Amt-M
essenqu
»Ju] Hm, ·.! Fc1«-3’.!.!Zu..fss:1«—itt.": I«I.:.:«In· IH tls «(··
get, fouldlul nt L-: ist«-.- NZUI Ist-» Denk t lH « «
Nilus-IN Inkk chn III-W - »O Umi- s tss Dust Dei-As
sig ttl NotdlIeIIm Nr nctvp st n Inn-P kund-.
»Na kmt im H ie, n dis- Wuscsi u Luxumtqz ; H
km tun-,
ttoedc at have fund« Hi Uudm Haus«-( sein H «- ;.«.
i
at Tut-o Oumu jkkks un fes-alle Wiss-« m . un «
»Hm-m It;;c-1·frt"f«
dehcknt j« Animus-sc Im gen uix
Maine- L ;1:c stinker in Anfe.
»Warum-nn- Vmusck hat« so sz iu innis«—, uikirieis Jst-nim
shmu nug.«
L nued gis lnm non tu Fu, ein« .Ih1»;tcb1«kH-itnut
Weges Niohiq »Nun- op.
»Im fotptmn slct ist«-, Vom-or thun er outs, hude
hat« jeg more-«
Luni Inn fpmgsnke H Hi Jcinkhuuk
»Im n- tman t--:, t sum meu ist«- hu me
mig.«
Hatt sann-de Me, mcn mgde long Wappen pu» Bos
bet.
»Einh« Te Mino, at H »unter jun nngrl um Bothzx «
sputgte hun eim en ch P- -.us·.-.
»He-g beklagt-I Mr at cui-ne souce Dem pna det, men ieg
hnr set Deus-J Brodes f« im, at jeg Mc tun fiklde neigen
Tot-IS'
Linden hat-de kamt hin til.
Un blev Notdheim kaldt bott, og han var alenc meb
L-. da. Demn- vendtc sig rast om til hum
..s»"wad ml Te egcmlige Jeg klendek Dem tilstmkkes
lin .tl at vibr, at det ikke er mit Selstab, der tiltmkter
Teu- Vil De for-e Opfin med mig?«
Hon iau pas heute used sit fadvanlige Blic
,,Jeg out nttek en Gang ageke Skytszengel for Futtiiljen
Nokdheiuu De syncs at otlle odelægge deus Lykke.«
»Ist-ev attek ut krybse miu Ves, Grev Linden-, enduu et
vi ich kvit for den sprste Gang.«
Du han ikke ivatede, vedblev hun opbmgt:
»Jeg er ikkc Vorho, der ladet mig kujonere af Dem,
zsi :-’· faa at se, hvem der denne Gang ital viere Seiten ;
Mem-«
mde cjnc funklede ag de sama October hotdt stump
n«-,n» om Viften.
»» Aktion en aabeu Jerigseiklating, miu Naudige, godt,
fqu Oe pnsker den«
Pan to sagte og reiste sig.
»Im dem Ojebcik kmmper vi, og De ver-, Oarouesie,
iKrigen et det eilladt anvenbe List.«
Heut ijmnede sitz, og Nuzidkm san eitek ham med habe
futde Lim. Huu kjcude hans iuaebate Punkt, haus Achil
leshat og et Sinkt ipjllcde om hendes Labet, da hun ina,
hvok Ioldt Fee-made modtog han«
»Ska! der im itke sysiges?"
Fru Nokdheim, iocit haode siddet ved Spillebokdet sam
tnen med noglc itldtc Daum- og Herrn, com ind fka et Si
devmelie og Hm W om.
Nerven hcie m yngte Seliknb havve sumlet sig om
Nordheun og Naziedtm ng bcundrede Tegningcme, tun Vio
la og Gm- Lindm Jud noqu nfsidcss i alvoklig Sonnen-.
» Des ital jq gieme.«
Naziedka uzstx W og get hcn til Mann-eh
Leu nirge Musik-, ask Buben-W, fulgtc heade; han
san ncdimm og form-un nd.
»Heut) chtrr Dei Lage«
Hun faq insitenbe rua ham og tog Iangsomt sine Guld
armbmmd af. Han bpjede sig ncv over Mauer-eh
»Bi! Te prpve mig?« ipurgte hau.
»Hu-erfor- det?«
Huu sumus bcfmndig.
»He-ad hat De at gjore used dcnne Nordhein1?«
Hun tysiebe leende paa Hovedet, de brmte forteylleude
Diese san jljelmst paa hom.
