Tin« y) THE eI k?
. ".’ «
« wish-»Nun )«ins««;.
,«««H,)
sII « u ss - .:k « sm» tnissiUrk Is c1«:’
du« «k":«1«· .;I«-« « H« : « «
Jis ’.i:;«;I-..:«I· 's! -«. ImIc —«."K-..«X«1«Ii.is« Ins
HLZIIHI H .j -"««
,,.I;!1«««-»."sk.3s:1«1 III-Ist .«i Animu- «-I«.««, Ixsn m.--: «.I«"n;
n««1ns««n«s«Il-" IT» «- « «««.-· ! s. c «.Iln-«i.!..«s«I m I«:« ".-1.««««««.-,
Im H! III s-«:.. !« «.i :«’s it -«I-:«s«-.- ·«5«n"I«-n:-.·. se .«« gen
NUHVO HHW..I«-z »Hu ?-1 Im » :1(·I«"..HI!s-I:«I Irr-Hm- ««.It
ist .. .«-:.««ci«s-:L«I
.L«:: »·«I«,«.«I.insl«.«1s « I!«n --I « uJ
" N - x . (
M lsILcE i -.-«««1 inm. -’«-·; —.-.«:««:-.«««.s «» IIJ «
Mk- TIIW et Uns-« «-!!
Jle k«-’.’-" I N Is«· «: .«1 '.« LTH l!'.«"«· I«:«1
Län: k.
"I«nn." J-« I« «-.l "i.-l :1:s.««;«s:; .’«:., Im
« » s« -- V« .
hunhmIsinrssss.«1.« «- «- —.:·«k« Ins .I:I«j-.T«I h I.- I«. Lug.
IV H: Juni :«.«« Jul- «I . « sm.
Te w F «:«n««« l:«« - I-« 1 sank Use H kunnter « Hen
Am, nun tm tu i« f« Hi « «- -:«!’, «-I «-.-«1"n«-.n’«.· H :-c«:z««:s:«1
hund« v .1«-I Inmuusn « Pisunnnutct HIIH ·-.T'«.n —: :J’«t syn
ikoc anoucgscn, «-«I ««-««i «s-.« Zu tileIsII«-1k’; hun« lIJIdlis «7«I«u
NordlIcim ««- Hsndinsisikxiw ««lt Irr got-»l.
Da N: VIII-u ( m, tIncu Am Rokdhcim ntcu »oui«-.
Gliede Milch- Iit Ema txt Inndw Disposition, hnudc Bind- :
nenscn kaldt Im Dienst- tjt I·i«I on nicht heade, ut hnn skul- .
de nihrqqe si:« Vmirkn ,’««««m«:nb«- cl Besog pu-! Ii««««11II««I«.
Mcn Minerva Vom-«- bcItmnt mgust Iig denn-L
»Na Inn du njl Manuh Frrnnndc hat« altid mnct cu
li11c(«U«-.«s.«z; tm mun- nl .V«1«nbo«·g for at mon- dig der-, og
jeg sitsldr siddc hoc« Frrnnnde i Iitc Wer-, ch kunde nldkig "
Ialde mig ind «
OiI du« usw-L um«- nandfc hm Iomu fin ModJs Ilole
Tpllttlsspijl tm Hmuktndr Illrd VclbilInzI M cgkk VIUch
Ogsna Moderer Bist bang benndrcnde vcd den sandige-,
Mk sE likkilfc nnsd du« blasudcudc hnide Tenn, be mmke LI
ne «»«I ««:-«st rodiInltsnc I(i«1)1«-I«k«·, l)«-I«I«-I(dc.8)«1«u·.
Nnncddu zustdk IN- rn IM« Skj«mh«sd; hnn hnvdc usw-l- «
1.;««:-I"igs., Ii"«- Tink, kitchrcnndc Wis rg stock winke OjI««s,
Ism niro «·( rzpt l«.««::’«i«It lldtrnk skinncdc nd i Vudcm Mcu
du fijpcuussxc nd tun-sc war «:««-I"t«-u hude gyldnc Cum-, der :
Itod « «1« I.«·:I««i;: Iecsstmst tät kc inne Ticnbryn ng de nun-h- ?
