Hi, v « Il; « LIMI
R o III a II
III
":«s. N OIIZ TI.
.- I—I I IIIIII III«?
I. ’« III-I-III-III-.I)IIIIII·II,
-I": »I«, I—III-I III-—- IIIIIII I II
ZII I
.I«I.».II I- J »Hu-I II ." «·..7 I IIIIIIIs IJIIIIIJIL
IKIII .’ IIIIIIIII ImIIw II.I IIId III IIIIIIII .I;II-IIII«.I HIIIIIId
glcd klasIsIIIstJIfI II»-.«II·IIIIII lI III-I AJIIIIIJ
» III .IIII » I !·I.II ’·«s I«-ss sisianI I! III VII-Ic,
hUII’- VIII II ITIHII II·; VI "II Iss «IIIIs-.· VIII IIIII LYIIIIIIIH Ihi
« !’-« III-»Im I« ilIIIIII
lllVIIIIII «I"«·’I’ I I.I III- ' IIII I
VIII« «
.II,. · ·» I ’I« «. « s Elt. . ,I» b
I. III IIII I I « II.. IIII 1·IIIIIIIII«- III., IIIe
III-VI T: s « s iss s. «)’i..IIi-IsI III-I.IIII, IIIII VJIIIIIII Smol
pcII«-I1-II- .:!I1.. «II
IIHIII II» III- .-.I · III», !.III -:I IIIIk ImI III-·I:It litt-III
’?I EIN-J HIIIEIIIIN VII
HIIII III«-!I- - «I«IOI ·-.«: I- ":Ii
»se- IsIs II-II·-: III-· sI II- Is—s!«s"ss-««s. Nu IIW Im IIIIIker
ch« IIIIu IEIII III. I W ·«sI. -1«s l-1«'«-«1 DE M hvilk
igi«’; «« «" P Z Lp "«"H It DNH VIII I«I«.I "!.’IIDIII’I«! dct
kIIII »Ist :Iss« . .·
..«JI"II, IIII !II«IsIII.« « !.IIII(I« IIIIIHIUI IIIII IVIIIIIII I "z;»dk,
da tm« "«"«""""· HTI !’«ts II.Ii;" LIcIIIIIs IIIJ :; II- dII IIIIIIIII
vIII l)I"IIdI-· du III-« IIIII II.- I» ;..I.III«. Iqu Iwwmk M» Nun-,
Qmwo iu« 177 « ’ IN M imm. I;:I» I..:II« III IIIII
dcll IKVIIRXH ? ! VI I’I"I II IIIIIII IINIEUI ZIIIIII XIIIOIUUU·
»I!IIIIIIII— Hm« M :.IIII :I.IIv IIIIIIII, IIIIIIII IIIIII IIIIITIIIIge
diIL "II«II, III«I-II, I - ..««I III IIIIIIIIIII IIII»«I IIIII IIIIII IIIIIII-,
hpd lIIIII IIII I:I III I I·«sIIs,-.II, IIIIIdIII TII dIIII T«IIII«, dII du
foIIIIIfe mig, III c
III bIIIIc bIII«-.«'
,,MIIdI·I-. IIII IIII III-III, IIIIIII du IIIIIsI IIIII III-Iw; Ide os
IIIIIIIIIcIIIIIIIcIIIIs IIIIIIIII IIIIIIIIIIsI lIrIIdIs III
foklnde IIIIIs III-»mu, IIII IIII IIIIII I:IIIIII·I IIleIIIIIII», III IIIIII IsIv
UIIII IkgIIsIIiIsIIIs IHIIIIIII «
.
»Er DI- dIst ijkIIs RIII :IiIII·dIIIsIIII,« Iod IIII NIIIIIIIIIIS
SteIIIIIIe IIIIIIIIII III-I IIId.
