S tI e I- n e n.
D BEIDE-work skedast kö-:
AltWadet vcdlvisnnksn.n nIk1ioIItx««11vjc-t
Umk, Adnsstciomnbnugu o. I. ö. ndnsxsnsussz
Stier-um« Dom-komm Nevraftau
Pengekanicnch i ,,:."mncnerck6«,1"«on «
Note VM Rote cun 1JccgmckctFremd
»Stjcrncn« cr du lnuwtc danka Haku
Amerika-. toller Not »Bist om Ihm-L nnsu
senbcs vcl at Ins-sue tun mod ortsmssmu
Ung. 3 llgcr um- ,K0c-Ialns.-iudm Hauses
Eokjendelscn o; man lm M cu ulmmnsrc
pass1y,l)oisman ji«-such omän Wanst.
Til MubbcsiL pna sentxlllsosmemu mich
,St1erneu« u Aar for DIZ tm euer blcn W m)
bver.
Folc, iom sum-r at glpre iig Dem-not med
«Stjeknen«, vil paa Forlmtgcndc faa-1«1adet
frit tilsendt Hi Uger, og vcd mesmdelicn af
15 Cents i Statitpg, is Ugeiu Bed Udløbet
If kenne Tid Hauses Fokieuvclieu om ikkc
besiilt paany.
«s’1’Jl(JR-N bJNs" AG ENTEIL
,,Sticrnen« kan bestilleö hoö eftcrnasvnte
derm, der som vore Agentcr cr bemyndigc
de til at modtagc og fvincrc for Adam-c
mentspcngc.
R. Fr. Hanf-m General-Womi
Cedar Rapivs, Iowa.
C. H. Christenfen, Fremont, Nebr.
Chr-. Johnson, Mindest, Nebr
N. Christener, Clarkioih Kansas.
H. H. Ckuusbcrg, Oampcom Nebr.
O. C. Rodby, Deerfield, Tone Co» Wis.
P. Palast-m U. P. Tcpoh (Sl)eyc1me, Wyo.
Ckikmmbfcm Davcy, rancastertsm Neb.
B. M. Vager, Akten, Unko.
Fotograf C. C. Smith, UcorthwanthillDtm
Jens Jenseit, 1907, 27 Ave. G Vutdette
St» Omaha, Nebr.
Albert Christ-Ilsen, Ihm-man, Arapahoc
Co» Colo.
A. P. Johaer, 816 M. Ave» Council
Blusss, Iowa.
Marias Erickien, Gestan, Frcsno Co»
Calisotnia.
J. T. P. Stnidt, Essai-, Nebr.
Provenumre eller manglende Etsemplarer
faas ved Ageuterne naar Henoendelfe derom
ster itide.
Boghcmdler N. Ir. Hantcty
Erbat Rapids, Iowa, er »Stjcrnen«s
ssilige Generalagcnt. Han einsamer
kalageutct og beforgek alt Ekspeditionen
vedrøtciidc med fammc Antotitct, fom
Bladetg Udgich Alle »Stjeri:cn«s
Holdere pstensot Missourifloden vil be
hage at indfende Betaling, Bestilling og
Forlaiigendet om Proocnumre til Mr.
Hause-L
Bipnike alle note West-te et godt og
-«heldbtingeude 189:Z.
Mungcn cii Illlianse lider fotOjcblik
Iet af en Ovcrdofis nf Politik. Bande
Venner og Eli-»der spani« von Fald af
denuc Grund. Mut lud os overbeoife
dem oni, at Allckmsm iktc cis cxi polititk
Niasiine til at ljiælpe Folk iim i Einbe
det, men ei Siisiifund viet iil Foltctg
højeste og helligste Interesse
Jerubancrne i Statius Eic.
Den follcligc Tankegmig gjennenn
Haar stiibig rn ficmndslridendc Forml
Ring.
Hvis en Mund for tyisc Am- sibcn hav
be vovet at sigr num, cul- at Jenibanet
er Ejendknn iii fultsstckndig piivatNutiii-,
var hatt lsleoeic uns-sc sont en Annrtiit af
den scheue »Kann-. Lidcksns hat formt
dtet sig og del-nnd den almcneTi1an
gang. I
Og deu, sontcndiiubctvivlei·, athtm
stinkt-sc er offenlige Ttaiigpottmidlet,
ellek Aliui·veje, ivil ideu offenlige Di
sind-flink en Arbejdsuedlceggelfe paa en
, Jetnbime i Reglen frenikaldet, finde me
del til Fjernelse of deime TvivL Slige
Begiveiiheder asssbek en Ueudelighed nf
Avtsactiklet, Afhaiidliiiger og Diskus
sionen Disse kau vem san afvigende
fdtn de viere vil med Heiisyn til Midlet
imod Streiten, bog samstemme de alle i
dette ene Punkt, nemlig, at Jetu ba
n ekne et offenligeTtanspottH
mi d l«e r .
