s tj e r n e n i
I. Fsbbeoosk Dtcdahtor
Un Nod tin-d kommend mmomx Indien-l
prim, Utm«.Hukm1ntmnkwo.t.1).al:mssn-I·kü!l
«Sticmcn« Tauuevrom Revraftm
Unzu-lunnndw1..!Ikmtcns1dn-s:i«,Post
Ihm-, Bank Jiokk cllcr I TVccgtilnsrt Buos
«.Z,liu"1:kn" c; du httan bin-Its Habt
Atm·u·.1; kpsm Hm Ilszkwm Plan-L mm
fnld.:"-1»-1mumw- tun mob wirkudcidka
lum. J Uixu Hm Exmsxukikmvm nanicüj
Wokicndclnn H man hu da et nlsoinusrci
pas n), hij man mathqu onfm Linden
Tit Mubbu paa mu sthouncncci nnduj
,Smuusn u Zimka si.W.c--uulitotsk1W
hvcr
»Holt iom mutu at Wie ikq behende mcd
»Stjemcn« ,ml uaa sxotlzmgucdc ma ’ ladet
irit tiljcndt t H UND okI ncd Jndiendclien as
156c11t616tmnps3, i N Ugccx Bcd Udlobct
af dcune Ttd nanmj Äorfcnvclien om tfkc
besijlt paany
«s’l’.l B RN BN S" AG lcN Tlc li.
,,Stjerm-n« san bestillcsz hos siternasvnte
Dem-r, dcr som votc Agrutcr n- benwtdige
de til at modtagc og komm- Ior Montie
mentspengc.
R. Ir. Hauses-, General-Ageiit,
Bevor :)tapids, Iowa.
6. H. Uhrisicnscm Fremonh Nebr.
Uhr-. Johnjmh Mindest, Nebr.
N. 6hristcnicn, tslarksom Kansas
DZJHL Statistik-km Hampwm Nebr.
ON Nobka chrficld. Tanrtco., Wis
k. Paulsom U. P. seyn-, (Shc1)cnne, Wyo.
Critsknudfcm kam-y, Lancastcröm Neb.
B. M. Pagen Akkon, Colo.
Fotograf ts. ts. Smitl), :Ikorth;’)anil)ill,Lise.
Jcnö Jenseit, 1907, 27 Bloc. G Vurdette
St» Omaha, Nebr.
Albcrt Christensen, Thurman, Ampahoe
Co., Uolo.
A. P. Johnfcu, 816 M. Ave» Council
Blufo Iowa.
Marias Erickfech Nastosh Fresno Co»
California.
J. T. P. Smidh (sozad, Nebr.
Provenumkc cller mangleude Eisemplater
faas ved Agenterne uaat Henvendelje dekom
stek itidr.
,
Voghtmvler N. Ir. Hanser
Cedor Napids, Josua, er ,,Stjernen«s
Istlige Generalagent. Hcm onst-Meer
kalcjgenter dg besprger alt Ekspeditionen
vedwrende med fammc Autoritet, fom
Bladels Udgiver. Alle ,,Stjerk:en"s
Helden pstenfor Missoukifloden vil be- H
hage at indfende Betaling, Besiilling og
Forlangender om Proveuumre til Mr.l
Hausen.
at de sittlde boje sig for de titsyneladende
Gjenvordighedek, der mode-t- det pna dets
Bank-. Det gntnle Abolitionspaktl fik
det ene grnionnne Lied cher det anbet,
ja bets one-stelle Periode our endogfna
den nntiddelbmt iotnd forBorgekkrlgetn
Wien se hvot ninmferende bets funde
Prinsipek bmd tgjennein alle infnine
Skmnketx Dei-) Pttnsipek bleo bog
otnsider den Sm«dejg, der syst-de den hcle
Pius-se og bibmgtc den fotlmndcde Sta
vetmsit Bodensee-n
Vcd Fausten-.ltinniengilcutionaltnodc i
Metttphis, Tenn» sioste Uge fodteet til
Buben, sont for nuddclt yet- i Bladet en
ny Organisation, hth zornmal sknl Ute
te nt tnbcide nn- zolkcpauiets set-enc
gang. Snnnnchkoinsten nnllenl Otter
bestyrclsen for Nrnnmllinnjen on Jn
duslriunionen wagte samtnen oc fleltc nf
Refonnbemrgelsmiz »Fort-un Oel-e gao
Lejlighed til ixlnnndclig Mettittgsttdoctg
ling ined Hensyn til Refonndeotegelsensz
Klav. lldbyttet bleo den i siIste No. af
,,Stj.« beste-cont- nye Fotcning.
