Image provided by: University of Nebraska-Lincoln Libraries, Lincoln, NE
About Stjernen. (St. Paul, Howard County, Nebraska) 1885-1896 | View Entire Issue (Dec. 8, 1892)
S t. J e xs n e n. O so s » » s s s -L wbbcoosk cchaMot Alt Nabel visdfommmdu mmcimx sknxwu dehn, lerkmcmmndnugcr o.I.v.ndu-3u1rs:i .0ticrncn« Tannevtog, Nem«affa. Pcngr knumihsks 1 ,,t’)cone1)Judex-II HI Notc, Bank Note cuck I Regina-H Nun-. »Ein-know u du lnllwtc baum- Haku Ammka Nun blot 81535 um Umst, inm feucht orl at muti: Inn mod kortudxibcm Ung. it llgcr mu- «’x·ormlds:-ndm fmnjcs Fokimdclirn oz man has da at nlmnnrre paa:n), hvts man Hund«-lec- oufcck Habe-. Tit mubbek paa fcm Abonncuirr jende .Sttcmcn« et Aarf01·-S.3.U», cllrk btot sum hock Folh som Hinter at gmrc sig bckjendc med ,Stjekncn«, vtl paa ,’x-otlangcndc jaa«1·ladet fkit tiliendt Hk llgcr, og ucd Jukdfendcljen as 15 Gent-J i Etat-upd, i R lich-. Vcd lldløbet af dennc Ltd stanch zorfeudeljen om ikkc destilt mmnm «S«l’.1 ERN lcN d’" AG ij Tbj li. ,,Stjcrnen« can besuucs hos eftenurvnte Herren der fom vorc Agentcrck bemyndigci detilatmodtagc og fviucre for Dido-me meistspeugr. N. Fr. Hanf-m General-chiti Ccdar:)kapids, Iowa. 6. H. 6hristeuicu, »Ist-entom, Nebr. 6hk. Johnspm Miudcth Nebr. N. 6t)1·istcnfcn, Ulakksom Kansas. H. H. Mut-Oberg, Hammom Nebr. O. U. Not-by, Tecrfield, Danc Co» Wis. P. Paulsom ll.P. Tcpot, 6hcycnne, Wyo. Ctikatdscn, Daoekx Lancasiertsm Neb. B.M.«Bager, Akkon, Colo. Fotograf 6. ts. Samt-. Northzsiamhillprr. Jeus Jenseit, 1007, 27 Ave. G Vurdette St» Omaha, Nebr. Albert 6hristcnfen, Thurman, Arapahoe Co» Colo. A. P. Johusem 816 IS. Ave» Council Blusss, Jowa. Marias Ekickfem Caslom Fresno Co» Califomia. J. T. P. Smidt, Cozad, Nebr. Pksoenumrc eller manglende Eköemplarct faas ved Ageutcme naar Henvendelse bekam Kerittdh Boghandler N. Fr. Haufen Cedar Rnpid6, Jowa, er ,,Stjernen«s ostlige Genemlagcnt. Han ansætterLo kalngenter og beforger alt Ekspcditionen vedrorendc nted sannnc Antoritct, sont Vladetss Udgich Alle »Stjcrr.en«s Holdeke oftenfor Miofottrifloden vil be hage ut indicnde Betoling, Vestilling og Foklangender otn Pt·ovctnttttrc til Mr. Hausen. ,,Nokdvesten«, ,,«Decornl,t-Posten« og andre not-sie Bladc hnr spært ttnolt med at opsoge cn dentoktnttfk Nokdtnano til Gefandst annurk nnoer Clevelandsz Adnttntstmnotk dortige Gang havdc Prof. Andrtson PtnoicIH nn otl næonte Presse nt en onst-n norsk Professor — L. S. Rean t Oceornl), stitl scndeo til ökrtstmn lXocH Hok. For sit-c Aar Ildrn blev der gjort en Kraftanstrtrngctse for at Inn den sncnskc Rednttor End-wer hat vet pp i nenne Pum, nten Atncriknnctcn Carr unt nagt for »s-nnrt«. Vi gjor ikle den zorjtjst p-.t.1 Not-ske, Socuske og Don-M sont man-je gjor; ut nnsc de ttc Nationalttctcr sont en stor Grube-Unun nte, Inen dog forckoitnttcr del us beson derligt, at Ort nldrlg er Not-n nogcn tnd at foreflctn cn OnnIHltnrrtknncr til Ge sandtstabcx t tljokscnynvtk Slnl riet komme un pnn Professur-tr, hat oi da ogfaa den Eglngo Zoll tstnndi kcn dunst otnerikantte Befotttuug. Veo Jan tkzonldo Tod forsoinock den Mond, fom our del niest fketttragcttert5 etnpel pun slnansict Valde i Amerika. Gould stod i Innnnc zothold ttl Nati dens Cioilisntlon sont den avcltge