Bippci Ums-: cxs :.«.«.i-.:: Icounckkone Icnnkkebc bot M Imm
Hmsch dkk UND h WEIIOTIIIII Unl« EIN-Ist lubthtb
»Na n In u s:’-«« in nnd nl bcnnqtc bin sclv, ijænker
du« s- » :.« » is THE Eik»« l ««!«’.II««1du«qu«npt.
» H n In n «:« kunnte mig til «-.! njfe nd i den
Orkst Im Hex j«««:t«(1kl«"."« ;
n
» ;—«--: :·u ttkc Tum! Du n- Ijtc on, um«- TIlur on Our
cui-un innen :I’««’«n:d sunm -
,J«, oI ins: »s» .:’«M "«nod den nugc Pigc ist-obt, »Nun
vi lusu Im T mut- ««·I I«.n ovcn Hijobrt link en Widder-, der
lobct i HW Inw: nsig mcd Iin Spillegj«rld.«
Pius-« -:—I·««.s«« STIM- I«n:kl««d«s, kct Inn nd, sont hnvdc hnn
et hnsfiigs »Hm-« I« Tal-mu-, mcn hnn lustng Iig ng ded
blklk :
»D« ,,(n«c«-k«sr«' n« ch ikke onst-d at We mu, en Mond-g
gjckning » det. at lsn ikkc dliuct yngrs, nt Nordhcims hnr
et start Godg ug «-«« cncfte ngift Sack«
»Ei« Lnndjnnkcr —— Tak stnl du have —- , der aldrig
kommer ««f de lange Nidestnvley on tzvig Könnersation Inn
dreier sig om Li«i«dbopisok1«kter, — hvok kan dn tko det on«
neig.«
»Nun« du blot vilde lade mig tnlc nd,« nide Baro
nedfen hendc opbrngt; »Hugo Nokdheisn er Osficer, men
iillige er han Kunstner og den sprste Stiekne i Salonerne i
Hovedsiadcnz er du nn tilfreds?«
Som elektriseket for Naziedda osnkring og Inn paa sin ’
Moder.
«Og det sigek du mig sprsi nu! Den smukke Nord
heint, fdtn Grevinde Esier Brolsty i Wiesbadcn nassen grad
sig Ojnene nd of Oovedet for, det er io brillåntx nntnrligviö
eejser jeg. «
Nat-Messen tilkastedc sin Dotter et foragteligt Blit,
Iom denne dog ikse lagdc Mnrke til , hun var nu Inldsiændig
optaget as et udtænke de Inmkkeste Toilctter, hvokmed hun
kuude vætkc Opsigt i Waldheimz otte Dage eftkr var hun
der need Hövedet Iuld of Planke ons, hvorledcs hun Iknlde
beeke sig ad for at behnge Hugo Nokdheim.
Fru Nordheim var Leydig nied kaosten og Miserere-,
: n vendte hun sig til de to unge Pigek.«
»Jeg er bange for kieeke Naziedda, at De ikke vil sinde
tet megen Adfpkedelse her, De et, iom jeg heter, noget for
vctnt i den Retning, og her — —«
De store, brune Barnepine faa Ipergende paa Fru Nord
heim, san tystede Naziedda leende paa Hemden
«Jeg sinder Adspredelfe over alt, og jeg hat jo ogsaa
Feenandez me De blot udea Bekymring, Feue, vi stal nok
more os used hinanden, ikke sandt?«
Og hun lagde indfmigeende sin Arm öm Livet paa Fer
nande.
Fru Notdheim reiste sig.
