4..--.-..,
S LJ e r ne n.
T. EVEN-dem DICdk1leldt
Alt Blnduvlclxinxlilcn.». Ilmwm 3«11l·ll
scllkl",Jldl.nimmlequrn,l«1i,»;«. um«
.Siicrncu" Samuel-vom Idelirasim
Pmkxls Inn lcnhssji l »."ioncn Jldusksh lszssl
Rolly Paul lkolc Um l siirgnlllscl L-lu«s..
»Zukunle er del lilllmsls sinn:A Habt
Ammlm lunu lllcsi dslxkc sein All-Jul, nml
chlbws ml at m x.l-« tun nie-d r-l«l.lts.-'»:.1
llng. Ei llkm um- .x01mlrsx-ilwln miner
Fotlcnvcllul os, man lm. da m um«-umn
paany, how nnnl slclndlluj Jus-M . «-.lll!s (
Ell lillllsllcl paa l m Illwuncncu luldlo
,Sl1cnlm« u Aal fol s p.(m, cllu l«l nl N. W
dort-.
»Volk, som ønllcr al gler jlg lusklelldt med
«Sljermsn' , vll paa Hollangmdc lau ' ladet
fril lllsendl i U Uch og ucd andseudclscn as
15 Cents i Gunqu l H llgcr. Web lldlolsel
cidmnc Tid llllnlw ,l·ol«iclldrlfcll om ltle
besilll pnaily.
«8T.1 FJIDNENM AG FJN’ ’l«.’«lc.
»Stjcl«ncn« lau bestillcd lloss eflel«1m-vllle»
Herrn-, der lom vore Agentcls n- brnmndlgcs
detilalmodtage og kvittctc for Athamas
mentspcngc.
N. Fr. Haufen-, General-Eigent,
Erbat Rale, Iowa.
C. H. Chrlslmscm Frcmonh Nebr.
Chr. Johnlon, Mindcn, Nein-.
N. thrlslenfcn. Ularksoih Kansas.
H. H. lsruusberg, Hamplon, Nebr.
O. C. lllodb1), Dccrsicld, Falle lso., Wis.
P. Paulloth U. P. Nov-, lshcyennh Wyo.
Critlknudscm Tal-cy, Lancafterlism Neb.
B· M. Vogels, All-ou, lsolo.
Fotograf 6. ls. Smilh, Jcorll)?)alllhill,c-re.
Jeus Jenseit, 1907, 27 Ave. ä Vurdelle
St» Omaha, Nebr.
Ubert Christener, Thurman, Arapahoe
Co» Colo.
A. P. Johnlen, 810 16. Ave» lkouncil
Mast Jonm.
Marias lfricksem 6raflon, Fsreöno Co»
calllomla.
J. »T. P. Smidc, llozad, Nebr·
Prtvcnmnre cllet manglendk lsksemplarer
fund vcd Ageutcrne naar Henvendelse derom
stet stille
Voqhmwler N. Fr. Hausen,
Cedar Rapidö, Jowa, er »Sljernen«6
sstlige Generalagent. Han anstelleer
kalågenter og besorger alt Ekgpedilionen
sehr-reiche med sammt Autorilet, som
Bladets lldgioer. Alle ,,c-’)tjer!«en«sl
Dolderc ysienfor Missourisioden vil be- «
hage at indiende Betaling, Bestilling og
Forlangendcr om Primenumre lil Mr.
Haufen.
Former-tief Syd-Dakom syues at me
te fast befluttct pan at forbyde de sam
menrottedc Grummet-ich Mollcejcrc og
Jernbanekompagnicr at DOMAIN-Bors
fpil-Lovm i Waslnngnnk Te her ind
fcndt store Petitionr1«, som sormentlig
bucde have nogen Virgt. MrnErfarim
gen has kigtignok tmrt od, at Oder skal
Masfer af Petitidncr til, for a( opoeje
cn leiet Lobbys Jndflydksiic. Den mest
praktier Munde vilbc uunske inne forst
It rette Asche-bei mod Lobbyem
ww
Rnnr Holkkpruiet gjunagmbe yar
gjort opmmskioin zum den cngcltke Kapi
tals mnuaosuidc «d)o’sdning over-for vort
Land, er des tslcwn niojst mcd det spot
telldc Sual«, M Ost Er imgcl BUva Oe
selvtitfkcdsc nur-returns Bonn-re ou ikke
iw pcm Right-L muss juunisiclle Gem,
eller den-g t«rhlwii1(«e, Iskcngt den-guc
de Udsugniug JsslmsuhnetnisVetsiann
Mon man Dog tkkc sum-I nil ew sme cgne
Diese-? Den Hutting, sont Englandinds
Mgek i Monlkonjercnsen i Brusfel, bot
overbevisc den znedt fotljækdede Thomas.
we engelstc Octcgatck lkrgger Konfcrens
ien alle mutige Hindringer i Vejcn. U
den for Moder-ne give de sig Stin as at ;
perre inde for Solvet, meu den-g tucike
Optmden under Forhandlingernc vise at
be arbejde for de engelste Gulbfykstcr og
ingen anden Interesse.
