sey-— - MI- sksssiso s-- si---—.«·---.I-«
Motten-.
tierittsorLYHEtxtgt
l «lttt· ' t
.stt !t«t-. tscts tlls tltsktls «·tt«t T ttxtstttt « f— i
»J« .«l stet; tt·.tl jsst next« Its sm: ttt ttss .«ttttt.- Ost
ells .tlltd sel hell til, ttk F tlft E«.I«tl«s Vltss ltltlt
ltltlttttfeh nt del tlfe ltirstsU irr-tot »ik't«l sinkt « its-L.
H Hut TO tlle nlttd tut-txt !t«il r—«t.t»« «
Cl Sul« ttttsnttte sitt itetn sen -Ktt!:.tts-::«- "thttst· O-» n
e tut-· en Antlitz Ptttt l)oilt"-«tt Ätntnxs F tr» tun-sede; du«
oslede htttt ltssttetnt Hotscd
»Oui« pnct ntig!« ttdlitod l) -tt. »Jet; oil totttsllt Fett-,
."st«n sen kommt-h seit tsl slilkte sent tstt Monte- Wide
l det« ttolede blittlst liett t- Ht sitt Adel, det« ttted Ltolllted
og ftttrngt san tted pttn det ltott«-1«lns««."lors, det· looe itstktesH
,
I«
jotdi hatt hattde ntiosotstnttet sitt egtstt Alste.
Hnn sortitltr sitt Netto-z lsttdeligk
»Ved Or, lsttot ved httn et« lonmten dtttth To seit solt
hatn i Betletdmgt littge ptttt Halm i ett stetntned E«t(tld, da
sik jeg Stute pttit dette Sptttttotttonl nted den stygtelitte Rig
hed on Sttttdhed1 Hatt et- ttttttet til Genus-e- oed den stotdottH
hatt tin-rede ottt sin Adel okt sitt Fodsell Fotdi nton ststt lltttts
dont-nett tts indtttentede l)ttttt, ttt httn tntt ltedre ettd de bot
gerlige, og der slod et tedlete ott sotttittltgtetse Blod i lsnnet
Anver, sotdi hatt san, ot Ade-lett endtttt stedse noder Fort-et
tiglsedet", dersor san hatt nted Ringen gt tted ptttt out-, sottt »
ved sine Knndsknber og Arbejde lsktode ttltitetttptt sitt en Stil
littg, dersot ntiskjendte hatt de ltotsgetsligeo Mit-, detfot tt«o- ;
edc hatt nt kttnne stette sig ttd over tneget. Hut-J lsitn ttttr :
sodt i de indskttenkede Fothold i et bot-get·lit·tt ohne-,- satt oilde
hattet Skjtebne have met-et andet«lede,; thl hatt tttottglede ikke
Anlceg og Emten Hatt vilde sra Ungdottttnen as hctoe ind
skjtetpet sig den Tnnke, at Mennesket kttn besidder; det nted
Rette sont hatt erhverver sig oed egen Fotttiettesth at htttt et
et nnyttigt Medletn as den stote Kredo idet tnentteskelige
Satnftntd, httis hatt ikke ttrbejdek ttted i dettesz store Kultur
verek. Hatt vilde ved egen Kraft have gtstntdet sig en Lins
slilling og nu levet sottt ogtet Mond. De ord, at jeg ett
Gang, da Adelen sknlde ophteves, vor bestetnt imod dette;
nten Skjæbnen har sorottdeet tnine Animus-so Jeg oil heller
ikke nn oggive den; ttten de Fordotttttte, sottt hasster oth den,
og sont gerandet den selo til Stude, nnttt ophote ! zj Knn Te
gjore ntere end at begrnnde Etttntys Lyttet Er denne Volke ;
ashnsngig as, at der somit hettdes Ægteseelles Notttt stottt det r
lille Ot·d, hvortil det« knytter stg satt ntegen Wette-;- Hois
jeg ikke vidste, at Stein er en retskossen Korttttet·, ttilde jeg
aldtig ndtalede en Von til lsotts Gunst-« I
Frn v. Maltett tttttg og san esterttentsont hen sor sitt; l
thi diese Ord, sottt Ftihceren hoode ttdtalt nted stor Bettle
gelse, havde giort et dybt Jndtryk ptttt l)ettde.
