:’.lt i.d: .I in in
dcii"1,.’.dn :I.." »i» .
.Stietnen ;«:si-ists;s-«x, :t:-.-isis.».«i.
lknixein.1h:;:ws.s 1 . »so-un L« ihm- «, imi
Hiolis Lin ..’ m is Uhu iiixzntuci Nin-«
. s , ,
,«-iz.il".«n « .«·i—«.i i . i
Linkan L.i « :«.--». i . i i ii
fi·si"."i.-1sg’.s:ii.« .! In is J « «
liiisx - il IN ’ « « h du H«
sum um«-« « .: .« U n: .issinu«.u
;i.:.: in !e«:. .i U . «:«. « .-.«. «-:i--.i.
Eli .i:in!l«.. ...i »in ’,.«.:i«::i.i Hur-m
T« »i« IX HITHJUiiiLHiFLUU
,».. . .. . .. «
hnn
,1ss.i,1«i.n.««is:s. nitzncni hin-not nnd
»L-;.1n.n ,i»:· Ha soiinnzpnksc U: Iiudii
hilliisi«1iditiiii«i«"i,n-1ic11suidlcnmlminl
iks Wut-:- i L iiiiiizu. i N User Bek- iiisioinsi
nidsnnc Lid Wuch- -"wisent«cin«n mn ilie
den-H Wann.
«s"l’.1is)lcN ENS" Alilst "l’i«)lc.
,,»-insincn« inn lnsiiilth lind isnnnnsontr
Hum, du inin non- :«lgenle1 n· Unmut-me
dc iki at iiiodnnic og lnnme im Ilbonnc
Ukciilllpi«lli»ii.
N. Fr. Haufen, General-Away
isedm ;llnxndo, »Komm
:Ii is I i c n d c A g V n t. Hin Muheinsn
im »Dein-nun Woo
rlioiicii ishnnennn Moo, two W« Mo.
v. »i. binnen. Pnnmlom Nenn
ils-Jenseit ksn Wart-m st» Vitdgrpoil,»
Wun. »
is. H· ishuncnieik sie-mont. Mel-L »
ishr. siohnjom ".l.lcindcn, Rein.
.li. Chitin-mein isiatilmk sinnimk
.l5. Wohl-in Freisinn Fano no» Wis.
P. Panisoin ll. »li. Zeno-, Hhcnnnm Wyo.
Niknnndicin Linn-n, Lancnnritsm Neb.
B.«Vi.Vagci-, Vikroih mich
Ziologmi li. in Stirnh, Ul(orlhglmnlnil,Lie.
Jeng seinen, inm, 27 »Um-. G Bindi-ice
Si» Lamon Nein-.
Yilbm istnisiknisn. Linn-man, Vimpahoc
Go» noto.
A. P. Johnieik Hm UT. Pius-» isqnncil
Wams, Joiom
Manns isiickieih stamm, thwno im»
Oaliiokniin
Zi. T. P. HundL Wind, Jiclnn
»i’si»oornnnirc ciici nmnfiicndc iskscntplaret
inaö vcd Agentcisnc nnat Ocnvcnchc betont
ster ilidc.
s -I
»
i
,-.Li
Ika Pensi- T. Iliieisem Woob Nun-»
har oi modlaget nok ,,et iidnc Jndnrg« i
den kntoilkc «i«ejoi«. Mcn Ocnsnnet lii
Læfeknes Taaiinodighcd soc-hindre oci at
optage dcttcslykke ogdekoed Wann mibne
en Diskussion, hoori begge Pakler jo en
Gang hal- sagl del ,,iidsteOrd«. Sene
re hen can niaaskeSpomstnaalet behand
les tii Rolle, inen netop nn vilde deutli
ve nænende.
Lands-is Jembanck soneo at viere be
fjcelct ni den gjirngse acnekikansie Fri
slelse lii ui floa dct derbe Publikum ved
Anledninch der sanilek en sløkre Masse
Menncsker. Dei store Bei-g, der kan
venteo iiiVerdengndsiiuingen, gioer Lan
belc Jceiibnnesellkabek en kiætkonnnen
Aniedning til et saule Masieflaaeri,
en Anlehnung, som de fyncs fasl beilntt
tel pau, ikkc at iade siippe im sig libe
nynct. »Bitte Pengc, euer du bliver
hin-unei« ital nokoare det ny onklige
Immob- Mnn huode bog oenlet fig, at
Banetne oii noij med del haloe qf ol
mindelige Tal-mer — en Prie- der under
den nhyee Trank, der tun oeniec vilde
viere hoi nok —- nien nej, ogfna dem
Hand gnnk i Basis-n. Pan dct af Repre
sentanlekne for de sioiestamdaner forte
ben afhoidte Mode oedioges det, at be
vilge en Ruh-e uc knn 20 pCt. im
fadoanligc Tatsterz og dene knn nied
Viofe Tog, uile andre at viere nndektas
fiel fuld Bemiing. Med en fan karkig
Nebfceltelfe oil en an og Retuebillel
mellem Oinoha ogChicago koste 820.00.
