—- — 1
—. H-— -
S tzi e xs n S n
T Obbcooct, DTcdahtoe
IliBZapftkikäIkI»-icixc III-me III-Im
schadet -:?-,-Iig:-s.1-«-xkx,i: c-.I v,i-Exssss;k:3
.Itiekneas keusche-O Rede-Im
jkkksge Tages
Rote-. Dank
I ,,Z,Ic5::kc L weis Us
.ä:anI-.i-i ;. der dI:.::-:- can-Is- End-.
Zank-Hm soss ex I! I IzL - :I ;:-...
sent-is vst a: Ir: .7 exkx
leug. J U-3-: i-:I »Ein
Fonmdelsm cis« Ism ha. « at abmnme
Ida-. Io. both Ism: I sxcmdkiess pu? ge : Totsc
åssntixi Ihm-is
III Klubbee Ha Inn Hbiinnmne sendet
Häuten-II er Hin soc Izu-, euer biet sil. II»
hoen
Folc, iom Inskek at gute I-. g bei-»Im med
,Stiemeu ou paa .Ioklangmde met ladet
im mit-IN III Ugek, og vep Judimdehen as
5 Cum I Stamm, I 23 Use-. Bko Uns-bei
as den-n LIv femme Ismene-elfen om Itie.
beseele many.
OssTJERNlIJNs" AGBNTER -
»St1etnea«keu besmäes has eitemiumex
Beendi- etiom von ssgenm et brmgndIgn I
benimmt-mass og komm so: Abenka I
mentspengr.
I Ie. dessem Demanten-m
Erden Runds, Iowa.
C. H. ChristeujeII, atmen-« Nebe.
Chi. Jobaiom MIIIden, Nebe.
N. Chnsienfem Ularkiom Lunis-.
H. O. Gent-Oberg. Hammer-, Uebr.
c. U. Nebst-, Musik«-, Tone iso» WIL
P. Mantis-L U.P. Tepp-. Gheymnh Wyo.
Crit Uns-Mem Todes-, Tancaitee Go. Neb.
V.M. Bagn, Akten, Sow.
Kotogkcf C. C. Stand IIonhYamhIU,ck-.
Jens Jeniem 1907, 27 Ave. G Buch-m
CI» Onkel-m Nebe.
Athen ChrIste-Ihm Ihm-nan, Atapahoe
Ep» Colo.
Il. P. Johasem Hm M. Ave» Couacil
Auffl, Iowa.
Marias Euckfem lsasiom Fremd Co»
schmal-L
J. I. P. Statt-L Wund« Reh-.
Pest-muntre ellek manglende Essemplaeet
fass ved Agemmu Inst Henvenhelse betom
Mk MU.
Hist-ausser s. Ir. dumm
cequ Nasid-, Joch, er «Stjernen«s
Istlige Generalagent. Don ans-messe
kslageatet vg beiikgee alt Ekspedieipnm
Iebtskenbe med femme Autoritet, sont
Blut-m Ubgiver. Alle «Siieenen«s
holden Isienfot Mijfpukifloven vil be
hsge It inbiende Betalins, Bestilling og
soelangeudet am Prpmmmte til Mr.
Hanf-m -
Binde-te : Lmaha beklagte sig over,
et flekeSmaabpmgua ousknug og tigger
pqa nahen Gabe, i Spokvvgii og paaym ’
tellet og del er mdionu genereupr. Oel fee
faa fast udk Lg But-sue totdret oppo
litm ums-- neue m Stoppek soc iug
Simonie Yza out Ie( cis-: Itygt ad, Iueu
det et vct wusteith we Pontia at iceue
en droppu for den diaudalc Leu-um
btwe Hain-undeu- Pugt mit og frem
stkkt in cueete ng Mo fot eng-stude, hvis
Tau-gewinn dctcc Mc Ltggm netop
redet.