« »Vilde Matten have givct sit Sottttykke?« sogde lsnn
-endelig. »De oil ftttde det klim, ttt jeg tted enhoer Bellin
ning, sont ieg sttttet·, sorst sporget tttig, l)oot«ledeg httn oitde ’
have handlet; thi hon lsor ttltid unstet dett tnest tt«ososte":lttntd
giver·«
»Im hojagtee Dem as dett Grund dobbelt,« ttedltleo
Fkihekrem »Malten ottde onst-e tts snntttte Menintt sont jeg,
et er tttitt fttstc og crligeOoetbeviSnittg; thi hatt oar oltsor
trigtig til itle nt gntt ittd patt en bebt-e Menittg. Hatt eil
«ttdse, ttt tsi stttnr stto tneget holen, so tnete vi ltesrier os
Fotdotnth ont blose end et voksede notl san sast i os.«
,,Sao vtl ogsttn jeg gjotc det,« so.tt·ede set-n v. Malten
tkte hant sitt Htlond.
Fristen-en greb denne i Host.
Hatt Tot sor dette Ord!« ndbrod hatt. »He oil ikle
et» Stein vil oldtig glettttne, hvor nteget hon hok
tttttte, og De selv link ved dette Otd skitbt Dem en
tg Liosnstett!«
Fttt v. Moltcn vilde kalde poo Enttnts for nt nteddele
nde sit Satntykte.
»Jkte ttn,« bad Ftiherretn »Lod tnig forst kotttnte as
ted; mit Hier-te er i Dag soa tnttgt, at jeg itke kan ottsle
h nde til Lykke tned den kene Gltede, sont jeg soffen J
Morgen —- i Morgen kotnmek seg igjett, og jeg ved, ot jeg
die set ind i et lykkeligt Øse.«
Don sotlod hurtig Vettelset. Tjeneren holdt endnu hans
Heft sotan Hosen hatt sieg op og red bot-t.
Langsomt lod hatt Heften gaa fretnad, hans lille SM
kelse syntes at viere dtudt. For hans Oer svcevede hons
nlykkelige Nevos sordrejede Anslgt, der nksendt blev scenket i
Jordan Derpaa tev hatt ftg nted Magt los sra det triste
Billede, hatt lostede sit Hoved i Vejret, og ud as hans Ojne
lyste den regte Adelsstölthed —- Beoidstheden otn at have
brudt tned en Fordom og at have brudt Bone sor en sri An
stuelsr.
Ftn v. Malten holdt Ord, og hendes Velsignelse ihre
mde to lyktelige.
Dcmafkcret.
Roman
af
Entil TMUtoonltcta
Pan Tnnsk ncd
si. «)ieiifensteht-Hausen«
l. Kapitel.
T et var Sommer —- Sonnner i Italien. Jnnisolcns
snntiende Stranlcr var ltleven mindre stiftend-, Dinge vg
Klipper kastede lange, gigantiske Skhgger — Dagenö store
Stjcrne var ved at gaa ned i Middelhavetsz ltlaa Balger,
Ved en ensotn, daartig vediigeholdt, as Ressende Inn
sjteldent lvenyttet Sidevej, sont set-er fea Spoletv til Aftoli,
laa paa den vestiige Straaning as Bin-get et lille, sorsalden
V(rrtsl)us.
lkn tjtrmpesnasssia Pinie steckte sine Grene over det
samininsnnkne Tag. Dei sattige Hns slpttede ssg til de
spalkosde Klippen soIn sagte det at sljnle sig; .vild Vin og
Efeu non-de np nd Ver-Meise, Verandaees treskede Træpillcr
vg dist· lille Herberge- hcle Udsecnde tydede paa, at det tnere
var bekennet van at viere Tilflngtssted sor ronterske og nea
pttlitanske Sinnglere, ja niaaske endnn sorliqere Pak, end svr
nitnindelige Reisende. "
Alliaevel harte den nnge Mand, sont i dette Ojeblik sad
paa Verandaen nted Haanden under vaedet, nabenbart ilke
til nogen nf de nævnte Klassen
Dksnne stennnedcs Ydre var lige saa tiltrcekkende sont
nscrdvanligt, endskjont han bar en tarvelig Dragt, hvxri der
ikkc var noget paasaldende. Han var trods sin Ungdotn as
hei, icnponerendc VceIst, bred over Bryst og Sknlder og nted
sinalle Hoffen Han knnde vel vecre tyve til enogtyve Aar
gannncl, nken nagtet han stod i Ungdonnnens Skjønhed og
Kraft, laa der dog en Melanloli preeget i hans Ansigt·
Han havde en let brnnlig Teint, i de store brnne Hine
Ined Ined de lange Vipper var et Udtryk as Drommeri og J
Flegina, sont dog aabenbcirt hurtig lnnde vendes til Sitar
raadighed og Dristighed. Et merkt Overskjceg slyggede over
de sintsortnede Labet.
