S VI e r n e n.
T LZINICOOIH LJTcdaNdr
Au «--.."lndkn dlwkn m - IMMwa nkun
dehn, Zum-is- - omnknuquo D v. adtus cui
.Siiei·nm« Tau-: chron, Nebraska.
’ Truge lau man-J s ,.«:!I-’oncy ckdisrst Kost
Reh-, Bank Kiste Hm ( Anmut-et Fuss-in
«LHN«!!:.«1' n bist dich-pp TU. :".«
’.’;mcuk.1. Form lsisst Hist
sinds-z M at tin-Mc Inn n- : »i« '. :.:
lum. «’- Uka H-. ,«-..»: ..:: .;x: « s:«k: s
skmscndchcn « cum Un- :-: ,uj—.".n.-;c
pi« n) ljuisz nun ni: Jk s M u .’«1.1k-ck
Eil Sclnbtnk WI um.:’t(m.nc:ui«1nur«-H
.ct1u--«nut u Ihn W DREI-! siäu Mut BLW
Lock
Fou, om mum- at more Im lnsfiendt nnd
,S-t1c:«m«n«, ou paa .«xoklailgcstdc ma Hahn
im tman I 3 Ugnx og vcd Jndsendclscn m
13 Muts I Stanin is Ugccx Nd Udlobrt
as dcune Tid statkscs Forscudslnn osn Ikkc
bestut paany.
«8T.I BRN BNS" AGBNT chi.
»Stierucn« kan bestilled has cfcerncrvnn
Herrn-, der som vore Agenterer bemynbigo
de M as modtage pg komere for Abwur
meinst-enge
R. Ir. Hauf-m General-Amm
Cedar Rapids, Jowq.
Neifende Aquin Uhr-. Micheler
im 6heyenne, Wyo.
Oh. Rohr, Christenien Graun-noti, Gase
Ho» Nicht-.
DJL Haufen, Handwon Nebr.
N.Jcnsen 56 Warten St» Ruhms-ach
Sonst
C. H. 6hrisieuien, cFremoim Nebr.
Chr. Johnfou, Mindest, Nebr.
N. tshristensen, Clatksom Konjug.
O. C. Rot-by, Dectfielv, Danc Iso» Wid.
P. Paulsmk U. P. Depoh Mantua-, Wyo.
Crit Knudsem Daoey, Lanmstet Co. Neb.
Ä M. Pages-. Amm, Colo.
Fotogmf ts. G. Samt-, VcorthzsdamhillOsra
Jens Jenser 1907, 27 Ave. C- Vurdette
St» Onsaha, Nebr
Albcrt Christensem 'Thurmau, Ampahoe
Co» (Folo.
A. P. Johnsem 816 m. Aus-c» Sonnen
VWfT Iowa.
Marias Ckicksen, Gassen, Fusan Ro»
Calisotnia.
T. P. Smidt, Sonn-, Nebr.
Provenumre eller manglendc Etscmplarer
faas ved Ageuteme umn- Henveudclfe dewm
Mk Räde.
,.Stjernen«s klirduktors Ade-risse inl
im Duto og inbtil txsse Juni tun-c:
Peter Ebbefon, eure of W. O. Baues-,
115—117 Fisch Ave-, Chicago, Jll.
Tctte til Oplysuing for dem, som
Inaotte anske et ojcblikkcligt anr paa
Vrevc om vigtigeAuliggend», hoilket
ikkc kun ske oed nt benyttc Binde-ts
Abt-Oft
Amerikas suobinristokmnskc Konze
Tycsferpani er i den-sc Lied imxig i set
Ess. Dust er pmi en Gang ynkrngt og
lntmligk at dass-e Vifne til die-fe- Weinb
sers fonyktc Ihybni. En fpausthins
sesse Enkelin, sont idenne Tid flotter
sig hervork, delsz pcm Statens Bekosming
og bclsz paa dc fuobbede Hosnanessy hat
rigtig fatLidcnfkubeme iBnmd paa hole
det dlodbjekncbe pengearistokmtiske
sSlcmg. Her er en Ltkkkcrbiskeu fkaDag
blndcne i Lordagg.
.(8bicago, tsdc Juni. — Prinjesfe Wila
um med Sum- ankom Ulfteu til Pomr
Palmeka form-the Mondan Nitdct m
heitres Mu- UNcroasrkdcs ai 500 as de most
11 o tavlc Amortmnerc og www-Uh
Lädclcsmth (-Lwotjor Mc amerikamfc
vg nirmnknkc Ade-Nummde
»Wind-n bcndcsz spanische-ihde var du«
m- andkc Punkte-Viert Punjeszic cxtmnoo
m) i1·a:)iusland. Nimm-»u- skjrnberg og
Prjnsesie Anmme Laa var du« den uns
chöcrtng as :I(’c111.«-.1s11e. Lord og Oadu
sum-, Bier Pnrsidcsn og:’.1ci«o. strom
muötakc at interne nwmlck), Jou.
