-..--... F-.
« L« "·" , l
i
Ist
sele ;-k-«"-2«Ilz«ll«gz.s·s »lis
R o m a n
lsslit stunk mle
H, » littiikslill-.t»tnt«lssi,
l?ls.ltllsl.)
Da still Noth-tm tout ind til :llittiedda, fasldt hun
den-le belljlkfthcl med at lckglps wal- Saglsl l tin :)tejietasle,
tltedettsxsomfkmnattftmngle lig for at lttkke den stokeKussett.
Nozicdda vat« meget bleg.
»llttdikyld, ljctre Fnt Nothltrth at ieg lob Dem bilde,
men jeg hat tige erholdt cu Eflel-tsetntltg, der totltger nttg
tll Ijebllklellg at reist-. Spme mig its-, hvorsor, Monat
her Bkug ior mig. Jeg toller dem meget for al DetcssGods
heb, og tlulde jeg aldktg se Dem lgjen, hu glcm ntig ikke og
tmtk oft-s pim mtg t Der-S Banner, leg tmngek til den«
Oendes Stimme skjcklvcde llbi utd de slvste Orts
,,chkte Blum leg tun ltke tmle ksig ltlbage, war du
vil reif-, mett er vet lau pluumngenve nsdoeudtgt; husk pau,
ett Reife am Nlltlcn, gantkc alr-le.«
»Du man vlrke fltaledecl zolovligt er Nimmt i Ber
lin, og Ilaur jeg tagct used Jllloltlh er del ikke fua taugt.
th De htlse de andre, lplclrll stammt-h fm tttig.«
somit-unt kom lud unt-n
,,Bltrottcssl«, Vognrn cl· ljolt funk«
Endutt m Gang lagdc N.s.ztedda Ime Anm- om zur
Norbhcinlö Hals — Flut-n solltest ltettdeg Kinder mu- fuglige
s- dereflek gik hun ltcd ad Etappe-L
Nebettfor stolz Ltndctk
»Barmtcsic, Dr lllludn til-l, ut im folget- Dlsm til
,Batlen«t«
Hatt nickt-de laut-, iucu ztu Nokdheilug Blik stllglc
hcttbc llnslcillltl Huoltheg runde Linden tilde Bested out
NEU- lmLt Afteij Lg hlmt htllt huodc været i en under
kig Cmdgbcuegclflq lllt dlst lllude htul tkkc blive klog pau.
J en splstl ttlnoscg ttllpc i Jlloget til Berlin lud Na
zleddll uled Hemmt-n under Vol-edel og et dittcrt Smil om
Leber-m
,,Tulst et .ttlt, lltmd jeg havbe kjlrmpet for i de lange
Aal-; jeg n- slt·asset. Moder« du stttldc ikke have prisglvet
tttlg den «chtltoitkttistg. Der tot-eiteln endlnt en haard Komp,
»ti-— ltlltthle«. Notwle Mod! Vi hat« kostet alt overBokdz
for isn Gang-s Styld tlttl mit Hjem have det første Ordl«
Oet bin-e Sinil galt Plndtt for ct neudeligt blsdt Tut-,
der gav hetldess Anstgt dobltclt Buhl-. Httn mumlede:
»Halt otl lilllilus mig, san blivek jeg lylkclig.«
Toget blltfte at Ell-d, Sucslokkcne daniede om det, lag
dc stg paa de kllnt opltistc Pindus-l og full llysgjetrigt ind
paa de Melmcsklst, dlst lob sig splc ltolst of den tust-te Roms-.
12. Kapitel.
J det starke Sucvejt iled Notdheim hurtig as Sieb ined
Danderne i Lonnncn og sienket Hauen
Det var to Dage iiden at Nodiedda havde fokladtWalds
heini, og end-in gjo:de han sig Bebt-ejdelfek over, at det var
band llhsfligbed, der hande jugei hende bott
Hnns Moder hande iortalt hain oin hendks befyndetlige
Opspiiel, han sein huvde ikke set hende. Hain kunde bei jo
viere ligegyldigt, oni hnn reine euer blen, nie-n inen bei var
hani en nbehagclig Folelse at have forneemiei sin Moder-Z
CjeelL
»Weil-han« ior Pollekk Hokus lobe-r du dog hen
web den Fon? J en halo Time hat jeg lobet Vejket of niig
for nt nna dig.«
Nordheim blev over-raffte staaende og oendte fig derpaa
oni, soa bwd han nd i Lasten
Der kein gnnske rigtig Grev Linden fokpnstct og ined
sahen Pelz.