,FcI«IIIIIIde, III-I« IsI dIII Mode IIII VIOIIIc «
III IIII IIIII kIsIIIIIIIsII IIIIIinIIII IsII BIIIIIIIIII III VIII-II vg
FeIIIIIIIdIs IIId III III IIIIII II IIodI SIIIkke bIIII efIcI lIIsIIIIIs IIIi
hIIII IIIII eIIdIIII Ikke III III II-.
NoIthIIII IIIIIIIIII Isp oII boIIIede SIIIIdeI III sII IIII
»D« II IIIIdI, T I- kommu, VIII-,IIIIISII« Moch IIII jeg
vIII p.III VII IiI III bIIIIIs IIIIIIIIIkoIIt. SyIIIISII DI- IkkIs Bam
IIcsst III IIIII II- IsIIoI IIIIIIIII SIIIIIIIIIII haI noch IIIIlIIIIIIiIsk
Vcd slIIi«
»R« IEII IIIII III TM sIInI I«IsIIIII-. For Hol, IIIIOI III-.
vet sciIIIIII IIII hunka IIIIIII IIIIIIs IsIItIsII VolIIIs IIIIIJII. Tum
berIIe III« II. IIII IoIII IIIsiIIdIs TIIIIIIIIIIIIII III-j. I III-III IIIIdrII
Ieg lIIIIdIlIII ikkc IVIIIIJI IIIIIIIIIkIIIIk «
RIIIIIsdtIII kIIIII IIIIII IIII Bad IIJIIIIDIIJ IIIIIsgIIIIe Ihm-I
haIIII IIIII III-d, IIII·II de IIIIIIIII SIIIIIIIIIIIII IIIIIIde IIlIcIsIsdIs Inv
stcn IIIIIIII III, Iig dIsI lIIsIIIIsdIs III-d VIII-I- hIIIIIIcI IiIIIs EkaIIsIIc
svm III ssIIIIIIIIdIs KIIIII-.-.
»Dum- bIIIIck FeIsIIIIIIde af?"
FIII RoIdIIciIII IIIII oIIII«I·IIskeI heII ad Bei-In
Naziedda Io, IIIII IIIII IIeIIdIs bIIIIIdeIIvc IIIIIIII TIIIIder
Vlev IyIIIige. .
«LIId hIIItIs IIIIII mus, IIIIII FIII NoIdheiIII, IIIIII Iedck
offer Spgng IIII IIIIIIIIIs MIIcliIIgeskaIIer, ioIII hIIII nanntin
vis old-III fIIIIII-, III III-I IIIgeIs er. DI. NotdheiIII, hIII DI
hsct, III-III hInI IcIIIIIIiII giorde7 Jeg fIId I IIIIII KIIIIIesIoI
pg laste, FeIsIIIIIIde IedIe IIIIII aIIid ein-I Segms og Moska
gestallerz IIIIIdIeIiII IoIIIIIIer IIIIII III-II III mig.
JNIIzIeddm Ieg hak IIIIIdet IIogeIl Se deIIIIe pmgtige
MusliIIg, Sand-I staI blot volles Iidt III.«
Jeg III pIIII Angesier og hvad Itok De deI var? —- Ei
Lis, foIII hIIII IIIIIIbe IIIIIIIgeI Iok en MIIIIIIIIgH
J dem Dieblik kom FekIIaIIbez huII vekslede eI hIIIIigI
Blik Ines Naziedda og fIIIIe sig Iaa IIed I SIIIIdeI.
, »Dum- kIIII det met-, III du i Dag IIeIop har vngI deIIIIe I
Blut-I, MIIIIIIIIII?« I
Oendes Kinder glsdede, og SIeIIIIIIeII lob IoIIIsIIdeIIg.
