si-- FikMsw III-Mos
Mssxsgk-kqssis » ,
Dciimffcgsct
Rom-M
Z
. ,
Keins Z xd Iris-» "n.
PH: · «
(F,’7c«f« -"«c-« «t-1««s. l
[-’ «-« « ,
Seien pas indxsn iffk n ssss J- :.: . Zum» N ds- m- I
i
selig uaaede Enden
Bruder gis stmkv Ist-Bosest«n, du« im ist«-c han hav
dt her Beketningnh pfebhkkclut uirssrndn m Afdelingek
MMML den ene til de fimgmss Undsinsunq M den uuden til
It ophckoe Bandjtleinsu pm Mom- Viktom
i sink- ’»
Seit- ’.iittttttt-dt«tsttt«t l·.tttcsi.·: .· t:t.-.t tstldc intnts inttntl
hskc H Viitil stillt-· tti Flut-tut Hi ztstslltc T:t.’-l«tl, ji«-m t Nilc s
Ojeitltk ttdcdr M stun— K littlntt -« L Inst ist Littkytttsislu F
Porti- ct tatk- H t ,Z;sttiii ct um« Lttztiis both-,
tllett Intt tt)dilt.t.
Et Niinnt tttntt its-Dis itsttivtslsltzt Ätnutntnttth tin. Hirn
tagtct Stktnttict ttststnnsth ist-me tsi—« liknitctis tut-ti- nnxtctt
Toll-L I
Ved lldkttntett its thusn beim-ch-« sit tttotic Eit)ggi«t.
»Mit st« de dist," tittttsr thittttntttsn ttl itnsc Litnnrtx » Te
sittl sindr ctt inmn liittdtititrlis. Teilin tsct ltslteo Hi.
Bettdct ttt ntnt Linie, rt ttt tust-st, t tnodsttt Jttld tnl vt bog
sttlge Ltvct sint Vtttt sotn tnttltgt.'
Fiel-e as de umtkc Stint-tit- dttlkctc tttstn sont Spogelscr
tltelletn Klippe-nn- ott Tun-tun
Ortes Vaalnn lttnttcdr t Matt-teilnian Hin sint nmn
Hoden tntttne stg Hilft-h ttillc itzt tot-sit«tttg.
Matt kundc ttiicteksc kicndc de enkrltc Ekitkclsct·, du dc
stteg sig hen sonnt tlictatorno Pol-L
Dei out lnttet imstng vtide Inn-, beuttinct tEl Tit-n
deme.
En ns Bass:ditcrtte itiltt Iig im Habt-n og sitt-g sig otn
til Bitgsidcn as ltsntslt hom- dcn lilie Port tun-, huotigjctntctn
Beut-et- slup nd ozt hist hin-us man atm« tust nimm Signal,
et Ritoneiktitt
Tte Gange ltlctt tust gis-umget, ltoietc og nmaltnodigetse
i— tnen Pottm sotlslto ltttkcL
Jtttet tottc lig i Tom-net, ltg den sagte Wanken pmt To
Mt blcv ilke liest-insec.
Fotblossct og totvlttntdig stieg Bltttditcn sitt tillntgc og
ttttdettettede tine ttutntnrtsattt ont Resultaten
Man tnndc tydclig se, tnmtlcdrg Hoden sinnlcdeg otn en
Attspttst og in itstitt Konten-nie ftnttst Stet.
Pan ten holt Sinkt-ist« d-: tcitde Nebst-tret nxt det Kitt
dc, hoott intn lmt den tnsnsttc Amt, knndc Iliitttqntscn let
Istttde siu ittntsdettslis Forts
Matqttisen vknledr nd sitns LedsugnQ in de ttnldr holde
sig parat.
,,Vettt,« lntiticdc hatt sitng Jud-til im gttsct Signal til
ttt syte Salwn ttnnt tstkte itltntttdelig.«
Vattdilttttr leid til ist tutte biet-ne tittdikt tncd den-s
Nattdslttgttit«g, og non-ten tt·«1t:titclttstt til Bot-tut.