»Ja, nien Kietke, hvokfok hat du ikke kaabt niig an no
get fak; jeg knndc ikke tro, at dn vilde ber dette Snevejr
TrodsJ
»Jeg kocn ogiaa lun for aO opssge dig, thi et gaminelt
Dkd figu: Konnnek Miihanied ikke til Bierget, nan Bierget
komme til Miihaiiieb. J to Tage hat jeg forgjæves spgt at
fiä dig i Tale.«
O «Naa, san iag int, jeg ved godt, hsad der vil komme,
stal jeg sige dct for dig?«
Linden blev stanende og san nied et Sideblik paa Ben
MU.
»so-w inenck du egentlige Jeg synes, vi atter en
Gang grundig Inisfoksiaar hinandm Hvad ventede du, jeg
tilde sige?«
»Du ved natukligvis om Varonegse Bienecks pludselige
Uftejse og vil fortalle mig, at jeg hat været usorsparlig nar
tig niod niin Modus jSesi. Det ved jeg godt few-«
»Dir Hugo, jeg forsiaar dig ilke. J hvekt Feld hat
det, ieg vil sige hig, lige faa lidt at gjøke med Naziedbas Af
tejse iom ined din Uattighed««
Norbheim tav og venkede, at Linden stulde fortseenez
hqn vidste ikke, hoad denne nn vilde hinn.
En Stand glk de ved Siben af hinandenz det var pim
kigt for Linden pas ny at knytle Samtalen, men her var itke
Indet for end at begynsr.
.Jeg man opklm en Mlsfotstqaelse, fom jeg first for
nylig er bleven klar over. Du huster not den Uften l Nor
M
denn-y, da« W sitt-langte at tats- nted dtg oxt MIWUH NA?
Saa, lsb bot itte faa ttckklt !«
Nordhctsn var jtaart over i et hurtignc Tempo
,,Stat vt ikle hellen- ti-: ont det?« spnrgtc han kotdt rg
afvtsendih
,,-’("e:!«
Linden muri-t- mituiisl pan Vom-Ich e
»’«s.Hit1-ss-k—«fke, tu jex den Nnnzt hnvrc tagt thktlk
ums-. Jct asstmnskic d;z;.1tt-tt(slt"ttttd, tout jcg ilkc tttt tttl
« lmorc thut, min text niuns ki-; mit Lftd pun, at jeq tndnl H
sog »Ist I sur tidcn ilkcs hat-de nogru Attclje ons, huuit dcu ;
Futmgirc t-.nttnt m« sen Nauq jcxt stk at vibr, nt Bie- l
: ncck illcs Morde strenntndt i hcndeg Gunst, onskedc jeg unget, -
at hnn tritt-e fomnbte stn Ost-sprich tht fm et nndet Hotted »
itntkus stauen afvendw. Forst dtn Huftrn selv meddelte mig,
at hnn ttnvde viktet t Nordemey under det Navn. Det vilbe
jeg forttkllc dig.«
»Ja, men jcg begriber ikke s-—«
Nordheint faa foruirret paa hinn.
