Af Ädclctt.
alsrimiualiortsrlliitzt
elf
tiedeticti Friederile
s 1.««t sitt stnt Titl!.)
(-«tt1l·il«tll.)
,,Vtsd Etsch stt Te ltists sont »in Inn .·«' itttttntts Peti
herren.
»Nei, jett ttttstcts ltstttst sitt-, nt linn thtl ttttste des-, ter
htttt ist« bit-nett toitktet"t-.«
»Hu-instit- iinl lttttt ttls rt nn- tet?«
»Vilde ikke Fette intsnstde tntn tkIntltztixed nitfnr nie
geti«
»Stil« tltctht dkiln llrkslth «
»Nej -—— Its-j, ist-c ntt,« nsltttm Eint-Jn. »Im kntt txt-nie
Illig ittd i lsettdett Tilstssktt; lttttt ottttinet ntt .l·t-tnlt nnt Tstttkc
og out sig feltt, lttttt istn stttsntt We nttet«ntttde, ittntd Nr et«
stei, hettdm ertte -«t istsittlkl ni »Zum — dn kntt dtt ikke
vtrtc tttodtnneligt sm« litnstlittlttsn Fett vtlte tnttnttc stsltt be
wvc tttiqt Oktober ltniiz Itskt tttt tilttsski its-subt- tttitt leitet-lindern
Jeg et« lttikelitt« lot-di i-tt1tlt«tt«tkj.t"ttkct .ttitt sitt Tillib —
mattsic futtmttdlet brnne si.t, tutnr htttt er bit-nett roligenz til
chrklighed, og du et- itszt den tnkkcligstc at alle Mettneiferl
Ottt ettd tttitHjtstte et tttnettntottittt, satt finst- ntittTttttke tttixt,
at jcg tttnn nfttettte Vtsn rette Tib, n:t jtstt tsts satt itestentt pntt
at gjare det.«
Friltetkcn tystcde litnttsontt ttnn Haucht-U ltntt sotstod
ikke Platett, tttett ont lnsttstict pnn nt rette sig ester dennes
Quid-.
Den folgende Mut-gen fotltctedte Vtrttindett Elsn paa,
at hcttchz Moder ttnt nttkottttttett.
»Ist-or er htttt —- ltttos et« httn?« tanbte den ttlykke
lige Bist-, idet ltttn beweget sprang op og ilede hett intod
Daten.
J dette Lieblit tt·.tndtr Gehejnteraadittdett ind.
Med lidettfkai-lig Jttbetlighed knftede Elsa sig til sitt
ModetsBryft oa ottfnuncde ltcttde, sont ont htttt aldrig vilde
stillcö frn hettde mit-tu Derpntt brad htttt ttd i ett heftig
Staat-.
Forgjteves sagte Gehejtttcmndinden at betolige heade,
forgjæves strsg hutt kiasrtegnettde sitt Hattttd over hettdes
Haar. Tattrertte gjotdc ltettdes beklentte Bryst godt, det
vak, sottt ottt de lattgsotttt lossttede, bund der i ntttttge Uger
havdc ligget kttnxxettde tma det.
Ettdclig sat « lttttt sig ned ptta ett Skantntel ved Sidett
af sin Moder; httn otttiattede bettdes haft-e Haattd nted begge
sitte Heettdets og fortnlte ltcttde san alt, httttd htttt have oplc:
sc« og libt.
»Gott bette satt-, Bank opltids dixt ikkc,« afbwd Mode- .
t !t hettdc gjetttagettde. ,Settcte, ttanr du er blevett reli
z .-, sittl bit forttrlle tnig det. Trettk iike ntt paa det farbi
gttttgtte; vi hat« ttttsset ltinnttdctt igjett, og detttte Gliede sial
iiie soktttotkes as ttoqkt.«
»Im ltlittcr iktc t-olitt, fotcnd dn tied alt,« sagde Elsa
,,Mit Hist-le sittdets Lettelsc ved Meddelelsett; jeg gjotde Uret,
da jeg fotlod dist, og jcq ktttt kttn satte denne bete-ed, ttt jeg
itke fortier ttoget for dig.«
Geheinteraadittdcn nur blettett ltettgc ltoö Elsa, og Fri
hckkett haode neniet pnn hettde ttted lltaaltttodighed. Ende
lig trkmdte ltttn ittd i Verelfct til drtt gnntle Hetre og Pla
tett, ettdttn ist-ji« beweget ved Giettsynct og ved sitt Datteks
Stitcrte.