M. Tectntson, MauerHartijoih Noch
Uncolm Ness. Milcs, Verdcttsndstillnr
gen-J Kommissærcr Irats»ttgla11d, »Es-am
cn. Tyftland. Russland, Lsnig, Merkm.
Taumakh Soeng. Korea, Stam. Tyrkiet,
Sticheklaudenc og Not-ge. samt von- -cqne
Udftillmgsdtgnitarier. Slottet(Pal-11ers
:’«iesidens) var ovekdaadigt udfnmkket og
bxilliant Illnminetet.«
Tertil er det altsaa kommet i Repre
bliken, hvis Fabre ssyede Titler og syr
stelige Emblemct vinrc end Pesten, og
blandt boem inm ander Adelssmykke end
den hjemmevwvede stlcedning var gieri
dende. Hvem er denne Eulania eller
hvad stort her hun udrettet, at alle be
saOte Menuester ssuwe falde ned og til
bebe heade?
Republikanerne has oprettet et fast
Hovcdkvarter i New York i det Haab at
kunne lægge kn fastGrundvold, hvorpaa
de kan fejre i 1896. thotvel man man
beundre Partiboöfernes Energi, man det
bog indtsntmes, at de roher et meget
dunkligt Begreb om de Betingelfer, der
kraoes for at vinde Seit ved Valgurnen
ii vore Tiber, da Prinsiper er blevne
mageigeke end Fotbomme og Partihab.
Det republilanste Parti hat i alt for
stor enGtab flaaet sin Lid tilhovedkvars
mer og de Stier, der et msrke, og be
Ihn-h, iu « isp.i:.:««.;-L:z.i·. Hoch Put
ZIiH ums end niqu »Hm ihmng til, er:
.nu.« W32131dfstslkukixer , du« htu tutdci
E »He sin· km lupft-Ne- ,,b!odige Schr
t-,« H UrstuueursstDiman sonderflaoede
«li u;--»!:xus7s. su- gr nmnge tufinbe
· :"«’c:u-.skcr, sont i k.« sum-re Aar hat fulgt
·:«k«t nsvtcblthnshs komd Banner i del
Naqu OHED ew, at Lebt-me bog m
N. : i; vktdr pmHsI dihtundsckmingcf og
TWWJIUJJL III-im XII-Hing Nutibcn mkd
zms Empc Raub sonnt. Tct ,,glinnen
kru- PJIHM Mi"st-·1s’«kke can ikke til
S wirke-stille Hm- gxnnle Partiiykkere mcd
sounsmndigc Hovedtuarterer, og de zolk,
huisJ Stemmer tepmseuteker Magteus
Baum-sc, vil ven» fig fm dem, fordi
be n« fuldstckudige lmnkerotte pcm Tro,
f Linse og Opgoocr.
lssn in) Grundton
th nat hnst nunge Beviser for, at
Nil-instin- .ttonstitntion er pnn slere vir
scnlige Punktes ndlcnen og nbt·ngclig.
Ttst ei- i dethele tnget et dnnkligt, nsnm
Inenhlkngende Idlnntent, hoig Kompo
sition oriinlck ns Tltodsigelset«, stnkonses
tut-user og llnosagtiglsebec Bi bot have
in ny, og det stinkt-.
tslnocinokcn bot snnimcnkalde Begie
lntnkcn til en Ekstknsntnling soc at tagt
de sornodne strin til Afholdelsen as
en grundlooorcviderende Fotsatnling.
Den iin afslnttede Jmpenchnienv
Sag ykede niange Elsempler paa vor
nntneicnde Grundloog Afftkldighed.
Vi nmn have en Grundlow der fuldt
nd hienilcr nlle zolkets Rettigheder, en
der besiddei Salt og Kraft til nt donnne
tyongtige Clnbedsntænd, en dei· i alve
tydigc Qrd desinererEinbedsniirnd Mig
tct og com-r nt pnnheste dein Ansontet
sor Hniidlingerne i deresJ Departemen
tci-, en der skstrnker Staten absolut stol
ttstinse iusd Jndforelscn nf ,,«3nitntiv og
:)lcsci«ciiditiii,« en der garnnteiek Folkets
Mogt til nt kontrollete Jernbaneknc og
andre Kot-porntioner, en der begrnver
not- nnotkrcnde selodode Retopleje og
stjirnkcr oS cn ny, lsvoknndekRet og Bil
lighed tun ske Fisldcst, en der tilladcr
Folkct nt bindc sine Repmsentnnter til
at otrlge den Fotbinidszsenntor sont Fol
let knarrt — sa, kort sngt en Gmndlov,
der hjciiiler Meniginnnd og Hoernmnd
Ligl)ed, Frihed og Retsækdighed, og det
isnn mligt et Spt·og, at der ikke sknl
holdes en Trostogleretil at tyde stum
lc Nun-ein
Brcv fra Verdensudsttllingcn.