Novel til Midnldcretk J sine Erentgangotnum der var yan Iltc nundre fettdol end htne grnnnne Hektcnnknv fkn dct fjottende og feintende Aarhnndkede. Men hnn tin-In pede nteo Hoch t Stcdet for Mustlcr, hanc Banden var fine Tankekotnbina tioner og en Determination, der itke af stmlkedcö for noget Middelz hans llo vervindeligheo our Resultatet af en over legen Jntelligens. Bote Inodecne Pengebaroner beherstes of de setvfannne Motioer sont de gomle feubale Bannen Attraoen er at er hvewe sig Rigdonnne uden ot akbejde for dem samt ot tringe andre Folk ind i en Stilling af Underdanlzhed og Trældonn Men den gatnle Lcnsbarons Mogt var intet iSannnenligning tned detudstrakte Herredontme, sont Jay Gould forte. For hver Livegen, sotn hin besud, hat Gonld ejet et hundrede. J Stedet for den tarvelige Lnkstts, fomtilftedssllllede Midalderens Baron, otngav Gould sig med enhver Lnkfns og kostbar Opfindelie qf det nittende Aarhundrede, selo otn same var not saa kostbar. Den gomle lesBaron var lykkelig, noarhan havde suldt op at æde og dritte, hans Tienere kltrdte InnI del jinnsnede nttttgxlcitstg, han« Slnvek nndemnnnke H this- Boignnne ttnsIkc nok ttl at lxoldkfsjcnden ude. Hans Hin-It- jkuntnenlthmt nnd Nonldsj var sont en felne Inn-« en Elefant For Nonld Inn« ,;-tttI:1.1-« Iisnet el tloIt ZPIL Luchne tun lmnxs Butter, xllctitr nun-) .Ic’td ete on Fonds- ti In«:-.ttongct. Rappe en kenn eilst te Inn- tnnde splllc lot ltntte Jntsldtkk .l«8-.:n luntIollrIede hoekl Lag lHn leih-de snnnne lthndrede tnsinch JJLenneltests nnuxsuelle illa-due, Meds et Ltd knnde lnnt stehe ellertilintetgjore IlRomIIteIU Lle m en k1·o::et.5totIge Ined lssnete nbsolnt LIerrcdsnInIe end dette, visJ da et Folk Ined inne Snntpathi sotHnnk "l)ng end det nnIeuknnth Gottlds Me tom our mittinan indviklede og over Munde intelligente De vorseloe Inve Iietci Ylpotheofsh En Bestilltng iotn Jan Gottlds Mede dc itte btot et ejendoInmeligt Talent, nie-I ttlllge inste Neroer og et stcekkt Le getn-. »Den Angtcdsevnc, det Mod og den Sunhed, sont ndfordkedes for Glut nenIsprelscn uf fligc tolossule sinanslelle Rovcrtogter, kunne neeppe været pmfem » tcret nf noget andet Tidsalders Born Man iwepuefentetede Vetdens Eoolutlonl l ligc san hoj en Grad sont den elektriskel Mastine. Den nnvcekende Berden er» fnldstændigt gnact op i Brugg-, ogGouldH var Pengetnagtens Range- Han freIn-’ skyndcde indtil Rasertcts zart det Stod,. sont Materialidtncng Banvid hat faaet i dette Land; thi hans Metodek var nok intellektuelle, nIcn hans Henfigter var det ingenlunde, ikke met-e end de gnmle "Fe1tdulit"tet«s. Hnn rettede OpnIærkfotm heden pna dcnKjendsgjerning, at det ikke ltenger er de »af Guds thade« indfatte Tyranner, Verden hat at befkygte, Inen Millionærernr. Han paaviste gjennenc stn zerd, at selv en folkelig Regjeritth form Inn I sin Midte hufe en Despot, over for hvetnLoven er fuldstændlg mag teslps. Han bernsede Landets unge Mennesier Ined den Ide, at Rigdomnte kan ethverves uden Arbejde og Produk tion, og han godtgjorde flatt, at der gi ves faa Mennester sont hat tnoralfk Mod not til at talde Jndehaverne of saadan ne Rigdoinme ved deres rette Navn — netnligTyve, trods det uomstødelige Fak tum, at Ejendont, sotn ikke fortjenes, kun