Ftihetren ilede ltende i Mode. .
»,Httmtkdch et- det tntsd hettbe?« spttrgtc hatt hastig. -
»Don-leiten one (skjettittnet«s«
»Den stxskkels Pige et bnbt instit dttbete cttd jeg
troede,« sont-eisk- Geheitttcrnndittdett beweget. ,,Tet et,
s«nt ont htttt ltttr tnltt alt Mol- til at lette, og jett ltygter for
det ttil nun- lnsttgts lot« lttttt out-windet det, sont htttt hat« op
levet.«
»Ti- ttttu steife ltettbe Adspeedelie,« faldt Feihertett ind.
,,Dc Jttdttt)k, sont en lckrsgeke Reise stinkt-« vil virke pelng
rettde pan its-:de
»Nei, lttttt frisgter for at tmsfe sattttttett tned Mettnes
sker,« betttoetstede Gelteittteraadittdett. »Hntt vagrer sig end
og for at vende tilbage til sit Hjettt eller tilM.; hettdess ene
ste Ottske et· t«ettet tttod et stille Steh, hvor butt katt leve ttset
vg usokstytrct, og eitee hvad jeg lienber hettde, er dette det
liebste for hende. Det, sottt pinee hettde, tttaa htttt ovekvinde
af sig felv, andre tatt ikke bidragc ntere dertil, end at de la
det heut-e leve laa ttsoksiyrret sont tttttligt.«
Fkihetrens Oitte opklctredes, etHaab vttttdt ttyt Liv has
httnt.
»Hm htttt ikke ytrrt, httor btttt ansser at drage hett?«
junrgt hatt.
»Nei; jeg trot« itttidleetid, at hutt vilde sorblive fortro
lig tned ethver Steh, ttciar del kutt ydee hettde suldsicendig
No og Ensomhed.«
»Vilde hatt ntaaste kucttte bevæges til at drage til mit
Gods samtnen med Dettt?« spuegte hatt videke.
»Ja, jeg hat fpttrgt hendederom, og hun har samtykket
deri udett Betankttnth
»Og det siger De ntig sprst tttt!« afbrsd Felhetreu
hende easkt og med syttlig Glaebe. »De- ladet mtg viere
iTvivl der ottt, og dog ved De, hvok inderlig jeg just-r
deite!«
»Jeg vidste iike, at det endttu er Deres Onske,« bemer
kisde Gehejmcraadittdett.
»Natukligvis — itatutligvis,« sagde Ftiherrett. »Jeg
zittsker det nu mere ettd nogensindez thi jeg hat i den sidstk
Tid fett altfor tydelig, at jeg ikke tnere kan udholde denne
Cniomheb. Jeg besidber ille mere Kraft til at fordrive de
Tankee, fom piner mig; de kommer atter Zg alter igjen.
— -
i
Sjg tim, at innen tinl for-innre innoe des 1nt.·« Cit- 7711 !
i
lsne -:«:- ti, Un nnn oniker det. anen link inoec Linde-;
ihm im linss min sit-de den No lJM Nikel-« i
»An-i inn sind in tine liende oene NO-« 1""’«"""«" Nr
licznsesssnklttkeil.
snuksk Nk inne limde tin-it, oin im klat« M hNNspM
«
in, jisn thile endog bede Teni derotn, on oginn Tent,
«x
«
H. u Blute-n Lsnn feier, insor godt ee lieqne inener det
nnd l:--1:!«.·,"
stimmen iunme ilet ikke ventet ein-r digse fidste Lib,
m« is« Elend-.- iket lien til den Dor, ioin ten-te ind til
if ji«-» «.«n-i-etir. Binsen ug Gelie-memndinden inlgte efier
han«
In linn fik ie Min, ilede l)an til hende og greb begge
hendeg Lin-»der, men unt fnn beweget, at linn ikke knnde sige
et eneste Ord. Hang Lijne hvilede pnn den nnge Piges ble
ge Lin-t, Melusine beoieqede lig, nien der kom ikke et Ord
om des-n.