tslm vor specieltc ttorrespoiideitt·)
Jackion Pakt, lshicago, s
U. S.A.,den12.Jnni, 1893. s
Og sui For. Stateks Domstole udi
ten Etnd CDicngo ndgik den Gesamm
nt Both-ne til »den holde Stad« tknlde
lnkkcsz og soiseglcsz oin Zahlt-nein Qg
stot« vnr Gliede-n og Lyksaligheden blondt
de ttetsnotcde pnkitnnste Faiisæere samt
cndogsnn blnndt hin anden stinhelligc
ttlaszse — Chicagoo Stinpseskjænkerc.
Og slig Santdmgtighed incllecn Religi
on og Hestesoden httode man ikkc liknge
set. — nicn at hon lange var Adam i
Pai«ndisz, eller Luciser iLysets Salt-?
Kutten Dtig og to Natter. Ovct«doin:
mer zuller tilbngekalcte i LordagsBef.i
lingcn. Endstjont Falk troede bete Lor
dngcn nt Udstillingen oilde litioe tnktct
iben folgende Ong, blen Fnllus then
dctse bog snn oidt tikstjsndtkijort Lords-is
Aste-I og Soiidsi,; Jl-oi·niit«dngs, n: der
:oni Esteiniiddagen link-de stinilct snx ci.
ssnmu Mennesket pna lldstillingdplnd:
sen. Oagens interwsnittene Begivenhed
ont Opstigntngen ns den store Ballon
Captis. Tnsinder slotkedes onikting sok
at sc dct stoke Lustllib sorrtnge sin Pro
Joetnt og alle onstede nt gjoke en Reise
til Scheint »Der stckc Gyngehsnl, sont
shckoer sig 250 Fod op i Lasten, blco vg-·
i nn snt i Gang.
i I I
-I
Ranke Eger opoolse sm Aquin Og
sanledes gtiar det ogsna med det paa Uds
stillingen optettede Filinl as Postoæsnet.
Einbedgnicendene i W .shington niente
ikke at dette vilde komme til at spille vi
deke Rolle. Men iMaj Manned blev
»der herska modtnget og afsendt over 2,
l500,000 Breite, og Vatdien as de nd
stedte Money Ort-MS var s25,000.
Slet ikke saa ilde for en Begyndelse, og
i en saa sloj Manned sont Maj.
k I
I
Hans Hoshed, Heringen as Perugia-,
hat nylig oendt os Nyggen for at bkage
til slt Fahl-elend Gid han tnaa have
Lykke paa Reisen! Fotresten sek du ub
til at Chicagos Iverste Lag stol i Som
mer san styret sln Lyst med at bei-cert
hsjsyrsteltge Personligheder. Men der
skql ogsaa meget til at tilstedsstille dekes
Graahigheo. Men den spanste Prin
sesse er bog Glausnnmtet i hele histo
rien. Denne Dltim blep sorleden invi
teret ttl Frokost Kl. halv et. Jndbybels
sen var udqravetet pas en soltd Guld
,-«-«k.-»»,-.-,-»—-·«--·
—
l —
Miit-c iiideslutict i ei dobbelt Futter-il ai
iodc Lille ej Motivksm Pan chcn iil
Spuk-Halm binnen-.- ljsndesz mitgeer
geb et loslbau Nulbtasripe isoliert nie-b
en Mienzxde Eiersninmlslcsmsfmx Wil
liiske :’;«:—:- H Iirnnkcii Wirsirxlcke
Nat til sitz N Nie-us ixekls.1uii:«. lin
liuiiJ n:lcii!;i.isi-;Ii weiqu lltsliilin(:-.n.
z«
B O
Ziiiiii::-::..i...n: «: r—.: iidlmcic Ic
lnzx Esij Luspzzd :«.s! Nile-sue Unze U
ice iziczzei »Hu L «:t-.- ehka tu Til-»
Ost uisc"ii1.;.;. lxilkpkc Beil leimt ten
spukle lsiiulssxsiiis Diana-HEFT i Tokik
txigixi. TJH mlde ilcsszxei blin: stem
kcifom Llrlkyuliui wilde flanfe jin Jen
dige Indbytdeo Kiu vix sorge for nl lld-»
stillingeu og nxi dixns Time-hol- bliver
full-fort paa en Gang. Hidlil ji«-r Be-»
sogct ilke paa taugt Mr væici sie-it rul«l
til at klare Udgifieiiie. ,
- Hi
i
Herr Krupp er meci uer et numer
keligt Autal Kaitoncr Iil at staune heil-.