»Sqa meget desto bedee,« Iagde hun og nikkede ven
ligt til dem begge to, »altm- behsper jeg ikke at sage for
eder.«
-
;.i Hei o :-.f» allen-Zu- soilndt Hauen tkzi pur Lust-ill
ssH ils-I I«- «- ils-u vzi WILL Baum- uuou IlliWIL TO W
Pl H l’«:! i. J ,
i
N III-IT END-i »O i Hi ulZ m ’"l.:s7.:t:.i«i ’i.
::- lis«:i:iiT-«-. »Juki inu« izuj iuxxi il lcuunclin uluuchikit Flu
iilYL ’s. Uiflcx »oui« - c--I:::I-.l.1, uns- tu.i«i, - ( lkuu lisd
kai link-pl lxl ;).i:iisirlc»
—L XMiit s- auducdc lzculc -.: T iiilici Tun-lud, sei til
iicsgs Fun. !:,-i uns um lnudm :'-.i-lu«i"; Ämmuke our uklop
et LE(1"i.·«il1:, Wu l-u:i luudc bruglu
»Hu-, Sisiunudrsp rundli- lnui uucuicil nzx lazi Benin
iiu uukn ."li::.eu, »uu Dil ui lirgge Planet. Tlu Bmdlt
« s. zubri- uisxcu Oiuilcrndinhcdcr reife hatt link ill(11"l, hlm
iuun Ins-» ist ilul uok vide nl bindc l)niu, illc s.uidl·-«
SOLO-IN lau bknudnsnde pnn siu 1u)«chniudc; hom
liuu luu lsiiul i Nu lette, yiuuuclblnnmolk-, jun jiut o-1 gra
lialt iili Wl pun hcutuh Hunde ziu Naidheiiu i)I!-Il, lil
hoillei .lsidili)delfe, huu hin-de uiisgitusk Iin Zunge Talmy
ruhen«-I unsppc hause must san rolik;. Nu snd huu Usd sit
«3l’i"iisil ind, xsisx um« behaftet such cu M« nisde fcrkfljcllige
Bonn-.
li-«i Lux« :«n1 lsu Einliqu der lilu licljxsiixxgic jin
ums H c —..s-i:n-T"le nzx bin-U .i«sisl«s1i.·, psj nissiivki siu Husliu
nkt lal »in . » et fxsill-;.«i in il"kc,« Heime Linn .:l tin-,
,o.i : 7.."»««k««« nltin —««.ki.- i .«s:-;:u·1bts.k-1l’sl; iu.iu llugxuui
hat« .««i. - ul H kliul Linn-r Hi kxjiui Nimm ")li·i"l: Z.u
Nin-, n. ri« Hi Eil-« ni) leutis avoi- lscl ,( ·.:ilc JE --s.i III
scuiuuu wu Pliliiun Hi udnklnsz c :-i Krautk, Nu if
Tinqu ji«-i im us, lixiid lnsglcu Lliurdhcliu l) ·.i« ukfoi·l.«
.;-.«.» Hunn- t(»«; roliq liclc Winken uf Flrbcjdn kn
siu l".i’. s.».-. Mca Onnudeu undu- Huucdct ind hnu ozx ren
si«-d«-. IF- Iudsilsu sulbt ku Hkygxus lieu onst Lin-nu, lzuu lnn
arg-, i wuc- cjclilik lkiwde hnu knslcl Peuucu ozi iuninuucdc
Ssuucu Hub lldmnbcn »Miu «-?1»ciig!"
T en nunc Ossicisr liyklcde heude hin-trügt til sig, i
l,.uw plain-links Links var Duuisluerjnkkcu incugt forbndt, der
innnlle huu ullid mode i lluifomi.
»Ein Vorhin-im imk hain ned pan Diunneu og hell-agie
ke hniu und ueudelig Oinhcd og Stollhed.
»Vat« du kde nf at maattc nfbiydc din Reife?«
Huu insledc suulende pnn Hain-den
»Nei, nusn jcg begriber illc, livorsor zndcr ikke ligcsnn
godl lunde scudc en andesn til den :’lfki«og. Hvad skal jeg
egenllig dri«?«
sit-u Notdlieicn sukkede.