»Im glceder niig over, at De vil drage til inig,« fogde
hnn endelig. »Die sinl leoe pan mit Godo gnnske, sont De
Hinter det, stille og nfokstyrtet; der give-g jo desnden knn
g-tnt"ke ian Menneskek i init Hug, og ingen ni dein itnl mode
Dein«
Nin lngde Meerke til den Gliede» ionc lyste nd ni hons
Ojne; den nor fand on natnrlig.
»Im irygtei tun for, at jeg fnlder Dein mere til Bin
dt’, enis Te nnrl·,« sisgde htm
»Nej —- nej!« ndbrod Friherrem ,,Jeg liar alle-rede
tilmsnit Tesn et Viere-lie, ioni vender nd til Hauen. Nn Ug
ger nistnok Huer ode, nien nanr Forlmret konnner, bloin
strer og dniter det nden for Deres Vindner, da onst
keo Te om Momenten of Fuglenes Sang, og oni Aftenen
ilnnr Nattergnlen sine Trillek i Tmernes Greue, og intet
Menneike iorstyrrer Dein. Dennc Ro gjor Sindet godt.
Der vor en Tit-, dn ogfna jeg undveg Mennefiene, da Lioet
vnr min, en Bindi-, og jeg havde gioet Afknld pan nl Lykke
— der i Natureno stille-, idylliske No fandt jeg igjen den in
dre Fied, og siden den Tid hat« intet iorniaaet at odelregge
denne·«
Elfo rystede langionn pan Houedet, bnn troede endnn
ikke, nt hnn knnde finde Fred igien.
»Er vil finde Fred der, itol paa mit Qrd,« vedblev
Friherren. »J Deres Aider glemmer man endnn hurtigere
og leitete, og Livet treder en ondekledes i Mode, end naar
Haarene allerede er blegnede; thi da retter Blikket sig mere
tilbuge til Fortiden end ind i Fremtiden, iordi mon kun hat
lidet tiibage at hoabe of denne.«
Friherren havde ikke No til at opholde sig tangere i den
lille By. GjennemTelegrafen paalagde han sin Tjener straks
at bringe nogle Vierelfek i beboelig Steind iaa godt, som
det lod sig giore i en Fakt, og han var helft fnlgt efter endnu
samme Dog.
Gehejmemadinden onstede at blioe nogle Döge endnn,
for at Elia knnde komme mete til Krafter. Men Elso var
ni fannne Mening iom Friherren; hun ønfkede at komme
bort fra det Sied, hvor hnn var bleven ydmyget scia dybt.
Den nieste Morgen forte en Vogn Elfa öq hendes Mo
der, Piaten og Friherren nd af Byen for at bringe dem til
den nasrmeste Jembanestation. Vejret var ublidt, og Reg
nen flog poa Vindnetne, tnen den gamle Heere san faa glad
nd, iom om him havbe fnndet sin egen Dotter igjen og nu
forte hende hieni. Hnn var ganlke overbevisi osn, at hun
vilise blioe lykkeiig paa hans Gods, og nf denne Lykke haa
bcde han pnn et stille Gjenikin for fine gainle Dage.
Vlnten var reisi til Nesidcnsen. Friherren hin-de bedt
lnnn om nt tilliringe nogen Tid pna hnns Mods, on ban vil
de belfi bnve beboldt bnm der for besiniidiq: men Platen
lnnide nlligevel alslnnet dette, sordi bnn vildc aine Elsn Tid
on No til at komme til sin selv igjen.
Fm den Tid lmn hnvde set hende igien, elslcde hnn heit
de endnu lidenskabelinere, on hnn solle, ntban knn ved hende
kunde blive nirkeliq liilkeliq. Skiæbnen selv snntes at bnve
knnttet drin-Z Lin til bendes, og hnn knnde ille anse dette for
et Spil nf Tilsreldet. For hendes Skyld bavde hun niistet
sin Arm oq var derived bleven nodt til nt opgive sin Stilling,
oq Skiæbnen bar-de sornndt hanc at redde bende, da hnn i
Fortninlelse fiod i Verm-b med nt berove sig Livet. En indre
Stennne tilraakte ham ntter og ntter: »Du har reddet ben
de sor din!« og hnn troede pnn denne Stemme som pnä en
nieilbnr Foricettelsr.