Panoramaet, sont visie sig sor den srennnedes Blik
over BiergsPlateauet tnod den nedgaoende Sol, var stor
artet.
Man knnde se lige til Spoleto, og Aabningerne mellem
de bagoed liggende Bierge tillod endogsaa Blilket at siimte
en Stribe as Middelhavet, sotn i Hortisonten gled ud i et
tned Skyerne.
Warten i Herbei-get havde lange staaet soran den unge
Mand nden at knnne finde Lejlighed til at aabne sin Welta
lenheds Slnser
Nu sorsogte han et nyt Angreb.
Der toin ikke ret tnangc jSester til ham, og naar der
kosn nogen, saa slap de ilke livrt igjen, for han havde saaet
noje llnderrctning ont, hvorsra de kont, og hvorhen de sknldr.
»De talee ikke vor Egns Dialekt, Signor,« begyndte
han — ,, Tie er visi en stennned?«
Ten unge Mund snntcs ikke at have Grund til at hem
meligholre dette, hnn svarede dersor anbent:
»Ja, jeg er Toffel-, ncen har dog allerede vceret to Aar
i Jtalien.«
Verteier Nysgjerrighed var intidlertid ikke tilsredsstillet
ved dette Sonn .
»He-ad sorer Dein hernd i disse Vierge? Reisende
nndgaar clle rH denne Vej, da her strejser al Stegs Pat um
kring. Militæret svretage vel hyppige Strejstog, tnenBan
diterne er alligevel sor sau, og Pepo Tudis’ Forvovenhed
bliver nied hver Dag starre.«
»Jeg har hert derotn,« svarede den frennnede ligegyls
dig. »Mein jeg hat vel nceppe noget at srygte as dem, svr
naar de virtelig er saa snn, svtn man siger, saa vil de ogsaa
vive, at der ikke tan gjercs noget Bytte hog en sattlg For
stadsassistent.«
»Er De Forstavsassistettt?« spurgte Bat-ten, »maasie
her i Narhedett?«
»Nein ved Askoti, paa Marquis Poerios Gods. Jeg
er netop paa Tildagevejen dertil, ester at jeg hat ndrettet et
Ækinde i Lorettm Man var der i storste Oprøk over Pepo
Tudis sidste Fordtydelse.«
»He-ad utener De? «
»Stulde De virlelig ikte vide noget onr det? Oan hat
for to Doge siden bortsert Marquis Agliardie Dauer sra
headeg Joraldreö Slot til Spoleto.«
,,Det har jeg ikke hakt et Ord one,« sorsikrede Varten
aldelee sokbauset. Det er saa sjaldent man herer nyt her
ude.«
»Da dog atener man, at Kocntessen er slabt heend i
Biergene, hun maa sandsynligvis vare tomtnen her forbi.«
»Ved Spoletos heilige Kors, det horer jeg sorst nu,«
soeslkrede Vettern »Mein naar Deeeö nnge Landsmann-in
de befindee sig i Pepo Tudis Handa, san ncaa hendes For- ;
aldre stosse store Lesepenge — ellere givee jeg lkke en Centi- T
me sor hendes Liv. Deesotn —«
han stoppedr.
»Nun —- detsonr?« — spnrgte den Unge Mand.
,,Dersom han l det heletaget hat lagt an paa at saa
Lesepenge,« suldendte Poeten, ldet han soeslgtig saa stg em
kring. »De tnaa nemllg vide, Signor, at man siger onr
Pepo Studi, han elslee Kolndee meee end Jena«
»Du er er en Stondale for den italienske Regjering at
den ikke sormoae at satte en Stopper for dette Revenue-a
sen,« bemerkede den srennnedr.