,.Eku!jyg! Jus-user De mig da soa daa1«lig? Den-«
Hun tcg ui « re pluficnde eftctgjorc Gewitter ud of
dm Bunt, sont l;un dar i Ballet, og ratte ham den.
»Er Te nu timsds"-«
»zulbilaubig — men ho( mig, Nasiedda —«
Nazieddn hcsue bog stic, hendeg Hingrc gled præludr.s
Denke over Tunguueme og i nieste Lieblik lob hendes klatsc
kene Summe, huu fang en tungsindig svensk Folkesang.
Oyb Stiche-d heksiebe og kmt lob de sidste Ord:
»Mu: aldtig kam den Frier freut ! «
Nordheim ttaadte hen til Klamm.
»Der var en vitkelig NydelseI Jeg holder san meget
« T-.c gamle Folkefange; Melodieme er i Reglen fäa fuuple
g-.i:.-nde; vil De fynge os en ti1?«
Viola haode hsrt til i Tauöhed.
Om Lindens Leiber mü- det gamle Smil, da han bsjebe
skg lidt frem og sagdez
»Hast har gdd Grund til at fynge den med Fplelie, fpk
Friesen komme-; heller ikke til hende.««
»An, Grev Linden!«
Viola saa fokbauset paa yam, mea wankte bog fmile. .
»Detekiandt, nanbige Feue, Destalikke sesaa fotbaufet
M
U — - I - sit-u klimm- wdlzaarede Bot-orieine og jeg do
V « wes «sk, at hvtg Zet von pau uathtmc at
M .. c. Irr-, »du lmn med Zonchlje staij mig nd as Ost
132 .-. k. » se rn tHott hettde?'«
,,«l..; ts. tu tin-set ltettdecz Plan-( —- «00lk-1 Tom-«
j«.--,·.: « itskp lzele Allem-n vers tcinverrt cg Rock-heim
»
n sue n-- lsss titg EIN-. Htm fang et passiert-de, oxt of
o: m t--!s « lstsn ct smtmiercndc Vlil over til hudnh kkk
d « Es « Cl-- ikte beut-Erschi- bet.
T.-. Wicht « ttli.k var nieste i sit Wassele slm hatt sig
on-. Ist sm« kam heute ikke lang-re satt sinnst og hyggeligt
« sm« sot-. Cum lxxxsbc i Tag fotsogt at gjore alt for at be
huks un «.ll.««nkr, og lptm hat-de holdl sig til Naztedba og ikke
m w Rom-J us liendk Hat-de hun blot ikke vcmt, satt vilde
o! Mk sum-e- lsluus gebt.
k du« Hut-« der aandede Fred og cheklighed, var godt
at mut- undet hanc- Modeks Bestyktelsr. Wien del Milde
im mttc sig f.:-tlkdes, det var for sent. Hvor megtt vilde
hun tktc have gtoet for at kuuue begyude lot fra, hook gemste
andetledea oilde hun da have baut-et sig ad, men det lob sig
im gjote Inc. Der var m hpj Mut af Mistto og gammelt
Hid, hun haust- itlo opbygget dm mellem dem, og nu kom
en .k:t:«-.—n, sum mdste sit vordere dct zitenodie, hun havde ca
stist fu: sitz.
Mit-i —— lnm sprtmg op ska Stolen —- han var heudes
Maus-, lsmikict nt denkt-. Hatt kunde ikte gjpre sig fri, og
hun Wiss-, lmn nunm- ttlbnqevinde hans Kjtkrlighed. Med
stmmnue Taum- loo huu tub, treu i Tkptnme kjæmpede hun
tncd :lla;usdk.1, ozx ocd Sitzen ctf detme dukkede Bothoå SM
- kech bannt-thi- op. Hun Ittude lkke naa sinMand, beftaudig
! stcsd d-: to- mtsd it himnltgt Sultl intellectt hende og baut, og
oz Maus-Mag ttotkcrtne Stemme lpd san fodt og indsmigkem
de for hu- ch Lrs-n; yun kalte med Hugo Notdhettn.
)
«.-. Kapitel
Tet er faa mortt og stille,
Bltrn iii er Blad og BloinstI
Jlnitier i Atonier er Stier-nett
Ln hendoec Sonnesangen.
»Men, naadige Fruc, hvilket tnelankolfk Digt!«
Viola for overroslet op.