»SIIIIes dII ikke oIII du«-«
Nokdheim san sIIIIleIIde pIIII siII Stoßen
».DIIIId II« goakt dig iIIIod i DIIg?«
»Hvis der var IIoch, IIIaIIIte det da være dsg; IoIsovrigI
ka det IIIrIc IIIIIJ IigcxIIIIdIIII, IIIcII havde vI vIdIt, III J var
her, san hIIIIdr III Ikkc Iorstykrkt IeI«, for Ieg er over-beuist Inn,
III dII og MIIIIIIIIII lIcIr III hel MItIIgdc III Ialc sIIIIIIIIcII. «
HIIII lagdc eII ubehogclig Vetoning paa ,,cII Mangch
og Naziedda sIm hurtig over pIIII NoI-dhciIII, der IodIIIede
kjeIIdelig.
»Kom, HI-. NotdheiIII, hat De IIochI Sinde pIsIIveI paa
at lobe Balgerne implie, naar Flehen stigeI-, Iscg holder IIIII
IIIeget III det; stal vi ptøoe det?«
»Ja, De kaII jolcm mig det, Baronesse, jcg IIIIIa til
staa, at jeg aldkiz hat sorssgt det. «
«KoIII fau!«
SIIatt harte IIIIIII Naziebdas sølvklarc Lotter, IIIIIIr IIIIII
Mc kIIIIde fIygte hIIIsIIg IIok, og en Bølgc vckdedech « J k
III, smaa FIIddeIu
Fru Notthim III-jede sig IIeIIIovek og fohogIc III II sIII
Datters bortomdte AIIsigI.
»Fernanbe, mit Vorn, thId er der iVeIeII IIIed hig?
I—————-———
Lit ..i:. i .-.-: iicicLiissa s.-.i::I-.
Hi »ti, ««a sdi·l.-if.«« ·
» sintrl I
.«.-iniinki·-;i Ztisaiiiie lljkloede lidt azi i·:i iaii«-.isdi-i«iskdiia?
tuned-» inn- i liin' i.
iitn ;ii’iiis’-liiiiii isieb hcndes hosw -D—’-(I""0 Vgl UWUX limke
tsisisnrd til at iicnde sig din.
fl»a- dii itke hat« Tillid til tiii,i, ltli lUl ika MWULIT
»Hi- ··-("I!, meis, ziiit Vani, ned Modeehjeitit iidasisi nian let
’i"" l«- T» : cis lctlltltllCU ist«-r Psm d««k—«
« ’ « »in-mai uiklrlig ikki-, hniili du nil, Maiitiiia, seit
hai »i; it-« kispssi ii.i Iliiledninzs til Klage og hellei ikke til
II- kssi Wisse sei-studi-, at jeg skjnlei en Henniiclighed ioi
Nil-«
iiiii licisiihiint snkkede lei.
»Nei, in tisii itte aioet inig Anlcdiiiiiii til Klage, nie-I
-» ihre-» tiindis iisii lasse hori« Tanke i dine Lilie-, na siMT W
.-« usi, ais-se is-: iiioder iiiine. Jeg gjar dig iiigen Welttei
i-I-- i, sein na«i« blut, tag dig i Agt soc ireninied Paauitks
«»»»..
iIiriiiiiin sinnt-de ikke.
ins-Erim Moder shnteg heller ikke at have veiitcl iioget
Sack« tin hiiii reiste tia og gis ned til Haltet nied siii lille
fixltstvl isia At·iiicii.
»Ist-g Haar hieni, Vanil« raiilitis hnii tilde to.
Raidliiiiii slnttelie sig straij til hknde, vg Natiedda
inlistis isitei.
»Im Kindheit-« jrg hat« en nie-get stor Vaii.«
thun kalt-em- ·t;i.isn:-.isi-iic saiii et lillrLiciin iig saii sksirliiisk
ip iil mit-i instit-i- de lange Rippen-.