Chicago By, og med Nem- nyder hast
den lldmirckelse, at have fiibkikeret ten
smste Kalten der etiziitercr. Man faak
maaste et Begkeb om Omfauget as bang
Udslilling iiaar jeg her oplyser, at del
hak- koslet Js,i(«0,000.
I- . I
Langsomt men sikkerl nienuer Udstil
lingen sig siu Fulbfprelse. J Afdelim
lingerne for Elektrisitet, Mineralogi og
de liberale Kunster er istet of sidste
llge gjort sinke Frei-Meist- Eii uf de
mesl interesfuiile Udstillinger fyneg at
vceke ziskeribygniugen. Fokim de Glas
beholdere, der inbeholder saaoel nimm
delige sont fjældne Elsemplarer af ziffe
arter og Vanddyr fes til enhver Tid et
talrigt Tilskuekpubliliim. J det ved
Siden af liggendc Lokiile fiiioes ikke
blot Dybels Produkte-h men tillige
Gut-n, Baade, Linn og enddgsna Mo
dellcr of Fisterhuse.
I
O
s
J Ciisdagg var Nebraska ovenpaa.
Dei var nemlig den Dag, folg var afset
til Jndvielsen af dcnne State- Afdeling. -
Nebraska hat en ret smuk Bygning og
lldstilling, skjout den paa ingen Munde
can maale sig tue-d de ældre Staters.
Men dette vilde ogsaa viere urimeligt at «
forlunge, uaar man betienker nc dens
Kiilnir og Judiistriendmi er forholds
ais raa og ny. Men Nebraska er en re
pmsentativ Agekbtugsftatj og dens Ub
stilling svarer godl til denne Kur-alten
Deus Udslilling afLanbprodukler skal ikke
overlmffes af mange. Cl fremragende
ka ved Nebraskag Udstilling er Bus
falo Bills »Wild West Show«. Skjont
Ietie efter vor Mesiing iiæppe er nagen
fEilig Anbefaling for Skalen og der
ilivek gjokt mere Vlesen af dctte Oplog,
end del egenlig fortjener, faa can dog en
audan Opvisning aprdhuder og Van
piter bibringc Beiden et ypperligt Bille
Ie af, hoab Nebraska var for en tredi e
llar tilbage i Tiden —- fremstille Wer-; .
ætningen mellem Fortid og Nutid.
Jndoiislscczhojtibelighedeme tog lian
zyndelse Wolken ti. Til Siebe var Ge
ietalkonmiissæk Gemeini, Kommissa- .
eine Seth Mobley og Dave Catilin,
sluvemsr Crouiife ogErGuvernør Fur
:.ig. Man haksde ogsaa ventet Kotigres
mild Bryim, mcn det Tug, hvorpaa
an befand-: fig, var blevet forsinlet.
Ewunse holdt eu smuk Jndvielseslale,
vckefter man i festligt Optog umschm
e mitteing paaUdstillingsgrmweik Fri
edensklolken kimede, da Process-sinnen
Ered fotbi Pennsylvanias Bygning, og
Frinfegse Eulauia nikkede til Buffalo
Ziu, da hans Nyttere pasferede heade
druredlovspageu iDaemebrog
Jeg beder herved Redaktøk Peter Eb
»eson otn at faa Efterstaaende anbragt i
..Etjer:-.e11«.
Tiden gaar og vi andre gaaar med,
om Ordsproget fegen-, den Este Juni er
Iverstaaet og ined den Festen i Donne
prog.
Det kan vel not siges at denne Fest
iar vellykket, i sine Hovedtrcrh Vejret
mr behageligt, Naturen yndigt og til»
Forstjannelse af Parken var der af C-j-J
kren ikte sparet paa Ulejlighed, jaa at»
nan vel kan sitze-, at Dannebrog medj
oens Park og Otngivelser er en tncgetj
skjøn Plads. Folk oar ogsaa modt is
Maingve og af flere Nationen Meni
Irods alt dene, hvad Inan stulde tro,,’
maatte stennne Mennestet -vel, furchan
der dog noget, sont jeg for mit vedkotnB
mende ikke glennner faa let. En Mand
ved Navn Berg dirigeredr. Jeg kjend
te ikke denne Mund og Joch jeg
henvendte mig til besangaaende, kjendte
hain hellerikke, hnn kam for mig sont
dmnpende neb. Dog frk man imidlertid
fenere at forstaa af hanc, at han vilde
gjalde for en god Venstremand, Homö
leven, Opoagt eller Kirkemand, samt en
stoe flesvigst Pstriot, eller mcd andre
Ord, en stor folkelig Stormand. Ja,
stulde en faadan Mand ikte runde virke
—
, l
inwe:.ii«etike, san nenns- Tkt Je ko-» als-l
isknt ligge i, at sein« , iki .: L trinke--J
get Her-, stinkei«. .I;«-:«.ls,si.-I- nun nar?