»Juki-n tot blcts Bis-sinnt- sotssigtig tagt i thdttctnn
Hostie eg innere lntntcdc Battdttcn ozt totdnede endelig
as al titnst tnta Toten. Tinte Nitsotk hian ttctm
»Cospr:—to,«« lnxttdtdc Forum ltvit —- »hok-t cr den
angt, ot httn ilkc tntdtnsti Ort-t- Mnten ttnnttntsttttetl —
scau Deren tut-, nt tst tun se, lnntd der er tit·t.«
Bossetnlltcne tostnetic tnod Don-n. Lock Mnkcn otste
sig met-te Stil-reisen
To Wange lazxdc zllictkqnisett Borsten til Kinde-« nten «
tdg den hvtr Gang dort igfetr. Hoots sattig Stillingen end
Mk, kkytnpcde hatt tig dtig ved at slyde ct Mettttcstc.
Nu sprang ett its Noverne sta Mitten tted i Gaotden
— setn andre var deredt til at sslge hont.
Det vilde hatte otrret en Färbkydelse ntod sit tget Liv,
im Matqulsen havde tot-et langen-, doit og tydeltgt gav hatt
Komtnandoett :
»Ihr !«
Setz Geverek spyede Knglek paa Vonditetne —- han,
der var kotntnen ned iGaatdett, ftyttede out, en Kngle hat-de
gjettnemdoret hqnö Hemd. Cn enden slog tned Arm-net
Lasten og saldt ned paa den udvettdige Side uf Murm.
To var saatet og sprang huttig ned tilligctned dekes «
Kantmerqtek.
Et vildt Skttg sm Banditekne besvarede dctnte sokste
Salve.
Ffeekety Franzeöko Mittghetti, udstsdte nogle sokscers
delige Eder og opmntttrede sine Fplt til Angab. Kugleme
knaldede mod de sparkede Vinduer og gjotde Posterne sittli
ge not. Men da, dek blev syket paa Lykke og Fromme,
stete der tagen Stadt-.
Flere cts Battditetne slyrtede tnt hen ntod Bagsiden as
Taakttet sor at pksve paa at sprengt den lille D-k. Mm
Laase og Spatkedjælker tkodsede alle Attstmttgelsek, og Kug
leene seit de belejkede drev dem dort igjett.
Der udspandt stg en regelnmssig Jld, ved dritten Ban
ditmte sagte at datte sig satt meget sotn ntuligt, ttagtet de
selvsslgeligt vedblev at vare langt met-e udsatte end deted
Modstandete i Tom-net.
Hoör et Skud blinkede sea et as Vindneertte slog i sam
tne un Banditeenes Kugler ind, og to as Marqttisen Ledsm
» .t- «. ;;t tun» Ist-It Walfisch tut Allen-Dr let
i
!
t
Mut It- '- ·":t—« —’;««ttt dankte les-U IIIanka Lug PUUM
s ’«"!« Jn- whst .lle anletx
- l
L- « s: stie nnd lnsnt :knd, tncn bog glcmtet
Nishi-et itzt» und-kniete stnc III-U FOUN
-c. s n« ith J- Nishi-»Heute ncdltgeholdkklbctlfskf1·t1,
s xjits ·« H tk sl ist« Hirli sm let-. nnketjte Steige-.
!’-. :. .! its riJHm H sent ttl sän Frotftktdclfr, nt
I..- tit- .i-( ::-. t Hutnttkgenurtcg met-: Fortuarente ord
LT I «·t Inn Itm humndeng anldet forspgte de at til
tntsw net Jud-Wien met de Ined Bogfekolberne stødte Botti
kndrtsir Ind.
L c benannte vtttgede sig iom Lpoer, Pistolstnd Walde
dr, H ten neue temdtrpg stjnlte neesten de kjcetnpcudr.
