— L Al
Af Adclctt.
elriminalforttrtttttg
nf
Friederich freiem-rieth
Ost-citat sitt ZUIU
Mottlstt )
Elsn ltoldl ltitttt wide-litt sit-; ltnn link-N laut-nett tin-d
sitt Widder atbejdet et Tieptns til nt lttsgne sinnst hat-g Steine
bord og bei-du« det nd lot ltttnt. Jst-in blen gnnste ltille og
san denn-get nna del sntnginldc Atbrjd·«, det· Innttsle ltnnde
kostet megcn Weit-. Satt gnle han Elsng Htmnd og trykkee
be den, idet hnn tnkkcde hende; han nilde slsnle sitt BennsgclsiH
tnen det ltttkedeg iite sot hont.
»Det et· sotsle Gang pntt nmnge Ant, siden tnin Hit
situs Dpd, at ieg putt dennc Lag sank en Fotterittg,« tttgde
han. »Se, i Inine Forteldrect Hinz blen denne Ting seitet
stnnktest i hele Ante-t; sont Von-. glasdede ni its alle-rede llger
og Mitnttedet i Fotsnejtsn til denne Vlsten Jeg tnistede tid
lig ntine Zum-idee, kenn bott sitt Fusdtchnseh og i ntange Aar
fejredc seit bestandtg Jnlensten ttlenr, inne-n tiknkte pcttt at
betede ntig en Nin-de patt dennc Aste-n. Da seg endelig hav
de gistet tnig, kotn der igien en slsnn Tit-; thi tnin Hitstrn
tændte tegelnneisisig Jnlettaset sor as to, og ntrtnge llgeri
Foi«vejetc tasnkte nt pan hnotledett ni knnde berede hinanden
Ottertaskclsc og Gliede. Min Hnsttn tobe, og Winke-Alten« »
da snn tnnnge tnsinde Hsetter gltedede fig, hottr sot· tnig til
den sotgcligste i hele Atti-et. Jeg sad i Neglen nlene i tnit
Berufe-, ingen tirnkte pint ntig, intct Lysstin sta et Juli-tm
tmngte ind til ntig; ieg nat« tig og haodc knnnct kjobe inig
alt, hvad jeg nnstede, og dog soltc seg ntig fnttig. Den
mindste Nanc vilde hnvc drngt ntig stor Winde; tlti den hav
de sagt ntig, at en tienkte paa tnig i antlighed. J Dag har
seg igsen for fokste Gang pna ntange Aar saaet en Fomring,
og seg er nis paa, at tned dennc Forektsittg vil cn ny Lykte
drngc ind i dette Httts.«
Hatt ilede st·a Elsa til hendeel Moder sor at takke hende
og var satt lhklelig ög sornoet, at hetn gjetsne haode knnnet
otnsaonc ruinier.
Astenen soandt hen i Gleede og Mttntet«hed. Fett o.
Matten og Etntny kjorte hieni, og Elsn og Geheiniemadim
den gik til No. Stein og Platen trat sig ogscttt tilbage til
sit Beweis-, da Friherren snntes at vcetc imst.
Platen nor sorstetnt. Medens hatt hilscde paa Elsa,
havde hatt i nogle Minnter met-et Hand otn, nt hnn elstede
hont, da httn syntes nt tale til hntn i en nnderlig devergkt
Tone; Inen saa var hnn igjen bleven tivis, du hnn hattde nas
ret nteget stille.
Og til dentte Toiol kont ett anden Bettenkning. Var
det ikke sornovcnt, at hatt sont Ktobling hnabede at vinde
den snntktc nnge Pigc? Bat hnn ikke sntnkkere nu, dkt ben
des Kinder begttndte at kodnte, end sor? Httn hande ingen
Stilling tnete -— strakte Jndtægtetne as hand lille Gods til
for at gjote Linet san behageligt sor cn Hnstrn, sont httn on
siede?
Ftihrtsren httndc tncnt det godt. da han lod de to Ven
tter fua et Virt«clse, nten det nildc have nieret tnegct tjiert for
Plnten, nnt httn nn hitvde vieret alene for nfotstnttet at tun
ne solge sinc Tottict; thi Steins tnnntte Sind tillod hant
ikke dette.
