M«-- -... .— --
De Udftödtc.
til o in n n
.-’· . :.0:s:tn l s .-"««tcs1:.
, nsl
U ’i-Hs-«-stt«.t t)«.!-.)cp
l tl I
llltd,lIt-ml».tts.-1l.’.t-.t...;l»-t.’ IN flzsts ’(»C,- ·
" « T-. : Is-, htsu lenke»
l
fngncr lnntck Ins H um«
stadig vlkrus now paa, H Haku i ist«-i
Undelnx kam .t)oldinla«sci, l,:»«1 Inn-.
Mttltljct Ecltnlljc boikc ttsgstitcit tue-» Un F -"c1«, Akt-Di
ten til Ernst Linden atdade Max-u. ssmicm M im uns -
san hab fin· lnsnnss Men, an tcn nun-ts- ·’-"knnn·tn«i 11 n» jtte
L I«Ul«ktl’t]
»u« »..». l,h».·
.I»It illka 1I«.
belynmt ll41nc9r1 nun den um«-Clan Bist-.
hllvdc halt Illddcl godk l Ni, hth lHnt slsus Flusan Ost Ums
ret gndt Arbeitse. Men san kotn Ralnilszthcsnst ng Inno
sktL Ninalke nak bkt dgl-m osnncsttn kskst nidfte lWI nasrpc
rknletkbr ltkllvt illc Nmtnt·. Hang Wy-»
stlv laa naje ag in
lmn stillrde ikkc ftme
pe-Atbkidc indbrante tust nahtatfth
Krau, Martha knnhe sprin- lnr fin selts.
Hnn havde l Skalen flrenist en sinnt Hnnndflrift oq nist
Talent for Regttiitg, laa det nnr tcmnnsllq natnrligt, nt lnm
sagte en Fortstninnoplada i Konst-Itsans-Naman.
sc Branndkllen lmntns man lmtatltendks til nt nrnnc nan«
da hnn havde en nah Mann
Men ut stille sit cact Tun-uns lmn til BRUNO-, Mn atn
del knn var at Wändenij ttabte lnndm fintfolcsssks Natur-;
san knnt bnn dn lma Wilh-n nq ttlftbtl nrb staats-n
«·thidlet«tid nn. lntn lilssncn maqtnw Ohr nannnil tg
hande i rt Aas- nasrkt lasslansst nnd flit Inst-st- Rnst Jour
vclsen blcn lsilllnkst af lnsanis Fcrdt«r, riqtianal as forslielliae
Grn »Es-« ’?«·-;lnslm Sclntlxe nas- traM sink- dnnokmtifkc Ihm-, :
ikkg sdt flnlt al, at lnnss enrste Vnrn blcn aist ind i en Win
deij somile on s-n Wann fktthc hcddc Fm Seh-Hast Art-ds
tlch Vinac Mandat-c sitt ilke Wart over fin Sen-s tilknnnnendc
Sonn-Hab ., snm ban satte Pris paa den dygtige Viae oa
meine-, at E tmnaanen nn en Gang alligcnel var hanc Skla
get-.
Det nac i Grunben heller lkle faa llcmt nnsb den namh
Sn.:1lke, en eacnligDrankek knan Inan like lallte lnnn. Hatt
hefandt sla lslot i en siadiq lille Nits, da deri var Wen Walf
ste Pflu- Sknld, kller tsettcre den Dunst-entsinnen at Scltnlge
Insel-«- lige over for aq bavde mean Frltifn
Saal-des- nafaa benne Alten. Hast nat aanct direkte
fra Nettcn til sin Statnkneive oa baut-e indtanet nnale
,, III-le Nat-blos tned Momenrade«, nventkt nat- lsekrlter pa
fqa NUMan Linde kommt-n inb.
Det tmr ikke Its-n nainle Mann laa nim» om den lmäk
pattllae Alusndtlk at Man-, Inen bnn knnhe ikkv balde dst nts
i den knlianme Volia, bo» Nienftand cnlnlsebe bam alt l»
Itvende am lmnä Son.