tan crhverves ved Tyveri ellek ved Tlggeki. Men soIn en Klasse hat AInerlkanerne merkt stokBeundring, lkte blot for Man den, men numer endnn nIere for hans Metoder. De Mecntester, sont er faul ge her til Lands, ere det for del meste nf den Grund, ut deres Evner ikke stralker ttl at stille det nnderledes for sig felv. Hvis de forstod det, havde de den fern-d ne Energi og Klost, vilde de lkte have nagen Santvittighedsstrnpel itnod at vie re tned til et hvilket sont helst Projekt, huowed de knnde fna en let Leveoej paa utIdresBekostnnIg. SnInvlttighedsstrup lcr oilde jo anses for det rene Vanvld, den frodlgste Sentitnentnlistne. Unge Mennesker tnaale sin Snkfes i Livet ved Størrelfen of den Gulddynge, de mutig ois yar tilcgnet sig, i Stedet for ved hond de hin- ndrettet i det godesTjenefte. Nntidens KanIpe kjænIpes paa Aktie bmsen Blandt Stridsnnendcne var Jay Gantd den nnegtigsteRidder, og han var kllztoduktet af den anIcrikanike Natione Skjodesynd I I ) I Jym den uationalc Hovedstad. thra vor Mehdelcw Judredepartemcntets narlige Jndbeteitting til Pmsidenten er et Inrget interessant Dotutnent, sont giver ct suldstckndigt Jndbtik idette Departe ments otniattendc Virtsotnhed. Under Hat-tisons Adnnntstration er der udstedt ZUSJLZ Regjennggstjoder pau Land intod 162,754 i de foregaaenve site Aar. Ncrstcn site Gange jun ttort et Areal af« offenligtLanb er opmaatt sont under den. foregaaende Adtninistration. J Labet: af dct sidste Aar er der oedHoInestead-Lo oene og ved kontante Salg nfhændet Is» 664,000 Akers Regieringsland. Det bkagteRegjeriugen en Jndtæ gt af henved fein millioner Dollars. Kunstvandingsforetagenderne ide vest lige Stater er fremmet i betydelig Grad ved Kaaringen afAnlcegssteder forBehol dere, saavel fom ved Opmuntringen af Troeplantning. De velgjsrende Folger of den Fremgangsmaade vifer sig allere de statt, idet en frodig Vcekgt af Schar ter fremksnuner paä den Side of Trak mkken, sont vandes, hvorimod der paa den modsatte Side kun er »Sagebrush« og Kaktus at sinde. Kunst-isten iamledeg i Mandags. Arbcjdet med Komiteetnes Sammenstil ling vil i disse Dage bcive paabegyndt. Hufet faar en rigAw fra sidste Samling i Form af en Meengde Forflag, som läg ger over. Af Foricag vedrsrende de en kelte Stater er sauledes et Oplag af ca 200. De fleste af diese er MUS, söm fortanger Bevilgningek til Opfsrelsen iHiegimngodygnniger hin og hu; tin-id lcmd er du Iikkckt at meppe en of dem« oil komme under Behandling i nasfka keude Iokte Saciilii1g. Der ei· ca. W skokilug of deii".)1kt, iom vedrokcr Laiiveix idrt iioie hell-, iimi heller ikke er Ub Iiiimne for iiogcii of digscg Bedinge-lic vibcre iooenden En Stac puo yenved eiz insiiid lsiioutc Pensions-Pius liggcr ogi innisiiiirgter. Hund disseg Skjæbne vili blive, lfkal man helleritke fotsvæige, mest rimeligx ci- det, at ogsaa de for en stct Dei vil komme til at ligge over lil den dcuiokratiske 53de Zwilling Forpvrigt lover ZdenSamling af 52dc Kotigtes at skulle udmærke sig mere ved Diskussion eller nogen egenlig Hand ling. che fotdi der er Mangel paa Arbejde — tværtimod er der meget, som ovenfor paavist, — men honedsagelig pas Grund af Maugcl af Anledniiig el ler Tilbøjelighcd. Meu e’n Ting maa dg stal gjskes: Stoigbevilgningerne el ler Finausloven iima vedtoges; udover dette til der ikke blive udtettet noget of Betydning. Der vil blioe udfoldet en stark An slmiigelie for at faa Loven om Rabens iidstillingens Lukning om Søudngen for kastet, og denne Ansimngelse vil maner ogfaa lykkes. Jiigen venter nagen Tatb lovgioning i denne Saniling. Men Sporgsmaalet er kiiyttet san nøje som nien med Beoilgningerue, at man godt kaii impdese nogle hidsige Partioebcltter over Tolden. Kabelgranc. (Uge-Ovetsigt fta Udlandet.) Popuckctt Idaatskah De sidste Dages Begioenhedet tyde paa, at Kesse tens Kjæledcegge, Militætloven, vtndet niete og mete Stenming sot sig. De skjulte Bevtegelser i officielle og lovgiven de Kredse bidtage Dag for Dog til at besceste Kansletens Stilling, og det et slet ikke saa, sont Bistnatckske og stisin dede Otganet siget, at hans Fald et ncet satestaaende, og at det nu et Tid at spelnlere ovet, hoeni hans nnilige Esset tetfølgeti Kanselliet skal blive. Nej, Captivi sidder nok saa sast i Sadlen og det tyske Fell gjennem sine Reptæsentan tet bisaldet hans og Keisetens Militcet galskab, Det synes at ligge i Slægten, — dette nationale Hovmod, der stmbet estet at dominete andre Landes Folk ved den taa Magt. Paer hat sagt at gjøte gjceldende sin Jndflydelse paa den Mande, at Centrum slnlde opponete Militcetloven. Men dennc den heilige Faders Holdning et af hans katolske nndergitzne i Tystland ble ven opfattet paa den Mande, at den stri oet sig fta hans Iin opstaaede venlige Folelset over fot Franktig. Centtistet ne ndtale aabent, at Paoens Jndgriben i tyst Politik Inotivetes af et Onske otn at stade Ttiplealliansen, og detfot vise de en stcetk Tilbøjelxghed til at inodscette sig han«-H Antotitet. Man oil endogsaw vide, at Optøtet hat været saa ndptæY get, at hanc Hellighed hat deslnttet sig til at drage sine Fotdtinget tilbage og ovetlade Centrum til sig selu. Jinens siddet John anl og grinet saa lnnt ad alle disse dumme Motdfotbete delset. Hans Konttol goes ved finete Midlet —— Gnldtpnden. l I- K I Paa Fortærvelfens Afgmnd, ellet hattad det, synes Europa nn ats staa. Den fotløbne Uge hat veetet Bib ne til en Ophidselse saa stot, at man nceppe hat set Magen siden den Tib, der gik uiniddelbatt fotud fot den traust-ty ske Ktig. Ethvett af Fastlandets Sta tet, Rusland netop undtagen, hat set sine Statsaiaend ydtnygede ellet btagt til Stamme. Ramlende og famlende Ministetiet i det vestlige Europa, to Mi nistetiet i Neuem-Europa tjaempende fot den kjæte Tilocetelse og den voksende Kainp tnellein Kitke og Stat, Fell og Regjeting i det sydtige Entopa, ndgjør tilsannnen et Sknespil, det et ligesaa sprgeligt sont det et interessant. Tal nu ikke evindeligt om anietikansk Kotruption, men hat nn estet: Som scedoanligt hat Franktig nydts Btddetpatten af Skandalen. Dog ers der ingen, sont trot, at Historien ont PanamakanalsBedtagetietne et halvt sortalt. Da M. Rossignol f. Ets. svor paa, at der var beugt 250,000,000 Franks til at kjøbe Redaktøter af leben de Blade for, var det almindeligt ind tsmmet, at hanpaastod, at ca.600,000, 000 as de til Landtungen sendte Penge blev anvendt paa en redelig Mande, og dette synes at veete for meget sagt. En aaben Hemmelighed blctndt Pariser-Jn genipretne er den Kjendsgjetning, at en hver Mand, sont havde noget at sige ved Kanalanlceget, hat ttukket sig tilbage v detsta som havedtig Mand, selv oni han var en sattig Pjalt, da han tog sat. J Fslge Jugenisretnes Ovets lag knnde det Urbejde, som indtil Dato et udtettet paa Kam-len, vatet udfstt for 200,000,000 ztantg eile-r its-ritt :-.