Linden our lydlost truadt hcn til hende og havde leett de
sidste Strofer over hendes Skuldre.
»Ho« Te gjorde snig sorskrlekketk Er hele Jagtselskag
bet du alle-rede hjennne’.?«
Hnn itod i roh senkte-, ligeso:n hnn var kommen nf He
sten.
»Ja, og alle Herrer og Deiner komtner straks herind.
Men hvorfor sidder Te her alene iSknmringen og tiefer fau
dant Inelankolsl TojeriT-««
»Tøjeri knlder De et Digt of Deine? Der er ikke peent
af Tem! Maasse plisfer det kned tnine Følelser.«
»llcnuligt ; hoad ned De otn Stierner, der knitrer iAto
mer og dpende Sounerk De stal se paa Livet frei den lyse
Side.«
Linn stnilte bittert.
»Meine De? Finder De virkelig, der er faa megen
Munterhed og Lykke i nein Tilmrelse?«
»Ni1udigc Frue!«
Hang sporgende Stemme blev alvorlig.
»Lad tnig hiælpe Dem! Men til det Ojented tnaa jeg
oide, hoad det cr, Naiiedda altid foreholder Dem. Jeg
spøkger itle of Nysgjerrighed, men af Venskab for Dem og
Nordlzeink «
»Jeg ttoede, De vidfte —. Fprst for san Doqe siden
fagde Hugo til ung:
,,Linden kjcndte dig og ndvärede mig,« altsan var det
ingenlnnde saadnn en Heiirntelighed, sont du synes at tro.«
Linden sog hofft forlmnset ud.
»Im lmvde adoaret Nordheini, for hocan Her nnm
viere en eller anden Feiltagelse; jeg havdc jo aldrig set
Detn.«
»Onst Dein lidt otnz det var jo Dein, sont i Norderney
adoarede Hugo for Votho Bieneck.«
»Men hvad i al Beiden hat« De nxed det at gjøre?
Tilgiv, naadige Fruc, jeg ved meget godt, at jeg adoatede
Nordheim, men jeg begribek ikle Sannnenhængen.«
Nu var der Viola, der ikke læiiger forsiod noget.
»Jo, tnen hnor for hat De saa adoaret Inin Mand?
Nam- Te ikke vidsie, nt jeg var i Nordernen under ntin Tan
tc Parinnis Naon, var der dog ingcn Grund dertil.«
»Altncegtige Gnd, det var Dem, De var den Fyrsteim
de ParinniZ Jeg giver Dein mit Asresord paa, at jcg in
gen Anelse haode ont det, og at det var en gnnske anden
Grund, der bevckgede nng til at odvnrc Here-J Mand. Men
i
i
l
vier blot oed godt Mod; nn har jeg golte Kort paa Harm- ;
den og nil ie, hvad jeg Inn ndrette niod Baronesfe Bieneck.«« .
,,Jeg beder Dem, lad tet verre.«
Violas Stennne stjrrloede lidt.
»Jeg har niistet min Monds Kicerlighed, forspildt den
ved inin egen Skyld Først her i Omgivelse af hans Familie
har jeg set, hvilket Klenodie det var; nn er det for sent. Lad
Sagerne gaa dercs egenGang, Grev Linden, jeg takker Dem
ikke destomindre for Deres gode Vilje.«
Grund sitt-de i heudes Sternum
Drin raste ham Hunden, lukkede Bogen, fom endnu
lau opflaaet i hendes Skjsd, og forlod hastig Bærelfet, da
Nazieddct og Fetnände netop traadte ind ad den inodfatte
»Da-r.
Linden nnr blevkn nackende nbevckgelig i Binduskadybs
ni: gen, inmi- lmn hnvbe fundet Vieh-·
Med malt-nie Arme tritt-ehe han nd i Tinntingm US
J bei-untere il» ikte re to tin-ge Deinem Jndtmdeik
sit-Nenn nun-de Nazieddasks nieicdiske Stennne hnns
L ic.