Og videre end bette: Bis os den
Jetnbanebesiyket, fin hat vovet at for
megte Offenlighedens Ret til at gjsre
Fotdking paa Jetnbanerne fein ossenligc
s Ttaiiöpottmidler. Hatt sindeg ikke, thi
det vilbe være Daarstabens Toppunkt at
fotnagte en Sanbhed, fom et bleven
fastflaaet af mangfolbige af Landets
Dtinstole og aldrig tilsidesat of Laiidets
Højesleket. Og til Jetnbanebestyrercns
Stilling plejer Jbiotetne ikke at naa
frem.
Skulde der endnu sindes uogen saa
THE blindet af os fotdummet as en gam
En ngy at deikke kansamle nökfelv
Reis-stqu Tænknliig til at tlatgjsre for sig
Stehn »t, ierne er et offenligt Mid
pm h» » ti faahau maa bog : hpekk
sit en » klar over, at det viide m
loven,« s list If byggc Jembaner,«
t
html« pliodttcttdtaltcdett litt-tust l-it, det
iottt Pttvittl"(tpttal-stt iltsc itsotde let. Etl)
llat ist ttlnsttts irrt-a Hattdhed ist det, ati
—:tit us tttt - list l«.t Not til at anlagget
Tt timmt-l t, :.. at Litenlighedencsj
T .tv toll-ist rit» « .tt dct it« endogsatti
drtltjs ·lk l t til til Kjkste kt’t. Ai dc FOR
Statt-ts- JIitxHJtttit liat vatct sig dctttte
sinnt lnti sttldt tut-s It, et dct ttntionale
Jetttimttctxixto it «-lt-ttttt’ Revis spl
Tsplnts ist« Lilitrl lHtEU tttdjtttle Isol
ltttisti.t«s«:att-- in tcsssntnisztiott, sont tinlde
tauslis L tslttotksnact otn siottetningszsotscsc
lett insts Bindi-ts- Fistttbatten Tctt aktiv
nc Iliattott ttdgjotdc en Bttttke paa 1300
state Stdn-. lsx ittstskilte Klagcr site
laa tnmd de ptittatc Jerttbattekorporm
ttttttctx Oe anklagt-des for ttretsatdig
Pattttlhid zauttntittottelser, Udstedcl
sen as falsle tltttct og nteget andet.
Fragte-n af detntc osstcielle Jndberetning
bit-t- tsn asKottgrecsfen vedtagettLoo, sottt
tundte i lttraft i April, 1887. Under
Fsotslagcto Behattdling holdt Jernbatm
kotttpagniernc en itxdslydelsestig Lobby i
Washington, og det lykkedes detn at mis
hattdle Fotslaget sattlede6, at den ende
liac Lott, sont Priesidentctt nndetsltev,
ikte hat-de astdenMagt end den, sottt for
dtes til at stabe sede Entbeder til nogle
kttkelte Jttdividetx Oen ved Vom-n op
tcttede stottttniosiott har tttt vitket i fent
Aar, og ttted Undtagelsts af dens lange
kjedclige Aargberttttittger, hat« den ikke
ttdrettet attdet end at ntttlktcte en — si
ger og sktitter l — Fragtagetm Alt
gnar endntt i den gantlc tthcrnttttede, stit
kontnrtserettdc Siettdriatk Assendere be
tale endttn hojere eller lavere Takstet li
gesont de »staa inde« tned Jernbanett til,
Attiet »oattdcs« ligesaa tigeligt sottt sor,
Kantbinationspkinsipet staat i stodig
aabenbar Udvikling og Fripas ttdstedes
ttted t«ttttd Haand tilLoogivere, Domme
re, (Sittoerttorer, Cotttttyentbedsnnend og
Praster i start-e Atttal end tidligeke.
Hvor sottt helsi ntatt hat gjort Forsvget
ttted Opkettelsen as Jeknbtinekotntnissim
ttcr, har de vist sig at viere værdilpse.