-.J,ttun,uu(.s pi!"«1"k«-·-Z«-E det hager Viktor Inezret nter at unlink-, n sc innige nur« neigte-u Franks er; tz . « s-·:t t:'sttnts.ettte a- rn kotrnpt Ad ::-.:«nt1-.nto:!. Winttteisen as Depnteg ti-t!«1xtttcts«- IUitcstuninet st tl vertan thust sang-taki esttr en tstrnl ntjentst Mante -:nt. Lake-txt tnnn er konnnet er tnrppe« en dato »Ernst nnpltsetsh inen der inne-O innen Tunsl ant, at de tkyldigeg Anlat ntl tun et halnt httndtede, nogte mengt cndogitnt et fntdt hundreds As en anden Klasse-g Etat at otere tnaa det tndrannnes3, at Spanien hantler godt op snedzrankrig i:ttetning as offen lige Standater. Alealde Bosch i Ber lin Fortnynderen sor det uaklende span ste Ministerium, og hang- Kollegaer sy nes at viere en Santling as de smkkeste Gavtyoe, der nogen Sinde har lagt Haand paa Osfenlighedens Gab-L Det ser nd til, at dc hat annekteret alt, hvad de kunde saa Fingre i. Haode der vieret niere, vilde de uden Tvivl have taget det med. Saavidt Undersøgelserne er kom ntet, srentgaar det, at Bosch er bleoen 250,000 Franks rigere paa Spaniens Bekostning, og de praegtige Raadsherrer har tilvendt sig ca. 8ts,000 Franks pr. Nase-. Som et Eksetnpel paa, huorle des dette Ptyndringssystetn soregaar an spreS, at to as Ministerene blev besilget 10,000 Franks i Udgister sor at even-ce re en Fest i to Dage! Forfærdelige Be dragerier stal have soregaaet i Fort-in delse ined Jndkasseringen as Statter. Bot-gerne i Vyen betaler Skatter lige gesotn de giver Skatteopkrceverne Drikke penge til; tnen de sattigere Baader flaas ester alle Kunstens Regler. Ministeriet har sagt at nndgaa Vesolkningens tret-i sætdige Vrede ved at asskedige Juden rigstninisteren, merk dette Kneb er for gjennetnsigtigt. leet hat allerede giort Opstand i Gaderne sont Tegn paa sit Had mod det nnvcerende Ministerunt, og dersom Canovas del Castilo og hans Ministre ikke pakke samtnen iLøbet as saa Dage, bliver der stort Spektakel i de Spanioletes og Castillianeres Land. Bitterheden iden sstrigske Minister kkise skriver stg sra det eoindelige Had -iuellent de to Folkeraser: Tytkerne og sCzechserne. Grev Tause, sont en Tib Flang hat drevet Koketteri nted det fere -nede tyske Parti, er pludselig gaaet over til Czechserne, og dette endda paa en Tid, da Tyskerne npd Sejrszrusen i An »ledning as den liberale Dr. Wekerles Forsrennnelsetil Forstentinister i Ungarn. J Lordags gav Tyskerne Grcv Taase et Mistillidsvottnn i Nigsdagen, et Bevis paa, at dette Parti sidder inde tned Flet talIet, naar det gjcelder otn at opponere Ministeriet, og under saadanne Omstcen digheder vil Tause-Ministeriets Fald visiuok ikke lade vente paa sig ret ntange Dage. Ei vierte Spektakel end det, der sandt Sted i den lovgivende Forsainling, har ntan ikke i ntange Aar set i en For-J santling as-—hoad der skitlde kaldeg dan-; nede Mennesker. DaFortnanden iTörs-l dags annteldte at Tyskerne var gaaet over til Oppositionen, sprang et ungt czechsisk Medtem op og streg: »Gar Pokker i Vold, J skidne Landstrygere!