Projektet er nicnsynligt pruni-l Lyk
kcs det, vil det santlc i et eneste stort na
tionalt Scnnfnnd Medlennneme of
alle de store teforntatoriske og industrielle
Föreninger, samt tnsinde andre, sont lkke
tilhote disse. Tet oil niedfoke den En
hed i Hensigter og Fretngangsmaade,
der er absolut nødvendig forBevægelsens
eventuelle Seit-.
zormodenlig vll Organisationsatbej
du uopholdeligt blive paabegyndt over
hele Landen Og sorhaabenligt vil det
inven lange blive ftartet i Nebraska.
Were fuldstcendige Forbundslove til
tmnges i deFor. Stater. Som bekjendt
hat hver enkelt Stat sine scerstilte Love
angaqende Udførelsen afSkjpder, latet-,
Beksler og alle retslige Dokumenteez
Anvendelfen af Stempler paa Skjsderz
forskjellige og tneget aivigende Love med
Densyn til Ægtestab, Skilsmisse og
Stifte, Konkuts, Jernbanevæönet dg
hundrede andre Tätig. Der er en Be
Icegelse i Gang for ved fælles Voraus
komst at gjøre disse Love tnere enslydem
se for alle Statet. Befuldmcegtigede
sm otte Stater hat nylig havt en Sam
menkomst i New York for at enes om
Forflagi disfe Henseende, der faa ital
fletnltrggeiz tar de tetneltttns Statt-is Les-»
gtalntnteL Mett os) sorclotttnier det at«
tstrrr en ltngvendt Madc at grilte Sagen;
an paa. s kn Eli-ges Bode, sont bar;
iusti- sirlles, date attdettdatt ind underE
nattsttttdgtegtutngtnixs Jntiadiltiotn ag;
dct wilde da tunc ttttge lenkte-, at stot;
gut-ten utHH en mit-it Ton ltthkkntttis
as ist its de itttstsittc Pnttltet cnd « soc
tljclligc ctittizlczsialaixttct tlnlde gsatei
ht. Akt tut-itzt- ttl tstt tttt Nrttttdloo Hut-T
glitt-i, hocttut tkke lage sitt og sanl
dthtfis Instit-Janltggcttdc tttdsatt ten tsisoil
detet tsitnttolavk ·
Etthuer t«akttl-Allianse bot ttu viektes
til totnyet Lin og Energi. Nu er den
tt·ttnlc Tid snntt totbt, og de lange Bitt
tei«astctter tor Haut-dein Gaa samtnen
on lag Platten tit ett virksotn Vittters
Arbeit-e Artattgersllrogrant, saa iStand
Astettnnderhaldttittger og Debatter, vak
Jtttctegsen hog de unge Katle og Piger,
ndspred Literatur. Glent ettdelig itke
at xjittttteralliansen er ett Stole for feel
leg Bein-rette t politil Olottonti, en satt
datt hoor etthver latt paa ett Gang vrere
Elcv og Laster.
PaclsikiBancrncH Gjald.
For ttedive Aar siden asvigte Juli
Mantted ndsledte For. Statets Regie
rittg et Charter for Anltrget as ett Jem
batte sra Missottrisladen til Stillehaoet.
vgZottt Sttbsidie bevilgede Kottgtegsen til
Attlcegaherrerne ett Landstraektting stor
not til at ndgjorc et ratt lilleKejsetdøw
nie-, og ndstedte desttdett Statsobligatio
tter til et Belth as 850,000,000 sont
Sinne-, hvorved Kontpagniet lttttde til
vejebrittge de til Anleeg og Udstyt nnd
vettdige Midler. Oprittdelig laa disse
Bands sotn sarste Prioritet paa Battenz
tttett gjettttent Credit Mobilier-Battdetts
lotrttpte Recttler partet ttted en tyvagtig
KottgtecT Troløshed kottverteredes de
snart til Lden Prioritet. Paeific-Ba
nerttes Bands blev udttedt ntelletn 1864
og 1869, ester Haattden sont Anlaget
as Butten sit-ed srent· De var betalbare
ont 30 Aar og baröpCt. Rente. De sat
ste Prioritets-Obligationer, sont Kain
pagniet ndstedte, belaber sig til ett lig
ttende Stint og bliver sorsaldne vttttrent
satntidigt, netnlig 1894 og 1899.