»F a ssl ist's Te iicd ja godt, atjeg ikke er i Stand til
at asitaii Tini iioiscl.«
» SP sUl ! sitzt tnldis met-ne have-, at De skitlde under
uiiis inia i kllialian inan paastaaiz at jeg hat« Talan i den
Tii Nin-Z Nil Li· forsoqe dt"t?«
»F :-.--ota.«l.-at! ch folei iiiig ncndclig siiiigi«et. Lad
cis- lusainidos paa lliititiiisningen stiaka i Morgen· Hat Te
sorsiizst J"-ii. i Witt-Ilalixiitialing?«
»Fa, rlleici hande jeg ikte bedt Dein; jeg onsker blat,
tll Ists Hat hin-Zins lttig ildl·«
»Nim, ioi at isiaie Begyadelsen, lad otz stracks iDag
bisttisiiiinc a-) iais ist nialisiisk Punkt. Se her den Bro, hoor
alle Scjtttilnsiic liaiieiz kun inaa vi have Aftcnbelysning der
til.«
»An, txiiais riet vil blive siiiukt, det nil sig,« forbedkcde
hiiii incd ist Sinn, ,,naai« De hjcelper inig, for aleiie« —- hiiii
tysiebe pasi Lwisedet
» Tit-i iin iiokgaa,« trostede Noidheiin, » De steil se, hvor
du dliici iiodt «
Januari-, vilde du ikke ogsaii forsoge dig? »
,,ch Lak! Du ved lige saa godt sein jeg, at jeg ikke l
kaii in sic.«
T a de haiide naaet Hitset tseiidte Naziedda sig out.
,,naiiiinei- Oe ilke nie-d ind, Biit«ottesse?«
,,Nij, jeg hat looet Freien Baader at opsage hendc ved
Strande-in Ver ci· en forhenværendc Jiistitntsvetiiiide, sont
jizz im aki i Gatti; oiii et Kvartei ei« jeg her igjeii.«
Da hiin koiii ncd til Stranden, gik hun farst saa langt,
at hiiii itiiiitlig kunde ses fra Husct, saii iidstodtc hnn et svagt
Raile
Stiiiks iitci tisaadte en iing Maiid hin til hinde, ittaii
liiiidis ned soistc Blik se, at det var heiides Bt-adci«.
Al Blut-lieb og Banilighed var foisviindet frii hendes
Erkannt-, nii lad dcii tkaip og haatd, da hnn sagde:
»Voil,iii, gjar nn isiidelig cii Gang Alvor af det; seg
siziii tiz3, in hat« Feiiiaiide suldstændig i vor Haand, og iiaar
hiiii isii Gang ei din Hiisti·ii, saa iiiaa den gaiiile betale.«
»Li; jeg siger dig,« svaiede han lige saa stai·pt, »in det
ikkis kiiiilis faldis niig iitd at giste inig ined dettc kjcdelige Vik
sisn. Biiiet lied hendes Side lilev so et Helvedc·«
»Og diii Gstrld?«
Rasse-drin siia foragtelig paa hinn.
»ch ved cii andcn, Naziedda, den gamle Parianis
skjaiiiie Niere; hnn iiiaa viere kig,« haii talte hiirtigt og op
iait, »hold Jernet vartnt her, jeg inaa saksl for-sage iii in
Lykte dei-; den Kvtnde knnde jcg elste, men Fernande ——«
»Er den Spnw i Haanden, sont du ikke stal lade flyve
for Dueii paa Tagen Botho, vær fornustlg, inin Textilind
diahisd ei- foibi. Hund ved dn om demie PakianiP Hini
kaii ligesaii godt viere en gift Kone.«
»F hoett Feld kan det jo viere dig ligegyldigt, otn jeg
gaak til Grunde, iok det er itke as Kjærlighed, du vil binde
inig Feknaiide paa; jeg gjenneinskuer dig. Den sinukke
Nokdheiiii stal straff-s ved sin Saster, og dertil udssger du
paa en saa ksæklig Maade mig. Er det ikke sauledes?«
Niiziedda stampede vredt i Jorden.
»Miiie Grunde vedkoininer ikke dig!«
»Nij det hat du Ret i; men da vi begge hat Jiiteresser
paa Spil, niaa du vente eii Uge eiidiiu; gatir du iiid paa
det?« -
Naziedda iiikkede blot, inen hiin tilkastede Brodereii et
soitotiiet Blik og gik dekefter sin Bes
Botho sjcerncde sig sagte flojteiide iiied Hiriidetiie i Lom
nie-n.