»Hu tmr du det, Stadt-« raubte Matquijen, tdet han
gsui en uf .lkoverne, sont allerede var oppe i Vindnsknrmen,
et tmmgt .teolbet"tod, saa han styrtede ned.
Pisa fumnte Ttd naaede en rallende Lyd Marqnifens
Lre.
Hm- fpmng dort fra Vindnet, sont han forfvarede, og
hcn til det Steh, hvorim Lyden korn.
tFt lehgtetigt Syn nmdte hang Blic.
Minutean Etraaler faldt splvglinsende giennetn det anb
ne Bis-ru, ltnjcs Varrikader var nedskndt og nedrevet.
Tit Marqnig Agltardi kotn ind i det halvt adelagte Ver
teilt-, ltm Mut-quir- Valettn pcm Gnlvet overstmnnnet af
Mod, I te tidste Treksningen Hatt havde fauet et gabende
Zimr tunan over Halse-«
essu But-bit nod alle-rede i Vætelset bojct over tnod Vin
duci sur in tun-Un- en Knnnnerat ind. -
Fu hun hom- Mnrquifen Rædselgndbrnd, vendte hatt
sig out, Itumdr nwd hatn og stødte Ined Dolken efter hatt-?
BrysL
Ilglnndi totte en tkenp, bidende Stneete i den venstre
Ende-, Incn Itnntede ogsnn, nt han ikte var fnrlig fnaret, thi
Klingen tun- gtcdet ntettesn Brnstet og Armen eg hat-de Inn
streift-l lnnn let.
Med nl tin Kmft stodte han Bunditen fra sig og sprang
tilbagc.
J sannne Lieblit havde han Possen til Kinden og Stu
det kinsldede næsien tnniddelhaet i Ansigtet paa Reveren, der
fnldt til Horden Ined knuft Hoved.
Et krnstigt Sng af Kolben rcnnte Haanken paa den
anden Vandit, der kltnnrede sig til Vinduet; han slap sit
Tag ög styrtede ned.
chkytnret otn Faren knælede Marquifen nn ned ved sitt
doende Ven og sagte at stattfe Blödet.
,,V(tletta!« rimbte han, ,,kont til Live! De tnaa ikke
do — for niin Skhld, thi det er Inn af Vensiab, De scetter
Livet til!«
Men hans Ansttctngelser var forgjozves og Sauret var
for ftnligt til, at tnenneskelig Magt var i Stand til at holde
det flygtendr Lin tilbogr.
Nogte kratnpngtige Ttækninger gik igjennesn Legesnet,
og en rede-l Monds Hjeetc has-de ophsrt at slaa.
J Agliardis Sntertesesetd blandede sig hanc Ledsageres
Sksji-i:sjnbe1 —- Banditerne me flaaet tilhage og flhgtede, hy
lende af Naseri, tilbnge til Udkanten af Skovetn
Dnbt grebet bennerkede me ogfaa de andre deres Kant
tnemw Tod, nten der vor ikce Tid til st- give Stuerten
Phle
» Des ver en hed Kantp ! « nahte Aglicedi til sine tapre
FtelletJ
»Men of hat fejrct.«
,,Endnn Me, Rooerne har tun givet vs en kort Galgen
frist, og jeg frygter for, at vi er fortabte, hvis der ikke snsrt
konnncr Hjcelp fra Ofole.«
»Dersotn ikte en Ulytte er tilstrdt den nnge Mund paa
Veien dertil — og vi- her forgjeeves oenter pem Undsætninsz
»So-I er der latet ande: for oet nt gjpre end at do som
Mand,« innrede Mai-Stellen tonløft, thi han tænkte pcm sin
Huftrn og Dotter. »Me» nn vil vi gis-te, hvad pi fvrtnaar
og ikke tqbe Modet. Signor Vender san have forkejlet Vei
en i Morket eller ver-re hleven vpholdt veden eller asdenOtm
ftctndighed, Hjeelpen sit sikkert indtreesse, felv om den er for
sinket. Bi nnm derfpr lege at holde os her saa lange sotn
tnuligt, og forst og feenemest gjeelder des san ont at ndbedre
Skaden poa vore Forfomsmidlen
En lang, lang Tim, fuld af ans-stetig Spott-hing var
got-et, siden Banditetmz fscsie Aug-eb.