Paristhanetnes Historie erikke sretn
itted for Osfettlighedett. Union Pacific-,
Kansas Patiftw og Central Butsu-Ba
nertte blev hver iscer tnattipnleret as
Konstruktions-Ringe santtnettsatte as Ueb
lotttntettde Bauers Direktorer, og man
gestnilliotter Dollars blev suigttgtigt ta
get nd as disse Kotnpagniers Kasser og
soroandlede til syrsielige Privatsortttuer.
UnderStandsord, thttitsgton og Ctock
ers tkedelse blev Central Pacific-Ba
tten paa det ilsaettdigste plyttdret og blat
tet til Fordel for Sottthetn Paciftc, der
as disse Jeknbanerauere blctt dygget tot
de Jeapitaler, dc stsal sra Central Va
cisic.
Unian Paciftc blev ligevis flaaet og
plyttdret lige sor Rassen as lotrupte Re
gseringsentbedcznnend. Stikbatter blev
dyggct hin og did ind i Utah, Jdaho og
Oregon paa Stantbattetts Brkostnittg,
og tilnlagacRittge bleo hoverige satntidig
Ined at Hovedbanen blev sattigere og
fattigct-e, nagtet den havdc cn enornt
Etagitrasil til ttltln Takstet.
De zorandringer i Bitnernes Regi
tnentc, sont Slscebnett sra Ttd til attden
ntedtatte, hjalp heller ilke noget. Char
les Frattcis Adams var ikle start dedre
end T. C. Dnrant og has Gottld var
natnrligttig ingett Fortttildelse.
Nedtyttgetttttder denne lttnsettdejSeld
har Kotttpagniet lagt svcere Statter paa
Befolkttittgen vestett for Missouristoden,
og ndsttget dctt tilstadende Egns Restm
set« sont en Vatttpyre. Sijattt den kei
scrlige Landgut-e er niesten sttldstcendigt
opslugt og Battens Jttdtagter har det
sidste Tiaar vieret 820,000,000 aarligt,»
er Gjalden dog ikke blevett mindre.
Tvaertintod hae den stadig vokset. De
. eneste Kreditorer, sont altid hat ttydt sin
T Ret, er de, sottt holder sarste Prioritet.’
» Deress Kupons er blevtte betalte nted en
; Beredvillighed, der vilde viere denn
jdtittgsvcekdig, hvis ilke tttan vidste, at
sStarftedelen as disse Bands endttu be-»
E finder sig i Handel-ne as den gatnle Tyst
l vebande ag dennes Arvinger. De ers
naturligviö paa det terre, hvad det saas
! ellers bliver til tned Bauen. s
s Gjennetn en Ratte KottgressamlingerT
s er der dleven gjort Fotssg paa at stassei
s Henstand paa Gjalden og Nedsattelse i
’satnmes Rente. Det sarsie Forslag sra
Stattdsord, Ountington og Gould gik
nd paa, at henstanden llulde sorlcenges"
ttil 60 Aar og Renten rednsereg fka 6 til
- 3 pCt. !
Dette Forslag hat- gaaet igjen i en hell
Mangde Bills, sont sra Tid til anden er
indbragt under Jernbanerneg Tilstym
delse. Men de er alle sammen salden
igjennetn. Men eit Ejettdotnntelighed er
del rigtlgnok, at enhvek Konnmetinggs
Bill, focn er focsluaet, ek bleven unbefa-«
lel af Negjeringens Direktiven og del
nationale Jernbaneraad. En af de nn
vcekende Jkoknlnissatek lilraader saugen,
at Baneene ssal givesz 100Aars Henstand
til : pCL Rente!
