste Sal. Tilhsjre sol- ell
mel- qudplatlter og Divelnee dekoreret Nische lela Vækelset
rieb stelle Flsjdar.
David Land sub i Sosüen og leg llf en koet Merskllmss
flie. Hätt var ca. halvteedsindstyve Aar sammel, bej, ma
ss- ss slleeebe usget gis-net. hanc faste, html-e Trct bar
ff Wanst Pens, fortvtigt var halt lige seit de lange
—·--- « it.-- t. stc Hist-i s...rsi.i: : H-« -
3’l«tlt«l
« - » - . e-- -I«—»V.-.«
L - E Nikxcstt tin»c·te int, tqne ins-n izzz la imu .l.«-.
.- . . . His
""" ’."«I »Wu. : etie Watte st Nenn-Tut tskttlldlxlikt OW
s !’« ."- ? s s « nnd ille tun- Yakushi nnd en nie-Ue Lin-tit
ssss kein-is- sn siainanslnap innlek s. ’J!i«1t««d-.«llt«"
.’«.--7-, »ein Ism, re: ei du je- " uuke ist-: lH WE
,
p« :.- « as. Jst et o Hin-, itle stinkt : «
»j« : iu-« sei x ist«-U winket- Taalmis ten-ist«
c
,it«-:l um til J »stei« Ei et ist-He ."«;itt, ca int:
hin-: » F Visite-. Hinz tnzi s tits..nenit1««1f015«
»Es-us ist«-tut tu« mein-i tat H u Hemmt fci Lic
lFlle
,.’.-.:sl!, ret Hier-i nxikssp J thust-. Hi ill. inktkt nsig
»Ic-j," traute senden texts-tin, »i! tsidttc to itle en
Nil-Hi, nis: Ptl i( Vik«t«.«
Wink atlaed i in loit Latini-.
Nimm- iinna, desiouieglennncr nun den gaiiile".’3eidesk.
JW u oaism laa iejtt hemmt for at knytte nseiietninziofor
lsiareliet. sein tiincinnti —- jeg blinkt her iklc lange-. J
Bin-tiefen iandt ieg dit Nava. —- Vil da tuned-«
Ema lagde et integtigt Liedetetai paa Beidct og gik hin
til .ttlolken.
»Hm-d inaa ieg bade dig? Jeg fein dritter lnn The Wd
lit-: Rom i. It det inindste cnn Aftenen s-«
»Tai, ekle noget.«
,,’)ltl)s lstnniiid«.2 «
i »Nei« foarede Donhoff sntilende, ,,inen jeg har veent
Inig ai met at dritte. Man inaa fætte Teeking efter Nie
l·i«g. «
sen andea san flygtigt, nten skarpt paa hatt-.
»:)iigtigt,« iagde hnn langsoatt, ,,ieg gletnte, at de tyer
Einbedtzaaendg Lanninger —- og Fortune hat- din Kan jo
ikke bragt dig. Stakkels Fyr!«
Det var den farsie hiertelige Lyd fra die-se smalle Leder,
og den inntes at have fort de to Mcendneermekc til hinanden,
tdi Tonhoi benaerkede:
,,Sig mig en Gang, Svoger — den Beinevnelse pasfer
oist bedft —- da hat i ti lange Aar ikke bekytnret dig ont os,
hvorira aed da da ooethovedet, at jeg er gift need Dota?«
»Da var dog forlovet nied heade,« svarede den ande n
ganfke enfoldig.
Der laa i den selvfalgelige Forudfcetning af disse lige
frennne er saa niegen Bravhed, at Danhöff tavft s..akte
Haanden nd, David Land trykkede den kraftigt.
Detpaa satte bcgge sig iSofaen og saahineinden aabent
ind i Ojnene.
»Du lader til at gaa dig godt, Sooger,« sagde Dan
hoff need et Blik ontkring i Beekelfet.
David Land smilte.
»Tin Opfattelse, aiin kjcere. Saadan fotn ieg bot
her, hat enhver ansteendig Karl det dekovre. Og atangen
Pialt med. Mea alligeoel, det gaak inig godt, tror du, at
jeg ellekä var kommen til Berlin? Det skulde maaske vier e
for at lade mig spytte i Øjnene af tnitte tidligere Kreditorer
eller for at lacine Penge hos gamle Bekjendte2 De farste
hat- ieg betalt hver en Ovid, og de.fidste vil jeg blcese et
Stykke. Well! Dei hat kostet baade Tid og Arbejde, men
hei- staak ieg i mine egne Sko og behover ikke at giore no
gen Regnfkab for, ont de er blankede eller fedtet.«
»Da hoas er da egentlig?« fpaegte Donhoff.