J de enkelte Tilsaslde, hvor Steinhauer
nes Guid ikce forhekser dettt, blivers
Jerndanettte sotn højstbydende tilslaaet
Dotnstolette ; saa otnstyrter disseKottttttis
sionens Kjettdelser.
Gjetntent alle Tiber og For-hold hat
Foltet i Begyndelsen ittdgaaet paa For
lig, naar det dresede sig oin Udcyddelsctt
as aloorlige Dabei-. Gjenttetttgribetth
radikale Midlev iorlanges seist, ttaar
den hoetken Fttgl eller Fisk vcetettde Kli
stetpolitik fttldstiendigt slaar scjl. Men
naak Folket saa atter vaagttet ester at
have nat-et fort paa gale Veje as Lygte
intend, btydet Raabet otn radikale Mid
ler nd holt-te ettd sor. Den nttoærettde
nationale.Jekttbattelov et« en halv Gjen
stand, en Abekat. Og den Kottttttissiott,
son: stulde kotttrolletc Jetttltattettte, bli
selo kontwlleret af disse. At Demna
lisationen i Jekttbanevtesnet et« vierte tttt
end nagen Sinde sor, det hat viJeknbm
tttsbcstyrctnes egttc Ocd sor.
Statskotttkol af private Jerttbattekor
potatiotter et aldrig lykkedts og vil al
drig lt)kkes. Saaltrttge en Bestytelse
hat Magt til at fotoge Aktiekapitalen,
udstcde Bands og hettnneligt give Ra
dat, foar Folket Loo til at betale Neg
nittgen. Ttttstsz og Santtnensoærgelser
ittdtottttnes lavete Fragttakster, thi Tru
tter og Ringe destaat af Jeknbattetnes
Direktotet og Aktiehaoere. Bi gad ttok
se det Svttent as Regietittgskontroh sotni
tan naa disse Ovettmdere Dei ntest
indgaatsttdc Politiopsyn oilde staa as
tsnegtig over for de forooede Fort-indu
scr. Naak alt kommek til alt ladet det
sig ttappc gjoke at fotlige Statskotttrol
ttted Begtebet otn privat Ejendotnsret,
ligesaa lidt sont privat Eje as osfenlige
Jnstittttioner tat-i forencs nted sttttde Be
gtedet ottt den altnette Lkelstekd Ja,
osfettlig Kotttrol uden offenlig Eje er en i
Utttttlighed. Det, sont Staten hat Ret!
til at kontiollere, hat den ogsaa Ret til
at eie. s
i
i
Muer nye Stater.
Arizotta, New Mexico, Utah og Ok
lahotna banker alle paa Onkel Satns
Dsr og sorlanger at bljoe indladt sont
Stater.
Den 50. og den 51.Kongres under re
pitblikansk Styre ittdlod 6 nye Stater,
og i de tre as digse Tilsalde kan det godt
sigeg, at det stemtmdende Motiv vor
TPattiaandetn Repvblikanerne onstede
at indlabe de to Dakota’er, Montana ogs
Washington sor at besaste sit Gteb paal
For. Statets Senat. Partiet sikrede
sig oisse 4 Staters s Senatorer, mens
Motttanas tapredeö ved steckte Ekel-.
Et attdet Motiv til Jndladelsen var na
tnrllgvis Langslen ester at satte ftg i
Besiddelse as de 18 Eleltorftemmer i de
nye Stam, og Ønstet om othere Frem
gang i denneRetning stassede Jditho og
Wyoming Jndgang i 1890. Det kan
ikke nagteö at der ligger en via Grad
poetist Netfatdighed iden Forstykrelse,
—
sum «Z·ott«-pat·tict hat voidt i :Jiepn«elika
nutzen Betrgntnger t fletc a( digje Sta
tet", og de man have let-it, at det et« for
mastcttgt at gjsreRegning paa den zugl,
jom flhoer i Lnfmk
Forstag om Anzonag og New Meri-!
tax Jndtaoclje somctatet pagfetedeHu
ist t Itdlte Hamling, og de vil komme
itemi Scnntet i neetocetende Samling
Natu- Senatrt ester Freien tager Sagen
under Behnndting er det itke usandfytn
ltgt, at alic Iitc Teititottec vil biivc ind
iadt, ja aed litaho Leling tan der entzog
iaa blive fem.