Men Westens Befolkning et vist not
Ikke nled pna den Ide, at specific-Bauer
ne sknl have Maanet omfat. Her nde on
sker nmn at se Mortgagen »fokeclofed«
og Bandet vredet nd af de falste Aktien
Man anskek Pacisic-Banerne i en Si
tuation, hoor den Insd kitnelige Takster
kan konkurtere Ined andre Bauer, der
nelop benytter sig af denOmstcendighed, at
Union Pacisic ag Central Pacific hviler
under et saadant Bjeeg af Gjældsfor
pligtelser, at de ikke kan nedfcette Tak
sierne uden i Tilfælde hoor der gjares i
Form af lovlss Raben til begunstigede
Afstibere —- og disse andre Baner holder
sine Ptifer i iannne haje Neaeau, ikjant
de kunde befordre lange billigere
Den Undskyldning, at »Foteclasuke«
ved spesic Prioriletshavere vilde dem-e
Regieringen sit Tilgodehavende, er lat
terlig. Hvent stulde vel detale Gjælden,
hois den blev onlsat? Skulde ikke Fol
ket? Nei, stal der være Haab otn at
indkassere Gjælden, kan det knn ske ved
at tvinge de Vragere, der plyndkede Ba
nen, til at opgive Ballen Men at nd
simkke Henstanden er ensbetydende med
ved Lov at anerkjende de uhyre Bedrage
rier og ouerlæsse den Gjæld, disse Fyre
har stemkaldt, over paa saavelden num
rende sont del kommende Aarhundredesz
Slægtee.
General Weavers Bren.
Gjennem Fortnanden i Folkepartiets
Nationaludvalg hat General Weaver
ester Valget rettet folgende Brev til Re
sorntvennerne i Landen
»Uden Pengeunderstattelse har vort»
nnge Parti baaret sig herligt igjennem
Katnpen og vnndet flere uventede Sejre.
Sotn Udsald as sidste Valg saar vi
uden Tvivl Magtens Ballanse i For.
Staters Senat, Antallet af vore Til
herngere i Underhnset hat« sordoblet sig,
vi har sikret as Herredanmtet i stere
Stntsstyrelser, og i et Flertal as Unio
nens Stater sidde vi nn inde tned Mag
tens Ballanse. Grundet paa brede seel
les Prinsiper, hat« vort Parti i en eneite
Valgkatnp vnndet en stor, indflydelsesrig
Tilhcengerstare i enhver as Sydeus Sta
ter, og blandt de nye Statee i Nordw
sten er den politiske Uashcengighedsaand
vakt, san at den for Frenttiden ilke lader
sig triebe under zodden
Vi har gjenvnkt Brodersalelsen alle
Vegne, og sont et Tegn paa vore oprig
tige Falelser oversor Syden har Folket i
Kansas —- en Stat, der tteller flere
Unions-Sommer end nogen anden —
oalgt en enarmet forhenvterende Dinges
soldat til at reprcesenteee Staren »at
large« i Kongressen.
Vi lhlansle Landet i Anledning as, nt
Farerne sor et as de hidlilveerende store
Partier er vraget og lnldtastet as Foltet
og deres Organisation ointrent tilintet
gjort. De tidligere Tilheengere as hint
Parti er nn sri til at sorene sig nted den
store antimonopolistisle og industrielle
Beveegelse. Det andet Partis Ophpjelse
til Magten ntaa ncertnetc tilskrives den
uvilkaarlige Reaktion end det amerikan
sle Falls ntodne Over vejelse. Det sei
tende Partis nationale Fort-re savne en
hver ndpreeget Politik, nndtagen Foragt
for ethoert Resornteletnent inden deres
eget Paitis Reekler eller hos Föllet i sin
Helhed. Den nye Administration vil
sikkert ignorere Nutidens store trcsoldige
Stridsemne: Land-, Penge- og Trans
portspørggmaalet. Ja, det nye Regi
ines hele Kraft vil endogsaa blive an
vendt paa at sorhindre Reform i disse
vigtige Anliggender. Folkets ftasrke For
langende oin sei Solvmantning vil tned
Foragt blive asvist, og nye Hindringer
for det hvide Metals Brng blioer ntvivl
samt kastet ind i Besen. Foragteligt
trodsende Andrew Jacksons Lærdannne,
vil ntan tillade europeeisle Aristok1«ater;
at bestetnme vor Finanspolitik. Et as!
de vcerdifnldeste Jiesultater af Vorga
krigen, netnlig, ensattet Sedelpenge ud-’
stedte as Nationalregjeringen, slal opof
res og opgives, og der vil blive gjort
Fort-g paa at tringe Follet tilbage til
det bedragerisle Statsbattl-Systenr, der
bestod ssr Krigen og sont til visse Tider
srasvindlede den arbejdende Klasse de
surt erhvervede Spareslillinger. Dette
stal paaduttes Folket ved en hurtig Ma
nsvre srä Lederne, der onthyggeligt hat
holdt sine Motiver stjult for Ossenlighe
den.