Det havde værct bang Hensigt, san snnrt han
havde sundet Elso igjen, nt begive sig til sit Gods og
ordne adskillige Ting der sor selv at overtage dets Besiyrelse;
men han drog Tiden nd, da Godset laa meget langt borte,
og ban ikle knnde viere stilt srn den elsiede unge Pigc pnä
liengere Tib. Den Taiike, at knn san Timers Vej slilte ham
sra hende, on nt hnn kunde non hende hoer Dag hvis hnn
vilde, lolkede ham til at blioe i Nesidensen.
Dertil kom endnn, at Elsas Broder vendte hiem sra
Jtnlien og opsogte hanc. De blev snart Venner, og den
hyppige Onigang med Maler-en vakte paany hans Lysi til nt
male, og Stein spgke at oedligeholde denne. De Vanskelig
heben som opstod deros, at han tun havde en Arm, kunde
« overoindeg oed Ovelse og han overoandt dem lidi ester lidt,
» da hon besad Talent og sinderede med rastlos Jver. Hnn
undte sig knn Pustcrmn, naar han samtnen nied Stein gik nd
til Friherrens Gods, hvor de altid bleo modtagne med usor
dulgt Gliede.
J saa Uger havde meget sorandret sig paa Godset. Elsa
havde i Begyndelse assondret sig sra alle, og den gamle
; Heere havde strengt befalet, at ingen slulde sorslyrre hende.
l Den uasbrudte No virkcde velgjorende paa hende, og om end
l det lidende og smertesulde Trcek ikke saa snart sorlod hendes
s Ansigt, saa sluttede hun sig dog esterhaanden mere til sin
I Moder og Felber-um«
’ Den ler Heere iqgttog hende starpt og bleo mere og
l mere sornojet, jo mere han saa hende komme slg. Ved stille
at one lsende ntange Qpntcrrtsonthtder iotstod hatt at vinde
heute-is Tillid, on naat httn satt tsilde tatke l)ant, asoærgede
l).t:i dtst tust-r Hang beste-Int.
»Jetzt onstet ja ene ag atene, at Te tnaa fale Dom sont
lsjentnte l)t-t,« tagte ltatt der-tum. »Jndt«et« Te itte, at der
stittet Cypris-ne batt alt, lnmd W jtjot«s« Jsg Ukllskk klm
NO Iklltl tritt; tlsi ltnici Te torlod mig, littisrs ten Inaatte viere
ltet atettc igjeit, san ttilte jeg ittc met-e ist-the ret nd.«
lflsn lnkode snntt ilnttet Venstnlt tnedtsnnny ts.Malten,
sont ntt nittte tant i Besitzt, on begge de nngk Plgkk klang
me- mdetlitt ttjtttliglted fast ved ltittanden Te haode beg
ae en Einer-te at overoinde, og sogte begge at nttdgaa enhvek
Ectt·tatseltgl)ed, ag diesse- to Ontstasnttigheder haode httrtigete
knyttet dein ttl htnanden.
Jttlesesten ntrrntede sig nted stierte «Sttidt, og sor sotste
: Gang paa tnange Ant« stttlde der btstende Jttletrte i Friher
renci Orte-, og Mannsteitt gladede sig dertil sont et Barth
Hatt havde indlntdt Platen og Elsas Broder til at sejre Fe
sten hos sig og traf nted den stotste Hentntelighed Forberedeb
ser til den. Selv Gehejtneraadinden, hvetn hatt sotn en tro
sast Vettinde spttrgte ont Raad i alt, lod hatt itte,satt Nys
ont sitte F-orbet«.edelser; thi ogsaa httn ttttlde overrastes.
t
t
l
Hvor bestentt Friherren ettd tnnde veere, hvor streng, ja
hvor haard han end var, ttaar hatt indsaa, at hatt ntaatte
viere det, hvor nbonhorlig hatt end sorsnlgte sitt Vej, ttaar
hatt-Z Grundstetttinger sorestreo hatn den, saa besiod dog hans
» storste Glctde i at betede andre Glcede. Naar hatt saa, at
z hatt gjorde andre lt)ttelige, da tttttde hans Ojne straale sont
» et Bartts, der har saaet rigelige Forteringer.