Rebkastaö Hojesteret sukker haablsst
»wer et Bjekg afArbejde, og deka ulyk
Z. Iige Stilling appelerer til alle Rinie
Jighedcns Densin otnBefrielse fra dcune
trykkende Bykde. For Ojebtikket ligger
der 1200 Retsfagek i Hpjestcret ventende
paa Afgiskelfr. Nogle af disse er flere
Aar gancle, og hcnvedhalvparten erooer
sargamlr. Legislatuken Inaa se at tage
be fern-due Steidt tilOpklarelfe af dis
ie gamle Sagen Naak en Sag skal soc
ve saalcenge for Neuen, stader det altid
den fertige tetsspgende, og hans rige
Modstander erholder en uketfætdig For
del over hand. Det icedvanlige Die-Ipo
middel i flige Tilfælde er at udneevne en
Kommission, som stal hjælpe til at eph
de op i Tingene. Legislaturen bar nd
nævne en iaadain eller, hvis en bedre
Munde findes, saa sorge for atnogetbli
ver gjort. ,
Send efter gratis Prevenumer af
,Stjeknen".
tssn Jtlttttons
istdlsktttnt l,.:t ittltttFotstsgene ptta
at ttst«-tt«k-—t.s«s Izu-»t- nf EntntettciEktnr
ttcd Linn-ge llttktst nnd sttttndt Op
ts:«-:- Lunis-I ·(t.:t-.t Melbotttnesz ttlstt
tttslttsw tth ltctdtttts .«tttstt«n-ttgclstst- tttdte
tut-d is fxitntsltt sti ssttt t Ntntnd Island
i 1Isl. Ilnttt Ttttcttsot«tl), sottt ptttt
kltkstttctttiztctns Liettttv lebet ftotsogene i
Its-im, tknt dsmtits t Fjot og t Attt baut
ett tut rnntttttete Held nted sig. Og tttt
st tstt"-k- ttttttt tt.tst list-O end nagt-It Sittdc til
nt tttot·ttt-: ist det ltele ikkc lHttntbug —
tstt dttttt Jlltts"iott’«
Fett «Teot«i, ttt Skydttittg eller Eksplm
ttoncr t Lttsten sttttde lttnne stetnkalde
Jltettsk er bygget pnn Traditiotter otn, at
det« ttsetttks sttldet Nenn estek den sjerde
Juli samt pau det celdgatttle Sagn, sont
litten-, nt et Nettnfnld altid sølger ester et
stort Stag. Dette er Ovettto, ikke Fak
tn. Den ttteteot«logiske Statistik viser,
tn Nenn fatder ttge san hyppigt Degen
tot sont Tagen ester den sserde Juli.
Og hvtttt dtt nttgnar med Paasittnden
otn, at det atttd regnet- estet et stort
Statt, tiet et den bctydelig ældte end set
ve .ittttdtet. Den gttntle Hislotiter Plu
tntch sugde, nt Regn pnttsulgte stote
Slttg. Dette Ftrnontett ttlsktev hatt den
Otttt«tættdighed, ttt Sjtrlene srtt de mange
Mettttestet«, sottt dtcebtes patt Slttgntar
ken, loslodes og slctp ub i Nutnntetz
diose Aander tjcentpede indbyrdes ligesont
Menneskette paa Jorden, og detes Katnp
satte Eletttentekne i Opror. Skjont tti
let as stig Ovettto, can hansTeori viere
ligc satt god sotn Nutibens Filosofets
Lttsre ont, at Knaldevarlet den st. Juli
slnldc bringe Negn over Jotdett.
Den Tradition, at Negn gsetne ledsa
get Cirkussotestillingcr dg Sommerfe
stet«, hat« lige satt gytdigeBeviser for sig,
sont Historien otn, at Regn folget tned
den 4. Juli og store Slag.
Sagen er, at det tthyre attnossteriske
Ruttt er sor ttbstralt til at bet skttlle
kttnne paavttkes oed Stnaadetnonsitatio
net.