« ,,J kan selv vcere skidne Lattdstrygere!« bralede Tyskerne tilbage. Fortnanden stod tnagteslos over for det almindelige Raseri, der paafulgte. Medlennnerne knyttede Nat-erste under hverandres Nak ser, stjaeldte hverandre ud for Løgnere, tnedens Publikum gebærdede sig sont be sat oppe sra Gallerierne. Da Kann-et endelig atter bleo roligt var der aller-ede sluttet Akkord ont sireDneller, og tnange siere er stillet i Udsigt. Medens disse ophidsede og vanærende Skuespil opsores i de ovrige europckiske Lande, stdder John Ball i tnagelig Beer dighed og takkerVorherre for at han ikke er sont andre Meintest-en Toldere, Syri dere, Anarkister og Biknetalliscer. Den enette Assære paaFastlandet, han har sin Fingermed i, er denSalvkonferense ovre i Brussel, men da man i England paa Forhaand tinser det sor gioet, at denne Asscere vil blive et jainmerligt Fiasko, hat den dertil tnyttede Interesse tun vie ret af flygtig Bestaffetthed. Hjemme igjen. As Christian Michelsen. Los Angeleg, Cal» den 30te Nov· 1892. Min venligste Hilsen til Venner sjeern og mer! J 3 Maaneder og 3 Uger asholdt jeg 57 Forsamlinger i Calisornia, Wash ington, Wyoming, Nebraska, Jotva, S Dakota, Minnesota og Wisconsin. Ung tet jeg 3 Gange paadrog inig strcenge Forkjølelser og nn og da, saerlig paa Rei serne i S.-Dako«ta, døjede enDel asKnl dett, saa ser jcg nu nted inderlig Glæde tilbage paa denne ntin sidste Foredrags rejsez thi ikke alene havde jeg den Til fredshed at tale til mange tusinde Lands mænd dg Landsmændinder, men hvad jeg saa rundt om paa denne Reise var en in terrgsnnt og lteretig Etolennderoionittg. Jeg san For-steten on Ottnttdmerkeren under de tnest sottttcllitte Qtnstæntritthn dep; sogle i Bittre-Ue us Beistand og Hng , nur-te i den dttltcste Atmod og this-then Ost sotgcliktt ihn unt- Det nt sc smnn stetig-.- og Viger sisntt 1.ttnindet gnn lntg Plooen srn Morgen til Aste-n. Jeg toivlet ttke pun, ttt i nntnge Titstetde nf nenne Hinge- unr dei nbsolttt nodtontt get frn pForteldtettesJ Side nt ordte de snntn nd; thi nnnr Vordetniserne et« ned satte til 50 Ct·3. pr. anhcl, da matt der nteget til for nt ttdrede allelldgister, selv de tnest tat-velige. Dtsse skattdaløse Stedpriser fretnkunstlet as Attterikas star ste Rot-etc i Chicagos ,,Board of Trade Bttildittg«, hvor jeg for ett Uges Tid st dett sna detn holde Auktion paa Hvede, sotn de ikke ejer, er det, der toittger Miendene og Kvindertte samt Bot-neue til at ttælle srn 12 til 18 Timer otnDa gen. Et saadant Samsnndssystetn maa og bør sorandresl Det kan og skal sor andres, om blot Agerdhrkerne ogHanttd verriet-ne vil sorene stg ettdnu mere end hidittdtil. chere Laserl For Deres egett Skyld lyt til tttit Rand: For at opnaa et godt Resultat, httsk da, at vi fremsor alt tnna have Oplysningi Oplystting otn ethvert as Tidens Spøtgsmnal — de politiste, sociale og religittse — hvert as disse er af sior Betydning sor os. Vid dette: det Bind, som, er uvilligt eller sor kttjonagtigt til at fothandle ttcevttte Spørgsmaal, otttde stetnstilles i etcerligt og civiliseret Sprog, det Blad er Ebers skjulte Fjettdel Sig det as! Striv til Redaktøten af et saadant