«Ua, det var weget parte under det pavellge Regimeni
e,« svaeede Verren. »Den Gans vor nasien lkke en eneste
Bei i Bjeeqene Mee, medens des nu de fleste teyst ten pag
l—-.
sen-S uf Reisende. Sandsynligvis opieuer hvetken De eller
ji«g, ntBnnditmcHnet vphoker; det frie, fnrefulde Lin hat fok
» stnt Titloktetse. Mcn,- hvod jeg uilde fige, hat Signvki
Sinde at vandre videte i Llftett?«
«Jn, jeg vil til Askoli.«
Den fnaktefalige cert vilde netop til at gjsre et nyt
«"E-porggnmal, da der pludfelig led Pisiektmld Og VIEIVEWUS
As Muldy1«, Beinsken nf Heste og Rund tiIFB IMZI ude fM
Vejesk sont fette op til Plateauet.
» J nceste Ojebtit fprængte en Sinnen-, sont var ilet forud
for de andre, fretn forun Herbei-get og kaldte pan Viert og
Bctjening.
» Satntidig sprang han nf Hesten og kastede Teilerne til
; den tjenstivrige Vært.
Den Reisende var en sin, alvorlig Mond med megen
. Anstand og Værdighed i sit Væsen, iotn dog nu fyntes blan
; det med en Incerkelig Ophidielse og Sindsdevægelsr.
Han knnde vel vcere femogtyve Aar gannnel, og en op
mærkfom Jagttager vilde med Forbauselse have tagt Mcerke
til den slnaende Lighed mellem hans Ansigtstreek og den unge
Mantis-.
Den nyankomne haade straks tknkket Betten til Side
uden at fkjænke det unge Menneske mete end et flygtigt
Blit.
Han havde talt med dannpet Stennne, tnen dog var
Forstadsassistenten i Stand til et here Satntalen med Vier
ten.
»Er der i de to sidste Dage kommen mange fremtnede
fokbi Deres Herberg?« begyndte han.
»Au, just ikke faa Inange,« svarede Værten.
»Saa maa De kunne erindre, om der i dette Tidsrum
er kommen et Selstab af maafke noget fordægtlg udfeende
Mcend forbi og en nng Dame, som var med dem. Tcenk
! Dein nøje otnl Befvarelsen af dette Spergsmaal er af den
! støeste Vigtlghed for mig.« ·
»Jeg har i flere Uger ikke set en ung Dame her, den
nnge Mand, som De saa nde paa Verandan, fpurgte mig
ogsaa om det.«
Den frennnede rettede nu først et nmustrende Blik paa
Forttadsassistentetk Der maatte være noget ved hans An
sigtstmk, som fængslede ham, for han vedblev lange at be
tragte ham.
»Hvent er han?« fpnrgte han endelig. «
»En Tyster, der har Ansættelse sont Forstadsassistent
hoö Marqnis Poerio.«
,,Og hvad fpurgte han onl?«
»Der er for nogle Dage siden af Vanditerne bortsprt
en nngKomtesse," fartalte Verteu, glad over at knnne drin
ge den lige hørte Nyhed videre. ,,Og han spurgte mig, om
hnn var ilcebt her fordi, da denneVej her var den enesie pas
sable til Højbjergenr. Men jeg tnaatte besvate hans Spørgs
maal dencegtende.«
Den fremniede holdt Øjnene rettet mod Jorden.
»Den dortføkte er min Datter,« sagde han faa plndse
lig, sont havdevhan fattet en Beflntning. ,,Jeg er Marquis
Agliardi og byder Dem rigelig Belønning, hvis De kan føre
mig paa Spott efter min Datter. Jeg er brudt op med nogle
faa Venner for at opsøge hende i Biergene, thi det var at
forndfe, at vi ikke vilde opnaa noget ved at ndsende en Af
deling Militcet. Jeg anfer Dem for en cerlig Mand, der
for detwr jeg Dem dette aabent, idet jeg tillige öp fordret
Dem til at fortælle mig alt, hvad De ved om Banditernes
Skjnlesteder og Scedvanee.«
Betten rev sig betænkelig iHaaret og drejede den ftygi
ske Hne mellem Handerne. Derpaa faa han sig forfigtig om
og svarede med sagte Stennne:
»Pepo Tudi stal opholde sig paa Mönte Viktore, men
hvok hans Sinnthul er der, det ved tun han selv og hans
Bande, og jeg trot, det vil falde Dem vanskeligt not at fin
de det.« .
« »Er det alt, hvad De ved?«
»Alt, Excellen3a.«
»Saa maa vi forlade os paa vact eget Sportalent,«
sagde Mut-aussen
Medens denne Sanitale sandt Sted inde i Verrtshnset,
var Matqnifens Selstab indtkuffet.