Maanens Lys begysndte at blegne, paa den pfing Him
melmnv viue sig det fsrsie blege Skjcee as den gryeuve Dag.
Haabet om Undfæmingfvanvt emeaanden, men mau
fce var Banditerne ved det lidtc Neberiag afsktækket km vi
dere Auweh-Elysi
Fokfmigeligt Hnsbk
Der nede i Dacht satte en mprk Stute sig i Bcoægelse,
. sterbende en stor Gjenftand i Midten.
J omtrent etDssseskuds Afstand fra Hufet stiltes Ho
hen, Flektallet blev siaäeude omkring den store Gjenftand,
medens de andre fpredte sig kundt om Mann.
»Hvad mon Shirkene tilsigter med denne Pia-Iovre?«
fpukgte Marquisen.
»Jeg fer funklende Gnister, ligesom af Luntek,« spare
de en af hans Ledfagere — »det ladet til, de slaar Jld.«
»Ja, de wendet Falter for at de bedre can sigte pna os,«
raubte en auden, idet hatt stak sit Gevckr ud af Vindusaab
ningeir.
»For Gab-z Skyld — langfomt og forF4-Zg, Picci,«
advarede Marquisen — »styd ikkc, for de kommcr nccrmere,
og De er vis paa Dei-es Stud. Text Manovre forckommcr
mig uhyggelig.«
Neeppe havde han udtalt for der knaldede flcre Besse
stud mod Vinbuernez de belejrede svarede med en Salve.
Men det var netop bette, Banditerne havde stiftet, thi
tndcn Rai-lerne cnnde ladeg pannn sprang nozsle as Nooerne
den ums .t·-nset, ttstngende den-:- FWUJU
ll·:tstc ut tmn de tie: den tn Tit unct og sinnst-de den-H
M 1:::«· mcso del gainle may-graste spannt-In
, Ek:«««"-, tfnd tun JJtotk-tn-tei:dettte!« wol-te LItataxnsetL
»Ist-ex det n;.t-td-:t-1kott Tin!
Mut Hexende Man-tote han«-.- oikret itgttq Itstcgnek
Weh sent-gen ag Llngnbernesz tjnttws Bewegt-litt karn
de ätntuatccneo Zkydcn tlke gsore nagen ugttg Bittntng, og
tust-cito Ptirslidene med Falter-ne lngJe Bestag Pan ni Ip
iti.etltosttl)ed, lnkledccs ret den aus«-n Llfdeltng nf Bandttekne
at Hippe hen til Pol-ten nnd deteo Binde-, sont oxlte läg at
Unsre en ftor »Im-stammt
»th al Uthtke komme ooer de Hallnnter!« raabte
Pieci. »Ti: hat« opnaaet en stor Fordel oed den Manovre,
tnen sorhaadentlig nytter det dein itke ret meget, sclo om de
sprienger den tille Port, oil de dog iGaarden oære ndsat sor
vore teugler, og oi kan skyde dem ned sont en Flok Hons.«
,,Men Taget —- hots der gaar Jld i det, « svarede Mar
qnisen bekomm, ,,vt kan ikke komme ud og slnkke.«
»An — detHnndeoejr i GaarAsteS tnaa have blodt det
snldstcendtg igjennem,« soarede Greo Picci sorglost. »Den
Gaotyostreg hjcelper dem ikke noget, og deres Brande vil
slnktes.«
Men dette Hand bleo slusset.
Uvejret og Negnstyllet haode ikke derart Egnen otnkrtng
Taarnet i nogen videre Grad.
Taget bestod as Fyrrebjælker og Bradder, socn under
Italiens glodende Sol sorlaengst var tørret, saa de var oed
at sprækte, og Masset virkede nnrtnest sont Forsoantp.