Saum Ruck-« fu- «zow-.I n alter
hin-»He tm. Kosixlsmcuukeu inysscL
eg m en Licht-m y.1 yuu udtulc iotn
icetdeles o» x . usg ...«s thunatet as
beaue Pun«g«,-0i.«- c-« .«c«· sporng er
des en nisxztkuzz gmu:«-.iittgk’21ae, at
slle de 1..s.:.i.l s...(e kittiaitszisutnd er
gest ttlctco;s., H » mussuumgeu bu
vct, deito zum Umrisse Wort visit per
kck. M.1.«x:c N u- gkusite natur-Ug(, at
det san Im Mu. ykg quungmimstek
Fostee et dksg stumm sue-get reiekveket
mar man gku Inn-um- mo pau ham ioe
M trinke hoad den-te kosteltge Konstan
fe egmtlcg her uprettet m Hort-et for
London-. Pan stng at hatt maa ind
ess-mag u Resultate-sah der vcl I«ige:
«de beste-me Reinuatec« e( fau uokz
»men«, Itgek han« »Besten for berke og
stseee Tng er beut-M
Formoseumg mater Alltson somCaes
lyle, — at Amerika ee en Nation paa
60,000,000« for des nieste Tossek —
beklomhnn not-, en Offeuligheden for
et Ojeblik skulde lade sig totte til at tro,
It Munkossiekenien i Bkysjel nogen
Sinde ventede at opnaa noget ellet ven
ter It famles igjen ist-muten Kau
beende, at Bauen er beut-I, sont A. sigee,
wen der blivee ingea til at kjsre paa
den. »
»Im Leb i 11Maauedet,« steioee Mr.
Levk P. Manssield iLitchfield, Kan»
«Imeeetee iLandeene, sont Lagetue
etklarede for uhelbeedeligr. St.·Ja
eobs Olje kurerebe mig fulbstæudigt.
Den Huttighed hvoemed Ayeeö Cher
ry Pectdtal stqnser Hoste og indbyder
fotfeistenve Seen er noget sauste sprun
dertigt. Det sejlee aldkig i at stafse sie
blikketig Lindeiug, felv i varste Tilfcelde
as Strubes og Lungesygdomme, og er
det bebste Mit-del imod Kighostr.
Fka Nebraska Hovedfiad.
Holcicctec Inn pac- Brab
d e 1 n e . .’ie!.-t.:«’.-.i:« Hssestereh der i
Last-et .es »m- Zi :;Ilak hat speiset
Eis-. u m Ti-qcxittätate11, er
Its-ex Hm in km! L;«iz Tone skkmsoms
mu!Itik:.1:s-:s’.«1!-T-.-»sndc RVUL ZU
Hm m isenitui«; --;-isss.mon her irr-s
cciäu »Hu-THI- .’.; -! heb fig, m ket m «
Fassung Liszxsäimsunedlem EN. situ
se Im mqu O.-. senkt-se san-g uks im s»
ydePlx1ki3 M Repudktkanenn Norm-L
Bande muss og Monogr ek Bergen as
Kuct Co» oq first-meine blev vath
mrd « »Sk. ziemt. Mm Lästrung
dommek Kincajd unt-g Cursum-Christi
i du nys optici-de Bot-d Co. til at sat
Ic Rom-us Nov-: poa de i Coumyet qu
vmdie Stemscteikksln, og ved etKneb
blev Kruses Nain uokladt of Summe
ftdlm. Ved sidue andeluing af Sta
un i Reptæfetxtant-Medse, bestod LU.
Krebs elene af Knot Co.; altsaq san
der Mc vare Tale em, at de i Boyd Co»
kostet-e St. ten tegaes samtnen medj
Kno- Coantyg, da ollecmindst naak kun·
den eue Kam-wars Nat-n u trykt um«l
Stemmejedlen. Dog er du utkoligei
stet. Nepublikanenng hsjeste Ret hats
»Ist-IN for Net«, at Bisde Coumqg
thtk ital tctlle de for Repmfentant
lastede Stein-net i Conntyek og lagge
dem samtnen med Stein-nenn- i Knok
Co. Qq Hsjeftent unser Sagen as soa
stor Vigtighed, at man i zredags Ast-s
sent-te en Betjem ad til Boyd Co. pas
specielt leiei Lokomotiv for at sculle op
laje Neu-as Tvqngsotdte til Clekken
faa tidligs, at dume kunne small-Stem
meme fsrend Legislatukea organisiert
sig. Nonen sit 200 St. i vad, og
Kkuie sit Imfukligvis tun meget fau, da
hans Naon var hold! bot-te fm Stein-ne
fedlem Man set qltsqa hvad Resulta
m qf en isadan uketfekdig Dom man
Nive. Kammer Nortoa ind manglek
Republikanetne blos 2. St. i et Jus-fah
og disfe to hat Lobbyen Haab o:-. at
. kanns stsffe til Nil-T Er tmppe una
tuktigt Summe-ums er det, at be to
Dommete Not-nat og Post stemte for den
ooenfor nat-nie Kjendelfe, hvorimod den
gamle selvftckndige Dadnsmaub Dom
mer Mamell ubtalte sig heftig imod
stig vilkaatlig Fremgangsmaade.