»Bist er cn ubehagelig Historie, jeg uilde ausle, nt din
Haber nldtig hat-de fnudct dc grunlc Papirek, del gjar Inig
jun oudt, nt des sibstc uf den gnuilc Fliegt ilnl jnges bort
fm durch zweitin Sloh isi bclxmscr bog ilkl . i gjprc den«
Den uugc Mund unt spukt : n on gik hurtig ap og
ncb ad Nulch
»A! Inder iklc link nagst lscdrv ul inne sig iar. Nu
stal jcg inge- .lcnllnnici«ue ni Jldciu jen, liclukkck iuig for del
snsndugc Ililuszse Jus-« u- dct ilkc mu zu gis-iu- nt diinc de
flnlkclsz Ali-unkle im HUIJ agHi.-1u.«
»Miin Isu nun ulligevcl, nun Di·uig, jcg liar gjott nlt
inuligl for n- spnns dig del«foi·, uicn spinnt-Drin »Du vil kom
Iue : i iu lieu- nak i sen Juni-duqu Form-l nug un hellen-,
himv du luu lici"lill, xcg ci· bnngc for, nl dem er del ciusle
Ojelilith in inni« illa til nt ule Uforslyrret sauunku, vi hat« en
Gjnsu, sont du tunn tngc dig nf.«
Hugo Innch ul ourrhoie den sidsle Beninckuiug.
»He-g link Ikke opleuet nogct fasrligt glædeligt, Moder,
jcg Iljirldns suig selv nd soc en Nar, iszx dog knn ieg ikke usw
lle de Jndtryk, zksg tun-er lieslnndig dcu Este-inne i nune
Orcu««
Fkn Nordhcun san over-kamt pan iin Lon, huu linvde
allnig for Ie: ljnin i en fnndnn Einmal-»Wele og cu bange
Folclfc greb heude, inedens huu lscroligendc lagde fis-. Hnand
pan huns Arm og lmd yani otu al forlællc.
Pan log aller Pladg vcd Sideu uf hende og foklalle
nied fnn Qtd den nnadige Frøcens Historie. fanledeg fom den
feköogfirsinstyveaarige Herinan havde gicngivel den.
»Jeg ollde afkejse cndnn samine Dag,« vcdblev han,
»hvad bwd jeg nug oni den uaadige Fratens Dom. Men
del lob sig ikte sinkt-, og Vættinden raadede niig da til at je
den lillc Landsbykirkr. Jeg havde tabl al Lyst til al male
og inlgle verfoc heiides Rand.
Langiotnt git jeg op ad den lille Høj og traadle ind i
Kapellel, Kikke kunde man knap kalde set. Solen var net
op oed at gaa neb, dens Straaler faldt gjennem det lille
Vindu og freiiikaldle en gylden Refler fra Lyseflagetne og
del store Kruciflr paa Altern. Over dem hang et Billede,
og belaget flirrede jeg detpan. Hvorledes kom dem Meßn
» vætk ind i del lille Kapel? Dct foreslillede den helligc The
y tesia, alene i sin Celle, fokdybet i Bon; uien hoorledes var
det opsaltet og nmlell En sidstc Solln-anle- jnldt paa Bil
ledel og belaste del i dybesle Akid.1gt wurde Ausigt, tun hinl
ket en Glorie kaslcdc sit klare Elias-» .;; harrt Titel var sont
fortlacet Inod Cclleniz nunlc Baggumd. Leg kundc ikke
lpakivc niiuc Lilie, og blev nbcvngelig innan iMptlet bag
en Pille for at betragte del i Ro.
Da uaaede en sagte Halten iuinc Lrenz oocrrasket saa
jeg tin-g oin til alle Sider, jeg hnvdc nienl at viere alene i
Kikken, nien nej, fokan mig tcel ved Allem knalede enSkiks
kelfe, fom jrg ikkc for havbe betrunken J femme Nu flog
del ioin et Lyn ned i mig »den naadige Ftsten«. ch Inn
be ikte je anbetend en th, flank Skikkelfe og ct sinnkt for
mel Hat-ca
Det begyndte allerede at blivc Wett, de sidslc Samena
ler var förfvnndel, ög stavig knælede hnn incd Ansigtct sljnlt
i Handekny tun en Gang intellem eystede en sagte Hallen
heudes Legenie.