Allerede ester saa Minnters For-lod udbredte sig en tyk,
koælende Rog, og snakt knitrede og flannnede det over Horte
det paa Forsoarerne.
»Alnnegtige Gud!« raubte Marquisen ——— » Taget har
vttkclig sangett Stnrkene har opnaaet deres Hensigt, og
vier fortabte!«
Traun-riet breendte paa et enkelt Sted i fnld Flamme,
og de oildc Jubelstrig nden sor viste, hvor godt Vanditerne
indsaa, at de indespærrede var fortabt.
Slkker paa Resultatet haode de nn trukket sig tilbage
udcn sor Mnren, og snart dronede Stodene as Trcestannnen
tnod Porten soIn knagede i sine Fugu
Fortviolelse stod malet paa alles Ansigt, tnodlos lod de
» Vaadnene synke, oig paa den nnndgaaeltge Dad.
Ojalp knnde ikke ventes lcengere, en Ulykke var sikkert
3 tilstodt Fritz Bender, saa at han ikke var naaet til Osole,
: ellers nmatte Militæret have oceret der.
Snaet tnagede Bjcelkernc i den ovetste Etage, de ned- .
saldende Gnister og den tykke Rog nodte alle til at gaa ne
denunder.
Men nagtet de her var deshttet möd de nedstyrtende ;
Bjcelker as de starke Hvaeloinger, nat ogsaa disse an snart
saa syldte as Rog og Hede, at de tnaatte stsde Vindusbarri
kaderne ned for at skasse Lust
Matqutsen greb otn sln Besse, sorgjceves spejdede han
ester Redning og Hjtelp —- ooeralt truede Dod og Fordere
velse.
Hatt solte, at det nn gjaldt at do, og hans Tanker floj
endnn en Gang assted til den tnaaske as en lignende Fare
trnede Datter. En fort Von steg op sra hans Vierte, at
Hicnlen dog vilde frelse hende, selo otn han tnaatte ducke
under.
,,Benne1«!« sagde han derpaa til sine Ledsagere, ,,dt1
maa ol, dersont Gnd ikte gjpr et Mirakel. At vente Naade
as Banditcrne ester den Modstand, oi har gjort, vilde voere
taadeligt. Altsaa ingen Overgioelse, tnen lad os kjcetnpe og
salde sont Mænd. Nogle sas Ojedlikke har vi endnn til
bage.« ,
,,Mere behooer oj Me. Saa lange vi hat Udsigt til
Frelse, er vi ikke sortadte!« raabte Greo Pieri, ,,men tal
videre, Marquls, hoad vilde De sige?«
»Hu ang. J denne Hede kan oi ikke aande lasngere,
oi ntaa for-lade Taarnet og soge at holde os i Gaarden. Der
bestige oi vorc nyr, og naar Porten styrter samtnen, bryder
vi gjcnncm chnden. Dereo Tal er rednseret, og maaskc lyk
keg det i dkt tnindste nogle as oH at srelse sig.«
Te andre satntykkede i- dette For-stag. Jngen oidste de
dke Rand i den fortviolede Situation.
En as Tjenckne tog Marquis Valettas Lig og bar det
ned i Gaarden for at der ille sknlde dlive sortæret.as Flam
merne. .
»Slnt jer satnmen,« fortnanede Marquis Agliardi,
»og drng knn Pistolerne, naat J er tat inde paa Lioet as
Banditerne.«
J tatslnttet Nække traadte de nd i Gaarden.
Men nappe var de kommen dernd, for Porten knagede
og sprangte6.
Den oilde Hob styrtede hylende ind i Gaarden, i Sold
sen var Anforeren, Franzesto Minghetti, soingende stn
Besse.
t
»Gott paa, Inine Venner, og Gnd hjaelpe os t« raadte
Agliardi og sprang los paa Banditsoreren.