»Ein Evigeiintk innig at bin-e isn stoi Fortickiinzhed
fo: kenne Unitan
»Es-U rek- i Winnden ikkc, hvad du hnr iinod han«-· lob
Fern-indess ioligc Juni-, »den et en behngeligEelskiistiwlld
II Issl mir oiikelig ogsagi ct fortstriietigt sJJJcnneskeÆ
Nmicddn So himnligL
»Ja. komme dn binn ogsnn. Glennner dn da fnldstikiu
dig. at dct inn- hani, Der sinke dig og Vorho? Jeg for niin
Port Inn nldrig steuan at min Brod-Its Hjme stuldt
briste.«
»Hast hka bog nist ikke stirbt din Brodcr til Alteret.«
» Fernande ! «
Nakieddii intdt nd af sin Rolle foin det nslyldige Born;
hendess Este-time lod mitent
,,Ek oei ogsan Fragte-i nf tin intiine Oingang used din
Svigetinde; for tæiikte du niidekledes.«
»Jeg oed ikke cnn det er Violas Jndflydelse, jeg nor
nckkniere, at jeg hat ftigjott n.ig for din Jiidflydelfe, Gnd
ske Lov, inden det var for sent.«
»Hu-nd mencr du nied, inden det var for sent? At du
kan risse denne Linden man Jeg blivck init Venskab tko
og ndonkec dig, mg dig Agtz gjør dig ikke lattcriig! Ser
dn da sitz-, at hnn tun hak Lje for bin elftede Viola, du stal
nok faa Odems-teuer nt se."
»Ti!« ndbrod Fernnnde heftig; ,,hvorfor paastaat du,
at Grcv Linden nnm elste mig? Jeg fynes, vi clleis staat
kjoligt nok over im hinnndcn."
Andre Gjæster kon! ind i Salonen, og Linden stieg fig
ubenneiket nd
Hans Hccnder knyttcde sig krampagtigt, men samtidig
steg en snlig berufende Folelse op i hain. Onn elfkede hinn,
nien endnn var det ikke Tib, endnn inaatte hanvente, til han
havde tiloejebmgt ei Bevis inod Naziedda, san kunde han
knuse hende.
To man saniledeg ved Verdet, ineldic en Tjener, at
Grev Linden telcgrasisk var bkevcn kaldt bori og havde lagt
et Brev til Hiisets Hem.
Det var fjortett Dage sidett, at Viola vorkommen til
Waldheittt. Httn havdc iært ttt elsce Ftu Nordhcittt; Fet
nattde hattg ucd hcnde ttted Bettttdtittg. Kutt hettdes Mund
var hatt ikke kottttttett muntere-, toærtitttod, Klosteth der stilte
hettdc frtt hatt-, » . so lscsiitttdig sttttuu Ofte hcttgit der Tage
ttdctt at de to satte et Ord ttted hitmttdett. Det Dur to kun,
fotn htttt hat-de unstet det. Hvor ofte ttkttkte htttt tttt pttct
den Dag, dtt hutt patt hettdess Monds Sporgsntttnts ,,Skttl
vi ikke gis-te os Livet leitet-e?« havdc itstttetz »Jo, beweh,
at vi set- hitkst st::t.·tt satt lin sont tttttligt.« Ittis Bitten att
grede hutt tttt dissex rd, hoor gjetttc thtnde htttt gjort Af
bigt, og dokt, ttattt de vekslede et Petr Ord, taltc hatt al Tid
til hattt idett kolde, ttspisettde Tone, sont htttt heleTidett
hat-de bettyttet over fot hattt, og hatt kuttde ikke atte, at bett
tte kolde Tone tun var ctt Maske, for at skjule Folelser, htttt
ikke ttoede blev besonnt. Hatt felv gjorde intet for at neb
tive Mtttett itttellettt dem.
Viola tttttttglede i Dag sitt sædvanlige Kavaler; Grev
Linden var jo horte.
Sont htttt plejede hat-de Nazieddtt efter Middagen, da
matt satttledes i Solottctt, ittdtaget Pladsett foratt Katttittett !
og støttede sittc ttydelige, stnaa Fsdder tnod Jetttgitret foratt (
dettttc i
Viola fud over for heade, og Nordhcint letttede Ryggen
tttod Kantiugesitttsett med sitt Kuffekop og Cigat i Him- tdctt.
»Or- Nordheittt, jeg ttttta bekjcndc en Btodr. vil De (
blioe meist-«
»Du ttot jegitkc, Batottesfez htmd bitt Dr forbt«ttdt?« t
»Jet; kottt i LJH !i!·«.-ldik; itid i Tercs Modetsss Bottdoit (
og fattdt det ett ttf Dtttixs Etappe-L Dom-for ltnr Te hem
ttteligholdt for og det jmttkke Billede its Text-I Httftnt for- i
klædt sont Jcotttte «« «
Nordheittt blets tots v Islttftgtct og satte sitt Jiop temtttelig »
haardt patt Kantittctt. Tu« med octtdtc hatt Jiyggett tttod .