Denne Forbrydelse slal give-es loo
mæssig inden neeste Balg, saaledeg at
Folket ikke saar Lejlighed til at afgjpke
Spsrgsmäalet ved de i denn-e Hensigt»
valgte Reprassentanter. At dette er den.
koldblodigt sattede Plan, sremgaar til
iulde uf den deiIiokraIIIkePchk«otnt, sonI
foriaIIger Asikaffelfen af deII Lon, der
likkIgeI eII Etat paaSIaIganItemes Cir
kIIluIion· EII yderligeke Bekræiielse er
den LIIislck«dI"thed, III den anseIikanste
LKIIikatIoIeuiInI offeniig eIklmede fig
im deI demokramke Tickct nogleL nge
IoIInden LmlgeL SiIemIkoIIen er ksitifL
Zparqginaalet er: Etat LaIIdeIS Se
dclpenge vcere lougyldigt Vetalinggmid
del og Merngden koIIIIsollereg as Regie
tingen, eller Ikal de vasrc itke-loogyldige
oII konIrollcreS af BInIkkorporaiioIIerY
»Von PaIIi kommer ikie for Iidligk!
IDeIs Mission er III Iildagegive Regie
Ikingen dens oprindelige Funktion, iom
IgIeIincm Forspmmelse neesIeII eI tabt, —
TdeII IIemlig: at sikre enhver Borg-Ir, de
Ivage faavel som de mregtige, eII ufou
I Ayrret Nydelse af IIIIe IIaIIgribelige Net
Itighedcr. DeIIe opIIaas ikke, Iormden
I Forholdet Inellem Arbejdet og dets
iSkabniIIg —Kapitaleu —saaledes ord
Ines, at hver isIer af disse respekterer den
IaIidensOIIImader. DisseKrceIter, foIn
Iunder humaIieLove Iredeligt kunde dverle
sei-Innen, staat nu paa indbyrdes Krigs
fod. Den OrdniI!g, som IIII gIcelder
I her til Lands, vil ikke læIIger gan. Det
yet skjcednespangre Misgred fra Ivage Le
dere, der cevner ej at begkibe Tidsaanden
dg Selvstændighedens Vækst dlaIIdt Al
IIIenhedeII.
Lad deIII, sdm gjeIiIiemLov plyiidre
og undertrykke deres MediIIeIInesker, Iage
sig i Agt hvorledes de fpafer IIIed et op
vaagnende Folkl De voldfomIne poli
tiske Statute, som i 1888 fejede del de
mokratifke og IIu i 1892 det republikan
ske Parii fra Magten, Irods den uhyke
Modsland et ftyrcnde ParIi altid kan
yde, betegner en fokvirret TilstaIId i den
politiske Atmosfare, der sikkert vatsler
om eII forestaaende Krise. Jeg haabek
oprigtigt at Organisations- og UIIder
visningsgjerningen IIu vil blive frem
skyndet euergist i alle StaterIIe. Mar
ken er vor, og vinIcIa uopholdeligt india
ge deu.
Med bröderlig Hpjagtelse,
James B. Weaver.
Kabelgram.
(Uge-Oversigt sra Udlandet.)
Dronning og Premler. Gamce
Glabstone har nhs hesøgt Dronningen
paa Wink-san Skjsnt det vel vides, at
hendes Majestæt har en storre personlig
Godhed for Salisbniy end for hans hel
dige Rival, besidder hun dog for megen
Takt til at ytredette paa nagen ioinefal
dende Mande; inen sont klog Regentinde
uddeler hun sin Gjæstftihed eng til alle.
De niest stinsyge Politikere kan i denne
Heiiseende ilke finde noget at hcenge sin
Hat paa. Nu oni Dagen er Hoffet for
klagt til at tage aktiv Del i Partipoli
tik. Ter et, saavibt Osfenligheden ser,
ingen Favoriter. Dronningen har gan
ske vift sinc private Yndlinge (og Satis
bury er en af disse)men det giver sig ikke
til chnde nden for hendes hieinlige
Krebs-.
