Image provided by: University of Nebraska-Lincoln Libraries, Lincoln, NE
About Stjernen. (St. Paul, Howard County, Nebraska) 1885-1896 | View Entire Issue (Nov. 24, 1892)
As Adclcu. Kriminalforterlllng as riedrt«it1th·iedei«ikti. (L« net tat fld Tlttf.) Mortfnt ) Hans Hi ttc bantedc heftiqt an li)deligt, nun nilde for blivc rat-a ag ikle nennt-n- siq tib Forlmnbningm for hatt havbe lidsigt til, nt ditzfe nilde blioe opiyldte; tnen huns Hjertc brkntnrrte sig ilke derarti, bank- Fsantasi itdnialede for hanc gnldnc Billet-er ni Frenitiden ag tnn altfar gierne heit gav han sig til dennc Drinn. l Forst citer flere Tinte-is Fort-b gikfhnn til No. Dzn folgende Morgen lad lklsa Vierte-i bede Vlntitt komme til fig ,,·Hnn synes at viere Ineqet nlykkeliq; thi hnn har i Niorges igjen qrcedt Ineget,« fojede Vierte-n til. »Mit! Keine har- fortalt Inig, at hnn i Nenn flet itte hat« nydt noqet, og da er det nirkelig ilte nnderligt, oin lntn faler fig nieget ivag.« ,,(Sijai· alt hvad De lan, for at pleje bende ag skasse heu de Krcrfter,« fagde Platen Vierte-n lonedr at giare bette »Sent i Aftes aar Theater-direlta1«en her- endnn,« for talte han videre. »Halt var rasende opbragt paa ten nlyk kcligc Sknespillerinde an havde allen-de sagt hende i liendeH Bolig.« ,,Dc har bog ikle sagt l)nin, at hnn er her?« spurgte Mitteln »Nei, Sind bei-are inig,« forsitrede Beet-ten, hvent dettc Spargantnal nasslen kmnkeden »Im bar iotslænge siden gjenncnistnet Direktoren og vilde ikke laane ham en Thaler. Hatt ndtalte den Fornmdning, at den nlykkelige havde bera vet sig Livct, ag nai- farliitret derover, fordi de nforsiandige Mennesler uilde give lnnn Sknlden del-sor, og dog havde hett gjort alt, hde der or nnisigL for at uddannc hende til en dygtig Sknespillerinde Hnn var kommen til hasti, fnldsteen dig blottet for Mid.er, og han havde straksz givet hende en anseclig Sum, for at lnin knnde leve ansteendig; thi det for längte han af sine Falt. Han vilde spr lide Hunger selv end tilladc, at neigen nf hans Folt led Nod.« Platen afbrad Satntalen, efter at han endnn en Gang hat-de indsljasipet Vasrtcn at liolde hcndeei Opholdsstcd hem meligt Hans Hierh- lmntedc stinkt ned den Tante, at hatt un sknlde trade- fnsni for l)ende, sont lian elfkede sna inderlig. Den heftige Sindöbeviegelse han hat-de vceret iAfteneni Forvejen, hat-de nassten leravet han Saus og Samling i nu var de beggc roligere —- knnde l)an stfnle for hende, hvad der ftildte hele liangHjerteLX Mnnttc hnn ikke lasse dct i bang Link? Og bog knnde lmn ikte trenke paa at vife og tilstaa bett de sin seiterlighed Tot nilde vceie en daarlig valgt Tid at gjøee dette pan nn, tm skm tunge Sarger trnkkede hende, og hnn syntcg at mer«- inaael aandelig sont legeinlig syq Med den faste Veilntning at forbliae gnnfke roliq og stinle det, sont fortsqu inde i lianss Hinte, begnn hnn sig til hende· Da hnn tmadte ind i Viert-lieh sad Nin inderliq bedrmiet vkd Vindnet; hnn vilde reife fiq og gan liant itnode Inen heu dess Knie volle-de an lntn inantte statte sig pnn en Stöl for iklc at falde ein. Platen iprana til og iortc hende til Sofaen — bendes Haand sticrlaede: lnin bad liani tage Plads ligc over for sin, detpan tean bun. Linn syntes forsi at inaatte inntle sitse Kistefter on sein-edl- nn hen for fig. »Min- Te Dein bedre i Dag?« spnrgte Vlaten kun for at bryde den psnliqe Tanslted og sen-e hende ind i en mere utvungsn Sen-teile Eli-i syntrss nkeppe at here drtte Sporggniaal —- hutt var altier nicqet lnslliasitiget nied sine egne Trinken Dei bun sidstc Wann lmode iet liatn, onr ban kommen til ltendes On kel — lirmr tolig en ftolt var hnn ikke den Gang traddt hain iModi-, lnmr mnlniggelig haode hnn ilte vogtet sig for at visc hasn e rtmzx den inindfte Svaglied, oq nn havde han let hcnde i liele tusndes Elendighed! Hnn snd endnn for hanc elcndig, fol-ladt, ndinyget, og ncnig nicd bele sit Liv. »Ht«. n. Platen,« begyndte hnn endelig med bævende Stennne og nden at staa Oinene op, »en Gang bar De traadt op for inin Ære — i Ganr reddede De niit Liv — jeg takker Dein, oinendftjont De nmasse havde bevist mig en starre Time-fu« how-De havde tilladt mig at udfore tnin Be- ( flntniIIg. Jeg teuer nn; men jeg ved cndnu ikte, hvorledes ; Leg stal ndholde Bette Liv.