Viel-t. ;
»Te: er ttkc ttxi Hut-tut, dct et- et Villers-, sont jeg
kopictede fot jeg link-Its kjktttbix List lttkttgct i Felsetteck «
Kirke.« i
»Hm-It tot-« :!Ii--k.« ’
Rat icdkt tnch -.·;v instit-»Ist VI sit-. ft a httnt til Viola.
..Tik!it.1. Jst z. Ps-. citt;, Dir ktt Wer fi; tist ttt lilleRoi ·
tttttti txt-Uns
»Dc5ockttix ..;.t »g» ikks Hirt-.- Tem tctt Niede, Va- «
«
kottrsgtn
L» « « .- Ti«:t:t. ittnt sit-it et »Es-wish
».- ..n tlttdctiri Brodct ltciogte us tot-i ist ttiitt Fadcpz
Tod, txt ca lttttt i tnizx txt-txt tm- Viglztd web sitt Sostcr, ma
ledc Eztttt mitt.
,,’.Ukett yvotledcs kam Stilcket i Vicenz Te fotttkllek
saltfor lidt.«
,,Hvad et· der at Nitsch Hatt tjttvde tovet tttin Hader i»
at male et Alterbilledc, vg udctt mit Vibcttde og Vizjc kkg ;
hatt ntig til Fotbillede.« j
»Det var gattske vtit ikkc ntcget t«ott1attttst«.«
Naziedda ltkttebe ftg stttsfet ttlbuge i sitt Stol.
»Viola, riderT tt aldrig s« t
Ferttattdc, fotn havde slttttct sig til dctt lille Gruppe,
rettede dette SpokgsmnaL ;
« « « fett. us;
LVil du da ikkc deltage t Pttrfocejagtctts J Morgen i
ventek vi ett sætlig sntukJagt. Du kan to bruge ett af mine
Heft-I
»Du ladet sig vel ikke gjsrr. Jeg tjender slct ikkeTer- i
matt hei- cH vilbe ikke være i Stand til at sinbemn
. It
Lit:1e."
,,Eel:1iolaxlnitnlHugolcdsage dig««
»Q; skg stnldc betone Bakonesse Vieneck henM M
latet-, atdith«
Nokdlzseint ver-dir tig hurtig otn oed de sidstc nogkksh
urtalte Ork. «
»T« ei tot natniltat, at jeg folge-«
dig, Bankka
helc taget tsit ritt-; zczi «- onetbevitt ont.
at Vateanij
nrck kan finde n for m, om littn vil."
Viola la dar-met
,,Dg im ingen, nie-net du.«
»An Enak, nIen naar din Mund ek m
seloiltetxcn til at folge dig.«
Ra;iedda havde hidtil ikke deltaget nied et Okle
hatten, Linn san nn fordanfet paa Viola med de smka
nee1ne.
»Me« Frn Nordheim, De vil da ikke lade nng sk
i Beseit, det vilde jeg aldrig sinde mig i.«
Et Liebltt betæstkte Viola fig, saa nikkede husz·
»Bu, Fernnnde, jeg tager mod dit Tilbud med Taf
tider tned i Morgen.« »
»Stade, at Grev Linden ikke er her, hatt lpatsde tunuki
fore Dein,« lzenkastede Natiedda E
Nordheitn trnt Vipnene san-men.
»Hm troede en Gang at have sagt, a
ten rider tned nng eller flet ikke.«
»Nati, ia faa man jeg nd at sage ntig en statuter
«Lad Inig gjpte det, Bat-onesse, det er nnn Pth
jeg hidtil hat var-et det.«
Te gik samtnen over til den anden Ende nf Saloinn
»Dumka var De vred for?«
Natiedda sna op til hatn.
»Hm-riet skal Greo Linden tkke ogfaa paa Jagk —
»Ba1«onesse, hvorfor konnt-e tilbage til det,
det ikke «
Hnn lo heit.
»Er De l·kinsyg? Tet er ntorsomt.«
Viola havde fnlgt dein begge med Ljnene. Nus
hun, at Nordheim hurtig vendte sig og gis hen til finMo
ved hvis Side han ttjg Plad5.