Bart Neunter-Breit
since-hu Min» L. Jan« III-it
Fokend dem Brev naar Laien-ein vil
den loogioende Karten have begyndt at
male. Ten almindelige Lovgivek vil
have begyndt at dele sin Tid tnellem den
taknetnlige Pligk at stnylkc Gnlvene i
Kapitalceta Sale med stare faftige To
bakasktnaet og den tneee palkiotifteGjers
ning at ndtcenke Planes- og Midler til
Minder-z Stelle Etnbedsjcegerne vil en
ten blivelykinliggjortc, hver ifasr nted en
ied —3l1iuerpost, eller i tnodsat Fald nasse
hiesnfendt ined en stoi Susselsens Knu
te i Brystet.
«Oljeuuncnct« oil allerede gaa som
innm og glat, den senatorielle kade at
lage, tort sagt, den toaarige Kotnedi,e,
der tjendea som Nebraskas Legiglatuk,
vit siaa i inld Flor og Udfoldelse.
Sinn et Flugs fagligt Avekiissement
kundgjvrea nfejlbatt kokt fokinden hver
E.nn:tng ni Legiglatnkem at »dem bli
oer des-. vigtigsle Satnling i Statens
Lnswm«. Siedvanligt er dette en Lagn
ni l)el1.lkllrde, med mindre States-Be
vilgningernc og Lppebasking as Lamms
nck 1idgjai«»Vigtighed«.
Men for ikle at gjoke voke ceeede Lav
gioece til Gjensiand for ntilborlig Rin
geagt, stal vi dog sige, at den nnocetende
Saniling af Nebraskns Legislatur ligger
indc nied slprke Mulighedek for det godei
og starre Muligheder for del onde end
maaste nagen af de tidligete Satnlingee.
Paa den ene Side staat Falter lusten
de under uretfardige Klasselooe ogByk
der og kaabende paa idetinindsie et Maal
ai Netfcetdighed. Lige over for det siaar
H Korporationerne fast befluttet paa at
sanftem deres koernpie Regimente.
Mellem disse wende ital Legislaturen
valge.
Vi ee nu stiller lige over for en saa
dan Situation, hvis Lige aldkig ssk hat
meet kjendt i Staren. Der er tte Pat
tiee ag ingen af dein hat nok Medlem
mer til at okganisete hvetken det ene ellek
dei andei Kammer. Jndependentetne
og Demokratetne hat gjori en delvis
Sammeninueltning. Republikanekne
prale aabent af, at de hat kjøbt not til
at sikre dem Organisationen. Det hele
er i en kaotift Tilsiand. Uagtel der hat
vaeet holdt det ene Kaukusmsde efter
det andet, er der indtil denne sildige Ti
me, lige fee Slagets Begyndelse, intei
sikkekt opnaaet. Men kan man stole paa
’ demokratisie Laster og tat man vate vis
- paa, at ingen Taylor sindes i vor egen
E Leie, saa vil Jndependenterne kunne or
! ganifeke Legislaturem Hvotvidt man
-' san dette vil vise sig i Morgen Middag.
Nebrastas beeygtede Hejesteret hat
l- —l
Ist-n ladet date tm ng. J gamle Tage
oseuocs man Ztktttgheoeme augaaendes
Stett11Sate til fetve Legislatucea at
aigme, esg Kaxtstttuttonen toteikkjoet
kqenlth rigqu at kenne Flugs Sag-ex
IN ikmtkkes afgjateg. Men i bis-se tad
fte Tatze dar um« ooettadt Tingen tti
spat-nickt, nmatte med den Motiv-unst,
- rtis Max-d tettur san tumleg end et
inciteke og tteognedioe.
itantetten »He-d Ittufe UndJ tm
Knot- Cccs Neu afgzakt i Ertrags Aftesk
T e( bkcv kamt t staat-( as Jtepubltkanen
:ie. Hast og Ratt-at stemte for denne
Atgxateife, meng artige Tom-net Mir-s
well stemte itnod. Krufe hat end-tu sit!
Balgbepts, og oit site Sagt-I frem for
Legtslaturem
Legtslatuken staat altsaa sauledesn
Hufen
Republikanere, sitt.
Jndependetttg, 39.
Jenseit-stets U
Flertal, 51.
Sen-neu
Nepubltkanere, M.