Iciitiedda vendte tilbage til det Hit-:;, hoori hnn nai« lle
ticii optaget iiicd Ilsirrlighcd da leieftcnssinkiib .
6. Kapitel.
J et graut unnfeligt Hus boedc Fyrstinde Parian med
sin Niere. De omgikkes ingen; hvem Nieceu var, om hun
bat sammt Nava, det havde hidtil ingcn kunuct fcm Besied
Dul
De to Damer bekymtedc sig ikke om de pvtigeZMcmm
stets Fckkdektz de opspgte al Tid et nfsides Steh ved Stran
den, hvor sjceldent nögen anbm forvildedc sig ben, og der op
holdt de sig der meste as Dosen. Kuu de faa andre Leim i
Hut-» .e::s- .1:.:.« olllo Dienst-t, saa dem krumm og bitv
«d«i th- unstet mit den-I Tilttlktellw
»Hu-s hter alltt·-di.s oftrte sagt m gzxtc Daniel-Inc- Be
k»-;::«tal1, mrn lndttl udcn klcesnltJL
L il Inn un tas1hjenl i Lag ritt-r Lantlalen mcd Na
;·-«.·-—s, verlacht-«- lkan ve-« laute stilltan at kllON « OWN
Uslk Rolle-a :a-.I en Tilnasrntclsu
set tut ntnnligt at vente langen-, tln hatt vtdlte altfot
got :, at Nittiedda itke var til at spoge med. LMU Ulllllllkkc
sagte ut lsd mellmt Trendeth han tm- t Natzieddasz Magr,
os; at der ntaattc Hist-ro noget for at defti hanc nd af den
nnnaskettdc Eitnatlon, det vidste hatt ligc saa godk fMU th
Tot lob til, at Stxtebnen oilde viere hatn gunitig, thi
da hatt ttaitdtc ind i Gangen, kdtn netop Oanterne ned ad
Ttappen.
Tcn nagte af dem :abte sitt Parasol, og for hnn kunde
butte- sia efter den, havdeBotho grebet den og ovetkakte heu
dc den used et Sinii.
,,Tatnerne tilladet taaaste, at jeg priesenterer mig, Ba
ron Bienick.«
»He hat« hidtil værct nteget elssvcerdig ntod os, Hr.
Blenick; Oe hat« oftere vist oH Str.aatjenester, det gltder tnig
at knnne takke Dein nn.«
,,Aa, det er ikte lllejligheden værd at tale ont.«
Botho vendte jig un tll den nagte, nagtet det var den
andre-, det- yavde talt til hant.
»Ka« jcg itke nat-c Denk til Nytte nied et eller andet?«
De to Datner vekglede et httrtigt Blit.
»Vi otlde saa gierne fotetage en lille Sejltnr, nten tjen
det« lagen paalidellg Santand, og jeg harer, at ikle alle Baa
dtsnts er geben«
»Mei» nat-ne Fornajelsc !«
Den nagt- Mands Ojne lyste, saa let havde han ilke
ttrntt sia Sagen.
»Hm-J Damm-ne tllladets, stal jeg i Morgen nnderrette
J Wichtnath han cr den dygtigfte -Skipper. Til hvornaar ntaa
J jkg vestinc your-«
1 »Ti- cr viktelig overordentlig elstværdigz hvis vi kan
faa ham i Morgen Motten site, —- hvad ntener du, Viola?
— Er det passende?«
Nu Iaa hnn endellg op; Votho havde neesten tvivlet osn
at faa hettdes Stennne at hol-e og de sijønne Oer at se paa
ncert Hold.
»He. Bienick cr altfor elskværdigt nten jeg er bange for,
at vi forlaagcc for tneget af hant.«
Stennnen var akkurat saa velllingende, sont han havde
ventct det, nten Tonen var overlegen rg kolb.