Du ban kotn til Wolss ka sna fln Sonn-» sidse b» Isr
get qnlslnsm villII ban rlqtlannk helft owns atmet bis-m iaisn,
wen en Gana ntaattc de non tale nd tnck bin-man, alles-etc
for Martde Skyld, og nn lad be samtnen an diskntnse So
gkn «
Maktltn var lmfblrktik kommen bis-n m snn nd- km
Gaben, at lindnnns var merkt-; bnn nidfte Col-st, lnmr ims
bed Falter Mr at find-. lsnl afte band-s lmn lmstptbinn m lus
flnttcbe naan at ais-c dct i Alten.
.t«·8nn all isle i t«nkalet, nnn i anfetmrktlssh lnmr Fnt
Wdlss Mel-»s- at onlsaldr fa, at berfm tm- lnm i d» tm
Ivriqt tönnniI Rast-Fa sitt Falter sidhe sammt-n Und Onka
BRUNO Hnn satt-r llg aanfkr nbennkrket nun e» TO « m
Umker
De to Mit-nd taltks imsnt aa tcnnnrliot lsøn snssd hinan
den
»Hm jm flim- l«"«a Friedrich, at ban man til Nin-silan
knalstis Sclmlp nn llon Ins-b ssaanssn i 9’o-«««ss·. » Nin-kor?
Fortsi Jlnsosrsh » Itsiltebkns Yanfn J Vesan nq Onnsqn
bmsnder Koth-s nndrr bang Fødbeh lwad bkoslknsr alle bans
Knnblkabns lnsnt: naar ban laqer en Ansamle telssnnkrek
man til Volltiet· on der blinkt lnaket tilbaae: »Er ftrasset«.
J Amerika » tust anbahnt-K T» flger H« pis pa« kwad
du kan, ca naak Reanskabct tscwvre lslat ftmnnetx bkvbkk be
flg Pollu- om det andet.«
Netizbndct kvsiede vaa Unwetter
»Der Teller de alle ach, on foa bsker man ille Inere fka
dem Ter bn its-. tie vinus Wink bvig det ais dem gebt?
Men Sol-a oa Elendiahed btyder inaen sia om at tneddele.
Det er ja bekvemmest for Fansiljkn, den lnirkk as weh km
siabede Faak, ag tdcnnter det meaet beit, beer den mäasie
en Von boer Smtdag lot lsons atme Sjals Frelfe. Tllsidst
derer oglaa det op.«
»Du kjendek vl not. Tn hat natnrliavig baaket dig
sanfte and-klebte sinnst ad. Fy stanc hig, ieg havde ika qu
taget via for en laa lnlam Jelnltl Til Mitteln stal Fyken
ille. blot for at Falk ilke flal sige, at du fortmgter bit Kde
og Mod; nun nnd rn tatvelig Klabning paa Kroppen og
tyvk Mark l Lonnnen sattek du ham faadan uben videke paa
Gaben, tom om ban lunde spise Breiten pg dritte Spuk
vand vertil. Nat-, det sibsie vil han tin-alte tidsnok komme
tll, men det stal itke bekomme gebt, det san hu tagt Gift
paa, Friedrich Linde l«
Bubet lagde stn bkede Haand paa Bord-l og faa grub
Ieube ned l sit Glas.
»Du lau have Ret, Wilhelm« bei ethaartm Men hvad
steuer du, am fes hapde trsstet ham og reitet ned tm Sta
itu es Armut-«
s · n-- zttitv Ilet h.tttt lltet, at l.ai: t::r
»F s, Wilhetnk den klitesonneten tvinget ntange Meinte
tlu til sliattetttis ilt bitte Ttendetne samtnen, slrttnnne lig
»t- ttt ittetts set brate, dett ltgges statuten. Lied Mtlitntet
Hm «- -n at holte Mittw! staunten tadet sen lWU IRS
nt Einst-, J: ilhtslnt, ret lttn dtt sotlade tizt wag lltkkls Nk
l. »in ttze ttt ritt-e det ttl nagt-t, ttxt tonttnet hatt tritt lti WE!