Det bestod af flere Ryttete, dels paa Æsler, del-I paa
Muldyr; bagefter fulgte en let Karte tned den nødvendigste
Bagage.
Hovedgrnppen dannedes af sire Mand, omtrent paa
Alder med Marqnifen og ojensynlig herende til Eliten af
Selskadet.
Sttjende og smldende over den daarlige Vej sprang de
af Dyrene, for i Herbei-get at indtage nogle Forfristninger
efter det anstmngende Ridt.
,,Naa, Marquis, hat De favet noget at vide?« fpnrgte
en af dem. »Dette Brette-has fee fuldstændig ud som det
stjulte Banditernes Hemmelighed.«
»Von ved ikke noget, og der er saa ikke andet at gjsre
end at dkage videre.«
Verrten havde imidlertid siillet en Del Vinkws paa et
Bord, hvorom de Reisende tog Plads.
»Don langt mener De, der er herfra til Ofvle?«
spnrgte Marquisen. «
»Femten Kilometer, Exellenza.'«
»Kan vi naa dertil endnu for Nattens Frentbkud?«
Betten trat paa Skuldtene.
,,Vejen gjennem Biergene er befværlig, Erellenza,«
sagde han, »ög det vilde gjeke mig meget ondt, om —«
»Jngen Betlagelser, He. VærM afdkød Marqnlsen,
,,vi hat endnn en Time til Solnedgang, jeg vil blot vide, am
vi kan naa Ofole i Lobet af to Timer?«
»D« kZMANMOErellenZQ men —- Aatstiden —
Uvejr —« . »
« Saa lad Dyeene blide fort frem, Lujgi,« fagde Maw
qutsen henvendt tcl sin Tjener. Og De, kjæke Vamtm vil
maasie fast vore Føkere til qt bryde op, det synes mig, at
de er I Benddelfe af en temmelig stor Partien italiensk Do
venstab.«
Makquis Aslicktdi has-de med diss- Okp »
Bordet og gis nd samtnen med de andre. Ist sis fra
J det Øjedlik traadte Forstadsassistenten hen til hem.
« l
Morqnisen hoode gleint hakt-; Blum
ler ikke tagt Mast-te til, hvotledes h
Nonne-i Liniintdi nor dienen nævnt.
»Undsiyid, Or. Motqnis,« h
tnig en liile Sonttnie?«
Morqnisen oiide iige til nt give » Wem c »
de Innr, nien ved ot sc den nnge Mond itsdigJEttLatpirzem
der ringen socn fik han- til at stop» unstet «
J en mildere Tone end sckdwst
»me·tncd tun jeg viere Dem m
Hon tmodte lidt til Sidc med hu
,,Jeg itol ikke lcegge stort Bcftng paa Dekes T»
de Forstnds sistenten.s »Jkg vjlde M i Demo- e e th;
tillode niig nt gjskk yet Spakgsmaah om Dieittsutneq
Deres Form og Æieldrivere2« Atti-W
Mnrquisen san overrnstet poa den un
,,.Hoad ioronlediget Dem til ot stille
»ch horte Foreren hviste med Deinem
jeg ikke forstod alt, opfottede jkg bog spa megnt Ttiiielv
nkig forpiigtet til at runde Dem ti[ Foksigttghxd ttsi .
hvod der forer Dein nd i Biergene og vilde ppri «n Jst-C
otn De ikke stulde finde, hvad De spgeH S Minist
,,.Hvr.d meiser De da inu Folkenew
»Du ved jeg endnn ikke, jeg pik
c
in vor teret sann-»
Sdehon, »szT, » J
g sollchdk han:
Tienestcsgii
m.
Sk Mand,
det Seinsng
heller itie frng
end jeg ton spare til. Men det vil være held. -
t
godt Lisje med dem. « g« am Disti
,,Jeg tnkker Dem for Advarglen, Signor — hW
vor det De hed?«
Den unge Mond nolede et Øjeblik nted otf
»Ftitz Bender.«
»Hvor er De frn?« T
Atter vatede det lidt ist Svoret kom:
»Im Tysklond."
»Og nu opholder De Dem i Askoli2«
,,Ved Askoli, He. Morquis. J He· PpkkkogTjeW
De vic til Qsoto, fom jeg hom, og da Vejen til Astolt
rer der forbi, vilde jeg gierne slntte mig til Deres Trop .