! Hatt havde ogsaa indbndt Fett o. Malten og Entnty til
at fejre Festen i hans Htts; vistnot var det bleoen dent tnngt
at ntodtage denne Jndbydelse, da dette var den sorste Jule
fest, de sejrede ttdett Malten; tttett hatt hnvde bedet dettt saa
indtrtkttgettde, at de endelig gav ester sor hans Bon, iscer da
T de styldte hanc stor Tatnentlighed.
! Dagen sor Jttleasten kjorte Platen og Stein santnten
j til Mannsteing Godån Tet var en tlar, kold Vinterdag,
s Stteett bedtettede Landstabet og gav dette et stille, hojtideligt
s Prteg.
Platen sad stille i Vognen og saa ud igjennetn Vinduet.
Hatt vilde stjnle, hoor hojt og hurtig hans Hierte bantede
nu, da hatt stnlde se Elsa igjen. Da Friherren sor saa Dage
siden havde vceret hos ham, hat-de hatt sagt: ,,De vil nceppe
tjende hende igjen, saa nteget har hun sotandret sig i den
sidste Tid. Hettdes Kinder begyttder allerede igjen at rodtne,
og otn httn end srentdeles et stille, saa soger hun dog itte
ntere at undgaa Mettttester. lHttn glceder sig til Festen, og
jeg tror itte, jeg tager sejl, naar jeg sorntoder, at httst glas
der sig, sordiDe vil kommt-. Hendes Hierte er tilluttetz
tnen saa tneget sctstere vil det beholde, hoad det en Gang hat«
optaget i sig.«
Hat-de Friherren talt Sandhed? Glædede Elsa sig
virtelig, sotdi hatt totn? Hatt vovede nceppe at haabe det,
sordi Haabet sorte hant videt«e, fordi det sretntryllede Ville
der for hatn og en Lytte, sont var sor stot, til at hatt tttntte
satte den.
Hans stille Versen passede lidet til hans Ledsagers lysti
ge Sind; ntett detttte hat-de ingen Attelse ont, hvad der son
git i hant.
,,Platett, Du et stta stille, sottt ont vi bleo bragt lige til
en Fastning sor der at lide Straf for en eller andett Fort-ty
delse!« udbtod Stien. »Jeg lot-er ntig nteget lystigeDagez
thi Frihetren er den pragtigsie gantle Mand, jeg tjender.
Hatt glceder sig, naar ntatt er munter, og desttden har hatt
saa sortreeffelige Bitte i sitt Kjtelder, at det gjor tnig ondt, at
hatt itte ltenger holder ttogen .Jt«jteldertttesier, sotdi jeg ellers
vilde ntelde ntig til denne Post.«
Platen for op sottt af en Dront ag strog sig ttted Quan
den hen over Panden for igjen at hensætte sig i Virtelig
heben.
J ,,Vilde du san opslaa dit Atelier i chelderen?«
spurgte han, idet hatt gjsrne git ind paa sitt Vens Spog·
»Ja, og jeg vilde endog sotpligte ntig til ttttt at male
Drittebilleder,« oedblev Stein. »Mener du itte, at de vil
lyttes fortrinlig der? — Det er en sorttnderlig Ft)t«, dettne
Friljerrel Sclv dritter hatt tun to Glas, og saa har hatt
et Vinlager, sottt otn der hoer Asten holdteg det storste Drit
telag hos hant. Da han under vort sidste Besog for-te oH
tted i cheldeten, ftt jeg Respekt sor dentte Mand!«
»Von sidste Beng paa Godset hat ooethovedet behaget
dig ttteget —- traf vi itte Entmy v· Malten der? « spttrgte
Platen.
,,Det httster jeg itte lcenger,« soatede Maleren, nagtet
z hans Kinder rodntede let oed dette Sporgsntaai.
s ,,Stulde du oittelig have gletnt det?«
»Na httster jeg det —- gantte kigtig, httn var samtnen
tned sin Moder.«
,,Hvor udnteertet du tatt sorstille dig. Den ttttge Pige
har altsoa itte gjort noget Jndtryt paa dig? Jeg lagde i
det tnindsie Matte til, at dine Ojne stadig hvilede paa hendes
Ansigt.« .