sitt, tttt th- lnfte as tot ltxttn, akt« tna et ktt Tit-net et
t.le essn Linie-usw«
,-"stt lnn d « ist«- ltste tttektet,« littttnnxtke still-Um
Exist« , »w« iet et bit-it im- liiktebatnetiz Ethw Anat
hatt et l.tpttt, sita tin-ne l,nn nied, ellet« tnenet dn, ins-geh nt
linst et« its Ittntne hitenxtdetnatttt sont bit, kstn ktntnåe Hein
slng -
tttt fstt l«. «
« T tt tiide onst-e det l)eldigstc. Satt ltenge hatt ti«tt« llsv
»in-pha« ined est- blanke Kttapper, tttnde det jo viere ttteget
t«att, telo unt det san slttlde vate et Par Aar til Brhllttpek
Mett tttt«-' set tilde jo vtete heldigst, sigets jeg, tnen i den
Sltt«s:s«1i-tg et pienentinttnertte so tettt toasede. Ttsor dtt
vit·telig, Singt-r, at htttt ladet Ernst labe, sordi hatt hat
sorgte-bei sitt? Jn, hvicj det var paa et and-et ltvindentenne
ste, dtst tun selv de bedste ikke taale, nten dette her ». Ja
giltst-e ist« aaar hant, desto sastere haldete httn ved hinn, og
dexsstssr tilte det ogian viere tnig tin-H, ont han gik direkte til
Acnetika, san hoter det hele op as sig selv.«
,, Zaa katt dn liegge dig intellent ntcd et trastigt Ot«d,«
sagt- Instit-.
Schatte ktoede ftg bag Dut.
»Oui« hat« atttet noget ester sinModet, Friedrich. Saa
dant et Lilit. Du ved not. Min gatnle slog altid det kraf
tizttte ist-d tilbage — saa jeg har sotsvoret at anvettde det.
Og litnxte t«aa Magt over for et Frttentintatet — soil Men
neslet man taki-e sti, Friedrich Linde, og ttaat Martha as dett
pttns gltssdettnadiithed oil begaa cn Dttmhed, satt er det bedre
end .:s tilagikati at gsare sig styldig i ttoget flet. Staah
Ftisbtittt!«
sinnt-ihn reiste sig, hutt hat-de knnnet hat-e htiert Ord af
Saat-atm, thi de ta Mattd troede sig alene og talte dersor
tetnnteltg hatt.
Hatt git saate nd, kont ind i Gjtestcttcerelset sta Gaben
og lind tin Fabri- gaa tned hieni. Htttt nndgit at se Ottlelen
l Unsinn-t
,»’tt, tttt slal jeg komme, tninPtttte,« sagde den gatnle. l
»Mit ttt dtikte et Gleis-? Natt! Ja, san god Nat, Frie
dkitll ! «
vHatt git neiget tnngt og geeb Pigens Ann.
Pan Gaben sagde htttt hurtig:
»Du oilde jo til Retsntadet, Faberz hat dn vieret
du«-«
»Ja, mit Bat-n,« sparede hatt gravitetist. «Det var
nteget haitideligt, de har givet hant ett Brtnnmetttr paa tre
letttttedet.«
» Tet ved jeg — lod hatt til at vceke fattet?«
» Saat en gannnel Rometn Hatt er ikle saa svag sont
bitt F-.ttter, Mattha, han tager alene Kantpen op nted Stint
nen.«
statt blitttede med Ojnene og stelede til Dattet·ett.
Da htttt itke soakede, vedltlev han:
»Der gives Ojeblikle i det menneslelige Liv, tttit Bakn,
hear Monden helft staat ene paa sine Faddet. Nei, nei, lad
vate, im ntener ilke tnig selv. Ofeblitte, mit Bam, hin-r
en Ktiixtdeg Paahteng synes og ligesom den Kngle, Galeisla
ven latet- ont Benet. Nei, ti stille, jeg mener jo ikle dig,
mit Lan-. Og en Kvindes Ædelmodighed er i saadatttte Di
eblitte aldeles spildt, den bliver nok estimeeet, nten anset sor
en paatettttgen Velgiekning, hvad der sont bekjendt ikke er
nagen ttiekelig Velgjetsnittg. Dette er en gantntel Stoflillers
« Bettttkt·tttittger, mit Lam, og Skotnagetvisdont staat- lavt i
Kttks, mett Stovlee tnaa etthver dog have, og ont det, jeg
hat« sagt dig, katt tttatt vel hatte en Mettittg. —- Naa, lad os
saa lotntne op ! «
Da Mattha vat· kommen ittd i sit til Gattiden hellg
gende Bat-eise, satte httn tig paa Sengekanten og soloede
.L1tettdert:e.