Pistolskud knaldede sra degge Sider, vilde Steig blan
dede sig tned de bnndne Dyrs cengstelige Vrinsken og Sky
den.
Oder Kantpens Forvirring flog Flasntnerne hojt tnod
Nattehimlen og belyste den frygtelige Seenen med sit røde
Skjan
Med en oild Ed modtog Bandithovdingen Marqnisen,
og Vogsekolben snste ned mod han Vopeli
Agliardi havde dog i rette Ttd opdaget Faren og var
sprunget til Side
For nnden Gang hæoede Banditen Baabnet, da Mar
quisen tned en raskBeocegelse, sor ind paa hatn og ester Bep
derslik greb hatn otn Lioet med degge Arme.
Starken, sont itle langere knnde denytte Geværet, lod
dettc fälde og greb ligeledes sin Modstunder.
En ooldsom Brydning sutgte Jn, Chansernc oak out
trent lige, da bcgge havde sauret venstre Ann.
De stodte og trak hinanden, medens Haandgemcenget
rasede otntring dem, og enhoer havde not at gjore tned sig
selo.
- FA-H.q
»N
JJksxsknnsces szsrmmskr use-d Jorkmrishens kc7.a-«;»
plus-Uns I«-1:L«!:"1«- L«:::’—,ii1äk"s.
zuz. END-« Los .’-1.1::L -:-«:i.runkrclse 1:9kiiiatii-:s::k«
n: 1-.i: ).7L.sb!:.nxdu, Wen-w dingte bleo nvscg misc.
LL nuntc vix-· p in- JEAN smstsam de km scxhzze
Muth
J’(«:k».:11sc:is:imass-i frank-: efm Haandm und-« H
tin-w ’.s.1«::.:s.«-b; ksux intkiskcg renne nt sim sur m
mdics Hund«-.
:’..’«’«n"«;1uscu tmx unter ;)k’msere«, hing Kna- bmliskk
t.«1:dc um Ihmii »Er-W -—- dunkclt stimrcude dct for i,-..:u.;
nc, hilftcislpp misqu lmn sig tue-d den hojrc Haatid,
plubsclig hang pruni-e stodtc mod uoget haardt vcd erzsk
Jjælic s— det var Mit-bei us en Kuio.
Vynsnart grcb lsan den, stodtc den tvecrggede Kling
Siden pxm Banditen, san at Blodct sptøjtede ud over W
Med et vildt Zttietteusskrig saldt Raunen sum
Linene rullede —- Haundeu slap sit Greb i Modsmnd
Strube og med en uhyggelig Ed vasltede han sig i sit BW
Agliardi frigjorde sig og sprang op, men i sammeL
blik for imod ham en as Bcinditeme, der havde set smz
salde, og svang su-( Bossckolbe til et dodbkingende Slag
hans Hoved.
Marquisen var ude as Stand til at gjsre Modskq
langen-, hatt indsaa, at han vor fortabL
To — hvad er det —- alnurgtige Gub! ReduingE Re«
ningZ Trompeter lyder uden sor
Konmmndomab! —og sont hæouendc Lynstcaaler gli
ter Kambinerneg Sohler i Flcnnmeskjceret mellem de tiiq
Sider stygtende Raum-.
Marquisen haode opsauget sin Modsmnders Slagm
Armut. Brdovct del-s as Singen del-J as Sindsbeoægesf
ogBlodtabet slyrtede hun tilJotden og blev liggendc bevw
los, og som sm det sjæme lod Soldaternes Sejrsraab
s Banditerneg Kampslrig i hcmsi L1«e.
li
II «1
(.
i
s
s
dde Kapitel
Tn Aglinrdi alter kotn til sig selv, skinnede Solenll
og sinilende over den vilde Tal.
Bed Siden as hanc knælede Fritz Bender, der hnvdele
snget Militceret, og var-optaget as at bringe hani tilBevid
hed igjen.
Saatene vnr nllerede bleer forbnndct, det vidslesi
at de ikke var san sntligc.