Jeg vilde venle og se tmrinere paa den Dame, der med
saa haardlklingende Summe havde sagt, at hun hadede og
faraglede mig, men paa famme Tib fsgle mit Blik siadig til
be helllge Therele lhi bet imukke andaglige Ansigt Ivede et
l«s:!t.:.«c:-tfti anttxtt t-.:.t ttti«.1. Visit- tni ntuc nttthitll MV
VIUCUU EI!-1«,Is«.tknndc ifle tun L Ethnc kunnt, Ht ntntttte
tttktsit c sit-n Its-e ideale Hist-ed tot«b-."l!«-1"i"kilk« ZMH
en Tut-it »und-e zig ntig rnkeltg im« nt NO, km Wange "«
Fissslts est l)-.nd2s. Fuss ltnnkc kcn izitnt , alt osttlttstzt WEI- ·
lnt ist-« Bill-sk» s, »Hu lkslxirspx Ti)c:ct«i.t-J THIS«
F t I.9Hksj.hg,1««;1fk .Ei«jt«flli1.it".l:«l,iscltlllllUlflspP leg
muri tm lnnst tin-seltenen tmltcn tin Ein nngr E sum-» ligc
«--«: t. · k.:". If I .. i.-; p. tistt lttttdrifs Anstat, nru ! niitv Ok
» Etttttslh laws-is jen» tth Ists-set sen-n istch til igjctt; sont spr
» holt-! du«-tue kit- psm lenke-, tiefes Hirtntinnesn singt-e jsg
s.
instit-i w L. i soc Hast Ist-n l;«lli.:«.- Theretiath ?lttt;gt, nten
istc irthnlsct i Und-Izu itz-; Von, nei, zip-tagt, ja Lmd ltttste ttd
nf de not-c Lini· nted den tjcndontntclige hrttnliqxttttxtnc Fitt
vk nttsdensz den nniic Tttntk stolt gik fotbt mig tttcd et kneipt
syttligklliik. Modet".«
: Pan tmk sptnngct op og gik tsnlig op og neb.
»Moder, jeg ttnm optntn, ttt de Lim« fkk WA All-J UND
et ander notile tnua bringe det til, nt httn indscr, jeg ikke
et san forctgtrlig, sont jcg fotekotnnter hende.«
Fett Nowheint havde hart til i Tnttshed, del swd for
heim-, sont havde vSonnen hitt Aftenstttttd i dcn lille Kitke
fnndct sitt Skjitshtns, ja, tnen en sorftktdelig Tanke gteh heu
de plndselig, hettdrpj Mel-er skikelvcbc i dct httn sogde:
Nitvtt.«
» sistslfcttuh Pwnnche til stilltan
»Als tttgtige Und ! «
Atti chttdhttnt iitnk tilbttgc.
,,«.’llt««cin ist-riet !«
» EVEN-Ut, hin-ad ist« det?«
; Onn ltcjxde sig ltcltnnrtst over l)rttde.
»Man-ist pitit den Faun-ic, sont din Feder hat« tixtttdct
Ptecccsssen intod, et· Fell-eng
Ort kein tttkslcn tottlttsl over hendes siebet-, og htttt saa
httttint on inm Sonnen.
Hatt tmr blevun tncgrt blcg og strog gjcntagnc Gange
Hanndrn not-r Pitttdctk
,,«)lltfttn bei-feil Fatttel sijonuc Drinn, at de Ler no-«
gen Sinde stuldc betragte dig tned andet end Vtede. Far
vel alt, htmd jcg i de sidste Dagc hat« drøtnt og haabctz og
at dct ttetop nmatte værc tnin Faders Haand, der stulde spre
Slaget ntod hettdel Stakkels nandige Frpkettl Jeg gjor
dig Afbigt for alt hvad ieg hat« sagt og given Din Vrede,
dit Had, din Forägt, alt var retfærdigt og jeg matt bcrke dct
i Tattshed.«
Fktt Nordheim havde stiltiettde høkt paa han« Taarer
stod i hendes Ojne.