disk-en valgt til T i- X«.:!:, ris- sezs itke,z
!1·:«Q11n:egsx: v » ,. I, —-r Lin like bit-v
n.1—: as« «K«Ithi..ii::».. , .;t Lan, kein
,«-..:.:u.:’, Herz-» si.·,14.ic:-’«-:1»itt2
’ lief-U
a« -.. ji xtru
( » i is i« ss t« lt in
»- - « s I .T It tin-.
T «H'c «««i,» »
; «-si i: -..,:.1T: » : Tsni .? Nin-Hirs
t»s-!, F. «» «L«.c1-.i;:::.«,i: s;i:..n its-»t- si·
inni, I-.:::i .ii paar-kli- Jtonsetgenscrne nf
:«un. T c( lttut trinkt-H sank-tec- Erst
1nn:, n: sit Udlsntte nxan txt-i kan trage
ni Tin dankte Grund-lau rg Politik knn
tkar lnslotitk Bettsdttiiig, nien det ei so
lnlitr ikke sxn udt, naak knan tror atz
Histoire-n er det ntest lirreiige Fug nsj
atte. Tag, for at Historten kan blive
dist, sor«oi«ede«3, gantke vist, at man tagt-r
den incd sra Ende as og ikke oversptin
ger det, sont nnin syneg mindre godt oin,
thi gsvr nnin det, saa dltoer oedkonnnem
de let snld as skjceve Opsattelser. Det
samme, der gjcelder sor Historien, girrt
det« natnrligvis ogsaa sor Grtmdloven.
Dersvr skal den sidste tiefes rigtig, saa
tnaa man overordner den al Politik.
Tet var just det, jeg tillod ntig at.gjare.
Bette passede isnidlertid ikke ester Di
rigeniens Kogebogz det sik jeg straks at
anerke, da jeg var sierdig nred nein Tale,
idet hatt kaldte paa Lærer Christensen as
Nysted og anniodede hatn ont, at komme
op, sor at give Inig en Overhaling, hvad
jeg havde sortjent, sagde han. Ja, her
sik jeg at se, hvad jeg aldrig for har set
Mage til, det neinlig, at jeg havde Di
rigenten, en Anklager ogDosnnier, itnod
:nig, og det altsannnen sorenet i en Per
son — sandelig en drabelig Fretntoning
is Hovtnod og Vrntalitet. Nu havde
eg ganske vist tnindst as alt ventet, at
Beet-er Christensen vilde have inrodekotn
net denne Aninodning, nien jeg blev her
·knsfet, thi Monden kotn, ret sont oin
Jan var halet srent i en Snor, sor at
intdbyrde Donnnen. Han begyndte
ned, at jeg havde angrebet Grundloven,
nun sremkoin tned en hel Tsel andre
.lrigtigheder, saa det sik lldscende as, at
eg var Hosremand. Alene det er jo
iok til at brændetncerke en Mand og
zsore hani til Gjenstand for Haan vg
vUatter as Folk, der knn vil hore og se
dansk Politik srentlagt sra et Wettstre
Standpunkt. Jeg sorlangte inridlertid
ts Lcecer Christrnsen, paa selve Stedet,
it bevise Nigtigheden as de Besthldnim
zer, han havde rette imod niig, tnen jeg
sik intet Svar, Monden var snldstcendig
cdtanrt, saa han ikke en Gang kunde
konnne nied en Undskyldning. Jeg kan
itnidlertid ikke sorstaa og begribe Lærer
Zhristensens Opforsel iniod mig; jeg
hat« nenilig aldrig, tnig bevidst, formt
net eller sortrcediget hanr, eller andre
Dtedtnennesker en Dost, saa der er ingen
Grund. Har han Forstand i Hovedet,
aa Inaa han kunde satte, at niine lldta
elser ikke kunde skade Venstrepolitiken
Jer hiennne, saa Motivet kan ikke vcere
sentet sra den. Tilbage staar knnDirigcn
en, saa der harviOphavsnianden inaaske
Forbindelse ined enVane,Christenscn ikke
zar saaet aflagt sra den Tid, han, sont
ScercriDantnarh behandlechkolepurke.