David Land lagde fin Pide da tog en Skraa.
,,Svinehandler,« sagde han flegmatifk.
»He-ad — behager?«
»Naa, ved du ikke, hvad det er? Well, jeg kjadek »
Soin, flaar dem ihiel, salter dem, og saa dort med dein. !
Det et en god Foreetning, i Cincinati bliver Folk rige der - ’
ved. Man niaa natnrligvis drioe det »en gros«. At ieg
ikke selv ftikkek hvekt ai de smaa kieere Dyr, kan Da vel nie
sten tcenke dig, de blioer ekspederet pr. Maskia.-, Tid er«
Penge.«
,,Koin Du strakg ind i den Branche?'j
»Du kan jea ikke paaftaa. Fsrst var jeg alt innlig .
Gadefejer oa Redaktar af en Arie-. Da den gik ind, for
fagte jea inig ined en Barberitae. Men Brodes Jonathan
holder ikte af at diive flaaet, selo ocn det stet· af David.
Terfor ait jeg oeft paa, og i Ciminati begyadte Soinehisio -
t«ien. Nu eiee jeg en ftor Fabrik, og Arbejdet er ved at
note-e inia ovee Hemden Det oilde viere niig kjcert —«
David Land atdtod og tmadte hen til Vindnet sned
Handerne i kommen.
»Bei-tin et kommen godt Ined,« sagde hatt og saa nd.
»Den fnar Storstadens Pkag, inan tnoetker, at Handel og
Vandel et« i Opfviiig. Jeg liefee i Bladene, at Einbedsvejen
er ovetfyldt, hoar kan det væke antligt? Na til Dags Ug
ger Pengeneooer alt paa Gaben, hvem der hat« leert at fantle
dein op, behpoek knn at bukke fig, hoor for slaak Nationers
Bloaist sig paa Stnderingeriie?«
Damme-en kastede paa Hovedet med et melankolfk
SiniL
»Vi et gaaet tildage, David. Jkke i Videnskab — el
ler jo — niaasie ogsaa deri. Men frem for alt inatalsk.
Gio os en Gaue, og jeg oil pkise dig fom vokt Folkg Zeitla
fer. Git) os Agtelse for Ell-beiden For Arbejdet sont ina
d.1n, for ethvekt akligt Erhoetv, hvoki det saa end besinnt-.
Vi sigek ikke langem at den eller hin er en agtet Mand,
Inen oi taler oai hans Kalb, hans Stilling, otn din
Frieds, oin inin Kreds, oni hans Kreds. De andre er ingen
luade Pjalte i voke Ojne, Gud beoaees, dektil er vi altfor
humane og altfor dannede, men de eksisterer ikke for os, de
er »nmulige«. Og naae vi felv ftigek et Trin ned, saa bli
ver oi ogsaa amaligr. Derfok vil alle ind paa Embedsvejea ,
dekfok oil jagen dkioe et Danndoeerk, derfor opstaar Klasse
hadet ag de ioctale Spargsmaai. »Stillingea« nedarves
fein en Sygdoat, og af denne Sygdom vil vi gaa til
Grunde.«
David Land spyttede paa Treppen
»J ee ikke Repttdllkanere,« foatede hatt noget tart.
,Nej,« fagde Dsnhdss ivelgt, «det oil vi heller ikke
veerr. Oliv J, hoad J er, det pasier til jetes Kaeaktey
hvad vi ek, sie-neuer and vor. Det liqger ikke deri, aten i
l
IN Jstuiistisksi Tit litliii lck ilnlckrilsz Athskr skt holl,
e : N Its-. ist« Jst-ki, a: tit tun kan lieu-s tun bin-ununte- og
Hakslelke, exs tun Un one-its i i3"":nbesot«t«s.n"s:«n. Tit DON'T
ttkl-:: one nie-u- nt ne serv en Rom-knien tut til sit Niids U!
Eis-is Tit rskts et Unser unser sinds «n-.1.-.«rn:l1lkru:de fil.
P ; nsfnkeltxx weisen krbti straft iizxzxer ikkr Exak, M bwr
ni ni» zsscese ilke zuru- rcrtszs dtdtte islst sei et Zinlke Ell-h
lk III-«
Wus- ·!.)l» and-Un nnd Haanqu i Laut-neu rek- END-litt
U Hut ne Un Z:;i«-:z;«zl..n ndrnCar.ts«ol:"i1rl.