Denne Jemlmnernes flaaekagtige Op
tmden vil holde niongfoltige Menneskee
i Osten og oeo den fietne Siiilehaoskysi
bokle im Verdengudsiiilingesn »
Al en Nation hat den fotnodne Ener
gi lil ernislilleifen of den stotslc lid-.
stilling paa Jordan nien bog Inanglek
ben fornodne Manddosn og inomisteRyg:
moro til at toinge offeciligeBefotdkiiigs
midler tii at befordre Lande-is Borgeke
til Udsiillingen, san man kunde glædes
ved Synel beruf, er et Biilcde saa ynku
ligi« at det can nmne sclo en Sten tii nt
grade
Gryer en ny Dag?
Vi nor bet for visi. Midl i den For
virting, den Skiiffelsetnes Jroni, den
kmisende egoiiliste Modstand, der stifte
vis regierer i anidens sociale Liv, fri
stes Neforinoennek ofle tii at lviole og
udbkyde: «,,Ak, sdet biioer aldrig bedcc ! «
»Ja, Frisielsen til at fortoivle og give
op er flor — del stal aldtig nægtes.
Desnagtet næker vi en fast Vished onn,
at en ny Diig staats i Begreb meb at
—
;«» .« s- » «ittl)
l « t:".: i« t.: i. ltbt
l: " - l« s«ulte ein-i Meinte
ts l« s s
’« !’ si e »in
f s is - .- .s- I. » l.t(«tll Stil-? ’t’l,
t .’Tt:il ·i:i.«u.s in ZU «U«-ll«tghtd ttldctltl
tec» « x »I. .. t J --l «.Id ined klietseekkitgs
les-: » .; its irr-Nil t.ssgl)e’h» Noah Ul
du«-« it nat-nun ts: nun nnec nirppe de:
ni- ZU »Mit-; un dein nlle lnever slg
di- tun-, nickqttssu smlsfsndlende Tonst
nnt susnnetkeltq !st.sdt«lsst"tllttl)kd, let tttt
H s.i-.«s Isiu I:1t-tn.,-.·i Innnge ntilliottet
«!."-t-t-«si.. ins .ttossiln-ts.s HsettetU
LTi ttsil itke wankte-, at der knn er
110;(le mit kotte Tinter fett Dagng Dkl
ei m lsltnndnsn tim- wI Mennester, at
In tnl Hjenneintme nlt pnn en Tug.
xliuur ni besjuslees n- en heilig Jde ilee vi
Inets en hurtig Nsutnentførelse detnt og
lot-et os) selo en ltt »Seit-. Og naar detl
oselslittelige klleinltnt sent gtnn zornent
nc«-zn-tne itnots, sti, san sitlde vi strnls
tillnsge i Fortniulelse. Leid og aldrig
eiteln-ne, Reiterei-, at de eedleste therstee i
;saanet den mnnselige sont nutnklige Ver
lden tkndet den langsotnste Vtekst Den
snldtotnneste dlcesonn neigen Sinde prie
dttet sm« Mennesker (en, der Inn gsore
City-sterne- Gnd lin) — .ltristi Evange
lintn nentlig, dleo for lnuu Aar slden
peopngandeeet, tnen hoor lerlwldooig en
liden Oel ns Mennestelnden et· det like-,
sont endnn vil lunne Oke dektil. L a d1
oct tro sned u rotkelig Tro paa«
en bebt-e »Oui« nten itte looe
on selo en let Seit-.
seen-steh der i og for sig er nsdle og
nnegtige, can i lang Tid holdes i Stett
af et hjeeeelostPlntokmti, derer fortlau
set lmg ved tteetkt rodsasslede .tt’lusselove.
Sinnbnnt et Plnlotknti hat« vi netop
i Nntideno Trnsts og Motsopoler. Det
er egenlig sprst i de sidste Dage, at det
llart er Hain-i op for og Atnerikanere,
det· lig andre Pupegojer hat httot for
Vnne at pmte det dumme Tojeki otn
,,S-eloslyrc«, at vi slet itte er vor egne
Hei-ret- i den Grad, sont nlsnindelig an
tiiges. Thi bettergtes kan dog ikke den
gmngivelige Sandhed, at Pengesnagten
sottner og storer vor Lovgtvning i end
ogsna de sna Tilseklde, hvor den ikke di
rekte stister Looenel Og vi skal viere
ooetlnrrende not til nt betoivle, at voee
Kongregnnend og Legislatuentedletntner
selo aner, hvor snldsttendigt og sint den
sunnnesnsottede Kapitals behandslede
Hannd styrer Stntsstidets Nor, —l)oor
ledes vigtige Laufen-sing ties fordern-et
og foltefsendske Love gjenneinsokes under
:Folketc« vetslende Begejsteing og Stoy
; ded.