Blad ont Aarsagett, hvorsot J ikke vil holde det, saa hatt man lære hvad Folket øttskerz thi jeg sor min Pakt hilser den Dag med Gliede at se san tnange Blade sotn mu ligt, der drofter ethvert Satttsunds spørgstnaal, sotn vedkommer Singtens Be og Bel. De fleste Blades Opgaver er at levere Morskabsleestting; Stof, der er beregnet paa at give behageligt Tidssordriv — noget, der er gemytligt, noget, der taler til Mentteskets laveste Tilbøjeligheder — Heller noget, sont katt faa os til at sttttnre "og drtitttttte. i Saa latthid vi se, at det ulnter under vor Satnfttndsbygttittg, at det knager og brager i dets Underlag, og det hele trtter med at stytte samtnen ·- og det er, hvad det gjor, ttaar vi betragter Resultatetne af de grttsttlde Strejker her i Landet — naar Born og Kvinder sylde oore Fabri ter, Moller og Knlminer samt trælle sont Dyr panMarken, san siger jeg: sligt er paa Bekostnittg as vor sysiske og nan delige Frelse, ogsortscettes det, da er det knn et Tidsspørgsntaal, hvornaar det hele mittler samtnen Og under sau danne Forhold, da har vi ikke Raad til at betale sor Neverhistorier, Skandale historier, Fabler og grinagtige Lsgne Vi leve i en nlvorlig Tid, mitte Vett tter! Jeg hnr ittgett Koge ctt mele, hoerken hos »Stjertten «s Redattttr eller ved no gen anden Avisudgiver. Jeg soler mig temmelig uashcettgig as alle de Herren Jeg hat« ltert, hvorledes jeg tun arran gere tttitte egtte Moder Redaktorerne for udenz jeg ktyber ikke til Korset for no gett ns dem. Mett etthocr Mand, der virker sorArbejderettsOplysttittg, er min Ven, og bttrdc occre Ebers Ven. Dette Blatt-J Nednktar er en sttadttn. Dersor beder jeg mine Venner, sterligt dem, der bo i Syd-Dakota, Mittnesota og Wis consin for den gode Sngs Skyld otn at agitere sor detteVlads oidere Udbredelse. Nu har J Tid, gnn ud til Ebers Naboer og bed dem subskriberel Bel, jeg ntaa bryde ttted dentte Tiaad nu, jeg onster at sdrtælle at mit næstsid sie Mode var i Larantie City, Wyo» det blev arrattgetet as Hon. James K. Johnson, en as Larattties celdste og mest agtede Dunste ,,Nordstsernen«s rummelige og smntke Lokale var opsyldt as Danter og Herrn-, sont horte tnig i H Time-. Selv Byensz norsbltttherske Præst lyttede med stteettdt Optttcerksottt hed, Iittdtil jeg endclig meddelte, at det var ttsdvendigt at optoge en Kollektiott for at dække tnine Ressettdgistcr, da det ikke var ttted tttig sottt ttted Priester og totnme Øltottder, der rejser sor halv Pris; thi jeg haode til at betale suld Pris. Denne Fortlarittg var tnitt has tervcerdige Landsmand sor dres, han res ste sig og satte ttted største Hast Kitrsen tnod Deren. Lsrdags Morgen den 26de Nov. gik jeg omdord paa Toget og ittden lange passerede jeg gjettnem »Zions ya dige Dale«, fra hvis svttndne Tibers dunkle Baggrund merke Billeder synes nt dttkke sretn for Sjtelens Biikke, sont dog itke gjorde tnig migtnödigz tvcerti mod seler jeg mig mere lykkelig end sed vanlig ved Tanken ottt de forstjellige lis sere Forhold, hvorunder tnin godeStjer tte tnt Inder mig leve og virke. Om Nacken reine W Mr XX Amerimn Lesen-« qutmHJImS taget for at sc inne nnnc WITH London-J Morgen ins « tu ofe tssp Hund« s» e(55 u de P nsz 1 « » ».» l kerrr Neunde Bjkkzikmz «« s »Es