Lin tsutT-·elr«:1n»s entweiht one or sinkt-e ten:
,«T.«...-:.: Hoc,:—.:, tu lnns .lte:. Icom rmd WI- M
, e
Hineinnjsi az; Hitp nun need nt selte Entn.
fnn Tom nnr fxudig mcd sit Toitette. Hnn gtt ooer i
Salt-n, nendte Lysekronen og trandte hen soran Pillespeslet.
Tet store, snintte Spesl var en Gaoe fra hendesz Mand;
det lsavde kostet Aosessoren megen Anstrængelse at samlePen
gene dertil, men Dorn havde ment, at dette Stykke var nnd
oendigt til en anstændig Montering, og at hnn niaatte stam
me sig sor alle sine Betjendte, hois hnn ikke haode det
Den smnlte zeue dresede og vendte sig soran det stin
nende Glas-, men det var en inekcinisk Bevcegelse, hun aussic
lede ingen gleedelige Betragtninger.
Nervos gik hnn dersra hen til Klaveret, lyttede et Ost
blik efter Dorklokken og traadte endelig ind i sin Mands
Arbejdsveerelse.
Donhoss hnvde glemt at slukke Lampen, den braendte
endnu paa Skrivebordet, og ved Siden as den laa Konvolut
ten med Udstriften »Or. Hans Danhvfs«.
Den lille, langstrakte Haandstrist vaste DorasOpniærk
somhedz hnn haode set den et eller andet Sted sor, men kun
de ikke erindre hvor. ,
»En tarakterlas Haand,« mumlede hun sagte, »der san
lige saa godt vceee en Monds som en Koindes Skrist. Og
saa denne Adresse! Som om Brevstrioeren itke rigtig har
kjendt min Monds Stilling eller har havt en euer anden
Grund til at ignorere den.«
Hendes Blik faldt paa Kulkassen, hvor de forbrcendte
Nester lan. Det var ellers ikke Danhofss Sædoane at tilin
tetgjore sine Skristsstykker paa denne Maade, han maatte
have haot en seerlig Grund dertil. Der laa noget hvidt mel
lem den sorte Aste, den unge Frue bukcede fig.
Hun haode dog vist snort sig for streckt, thi en Strom
as Blod stsod op i hendes Ansigt.
Hun gik hen til Lampen —- ,
,,— ses —- — Hotel —- —,« inereffunde ikke lceses.
Dora slukkede Lampen og gik atter over i Salonen.
Der laa en esendommelig Uro, en nervas Spcsnding i
hendes Beveegelser, i hendes Blik paa Uhret, i hendes Lytten
ester Klokken.
Endelig satte hun sig vaa en Stol med Fodderne over
hinandern Det var nydelige smaa Fodder i rode Stromper
og udstaarne Sko. Man havde tidligere, da Dorn lob paa
Skojter, snndet disse Fodder heiirivende, over Hans Don
hofss Lieber oar endnn aldrig kommen et Ord om det.
»Naar jeg blot vidste, om det et en Kvindehaand, «
tnnmlede Dora tankefnldt, ,,i vor karakterlose Tid udvistes
al Forskjel, mnn ved ikke leengere, hoad der er Mond og hoad
der er Kvinde — jeg vilde nirsten anste, at det var en Kain
dehannd —«
Hnn for dog sorfkræktet samtnen og saa sig onl.
»Don-; nagen havde hart det? Det loder unatnrligt,
men jeg kan ikte andet. Det blioer os lettere at synde, naar
andre ogsaa gjor det. Ort i Aften vil Jsen blive btudt, han
gjor det, og hvis han lader ocere —«
Kling —- —!
Knrt Frihetre von Leyden traadte ind i Salonen og
kyssede den unge Frnes Haand.
»Te: er et Kvlarter over vorTid, Frite,« sagde han med
et slygtigt Blit paa hendes Lsne og en let Betoning of Or
det »vor«. ,.De oed, hvor nærig jeg er med disk-se Minnter
— men del var mig absolut nmnligt — —«
Dora trat Haanden til fig.
»Jeg ved det, Hr. von Leyden,« sagde hnn smilende,
,,Mændenc hat al·tid en Grund, naar de kotnmer og gaar.
Hans lader sig ogsna undskylde, med lsoilken Grund ved seg
rigtignvk ikke.«
Det syntes, soin om hun istte hurtig not knnde faa an
bragt Meddelelsen otn Danhofsg Fravcerelse, sont orn hnn
srygtede for et senere Oseblik, da hun maatte sige: »vi er
alene —«
»Vi har alle ssnaa Hemmeligheder, Frue,« sagde Ley
den og lagde sin Hat; »hoorfor stnloe vi ikke ogsaa have det?