l Pavde voet Folk ptsalet og stobet
sig tnindke og iagttaget tneee i
de ne fidste Dieennier, vilde de bog den
onenetcdeKlasselovgiottittg, sont har op
Jnnnnet Plutoktatiet og suktist lagt Re
gselingstonnnerne i Handerne pnn den
organisetede Kapital, have udspejdet en
egennyttig, grandig, slyrende Intelli
genet, sont tnnligt flehte og sketnsksd de
tilsyinladende ustyldige Lovsorstag, soin
vedtogeg til Love i de sorstsellige Stets
legiolutneer og i den nationale.tkongtes.
JEndoidere nnm vi aldrig glemme, nt
nunr iorst den satntnenrottede Rigdotn
vnkteet til Beoidsthed otn de Feuer, der
teuer den, vil den satte Himmel og Jokd
i Bevægelse for at vedligeholde de unt
sieidige Systema-, hvoroed de san stum
Iner Flehen as de monges Malt
To vigtige Ting man ste, inden oi ten
gjote os Hund ein Jndtmdelsen as de
stoee tevende satnsundsgjenspdende Mid
lek, sont gjennetn Retscerdighedens Paa
vittning stal fownndle Sivilisntionen.
Folket nnia fsksl nettes til Nat-, lysvatu
gen Beoidslhed ont de satlige, snigende
Jitdflydelser, sont vieker i Washington
og de sokstjellige Statskapitoliee samt
gsennetn seer Dotnmermyndighedeeue
og Presse-n Og noar dette er stet, matt
Falken i hvert Fald for en Tid, begkqve
alle stnaalige Stridighedee, sont oi des
væm see saa nieget as, selo blanvt vore
Nesorntvettner, — og i sluttet Trop tyb
te freut itnod den feelles Fjende. For
staoelse nf Fakens Storrelse,
og enig Optreeden, se, diese er
Osebtikkets store Nodvendighederl
Dei er en Kjendsgjenting, at Felle
ne vaagner op sta Ankhundtedesz Spott.
Og i det vi folek os ovcrbevist one, at
denne Vtekkelse er Resultatet as seh-stren
dig Forscning og intelligent Tcrnkning,
vooek vi herpaa at grnnde vor Tro otn
en ny gryende Dag i det sociale Liv.
En anden Grund finde-s i den Ortsstatu
dighed, at san nninge ns vor Tidd bedste
Trenkere hat stillet sig i Matten for de
industrielle Massen Fremmgende Stri
benter, Priester og Digleee hat gjort sig
til Talstnænd for de ärbejdende Millio-l
nets Sag. Der er endnn en viesenlig s
Aatsag in nt niere Fothnndning onl, als
Gjenneinfprelsen af reftmnatoristePritsp4
siper ikke er fiemn Jngen Sind-: sprs
siden Werden-J Skabelse hat der siaaeti
saa klart og levende for lautende Mut-f
—
n it . tttit«:-8ttttdk. -, U s. -«..tt
t:.:::t:t-t jttnttktnsxlis Yes-: t
ttlltip Titllttstd tttst nett- ltttttn:t:ttit«ttrt, t:t
Ort, tottt findet fett ettltslte,
tttl tittltitkte islltt itsstctt ttt
tu- tt « l e. Lt Und txt totnsdttst Nr:
tut-th- t.«t.t«. let ttll.«. lcltttttc tst litt
t«tc- Itt.-tt set snt ov, ist lttn tzteiknetn
klitstttttdtztitcd tszt ltstttltktlzen tttttstttmks
du tttttde Wile ! i Jttdtsndtt tut «.:ttt·t
Weint-nd fnt Nitttottttk
Bisse-litt ttttnst dtst en lstsrtts Tini tot
tttle Jotdeth Littsttttst·! Vetttcinstne otn
Nttd ttrttstdecs og ltosncek Eis ktt Lott
MI IIUHIUIUN Ltoeszbekjettdelttt otqtst
tot en hojtstc ziotttaotslse tts de ttttddotnx
nitsltzte Stindhcden Teolottitke Brocci
lteksrttdelser bot«ttttldet·, og Gjtststtttsqtt
litt-der i Sude-h Motgenditgeniz rltctts
ttiott sttor til Opgttve at soge ozt st·.-lt«t-,
totdi ötjtrtltttlteden blioet denkt minder
skende DrivttosL
Dttgen tsit txt-y. kltctitttditthtoettsz,
Na-stckjtttligltedenn ott Lykkensz Tag tot
Mettttestehedett.