»Hut« hoc-n og hvad vilde du da advare tnigY
,,Vt vtl ikke tangere anklage nagen, Bieneck er gift, Na
ziedva hat-, hvad jeg sikkert ewiger-, sorladt Waldheicn for
bestandigt, hookfok bestjæftige og nuke med dem? Og end
nn et; hvis du vil folge mit Raub, gaar du direkte hie-n og
uvfoner dig med bin Httstnt. Menncste, hat du ingen Ojne,
iet du its-, at hun lidek?«
»Ich du ikke, at det er Bevidftheden otn, at hun lidek,
der pinek og plagek mig? Jeg lau ikke bringe hende Lin
bking ksg Hjcklp, for hutt elsket mig ikke.«
Hang Pande vat· furet, en Skygge laa over Dissens
,, Du godeste Gad, er J Mennestekl Nordheim, naar
du en Gng komnter til Fernqu igjen, vtl jeg forlange en
Gjentjcneste of dig for alt bette. Matt tnaa jo formellg sw
de dlg Incd Hovedet nmd Marm, for at du Inn se. For tre
llgek siden sagde bin Husltu til tnig nted et fort fortvivlet
lldttyl: »Mit! Mund elsker mig ikke niere, det er for scnt!«
Og nn immer du: »Hut! elfkek mig ikke ! « Jngen of jer
kan sc Ekoocn for bitte Turm Hoad vil du ntt gjorc?«
thdhtsim hatsde et Ojeblik trykket begge hans Heender,
tnen nn tob hnn Mttcn tilbnge ad smnnte ch, sont hatt var
kommen.
,,Jeg man hie-n ttt yendc!« lod dct ntydeligt gjennem
de Wirtslan Sncstjetch og Iort efter var den ntprke Stil
ketse foksvnndeL
Linden ssntttc stille og gil selv lattgfontt ttlbage til
Slottn.
»Na stum- ogsaa sinnt cnin Tinte; jeg hat« længe not
vitkct for andres) Uel.«
Hans Ansigt blev alvot«ligt; han var ingenlunde iaa
silkrr i sin Sag. Fernonde havdc uok vceket mindre assejende
i den sidste Tib, Incn alltgevel ftygtede han for endnu at
være tangt fra Manlet.
s
Nordlieiin sagtnede sinc Sk1«idt, da han, efier at hin-c
liigt Hut og Inika inknnede sig sin Hnslrns Verrelse. Hund
vilde hun, hond km der i Grunde-n fornndket ved en Sam- ;
talc Ined Linden. Kunde dcuue ikke have taget feij i
Illlligencl gis you ind. (
Viola vnr als-ie. Bed hnns Jnvtmden san hnn op fra
sin Bog, iom hnn pnn Grund af det begyndende Marke hav
de inne lieu til Vinduet.
»Hm-r Inn du liefe, unar det er sna inorkt, Violo, dcx
mun Unsre skndeligt for dine Ojne.«
Linn lnkkede Bogen nden at spare, og det var hain paa- l
findende-, hvor tmt og ferginodig hendes Udtryk vak, da hun
gik hen til Vorder.
»Jeg vil mnde Lampen; del begynder at blioe Iiipi«kt.«
Han lagde fin Haand pna hendes, der endnu lna pna
Bogen.
»Von libr, jeg vil gierne feist tale med bis-«
Hun mo, inen tog ikke Haanden til sig, soin hun nylig
hnvde gjokL
»Jeg hat overlagt, at vi Innde tilbringe Vinteren i
Sydeu, fokndsat at det passer dig. Jeg tror en Gang at
have hort, at dn endnu alvrig hat set din Modus Fabre
leind.«
»Du er san god l «
Petibeg Ojne lyslez det havde altid meet hendes index
ligste Onsse at se Jtnlien.
Han inv. ,
Et Ojeblik hetstede Stilhed. Jlden knittebe og flam
knede ög tust-de nn og da et Scher paa de to, der var hinan
den faa nær og bog var adskilt milevidt.
»Hugo!« Dendeö Stennne skjalvede lidt, tpvende koui
Okdene over hendes Laber, »jeg lod for nylig bin Bau libe
svaket; vi blev foksiytken Jeg vil,« nttek tøvede hnn og
tret-S bet fretnliydende Motke knnde han se, hvor Blodet sieg
op vg fatvede henbes Kinder, ,,jeg vil foksoge at gjpre os Li
vet lettere.«
Han traadte hurtig tin-kniete hen til hende, og idet han
greb begge heiides Hændcr, tmk han hende ined hen til Vin
buet og saa hende forstende ind i Aiisigtet.