» Pelv otn alle sorladce dig,« hvidskede httn sagte, »oil
jeg bog i«te aiate det· Det var en daarlig Kjtetlighed, der
ikte en Gang knnde ttodie dett iorste Stotnt Og hatt elsker
tnig :a.«
Httn satt ind i et lille Spejl, der hang over Ser
vanten.
»Ho» jeg set bit-g og daatlig nd, jeg trot« ikle, der er
neiget, sont hut·tigere gior en gatnntel end Sorg. Og saa
kommer Aarene til — det vil vare lange søk vi latt giste os,
tneget ltengete, end hvis hatt ikke havde gjott det. Otn hatt
da elskkk tnig endtttt? —«
Der gik sent et Kuldegys over hettdes ttnge Stilkelse,
ög httn begyndte hurtig a« kleede sig af. Jmens grublede
httn ttafladelig videke. ·
»Hvis Faden-n tnt havde Ret! Ett Bytde — nej,
Ernst, en Vytde vil jeg ikke nat-e for dig. Kan du bevtege
dig stiere ttden mig, metke jeg dig blot ned i Dybet, saa stal
du one sti, men hvor stulde det vare muligt —- de sorlader
dig so alle, selv din egen Juba-«
Marthü tog en lille Guldntedaljon stem, sont hutt bar
paa Brystet under Chetnisett. Det var en Gave sta hendes
Foelovede og indeholdt hatts Billede.
»Fotelstet var hatt den Gang, hatt gav mig det,« hvi
skede htm. »Jeg vil ikke getennnö mig, jeg vil vedblive at
viere stunk, saa slippek hatt helle: ilke, og det skal were hatts
Redning. Aa, du klare, stttkkels Mand, ntt slakker du alette
om i det store Berlin, kunde jeg blot tage dig i mine Arme
ög ttykke dig til mit Btystt Hvoesor er Berben indtettet
saaledes, at de, der hat bittenden Esset-, ikke matt viere sam
men?«
Hatt slukkede Lampen, lagde sig i Sengen og soldede
handektte under de mtrke Ilætninger.
Estee Daanden lagde Staunen sig i heut-es Btyst, og
httn lyttede end-tu en Stand til Regnen, der begyndre at statt
mod Rudern-.
»- tt tasnket itan MatthaW Miit tet Rachele et det tiel
»Te- er tusindet hjemprc og :Idswb1e,« hvfsskdk hUU «
fu«-ZU » Tu kzate Gub, vi man ikke imme, mmt Nt M
Gang ikte gcmt akkurat son- vi Inst-r der — ——«
r cg Ist-neu listede sig over hendc og Mk VAWH TM
er.
salzxcttnh tieni klar blinde ja hangswkspka
« dick-«
heim! «
Lan lteo Binliupet seiten Dom our i:nir-.....
tieogtnne »Als-i xllntste sein Aar gil. L »Was w fl«
i Tuntitstq«:ilt.i«5sut : t :;U0» Mai-f. ;-txskz;«.p«m"1«:t
Zei: m, beide i ,’e::;-d:·iclzt·tragse paa tredie Sal, e-: I
;«. sei-. LIastelicL Tonhof lpasde meine r«1.;«-z«.,.«s«4
s; zitglnsk t en Hi Fsptttckdetne for at spu» Häk- "·«·
si-. -;xl«, mcn Juli Lenttdi nat- deinnod. ««:
,3-i hin-: does Leise i en mittenqu Um; .. «
»z;;s.-.s Hm- tiinexcollenacr wende-, otn de, im HH
Nr Inst til at sage Ltloo, Og sM spukt
tx.