»Jeg beder Dem indstændlg ont at lade tnig vife Dein
denne lille Tjeneste.«
Bothos merke Ojne dykkede ned i hendeö tned et bedende
Blit. Hatt svatede ikke, nten den gantle Dante tog Ordct
igjen.
»Man bedsle Tak, Hr. Bienick, vl tnodtager Deres ven
lige Tilbud.«
Hun hilsle let used Hovedet, hatt traadte lilbage cned et
dybt Vnk og lvd Damekne konnne forbi.
»Saa let vundet,« ntnntlede han ved sig selv, thi at
han nn vilde have let Spit, tvivlede han flet ikle om. Hatt
tjendte fln Magt over for Kvindehjetter dg havde ofte provet
den.
Nteppe var Datnettte ude af Hatevidde, for Viola op
dmgt vendte sig tttod sitt Tattte:
»Don grtettselos ttsotsigtig as dig, Tantel Jeg vilde
jo ilke gjote ttoget Bekjettdtstab. «
»Mei! Barth vi kan da itke leve her sotnEtteboete. Jeg
ntaatte takke l)atn, hatt hur alletede flete Gange verret os so
rekotnntendc og opntcerksom tttod os.«
»Og hottd ottt hatt spatger ottt mit Nattn?« — det trak !
i Violas Lædcr —- ,,ittdtil tttt ved ingen, hvettt jeg er; og s
ttctop da hatt er het, og jcg tttete ettd for tnaa sljttle tnig. s
Tante, hvad stal vi gjare?«
Den gantle Dante var dleoett betænkelig. Notdheittts
Tilstedeoætselse havde hnn ilke httstet paa,
»Hast oil tro, at dit Nat-n er det satnnte sont mit; lad s
hatn blive i dett Meningz vi hat so tkke bortgivet os sor mere s
ettd dsntte Tttt-.« I
Viola tat-.
Skttlde hun vittelig lade den stetntnede i den Tro, at »
hun oar fri? Udtryllet i hatts Oer var ikke undgaaet heit- l
des Opntcerlsottthed; der btættdte en satlig Jld deri, sont
tnanede hende til at viere sorstgtig. -
Hatt beroligede stg med, at de kttn vilde se lidt til heade,
det skttlde hutt not sen-ge sor. Mett den Plan var lettete at
lægge end at folge.
Hoor de end gil, dttklede bestandig Bieneck op. Hatt
sytttes ttæstctt lige saa ovettastet sottt de, lo over det lykkelige
Tilsældc og slttttede sig til dem
Viola deltog i Begyndelsett slet ilke i Sattttalett; kold
og stolt gik httn ved Siden as. Men ester nogleTiageiJ
Fotlod salte httn sig ttvilkaatlig draget ind i de andres Sant
tale, og snart var det Tante Lea, sont ovettog den sttttntne
kliulle.
Biene-J totsttsd at sote en Sattttnle let tszt ttttstttkgt-n.
ON hxk m Mund-, der ljttdtc liest og ltrtt tttegct og tsidste
Bund past alle Hatt-enden Viola lot-sind at titttdtre ttt
nandtig Smtttale. Hvot lcengc hat-te ljtttt itke ntanttet te
nottccrc patt det!
Sanlech gik tke Uget·. Bienett dar Daittcttth stitdige
Lcdsaget·, og dei- ortt et eget ttbettidlt Ttylleti for dent i dcntte
Mande- Nasrtnnelstn
Mut cttdelig lont dctt Tag, da Vjosa kmgmkc m Ve
1-:.«·:lll-..-«.::, itl Istlkt m«·.t.:k W Wlsp Hund« Un llmuv Ep
lclsc get-b heut-tu l
Let var attcr heute-« Matte, tsct gis-the ljtxwe dumc i
OmSWD du« Weile« VW hadefl!11thBel)ct-3i, tttttttligs 1
i Bundet, lautet til alle Sidexx
I
v
« i T est-O IlgtclsH hatt ist« tttig altfor fortt«trssclig.«
L Ali «"tt1s’stl’ istsltsl l’l’el«tttskt’l, Im Vspla c» sp
« l t
m-. -«-;:; It , o« Estttt tttltsis lotttxttc nlmk H .;.,,
Uns ij ·- ’stl-i(«i;’, Lnntc Bta UHIUIUZ gaa l JOHN-nn
ts
I.