Nu lagde hun Armen ottt Sonnens Hals og trat blidt
hattet Hoocd tted til fig.
»Mit( sinktels Drettg! Under disse Ontstættdighe
der sial dn ikke reife der til, Fader ntaa sende en attden.«
Hatt try.t’edc hcndes kjærtegnende Haattd til sitteLæber.
Satt rejsle han sig rast op.
,,Nti, jtsg nnm i littert Fnld derhen, tttaa i det tttittdste
bettise hettde, at jeg itkc var der fottt Spion, tnen kttn et Til
; fældc hat-de fort mig det«til, fra den Mistanke tnaa jeg befri
ntig.«
s »He-Z er bange for, .tt du tager dig det nltfor met-, lad
l den nlykkelige Sitz httile og sog san hurtig sont mutig at
gletnnte, at dn nogett Sinde hat- tttodt den ttäctdige Frøketi.«
»Sitz heller Billcdet af den hellige Thetesia — dct et
det, sont stadig foresttæoer tnig og sont glider samtnen nted
Okizzitttticn.«
Ftu Nordhcint for op, thi Taurntthret flog et.
»Gut-, telokkcn cr alleredc et, hoad vil vor Gjæst tættkc
otn mig, tmar jcg f«·aks, den forste Dag er iaa ttprcecis nted
Spisetiden, og din Fader holdek satt sitængt paa Pttnktlig
hed!««
»Am Gjæst?«
»Du vil slraks fkm hettde at fe, skyttd dig nu, tnitt
Dtettg, jeg skal øjeblikkelig nat-e htts jet. «
l
l
»-O!1gv, txt inn- cndint ikke sagt ntig dcn unge Dankes .
l
i
l
l
Nordheim gik og tkundte et Ofebtik efter spoxelåingeude
ind i Saloncn.
Deune var, som hast meine, cont, og han gik dcrfok hen
til et Bindu, mcn for nocrmsket tilbage med et «jeg be’r tu
sind Gange dm Forladelse.«
J Nischen sad en frommt-, ung Dame, hans Forældres
Eierst
Hun traadte freut og stinkte Haanden ud imod ham med
et elskværdigt SiniL
»Da vi er de to fkrste, mark vi ocl gjoee hinandens Be
kjendtstab, De er sagtens He. Nokdheim?«
»Ja, det er mig.«
Hugo bukkede dybt for den nydelige Frcsutouiug.
Den unge Dame mouszicde ham et Ojeblit, saa nikkeke
hun aloortig!.
»Sc: Te, akkurat som De er, havde jeg forestillct mig
Dem, jcg er altid gl-.d, naar Menncskene passe-r !"’ mine
Forcstittinger.«
»ch foter mig meget imigret over, at Te i det hele
tagct yak havt Forestilling om mig.«
Notdheim saa fmilende pcm h :tdc og modte de state
brune Barneøjne, der s..aalendc betragtede hont.