JudependentT 14
Tempkkatek, 5
Ftektal, 17·
Spscgsmaalet er nu: san Republikass
nekne kjsbe de Stern-tier, de mangle t et
FlettaR Te prale aabent at de san
gjare bette. Tit-en vit viie det. Det
et en fortoivlet Kamp, ja, maaste den
meft fortvtvtebe i Statuts Lovgivningsd
Ast-miet- Hois oi visit-e, pil det blive
den mest glimrende Seit, vi nagen Sin
de hat feint. Tabet vi blivek det Benge
magten, sam gjpk det.
Jndependentemes Konsums-r hat
tsbet to Tätig: At vi hat en Samling
Mand, som vil staa trofastiaatmeni
Kompet- iot alle notwendige Reform-,
og at vi hat Mund i denne Legislatuy
fom ethoert Parti vil kunne væke stolt
af, Mond der er alt-artige og tapre
Sttidsmtknd for Sandheden, og Mand,
iom vil gjsre sit Patti vg sin Stat al
Ækr.
Saaledes tagek Stilltugen sig nd fsk
Scagets Paabegyndelsr.
Paa Tit-das stal jeg kartelig bestkive
:Udfaldet.
J. A. Edgerton·
Kabclgkam.
(Ugc-Oversigt fta lldlandet.)
l
I
Sygvomme paa Vandrlnal
Professor Koch udtalte under Koleeaepi-l
idemien i Hamboig, alPapiker og Avisce
Inn var daatlige Smiklebeerere; to span
flc Bnkteriologer er lommet til lige det
modfatte Resultat, saa Professoreiisz I
i llitkingek i saa Henfeende maa niodtagesl
limed siort zarbehold. (
l Spaniernc hat haft den godc Jde atl
bringe Pcngcsedler under Mikroskope-H
Eile-( de- oifenlliggjokie Resultater nf dc-i
teg paa Kubn farelagne Undersogelfce at
de citknlekcndePengefcdler hat« Sedletne,
soin de aldede6, faact en betydclig Fors
gelje i Virgt, og denne Bægt bestod ver
sentlig as Mikrober. Paa en enesle Seb
del fandees endog 19,000 SM.
Hyppigst forekom en Fokraadiielfes
ballerie, sont hurtig dmbte alle Dyr,l
den blev indpodel i· Fornden denne
Balleeie fandt man s andre, saaledes
baade Tuberkeldacillen og Diftekitisbm
eillen.
Soni man ved, er Bdct niegetzeng at
oædezingrene i Mundcn, naar man lal
ler Sedler, og man vil cnnne sorstaii,:
at del er en Uskil, som i Folge de givne
Erfakingee san have megel alookligezolJ
ger. »
Heller ille med Aoifer iagttages den
fornadne Foksigtighed. J Kjahenhavn
holder som Regel hvek Familie sit Blad,
man laaner det ikke nd; men i Provin
fekne gaar del andekledeg til, dei et der
mange om hvert Vlad, Aviseene vandeee
fea Hjem til Hieni, tagek man ikke Hen
syn til, man sluger sin Apis uden at
tanke paa de Dattel-im som den kan va
ke Baker af.
Naak man ser, med hvilken tivende
Hast Sygdomme i voke Dage fsees over
Landene, tnrde diese toVandeingsnnend,
Pengesedlee og Aviser, maasle kegnes til
de aller bedsle Sniittebceeere.
Dckfok her hvett Hus holde sin egen
Avisl
I
s
O
En vaulkellq Mermiser Si
tuationen synes for Tiden vanstelig for
gamle Gladstvne. Hang Opgave over
for Jrland er for stor Lil, at den ikke
stnlde fremkalde Rivninger ogsaa i hans
eget Patli —- og paa saadanne hat det
da heller ilke manglet. Men ikke not
detmed. Selv for de lebende Polititerc,
som meinest stnlde gaa Side om Side
med dekes gainle Fsrer for at fremnie
Jrlands Selvslandighed, syncss incicx
at stilles. J den fidsteTid hat der i hvert
Fald gaaet adstillige Rygter om, at Ho
. meieule-Billen stal have fremkaldt ind
byedes Strid mellem selve den liberale
s Negjeeings Medlemmek. Sees-läg stal
L
ilcenrtgcitniiiistcreii,1'o;Hiokederrrh have
rtcstettcret nioo en Ze! Punkter ,t ketlld
sitt, Un ltiladttene dar ndardcztet sam
si in -;;:: sit ::«1551:-11.H.:rcattrtEssig-Juki
Fig-: »st:
ji .tn:.i«.;.:-3 wiss ’rt iktc t:!. Exer l
licssE Kaiser-Its .—.tli:e;s.szkked, .:: te —
««;-n - ;s..k:-i-n: tmiYeroativc BUT-,
s»--s.: sts :·-it den Untat i-.i er ut!:;t!«, ::
I« .i, ..: sc libiuis Pilnittre dar satt en
del L-.itnte1t.;tietcr is: ernannt-, end-en
L ksaiileine r et satt-nett Udkatt er blevne
ttr :t·i(1:rr.-. Anat Tityigterne t:n::lcittd
otlcrete dar soc-et sig Lin langt nd sein
tit at nennst-, at kn partiel Minittertrtse
allerede er i Aninartch og at Lord Rose-:
beriy ital iorlade Glatstoneg Kabinet
ior Parlatnentets Sammentradem saa
anseg dog ira anden Side slige Psqstqkk
de for at vare ireingaaede af altior irie
zankasier.