Vort LlncoluiBretx
Anklage-de for !1cettett.
Fragt-Lunens Skjcebne i ett
Sl)ll’tttid.
T«incoln, den sldjc April. — Legt-Im
tnren hnrgjort sit til ttt sttn de site Med
lctnttter as Rattdet for det ossettligeg
Land og Bygnittger stillct tntdet retslig
Tiltale for Migligheder i Etttbedgsotel
sen. Sagen ntod de site Hei-ret, netttlig
A. R. Hutttphtcy, Konnnieister for det
offenliges Lands og Bygninch G. H.
Hostittgs3, Gettraladvokttt; Iohn C.
Allen, Statssektetter, og J. E. Hill,
sothettmrtende Sttttskttgserer, er ttn sor
tnelt indoncct for HojesteteL Med stud
kotntttcnSikkerhed kott tntttt not itte spart
Udsoldet os denntl Procedttre, bog vil jcg
vooe en Forttdsigelsc: Disse Mit-nd vil
blive fristtttdtte as Hojesteretten, og Af
stetnningen ttil stille sig sttaledes: Dom
ttter Martvell ttil stetntne for Dont, og
Dontnterne Post og Notoal stcntnter na
tttrligvis for Ftisittdelse.
Ott htmd der leder tttig paa den Tt«o,
er den Otttsttrndighed, at de anklagede
tttnttodede deres Venner ottt ttt stetntne
tot- at de stnllt otttlttge«3, sitttledeä at de
tttttne satt sitt Rettetgttng for en ,,ttpar
titk Dotnstol« (.Hojcsteret netnlig), hvot
de ttok vilde blioe rensrde for den part
dem hvilettde Lilie-trinke
Ja, »renstde!« ,,t«ensede« ovetsot de
Skatteydete, sont de hat« plyttdret, og
dctt Stat, de hat« stjtettdet. ,,:)tettsede«
ktttt de tnttttske blitte vcd retglig Chikane
ri; tnen rettsede vil de oldrig blive i dett
ossettlige Menittg, der vil donttnc baade
dem, det Ptttsti der valgte detn og tttt
ststertncr dem.
De tre Sttgsorere, sont sidste Uge be
stikkedeo til at ttttdersoge Sagen, anbe
salede ettstetntttigt, at vcdkotntttende sat
tes under Tiltale. Dog fretnlagde dett
tepublikanste Proknkator et Mittdretals
raport, der var betydelig mildere end de
to andres.
J Henhold til denne Jndstilling sam
ledesz begge Katnre as Legislaturen i
Etellessotnlittg i tre satnsuldc Dage, for
at behnndle Sagen. Den sorste Dag
blev der intet ttdrettet, Tidett gik med
Kontraforflag og Krigsssrelte tttelletn
Gaotyoenes Venner og det tetslttdede
Kontittgettt. Pan den anden Dag Ind
settdte de onklagede Mund en Strivelse
til dereg Venttee, hvori de anntodededisse
ottt ikke langer at strtte slg intod retslig .
Tiltttle, thi de var overbevist out, at
Diejesteret nok stulde vide at eense dem.
Selofslgelig stetnte alle, nted Undtagelse
as tre Republikonete og en Demokrat
(North) for retslig Tiltale. Ved Ma
iors’ fine Kunstgreb lykkedes det Repubs
likotterve og de monopolistsindede Demo
kratee at ttdttcevtte det Udvalg, sont stal
stentltegge Attqugepmtkterne for Hpjesto
ret. J Lptdags ojottrnerede Legiglatm
ten indtil i Tirsdags.
Jerttbattelovctt.
Jerttlnttteloven er cndnn ikke oedtagett
i Senatet. Hidtil er det lykkedes Sa
gens Fjettdet a: forhindre den endeligel
Asstetmting over Forslttget. Deres ene
ste Hensigt et- at ttdltttleTiden, og i dette
Stytke findet de en ktsoftig Hjcelper i
Tom Major. Fotslttgetcz Fjender prale
nn as, at de ct i Stand til ot forhindre,
at det ttvgett Sittde kotttnter til Asstetns
ttittg. Dog ktm Afstetnningen ikke for
hittdres, hvis Fotslagets Vettner vil bli
ve tro, thi det staat otntrent sorst for"i
Tttr pan Tasse-ebenen ;
Bedilgttiugertte. i
Hntet har tedutcrct Venatets Mit-»
dringet til de attnindelige Bevilgntngert
ttættrn dei;.u,uw. itden Heim ..t. «i
Ftrllesttdvalg stä de to Kann-c spinnt-H ii
dettne Ugc og opttact c:t Opercnskotztst i"
Sagen.
De altnittdelige Attskuelser er, at Le
——.
« -- ·:«l"c Un Fittnks -.’«ti
H. tx» « YHHY
Tre Jantsttttdospomotnaat.