Vi et bange sor, at disse Fotsog ptta
at stetttbringe lunstig Negn tun tjene til
at set-sinke Fötsrenttnelsen as Kaufman
ding, der bog vistnok, ttaar alt kotnttter
til alt, er det eneste pattlidelige Middel
til Anstasselsen as Vcede nd over bet nu
ttttlige Regnsald.
Digteren Hoftrttp dad.
Frtt Ksobetthaott nteddeles, ttt Distr
ren J. C. Ho s t t« n p asgik ved Dttdctt
dett U. November, 74 Aar gannneL
Alle Vegttc over den civiliserede Klo
de, hvor danske Mænd og Koittdcr
findes, vil Mcddelelscn ont dette DOH
fttld blive tnodtagct tttcd optigtig Sorg
ozs Deltagelsc; thi den gatnle Digtcr hat«
sat sig et sntttkt og varigt Minde i det
dttnstc zolksHjætte oed sln store og singt
»brittgende ttttttdeligc Virksotnhed. Hang
Kontcdier, htnts Sange og Prcedikener
vil sont ett herlig Sknt gtttt i Aro srtt
Slttgt til Slcegt i det donskc Folk ög i
lange Tider bot-are sitt natttrlige Friskhed
og Tiltt«trkttitigskrttst.
Hostrup kjettdte den dttttske Folkekas
taktcr sont satt; hatt tilhøkte Folket helt
og ostedc sig fnldt for det lige til dctsid
ste. Mindct otn hrttn og hatts velsigttel
segtsikse Virtsonthed vil interlighed og
Takttcntlighed beiseite-z hos etthver dattsk
Mund og Konnte-. Denn der har haft
den Lykke ttt kotntne i steckte Berøtittg
ttted den gatttle Digter, ttttvnlig sottt
Priest, vil aldtig glennne dentte elskelige
Personlighed, der ttted cjærlig, sympate
tisk Hactnd tog paa al! og alle.
Hosirup var Foltcts Mand til sitt
Dodsdag. Hatt blev sitte Ungdotnsidem
let« tro, ntedetts Vloug, som samtnen nted
Hoslrup var Hovedtttlstttandett, da Ti
detts vaagttettde politiske Lin brød sig saa
kraftig og syldig Vej til Studentetkked
sette, et- bleven ett its Neaktiottens store
Helttn
Fra 1844 til 1855 vat- Hostknps Pett
istittig Virksotnhed. Blandt den store
Masse Kontedier, hatt skeev, sittdeö en
Del tneget yndede Folkekomedier —vi
behsver knn at tnittde ottt »Gienboertte«,
,,Tordenvejr«, ,,Mester og Lærlittg« osv.
—allesantmen Ting, sont altid vil be
holde deres Fristhed, sordi de sattdt og
messende stildrer Kakakterer og Lins
sorhold, sont de findes og leves.
Fett ’55 til ’62 var Hast-up Pmst i
Silkebotg. Der i Byen og Egnett httr
hans Virksomhed esterladt dybe Spor.
Frederik den syvende kotn osteiBesjg
has Drewsen patt Papirsabriken og han
Instede Hostrttp til Statspmst i Fade
riksborgz derfok sorflyttedes han i For
aatet 1862 til Hillertd, hvor hatt var
Prcest, ittdtil hani 1878 tog slnAssted
som saadan. Præstegjerningen i Silkes
bot-g regtede Hostrnp med den sinkste
chrlighed og Oposrelse. For Scenen
strev hatt intet l. de 23 Aar, hatt var
Præstz mett satt strev hatt til Gjengjceld
L —
Pia-vite11er, iolkelige zokcdrng, Sange
ozz Linken
Men senkte streo han nmr for See-«
nen. Da Jevindejparggmimlct i Vegyn- !
denen as seit-feine bestjitstigede hoctt et
Find og rot-te hon- en Pen, vildc Ho
-mnp ogsaa Iknenkc dct sikBtd1«ag, og fan·
IIko han »(5·0a«. J lsmi skkeo l)nn,,3ia
tcnINatDM osgi 1k888»ll:«der cEncfogC «
Tet er ikke langer siden end i Fjok at
;hansk1«ev en Bog, nemlig: »Er-indem
;gek im minVarndom ogllngdom«. Hang
ESyn var da Iaa sog-steh at hau ikke inn
de lckfe og havde deksor knn sin Hawai
itnelse at holde sig til. Men Aanden var
« lige f1·isk, og denne Hostkups sidste Bog
er bleven last med starJnteresfe af hans
mange VenneL
Laseren mindes not, at gamleHsstrup
i dette Estetaar var med til Jndvielsen
af Sonnen Helges Hpjskole ved Ny Sta
tion. Han viste ved denne Lejlighed, at
han endnn knnde tale nngdomgfrist og
livllgt til den state Forsamling.