»Wind tnangler dig nn tnin Bettl« spnrgte hint, dn
hatt ikke hattde nngen Antlse ont, at Blatt-n elskede hans
Stifter.
»Jn:et, tntet,« sontedc Platen ttsnæt«gende« »Hu-II du
imidlcttid ril benisr ntig en Tit-nette, stttt næt nu tolig — thi
jkg et niegel ttttst.«
Moll-ten gis hen til hant og satt forttttdtet paa han«
»Httaltet· dn nirkelig, at segsknl tto deite"t« sptttgte han·
»Saltla«ngc jeg hat« ijetsdt dikt, hat jcg endnn nldtig nnetket,
at du nat« tut-t.«
»Im et ist,« gjcntog Platen.
»Nei, dn ist« tun iststetnt,« oedbleo Stein. Skttlde det
hatte cekgtct ritt, nt srg i Dag hat« bestjeestiget tnig niere tned
Cntnty? Hnn nat satt yndig, sont jeg ttldrig hat set hende.
Og hvis dn interesse-ver dig sor hende, tttin Ven, san sittlde
dn have sagt tnig dette; jeg ved vistnok ikke, otn jeg stivillig
hat-de ronnnet Matten, tnen vi havde alligeoel knnnnet kont
me til Fotsstctoclse sotnd.«
»Du tngek sejl," asbtod Platten hatn, seg interessetet
tnig ikke videre for hende, end at jeg onsker hende alt godt
— und ntig tttt No — jeg vil sove!«
Stein taug. Hatt solte endttn ingen Tttethed, og ty
siende pna Hooedet, saa hatt paa sitt Ven, sont hatt ikke
forstod; hatt began sig ogsact til Ro, og hatt harte til de lot
kelige Nattern-, der kan sove selv ont de ikke er trcette.
Fskste Juledtth Morgen beod stern, ptcegtig og fis-n.
Tteeerne, de tynde Grene iankene og selo Gtæssttaaene
havde ottt Natten onetdækket sig nted toll-se Rimkkystaller og
glittsede preegtig iMokgenwdens Steaaletz
Platen var vaagnet tidlig, ömendsksønt hatt haode til
bragtNatten tnesten uden at sove. Hatt traadte, medens
Stein endnn sov, hen til Vinduet og aabnede det. Foetm
hant laa Hatten nted de eitnbedaktede Trceer og Buske, og in
tet Bindpnst rystede dem; der vat- en hojtidelig Stilhed i
Naturen, og ingen Lyd forstyrtede den. Hvilken Mel-stet
ing til den ler og Kamp, der syldte Plateng Brystl For
dyltet i Tanler saa han hen piia de hvide Treeerz den No,
sont hetskede i Hatten, Iollede hatte nd
Sagte og ndcn at vækte sitt Bett sorlod hatt Beetelset og
Hufetz hatt indhyllede sig i sitt Kappe og gis langsomt hen
under Trceerne. Kunde Naturen sntukkere seit-e Julefesten;
havde den itke pyntet alle Treeerne, stinnede ikke tnslnde og
attee tusinde smaa Krystollerl
Hansaa igletment Tretet-ne hen til VinduertteiElsas
l
l
l
—
Lin-Uns (si«u1-t;-H..e tun ttnlne inmitten; tsnn inulkixi usksttt
ils Mc M IMIH »ti« ilneln ons, et han Iai ljentitg Hinid
hat-de Nagel Nat-en Wenan
Langia-in alt tiicn ist«-eit- ined Lititket rettet nmd statdetk s
Hin ialte, nt linn ists« nseie lnntse ndlIolde denne timin og ;
nn denen-l inixi statt at nende tilbage til zliestdenscn Hom
iei nat li.in lnnnnus heilte-H linmiot vnt lsan like feil-enge
liMI Isl» Ill ltt Mit Nats —- lian vilde tnaalte dei« have
gltnsx den l«tIkke, iani hnn linvde dtanit ani·
»Halt lsksjete ind isaa en Stdn-es, sont kinn ins lJen intel
leni et int ttiut Dis-. lnnte plntielig Etrtdt sonnt sin; lInn saa
op on tilsn stad foian l)unt.