Use-i tzkine Jndksaly deraed nineer vi de an Maxifo
In, det rat newp det, htttt nl Tid tax-e m
Muer lsnn haude intet Liegt-ed ont Penknneiz z: »
Pan rette og tneget andet ttknkte D
sunit git hie-nnd
Der hande dankt en, der i Lioetg Nod lxwz »O
hören i nassen, og han dleo nn stde us « Etm h
z«
s»l)n, u ils-«
« ling
Tet kundi- og inaatte ikke vcere attderledex3, dkk W
ikte i Dommeln inen i de Ontstændigheder, der band-M
beime
Det var ogsaa et soeialt Spørgsntaal lige W M
og vanskeligt sont alle de andre-, der netop paa des-Eis
gyndte at satte alle Geinytter i Veveegels
ikke saa stinkt steni i Dagslyset, man
den dannede, as Entbedsinanden, at
male-.
Tonhof steg op nd Trapperne til sin Lejti
sen var tcendt, og man knnde lasse de forskjclligk TM
Det var ogsaa en Skala, der gav noget at tcenle ova·
Beletngen baede en Manne-steh der i Grunde-tatenka
vcn rig og nu spillede Nentier; den nastc Etage Wde
Lejligheder, hvoras den sterste blev beboet af Husejkk
den ntindste af Prokuristen ved et Banksinna; M
Sol boedc til den Side Danhos og til den andeka
Prenticrlejtnant i Jkaanteriet.
Da Danhof lnkkede op, loin Fett Tom hlxmp
Korridorea
Hnn nat med sine otteogtyve Aar en sinnl, nppkz
strendc Kninde tned blond Haar, store grau Ljne ng k1'
seligt Titel ont de syldige Ida-der —- i en elcgtnnlil
nilde hnn neckke Optttirrlsotnhed paa »Untcr den Linden
,,.tc-.«nnnek dn endelig?« sagde htm. »Tc Nek;
er nassten ttte til at holde nd, og i dit Vierelsc liggn
hel Bin-le Akte-r igjen. «
» Nt ci« titisners Atbejdsdagen, kjeere Bank-» j
hatt stililendc.
»Mei) en Mark sont Løn i Titnen.«
»Dein uendte ined disse Ord Hovedet til Side, ltt
itke lnnde kysse hende. «
.,Maden er natnrligvis soeben; du lunde c
gjore lige sont dine Kollegaer og spise nde naar derer
nie-den«
»Nam« det blot ikke kostede noget, inin Stat«
,,")lltid de Pcnge, de Bengel-«
De gik ind i det mellemste Vierelse. Det wider
ag bedst ndstyrede. Til venstke lau Donnncrens Arles
relse, til hojre Dagligstuen, der tillige benyttedes som«
og Bauten-te
»Du bar ladet syte i her?« sagde Tonhoi ogilt
Kakkeldvnctn
,,; a, natnrligeisz det er jo Torgdag, og Hi. H
konuner i Asten srsi at spille samtnen nied mit-J
Donnneren nittede.
»Du er rigtigt, det havde jeg glemt.«
Eiter en noget nbehagelig Pause tilfejede Mk
»Na er det ogsaa snart farbi, Tom; ASsCSlM
sitt Aisled for at leve paa sit Gab-II
Frn Dom slod Ined Pl;.)ggen vendt met« iin MS
ordnede nogle Noder paa Klaus-set
Bed de sidsie Okd for hnn samnten.
»Hvoraf ved du det?«
»Don hat« selv sagt det til Tinktur itkiedennnntr
Hnn kastede Nodetne hen ined en llcklkltl VWSM
»Mig kan det viere ligegyldsjnt« mine ;7.inllleM
for stive af ttjakkenarbejdeL Veliaztet M M UYW
It Tagligstuen nat Vorder dtekket flnijlthll Risik
Ter var Olsesteg Ined Kartoslei·. PM k« samkm
havdc den lille treanriae Mat- apstillet til Wimis Ia
knn blen et lille Hier-te tilnnus sm« FUMW J
havde tnsinde Sporgsinaal ng Lnster, Akt Tmäw
asbryde inclleni hver Mnndfnld for at limle »
T via handc taget en Voa og lod fMl h""1ck««’93
den tiertte Monds Ansigt seistntraadte itsde VM
et Titel as Mishaq. »
Alligevel kyåsede ltiin cftek endt Maalnd diskle
de friste Lieber ca reiste fig det« paa f« CI W mä
Viere-lie.
e, Inen distrqu
forlangte W
han skUth m
ghed I
·
, - « itttkk
» Der er agi. .t lontnusn et Wien til dia,
»du lilltter Paa Strivelimdet ved fidle « l«’"·«W7-.;q.