Den gamle Digters Død har betøvet
Danmark en af dets bedste Mcend, en
stor Aand, en oarm og sølelsesfuld Fae
drelandsuen ag en fnldtndFolkets Mand,
hvis velsignelfesrige Virkfomhed Effek
slægten vil glædes ved.
Fra den nationalc Hovedstad.
Mra vor Medbeler.)
Jamcs G. Blaiiw er bleveu hef
tig fyg, og hans Familie befrygter, at
hau denne Gang ikke vil komme sig.
Pensionerne og Statius-sein
Den nuvaerende lilleBehaldning i Stutz
kasfen parret med Formindstelfen iTold
indtægterne fpaar en Underballanse paa
ca. en halv Snes Millioner inden Fi
nansaarets Udgang· De stigende Pen
sionstuller vil i Aar slnge omttent 200
Inillioner Dollars. Hvor stal alle disfe
Penge tilsldst komme fra? Vi anbefale
direkte Bestatning.
Pellerine paa Landprovutter.·
Landbrnggininistcriets statistiske Afdeling
feetnlcegger nogle interessante Oply-«
ninger angaaende Prijerne paa Kornoas
rer. Gjemicmsniisprisen paa Majs er
39.3 pr. anh. Prisen er 60—70 Cis-.
i Osistaterne, Its-W Ets. i Melletnsta
terne, 42——65 Ets. i Botnnldsstaterne,
42 Cts. i Ohio, 40 Cts3. i Indiana, 37
Cts i Juinoig, Zu Ets. i Missouri, 532
Cts. iJowa, 31 Ets. iKansaZ og 28
Ets. i Nebraska.
Gjenneinfnilsprisen paa Hvede er 68.2
Cis. Dette er nieget lavt, san lavt at
Prisen ikke har vceret lauen-. Den meft
laveste Prie- var i 1884, da Priscn var
64.i") Cis. J1886, 1887 og 1890 var
Prisen en Cent eller to under 70 Cents.
J Fjor var den 83.9 Cis-. J de ledende
Hocdestatcr et Prisen i Aar: New York
ED, Pennsylvania 81, Virginia 76,
Georgia 90, Texas 7-·'), Ohio Us, Michi
gan 67, Biinncsota Cl, Iowa 60, sinn
sag 5:I, Nebraska 50, EIN-Dakota 50,
Nord-Dakota 52 og California TO.
Gjennetnsnitsvcerdien afHavre nle
Cts., ointrent det samtne sont i Fior.
Rag 54.8 Cts3., Byg 47.2 Cis» Bog
hoede 58.4 Cts·, Kartofler 67.8 Cis-.
iinod 87.1 i Fjor, Ho 88.49 pr. Ton.
Skemokratlet og Kapitalisten
Ue. Senator David Hill, en of de yp
perste Medicinmænd i de Deniokraters
Stamme, hat i Senatet indbragt For
flag oin at Sherinans Lon, i Folge hinl
ccn Regieringen kjobek H millioner Un
ser Solv Inaanedligt, ephæves. Dette
stennner npjc overeng ined det Program,
focn er ndkastet af Modstanderne af den
frie Solmnsntning. Senator Hill kan
gjote siller Regning paa Stotte fra selve
Sherman og alle de vorige Guldnnend.
Det er jo en bekjendt Sag at hele den
tnere indflydelsesrige Del af Demokra
tiet med selve Cleveland iSpidsen er af
gjort Hadere af det hvide Metal, og som
vi flere Gange hat paavisi, er der ikke
grundet Hand enn Opnaaelsen af mere
Finansreform under den denwkratisle
Administration end under den unverken
de. Dette Hills Fokflag vil imidlertid
mode nogen Modstand iHuset, og det er
ikke faa afgjort endnn, at det bliver Lev,
Det er Prinsipet i dette Ferslag, der ab
solut maa oaekke Modbydelighed hos alle
Refokanncend. Thi hvad feer Shertnans
Loven angaar er den ikke faa værdifuld,
at den er veekd at gjtre stsrre Vieer af.
Ganske vist hat den føjet godt 100 Mill.
til vort Pengeomløb i den Tid, den hat
veeeet ved Kraft; men felv Republikanee- !
ne indrømme nn, at den hat fokfejlet al
. deles at opretholde Priien paa Solv.