j
s
«t--x;,:i iztl » « I;tt;.x-;-, ntctt t den ntoksszmr zeuan
dctt tiutst tcstttksckts Vts Tlcdc Ijlltt hurtig nsst.-«V
ttl itazk I.
de ttnnet tut tuennetkctotntttc Oltnnd
nun nulee m sp.
nettes-« tutt lti-t. N Pat« satligc Dtcttge Und-de Mis«
B tttkistz ctitklis Unnat- ltttn et Etext-, hka FMM »F
en lillc .t««wj. «
It Efttttxtcn at bisttne satte httn sig tka Wo Sen
tnctt Dis-sinnst itzt ctt Bng i Hnttttdett. Hex- kmm M «
vætr tttstttnttct «
Hin-stetig stamm- wdcn as Stein-net headpz H»
koat ftn isin nttdtsn Zide sts Hasen.
ilkc ltctnnstkct Denkst-.
,s
Matt httttde aabettb »
. Hntt ttetttede t«olig, kttn den leite Skjcktpkn «
Jstirttdets todt-de ljcttdcg Sittdsdcvægelsr.
»Ort- tst en ttdntnrket Plitds, Ot· Nordltcittt.
pttttte at tnalis det Slib dcrndiu
blith t dtsn Etillittg cn Stuttd.«
f heut
.
Tat
zFolkette fiskcr og ttil sitt.
»Ja, Bat-oncgse, her er Deresz store Solskiaskm HWF
feli. Mist- irtttte Nattg ttil jea slet ikkc l)j(klpk, De sk«
tllxk
ne ctt Gang alt-tit«.«
El Lieblik heute-de Tattshcd, san lod den bat·ttti9·k;z
kctc Stettttttts ikttknx
»Ich Te ltttad, Hi· Zlcot«dhcittt, Deus tttt VHHW
etttr tnttt k-.tttaa«.«
»Mi« ttt) Wettk- Jett hat kjcttdt Linden läge jkzm
Bat«ttdnttt, ltntt it i ist og alt ctt respektcbrl nur«-.
fast Vett. Hund hat« Ti- at ttdsirttc paa l)itttt«.-«
»Zl«al jcg lcljcnlscP Mcn jsg stygtct«, at tcg m
knr cigtk
litt
»Bist ttar nnsait cn Beltt«cjdclse! Ieg vtldc onst
hoct lnttdc gjttte ntttt drtt.«
»Ein ltttlcct ntcgtst met-c af Tent; ckstta tzodejtsgszxn
et« nnn Eli-cel, tnctt Te ltar onsaa itttattdtct Tini weg-s
Hm Gang ttt tsat ttxta kactldhcittn vat« Te san lt;t«tig H zzz
gltxd.«
Mk ct Rat knn tttcgct forttttdte fig, Voraus-Ists
Cet fotsctdttt Uioln sont nagst plttdsclixt todt-i ht«
Stumm-, tsctt lad sna tttttttgctt og nlvot«lig.
»Jn,« var det sagte Spat, ,,De er blcven tncget ttltzkk
lig; an, httctr jcg vilde ottske De ttar sdtn den Gang. Axt
rede sorDeteS tin-te Moders Skyld, htttt lidet ligc sz
De. . . . «
»Bat«ottcgse, skal vi ikke hellere lade det Thema ltggejs
»Da vi ctt Gang er vcd det, saa lad tnig sigeTctt
hvor ottdt det gjot tnig, hoor nteget jeg føler for Drin«
jSnttctn Nazicddas Stetnttte klang Taster.