»Er det big da saa vaiiskeligt?« spurgte han sagte.
Hnn svaeede ikke; hendes Hoved sank blot dybete neb.
»Violn!« Bedende, bpnfnldende lpd hans Stennue.
Var bet vitkelig den Mand, for hvein Livet ved hendes Side
var en Plage? Nei, af denne Steinme lpd der niere end en
Ben, og hun maaite vel have forstaaet bens Klang, thi
laugsonit lIftede hnn Hovedet og hendes Blik msdte haus.
Og der, der var det Blit, hein hat-de drsmt om og haa
bet paa. Kulde og Brede var forsvundet, og chrligheb,
brandende, faliggjsrenbe cherlighed lyste nd beruf.
»Min fpde Hnstrul« Som et Jubecstkig lsd bet sen
hans Lieber, hnn löd heim leylle hende til sig, og da slyns
gebe hun sty og tilbageholdende Armene om hans Hals, og
en M, taarekvalt Stemme hvistebe hinlign
«hugo, tilglv mig!«
. I
—
M
Nu U Undkk Villkkc.
J Berlin linlede ng peb den bildende sind otn alle Ga
delzjocnel. Inn-n mkltede neh, on hvem rsn lkke inn- konn
gen m ..: unsre ndr, Iknnztc n.; Man
Als-d nd »Nun-r den Linden« rnllcdr en elcgnnk BRU
anl Hosen is-« ci liilc n.-." en nnnukfct scxoils Ulllkssl MON
gmxn unlnugn lewigclkcnct lVogncm Butsu W« Jus-M
bn Wunsch Hnn jun lleg ng met nd; merke kjnc lklkH «
Its-« -::.D en exkl-n Nch
Vognrn Uszcrse nssz no en Fidennkx og dvlbt for-W St
uf kss Its-. Hilfe-. Äsor chnelrn tunc-e komm-.- nck, lnwpe
den ungl- Tanxc jelv nahm-: Bognreml on ringt-i pna Mol
ken. Zunxt lplco cn Tor lnkkct op nf in nldre lionc og illu
;·n«oen nannte ind I den nplyne stotktdocx
»Huox--ncd tun jcg tjcnc Teils-«
»Um Hin Schwanberg tun-«
»Me» an, ved Te lkte dct envnu, jeg nor hele Byen
tnlcr otn den«
·'«;eg ved lkke noget nndct, end at det for to Doge sidcll
blev sagt ung, at He. Schwanberg bocde den«
»Ja to Dage siden, ja, da var han her ogfua, nlen
slden sen Gasth at, den ftakkels Mand; i Gaat hac- han
skudt sig, her i vort Has; jeg ryster endnn of Skmk ved
Tanken bekom. «
»Skudt sig sigek De?« Nazieddas Stein-ne lud full
slændlg rolig.
»Ja, aa hvor det er sorgeligt. Han hat væket sinds
forvirret, siger Doktoteme, men jeg tror del like-. For
nogle Dage siden var enHerte hos hinn, med hvetn han talte
lcrnge, faa tosn de begge herneh, jeg lukkede op og horte den
frennnede Heere sige: ,,De siulde tilgive hende, Schwanberg,
ier De, at De hat givet mig disse Breve, del er nllerede det
spkste Stridt.« Men da Herren senere com igjen om Afte
nen, san han paa snig og fagde: ,,Fru Buch-ter, nn er det
snart fokbi Ined mig. Jeg har knn levet for et Maul; der
er snart ni Aar siden; i Dag hat jeg opglvet det.« Jeg saa
fokbansel pan han« og da han var kommen halvvejs opad
Trappen, vendte hatt sig cndnn en Gang om og raubte til
ung: »Hm-den sporger De im, hvad der var for et Maul?
ch oildc hævne 1nig.« Og saa lo hnn saa nhyggeligtz to
Dage eftcr haodc ljan gjort Ende paa sit Lin-«
Nazlcddn harte tans pcm Konens Beretningz da hun
var scerdig, trykcede Baronessen hende et Guldflykke i
Hanndetk
s
l
t
l
l
saa dtetttpede Lydett ttf Fttldctl
»Tai skttl Dr l)ttoe!« sagde htttt og gil. Da htttt kottt
J ttcd, piitcde Binden hettde Je- og Stte i Attsigtet. Mekttnisk
trat htttt sit Slots ttcd og sie-g it.d i Bogttett.