Hnn var endnn Inere overrastet end han, da hnn itte
hande nentet nogen i Hauen saa tidlig. Hnn havde kastet
et Intkltrde over Daneben hendeg rige Haar mengte sig sie-n
til Siden, og hendesz Kinder havde i den stille Morgenlnst
stiaet en let Neid-ne hnn stod srygtsoni og ined nedslagne
Ojnr.
»Ah, Fristen, seg havde itke ventet at træfse Dein her,«
ndbwd Platen. ,,Det er endnn saa tidligt paa Morgenen
—- jeg var ganste overbevist ant, at De endnu sov.«
Elsas Bryst bevagede sig hurtig — hun sattede sig
iinidlertid.
«Jeg gaar for det nieste ettSpadseketur tidlig oIn Mor
genen,« svarede bin-. »Der ligger for inig en nsigelig, for
tryllende Skianhed iMorgeneng Stilhed, det sarekotntncr
inig, sain ain ieg da tan inde Naturens Skionhed i langt
fnldere Maal.«
»Lasaa mig lIar den priegtige Morgen drevet nd af
Verrelset,« sagde Platen. »Drehe Brader sover endnn;
nien det blcv ntig sor trangt derinde, og jeg vidste ikke, at
seg oilde sorstyrre Dein.«
»De sorstyrrer inig itte,« sagde Elsa sagte; det var,
sont oni hendes Stennne stjtelvede noget.
»Saa lad niig ledfageD ein. «
Te gik ned Siden as hinnndcn hen iinlleni det hiiide
Krat.
».woisoi var T e saa stille i Gaat Aste-ZU spnrgte
Elsa endelig,
Et sineiteligt Træt glcd lIenover Platens Ansigt.
»Hvorsor .-' gientog han langsoint. »Vilde De sor
ftaa mig, hvis ieg sagde Dem detz Jeg havde en stolt ag
stiøn Drein, jeg havde levet niig ind i den ined hele inin
Sjæl, jeg haode glcedet niig sont Barn til Jnleasten, sdkdi
jeg haabede at denne Drøm da vilde gaa i Opsyldelse —
det stete itke; dersot var jeg niaaske inere stille, end jeg vilde
synes.« «
Elsa tang og strabede halvt adspredt nied højre Haand i
Forbigaaende Riniet af antens Greue
»Og hvad var dette sor en Droin 's« fpnrgte hnn
derpaa
Platen stod stille, hans Ojne lyfte.
»Lad inig tie deroni, svarede han, »den var saa nsigelig
lykkelig, og jeg har intet Haab inere oni nogensinde at naa
denne Lytte.«
,,De vil itke stjasnte inig Der-es Tillid, og dog har jeg
betroet Dein alt, da De sandt niig i den ulykkeligsie Time i
niit Liv,« sagde Elsa. »De har selv en Gang sagt mig,
at Meddelelse letter Siiierte.«
,,Elsa, De selv dtiver inig dertil,« udbrod Platen beme
qet »Jeg brennte, at det vilde lykkes tnig at vinde Deres
Vierte, jeg udinalede min hele Frcnttidslykke med de tnest s
lokkende Ferner-, jeg udtnalede mig, hvorledes jeg vilde opby- l
de alle inine Krcrstcr for at gjare Livet let og glkedeligt sor F
Dein, jeg salte niig iAanden sont den lykkeligste as alle s
Mennesker —- detzvar knn en »Dan ch niaatte sige mig
selv, at en Krablinq sotn jeg ingen Berettigelse hat til frem- i
deleg at haabe paa Deres Kjeerlighed.« i
Elsa stod nbevtegelig, paa hendes Kinder vetslede Bieg- !
hed og Radme, hendes Haand sticelvede og sorraadte derved !
hendes indre Bevcrgelse
»Og De har ikke taenkt paa, at De hat inistet Armen l
for inin Skyld?« spuigte hnn sagte.