»Nei, afbtyd tttig ikke. Aa, var De bog den tklttt
blevctt paa Waldhcittt, da jcg bad Detn demn, ltvot ttttzs
vildc dn ikke hatte vtrtet ttttderledes.«
Hutt tau.
Viola lttttede nted anttdelos Spættdittg, tttctt alt totli
stillt-.
Endelsg tog thziedda igjett Orden
»He er vted; jeg skuldc ikke have talt saaledes. Tilgt
tnig.«
Hvor sad og indstttigrende hettdes Stetttntc dng lod.
»Nei, Barottesse, jeg er ikke vred paa Dun; ltttcttt
skulde leg var-e det, jeg ved so, at det kun er Mcdsolcltct
Kjastlighed til tttitt Moder, der taler ukt af Tent, tttctt tk
ltcdcr Dritt ittdstændig aldrig tttete at beim-e dette otsrrst
mig. Hort-often tætkcr jeg pan i Lobct af dcttc Aar at kizs
til Felscllsck. Det tt ikke san galt, sont Dts syncg at sonnt
de. Tag Te blot t:.orig en Kttttsiner til Mand, Te scr
Eksjentpel t tnig, tnan kan ikke holde den Sltth Folk fast·
»Er vii ikkc have tttin Medlidetthed, san ttil jtg tks
paattode Dein Vett, titcn skttsfe tttig kntt De jin-, Htx NOT«
heim. Don dylte Fnrc ntellettt Den-s Ojettbtyn og d: ttth
Solttslnknk i Haaret vidttct itttnd Dem. Nei, tal Mut-,
jcg ord, De er vt«cd. Se hellere her paa dctte Spch :
catt ikkc satt det rigtig.«
»Till-td ntig!«
Viola reiste sig lattgsotttt og saa over. Ttt Mk«
begge.
Hugo bojede fig over Naziedda; hun haode lagtsk
Skitsebog i Stil-den ltan tog Blyatttett fra hende Mk
gyndle at tegtte. Nogle faa Streger var not, saa rctlthläu
hettde den igjen.
Detcs Blicke tttadtes, og den tmge Dante ber ude
sølvklar Lotter
»Se ikke saa alvorlig nd, Te kan ikke være medle
gere. Tag den siktekkelige Fttte væk, og jeg stal love TLI
sta i Dag as at bettndre og rose Deres Vett Linden. Er «
ikke tneget?«
HUU lang Hovedet Iidt paa Sidett og saa op til DIW
Ntt lo ogsaa hatt.
«Te Veh- M fett Et· Voks i Deres Hirttden END-TM
De ika Vile VIU UI Finger, finde-Z der et saadattt Meint-s
i Beiden-«
VWU Rilke fig. Octtdcs Bett tsystedc For sisttls WspZ
kom den THIle Ul) Ulklldt’, nt dc Vanttd, sptkg !"-" «""-s
klagt-sc csism oztsaa tika nytkk tkmdspz wes-is
Httn lastcdc ttsttktt « VHk W» h » « «
tttiTt stinkt lntttfctrh1 Ethik-« zt»tk.«.» j HML .:. s »
U-1«1«-"Z·«IVU11P List ltnn alt-ne ltd sk «
lli.t
hatt. Hatt-i two-»si- ttutnsnatt tilttnnct sm- tsit txt-Z
de itjittt ljsatn lttttct llnst nicd hin Bebttsktlst !1’ «"· IF
die txt at l:ttttt«i-, nat- ?«-t like ist-http tw
lttttitttdsnf
l-.’lttst’
J«’i:ttt tltliIe ltttis list-, lttttt ital-Jst
ltcttdr. .Vnn hat-ti- «ct ttli·tt«ikifeltt·;t, citsan lt.ti:
ttt". Frist frt Tut ttttztis »Nqu Skyld nnd ki!
If·
. t
. - .·». « . . x s« .» C . « —
.«.3-.t.u »Es-an H i »in-« Zitittisattti·.
(,«tottsnttcs:s.)