Hi( JOH« T«".:»r? :-:- ;
lll. titltttdstts :iit-:.
s «:lle tei:tstltit«tlss« solch-it et,
t7—;!sstt, Iltsinkcn ulttis nistet Blinden-:
;Elk:tn·. Alleisd statt set sotstc VLJI l
Lin-litt antnlt-1-, t"ttltst·;llit1st«s3, Wollt
tun »So-s l« tun-e llkttn nt Adam-H siitiilun,
tu; oc: like-»in nottnllcltzt txt rct ttctc W
di lsnet tlnlssts unste Maus-en nndctisnnttk
den tttosniskc, sti, ttt knn lich lseleTntidcnis
Ltssnttelsc sxsstuindtsno Htilling t Entn
inndct, lsnt lsoldt sig sangodt ord:!.llngt,
tatktst unsre dtst tttosaiske .lttttftsprog, at
Minuten den Tag tTngi Tag anfec
sont Mauern-I chttet·ittde.
Vi belsotnst otsl ikle at tagr Historie-n
til Hstelti stst at ltevissk vor Panstand otn
Winde-is Undtstlnelse lige til Nittidcn.
Httn hat« ocetct ndelttkket sta alle Destil
lingct og Hanndvaekkz hnn haro ist op
dragct for at ltlitsc lHilft-sit og st«rtttbt«itt:
ge Botti- Hnn lsar ikle havt nogen
Lpdrngelse sor nndet end at behage
Mai-drit, at tasnke at Jioittden kund-.
stille-J pna ltge Find incd Manden, vilde
for zu Aar sidcn drei-et anset for en sor
t"t)kt Ide. Nn reife t« flere og flere Ra
stcr sig for Koindens Frigjorclse, cg vi
ntnn hande, den Dag er ilke sscrtn, da
ttuinden staat ved Entbedstotet sativel
sont Mattdett.
Hing vi skulle veddlioe at volse i Ub
oitling, Velsætd og Dannelse, da ligger
den ttigtigste Spite dertil hos stvindetk
Kvinden nted sit var-ne, solsoinnte Hinte,
er stent for nogcn Mand, den, der stal
opdrage den opoolscnde Singt· Dei er
hende, der ltegger de satsteSpirer i Men
neskclsscrteh det er Ineget hettdes Opdra
gelse, der bevirker ont Barnet blitzt-r et
nyttigt ellcr skadeligt Medlent as Sant
sttndrt. Men hoor hat« Meendene ikke
nat-et sclvisle og bagvendtel De hat
selv gjotst sig til Opdtagcr for den op
ootsende Slægt. de hat sclv taget alle
Entbedet«, alle Bestillittger.
Altsatt hat« ltvindens Tanker kutt vak
tct henvtsndt paa Fretnbringelsen as
Born, pan at behagc og kokettcre tned
Mirndene. paa at stttdete Modesourttaler,
og Avisetne og dekess Oingioelsets Stan
Dalthistoriec De, der ikke et nanede i
LEgteskabcts sikre Hauts, hat ntaattet
hettsltebe Lioet sont «St)erster, Beet-erster
— ont ikke noget varie. Hvorledes kan»
Inan sorlange as Koinden, at hun skal
neere l)ttsholdcrist, sornustig og ontsigts
snld, naar htnt er udelttkket fra de Ting,
set- stal give hendes Lio Jndhold. HttnI
blioer en Pyntedukke, lærer at vise etl
zlat Ansigt, ntett vil ntan trtenge til»
Bunds i hendes Sjtelz hvad sinder tnan2i
Bind, ingen selvtænkt Tanke, kort, hun
er saa dtnn sont ett Gans. Dctte er ikke
sagt for at saare de terede Dantekz Gud
beoares, det- er ittgen Regel udett Und
ragelse. Jntet Under deksor at Mande
ne san Sltæk i Livet ved at se et suadant
oandrende Modentagasin og tabe Lysien
til at bide paa den udkastede Krog, kom
mende ihn gamle Salontons Ord: De
saa ikke, de haste ikke, de sanke ikkei
Lade, og dog er ingen as Hintletts Fugle
kleedte sont en as dem.
Der for lad os ordejde hen til at
lcvinden blioet ligestillet med Monden i
Ret, og lad os ikke bilde os ind, at httn
.kte er lige saa klagtig, llgesaa begaoet
sont Manden, naar hun bat-e stille-Z paa
satnnte Fed. Vi har Ess. nok derpaa.