Fresdig loslede Platen sit Höved, han grob lIendes i
Haand ag saa hende ind i Qset
»Elsa —- Elia, tor jeg diage Haab as die-se Ord,« ’
raabte han. l
»Man ieg sige Dein dette sorst nn?« soarede hnn F
sagte. !
Overrastet saa Platen ptia heade, han syntes naeppe at
knnne satte den usigelige Lykke, der laa idisse Ord. Han !
vilde tale; men hans Leeber ncegtede ham sin Tjeneste. Han »
ndsirakte Armen sör at otnsavne hende, i hans Oer knnde H
man lase Lykke og tillige Ængftelse. l
,,Elsa!« rciabte han.
Da saa hun op tilhain, og da hendes Der inadte hang,
kastede hun sig til hans Brysl og slyngede beggede sine Arme
onikring hans Hals.
,,Jeg har elsket dig i lang Tid,« hvistede hun.
»Min — min!« jnblede Platenz han tyssede hende,
tryttede hende net ind til sig og bad saa: ,,Sig dette ene
Ord endnn en Gang, mit Hierte kan endnn ikke satte det,
denne Lykke er alt sor stor.«
»Jeg bar elsket dig i lang Tid!" gjentog Elsa og saa
lykkelig paa dann »He-r dn da ikke mærtet det?«
»Nei· Snart haabede jeg det, snart synteg et Bllt sta
dig at sige mig det; saa tvivlede jeg igjen. Du var oste saa
stille og bebt-pet«
»Hu du ikte tmitt paa, hvor meget jeg havde at glan
me? Ogsaa jeg vovede jo nceppe endnu at tro paa Lytten.«
»Nu, nn stal du leere den at kjende, hvis et Vierte, som
ellter inderlig, er i Stand til at skjcenke denl« ndbrød Pla
ten. »Se, min Mund stal ikke ndtale nagen Ed otn Kiker
lighed ög Trostab mod dig; i mine Øjne maa du lcse alt.
Men hvis der nogensinde stulde kömtne en Time, da du itte
seler dig lytkelig, saa mind tnig onl, hvor meget du har gi
vet mig i dette Ojeblik ! «
Solen kastede gjennem Trceernes Grene gyldne Strau
cer paa de to lytkelige Mennesker, hvis Kinder i dette Skin
blassede endnu starken.
Lykkelige, salige, gis de hen igjennem Hav en Armi
Arm. Deres Hiertee hat-de saa nieset at betrö hinanden
—
Fiesntteen steg sie-n tot dein i et san hetligt Uns, og Mot
gksneniz St tl)cd, Natur«-no Hmtidgpnst gao den-S ttsætlighed
den tatste Inkttneisc
Ltkcn ioandt nbenntiket htn sot dein; e tetnkte ikke
p.iti, at del gut-ec- eti Werden lldctlfok dem, sc hckte ikke kll
Wnnq Mal-kernig Only sont klang san tiart over til dem sta
di-« itiriliggendc Landglsy -— sor dem behooede ikke Hajtiden
at tingm ind; thi de bar den i sit Vierte-.
Man ltaode sannet dein i Entset. strihetren iledc ned i
Haut-n set at soxse titetv dein; hancs Hjerte oar opsyldt as en
altededetig "lltit-1se, og dog oouede han nceppe at steste Lid
til sten. Hang szne sot spesdende tnndt ontttingz da saa
. han dent komme srem Arm i Atm. Hatt stod stille sor ikle
at satsttstre dem, han læste i deres Ojne, at detes Hjettet
haode sttndet hinanden, og han haode knnnet ndbtyde i Jn
« belraab; thi hans tjæreste Onske var so opsyldt.
De oat kotnne ncertnete og oat nu tun san Sktidt sta
hasti; da ftk Elsa ham at se. Hnn rev sig ud as Plateng
Amt, ilede hacn iatade og kastede sig i hans Atme; han vat
jo bleven hendes anden Faden
»Endelig — endelig!« taabte han, idethan kjattegnem
de sttag Elsa ooet Kinden og takte Platen sin Haand. ,,El
sa, jeg haode ncesten allerede opgioet Haabet otn, at eders
Hiertet nogensindc vilde sinde hinanden — dog nn et alt
godt; tont nn, tom, jeg maa sortynde det, glade Vudstabl
J Dag et det dobbelt Hajtid, ag jeg vil Inn se glade Ansig
tet i mit Hns i Dag!«
Hatt dtog dem hjem ncesten med Magt og laldte judlen
de paa Elsas Moder og Brodet sot at sotkynde den gltedeli -
ge Esterretning sot dem
»Endelig hat de snndet hinanden!« taabte han til Ge
hejmetaadinden.