—- Nn vilde jeg imidlertid gierne have
bei san igjen, sonr sor, at en Mand irge
neret kan ndtale sin Mening, naar han
zolder sig inden sor Svnnnelighedens
Gmndser. Jeg har tidligere holdt Fo
redrag iDannebrog, akkurat isannne
Blond sont sidst, og staaet Side vm Side
ined S. Neble, Redaktaren as »Den
Dntiske Pioneer« og Paul Andersen i
St. Paul. De er so begge gode Ven
strenteend vg hvad tnere er, Fvlk nied
Forstand, Kundskab og Dannelse, samt
sorsynet nted sornadent Ben i Nasen,
hvad de Falk, der har pravet paa at
gaa dein paa Klingen, nvk vil have be
Inrerket. Men disse Mund tog aldeles
ingen Forargelse as min Tale, warn
ntod tiltalte de tnig ineget venlig, samt
beantrkede Neble at ntit Foredrag tobe
de godt Kjendskah til den Sag, jeg be
handlede. Er der slere end Dirigenten
og Lærer Christensen, der vil paastaa
det tnodsatte, neinlig at jeg knn sorstaar
at bevage tnig paa Oversladen, saa kotn
endelig frem, den heleNede, thi saa saar
vi vel nok at se, hvor Bvblerne er vg
hvorledes de reinrer-. —- Jeg harte godt,
at Dirigenten i hans Foredrag spanne
de, blandt saa tnange Ting, ogsaa for
ijskolerne. Jeg skal nu ikke sige noget
til disses Forklejnelse, men kun ansare, i
at hvis man vil srennne Folkeoplysnitt- I
gen, maa, sormentlig, Kvtntnuneskolens
vcere Grundlaget, thiiog sor sig selv
kan disse korte Kursus’ paa en Hpsskm
le intet udrette as Betydning. Dirigen- H
ten var ttllige meget socevende, han var!
saaledes nede i Slesvig og havde det
danske Fng vppe paa en meget has Stu
ge, sont Protest mod Tyskernr. Gud
maa nu vide om Dirigenten, hvis Nord
—
stcsvigmte, ved fri Jlfsiemniug, sik Lov
tsl at komme tilkags til Tomer om
han san vilde være san gmd ved dem, da
te snndfynhgmg vile fcndc Hojkemæud
ika ( rlcigcstugnH rspst Walde de dog visi,
Um Tingsnhsrst I."L.:.i;!u, ikke have Lov
.»z Izu :I.«.s- .s««-.-: s«.-i nl Historien on:
,;1 z:»u, s nik)i.»i—.1—k1. ki du ikke er no
xnr ul i1’.·--’.·nni« kirr, T-» T’(·k, ist« min
:’s.’(c».«1:,;, u Ew- ms abermng at hicse
Inn-Eine Mc.incitc1 ix ins hinanden for
zI u to -8ft;1d, soc-: m u« det for Po
l: if« :-:- ok: :1cx·li«,;ion«:.s:s. Der ck joi
Erz-wies Lob ksmäst N nimdet millionek
us Meinst-Inst som en Folge as disse Op
l,s.(rfs:se1«. As Enden pna disse Rædfelss
pmoder ikke enbnu er kommen kan man
one sifker pau, saulænge fom llvidenhe2
den Upaatalt hat Lov til at iudtage Haj
sædkk. Der for mener jeg, at det et rig
xig nt vitke derimod, skjønt mange mau
ske ikke can satte mig.
Ærbpdigst,
N . E . Hatt .
Tannberog, Nebr» 10. Juni, 1893.
Ill«ctjerncn«·
Dann Grundlovssest i
Michigan.
J Michigan findes tnange Danske
spredt otn trittg paa sorskjellige Pladser,
dels i Byerne, dels i starre eller mindre
Sett lentents ud over Landet. Ved Asd
land Hejstole sittdes saaledes en mindre
danst Kolotti, og 530 ettgelskeMil Ist her
sor en stotre, ttted Byetne Greenville,
Trusant og Gotoen. De to sidstnævnte
tttaa betragtes sont Lands-ber tttedens
dett farste er ttaaet ud over dette Stude.
FarttterneidettneEgn lcegger sigseerlig ef
ter It«artösfeldyt«kttittg, og Greettville er
ottt Efteraaret et stort Kartoffelntarked.
Saa stal det vcere et ejendotntneligt Syn
at se detttte By, naar alle disse Kartof
felttogtte holder der i lange RælkerGade
op og Gade tted og otn Aftenen, naar
Vognene sorlade Byett iSkareviS. —
Man er ogsaa i de allersenesteAar naaet
saa vidt, at.ntan har faaet Mejetieri
Gang, hvilket tttatt ttted Rette betragter
sont et stott Fretnstridt.