Onikring sig sna han sine Ledsage1«e, alle uden nog
nlvorligt Sank, knn en nianglede — Valettn — hour-L
lnn nn sredelig i Gaul-den ved Siden nf de fc11dne;l
vereS.
Tnarnet var bkændt suldsteendig ned, kun Mnrene s:
tillnxge, eg det sninnicnstyrtede Trleværk, hvdrnnder den slv
gelngtige "le:«t, hnns Kone og den sangne Spion, hin
snndet Toben, sendte en koalniende Rog op mod den in
Morgenhininnxl.
Rnndt onc stod Bagten og passede paa set-J trodli
Banditer, der, nied Heenderne bundne pan Ryggen, neun
pnn at blive transporteret dort sor nt lide deres sortjen
»Det knlder jeg Hjælp i rette Tid,« hvislede Maqu
til Fritz Vender. »Og Dein man vi takte sor dort LinT
skal aldrig blioe gleint.«
,,Tak ikke tnig, He. Martitli6,« slmrede Fritz Beil
afveergende, ,,jeg hin- ikke gjort nndet end min Pligt, vg,
srygtede sor nlligevel nt komme sor sent med Hjcelpen.«
»Nei, Te har gjort inere end Deres Pligt,«« pa)
Mnrquisen. »De, en si·einined, der uhindret hnvde tin
drnge gjenneni Biergene, De gjorde vor Sag til Teil-H
agtede ikke den Inn-, De deroed ndsntte Dein for — lka
Deres Lin sor at srelse vort.«
»Or. Mnrqnis, alt det gjorde Tereg Ledsngere i«
san,« aslwd Blenden-.
»Jkke snn ganske,« stinrede Aglicirdi. «Mine Ledfngc
har hovedsngelig sluttet sig til inig ns Lyst til liccntyr
otn end del-es Vensknb til inig og Lnsket onl nt hjcklps M
ogsan hnr nieret inedoii«fuide. Men De stod fnldstlend
sreinnied over sor niig, sra Deres Side var th den lernt
Uegeiniytte.« ·
»Hi. Mnrquis, De bestænnner inig,« sngde LWU
hvein Blodet steg til Hooedet ved al den Lovtnllu
Det var lo knn chrrligheden til hende, der haode bit
get hani til at slntte sig til Marquisen.
Nu kom o«gsaa Koininandanten sor den lille TIOPM
deling og ønskede Marqnisen til Lykke i Anledning
Frelsen.
»De var i en nederdrcegtig Situation,« sagde han«
han lod Blikket glide nd over Kainppladsen, »OS M
paa Vejen hertil horteBosserne knalde og snaJlden, dildel
ikke hnve givet en Centiine forDereg Liv. Sein inegrt Ill
glckder det mig, at Te nlligeoel er nndgnaet de Hallnllk
Dei skal for Resten viere den sidste Bedrist, de Fins- LIMI«
rettet; Pepo Tudis Bande tig hnn selv hnr fra i TM Op.
at ekczistcm De san, som er nndslnppet oS her, nil W
? Hirnderne pan vore Venner pnn Monte Viktoke.«
»HVUV sigkk De? « spurgte Aglinrdi i hojefie M
s selse, »Monte Viktoi«e, Pepo Tndig Tilflugtssted -— UT
snt ns Militier?«'
»Saaledes forhdlder det sig.«
»Men fcsr Hinileng Skyldl — De siger inig itM
— raubte Marqliisen nied skjælvende Stemle ji«-U d
sprang op. — — — »Nein Tntierk — hxm er ded -1
sandt? «
»Nei, hun leiser dg er i Sikkcrhed.«
vol-? —- book-« « fplngtc hnn indlrmigende.
»«T TJsole, i sjerdernet nenter diuiiihxnknivdsx.
Fader.«
. »Ein lnd os hurtig drage der den. Jeg lnn ifkc
det, for jeg set hende nied mine egne Lilie«
s«
—
OUI
«
(Fortsættes.