Alle upattttke Meninger samstemmede
i, at biaudt de seks Stockes, iom i 1889
og 1890 dannedes nd af fetnTekritorier,
tunde blot Dakotaerne og Washington
gleite Fordting paa at have opnaaet del
for en Stat npdoendigt Jndvaanetantal
og industriel Udvikling.
zka denne Shnsmaade knnde der ag
faa gjøres alvorlige Indvcnoingek imod
de 4—5 ityKandioatec, med Undtagelie,
maaske, af Utah, der faa til Gjengjalo
har havt Jlettonettets Scamplet siddetuj
de pau sig. Jfalge fidste Tauing hari
lltah 207,905 Jndvaanere, mange fleke
end enten Nord-Dakota euer Montana,
halvtredchang faa stort sin Jdahos og
tre Gange saa mange fom Wyoming-I
Jndoaanerantai. Nu hat« Mot«tnottekite
formelt opgioet Flerkonetiet, tnen det er
iaa tott Tid siden dette er stet, at demke
»gainle Levning af BarbarigmeM vil
yde OppositionenStof til Modstand, der
kan fare til, at Utah blivek det sidste af;
voreTerritorier, som indledes til Sims
oeetdigheden. ;
Nen- Merico har en Beiolkning paa
153,593, cller 20,0()0 flere end Monta
na og halvtredje Gang faa mange som
Wyoming. Der reises Jndvendinger
itnod Befolkningens Karakterz men nag
tet mange af New Mexico-Z Jndoaanere
biete starke Prag af deres mexitanske
Afstamning, can det dog nappe si
ges at Befolkningen i Montana, Jdaho
og Wyoming har stor Operlegenhed at
prale af. New Mexicos Krav paaStatg
vierdighed er langt bedre end de tre
nannte Statek, ikke at taie om Nevada·
Mod Arizona reifes den Jndvending, ät
det hat for faa Folk og for tnegenGjæld.
Detg Befolkning er 59,620, medens
Wyomings blot er 60,705 og Nevadas
er gaaet ned til 45,761. Store Mine
skatte ligge stjult dernede, ogStøritepaw
ten af Jordarealet egner sig fortrinligt
til Agerbrng, naar den nødoendige
Knnsioanding anvendcs. Arizona er ikte
tilstrcekiclig ndvitlet tilStatsvterdighedz
tnen ligefaa lidt etWhoniing ellerJdaho,
for ikke at tale otn Nevada, der saa lan
ge hu været Stat. Arizonas starkesie
Fordring er vel den, at det er berettiget
til de samme Henfhn som andre Dei-ri
toricr i satnme Kaar ogTilstande har
nhdt.
Territoriet Oklahoma er saa nyt, at
detsz Fokdringer maaske ikke vil blioe ta
get i Betragtning for neervcekende Tit-.
Og hvib det blioer indladt vil det blive
paa Basis af politiske Motiven
Men det et ikke saa tikkert at de otte el
ler ti nySenatorersoni tilvejebringes oed
Forfrennnelsen af digse Kandidatet til
Statsvcerdigheden, vil just alle Miche
ntokrater. Dentokratetne knnde let blive
narret her, ligefoin Republikanerne blev
det.
Tilgangen af fein nh Stater vil satte
49 Stierner paa Flaget. Og ingen
yderligete Tilgang kan venteg nden ved
thagelsen afAlasta, Judianatektitoriet
og Districtet Columbia.
Allianfens Aarsmode.
Statsallianfeus aarlige Mode i Grund
Island var en storartet Affæte, men dog
ikke faa omfaugsrig som det for et Aar
siden holdte Mode i Linn-im Det syn
tes fqu om den Stoppelfe, der sei-donn
ligt folget efter en nyljg fuldførthidseu
de Balgkamp, ogsaa hat kostet Sløvhed
ind i Alliansens Rcekketu
De flefte Delegater havde Knatter pou
Hotel Padua-, og nød nvk faa gvd en
Beværiuing her mod rimelig Betaling.
Bestyrelsen og Udvalgene havde ogsaa sit
Hovedkvarter het. Javrigt stilledeGrand
Jslands Borgece sig meget jin-bekom
mende over for de ftemmede Gjæstet,
hvad der blandt audet fremgik af, at
Vorgmesteren havde udnævnt 100 Bot
gete iom Modtagelseskomite til at staa
Delegäterne di med Vejledniug.