» De tillader det, og det kon forenes need Deres Ekpkdjxiq
; Fokehavettde?«
,,Selvfolgelie;t, det er otz knn tnogtpaaliggende atntk
J ndtryk of fredelige Rejfende for ot gjare Banditernesctkk
Kom De blot med, Signor Bender.«
Forerne dg Driverne beredte sig til Opbrud mein-He
fortroedelige Miner over det korte Hvii.
De Reifende havde i Begyndelsen tun toget eingetr
tis of de inwieweit-siter sont trok samtnen priqu
hitnlen.
Endeiig tnente de dog ot have tilbagelagt den nie-.
ten ongivneVejlcengde tilOfolo, eller i det mindiie atnn
vcere i Ncerheden of dette Sied.
Alligevel vor der ikke Spor at opdoge of entom
vore:
Egn.
Marqnis Agliordi viide kolde oao Foreren, mer«
Bender holdt hom tilboge.
»Hu Morquis,« sogde hon, ,,tillod mig ot underir
Monden en lille Prooe9 — Jeg vis gjøre det udenatn
Opmcerkfomhed.«
»Sont De onstey Signor. Jeg tror dag, atD ·
Ansimngelse vil viere frugtesløs.«
,,Vi vii foa ot se.«
Fritz Bender gik hen i Spidfen of Toget ved S«
Foreren, og for at knytte en Samtole med hom, bad hin
at moatte toende sin Cigoret.
Mod Jtolienernes Scedvone fotbleo Monden ne
reserveret.
»Hvor langt tnener J, der endnu er tilOfolo?« spur
Fritz Bender. «
»Fenr Kilometre, Vejen er doot«lig, og vi hor kneipt
bogelogt de to Tredjedele.« z
Fritz Bender vidste, ot Monden loj, de hat-de misc- ,
over tre Titner under Vejs og knndesgodt have merkt iOsp ;
fein oni Vejen vor nok foa flet.
Hon lod imidlertid fom intet og sogde blot:
J hvert Foid man vi være forbi Gnleoiti, og MSt I«
hor jeg ikke set noget til. «
»Sno montte De ogsoo htwe Okllcsjnes Dmäg.
der imng Biergene,« sogde Form-L s
Hon pegede til venstre, ncen in de hele Tiden hi«
holdt Kursen i den Netning iStedet ka Uk SCC lis«bs«·
saa Fritz Bender godt, ot de burde viere kommet til den ll
By.
»Vejrct dlivertruende,« vedbleo den ungeMond V
er paa Tiden, at vi snorest ntuligt num« Ospsps Dm
ogsoo gonste sikker paa, ot vi er gooirt forten? KIIM
Egnen noje7 Hvoriro er De, Og hvad hedm Yes D
,,Fk»nzeskq Minghetti, fro Kampagna, Signor.
er nn pno femtende Aar, jeg fastde ad WMVM og
kjender hver Sti of den.«
Bender vidttc, at Monden otte: lois
De itotienste Dialekter er iaa iorsijellige, u
let derof knn domme, heutka W Wende «« og
tole tydede pno Biergboereik
Bender blev nden ot wette
mer-e tilboge, indtil hon igjm Var «
»Jeg vii gierne dringe Dein en bedre · m »
den, jeg efter tnin Ovecbeoisning U Upd« m arg-»Jij
hon til Marquifen. Weg Mk- Dr hefmdexn « Den
daakligk Hændeks FHMU har Ofen-de be’lde?t mest ««
fort Dem vild. Bi er sikkckk for plelkuwx DemFi
boede Biergegn, og les IMM DW M at si « e·
- · det.
reng Person og derpoo soo hurtig sein mnlkg nnnr
getoget.« - k, n
Efter en tort NMdslAgUW Wo W benutztetiale hakt «
Vendek mu- ssukde W hen ti( Forcren og
vende om. ,
Der bleo gioet Tegu ««'1.
mod Foreren, der, stottet ni in lang
iede ani. .. M tilhils
ZHMMU kk Cf den MWYW ligfeVLizeerxene V
,,at vt er kommen oltfot Mist « »Im
siger De der til, Ven?« G WMH
t man s-!
Forens «
Optikertsomhed orer »F
ed Siden of Morquis
Eitetreinine
n
O
dergik
t llkidser og Beu -
a st erergskOk, MUS