Jeg troc, at det nuvcetende Forhold,
hoor tttn 60 pEt. as Kvinderne blive
ziste, tnedetts de andre ntaa sutke sont
Pedant-m vil sorattdre sig. Det maa
deuten-Ies, at dette Fothold gjælder Dan
:nars; her i Amerika er der vel ikke saa
itor Overflod paa Grund as den starke
Jndvandting as Mattdspetsotter. Disse
to pCt. ntau saa leve detes Lio alene og
sage et eller andet Erhverv; tnen der er
det, det kttibek. Thi Meendene give no
dig slip paa disse, og sprst i den aller
sidste Tid er der i Dattntatk blevett ad
oanttet kvindelige Lager, sont Sagspreke
hat« de endntt itke Lov at praktisete. De
kes ctteste Levevej har da været sont Lie-.
minde, og hat hnn havt Raad til at
tatst, sont Syetske. — Disse Kvittdcr,
der selv hats detes Ethvero, selu styrer
dates Sager et i ttteslen alle Lande stillet
paa satnnte Fod sont Forbrydere og
Aandssoage, de har ingctt Valgket, er
ikke valgbare, og tttntte solgclig ingett
Entbeder bekltede i Staten,
Lad Amerika gaa i Spidsctt og vise
den gamle Verden, at ttvindcn ikke er
nogen Untyndig, lad hende opdrdge i
Eantfttndslooen, saavel sont Manden,
lud hettde blive Mattdens Medbejler,
sont htnt hat Rct til, nagtet alle For
.«..-t««tt og molasdtc Krontkey og det vll
vise sig, at den opvoksenchltrgt vil bli
oc en attdcn. Naar nogen oil atbejdc
tnod Koittdencz Fkigsorelse er det sorste,
hatt peger paa, altid Ægtestabet. Hatt
s—1
. ..-.k«;5c: :c: -L-«:«e »T-·s«!:.k-:, «.: sum-Nutz
:X':---I17U«1» siti .’s«;s.:- itz-- III et
s;.«-»-«-»sp Ihn !.«. «x.k1«c Linie-JOH
j;’i«s, H; um« It I it seist-ru- Esmsitt op
isxk —«( Zudem ,!.!-·':;Z«-, tun-er lnndto
! :1k«s·«r. H »Hu-: »du .. sptsnn Its-J
; tun txsx un -Z:.Utth, soc jin PLPSi
vtssszkzzuux .-.I ji« i knt tif Iltslltkscn
nn out tu i-.: tsxn I)««k:- is, fort-: lntn Ikkc
Ihn mch unt t Lunis kunntan
Z zwuavmksz s« Uzz rundes Ärtgjoreljc
Lkenne cttte steil-Hie, ein Lisgtefotkene
xtdillezxjsnndigusw-stut-l)i1n:11det:.
l Mut Mut-H u txt entw, at de nn
.uuendc Kinn-findet tr alt for fast bund
zne ichs Leut-n. Nogct, ret« tsgsnn hnk tin
:Ourintsclfr tm Lmdnmnerne t Bibetem
Ten, On- tuser det segtetknbeixkze Bimnd
e1«jo, isolge Denne Vog, dmnt tti Helot
M Pinglerl —— Zum ui net-, er Bibe
len sit-ever ni gnntlc fornuftige Jeder,
tiet lmr inde, ut det cegtesknbctige
Baand unum- kmnteg forsoarligt. For
tJooelnnd, sont our-kalt i Oste1«lanoene,
stutde Mændeue (jn, det et« for Neffen
Stik endnn hos Ambetne), ckjobe deres
Hustrner, attsaa var hnn scm godt som»
en Kapital, sont man ikte huvde Lyjt til’
at miste. Jeg tror vi nmn fortolke det
sanledeT
Lnd os loseSkilsntissebanndet! Huor
for fkal to Mennefker leve samnten, der
kan indse, at de ikke kunnt- indokdne sig
under hinanden. Den-ed vil man und
gaa det nnocerende Forhotd, hvor der
hersker et sandt Helvede, iom Prcestekne
jafnmle os et hissct. Hvor ofte hat sau
Isaadanne Ægtesknber ikke fort tilFmth
:let, Sindsfygeanstalten og Bærtshuset.
iOg hoilke Born udgaa fra sandmme
;Hjenk, hvorFoneldrene kives og nacktes-,
Jja, vel ogfan fare i Totterne pan hinan
den en Gang intelletn. Disfe Vorn fan
ingen god Last-e med nd i Livet, i Reglen
bliver de tabte for Samftmdet.
Det kan Endres, og det bar Endres.
Lad det være fri Vilje, hois to HÄng
feellet ikke ville leoe samtnen, og lud
huer LEgtefælle bcholde den Fortune for
sig selv, sont de hver for sig har beugt
sannnen. Forcnuen eller Gjælden, der
udvikler sig af deres Satnliv skal scm de
les ligelig ved den-s Stils-misse.