Trufant er dett at ovetttteettttte tre
Byer, sottt ligger Ashland ttcerntest, og
hvett Aar den Ite Jtttti gjpr Ashland
Hojsloles Leere-re og Elever samt en Dei
as de danske Farntere her otnkrittg en
Tttr det«ot-ter for samtnen ttted de tnange
danste der at sejre en danst Grnttdlovs
fest. Saaledeg ogsaa i Aar.
Tidlig ottt Morgenen tttodte Farnterne
med deres Vagtte ved Hojskolen, og snart
var vi færdig til Asatat«sch. Ett let
Taage laa over Egnen; tttett Vejret var
ellers stttult. Der var Baarstentning
over Naturen. Naonlig var det ett Fryd
at lægge Marte til Kløverntarkertte og
Frugthaverttez de stod ttted en Fristhed
og Yttde, sont gjorde Ojet godt.
Men ellets er det ikke saadan at kjorc"
til Grttndlovofest herovte sont hjentnte i s
,,det gantle Land-C For det forste Vejene
—- dtt FredsenäY hoilke Beje oi har. J
denne Tid er de dog sorholdsvis gode,
tnod hvad de er i Vitttertiden, nten i
Santtnenligning ttted Landeoejene hieni
tne —- ynkoeerdige. Jsær er det steckte
ligt at tjate gjettttettt Sutttpskovene. Der
har man lagt tytke Tt«cestatttttter ttrt ittd
til hittattden toter-J oder Besen; de bietet
grsdt op, tttett der er ikke «ot·detttlig nd
fyldt ttted Sand og Gras itnellettt dem,
sact Vognhjttlene er sttart oppe part ens
Statttitte snttrt nede i Melletnrtttntttenel
tttellent to — dump, dntnp —- duntp,j
dtttnp. Dei er just ikte nnderligt, at
Pigetne llagede over deres Nygt·ad, skjont
de haode den stioet af ttted Korset.
Saa hat man ogsaa under saadan en
Kjoretnr en gattske ejendotntttelig lldsigt.
Alle Vegne ser tnatt disse tttitterede Sko
ve. Gamle asbraendteTrcrer dnkke stettt
over alt. Der staat de ttted sorstenet
Aloor og tatnke paa Fortidett, de httje
tykce Statttnter. De forandre end ikke
en Mitte, naar ri slynger vor friske
Sang op intod dem. Te sorstaar ikte
vore Fædrelandssange, og de rotes hel
ler itke tted Frihedssangetts Toner. En-;
kelte as dem bugter sig op itttod Hintlen, t
sotn tncegtige Kjætttpeslattger, tttens dereg Z
terre, bladlase Grene strutte ttd til Si-?
dertte, sont stote Hitgotnte.
Aq, hvok de ek nim, disse Stoer
Matt tot-ster, bogstavelig tarster efter at :
se en rigtig dattst Stoo, og kotnnter tnatt ·
til et Sted, det ligner en saadatt, saa
slnger tttatt det ttted Ojnette, sttger i fig;
al den Poesi, ntan kan finde der. T
Paa Vejen sra Ashland til Ttttsatttk
sinder tttan næsteningen as digse sntttkte,k
hyggeilset Ulllkklkånsse Farnte ttted oill.t
lignende Stttehttse, sont ellerS er saa al-:
mindktigei Matt ser tun grau utnaledei
Tmhuse og saa disse tnassive sttevtei
»Loshuie«« De er ttteget altnindelige i.
Stovegtte. Murene besiaar af lange
tetnntelig tykke Trcestatntner »Logs«,
den ette lagt kven paa den anden. J
Hiernerne as Hufet er de tilstaaret saa-i
lebet-» at de gribe ind i hinanden. Rum-[
met intellem dein er unfka sp..
- « (;. l
Knu
kllcnn dtotnnter ont E
.:ks« «
Mist-steiler ont Ins-- i —t« « l C«
« -. —- s » it Dis -md,
set et tin-dont tin-z W m sp. »
. -, in · « l Lit
,. -x « . s - m . .
HH c it« « Ums U U« thklt t::en::(«··s’
Vol-gen «
Zweit-n sont net LTH spka
km tin-» Lieder meka kkk.zk«.»,l»
Seit-Inmitt; ins-n mit t:ttät«e3;.k»««
ypperiiztz hat«-ins Titlelkn ils-sh:
nusd knbt Mith. Hist not- empin
itlonet text noaen Linde l: «
tttt ftc kktlfligtltoekc tiillkiiiiüljtt
Jlnclse otn at Michignn nn-:
Befoltning kunde blive et km
rndtcsland.