Elsa kastedc sig til sin Modets Btyst.
,,Jeg et lykleligz thi jeg hat clstet hant længe« hviskede
hun
Stcin var mest overtasket, da han ikke havde nagen
Anelse ont, at Platen elskede hatt-Z Stifter
»Hootsor hat du ikke sagt tnig dette sat?« sagde han,
idet han rystede han«-z Haand.
»Fordi jeg srygtede sor, at dn ikke tnnde tie,« soatede
Platen, »og sotdi det morede mig, at dtt var azngsielig sor,
at jeg nntligens kunde eYske Emtny,« sajede han spøgende
til.
Det vat en lyllelig Dag for de to sotlooede. Elsa var
stille sont scedvanlig, nten ud as hendes Øjne lyste den salig
ste Lykke. Hun sad ved Siden as Platen og holdt hans
Haand fast i sin for aldtig at tabe den igjen, httn saa dram
mende hen sot sig, saa ind iFreIntiden, og de lykkeligsteBil
leder dtog sotbi hende·
»Se,« sagde hatt, »du jeg sskste Gang sit at vide, at
du havde unstet din Atnt sot min Skyld, voldte det tnig stor
Stnette, og nn ansket jeg ilke, at du haode den igjen. Nu
hat du en endnn starre Ret til tnin Pleje, og saa lcenge jeg
tun tote ntine Atme, stal du ikke savne din. Jeg kjendet
ingen cylsaligete Falelse end at etstatte dig det, sont du hat
tabt sot min Skyld.«
Ftiherten var hele Dagen i den nntntteste Stennting.
Otn Estettniddagen drog hanPlaten nted sig ud i Hat-en söt
at viere alene tned hanc en kort Tib.
Hatt bad hant indstændig ant, han snatt vilde sotbittde
sig tned Elsa sot bestandig.
»Jeg tnaa sotst ooettageBestytelsen as mit lilleGods,«
svarede Platen.
»J hvilken Hettsigt?«
»De Jndtægtet«, sont det nu bringet mig, sttcekket ilke
til for at gsate Elsa Livet saa behageligt og let, sont jeg an
sker det. Jeg tnaa ogsaa lade ntit Hus indrette til at mod
tage hende.«
,,Til at modtage heade?« sputgte Ftihereen. ,,Ttot
De da, at jeg nogensinde ladet Elsa dtäge sta mig igjen2
Hahal Her stal De sejte Btylluppet, het skal De sotblive,
Elsa er jo rig, rigete end De ttat.«
Hatt lo i Stilhcd nden at give Platen neermete Oplys
ning.
»Tal ikte noget til Elsa ont dette, jeg vil selv overraske
hende,« fortsattc han. »Fotlang kun, at httn tigtig snatt
blioetDeres, saa vil igjen dette Hns gjenlyde as munter Lat
ter sont en Gang sat, og jeg vil selv blive ung igsen.«
To Dage senere kjøtte Ftihetten til Residettsett;
nten han omtalte ikte til nagen, hvad hatt hat-de at gjote
det.
Han tjotte til Notaten, der alletede to Gange havde
opsat hans Testamente.
»De gjeettet oel alletede, hoot sot jeg konnnetM udbtød
han i den muntreste Stetntting, da han ttaadte ittd Notatens
Vatelse.
»Der-es Ansigt fottaader mig, at det ikke er noget abe
hageligt, «som sotslasser ntig Æten af Detes Besøg,« be
mcetlede Notaten. ,,Jeg hat sjældent set Dem saa op
tatnt.«
«De hat gjcettet tigtig,« sagde Ftiheten. ,,Jeg vil lade
mit Testamente opstette, og denne Gang stal det saa en af
- Siskknde VesiCMMEIfEZ thi jeg vil ikle sorandte det sot tredje
Gang.«
»Ha: De sotsonet Dem tned Detes Neva?« spntgte
Notaten.