Attkotttttten til sit Hier-t, gik hntt ltge ittd ptttt sit Vertei
se, fotbi sitt Modetg Stilott, hoorfrtt der lod munter Latier-.
Bestttttdtg ltttt det ttlntggelig, rolige lldtryk ovet hettdeg An
sigt. Otttltyggeligt lttttfedc hutt Dort-n ni, lagde Hat og
Overstykte, stta svigtcde Firtefterne l)ettde. Med- et under-: l
trykt Slrig ttf Stttette og tiottl fttlot httn ittnttttett, og heit- .
des Negle dort-de sig tted i det tykke, tyrkisie Busoni-, der og- ;
Batoncgse Biene-it gtto i Dag ett af de Middttge ,,ett
petit cotttite«, hvototn Jttdoiede vidste at forttelle satt ttteget. I
Den forsie ttf Gjtestettte uttr Lust Sttbot«sky. Da hatt trttitdte i
ind i Salottett, fttttdt hatt Nasieddtt alette. Htttt unt kltrdt i I
ett tttt«velig, fort Rjolc, der stetttlttruede hendeg ltltrttdende
hoide Han og Arme. Det etteste Sttcytte, yun bttr, vttr en
hvid Gardettitt. Saborsky gik hurtig ltett til hettde og greb
beggc hcttdes Htettder, sont hnn stnilende lod hattt beholde»
,,Nttzieddtt, ttttttr oil De ettdelig tillttde tttig —-?«
»J, Dag, tttitt Vett, iot·ttdsat, at Oe endttn virkelig vil.«
Hnn stttilte, og htttt tryktede trrbodig hendes Hantder til sitte
Lober.
»De et« en Engel, Natiedda, i Dag tot jeg virtelig act
bettt erkltere, hoilken Lykke De httr skjcenket tnig.«
Baroneåse Bieneck trattdte ind. Hatt kastede et Blik
patt de to, da funklede det trintttferettde i hettdes kolde, staa
graa Ojtte.
,,Nttadige Bat-onesse. «
»Vil De ikke hellt-re sige Monta?« Hnn rakte heim
smilende Häattden, sont hatt kysfede, derpaa otttfttottede hnn
sitt linke, dyrebare Naziedda« fottt hnn maotte ttfstoo til den
flette Mattd. Noziedda fandt sig taus i Omfasttelfen, der
efter oendte hutt sig til sitt lykkesirttalende Forlooede og nn
derholdt sig tned hont, tttedentz hendes Moder modtog de ov
rige jSesier og med et betydttingsfnldt Stnil trykkede deres
Hander, idet hntt san over til de to.
To Dage fettere sit Grev Linden et Breo, hoori Nasi
eddtt meddelte hattt sitt Forlooelse, og bad hont meddele dette
paa Woldheint samt fortalle, ttt det havde varet Grunde-i
til hendes plndselige Afrejfr. Hele Breoet var holdt i den
hende egtte, lette ironier Tone, fotn hnn ol Tid hat-de att
vendt, specielt over for Linden. Knn i Slntttittgen ssreo
htttt:
,,T(ettk ikke for flet ottt mig· De hat vel hort ocn Kata
sitofenz den gode Bcslntttittg kont for sent, og De, der tim
der ntig bedre end alle andre Mettneskkk- De Mk Ogspll bske
dett Tilstattelse, ttt Naziedda Bienecl er Uettdetig ulykkelig.«
Faa Mauneder seneke hat-de Fru Saboriky vettdt sit Fee
drelctnd Ryggett for besiattdig. Der var intet, fotn kaldte
bettde tilbage. Med sitt Brodes havde hIM bkudt, og hock
ken Moder eller Dotter foltk san stOk ijlighed lvk hinan
den, at dette kuttde have bevtrget hettde til ttt kotttttte tilbttge»
Slutnittg.