Bande Gladstone og Salisbury er jo
personligt ineget interessante og elskvær
dige Mæiid at ocngaas, og deres Sam
tale over hvillet soin helft Enine er værd
at hore paa. J Dronningens Nin-vie
relse kai de naturligvis ikle fore et Ein
ne paa Baue, dc kan kun folge den To
ne, soin slaus an. For Resten gioes der
næppe etSpørgsinaal vedrokendc Statis
imliggender, hvorotn Dronningen ikke
er saa vel underrettet sont den tlogesie as
hendes jSester. Soni inan let vil ind
se, gioer dette grnndige Kjendskab saavel
Kronen soin Landet et asajort Fortrin,
idet der ikke kan nacktes- nogen Jalousi,
hvor Partislheden ikke konnner frem.
Prinsen as Wales er i Ovrigt i benne
Retning ligesaa diskret soni sin Moder.
Det er uniuligt at blive tliig paa, hvor
hans Synipathier liggez nicn det vilde
ikke gaa an for nogen at rakke ned, hock
ken paa Salisbuty ellcr Gladstone i
hans Paahpr. Begge Partier smigrer
sig nied at have Prinsen paa sin Side,
og saaledes er han popnlrer has alle
Man hvislede en Gang oin, at han var
inde for Hymne-Ruh under rette Be
grænsninger, nien det er knn yderst saa,
han har bettoet noget oin sine politiske
Anscuelser. Kanske hans Olnskuelser ikke
vilbe være en Dpjt værd hvig de blev
stillet aabent stein! —- hvem ved?
Apropos inn Gladstone. — Han heit
giver sig til teninielig hojrostet Tale,
naar han er ude afEmbedc, nien konnner
han ind er han i Neglen konservativ nok
— alt for konservativ for de Robegpieni
ret, der sindes thekkerne as hansPorti.
Men disse hedblodebe Geniytter afkjoles
sorunderlig hurtigt under den magnetiske
gänile Monds Jndflndelse. Der ek t«
Ess. Asquithe, den nye Hjeiinne-Sekre
tcer; han var nasien ligsaa wd sum k»
Anarkistz men siden sin Udnævnelse har
har tvende Gange besøgt Dronningen,
som allernaadigst invitere hain til Hof
set, og nu gaar han og snuirer som en
sior siillelig tani Kat. J Siedet sok
Asslasselsen as Qveihuiet delpnneiGlads
stone sinc personlige Wen-let ined adelige
Title-tu Egypten bliver vel heller ikke
anunet niere- end los, vg selv Uglltldu
sbliver under et ellei andet Paaslnd bilde
Tisspide Nei, Pukkistiikek i England sy
i neg ilke at tnediore nagen otesenlig Joc
)andric:g nd ove1·den, at Etnbederne og
kÆren chai til den ene Side i Siedet
Fsor den anden, den prinsipielle Frem
gangginaudc bliocr den samme. Ja,
der er jarigtignok det iisle SpotgsinaaL
Og det har varet sra Arilds Tib, snart
sagt. Gladstone mener oel, at det vel
holder sig endnu et Aass Tib, i hvert
Fald naevnes det sjældent siden Valget.
Diej, Partislistet i England hat ikle
synderligt at sige. Thi Hosset besidder
den sornadne Visdom til at stille sig paa
en god Fod med begge Sider. Var der
en Tyran paa Tronen, saa —- ja saa
blev Sagen en gansle anden.
s- sk ·I
Mpntktmfctettsen er nu sasnlet i
BrusseL Noget virkeligt Resultat vil
denne Sammenkomst ikke sore til, men
den har sianteressederi, at den asspej
ler de sarskjellige deltagende Landes
Stemning angaaende Guldet og Solvet
Tag England s. Eis-J det er ikke saa
uoilligt til at gjøte Solvet Judex-unmi
ser som man havde ventet. Rusland,
Jtalien, Gmkenland, Rmncenien og
Schweitz og alle de andre Nuller i Pen
geveidenen har ille alene bundet Arme
og Ben paa sine Delegater, men er end
sogsaa gaaet til den Ydetlighed at sor
Y segle Munden paa dem, saa de sidder i
iKonserensen soin en Samling Figurer i
lenPanoptiloin Derisnod er Delega
Iterne ska Tystland og Ostrig not saa srie
til at diskutere det store Spørgsniaal,
Inen deres Jnsttulser sorbyde dem at
handle paa sine respektive Regjekingeks
Vegne. Frankrig og Spanien viser no
gen Sympathi for Solvet, men vil dog
heller ikle paa nagen Maade gjare noget
bindende Laste.