Quem-entm- Buditab. Pra
sident Harrifvn hat i Tirsdags sendt sit
Bndskab til Kongressen, og det er blevet
oplcest i begge Hufene. Det er assattet
i en forketningstneessig Stil og ndinær
ker sig ved sit nhyre Omfang. Som
scedvanligt giver Præsidenten et Rund
. stue afTilstandene og Forholdeneidet
forlpbne Aar, og at dsnnne derefter, er
alle Landets Jadnsteier i en færdeles»
s l «1
lsluntntente Tilttttnd. Tette stitlde(s, is
Range Lune- chtltentszsttitnx, bist Bellnr ;
:- In««:it)stritt, inkn Istt tepnlzlilantte Bat-!
H l,-.n flilnt, da Ton tditsåer linn tkkx pau,
tt Its cnkktilntiltc ,K.ilntlat:tct·« itin ein
-. itlc it litttncxttsc ut den lmje Toll, I«
Hatt t«—.«n konlntiscic into irrt-es udtns
«.-::1-:»tt'eklitnnlcr——d-:trtltige, titu!t!«-11:«
nicktsssiotlnsikcne bline !t-,;clingsot·tc; tncn
lnn ttenlct nnd Neu paa Jllesnltntct as
et fand-im Fortda, det« vil bringe Men
dinlnso ooet Atlnstketne tin-. Landman
den, tnbicsnunct han, dar paa Ntnnd as
de laue Priser pita deregxszrodnkter unstet
mindre heldigt stillede, nien han troster
sig dog med, at sclo om Landmanden het
ans er hang Lod og det Udbytte, han hat
Of sit ljaarde Arbejde, sok tneget mil
stsedgstillende, saa burde han stadig erin
dke, at de Tilstande, der her anses for
haarde, i andre Lande oilde betragtes
sont sterdeles gabe. Voet Finansvæsen
betragter han sotn verrende i en udnner
ket Orden og unserer som det bedste Be
vis detpaa, at Statsgjælden, til trods
sor de uhyre Sunnnek, der er udbetalt
—- Penstonerne ikke at sorglennne — er
bleoen betydelig fortnindslet. Herrens
og Flaadeng Tilstand findet han tilskeds
stillende; dog anser han det passende at
sølge tned Tiden ved at introdusere de
bedste Vaaben og bygge slere Krigssltbe
og Forter til Kystsorsvar. Vor Han
deloslaade, findet Mr. Harrison, er ille
paa saa onsleligt et Stadium, sotn den
but-de være, dog har der i de sorløbne
Aar vieret en betydelig Forandring til
det bedke Han favoriserer Nilaragna
Kanalen, henpeger paa dens VetydningJ
sor de For. Stater og opsordrer til ati
understotte Foretagendet af al Magt,
saa den snatt lan blioe suldendt. Vort
Retsvoesen er ogsaa besundet at vcere,
sont det burdeog stulde(!), og Postwag
net omtales sont ocerende i en donor
dentlig blotnstrende Tilstand. Nationen
lever paa sredelig Fod tned alle ndenland
ske Muster, og de ubetydelige Uenighe
der, der i Aarets Leb er opstaaede, er
blevne udjceonede ved Mægling paa en
sor alle Parter lige venlig Maade. Ub
montningen af Solopcnge bnrde, ester
hans Mening, soroges, ag der bnrde al
tid sorges sor, at Guld, Solv og Papir
er ,,a par«. Prcesidenten slutter tned at
udtale det Haut-, atLandet maa vedblioe
at florere, og at den korte Oversigt, han
hat« givet"af Nationens Velstand, tnaa
væke en Spore for enhver til individuelt
at bidcage sitbedste til at opretholde den
Hartison ser natnrligvis Forholdene
ska et ultra-protektiot, kapitalististt
Standpunkt, og man kunde jo naeppe
oente andet end en Lovtale over bestaaen-1
de Fothold, hvordan de end var. Jov
rigt har det intet at betyde, hvad Prakti
denten siger eller ille sigek i sit Vudskab.
Det er blot en tout Form. «
Kabelgrant. »
(Uge-Oversigt sta Udlandet.) s
i
l
Leim-s utwerAnklage. Deus
gatnle hemmte franske Jngenior, FerdiH
nand de Lesseps, stal trods sine 87 Aar;
stetteg under Anklage sor Bedrageri i!
Panatnatanal-Asfceren. J Folge Ester
retninger sra Paris skal der toreligge
Beviser itnod hatn, ligesom itnod de ov
rige Ledete i Byggeforetagendeme, sont
her meddelt sidste Uge. Det er i Sand
hed en haard Skjæbne sor den gatnle
Stortnand og et sorgeligt Sknespil sat
Verden at være Vidne til. Da Lessepts
saa heldigt havde gjennemsort Snezkana
len, der stiller Asten skaAsrika, lonnedes
han tned velsdrtjent Hyldest sotherdeng
storste Jngeniør. Stolende paa sit Held
og sinDygtighed tog han i 1874 sat paa
det endnn starre Værk at gjennembryde
den Landtnnge, der sorbinder Nord- og
Sydatnerika og adstiller to Verdenshave.