For andett Gang var det blevett Sommer sidm den
Dag, da den ttaadige Festen i Felseneck Kirke otnbyttede
dettrte Titel med en andeu. J Dag lod atter Klotken i Fel
feneck. Mett hvor ntntttert de tttt klang, Beboerne fytttes,
det var helt anderledeg ettd den Gang. Oper m var der
glqde pyntede Mennefker, Æresporte og Kranic, an be
stfset tued Blotnster.
J Dog dlev Derstqbet ventet tilbage, kkm « M havbe
varet framende i long Tit-. Winter-en var tilbragt i Sy,
den, Fern-tret i Schwein, hvok mtm qu kmssu spmmm nnd
—
F—
R
XX»
Lin-VII Cl ÄNUWZUU N Nu Uc««chcc:1kii;t-7
Hzcmrzpt »Im F!:«-I!c1—.s dec lullckc Jszzkspz »U«
juant I ..’T1»:."c:!. VJWHMUU bruchs, fpp »z» « t«
du«-« u-. nkiis ; .I-«: ·.n. "««3«ll·nlltiu:, ·ci usw«
cn is .i« nie-I :-1.»:it«:-s, rtzmkc beklaut-As ; « »s.
s» -’
ks ;ka , 11 zk:"::tc.««N-1:i.ssn xkfx sk:;.-ks.- -—».z· —.. «
VII E»."l’lk11..’zisti"x!U«t!0’.’-(1·.!Xt«d:lx!sz- «
Int, ;-.!· ::«.- »Es , Vinx ju»v1«-ss,1:1:k.«
,"s. «: ».-(1.s!, Hin-ir- gnx s» z.,..
ULJ W F «::;:! II«’". DIE-Uhr sith FOHIL L.::-H Z
.H.: ;- Im offij Ic, un(;«.-.F««1mulunbr-. Jiss
«n-:;
p« muntre in! Is; UT ds-: ginle Rilke,
Ihm km Ums-cis fini- Zktfkclic N form
T k: »z
Ltc itckgxz 1.-.
histikkl Jus-Ums m: heilig-: Ihcrcsia l;«1pz»-.;sp« n
hin hnn111«"Ugl)c«t-«:»fuldr kasntingssttcnd, sog l)uo::(k«
faa List-lifka sent-te haude funbet Originulcn oq ZWH
Ideal i den nimksige Frokmk "·
Hnn fmkkede sig mktere ind til hat« og WWR
til den gnmlc Herumns Grav, J Nmkspbm of MHX
andeu, Forpk1gtcrens. Tankesuldt stimde Viola »Hm
,,.I««wem mon hast vel hat vers-et, den Mand« somzz
begtavet des-«
»Gud sfal vide det,« soarede Nordheim Mond-L
siakkels bitter sSjikl.« Hatt bojede sig frem og kygsm
Taster-te af hendes Kinder. »Me« vi maa vareham
neinitcelige, thi uden ham —«
Viola afbmd hanc fmilenbe: »Uben ham vaqu
bleven sim neubelig lykkelig, som jeg nu cr,
den unadige Froken.«
men kuii en
MKW
Fædrcncs Misgjcrningcr.
b n Asten i Morkninncn kenn en Bondc til unnk
og bno lgani nn! en Zannale under sire Link. Tnkn
noch nut, llli den opvakte Mond sont ole pan Deka
nied Spornginaaz til sin Sjcrlesorger snart om reikgs
snart oin andre l,5·is11le1·. Denne Gang snnno lscn m
Slkdnane nt lsnne sinkst ved at ndtrnkkc fig; san snd llnttzi
rokkede sie-n on tilbage paa Stolen, sor lmn enorlsqszb
Ined soratnodig Stennnr:
»Nu, br. Postkn. cr dct da aiqsmt at niin 1nn.d!le.