Ituen her hande lnntsj1«»«lxd E Einwka meBjnne-n-, is« i. « Hnnrere Sklonhcden og Ehojtideligt Bin-g. Efmsc af Stcd mel- Zimqu IVWSWSEIUN VEI I«e WdideHsn ; dybe Afgrnnde, hvor -Flode1·:1e5s;«n Hdc Ityrte neb igjennem de hinweg-l gnnge, selu om Sueen UNkaka lang Tid man knn siddc lusn o« « en velopvnrmet Bancoognl ze« eoiggranne Gram-r tildakkede V· skeaaningerne overalL Tokzkk paml af Sted — trukket af 53 Lokdmotn opad og opad til det end ’ Sumnnt Stationen. Vi rnllede d« Sted nedad og nedad med en M Hastighed f·«n de 7,000 Fod hsjkjnk chrgtoppe medens Ui stundom hqu Himlende Afgrnnde lige tætopkkk nefporet. Da vi kom ned i Sinn ftp-Daten hilstes vi af Palnnr ogR Hvilken ModscetningE Her Landes ikte komme. Ncestc Dogs Middag dede jeg i Los Auge-leg — Ros» Heliotroperttes, Liljernes ogOrange denes dejlige ijms Her madte jeg min elsiede annu og que Barnene med smilende Aan og jegmaatte igjen sande de dringe »Hotne, how-, smeet honte, There’s no place like homek« is n Um — Aforismer om Kvlnder. Cn Kvinde ved ikke sikkert, om har nogetHjerte, før hun hak unstet »U Hvor sindek man et Kvindehoved, stjnler en Hemmelighed og ikke fdn den ? —- Paa de engelske Frinnerket. M Der gives to Klasser folels Kvinde1·: de, der ikke harelssetu og de, der har elsket alle. k De flesie Kvinder synes bedre o slikke paa den sorbudne Frugk, e bide i den« I Man fotbander Kvindeknes Ub dighed, naak man er Offer for den; findet den hettrivende, naar man er sag i den. A· Elsiende Hierter er som rigeSp basserz man leerer farst den«-I i Vcerd at kjende, nanr mnn knuserd Til jo laue-re Ptis Kikerlighsksn ftaas, ja højere kommer den til ins Ny Leser-bog i Engelsl Kyttdige Mænd paastatt, at detnt konnte Vterk »Selohjcelp i EUW ! den enesteLærebog, hvornf matt ptl Haattd katt leere at tale, lælcogl ve detettgelske Sprog korrekt J hjcelp i Engelsf« et tue-get let at for sttar at lære og itcdeholdcr ett M morsomme Læsestykkcr, og kostet M ettdskjont den er dobbclt satt stor W dt·e Voger til dctt Pris. Baues W »fattetettMartinUltJestad, Tlff !St. So., Miuneapoli6, Minn samttte Forfattsrr faltcg den itltethl Bog »Godt Damm-N Prits USE N.B. Dis-se Vogt-r strlgcs W Boghandlerne. .-——-—-— Mis. Wiuimu an im Samt-il O., sttiver at thut led tut-get MAX vketsen Ankel og maxtttc brugclinlk to llger. lHatt brugtc St· Jacobs og blev fttldstsendizt helbkcvet. Der crititttttxe«lscilk1,«’" tjette okd at værc Agcnt for M Jgangbar Artikel sont m ttod Dust lbog. Enhver, der holder Quäl-ol særlig etthvet Fnrtnet, hul· THE Bog behov. Im mcst kotan« lægebog pas-a not-: Spwkh W Msk met her i Landst, cr JUNGE lægcbog lot den lkmltlinunllksyaitl kaufte Flit«:t:er«, et Uyllg UN Vtrtk, det- scelgesj billigt og tstltth sætttittg alle chne. LU« We gode Jllustkutiotth clegüllk TM og sttutkt ubt·lyrct. En SUY OF » Miste-S i ethvert standhva F. tttettt. Golde Belittgelssl Dll W Fordele bydegi sttcrbfonnnr Vlgclltcki kmt byde de bedstc Bilkttm«, IWFEJW kan, ikkc blot ptm not-c clJUc VIII tiklet·, mett patt alle gangbare ist«-! lionS-Bøget·, FantilijiWks ""· l« Skrlv verlor stmks WHUY sen optagcso Ont ntrtmclck « nittgcr hettvende tttttn fig »F URastnusscn1’UIIH«’·MU. ums 1874). Atl--««—-—ck «-«’ Ave. s., Klinnoapuli— Jll""· Ot, te