»Ja, set De, nüar man er saadan en bemntMand fom
De, behpver man ikke at blive fokbauset.«
»De ftnigree, Deres Rande — jeg ved vitkelig ikke,
hvorledes jeg stulde være bleven besonnt-«
»Der-es Naade2« Huu lod højtz »kald mig dog Ba
ronesse Nazicdda, jeg hprek gie..1e mit Navnz det lyder den
dommeligt, ikke sandt?«
»Na maa jeg gjore Gjengjcetd med en Kompliment, De
pas-set aldeles til et mærkeligt Nava, Elisabeth eller Gek
trude vilde slet ikte vcere et Navn for Dem.«
»Jeg vcd ikke, om det stal opfattes som Kompliment?«
»Naturligvis som Kompliment.«
T -—-—--—-- -———-»——:ZK
. .— « ;,k:iI I «.IIc »u; aus« .:·.d » s
ip , JOYI xkckk
Ei s· -.««.’II» -.ÅZ!!I.". JlIcL 7 III husl sx . h ql
IIYI Hu« .·:·I·d !T«III::.««1,VIIIIVIIIIIHIHIIHH
Luxus-II- stUctxdc lxirxnndc I-«
« « « OF Ists hälekIåt
« s --I·-.x. « .· - ·
.I« » «».-.«I I «« IIIII.1«;I, IIIIIIIIHHZ Vm
'.. « : i«2:» --;«.: I «.n (5·I:ig:«sdk
VIII-:
c,:, II II II· I.·2«. L-« II.·:·, Ikks stIIl-·I, Dis )«’zII-I«I»j...»
. «-4.
- i.I· -.· ’..: - ::IIT-,·;!I’«·.
.·«I·.·s .:It ·· II I1I1:«l-I·.I;II·IIIIH III«1-3.:I1sz
I;
"..." IIIIII iH H! « IIUI i» EIN , jII Inhkqaijxsk Lij »
III I. i. »Unm- nIi sIsIkliqlk IN«
.,;. » «
.,«.
Knndchtns Im I III. ««·.I Ifrn Notdheim trung H
c
I··.:: ::I«·II :I:«·d I III In gnnnncl Dqu Ie, fmn Nu ndqu hiptjx
l) mäc III,1»«I jsmI lIIIn betrIIIItedIs Ined en ikke ringc swz
IIII .·«I11IIII.II kladt i lyichnat Silke og bm lanng ·
gr! IIIUU pIIn ZIVIIIII III Dom-dek, Nach III sollt dek v
Im IIIIIII . T« III: . Ilka sIchI
Notdhcnn IIIIkkIdc Iin IIIIdII-·«I:II1IInd og qikd«k«
III den IIIIIIIII D um«-, Qui-J lIoitc Hunnd han IIIbsIkip sW
siIIc Wle
IIB
«
,«Z«IIIII· IT I·«1,l-.I·IIII.I1.·.I kI :I·. doII konnnrn »W- -
IIII l;«·.1·I::«In Il: I.I1T-.·II«I Ic: min In dIst Z«
Ton IIIIIIIIc L"«IIII.,· I:··.Ich sII III In kdc ad IIiII Inn-«
HIIIII
I II
JIYI E.·. I««·«I.·: !,·.«· i III llgsxr og IIIII Lust IF, HHH
Ti- Ihr I.;—««r IIII ,"... «:, ishr Iscn Ircdjc tacht- jsq H
1·III«I. TIEI :·-»««- III, III ins-I d·.·1·foI· passe ;-«m, im »zme
u.:»’: III Ti:·«. .....
spumdlchm IOzI III-»So III-d »Don-then og surtc lIscIIIII
Iil Nu »ich-ds«
.
,V«:·.·I·Iu·s;ssc,t send-I D tIIin Dante-, kam g«
NOXNIinI, Icm III ntkid solch Tann- Jena«-«
Den IIIIIIIII Laun- mttc Ncixiedda HmIndcn.
»He set nd, scInI stammede De fm IIIin lhIgdom.
du, J-. .I:. Se, sna fine, nette og gratiose var de IIIkgeP
i Inin UngdoIII — bare dn vilbe lægge ngt paa at Iage
ud paa samme Maade.«
Fcuande tmk paa M.Indcn og vendte Ryggen III
I. I, idet hnn IIIInnlede noget oIn ,,ntaalekig« og »ga
Jo:nfrn«. Den gamlc Dame horte dog ikke bette, nIen
Idtc sig til sin S ig .I:««;««.