Tran ins aa liliuei dovstnni!«
»Hm-a ansnnwl xr l)an, AndelcsW
,,Nn er han halnticdie AMI«
»Halt knnke bog ncaaskc Mcrlet kotnsne ruhen«
«
»Nei, nei, raabts hnti soc·tvinlel, ,,L1·k-ngcns: a En
nie, og del er Init: .Zi«1)ld!«
»Den-J It«l;l"d, Lilndcrcsk Jeg sorstanr Dein ist-II
»Man jcg seinrile Paiionn al Ting, sen lrængn
dan til at tnle nd mn det der ii,s.·ge1· inig pna Sinle
Fader nikkede, og Bonden begyndtc langsonn Hm
graadkoalt Zteninie:
»De ver-, hom· godt nun Konk- og jeg lein- imle
den; vi have nrhejtsu samtnen i Jejcerlighed, og der iarn
ogsaa Beistand i von Hieni. Ten gladesic Dng i »oui«
var dog, da Karen nedkont med en lille Drenq, — ju, T·
jo selv Fader, saa De ped, lsoud del vil sige! An, lntk
hæggede ogpnslede okn ham, oi oare iige somBorn, das
de skistes til at lege"1iteo DukkenI Sau koitldkc1T1k,
han begyndte at kunne kiende os, og vi oentede hvekT
han skUlde begynde at stammt-: »Fa’c-.·« eller »Mo"n"«» -
det stele aidrig, sont Te ved. Tilsidst maanc ui iIWPEH
bet, hvor nodig vi end vilde, Dividste nn, at oorstaiteløki
var bsvstnni ! «
»Arie« efter sit vi en lille Pige, Te tun iro, detost
Ftyd, da vi isorte hendr pludie for forsle Gang. US W«
da ogsaa den klni«este, dejiigske Summe man can Wiens
»Men saa konc oet en Dreng igicll —- hUU VM
ftnm!«
Bonden torrede Soeben as Banden med sit stokerovl
nede Lonnnetorklæde og sortsatie: »
»Vi sit to Piger til, on de knnne toll-; alle ne II;
le og synge den lsele Tag, men Orengenc eke stnnnnel «
flk vi vort mindsie Baru; jeg stscelvede, da ieg iWi M
en Drengl Aa, Panor, vidste Te, hvorjcg hinw
Vorhcrre, huor vi begge, Inin Kone og jeg, list Wiss-«
tryglet den Altncegtiae o:n dog for dennc Gang at USE-«
set sra os —- Inen han vilzse ikke ! « «
,,T1·ost Dem Ined, Andeig, at Nnd bog hsk Wi«
Dstre fna Stennne!« sandc min Hader
»MiUeT Hatte, net, bet er ikke niine det er nnn JIW
hUlktdc Bonkm og nie-(- .s»nendrernc, ,,«Qtengenc, d-· M
Draus-, det u· miucs ! «
Hader san sokbaniet paa han« -
«H1sno nicht« Te med det? lFr dzr Angrg nxiT
stnncheoilk eie« «3atnik : «
,.)ic1, nei, He del! Men til Le how pM Mk
jegl)a1 at betjende: Da jeg nu var bleven klar over, si·
Hans ogsaa nur sinni, aik seg ned i Laden cg snno Wi:
tvivlet i Wel; jcg nich unsre alene Ined Borsiere-U 1-«"
at bede til hanc, nie-n for at sorlange Sinn of imm, Mk
dög knnbe nenne at uckre iaa Dank-d nujd mig!
»Og Ell-l sik jeg Innr! anlerne deines UITT
begyndtc at konne!
»Hk Polter, seq nor aldriq, jeg hat« IWU « ’
dög h« leg spm Drenz gjort noget Forscerdcligt, Miit
ksU kcknke W! Det var nnn Foinojelse at fi! lge «"««
kklppe Tutlgen as dem og lade dein flyve itinl Te«
ikg plUVselig 1 Tanker o1n, og nu forsiod jeg, st th M
Aus Dkkng hade spUdet, det skulde hans VIW Mc
saa mange Aar efter!«
«r US