Jeg ved godt, mange ville sige, san
faa vi jo ingen Ægtestnbz jeg vil sige
dem, san faa vi fotst det regte LEgteskab,
der tun kan opdrage en ren nplettet
llngdocn. Der er ogsan Kvinder, der
sætte sig imod deres egen Stand-J Fri
gjotclse. Jeg vil sige til dem: tasnk
over det her udotkte’e, og jeg trot, du
vil indes-mute, at din Stilling vil blioe
en anden. Ou vil faa mere Ansvar,
flere Pligter, inen du vil stige i din
Monds Værd. Du vil kttnne tale need
ham om alle Forhold, dg du vil vinde
Agtelse for dig selv, faa du ikke alene
vil blive en Modedukke tnen et Menneske
need — Hier-te.
Efterskrift. Hekmed scutterjeg
disfe Aktikler om vore vigtigste Spørgs
ntaal i det civiliserede Samfund5 er der
neige-« der ikke sympatiserek i et og
alt med det udnikcede, san tag Orden
Det stal væte mig en Glcede at komme
ind paa en Diskusinn out disse vigtige
Forhold, hvokpaa vort Samfundsliv
heilen
KabelgrauI.
(Uge-Oversigt fta Udlandet.)
Usitterhev i Hawaii. Der III-I.
ves til os fra Hovedstaden HonolIIlII, III
Uvisheden om, hvorvibt Oekne vil
blive aIInekteret til For. Stoter eller
ikke, over en uheldig JIIdsiydelIe, ikke
blot i Handelslivet, IneII tillige paa den
offeIIlige Stenming og Liv. Den nylig
stedeIIIdne Jndstiftelse ai den iaakaldte
»Hawaiiansle patriotisteLiga«, der, söm
NavIIet aIItyder, hat Iil Formaal at be
vare Øens SelvstæIIdighed, hour iblandt
den sidste Tids stække Bevisek for, at
Stenmingen iIIIod LlIIIIekIIIIion voller
hervorr, jolængere Sagen satte-Z i Lang
drag.
De tongeliinIIdede eitleer andeut, at
de IIf Paul NeIIiIIIIIIcI og Prins David
gjokde FokeItillinger hIIr III-Im de III-on
Steuers Befolkning gunstigt over for
dem, og de fottælle, III DroIIIIiIIgeII for
chIter, at zor. III-III IIiI i veII mumie
sIe Fremtid tilbIIgcgiIIe thide Treuen,
paa den IIIIIlige Bctichelstz at IFoI. Sta
tet oprettcr et PIoIIhorIII overD erne.
De to Ordenrr »Tcnpat1iotiIie LigM
vg ,,.HIIIIIIIiiS iIIdspdte SoIIIIcI« IIdIIider
sinc Ncekker IIch en forbaIIIcIIdc IOur
tighed. Te IctIdeI Agentcr til de ooIigc
Der Ior IIt hueIIIe ProIe lIIteI. TIIIIIIII
erdct IIatIIIligvis enhIleeL IoIII er mis
IonIpIet IIch den IIIoIIiInIiIkc :)kegchings
EnIbedsIIdIIIrIIIIelch, IscI IlIIIIcI IiII: I
MotIaIkiItcrIic. » TIII pntIioIIske I«III(I«
umgqu iIII I ed PlIIIIIII II: II III oIII IIJIs
Iwinch oucI II AK .··.I ICIII IIIldlIIerIIIIzc
ie MediciIIIIIcI. DIIIiIIchIIIs lIcr ! II I«.-:o
gen Endslydelsei BoiIIiI,. o; du II- sIm
III Iigc IIdelIIkkeIIth er IIdIIIasgcde Manar
nlk spie in Latutkliz CH
Viomiuw Fiidiki
tit.«.!lp1ii ;:.:i» Du Mkle
U ,Å.I. FULL-Onli, Vzl
Idag«
) .
luismj z
Hlil f
H- «
dcllcv Lzlllls DUIUZHIZ
i ·
Thlean N»
-- « Xi
« Li««!;gik....»