Tn Tonlscsf totn ind- i sit Vanlse 'T« kWHl
M fu« W Mk L» »Um-n ljan lnnt Hinweisle
Behag, sont dog ikle nssr ftifesk en in.1kthsp«e«:«;«
Ogsaa naar han ikke liaode nonet psttltmsnaetskck Ums
holdt han sia helst like-, nten Nrnnken l)e1"1""«««««:?
ven han« rigtig klar. Bierelset var W im klkgamzlä
Moblerne var betrnkkct ntcd billigt FAIWHW MU
af inange Aarg Slid. Alle Tanhosg .ttnlles,!(ts’k Netz
fulde tnoltlcrede Lejtighedei Ined ndslaaineikklkkrsMk
og blode Ttepper paa Gnlvene; has VW H««"»B.
kiste Sigm-euch inedenss Dmlhvf fklappcdc si« Mng
Tobak tit en Mark Pundet; og nlligwcl «« W«
Donimeren satte sig ved Skrinebordetxtluls W
ter til Side, blceste en tnasgtig Rtlgssy M M M EI»
Dei bar intet Poststempel og ittkcc Fri«"m««« W
saa viere bragt as et satligt Budi Wzkiilt
Paa det tykke Velinpapir stod Wd Wa
staver tun faa Ord.
(-erts«k"s«)«
Vilsfwtot Tonhot tun ettei diagn-stets Stettin-til Umg
tdnJ nn. et l)1t-1nad. .t;1.itthtcttllek;ttct txt-Jacke i»;.:t:: et satt
Ellttte ng gtc teteittt en t en Einundein. Te PRINT Titkk !
Liirtgtnedeine at sptfc samtnen i in :tiett.-intatcun, di den fette
Licidkitg hjennne ikte faldt t detig Eitnxgx sitt-M I TM Op
ssxstdrede de Astegsor Tanle til at jpise inei, ntcn Tonhof
Ufting det, da meinte-, at en lille Spasetetnr eitct tet lange
Mode vilde viere farinstetide, satoottgt nentede hatt-J Hittilll
ljatn hie-time tned Middagen.
Den egentlige Grund til stn Biegting angao han like-,
nien tnan kjendte den tet godt og prediede hain derfor ikte.
Donhof ejede intet øg inaatte leve nteget sparfonnneligt
for at faa det til at flaa til.
Sotn Satt af en nbetnidlct Landsbypmst ljavde hatt
valgt Retsstndiet paa en Tid, da Udsigterne for de nnge Ju
kistee var fotholdsvig gnnftige, nien i de ni til ti Aar,
der niedgik til Universitetet, Militeertjeneste og Sangs-errat
bejde sont Fuldmcegtig, iorandrede Tingene sig fnldstændig ,
og den nnge trediveaarige Assessor havde Udsigt til at ntaatte
vente endnu site til fein Aar paa en Ansættelse sont Daumen
Hans Midler var ndtainte, og han havde knnValget intellent
at blioe Sagspree ellee gjøke et rigt Parti.
En fka Fadeken arvet Frygt for det uvisfe afholdt hatn
fra det farste, ellek tnaaske det Tilfaelde, der satte hain i
Kotntnercerraad Bunds Has, allerede havde beste-litt over
hatt-J Skitebne, for hatt selv vat- bleoen eigtig klar over sine
Platten
Hatt elskede Tom, den vclhavende ttiabntands eneste
Dotter, for han endnn havde Attelie otn Stett-reisen af
Fadcreng Fortune : tnen han var praktisk not til at prisc sin
Stjcebne, da hatt et«farede, hvilkenMedgift der tunde nentes.
Saaledes var hatt-Z Kjierlighed ideal i sit Udspking nden
at hatt behavede at bebt-ejde Iig en npraktiss Daarikab.
Qnt den Folelse, sont FrakenDotn kirrte-de for den nnge
Aeifcgsot·, hoilede paa santnte Grundlag, knnde ntaaske iynes
tvivlsotnt.