At Vaniteligheder og Farer, hoigOnn
sang dog endnu itte tan besteniaies, tru
er Gladstones irste Politik, ladet fig in
genlunde ooerse. Qg et Vidnesbyrd,
som i den Henseende er mere vagtigt end
hvad Modstandernes Blade steiner, saarl
man gjenstem en Artikel, som det ansete
liberale Parlanientsniedlem, SirEdvard
Jteed, i diese-Lage har offenliggjort. J
en til Styrelsen for den liberale Fore
ning i Cardiss rettet Strivelse- betoner
nannte Sir Edoard Reed neinlig, at
Flertallet ai de engelske og skotste Ne
prcesentanter i Parlamentet iVirkelighe
den er Modstandene as Jrlandg Selv
styre.
Man inaa derior, ester hoad han nd
oikler, viere forberedt paa, at den Ma
ioritet, ved hois Hjalp Regieringen stal
sage at gjenneknsore Home-rule-Billen,
inaa dannes ved de irske Representanter,
saaiedes at disse konnner til at soreskrive
Vilkaarene. Paa den anden Side er
Jrlcenderne sikkert ogsaa afmagtige uden
det liberale Partig Bistand, og tonnner
en anden Regiering til Noret, er det sor
en Tid ude med deres Forhaabninger.
Men at Farholdet netop er saadant, bi
drager itte til at giore Situationenmin
dre tritisk.
»Ester at viLiberale i 6 Aar hat kerni
pet haardt tor Jrlands Sag —- siger
Sir Edvard Neeb —, er vi endnn itke
toinmet langere, end at vi esterhaanden
ser Flertallet as Englands Reprcesentan
ter fin Modstandere as Jrlands Selv
store. Stillingen er tned andre Ord san
dan, at Enhver kan sige sig selv, at Las
ningen as det irste Spargsniaal ndscettes
i en uooerskuelig Freintid, hats den nn
værende Regiering ialder paa sin Home
rulesBill.«
Under Ontstcendigheder sotn disse, i en I
Situation saa vnnsselig sont den sorelig- «
gende, sagek Sir siteed med sin redeng
rende politiske Frentstilling at vise,
at der ikte tan ocere Tale oni at »amdre
det fundainentale Forhold inelleni Stor
britannien og Jrland«. Hatt vil viere
ined til en betydelig Udoidelsc aerlanbs
lotnle Seloftyrelse, tnen liengere tan han
ikte gaa, og han fojer til, at hatt taler i
mange liberale Patlanientsmedleinniers
Nava·
Sir Reeds Strioelse hat vatt storOp
incrrtsotnhed. og de unionistiske Blade
jubler ooer, at Gladstone nu aabenbart
synes at være bragt i starre Forlegenhed
end nogensinde tidligere. Tinies paa
staar hoverende, at Gladstone tun hat
Udsigt til at tide Nederlag, hvorledes
han saa end bietet- sig ad; indskrcenter
han Honie-rule-Billen til et Minimum,
oil baaoe Parneltiterne og det saakaldte
lantiparnellitiiteParti taste sig over hani,
og sager hain onioendt at opsylde Islan
dernes Onster, inaa han oære beredt paa
at se en starre eller mindre Del as de
moderat-liberale Medlennner svigte Re-;
gieringen. »
Det er saaledes alt andet en lyse Ud
sigter, der sdk Tiden frembyder sig sor
den alderstegne Regieriiigs-Ches. Hatt
har iniidlertid haft Besvcerligheder at
kjteinpe nied spr, og Moder tit at tage
Kampen op sor, hvad der for hain staat
sorn en retscerdig Sag, har han aldrig
tabt.