»Marie, jcg har en Klage at foI«ebriIIge« JægereI
i Tag Irukket IIIin squkke Angorakat i Haken, DorahII
det, og det IIsokaaInmede Menneske vovede endogsaa II
hu·de, da hIII forholdt hIIIn hans IIpassende Opforsel.«
No ie« a I IIIIc sit Ansigt bag LoInmctørklædeI,
Smil spiIIIdc oIn Hugos Læbcr, Incn Frn Northimh
fig fuIIssI..-Ing alootlig og lovedede at Iale nnd Jægerem
Ist Nordheiin gjk nn hen til Noqiedda og M
Armen.
»De- InIIII undskylde, Baronesse, at vi er san upIIIx
Dag,« lIInI Ic« paa llh1·ct, »det er et Tilfælde, fom ika
gjcntagc fig. Hugo, giv Tante Ferra AnIIcII.«
Dr gik alle ind i Spisefalen.
Naxiedba vcndte sig med et bonligt Blik Iil HUI
heim.
»Mna vi Iide en TIII i Eftci·i:·sdd;:g, Zornanke
jeII?«
»Ja, nch Fsrnoielse, maaske kan De ogsaakis III
nande at siddc mindre III-so i Sohlen, jcg hm iIIeI
gjsrc den«
NIaiicdch scm Incd et fint spottende Smil over-II
Inmko der rcdmendc bojede Hovedct III-d over Iin BAU
derpaa henvendtc lIIIn sig til Hugo, der konvsrscri
giIIIIle Dann-.
»Vi1·T-·s. lcdsage os- ?« »
LImzicdda IalIe al Tid sagte, og dog var Stank-M
klar og tychig, at nIcIn bestandig forstod heIIdI·.
,,Jeg er bange for, III Fader hat Brug for mig«"
,,Nej, forst i Morgen,« fagde den gamleNord
,,.j.eg vil blot bebe dig vcere beredt paa at tIgc IfS
Morgen.«
»Barones3se, naar De allecnaadigst tilluder, vile
Ined Dem,« svatede Hugo nu henvendt til Naziedda
Et straalende Blik Imv hans Lon, en let MU«
sig i Nazicdbus cllers saa blege Kinder-, hun scrnkedef
gent Hovedet, og Hugo syntes Ikke lcrngeke at eksisms
heade, saa ligegyldig lod hun de brune Ojue CW
ham, naar hun kalte til Tante Ferka eller Fru Nordd«
l
ex
«
u
Henimod Aften ocndtc de tilbukxc »Im Nin-einm
nandc var gnaucn og trcrt bleven et lange thklsg IWZJ
Hugo ok, Händ-Nu kotn langjonn kidcnde oU HD N«
Alle, scm forkc til Slotxck
Isordhcicns Blik hvikckc benndtche pna THAT-IX
Wllkc SEND-O der jyntcs sannncewokch mer Dust-TI- .
;ied«da rinc Unsan lnsor godt den taki-unsta- "
drnzt tlirdtc hum, hnn san Herd (1d.)«)c7"1cxs.:«)«·s.i.:s »F
tcgnendc Dannan giin hcn over de gijnsphsp .Y.x.:.:1. «
selig san hnn hnuig op, ligc ind i Northrinis L I"«·
»L«-’ des vikkcli.x sna nnndgnnklith EIN
i Morgen?«
»
- . «. . - zzt
»Ju- lkg Munng dct nie-get, tncn Phkszl «
Vg Tc Vcd, nt 10k Soldllfcll gauk Pligtcn Ovcl MI. «
TO sIOU fuglige, svonnnrndc an nun-its «
Udtryt".
»An, bliv hog oc- cn kncste Dag cndnn, N «
san dejligt at tide samtnen Ined soudnn en ntnIiNHT «
sotn Te cr.«
Nordheink bnkkebe let i Sohlen.
»Er er nltfor artig, Baronegje.«
Ct sink, knnpt synligt Stnil fpillcdc cnn VIII . ·
Naneddn rettcde sig op, ined ct stoltöi111H«-««7««
vedet tilbagc.
«s-;
«..
(zokts«rnc·J-)