Mandags Aftes holdtes et Assuranfe
made. Der blev stiftet en gjensidig
Haglassuranse gjceldende for hele Sta
ten Nebraska, og man agiterede med no
gen Virkniug for den allekede stiftede
Cyklonassuranse og for gjensidig DIE-su
teinfe i det hele taget. Da Stateng nu
vætende Lov om gjensidig Forsikring tun
gjcelder Scade ved Brand og Lynild, vil
Alliansen gjennem sine Reprcesentanter i
den lovgivende Forsamling i Vinter søge
at gjennemspre en Lov til Bemyndigelse
af Jnkörporationen af Selskaber for
-
Pensions ,?0rsili«1ins nusd GORDIEN W
Hagh «
kl, in Tkksdnpsy Moral-E- tndlibedes
Atliannng Mode mcd an lldoalg til
lcilersnn «i «.I;«:lgln«ct-cne, Revision of
siemiuxaensz t«o1:i-,· giiesolntioner m. m.
nimm-. lssu Zinnssion oniKoopoka-,
ttou tolle tll 01 el Udpclg pgstm Akdspk
tisixi nl pimnlnsggelsen as Forslag og An
bo.«i(s.liin1»e1· angaaende denne Sag.
Pia-stritt Bonn-ro anklige Adresse va!
cn net asfattct Oversigt over Alliansens
Virtsonilicd og srennidige Opgaven Da
den njcngiorg et andet Sted i Bladet
slal vi ikkc snerniere ointale den her.
Moder-ne holdteo iOperahnset, og om
Aste-ten holdtls et osfenligt Mode, hvök
til Byens Borgo-sie var inddudte. Vorg
mestercn bød ·Delegaterne velkominen
stottct oed kokte Taler af Dominer Har
rison, O. E. Adbott, W. H. Thompson
og H. A. Edwards. Præsident Powers
svakede paa Delegaternes Vegne. Der
nckst talte Præsident Loucks as den na
tionale Farmerallianse og Prof. Vincent
sra Jndiatiapolis. Pacisic Hofe Band
spillede mellein Talerne·
Formiddagsnmdet orn Onsdagen ben
gik nied Modtagelsen og Antagelsen as
Aarsberetningerne sra Sekretreren, Kas
seren og Leeturer.
Om Estertniddagen raporterede As
snransendvalget. Raporten meddelte Ub
faldet anødet sont ooensor nieddelt,
samt fremstillede Loveiie for den ny
Haglassnranse og indeholdt en interes
sant Statistik over alle gjenstdige Selsla
beriJowa. Blandt andet ineddelteiz,i
at Assuransen i det største gjensidige Sel-»
skad iJowa har i et Tidsrncn as 20
Aar kun kostet en Tredjedel as hvad
det oilde koste i de niest rimelige Privat
konipagnier.
Resolutions-Udvalgets Rapört blev
ligeledes modtaget og godkjendt. Reso
lutionerne tilstennner FolkepartietsPlat-"
form sont vedtagen i Omahaz sorlangee
at Ejendoin skal bestattes ester suld
Verdi; ser i Agitationen for sorb e
drede Landeveje et nyt Forssg fra Ka
pitalens Side paa at gjreldbinde Stat og
Kam-unne; skjønt nenng steint sor Op
rettelsen af nye Jndnstrier protesteres
imod Ydelsen af Statstilskud eller Sub
sidier; Meilen-es Forening anses sont
nndertrykkende for Farinerne; der sor
langes at den nye Legislatur grundigt
stal anders-ge Statsentbedsnnendenes
Forhold, scerlig Kassetensz Statskasse
ren dadles sordi han trods Loer stiller
Renterne as det saste Skolesond i sin
egen Lonnne; der sordres at General
Advokaten skal tage de fornodne retslige
Skridt til Jnddrivclsen as de Summer,
sont tidligere eller nuorerende Entbeds
nnend stylder Statcnz alle starre Fore-»
tagender, suasotn den söreslaaede Platte
kanal, bar ejes rg bestyres as Stateinz
Alliansens Medlennner opfordres slutte- ;
lig til at stotte alle Resorniaviser, soins
trofast har kjætnpet sor dens Sag, hoorH
imod Bladet ,,Liberty«, sont N. C«Hol
den under Venskabets Maske ndgav til
Bagvastelse og Mistænkeliggjørelse as
Alliansens tnest trosaste Ledere, fordern
ines. Der deslnttedes «at sende en De
putation til Lineoln tnens Legiglatur
samlingen vorer, for at arbejde for Bed
tugelsen af de Lode, Alliansen sordrer.