Jndviede paaftod, at den unge Tatne bat· et altfor sink
vett Korset til overhooedet at kunne besidde etHjette, inen at
hun forlovede sig tned den ingenlnnde stnukte Asiessor Don
hof, tydede paa en vidt udvitlet Lisegjerrighed Hun vilde
viere en hajere Embedsinands Fruc, hnn troede, at Danhof
tned sit kloge Hat-ed vilde gjore Kaetiere ag —- Dora Land
sagde ja.
Naturligvis blev det bestetnt, at Damhöf stalde blive i
Berlin og afvente det Tidspmtkt, da han tnnde faa et Ein
dede i Residensen. Gifte sig tunde de ja gadt —- ved Hjielp
af Papas Stilllnger.
Tet var altfannnen meget stnnkt og gödt, aten katt for
Bryllnpet gik Papa plndselig fal«lit.
Finnaet Lnnd ä- Cö. oplastes, Kotnmetcetraaden dade
—- Dadsaatssagen ftk tnan ikke ncermere at vtde otn — hans
yngre Broder reiste til Amerika og man ventede blot paa en
Dplosning til.
Ai Forlovelfen naturligvis.
Og nu overrastede Hans Danhoi fitte Kollegaer, Fore
satte og satntlige Sladrekredse ated en Beslutning, der be
gtibeligvis var fuldftcendig vanvittig, tnen fotn man not kun
de vente af hans ,,ejet·dotnmelige« Kamme
Han erkleerede rent nd ikke at ville hceve Foklouelscn.
Der gis en nhyre Rsmnten gjennetn de foeskiellige Selfkatts
Iredfe.
Denxttnge Pige defandt ftg tnaaste i den ejendonnnelig
ste Stlling.
Tanhof havde ved sin tedelntodige Tante natnkligvis
ikke taget den Mnlighed i Betragtning, at hang Besitz: Lug
kunde ftaa i Modstkid til Daras egct Luste. Hatt var jo
alene den givende og htin den tnodtagende; naar hun tidlige
re havde elstet ham — og der tvivlede han itke ain — saa
ntaatte hnn gjare det iaa meget tneke nn.
Han glemte tigtignot, at han ikke leengere haode Udsigt
til i nagen nær Ftetntid at kunne gifte fig tned den fattige
Pige, hatt betcenkte iste, at den tnappe Jndtægt vilde paa
lcegge dein begge de nderfte Jttdstkiekttinger, hvortil den nnge
Pige hverken var ovdraget eller haode Anlag, tnen frent for
alt undgik en tneget vigtig Otnstændiglsed hkmg memh
sotnhed.
Dota Land var elitoceidig nat til nden Formue at kun
ne sangsle en Mand. Ogtaa en rig Mand.
Saa lcenge hnn ielv var tig behooede hun ikke at Um
fcette disse Gaver, nten under de farandrede Fokhold Uitde
det viere viere praktisk at ndstrcekke den intnkte Haand eftkk
en tig Friet.
Og denne Haaad var ikte fri. .
Det var ikke ntnligt at gjare den gode Hans hkgkjbehsgL
at haus Ædctmpdighcd snt ine btev opfamt so-» sqqdatts
Naar Dora suktende talte oni forandtedc Fokhotd« san
afviste hnn harmfnld enhver itte ndtalt Antydning qf Om
ilag i bang Fclklspki US httn tnnde da tnnnligt aabkm mod
sige dettne Opfattelse,
Dame Dunst PW ÆS UWVC flete Aar, intidlettid var
Ditthvf fu« lykkelig at echolde et Konnnissoritnn i ngljn
der indbragte hani et hundrede og hatvtredsindstyvk Makk
am Maaneden, og til denne Lytke fluttede sig en stpkkk« Der
blev nemlig tilbttdt hatn et Einbede sotnDomtner vedL
retten i Berlin.
Von tog ins-! d-.., men falte itke den Lykte,
under andre Omsiandigheder vilde have varet pp
thi hvorledes sittlde han leve siandsmressigiM
Yedo Mart.
Og at hatt nu maatte sitte sig, spntee ham old-les sele
subs
fvm hatt
iyldt af;
rlin med