Land-Spsrgsmaatet.
As Christian Michelsen.
Det glæder mig at se en Artikel i
»Stjernen« sra Mr. Jens Hauf-Its
Haand. Tat for sidst til Dem og vor
brave Ven Anderstitasniussen, hvis per
sonlige Bettendtstab jeg gjorde paa miu
sidste Foredragsrejse i Osten! Z
Men De hat niisforstaaet lynig lidt.
Mr. H. Jeg sagde ikte, sont THE form-l
ler: at naärRegjeringen vilde onsistere
Jorden sra Kapitalisterne, og a der paa
den Maade blev Jord not tilde thede
lase, at dermed var det at forsta , sont
Noden tulde viere ashjnlpen Ne , ikke
sat! il
Kapital er saininenhobet Arbcjbesj alt
saa et Millionaren itke den enesie Kjapb
talist, tnen De og jeg nied vore st ma
Djetn ere ogsaa Kapitalister, baade de r
sor og ogsaa sordi det vilde vare nre -
JE
Al
Leide-in mitse zezx itte n...- te Lit-, sont
Te bar letat i nun Links-. Mut keg saa-I
te: lauft-Ver Tit Le: Land stinkt-endn
ktcitkerporspotteten-« ---. um nretsnittis
Beute it .«:· :-:ie i Lan-Ieise ,:s mange
"s-.E:«:I.u Ilkucs :»'-.1::—. « ::t s Onkel-Hine
«:i!.I-c:ir Stil-i
Te Uns-:- :.'l: n sur-· i- :.o»;ir: Hast
Risiken-i tar Te ::-. »« .-dt,1c.l·«8axint-1si«i
tere ag Ilichdxik .-:: et sit frei san ,
sccn Fels Dis-Disti
Teieg Arguineni si: .:: Mir de listige
Fall en- ndenudiete H b.:1n:t:-:ttl"’tlol5:
txt-Haben til strinlzuie, til-Heite, Erei-,
Rast ask-. og lan selokstgeliai intet gsare
nde paa Landen
Terioni det var diese hstelpelpseHaaiid
weitere og tilgen andre, der slitlle beicht
ie sig as irit Regieringsland, saa kunde
det ja se galt not nd; endslsant vi have
set niange gaa ud paa ledigt Land nied
saa gadt sain Jntet. kFattige Fall med
tannne Hander beghndte at ardesde for
andre Farniere, ag ester de hat-de tsent
lidt, begandte de saa sinaat nied Kateg
avl ag derncest nu at dyeke deres Prei
rier, sont De haode saaet gratis. Og
de kam med, am end deres sprste Eisde
rimenter lnn gik sremad med Stiegle
Gallop. Men vi vilde itle opholde as
ved disse lunmierlige Nybyggersorhold,
iam inange Tnsinde Danske ere praltist
tsendt nied· Vi satte ganste andre For
diinger nu!
Antag sor et Lieblik, hvad De og seg
snart ville se Ined vore naturlige Lilie,
at Folket konsisierede det ledige Land,
samKorporationerne tilte KapitalisternO
nu holde ud over deres Vehcsv, saa stulde
de dlot se, hvilten Forandring det vilde
gsare ined Henshn til Ardesder-Sppkgs
ntaalets Lssningl
Flektallet as de vordende Nybyggete
ville blive saadanne, sam virlelig havde
Penge til at tsabe dein et Spand Hesie
eller Orer og Penge til et lilIe Has,
til Saaler og andet, der var absolut
nsdvendigt sor en Begyndelsr. Dennes
Slags Falk ville apbygge og kultivereJ
det ledige Land, hast-as der findes saas
umaadetigt nieget endnn i dette velsigneq
de Land, og naar l 2 a 3 millioner Fa
miljer as d en n e K la s s e, sont haode
lidt at begynde nied gik nd —- ud sra de
aversyldte Byer saa kan det not hande,,s
at nannte Antal Familsesædre as dem
der hver Vinter tvinges til Lediggang vgl
slet Jntet eje inen lide Rad i dette Rig
donnnens Land, vilde sige Tal, am ilke
til var nnocerende Regiering, thi den gi
ver as nteppe vor medsadte Arvejord til
bage, men Tal til Follet, soin udentvivl
i den naercneste Frenitid vil sordre det
som sin Net; thi disse sattige, tauchten
dede Falk vilde da saa Arbejde i Fahri-s
lerne, Malletne og andre Siedet-, hvor
der nu er to sor hver en.