Dei blev enstemniigt vedtaget, ut Ne
braska Statsallianse skal slutte sig til
»Nationa! Farniers Allianse and Indu
strial Union«, eller den saakaldte sydlige
Allianse, der saa at sige allerede i For
vejenoinslnttede alle Statgallianser nnd
tagen Nebrasttis. Denne Forening hat
en Livssorsitringsasdeling. s
Forstjellige Resolutioner var bleones
indgione til«Udvalget, sont dette sandts
ikte passede kunde optages paa Progra- s
nie-, nien pilde andefale, at de bleo ind-!
befattet iAlliansens Haandbog blandtI
de Sporgsinaah som stal diskuteres i de?
lokale Allianser. Blandt disse var For-:
langendet oni Koindens Stemnieret,
Prohiditton samt at Brcendevinstrafiken
skal nationaliseres, det er at Regjeringen
skal sabrikere og scelge alt Spiritus til
Produktioiispris. «
Kooperationsudvalget raporteredei det
ocesenligste, at det havde inanglet baade
Oplysninger og Tid til at sretnlagge
nogen Plan til Kooperation i det store.
Det havde sundet, at de lHindtinger, sont
ligge i Besen for heldig Kooperation her
i Besten, er de blandt lebende Fabrikan
ter og Groghandlere bestaaende Ringe,
vort nuvrerende daarlige Finanssystem
og den tynde osnflakkende Vesiasfenhed
as Vestens Besolkning. Men Udvalget
havde fnndej at Kdoperatios i det min
dre eller lokale dreves med Held hist og
her over Staten, hvorimod den andre
Steder titislykkedes, grnndet paa abne
lig Forelse eller Mangel paa Koopera
tionensForanledning. Udvalget vilde an
besale, at de lokale Allianser opfordres
til at ioærksatteKooperation alle chne,
hvor Lokalmarkedets Tilstand maatte
retfærdiggjore det, de heldige Koopera
tioforeninger ined Tiden at slutte slg
samtnen til en starre over Staten sig
—
——.-..———-——-——
strckkkende Kote-Hing. Endvidcre anbe
ialedc Udvnlgct, at Vrcksidenten ais-mo
nek et stanende Unmle zum trc Medicin
mer, hoin Hin-ro ital vaste at sumle Op
lygniuger m des i Lsteu og Europa i
Gan-; uman c koopuutioe System« og
Vuuzsfnwmst oq um Andclgmejcriet,
Andclesflnqtmci ow, itemlæqqe bis-se
Opluiznmgn pau nkutr Antcznmde sam
tnen mco cn Plan til praktjsk Firlles- og
Anvclguittiomhed blnndtNebraskas For-J
met-c. Udvalgetg Ruport blev rasten
migf vkdtugrt.
Sektetæreng Lon for kommende Aar
fastfnttes til 8700. Lecturets Lan fast
fattes til sammc Bei-b tned Tillæg of
"nsdvendige lldgister. Lecturer hat
8200 til Gabe fra Massen for sidste Aar,
John D. Potvers gjenvalgtes tile
streut og J. M Thompion til Sekretcer.
Allianien kunve ne ppe ttæffe et bedte
Valg end disie to ers arne trofaste Arbei
dere. Bi qu uqk se en anden Mund faa
dypiig sont Powets udspte san meget
Arbejbe i Offenlighedens Interesse uden
Vedetlag verfor og nasten uden Paa
stjmmelir. Folkets Luntenhed overfor
alt der hat Udfeenbe af et Osfek for en
god Sag er et af de tyddltgste Tegn paa
vor Tit-s kolossale Egoisme. De »ti
ge valgte Bestytelsesmedlemwer er: W.
A. Poynter, Vier-Præsident; S. C.
Fairchild, Lectumn Udøvensk Komm-.
B. F. Auen, Allen Rout, HEXE Mc
va, P. H. Barky og Clatk OWD.
Den i det hele taget seen velkykkede
Samling hævedes lidt eftek Mit-nat Fors
dag Morges. «
«
X
S
Millteervæsnets Fremitrtdti «
Europa.
De offieielle Falte angaaende Vett
sten af de enropeeiske Armeer er i den
alletsidste Tid offenliggjorte i et Pant
flet, fotn er offenliggjort i Paris afKaps
tejn Moloed ved Militteretaten i St.
Cyr.