»Sont Maler interesserer ethoert sntnkt Ansigt mig,
og du tatt itte paastaa, at httn et flog. Hendes Figur tunde
vistnot veere noget stotre — tnt tanste hun votser noget ntete
endntt.«
»Og httn sit ingen Plads i dit Hierte2«
»Min bedste Ven, mit Vierte er· for fornnftigt til at
spille mig et saqdant Pndsz hoortil tunde vel dette spre?
Min Pettsel strtetter endntt itte til sör at erneere en Hut
strit; thi oste sorslaar den itte en Gang til tnine egtte For
ntdenheder."
»Ou skmmkk Visi, at Etnmy er Akving til et stort
Godg.«
»Aldeles itte; netop denne Otnsioendighed siger mig, at
det vilde vare meget taabeligt, ont jeg vilde forlibe migi
hmdks Tka du- at M satt rig Arving vilde ratte sin Haand
til en fckttig Maler, der desttden tun er borgerlig fodt?« «
,,En Kunstner er aldrig jattigz tyt den Stat, som hatt
Iser as, er untaadelig,« indvcndte Platen.
Stein sntilede.
»Ve"- du« links lo Weilst Musik-« svarede hatt saa.
»Desvekre hat de Vetsler, sotn trættes paa denne Kaufma
- Forcetittget·, sont hatt vitde gtcedc enhvct M
ttecs Rigdtnn lidet Beerdi. Vi Knnsmk-e M
di NO M M « Wmsse oSspmgvdt; Ihi vi x-iti:;t;:«s,
littth otsttate ttt vttstc nnnstneke. Der set jeg usw«
hertettsz Gott-J, fothattbenlig hat han alten-de swxexdt
Vsn tittdtg ttl ag, tlst jeg er gauske fokijtmN s-«
Witten tinttede ttte, nten san igjennetn Vin:
boten op til Nod-seic- gmtt glinsende V
spejdede einst-, nnt detv ikte viste sig ekPjgtmusithMh
og hatt-J Wette bctntede sna stinkt, nt ha« ;r«nglctexst«
Stein tnnde inm- det. Mon Elstt vitteligg o
hatt kont?
Vognen tjatte ind ptta Gatttdpladsen
hertc oiste sig i Daten; hatt vintedc tncd
hajt: »Velkotnnten! Vetkonttttett!«
Platen sprang nd as Vognen, set denne endle
ganste stillt-; hatt tystede Frihetrens Haand vg ;
de onttting.
s dEtltsn ot; hendeeå Mkader er has Ftn v· Maltmo
tte a er nt e - —.
saqde Ujenttitsteiti rJTTttiliiilte IT; Ulillqssxckest Tfmmk f
· ’ « « · O lMTent
Værclse, sont er brstetnt sok Dein; thi De umqu
stostte2«
Hatt git formt.
En velbehagelig Var-ne strantntede dent i Moden
Vatelse, hatt satte dent ind i; paa Vorder stod koz
Vin, og Steins Ojne lyste af Glaede.
Mannstein ttykkede endnn ett Gang sinejStsntH
og bad dent velkontnten.
»Na skal De vedertocege Dent,« sagde han, »Je§
Deut viere alene sat· ikte at sorsiyrre Dein; kamä
Værelset neben under, og der vettter jeg Dem, sama
hnr gjennetnvarntet Deut lidt.«
»Platen, hvotsar er jeg itke en Digtet·, stta at jeg
besynge dennc sottmffeltge Mand!« udbtad Steinh«
herren havde sotladt Værelset, idet hatt ttaadtehett til
det og syldte Glagsette. ,,Hvor godt dett titlean
hvctd der gjar et sorsrossent Hierte godtI Kom, E
klinke! Skactl for alle sorttnftige Mennessers«
Platen tatnte sit Glas hurtig, git saa hen til VI
og saa tted i Hatten·
»Scet dig ned her, tnitt Ven,« sagde Stein vgl«
tted til Votdet. »Kom! Hvor her er getttytligt!«
»Ottsker dtt ikke at se og hilse paadittModetögSi
spnrgte Platen.