Frit Land vil dlive en as de vigtigste
Betingelser til at lase det sortvivlede Ar
bejder-Spargssnaal. Lad Fallet dlat
saa sine Ljne halvt aabne sok detteLId
Spargsinaal, ag De stal se, hvad godt,
det vil bringe.
Just i denne Tid hat the U. S. Su
prente Court asgjart, at et ,,Landgrant«
paa ca 3 millioner Akers, soin the
Southern Pacisic Ca., holder i Calisor
nia, er ngyldigt. Vi vente paa videre
Udvikling as Sagen. Staat denne Er
lltering ved Magi, slal De se, hvadJnd
slydelse den vilhave paa alle dein, der
har Venge til at ksabe et Spand Heste,
Orer, err oso. og dein, dersngen har.
Begge Klasser ville i haj Grad blive
,,lyksaliggjarte«.
Jeg tvivlee itle paa, Ven Hausen, at
»the Peoples Party« kunde have Gavn
as at kjende de Fordringee, som Falket
stiller til Staten i gamle Landet, sont
De skriver, ag just sordi jeg oed at sam
tale ined Dem bleo overtydet ani, at De
var en opvalt Mand paa det saciale Ge
bet, var det, at jeg bad Dem sltive til
,,Stjernen.« Lad os here, hvad endnn
mere De hat ersaret derhiemine.
I- l
s
Min nye Bog »Land- ag Arbesder
Probleme-H er nn udlommen (48 Sider)
og saaesz sar 25 Cts. »Slaget paa Li
vets Korsvej« (48 Sider) 25 Cts., og
»Talek Gud til Meiniesket« (32 Sider)
saas sor 15 Cur-. Adresse: Christian
Michelsen, Staiion A» East Los Ange
T les, Cal.
LCUVI cg AthcjdcksSpskgss
maålet
J ,,Stjernen« as 15. December sindes
en Artikel sra en Jenes Hausen iMinne
sata, hvoti han sager Arbejderspargs
niaalets Lssning paa en sorsljellig Maa
de sra Chr. Michelsen. Og det er i den
Anledning at jeg igjennein ,,Stsern-i«s
Spalter beder oin Plads ior inine An
slnelscr.
Jag har ta Gange hart paa Michel
sens Foredrag ons, hvad han kaldei
Landspergsniaalet, inen sont jeg synes
heller inaatte kaldes Prieste- og Land
spprgsniaalet, idet det haer as Fotedra
l
« » ---— -.«—-.——.-sp«.-—-——ä
ist«-I Tut-steure og del nndet
tnlve no« Delcornomttnner eller Mand,
sont pnn en eller nnden Munde er kont
nun t Wennetst nt leher Lnndstmknitk
nu. Wen Bin-stetige et nn en Gang
biene« !.’tnh«.-lteuo stsceplnsL on tom det
inne-- lin- nsnn nljtolnt tite pnn,
ists ttnk lsislnsndle et ell« nndet Z
get ntl nd
stack
potgs
neu-t, etctm l Tale kllct ZkklsL ch
er Hutnte hin entq need LU. sin, nl disse
nkjnn Entsinnst-unstet va zjltmgegspet
til ,kolket, does Itte ned .tlonsiskn«iqn,
tnen ved en ell« unt-sen tusmsdig Away-,
dn idettntndtte en Tel n- dent hat loo
mcegsig kltet til det Wied, og sent vi sau
ledeS Itte tan tgnome Men ut Tuba
gegtvelsen as die-le t«andttteekninger vilde
lese Athejdetspptggsnaalet, det twe jeg
Me. Ltgc san ttdt tror seg at J.
Ve. Munde vtlde vake den eigttge. Jeg
trdk nemttg at Arbesdeespptggtnaalet er
et nteget onnskeltgete Spsrgstnaal, og
sont nnppe ladet sig lsse, spread andre
Spsrgsnntal ere lpste. Che. M. og J.