Det viser at Feanleig i 1870 havde
en Heerstyrke paa Papiret, der öntfattede
nat 1,220,000 Mand, tnen det er al
niindelig kjendt, at knn en starre Del af
disse knnne blive fnldstcendigt ndrustet
til at gaa nd mod Tyslerne. Paa Pa-«
pitet havde Tystland ojensynligt knapt
faa start et Antal at stille iMarleihi
netnlig 1,800,000, men det er Fakto, at
en nie-get starre Styrke tunde stilles i
Matten. Paa sannne Tid hat-de Rus
land 1,000,000 Soldater, Osteig 750,
000 og Italien 570,000. Schwein hav
de 150,000 og Belgien 95,000. Eng
land, Spanien, Portugal, Dantnark,
Soerig, Norge og Sultanstaterne for
hvilke Lande, der ikke sindeg seerstilte
Opgivendcr, det heleEneopa i 1870 paa
det nekktneste knnde stille 7,000,000
Mand i altiv Tjeneste.
HookledeserSitnationen i Dag? Jaar
er den fransteAenie naaet til 2,500,000,
den rnssiske niaaske til 2,451,000 og
den tyske til 2,517,000. Den italiensle
Hier, sont nn niedtageererdepatten, hat
1,514,000 Mand; den estrigske mutat
ter 1,050,000, den fchweitziske 212,000
og den belgiste 128,000. J de sieste af
diSfe Lande er Heeren sieget til det dab
belte af sin Stetrelse i 1869, og i
Schweitz har Foregelsen vætet ineget
starre. Et Overslag vil vidc, at Euro
pa nn kasier mere end et tnsind niilliontr
Dollars alene paa sit Heervcesen oni Aa
rct, og den hele Heerstyrte kan nn an
slaag til 12,500,000 Mand.
Men disse Tal giver kun en nfnld
strendig Jde otn Tingenes virkelige Til
stand, naar de nye Inilittete Love kont
tner til at viele. Da vil den tyske Ar
nie onifatte 5,000,000Mand; den fran
fte 4,850,000, den rugsisie 4,000,000,s
den italienste 2,236,000, den osttigskei
1·900,000, den schweitzisie 489,000 og
den belgiske 250,000. Tilsannnen Eu
ropa vil blive i Stand til at disponere
over ikke mindre end 22,000,000 Solda
tee, eller15,000,000 inete end det havde
i 1869. Det er Weisen, Europa maa
have at betale for Tystlands Erobring
af Elsas Lothringen. Det er tnnlig at
hvis disse to Provinfek i Morgen blen»
givet tilbage til Frankeig oilde to Tad-l
jedele af denne Heerstykke blive aftrnb
ket· Viser die-se Tal ikke bedre end man
ge Ord oni Kkigsveesnets fotfækdelige
Feemslkidt ont hvem Uroen er til alt
dette, neinlig de to Lande Frankrig og
Tyskland. Var det ikke en menneske
kjeerlig Pligt at viele hen til at faa det
Blodsvaetd brndt, der hvert Die
blik teuer tned at falde ned og øde Men
nestcr og Gods for nniaadelige Beet-dich
Martin Luthcks POICL
Den Pokal, af hvillen Keiseren for
nyltg drak oed en Banket under Luther
festen i Wittenberg, og til hvilken hatt
allnderede baade vedVegyndelsen og En
den af sin Tale, er for Tiden i Univer
sitetet Greifswalds Besiddelse; dette
kjobte den i Juli 1801
. . . . . ss Bisses-«
Brochmanns Fortune T» NBW
af Solo, hois Lang ec Wt rotemij Ic:
hvis gothnke Form eg Dekoration-J
i noje Himnoni med den Ent,
Nos
den sckdnunlkge 1 entstand eintranqu
1520. Den er 45 Nimmst UTFT «
mer-) hoj og Les Centnneter M. z«z::
mer) i Dimnemp Ten blev
hyggelig nndersogt of en Nummern-»
ge Lager, Professor Legsinginkizx
der offenliggjorde Resultate-r in« 1"me1«;z»
der-fogelser i »Alten«-ne smsd
preussiskc Krmstsmnlinger.« THAT-:
qf Postiler sont er bestesnt for Tkjktm
« forsynet med ndhannede Knop
Ruder Ined otte Knopper i hvkk,
WI« em
e konng ,
Mk« w
I,
« m
» indssaakkn paa Mrdten, faa arch
kr edspn der er mindre end oven for s
Iledcnf0k. Ogsaa angkk « hamkelus
iKnopper, hvis Toppe er forenedkp
loher nd i den Stils, der endet i WEI
legranat. Den hpje Fod eriRenqizz
sancestil, viser sauledes blandtanduzz
Krnns of Torneblade.