,,Med ntin Neva? Hootledeg komnter De til dette
Spotgsmaal2 De ved, at jeg udttyktelig hat gjott ham
atveløs, og denne Bestemmelse vil jeg optetholde —- det eis
ftstetet ikke mere noget Baand intelletn ham og ntig,« sagde
Frihetten nted den statste Bestentthed.
»He. Ftihette,« sagde Notaten estet et Ostbliks
Fotlpb, »Detes Neoo befindet sig i den storsie Atmod og
Nat-J
Ftiherten trat tigegyldig paa Stuldtene
»Hm hat selv sotskyldt sin Skjcebne og hatt sortjenek
den.«
»Be! sandt, alligeoel oilde jeg gjetne bede Dem iktc
gänsle sotlade hanc.«
,,.Dvotledes kotnmet De til at bebe sor ham?«
»Don hat strevet til mig, stildtet tnig sin pinlige Stil
ling og bedet mig stemtne Dem sotsonligete. Den statste
; ikke til nt bebt-, nten hnn truet«.
J gyldig lige over for snndattnts this
Fortdiolelse taler ttd as hanss Brei-; hkm skmn
. ,» , .:Is
hat san nteget, at hatt can muc si» Hunger « v n
«.t««tnr hatt bedet Deut?« spukng thmm
- « It
ogstta tettet flete Brett til tttig; ttten i disse nedt kn
" II erh
Jeg er dot; tenntnsi
irr « « .
« og hul dsllxz s«
sont-et hntn.« «
»Or. tjtihet·te, hatt er den sidstc as «
—- oil De tillade, at hatt ontkonttnerZ
ftod Dein san nier, ved hatn trcktkeg i
dtekke dct ttted Skatn ogSkjcense1!«
Friherten rettede sig op, og i haug
bestentt lltryk, at det paa Forhaattd sytt
sage paa at tolle hatts Beslutning.
»De minder tnig heront pao en nrigtig zw
han. ,,Jeg hat« tkke gtort hatn aroeltts og Man
hant sordi hatt har sorbrttdt sig ntod tnig, menska
har kmnket sitt Ære og sit Naon, fordi hatt hqkqle
hatt er den sidste as en gatnntel Slcegt, sont altidizsr
Ærens Banner hojt. Jeg oed, at der er tnattgz W
Adelen for et sorltengst overoundet Stattdpunkk« f
Daarskab, og at det har kttttnet komme dertil, hat-»
selv sorskyldt; ieg holder fast paa Adelen og ex stoqu
jeg siger itnidlertid, at hvis dett stal have nong M
ntaa en Fortjeneste oære noje sorbttnden med den. z
lige Naon alene giver intet Fortrin sor det btirgerltgt
sorlattger af den, der better det, at han tned dobbetkz
tighed sorger sor, at der ikke hoefter dett ringeskkP
det. Det hat« hatt, sotn jeg en Gang kaldte tttitt Nm
gletttt. Hatt hat« bettyttet sitt Adel og sitt Slagtsszt
til at handle ret«elost—— det vil jeg aldrig, aldrigtilgjpk
Jeg haabede at efterlade hant tnin Fortune og mkkt
ogsaa dette Haalt httr hatt tilitttetgsort. Jeg oilidkk
ste sorsoge at sotte det sottt hatt hat« sorbrndt; tttittz
stal gaa over til hettde, sont hatt krættkede saadyth
Stein skal vcere tttitt Art-ing. Vier saa god at opsqm
ntentet i Otterettsstetnntelse hernted.«
Notaren ttolede, hatt var altsor overrnsket.