Lifciilliizzs,zoi«ils·i«ii
tiflch ,,:)cinloniil Zkikunzjss « ,
riet Wir »Holt i litic plklspksxx
tin-wiss mrd Taf ogAlfimszk NR
lmu grlllldlilgtc Jlixjcisrsiszzzwz«
lot-me llix lknpkrk uszif « IM«
iixJa bcoliiiz for i..1 link-Noth
Moigciicn Luna-two ctl Stim- uik
miin nolilspmnisti Vclyncms Ums
o,i drog i Ianilet Trop lil ziskxpwz
for iit oveibricigc -odi"rls50.iz39h«««
us Lykoiisfiiinge1«. Greis Hub
( » m;
iiiimt og dsiitltu vit- lcl
Ende sok «
rc Lseu siliid kiirrkomiic ,’k.·«M.«Y
Blimdl de Mltlgc Gilurl·, bkll beiz
etiitgniaiid .-.-.odtog, sinwz et We
Yllbnnh sum vak- scndt iif iyskkxxkk
neu- iMeUciuiiiiieriku. Vllbummkk
drholdcr 100 Fotografieii of de j»
lende Landltaber i hin tonmnliileT
beut-del
Sk jk
I
Den tyste Hærlou Dem ic«
de Eporgsmaal, der hat« tagt ij
pim den numrreude Nigcidaggsamli
helc Tid og Kløgt, er fua fix-rnka
Afflutning, sont iiogeu Stube-. M
stcriet indfer un klim, in dumm«
Afkald plm Forslagct i detgiiuvikk
Skikkelse. Terfor ouigniig de:k’
Wo Tiiiiken om at modificere der-«
dess, at del can vindc den nahm«
Styx-te l)o-:;Opposi1ionen. »F demu«
Iigl haodc Kanzler Caprivi i OniJE
en Konserensc med Migsmiiiisieien
Sachsen, ineii denne zorhandlingg
fuld kr rnduu ikke offenliggjorl. Te
Monat-überaus Fort-r, von Beim
hat indbmgt iRingageu en illa-lief
dringet til Billen, fom him iiu sog-i
bevikge Regieringeu til at initage. T«
se forskjelligezorligsforsog bibringei
litiskc Kredse den Formeuing, akxlti
dagcn ikke vilblive oplost saa ganilei
ligt, sin Minister-ist en Gang til
med at ville Zion-. Dersoni voiiB
niges Ændtinger aiicach af Neng
gen vil Fokslaget blioc til Lon. lli
Regieringens Organist ikke vil ium
nie Millighedeu af ding Llfiiorixig
Godkjenoelse, for de dog ilke bei-agi
kritiske Tilstande, chleguitig uf Ni
dagen vilde niedfpre for Regjcringsp
tiet. Foruientlig oil zjsorslugct ikkcp
siy fremkomme i Rigsdugcu, foiin
Kejseren fpkst i nceste Manne-d vcii
hjem fra Italien, hvorhen haii rii
for at overoære Kong ll:.berlog Sol
bryllup.
·
- «
I
Frcmft Ministerkrife. Denk
ge fotventedeMinisterhiIc indtraf isc
dass. Men det our Ior Westen trut.
fældigt, ja man kan gjemc Iige mcd
ois Ret: der our et Ulykkesiilfwl
Førcten for det yderiiggaacnde Beus
Clemenceau, var Skyld i dek.
hat gaaek stumle Nygtrr oin, at W
det fokcstaaende Valg vil optrcedes
chjelingskaudidat, og for at gjelld
decte Rygte og hæode sigSelvstændngI
iudbragte hun paa Strpmt et Zoll
imod MiniI"teriet, idec yau intet LIEV
tvivlede pun, at Ministeiiets Fleer
stcerk not til at hoide det 1 ZJDL
Men hatt haodc fort-Quer I·ig, og UVf
det af den inne Manøvrc var Minifi
cis ufrioillige Feud. Men de Mk
Ministkes Stilling our jo ogfaa utaa’
lig, faa maaste dct er bebst at det
fein det gitll Jkte fauledes at form
at nagen betviolede deres persollliskp
berlighed. Men de havde robet Ell
klageiig Udygtighed under deres Arn-l
strakion. Ulæmpenvur bei-, ntMl
stekiet gierne vitve gjpre alle WOCH
spcgelig gjotdedet ingen tilpag. TII
sie ikke om det stulde straffe Panam
oene ellek det skulde hvidte del W «"
Ioin Vennerne det of nun-Freude W
ringspcikii anscm for updocndigt T
var, kort sagt et Ministerium, Iom STY
kenvar gugl ellerFisk, og m der ALTE
Iaaledes næppe nogen Ulykke. »
Piændem Caruot antun-sic- «
Meline Siiftclsm af ct pur «
Meline er Pro.1raior, ok; «1· 1"Y"sz’
Forde, Oppotm««ist. Om: 1,.u·-.:-L-T
Oamict et nyt MiniI«ieti11111,
felo indtager Pladsen sont PUIW ·
Handelsministux Med iuidxrzT
Uudetvisninzizminispei Sputii .
vorige middelumadigc ow
blot ulltnges at oillc EIOP HI«
indzil Zamiingen er forbl -T-»; Y« ·
c-.
Uch I»;« i« ,
Vallards Snow Linien-XII
sti :.1. Neume Lgsuu d .::. «. —
1 ’ « I »- s- ’ - ’ ..
««««« —-Us! W, Ii1i11,sy.-L».t.««
-—"«""I. »..;!-.iI.!.-«.·, iziuiu ;«--’-- —
""’ 1-4 . — - ’l( -.. - s
s« «- MUHUJUHIEML
»Zum cftei quics Bis-«
.,Stjeruen«.