»Jo, tnen · g sörlader itke dette therelse, saalctn
der endnn er en Draabe paa Flasterne. Denne Vitt et
tig; se, hvor den qlinser!«
,,Og Entnty v. Malten lotker dig heller itte?«
Platen, jeg et« tttete fornnftig og praktist end ti
jeg tager, hvad Ojebliktet byder ntig. Nn glctderj
ved Bitten, siden ester ved den lille. Der tatt tttems
gentytligt neden under sont her, hvor vi i No tan ng
Cigarer.«
Platett tnnde neppe beherske sin lltaaltttodigttet;
sotudsatt at Stein itke vilde sorlade Værelset, sarVi
drntket op og syldte detsar sit Glas og tatnte detigjn
tig for at sotkorte Tiden.
Endelig vat« Flaskerne tantte.
»Na gttar jeg ttted dig,« sagde Stein og reistesig.
min Ven, jeg er kttn bleven her for din Skyld,« fon
leende til. ,,Vinen hat- satvet ditte Kinder tade, das
saa gddt ttd, sont jeg aldtig hat set dig sor, detvil -
Datttertte.«
Platen soarede iste, tnen vendte sig bott fotn
nett
MWUIHDUQ
liebt-de s«
« okl Den tillk
Otttntden ogk
All Hgs
» sitt Beocegelse. Satt gis de begge ned i det Vatelie
Danterne opholdt fig, og ntedens Stein hilste part sitt
» traadte Platen hen til Elsa.
Hendeszthte syntes at lyse op, da hatt traadteitt
havde httn seenket dem, og hendes Haand stjælvede ia
htttt hilste putt hatte
,,De hat ladet vente lcenge part Detn,« sang EIW
heit.
Frtherten tont tnt der hett og spatede htnn fort!
»Nu, hat« jeg itte Ret, set- ikke Elsa scm frin
stt«ettde nd sont nagen Sinde fass-· spntgtc han.
»Jkg ved, hvent jcg har at tnkkc det·sot«,« sein-steil
rakte Hnttnden til Frihetten, det· var bleuenhetkdts
Ben.
»Du hat« dig selv og det stille Liv, du sont-, dl
dersor,« sagde denne og nttdslog sig fot at ntodtugsk
Tak. »Jeg »l)ar sagt dig det tidliget·e; dn vildrNSI
itke tto ntig den Gang; tnen jeg vidfte beste-ite, Ittu
vitdc komme dig og blive lt)ttetig.«
lldcn nt vcntc paa hendes Stint gik hunderts
hende tilene tned Platett. - En Fotetfc qf Hin-legtan
ntægtigedc sig hende, og halvt i Tanter plttttedc hmä
Ue of ZU hsjvkakk Eseu, sotn lnttt euere-J plcjede sit-IV«
geligt.
»Jeg haabet·, at Frihetten hat« talt Zuntlnd «
salet Detn lytkelig her,« sagt-c Plttten. «
»Jet; hat- her snndet niere, end sen lnmdc ist-met,
rede Etsa ttden at se op; »Im » blenen teliktslk VW
at Ovekvilldc OA gientntc; mon det itnidlettid innre-T11
at viere lytkelig?« · ,
«Nej, nten det et- Gtttndlageh hEOWA TIM
ssal byggess De hanber dog attet«, Tetccs le M V«
lysere intede, og Fretntiden vil itke sittfse Tun-« »
Stein lont hen sor at hitse pttit sitt Lasters bin
ittgett Attelse otn, hvor ondt hatt gjotde sitt Betl W
styrre dein· « .
Aftetten bted seent, og Utaattnodighcdcn dies V.
, ( . Zio i
ttl at tænde Jnlettteet, sont hanhattdeptnlktt W« S
. . « - Ist
nteltghed. Jnletrceet stod t ealonvcetelleh W «
· spie
Da Daten ttl Salonen blev aalmcts N l»"m..«» ;
. · s » · . . «. U ; h
me N te tet« ' l ttt tttede tttd iltnlch W« ’««"
1 , .l
· . «I Ä Il san
Fadets, der Futter sittc Bat-n Jttlegnt·«-. »Um M
. -. . -s.-titti«11«
soryngc han« satt task ilede httn Ita dtn ut »
. . JIHP,
sor at sare enhver til det sot hatn den-um«1f N
- til .
skyttdte hatt sig igjcn hurtig bött W I« Mde
Tak.
Gmikrncch