Med Lesseps’ agtedeNavn iSpidsen var
det ingen Sag at danne et stort Selskab,
Millionekne stkpmmede ogsaa ind. Men
samvittighedsløse Spindlere sit Kontrol
len i Selskabet, og de tnisbtugte hans
Lettkoenhed og ncesten batnligeSelvtillid
til den stsrste Svindel, sont længe er set.
Antotitetekne i Frankrig har tooet lcenge
: tned at tejse ossenlig Anklage ntod en
Mand, der hat« omgloet Franlrigs Nat-n
tned Glans og Hader. Men de bedragne
Kreditokets Hartne er nu bleoen saa stor,
at det gamle Ministerium, endogsaa,
skjønt det ikle helt viste sig uvillig til at
anklage Leäseps, dog maatte salde.
I- s
I
Østrissk Wirt-Kris. J Ungarn
har man ved Loo indsprt tvnngen bor
gerlig Vielse, og dette Steidt hat bragt
den katolske Kirle nd i sutd staunst
Kirkens ledende Organ angriber Regie
ringen i et Sprog, der aander den dybe
ste Forbitrelse. Staten bestyldes sor
Voldsshandlingcr isnod Zinkens Sakra
mentek og Dogncer, og den katolste Be
solkning opsotdres til at rnste sig til den
kommende Kamp. Katoliterne faar Be
sted om, hvilke Vaaben, de ital benytte
sig af, i Tilscelde den nye Regjering vg
——
sitzt nptngcr tinmncn bot-ge:-ligt Lng
ttnb pan sit Program. Ptnstiteneriniod
botgetiig le«gtct·tnd tsoldtesfs den ist-ste
Eandnn i Advent i enltiter katolsk Kiste-,
;-sn denne Stank-» Bietsc fordonttes sont
id« mir Hut-. Te LEHIesotL sont tach
»t«i.1uie Pan denne Mache-, vtl snagar bli
ims »boycotted« at ten k.ttolttc (55ejstlig
like-d, idet de oil diiuc inentet sannst En
ittmnentcme og Abfalntion sont et: ka
itoltt Begraoelss, nnnr de dor. Bern, dei
stammt-r stn snndnnne Zifgtcsknbeh skai
nnseci sont tnegte og ikkr ntodtach sont
Pisa-stet- eller Nonnen —- Det kan være
interessant nt ie, hootoidt det ungarnste
Fott paain vil bojc sig ind nnder Pude
danimets Eneocelde.
Ol- I R
Den tytke Hærlov. Debatten
over Hærloven tog sittBegyndelseiRigs
dagen t Lørdags. Tonen i Talerne fra
Modstandetnes Side var ikle san sjendt
lig, sont innnge havde ventet. Et af
Centrumg Medlemmer begyndte rsgtig
not sin Tale sont uforsonlig Modstander
af Forslaget, nten indcn han vnt halv
færdig farnndrede han Front og indemn
mede, at den ny Lov vilde af Landet bli
tnets Fotsvatsktæster og muligvis sont en
øjeblikkelig Lindking af det skonomiske
Tryl.Hr.å1iichter udtalte paa det frisindede
Partis Vegne, at dette Parti vilde vaere
med til at bevilge de for en to Aars Mi
liteertjcneste Mütter-, men han« tilsøjede,
at Kansleren vilde finde det nødvendigt
at henvende sig til en tnere føjelig Rigs
dag end den nnoaerende, hvis han Instede
sig uoget mete. Han paaviste ast For
slaget vilde sorhøje det overordenlige
iBudget tned to hundrede mill. Mark«
’ Von Manteufel sagde at de konserva
itiveviidestatteForslaget, for san vidt det
Wunde paavises, at Heeren-Z Bestaffenhed
"ikke vilde lide ved Antolsfowgelsem
Aftenen for Debatten foretog Caprivi
et Skaktmk, der njnisynlig var betegnet
paa at sætte sig pna en god Fod nied alle
Partier, nndtagendet socialistisle. Til
en starre Middag indbød han Rigsdags
niedlennncr af alle Partier og Presse
reprcesentanter af alleAfskygninger, und
tagen den socialistiske. Det var en bro
get Masse, og det var førsie Gang freut
ragende Pressenicend har veeret med til
et Gilde af denne Scags.