En as de engelsle Delegater er natur-.
ligvis Baron Alsred de Rothschild i egen
Person. Han hat allerede halvosficielt;
fretnlagt en Plan til Løsning as det:
tknende Salvspørgscnaai. Denne Plansi
Gjenneinsørelse kan opnaa vigtige Re
sultaten Der slal nenilig dannes et
intemationalt Syndilat, soin stal opij
be Solvet, indtil dettes Normalværdi er
gjenoprettet. Jsplge denne skulde de
europceiskeMagter aarllgt opkjpbe 5,000,
000 Pd.Sølv til en Beis, sotn fastsættes
ved Overenslomst, paa Betingelse as,
at For. Statee, sont hidtil, kjpber 54,
000 000 Unser. Denne Plan vilde have
det Fortin ved sig, at det sorringede hvi
de Metal atter com til sin Pengeveerdi,
og Fordelen as Prisstigningen vilde til
salde Regjeringeine i Stedet for Privat
intend.
Fra den nationale Hovedstad.
(Fkra vor Meddclem
Demokraterne i Huiet vic have,
saa vidt del nu fremgaar af de officielle
Valgbeteminger, 82 St. Flertal over
Republikanernes og Folkepaktiets spre
de Krafter.
Konsthsiffamles paa Mandag.
Den samles —- og stort videre bliver der
vel ikke at besiwrke der-til. De forsie tre
Uger lau jo let gaa nden de vise Langi
veie behøver at rokke ved besiaaeitde
Ting, og faa kommer den kjære Zule
ferie·
ubettnget Encvælde borDemo
mocraterne have i den 53. Kotigres, for
saa kan Landct desbedre finde ud om de
virtelig due til noch. At de vil faa et
Fleital ogfaa i Senatet er der megen
Sandsynlighed sor. Kan de f. Ess
naa at valge en Seuatoc i New York
og en i Wisconsin, vil de faa lige faa
mange Medlemmrk af Senatet efter 4.
Mart-Z fomNepublikanerue har. Skulde
Demokrutcruc slumpe til at valge en
Senator af deres egcn Rufe enten fra
Wyoming, Montana, Kansas, Califor
nia, Nebraska eller Kansas —- hoilkel
dog ikke er saa sandsynligt —- saa vilde
de faa et rent Flcktal i Senatet. J
modsat Fald bliver dci Folcepartiet, sont
kommer til at sidde inde Ined det afgjø
rende Vægtlod, naar Partigmnseme bli
ver drang flramt mellem Demokraletne
og Republikanerne.
Repuhlikanfk Toldreform.
Eilet ,,Llitiei-ika««.
Dei er ikke aldeleg umuligt, atLandet
kan faa i al Fald m Smagebid paa
Toldteform, allcrcde for Cleveland bli
ver Prasidcnt, ng Seuatct blivcr demo
kralisi.
Da Mchinley-Partict for lo Aar si
den lcd et saa ynkeligt cherlag, mente
McKiuleysPolililcme, at Folket, iosn
de i alle sine Slumptaler havde rosl fom
X
jovemnmde nueuigcm
:Ufotstnnd, og at der not »
Innden Tenn, nunr de Wen
jgcn i to Aer til
Jgjort for nt ein-it
Indkalte Lnsken
I Nu hnr stolkek nnd
!to Nin- 1il, og det tm
Ist-ed fide-n Hin-. f
sde nyde den norm- Hund«
EToldeIH hnr inndlemts ji«-L
Dezyldne Lofter ikkr holdt Ink«
Hauer Himnden in sin ktikzdsxog
Renten Foltet hin- for-c1nde«(ki:o
pltgtet fig paa, at del itkcvupn
McKiIIlet)-Tolden. Punktum l
De republitanskeLuvtoldgnund
for nu konnte Morde-. Mqu
blandt disse er Senator Illlnoufs
wa, hvis liberale Anscuelser I W
Tid er bleven ovekssyggcde usw«
fanntistnen. Han er nn tosnnsml
pkm Tale sont den tepublikunske
Jdentkundidot t 1896, "
tronsigente Floj af Panier m
puo, at McKinley er den »legij
- es ksdk bzw
hause H «
«««kk!z
Tet W z.