Pokaken maa en Gang have veteti
Augsburg, for den bcerer denneVs
Stempelmærke, en Furukongle. P»
Kanten of Fodpladen staat fslgmhk
Jndstrift: ,,l-lniversitetet iByenij
ientberg skjænker denne Antheng
Dr. Martin Luther og hans Brudfnthr
af Vom. Ac1k1525. Dagenefkkkzpz
hannes den Dobers Fest i Mars « PO
kalens Vcegt er indgrnvet i Wunden
,,Wiget 84 Lot« (den veier 84 W»
Senere blev en Solvmedakje til Luthkkz
Ære, dateret 1630, feestet tilJndsim
as Laugen Alt, hvud man Urbapr
kalens Historie efter Luther-Es Bod, er«
at den i 1704 tilhørte Generalfupekjn
Fk ndent Meyer iHaniborg, at den ilszi
v r i Greifswald i hans ArvingersBe
sid lfer, og at disse skjcenkededenrä
Pro sfor Brockmann. EtKopi,udi-xk
qf H fguldfmeden Vollgold, sindesi
men Klser , Sviden, Hcevelsen, O
heden og beten lindres og kann
strats ved t. Jaeobs Olje. Irre
sikrest og bed
Der er m nge Penge at-·::-.
tjene ved at are Agent for ew
gaugbar Artikel om en god Dritt-ess
boq. Enhver, der holder Husdiug
særlig enhvet Fa mer, hat en Ma
Vog behov· Den mcst komplecteTxxs
lægebog paa vort rog, der er udkoms
met her i Landet, e »Ikskiisi Duk
lægebog for den andinavist-a: n
kanskc Farmer«, et Pylig ublel
Brei-k, der sælges billigt dg vil sind« If
scktning alle Vegue. Over 400 Sibei
gode Jllustrationer; elegant iudbundc
og smukt iidsiyret. Eis VII Ile
onstcs i ethvert standimvist Stille
ment. Gode Beiingelfer es WW
Fordele bydes strebsomme Als-nich Bt
kan byde de bedsie Vilkaat, uvgtk FCM
kan, ikke blot paa voke egae Foklagsw
titles, men paa alle gangbare SUW
tion«:i-Bøger, Faiiiilje-Biblek, m. M·
Striv verfor straft ins-MU
fen optages. Om nennen OW«
ninger heuvende man sig til
C. Rast-lassen Publisbing Ooi ist-«
hkiket 1874). Adresse: 235 IN
Ave. s., Miliiusalst.)lis Mino. «
De ventcdc pas MINI
Tset var huad Judicinetne gjside i H
iet·aai·et1890, naar dehegynbteqtdatjs
Færdig mcd Dunst-n greb de til VIII
fok at sw- ihjec aus huive Musik-. P
res Anforer var den her-fu« Sinf
Bull. Dcnue store Hut-sing spmL (
til i den uligc Kamp. MM MMUF
ham vil leve i vor Nation. HELM
vil bevake dek. Ogsaa i der Miste-TM
er et Vækk om Sitcing Bull UDSIVJY
Amerika. ,,Siliiug Ball, LUE!««Blu«
der fra den sidste Jndinnerkrig« Of LY
Stenholt kan fauch fOT ZU CWH W
Win. Kriedt PROVkang Oh
(3 -:—1;- Wale Ave. IF,
Miisssxsnvoli9, Um
Agenicr antagc-:., » ku.
Electric ! - p
Dette Middcl ci· s s
og kjendt, at det ilkel Je« ·
veg. Alle, dck hat Hm «
tetH- syUge den sum-ne ( t. .- derg«
»nur Medicin ctsisteter i-.-«, Eble
iraiitercs for ut gjsfk Alk- how» cu» H
smasji om der-« Elemic WEIM1 » mä
rere alle Leder- og NYLMWJU "«y Hm
Philipsiiick, Bew- «’-« « Isikik
Blod stammenbe Ti"" " TM zsz
rebvggesomheibkeds « MMS
dommc. Jmod ! · ·« « »1«».,««:»—
Afforing og Ufotdsls TU» f1F«MM»
Bitters. Furt-stets " »s« »z.
ranteres ellet PrlpfssmwMel-»
Pris so Ets. pg .- s« )
holms Ist-this DUWMLL
«:b.1«1cW-"«
,
-