Da man skiltes, saa Nakisdda op til hank nnd etall
kjcerest halvt fpottende, halvt angrende Sntil.
»Er De vred ende Det var ikke faa slemt mknt
sial jeg bede Dem om at blive god igjen?«
Notdheim tnaatte finile nmd sin Vilje.
»Er er et rigtig Baru, Vatertesse.«
«Jeg var taktlits,« «hvistede hun med scenketHoved, »j
glenite, at De har havt Grund ndk.«
Hatt flap hendes Haand og vendte sig hurtig bott.
Men hun havde naaet sin Hensigt, thi med rynle
Bryn ratte hatt flygtig sin Huftru Haanden og gis ind iRy
nennt-elfen
CHOR eth.
aa T
i
!
t min Nsnu eITl
t
Itg oml
»
——-.—
Den nieste Morgen visie Viola sig ved den tidlige Ists
kost, sont hele Selslabet indtog og hvor til hnn sjældentplej
ede at viere med.
Herrerne var allerede i bei-es tode Frakker og hoje St
siovler, Danierne i Nidedkagt.
Fernande og Viola bar Cylinderhatte, niedens Nazirt
havde en lille Hur ur· morkegkønt Flsjl, der klckdte litt
fordelagtig.
Hun var i ndinærket Humor; hnn havde valgt HI« S
borsty til sin Kavoler og drillede ham mi med cilleSla
Bebkejdelfer, at han vist oilde tabe Linien og føre hends vi
i Skoven, faa hun oldrig inere fandt tilbage. ,,Og Heft
Rytter san man aldrig inere,« citerede hun med Pathos
«Det ikulde bedde Nyttcrst Naar det slulde fksuk
Nordheini, fik« tig Dein i AM, ieg vil da hoer siorminldzli
komme til Dem og ging Dem Bebrejdelfer for ott bist nxcde
Te bar nedkoldt over Familien Bieneck.«
»Im Er ikke lmlme for Minder, inen merk ior tu
Mellttessetttiiqer»«
Te fleite of de til Ztede mir-nie betrngtcdedct M
Ordfliftc sont en Zwa, hin Nordheim Vidf1e« hoor blinkt
alvnrligt det vor mmt ni dein beime, oq et fortormtiili
finsifede Nutieddn, fis-r fnn fknoiiielslost angreb 1111116031739
Kanten vnr i fnld Gang.
Nordlikisn lmndis ist cieblik misiet Hunde-ni- "··1 k«
- - IS - - . . · L.
lmn nd m en lille ckon N Inn et kort Ctykts WM «
Zelflolset
(·7n breit Sirup ftilhn liam im Mai-kut, ltVLMW JW
Ein-mik.
VPTE U« ··E«.7 sisp ein-« tin Duftrnz !I::k: :·. I« »r! lIJ UT«
liins
J nickt «Tj«««ilitl.:is«i«s lmn i.itc«1sci«; E)."111’-«"1T-"1«7-·17Las
UT Ost-l
-— f»·«i-1iii«kri!«i ::«-. t !".i«""
»k» UT UT ·«1t’l««’i’t’ For festk.
’YW" , 7"«7'" END-? III itmsltixlc TM ihn-. «
""."-3:, hin Its-Z ’.":!.’.l«i«.!i·i-;« 1 dxu Hoh- 6ik1zk;h, .
Meb ci Olisqstmh tksmm zikokhkkkzm sij Hur TUTTI
Ull EIN-l DR IRRHCHFN !·-’.l« Ajoct liaqkjvkk« Fa 11!H«U»«-»:«.«-IJ«
les-W Ein-Inn met-»p- TUM l«.1n«tin lom Wn Bis-Ins TI"«
OF skiwlinsnfsss stoisz on inni« .
NVTNIVEM MI« l«".«rn ipct ni Sadlkn ng kiikrledr1357 «
Sidcn of Viola. Hnn inr lis:·-ids«xlcs.
Andre band-: set lllntkcn rg ils-de hurtig til. «
Te inndt Nordlkksirn matmiid mkd siu Huftrug sVV
Zum Finc
«
-
;
-v«
8
,
-· « - . . . . « « (
»-i-or Wudss chle mä iaa hurtig sont millile «3
» . . . . s. ri
en Bogn o,; en Same-, ri er txt ved Waldhcnnä M sp«
rote mig, for bnn er beribftlss.«
(Fqktsattes.)