Alle er enige i, at Heerloven vil pas
scte farste Behandling tned et ikke ringe
Flertai.
ve hilset sont en Forsgelse af Keisetdmn
Tit »Stiernen«s Reduktion.
Vers et Mode, som Christian Micheler
holdc i Beckcr den 9. November d. A.,
.gav han en Stildting as Landforholdene
Fher i Staterue — hvorledes Storkapi
stalisterne og navnlig Jernbone-Kompag
s nierne lna inde med nhyre Masser as
)La11d, og om hvotdan de hindrede Far
merne i at udnytte Jotden. Ligeledes
pcgede han hen paa Arbejdssorholdene i
Byerne og päavisie den ftote Arbejdslps
hed, at ca. 3 millioner Arbejdere der gik
uden Erhoerv, og uaar Regjeringen Dil
de konsiskere Jorden fra Kapitalisterne,
saa slnttede han, var der Jotd nok til de
arbejdsløse, og da var det at sorftaa,
som om Nøden dercned var ashjulpen.
Jeg er nylig indvandret og som san
dan ikke kjendt med de ameriknnskc For
l)old; men jeg trok at Prople’·3 Patty
kunde have Gnvn as at kjende de For
dringer, vi stiller til Staten i det gamle
Land.
Bad os nn nntage, at af disse 3 mil
liouer Arbejdere er Halvdelen Mundwer
kete, som aldeles ikke kjende tilLandbru
qex. Mon en saadan Ardejder, sont
Inaaske var sndt og opdmget i en Fabrik,
vilde sige Regjeringcn Tak, sotdi den
anviste ham 80 Akers Stdn-Land iMim
nesotaP Jeg tror det naeppe. For det
sprste skulde han Inanske rejse fm New
York og hettil og havde ikke en Eent i
Lonnnen, og kom han endelig san her til
Pladsen, saa mangledc hun baads Red
skaber til at bygge Fannhufe og tydde
Skovcn og dytke Jus-den; han manglede
Saakotntil at san i denendelig opdyrkede
Jord; han tnangledc Pengc til at kjpbe
Koer og Heste eller Okser for, og ende
lig manglede hnn Fode og Kinder i al
den Tib, han brugte til at opdyrke Jor
den.
Men lad os prøve ug finde en anden
Plan, sont jeg tror de fleste vil foretknkke.
Naar sørst vi erkonnnet san vidt, at Re
gjetingen vil konsiskere Kapitalisteknes
Jorder, saa tør vi not sotlange lidt mere
end at de siger: nn kan J soa Land not.
He. Michelsen omtalte i sit Foredrag
(saavidt jeg husker var det i Washington),
at da han kam derigjesment, brændte de
Skovene, sordi der ikke var Afsætning
for Tømret, og det var Tretet paa et
Mär 100 Fods Hcsjde og flcrc Jud tykke.
Nam- sptst Staten hat indraget Jorden
fm Kapitalisterne, saa antager jeg den
hat taget Jernbanekne med. Nu var
der mest Ritnelighed for at sende en Del
af dem, der hat lcertTræhaandvcerket, op
K
R
N—-—
og ktcgyttde at intat en I so
. . ’ Z« »t. »tkc·«.,
drt ttl t.t Hitatte Uttsrttte cttt «
var ttovt«titst:tt, en Les tts
» « t .I :
Jeisttdtnte nd t Erz-H
» ETLT a:
1 »Um bin tt. »i...«,«.zt»,
der ltlsxn tagtst ttll«--.):.t—t s» «
. .-·;—t. s
"ttat«t tti - 's «
t lde tun-te :tn.»»»i z-.«.»,s.
kund-t- istt ttttdett T
. L cis tli tatst-»
teuren ltett til titstt sz usp «
titstttteq sctlct « um«
. oit Det- « « i.
« llgulitt »He
FarinhnsH distt set
lotn hol-et til de tsztettli.te-)t1stt»»
« - « · Kr.
de ttntdletttd tendesss iten til it:
: · ttt
lsgtt atLandct nted de notw
:’.f dt aktika
. . ttkl .
bentatktner og Lokomotsper maxl
bem« Det splger Ui sill felv at-:I
V
Lederer Koti, Klasder og Anmle
ontmettde saalcenge hattet Arbeite
paa dett Maade knttde der l )
et storreStykte tilSetling
var færdig bnrde Statut sman
nteetde Fatntere nted de itsnge
tter og Kreaturer til Besckttelseti
ntett samt Sttasied til det ittskt
Ratte dct saa erlavet saaledesz ttl
nagen Menittg i at sendeakhk
tid til Farnting.