Klokkett var heniniod is, in um
Festpladsen ved Ttuinnt. Vi hgpkkz
i seksz Tinte-r. Festtn var dgka
nie-H Tid, tot vi kont. Vi hskkkkunsp
Slutningen af den forste Tatet
vor Stedets Ptcest, sont havde W
Samuel og hans Tib. Og ha« sum
nied nt sige, nt vi stulde ikte bcm
tned Bot-nettes og Ungdonnneng lltek"
heben Detester soteslog han at iy
en Saltne. Denne Saltnesnng M
Grundlovs Fest og disse olvotligk
sigter gjotde et nnderligt Jndnyt
mig. Og da jeg saa op undeerq
Kronet, blev jeg betagen af «
kende Fornennnelse. Jeg solle
til ttlz k
.
Hi W
lkltgt
Datnnarks Bogeskove, og jeg Iqu
Hjetn sor atindaande den stiste fkiisg
ning, sont susergjennetn disse enGku
lovsdag.
Ester Salniesangen tiettede u
Vord, og vi spiste til Middag udei
gronne under Løvtag. Kl. Lbegy
den egentlige Grundlovsseft Va·
Nielsen, sont havde tnlt otnzok
dagen, indledede nied et PntLid,
derestet tnlte Laterne sra Ashland
atnetiknnske Boge.
Vi Dunste her i Amerika but-de la
oftete satnleiz til Folkefestet og Mo
end vi gier. Kunde vi konnne lidtn
ind paa det, vilde der sikkert optindt
ny Dag sor vort Folteliv. Follesestn
Betydning derhjentnte hat vætet helf
artet. De har tncegtigt hjulpet til
gjcnfode det dutiske Folc. Sian
Blicher sorfie Gang kaldte iannnen
Folkeseft pan Hinnnelbjetget, hatii
lydt tnangt et varmt begeistret, entll
bunt-et Otd sen Taletsiole i Tatunttl
Begeskovr. Ofte har tuftnderantl
nesker staaet ontkring en fanden Tals
stoi og lyttet og lyttet. Og Hjetterht
banket ved F1«7hedsokdets Klang. D
hat haot en vækkende Vikkning, Folit
festerne derhjennne. De hat megtit
bidraget til at udoide FoltetsSynslndt
Mangeattede Jntetesser er onngneteit
det dnnste Folc, Folkefesterne haan
Jeres stote Andel i ut tnekte dein.
Bi trtenger til noget saudant her-est
Zort Folkeliv sorsutnper; de fleste Jttt
»Hier ttedser for storste Telen nntt
ameriknnsie Dollar. Menge ei te(
sotn hat gjott Fasten over det stotth
teils-hav, ser ikke stort lkkngm ntt
deres egen Niesetip; de har, mntit
tnlt, endnn ikte gjort den Lpdctgslftd
Werden slkiekker sig langt, langtnte
den nnd-en Side af Ptlesteng Hat-L
Eftet at vi, sont oveniot ttæont, In
de ttlbrngt en Tid samtnen met-III
og Zang, blev der sat en Tonibtll
Gang til Fortel for den nnbyggedelll
te i Ttuinnt. Tetestek sondtllttho
tnen en Lade, hvoti der vor Lejlighki
at faa en Soingom i Takt til Ton-!
of en Hartno:s:ikn.
Hettimod Listen blev vi Asyltnttht
spredt for alle Vinde onttting hin-IT
meine Her haode vi det fotnnlklllik
Aftenen, sov godt ont Ratten W«
nede tned ftiste Ktæster nceskEMor
Vi modte Gjæstfrlhed og flUIU W
Humor, hvor vi kom stem. THE
iaa godt at tncerke at die-le l)it’!"1lg«’"
le ogiaa can ttives hei- l rette nein-n
Land. , .
Lp paa Fotsniddngtn ldllllkPE
Weil, vglntnnten nted en ZU Ums-«
Folk gik vi nett til en ltlle So W
note os der et:dnn antntid tned intle
Dur. De wldte satte I"igp.1nTii?l1"»b.
ne ned Seht-eben dg tnlte iDllIUmstW
nun csnt Byensz beiste« Oil «"«l»g::N
Wiss-»O Ungdoninten fnnkt fiel «"" LI«
Ost ums llogle sejlede tned Innntetsj
ter og stisk Passiar ud nett ZW« .
. .. . In
or andte en sortttttende Wi M ·
iorden. Michigan er Itkl Pan Wi
Leer. l
JIL 2 om Estertniddagen bckgJW
Hienitnren, ng Sangen WUS im v
Lieb-r endnu tnete snldtonestdb ·««" «
oi kjotte nd. Vi var i sod« Pan-«
Jkg horte ikke Pigerne klugc VMU
Nimmt-. Alle var glade Mb Tatknin
Lidt estek Solnedgattg nnaede Mit-im
Højskole igjen. Og vi blev vel m:
get of Frei Kjents, sollt hav« kr«
Bord til os, noget sotn vi spkstow
e
«