»He. Friherre, De vil testatnetttere Deres hetkz
til en borgetlig Pige!« ndbrod han. ,,Jeg latt nett«
dettel«
,,Min Beslntning staat- saft, og ittgen sortttatn i
andre den,« sagde den gatnle Herre. »Jeg tttenet,
adelig handlet, ttaar jeg soger at sone, hvad en ade
sorbrndt ntod en borgerlig Pige. Mattgevil man
part Hovedet dems; jeg er alligeoel vattt til at hattl
ledes, sotn jrg anser for Ret, andres Dadel eller Bis
aldrig indoirket bestetntnettde paa ntig. Opscettttts«
stantettte ! «
Notaren esterkotn hans Forlangende. Friherrt
dersogte Testatnentet otnhyggelig, sor hatt undertegttcdt
paa skrev han ttttder tned fast og sikker Haand.
»Vter ttn saa god straks at lade udscerdige ett Ast
dette Testantente, og bekræst dennes LEgthcd ogRig
nted Deres Uttderstrist og Segl; derester gjorDe tttig
den Tieneste at bringe begge Dele til tnit Hotel, sot
katt ooergioe Testatnentet i Rettens Heender.«
Notaren lovede at besorge dette straks.
Nogle Tinter scnere sorlod FriherrenResidettsttt
og oendtc tilbnge til sit Gods. Han bar Asslristettis
statnentet i sitt Kjolelotntne, og gjentagende Gange gk
tned den hojre Haattd ilLonttnen ligesotn et Bunt, «
saaet en Foræring og oed atter og atter at betore den
sig Vished sor, at det ettdnn har den. J Tatttettttt
hatt sig Elsas Glæde, naar han overrakte hettdellil
as Testatttetttet. Bistnok havde hnn en Gang sagt, s
aldrig oilde ntodtttge en Forcering of en adelig, svk
oar kreenket saa dybt as etc Mand as Adelen; tnett htttt
ndtalt dette i Stttertens Forbitrelse, hun var stdettbl
attden, frioillig havde hun stjcentet Platett sit Hinte,
Lykte, sotn ntt opsyldle hende, havde sorjaget etthttctl
i Inde.
Da hatt kotn til Godset igjett, oarElsa, hettdciz l
Platen og Stein i Salonen, og da hatt traadteittdt
hant i Mode sor at hilse paa hattt.
»O.lsu, jeg har dragt noget ttted til dtg; IOME
sagde han og dtog hcttde hett til Bittdttet »Als
Det onr tttitt Hensigt sorst at give dig dette WM
lnpstnotgen sottt Brttdegaoe, ntett det er bedie, tn
ttn·«
glltttttnlx
Tini kkz NM
Ctovkks ilaix
Aklsigt ltta t«
W splgltetteg «
Hatt gav hendtt Afscriktett as Testatnentet. W
IMME, Og paa hendeg Attsigt verslede Bleghcd og M
»N?j —ttej! Det er sor nteget! Tot kan;
tnodtage!« nddrod hun.
Friherren stnileoe. »
«Jeg hat« looet at sone, hvad tttitt Netto hin spl
tnod dig,« sagde hatt. »Von var for Itolt ttl MS
» sordi dtt er ett dorgerltg Pigez tttt stnl det, sOUl Y«
l jo tun gsort det sor at beholde dtg og PUM W«
have at«oet, tilsaloe dig!« m
Gehesttteraadindett og Platen tont ttl og bWI
. · , » .. z
» dre overrastede. Elsa runde endntt tkte sum W- m«
hett til Friherretn tastedc sig ttl hattsz Bththg ZW-·
lig deoteget over httttg Godhed. :
»VEr kOlig, Baru, —- qrted itte,« dao hatt. tx:
katt leoe alene igsen, og J er begge taaltttodtge, IV«
den nnderlige gatnle Mandel Butter-. Hold tnt ek:
at Wke fOkl J trykter nttg for-darein tin-V ever-z U
li
« hkgyndlc Gall
Forttttret kont, Trieertte og Blllm « . s
der iW Mo
grotttteg. J Friherretts Otto hetikch
. . . WITH
tnan traf allerede Forberedelscr ttl PUN« NO Mk
««« . . « » . s» an, Hg Nil Hi
lup. Den ltlle Hcrte ledtde selo « nwdmp
stjæitigelsc lllgde siot Veslag ptttt htttn, il)
Kasse hatn den storste Glæde.
(zm-kj.tstns.«s-)