Vi lever og ladet andre leoe -«
Speslet gjengao hans elegante Skiktelse; han snocde
scnilende det mvrke Ooerlljceg og traadte hen til Klaveret.
»Der ligger so allerede Noderne; al Stagss firhcendigt
—- hrzad besaler De?«
Dora dresede Stolen, hvori hun nylig haode siodet, og
tog Plads.
»Maaske fide-I. Forst maa jeg bebe Dem, Or. von Ley
den, spille et eller andet —- hnad der salder Dem ind.«
»Jeg adlyder,«« sagde han. ,,Jeg gjor jo altid, hqu
De vil.«
,,Noget as Dem selv,« tilsojede hun. »E« JOHN-L De
fantaserek saa snnitt.«
Knrt tvg Pladcs og lagde de stante Hernder paa Tau
genterne.
»hoad jeg kan finde paa; ah, Fruc, det er knn slemmk
Tanker og ikke stjanne Dromme; men jeg stal spkspgk at
gjengive mit Hiertes Ftlelser —«
Don begyndte at spille paa en ejendommelig blpd, dam
merisl Maade. Der gik ingen bestemt Melodi gjennem de
sagte Toners Knos, det var som Haoeta Svulpen.
Dora havde lagt hooedet tilbage og lukket Ohren-.
hanc Blik kunde strejse hende sra Siden og under
Hi
,
,..
,
s
- .
«
:
;
E:
:
·
esx
Åissk I
I i » i" NO N :"x I«
.- - . i- s « «
.ii s« .«-i »Ein M » Linie-new !
»,D-1;.’«it:z -.k -. islllssic T01·ii[ii«qu»,
llDi. «.l kisiLiiii Sizii-Li»
i(:t9i:r:—iis:zi is-.i wie Isiiiiiitii :ss-«l s
link-Hirt UT
; i-- arme Juni- iizkte fiq iiliwikijx » »
«- —. Li ««L.
«..".:·i.i.i.:«:i, «
» : e ii t:«iisi"ii.!, HI- A ’i'-: Ort i sei i;;«»» «
:::’-«-:-ii. Ist iso: iil..iie toiisiireess Tut-« »
s iikk .I««si.-is:« iiiilizi ziaii it nxiitifnist Hm s«
sc; «««., Hi. isoxi Kind-W in hat« tiizk iiisz Hm san
ists :..-:.t: iioziii Tiic en«
ZU iPciTDlilc ist-Tini ’ stl Udl jiildc i laws-»N:
· H-.
« Eil-L
nein ist o ii nn ioi se st; Doin isoiidtesiiH-1HH»««
. A. » »
- « « ! « ««"e
» Quinte«-Klinke nie-d eiin hie-e Blinde-·
H »Ti- hni :)iei, «3·i«iie,« lad oin imgk Wink»
i
i
, net tiieite Zieiniiie »Di- hat altid Rest :«.,- »»
niiki Zioininiit liiiliid , int tro, at niidet end ooie zip-e
ten oed iort fiiliæii dige Spil — Hierm, Daniel-, L i
—, sstinf mig, jeiz oil annike tniilinodiiz bofe mit NM
Dei-He hoide Wani —«
tkl
Et foioiriet Sinil oiste sig pan Frii Dom
»Na ei- Te tostelig, Hi. ooii Leydeu, bei Tit-W
for Tom at fan paa Liet af en ung Fruc, m Mk
Nei, nej, ikle det fpotteiide Siiiil, jeg oil itte liipk
ndvikler Deies private Aiifknelser oiii ätfgteslab Twi
alt iniiligt. swad jpillede vi fidst stimmen-«
,,Jeg tror det var en Sonate af Beethoven« W»
»Von oil vi være foriiiiftige og beiiytte Tiden
voldte iiiig forrige Gang iiiegen Vaiiskelighed, mastig
den bedie i Dag. «
Te satte sig ved Flygelet og begniidte at spille
en Stiinds Feile stoppede Dorn ög Kiirt sagde:
»Na koiiiiiier Ungaeik «
»Den er uforniiftig soeer.«
»Men vi knii ikke foraiidre den. Der ei inn.
Vans skelighed i Livet, soni mnn luii koniiiier over vie-k
,,D) Ved hoad,«s Hi von Leydeii Z«
Hans Hæiider gled i en let Trille heii ooirTii
terne.
S VII-bei
ii
til
»Sei De iiii er vi over det. En Siiiule Letfikii
Friie, lidt Foragt for Formen — hvad hat Formen ati
Nara Donhoff haode foldet H nderne i Sljedei «
ledes snd hiin en Stiiiid tnvs og grublede, man hattet
llhretsxs ikten i det tilsiodende Vierelse.