»Men«, ttdbtyder de steske, »W:
de vi faa den Masse Penge fka s»
sknldc btnges, og hoctd sam- Sfmn
sine Penge?« Bel, ititet er leitete
Staten er den ottkelige Ejkk ask
Jerttbaner ot; alle Santitetdjktgms
Po enden ogtaa Eier at lallte Bank
« engetnttttuth og ktttt totn iaan
ttede saa mattge Sedelpenge sont te
der ttodvendig til Statettg Forelle.
oH atttage, at vedkotntttettdeSkykk
bejde hat kostet 100 Millionen
ttdsteder Statett Papiespenge tjt
ttævttte Belab, ttten i Stedet fo«
paa en Bank, katt de lyde ptta txt
tnettde Setlemettt. Naar tttt en
mer vil flytte ind, siger Statett: «
en Form paa f. Ets. 80 Atem -
er 40 Akers grubbet og tjenligt til
ningz her er Redskabcr til Tyk
Kreaturer til Bestetning og Satt
det spkste Aar. Alt det saak du «
itnod at betale os enten F elletett
tedel of det du høsSer, ittdtil Gt
sont hviler paa Forum-, er Malt
den Tid ittdtil Gjældett er betaltl
ingenRet til at patttstktte ellet selgt
Meti ligesaa stort et Beleb, forth
kotn ittd sottt Afdrag, satt stok ett
skuldc hvert Aar tilintetgjoresj at ot
mendc Sedelntttsse. Foi«deleti,
Statett fik, var at den i Stetetf
Del fattige og arbejdälosc, sotrtde
dig skulde mkke ett ltjtelpende tstxtant
en Del skatteydettde Bot-gete, tott
ntelig sikkert vilde tontnte til atl
sundt og sorgsrit Lin hoad Udtottttttt
gaar, i det de var fuldt nd uallta
afPrivatkapitalen, thi staat- Staat
ledes tueder til er Prwttttapittttttt
litt, og det er dog den, der e: tat
lceggende fo-. Santfttndet
Jetio Haufe
Santiago, Sltcrbttrntc Ho» Muts-—
740 Dolphiti St» Bann-etc
,,Jeg faldt tted ad Trappmls Cis
tttig slentt og lcd heftiqc Sinn-let
Jakobs Olje kureretse tnig ittldntettt
Wut. C. Hat-den.
sttttiz gp
; lltlct d
t
idslas
Ny Leere-bog i Engelf
Kyndigc Mtend paastaa, at tsn t
kotnne Bterk »Selvl)jtelp t Gut-T
dett ettcjteLærebog, huotaf man TM
Haattd kan lære a: title, lasse Cz
ve det engelste Spmg totrttt '
hjtelp i Engelsk« et- tttcgtt let at N
sttat at lcere og indeltoldck ett M«
tttorfomnte Lcesestykkcr, ca kollkl k«
endstjont den er dobbelt saa sit-si- to
dte Vogt-r til den Priv. ans-TO M
fattetettM ar t in Ulvestad 713
St. So., Mitttteapolis3, MlHUsz
samtne Forsatter satte-si- dett itttetek
Bog »Godt Httttto:«; Ptio IN
N.B. Dis-sc Boger strich VIII
Boghandlerne.
We ttgc all
tjene ved at være Agent for «
gangbllk Artikel sont ett zwde
boss EUhvck, der ltoldetpusdil
tscerlig cnltoet Fat«tttet«, ltat til-I
Bog behmk Tut tttest kotttplltllysv
lægebog pM dort Izu-M m- it
Wk hel« i Lande-t, et« »Prakllspc«
ccgcbcg for dctt sittttfttnlxllks1.
kattske Fitt·tt:et««, et ttylitt ltttid
Vtrrk, der sælgcsz billigt og otl litt-;
sættting alle ngmz TM tut-w
gvde Jllttstktttiottck; clegant llss
og stnttkt ttdslyt«et. Ettttodw F
Insics i ethuctt fiitttdkttattt N
tncttt. Gode Vettttgelnt Dank
kadkle bydes stttrbsottttttc Millle
km bydc de lledstc Vilittttt·, t
kün, ikke blot ptta uotc ctttth ,
tmli Mkll paa allt- gantzltate —
»Als-Pagen Fittttilie-thlttc1,«l«
Skrw verfor straft- sinnstL
sen optagcgk Im tltktlllltkk
Uillgkk hettvettde ntan itzt tts »O
U Rastatt-Wen Pttltltsntttiz »
bietet- 1874). Atti-wiss
Ave. s., LIIUUCZPUUS Jlllllls
WITH
titllil1
.ub
l