H. bnede detante, nt Spsrgsnmalet ikte
tnnde dlioe lpft, selv ont Regieringen es
terkom deres Planet uden at Ardejdekne
otlde ndfsre deres Pakt godvillig. Thi
riet kan da qldtig viere MS. og Os. Me
ning nt Negjeringen ftnlde toinge Arbei
dekne til at tage Land detsom de ikke vit
de. Ganste vist: ont Regjektngen nd
styrede dem estee Hä. Plan, vilde det
viere en stdt zristelse; men san glemnter
H» at siecste Parten as disse Mennester
ikke ete praktiske Fett-niere, og hutde vi
de, at om de skulde betole H eller en
Fekntedel as hvnd de avlede paa 40Akers,
og at donnne efter hoad Negjetingsaks
beider kostet Land-t, saa vilde det blioe
en saastot Gjæld pas en saadan Efeu
dont, at det vilde von-e en Umultghed at
ashetale den.
Lad os nu se lidt ncerntere paa Unge
ne. Statistiken ska sidste Folketeelling
forttkllet os, at Befolkningen i Byetne
hat sortneket sig ntnnge Prosent mere
end Landbesolkningen, og paa satnnteTid
visek den, at Tedeligheden er starre i
Byerne end pon Landet, Hvoras kom
nter det san at Besolkningen hat forme
ret sig i den Grad? Sitnpelt hen as
den Grund at Tilstwmntngen til Byet
ne sen Landet er san tneget steeee end sen
Bhetne til Landen Jeg vil her stem
drnge et Var as de snange Tillokkelser
til en saadan Tilstksmning. Den kor
tere Arbesdstid, og den sotholdsvis stsrte
Arbesdslpn. Det er et Var as de Mam
per, sont allersorst man sjeenes. vae
ledes? — spsrger man tnaqste. Sim
pelt hen ikke ved Lon at favorisere ändre
Klasser tnere end Fakmetclassen, saa at
Penge anhrngt i Farmetiet gav det
samtne Udbytte, sotn iandreFoeketnings
grene Da vil Fakmeren blive i Stand
til at hetale Akbejdeken ligesaa meget sor
den sannne Arbejdstid sotn andre. Men
snalcenge han skal peodnsere 50 Cents
Hvede og 10 n 15 Cents Mass, da er
det hnnt en Usnulighed; han kan ikke en
Gang have en sintpel Arbejdets Lsn for
sit 12—16 Tinters Arbejde otn Degen. (
Der nceste, eller tnanske det sen-ste, er
Oplysningz thi nden den ny ttee det ikke
at Arbejderen sont starre Nettigheder og
bedee Kaat end han har, sor han vilde
snart miste dem igjen. Mange vil man
ske mene, at den Pnnstand er ngeundet,
tnen jeg paastank nejl Saalænge Ar
bejderen ikke ved hehre, end under Balg
kampen at traske sig selv trcet ester et
potikiskMusiktokps,·og nkige sig serv has
efter en ellet anden Parti-Kandidat tned
en hel Pose snld as Furche-d iStedet for
Satnvtttighed, og et stott Pattislildt
tnalet paa Ryggen, og en Tid ester gan
paa en Strejke, der nmatke kostet Mil
lioner, og en Meengde usiyldige tnna lide
detunder — saaltknge han ikte benytter
sin Stennne paa Valgdngen pan den rig
tige Munde, og soalcenge han ikke hat
leert at btuge den til sit eget Gnvn, san
længe vtl han vedblive at være en Slave
nf Pengemagten. Betragt en Gång
den nylig endte Hontestend-Sttejke, vg
se vm Arbejdetne der paa Valgdagen
knstede dekes Stennne sot det Porti
l sont hat gjort sig til Opgave at give
sArbejderen sin snlde Net lige over ka
Kapitnlen. Nej — de knstede deres
sStennnet for et as de Panier, sont er
kegjeret as Pengenmgten.
Det er mit Syn paa Athejdetsppkgs
maalet, og jeg tror fort-ist at det aldrig
bliver lett speend Arbejdeten selv hat
leert«at lese det, hat laert at skjeelne imst
letn Ven og Fjende. Men nein Stet
oelse er not allerede bleven set lang, leg
vil dertot slutte med Onsket ent, at Ell
bedre Tid snart maa oprinde sor Arbei
detne og Faktnetne her i dette Land, Es
snn et godt og gleedeligt Nytaar tlI
»Stjeenen«s Reduktion og dens tnnngt
Lnsere.
Asrbsdiglt,
Niels Nielsell
Misg Maria Ann Funke, Nella, MO
er ovekbevist ont, at der itke sindes bche
Middel itnod Hoste end Dr. August KI
nigs Hatttborger-Vrystthe. Hun bru
ger det oste nted de bedste Folget-.