,,Hoorfor vilD De forlade os?« sngde hnnpludielig
hoji.
Hans Soar lod eiidiiu sagtere
»Bilde De gieriie beholde mig, Dorn? — Hieb «
for Dein, siden De sparger?«
,,Tet one dog siia yndigt —«
Kurt von Lenden reiste sig og gik heii til Vindiiei
fin taltil han oidere nied Ryggeii halot vendt inod Fii
»Hast- nnerkeligt Folk hcenger sig i den ydreFoiii;
til Dom-sind VedD De ikke et Udtryk, der vilde onii
niiiidrefigeiide end dette glatte, koiiventioiielle »rein
yiidigt? Hat der ikke været aiidet, san lan vi triftig
hinanden Hnanden pan Gjeiisyii, eller for niiii Stils
ket iiiobsiitte. Det er sna yiidigt, iiaar Solen fiiiiiiii
siede, eller oi vi sidder ved den varme Orm. Meii iiesi
nen koiiiiiier og Jldeii gaiii nd, san brister vortHlM
ovei tei; vi tiiqer Parnplyen, eller ringer pan PiassL
De Ziogeii Siiide hort en i siiisD Todsstiind sige oin Ttisi
var dog san yiidigi : « Rei, man gaai iiiim iiid iJii
euer ftrider inod Stxæbnem Vil Te endini en Rings
iiiig, Tom, hoorinr jeg ganr — roiig og ligegiildigs«
»De man ikte tnle fanlideQ « sagde den isW i7111
tiici: .,oed De ikke, in hoer 1lniydniinz i Teie st- LEWT
dir en llretfceidiglied?« «
»Herr jeg lnii aiitydet?« ipiirgte han· »Es-T IT
iale tydeligere. Nei, iiej, afbryd niiiz ikf«, jsii "U
llklarhed er niig sei-habt, og iiani jea fii lod miin
seiitiiiientale wioiiiiiieiiey san viii Tem- LW 3«««:«
Hin fer ieg udi Nattern pan Berlin-I NUM- kiVVHW
nt trinke san iibainiliieriig klett. Mein-n txt-nd i« d-'
leiii Dein oq iiiii;,D Dorn« «
,,’.t8aieslabit « Tiiarede liiiii sanke.
sinkt sniilte.
»Im taikei Dein, at Te iiioir n: ii dette Vgi
Sonr Hvis Te i Siedet ior haode nævnt Den-Hi
Nimm inakiite jeg iie og iefigiiere. M an can illc M
iid over et Meiiiieske, foiii noei eii geiiereuke Wle
san LEgteikabet, en Form. Eii heilig FOUU MNM
SIle gieiiie talde tei, san lienge dct kslive helltsemv
ligliedk Elfter Te Deres Mandi«
,,:iei,« fxiqde Doin iolig· ,
»Hei-g spiiigte sen iiirsialie:, iciisi iu; t;iiitt! «
Man knii itle tieiie to Heiter, iiieii eiidiiii iniildM
Meiiiieiler. Lq De eitler iiiiaD oia. T e!’t1’-Iki«««»z
sizk
des, nien Te lioier Pnii stig, og eet et iiek. Tiiitlll
jagen Eiiloiiinniiaie, voie Hlslksk kam- Hmd JM
niulein Dem ozi asia, ipoiger jeii TUTW W ROTHE
,,ts«ii i?:»ii:i,« sagde limi.
« .- «--s , .—.«—« EIN-?
· » D c er en lieioilliz D impos- LH J Ws «
« · « ·’ '« « soc
i L titaa Doiei iiiioke tritt Up» Hiiii «i««l licds
oidnide Nodeiiie iiieo flieliieiikse Himm- « »
·t
. . - - . : « itl »i«
I .ttiolkeiiei, ioni liia lige ooei tot sann "
PERM Hunnen-, en liki efier link hiiii Hoisesci iiiM
og spinnt-w
»Ein-. jeg iin gnn i B:)eii, «Fr««ie’: «
»Fa, non Te biet, Marie. «
Nil oni de diiiize gaiitte nliiie i «:e liklkUUn
Frue folie Bloket gnn iil Horedei ot; Inmittle
voldioint. isolid stiilde det blive til? w
Hirn oovede ilke at se over paa den MMZU M »
og sejrsiikter laiiede iig iiiod Vinduet, jom oni loilis
her-s Um html-c hcm Ret til nt give- l)oer us W li«
Taiikei lldtryk
Pludselig ndbrpd hiin nied en verfügb
hendes Soaghed.
Tini
iin W
spxpkiikitcssi