Ue )
Uwzs
nn!!1:e ,;9Lp»l
Ue : . -
lu— :1
«"E11«-:i:1:«
Jus LUlO Hspk
« YLIKE
Senntor Allison havdk »He
terviem i New York »Timeg«· H
rounner han, at det sjdfke kkpuksti
Nederlag sdrnennnelin mauskkkp
McKinley-Billens Regung« H
ter onl, at Repnbliknnence num·
ganste uvillige til at flun Pullen
Innren, og siger.
»Derfom det detnokrcniste Zu
Repmscntanthufet vilde nojeskk
foreslan oisse Förnndringer ihm
rende Toldlov, f. Ets. en Nedsatt
Tolden pua uldne Fabrikoinerog
fkaffelse Of Tvldktl paaUld, m
l)cende, at Republikanerne i Senat
vilde fcette sig dernnod.«
,,All right«! Det demokraml
pmfentanthns har vedtaget netop
dont Forflag og overgivct den
sons Konnte i Senatet til Behan,
Fcere af vore Venner harpe
McKinley-Toldcn paa Uld fom
Gode for Fartneren. »Amt«
havt den stik modsatte Mening,
ikke været alenederom. Allcr
flere Aar siden paapegte netopb
me Sen-nor Allison, hvorledcstse
menlignelfesvis lave Told paaU"
blev vedtaget i 1867, san ommrn
rede Uldindnftkien iJuwa St
rence, Delano, »e: al«, somils
ansvarlige for denfothojedezo
Uld, indrptnmct i 1892, at pas
af ,,ufotudse: Otnstændighedn«
taarlig okononnsk Theori er In
intet ander end Mangel paa Eva
»forudse« —- havde Mcliinlew
ikke hjulpet Farmerne. Tenho
rence, og de andre Faurchyrder
vidste bnre et Botemiddel —- mer
Nu kommer Scncjtor Allison med
det — mindre Told —- ingcn
»Good boy«, Amme »Alten«
tulererL
Eii gn d Fortjeiieiic, ei
oet pa a en let Miiiideud
siko dei ei-, huiid dc fleste syiiig
eii god Udvej til iit opiiiia Mir
ge gode Boger, iiiiviilig, iii Bis
stor Interesse for alle og riikivs
»Kanaan, Nejsei i del heilige
of Adam Dan. Quer TW III
syiiet iiied iiiaiige siiiiikke Jllnft
til Tektheiiz clciiciiii iiidliiiiikcs
iidstyret. To stoic Opliig ri« iijlis
folgt, og et tredjc ci iiisiop u«
Eii iiiktdiiiild Bog, ioiii kiiii RTS
Beginn Eis dygiig Agcnl
i ethveit siciiidiiiiioisk Eisiilixiiisit
de Bctiiigclfer og iiircici lesiiW
stræbsoiiiiiic Agisiiteix Lsi Mk
bedste Busoni-, iikikiisi -F-iii::.1 «
blot piiii imer isgiic Foiliiziculkl
piiii alle gangbare Siibifi«ii«iicit«3
Faiiiilje-Bibler, iii. iii. Skksp
itraks luden Plavicnvp
Niriiiicic Oplygiiiiigcr i«1«1«1s- M
striiie
C. linkiiiiissi ii PiiislkL M
bit-Tot 1H74). ««XtIli«Ss-«- Un
Aw. S·, Miiiiiisiijsisljs. Minn—
Den gaiiifc Beide-i ein-; HIU
iiiilje, paii iiuc Iliii »Hm «l
Siiieitci. St iiiiislst
hurtigt og iiaiigt. ErlisiolLW
deii for dct bcdste Middriitiiis
over.
siLI
En million Bei-Mk
Ell Vcii i Not-in ei ciiLW
lied, og iiiiiidit cii million M
fuiidct cii saiibiiii « iii l L! M
Discoueiii foi Tiiiiiiii, LWE H
lclfe. —- Hat dii iil lksiiii W I«
lc Hoitciiicdiciii, «
godtgjoic, at diii 1).·iiii!s111’«
bicdcudc O iiciuliiiiii iiil leZI«s"«:;
og Liiiigesygd oiiisiii DIE-«
teicH at iidrtc tc liimd isi il M
Pengeiie iiibiigiisitiiii l HJT
ftit hos Apothckci ANY-«
Flasker 50 Cis. oki si
Iri
W.