« l ,,Tal ikke faalede·s,« afbrod Platen hende rolig. »Den Benægelse, bvori Te befandt Tent, ryfter Dein endnu; cnm De vil blioe roligere og tcknke attderledes3. ngan jeg ved, at der ofte falder saa merke Skygger paa vort Liv, at vi ta dek Haabet, intet venligt Blik syntes at vise sig for os, og bog tmkker de Skyer, som tastede Styggen, hyppig langt hurtigere bott, end vi tror.« Elfa rystede langsomt, tvivlende paa Hemden »Bei-is niig endnn en Tjeneste,« fagde hun fau. »Sie-it cil min Moder, at jeg er her; jeg kan det ikke. Jeg er gaaet sra hende med den Beflutning at tiltjæinpe mig en Livsstils ling —- jeg tjendte endnu ikte Livet, nu er jeg faa usigelig dtzbt ydmyget, at jeg ilke kan strivr. Men jeg langes efter heade, jeg langes efter at kaste mig til henves Hinte, jeg inter, at jeg staat hjaslpelps fom et Bam, der har mistet sine F »Akk« dkk ex stpdtudiLivet og ikke ved, hvorhen det st« vende sig.« »Allerede iGaar undecrettede jeg Deres Moder em, at jeg endelig hat fundet Dem,« svarede Platen. Et flygtigt Seknnd rettede Elfa sit Blik paa hem. Var det hende paafaldende, at hätt havde legt heade? »Hu De sagt, at hatt ital komme l)t-itil«s« totttgte httn derpam »Fa, og ten ver-, at httn vtl kommt-; tlti jeg liendet dcn Anast, littn hat litt tot Tetes Zkyld.« lflia satt ttbiotttetlg itzt antidtte dybt; satt stieg hntt Haandcn langsam lieu aim Paudcik ,, Te sotstaat tttiti ilke; iisq oil deriot iotioge ttt give Dem en siatllatttni ottt min .l)attdleittttade,'· fande- hull M delig. Mit-g totstaat mia vitkelig tkke tnete Mii; del cr, citls·l«0l" Ol« itzt ltat tabt al indtk Funke, iom am jeg ilke tttetts ltitt nagt-t, iom ieg san stotte ntitt paa. Te Dei-, hinl ket tlitrndigt Spit, det· blctt drtsoet med mitz. Hat-, sont dingte til dettne lllykke over mig, haode sitt-get sig ind i mit Hirt-te; det var fatste Gang, jeg elt"teoe, og De tjettdet itle den Dach-, ett ttitg Vige folet·, sont elster. En ny Beiden syntes at onst-e opgaaet soc mig, dett sljckttdige ttdntalede for mig Billeder af Ftettttiden, fom jeg aldtig hat-de vovet at dkomme otti· Ja, jeg solte mig lykkeligl Ta biast alt med ett Gang; hoad der for ntig var helligt og ttatttasteligt, hav de sor hattt tun vatet et Spit, Gjettstandett soc et Verblie ittaall Jeg tttanglet Otd for at sttldte den Einem-, mit Hierte den Gang falte. Maaske jeg snakt vilde have over vttttdet den; thi tttitt Kicerlighed var med det ene Slag for vandlet til Had. Jeg hadede og fot«ttgtede den skjtendige, mett jeg litttde ilke gletnme, at tnitt Stolthed var kmitket saa dybl. Hand havde jeg giott for at fretttkalde dette! Jeg hande unstet tilbageholdetth man kaldte mig statt; i titit taabelige Pigesind havde jeg beslttttet Inn at bottgioe mit Hin-te, ttaar dist· blev stridt og kjtrmpct for at vindc det; jtg vilde mattle ttjtetlighedcng Jttdetlighed eftct de Janslelighw det-, sont bleo overvttndne — og tttt var der Inn dtettet Spil litt-d mig! »Di- tted, at jeg bleo sygz tttiti oprorte Aattd ttrnkte stetitdeltg ktttt paa den Jtttenlelfe, tttitt Stollhcd havde lidt — ieg tjettdte mitt ikkc tttete og totstod tnig ilte mete. Jsg sang til ntia seit-: Ewig dtt havde onst-et en Mand, faa vilde hatt tltts hatte nottet at lege nted din Tiisth Hatt hat« voitet det, ist-di dtt tsr en Ztvittde ag er ttdc af Stand til at hastinc det, sont et- tilfojet dikt. Miit sygelige ophidsedc Attnd for sttlgtc altid kttn dctt eitc Danke — jeg hadede alle Wütend og Vir bestemt paa at opbyde alt for at ooctvinde den Sktattke, sottt et ittt fot os Koittdet-; jeg vilde ethvewe mig en seht stcettdig Stilltng og vittdc Æte og Betomntelfe for det« paa stolt og loldt at tilbageoise alle, sottt ncertncde sig til mig. Jeg kjettdte ilke -t«ioet; men ttied den Lasngseh jeg salte·efter dem-, haabede jtsg at flitlle ovetvinde alle Battstcligheder ttden Beinen-. Der var ctt Stolekamttterat af mig, sont var gaaet til Scetten, og sont tttt httvde en god Stilling, og til hende vendte jeg mig, da jeg flygtede. Jeg havde forattdtet tttit Natm fot ilke at blive opdagtt; tatst ttaar jeg haote pttrstetet noget vittelig dt)gtigt, oilde jeg igjett antage mit egct« Miit Benittde modtog mig vettlig og gav tnig den for ste llttdet-oi-Jttittg. Httn sagde tttig ilke litteft«ettt, at jeg var udett Talent, jeg gjættede Inn dette af hendes Mitter; mett alligeorl opgnv jcg itke mit Fotsehaoetido Bed hettdeS Be sttttbelsct lylkedes dct inig at opttæde i en lille Rolle paa den Stein-, hvot htttt vat« engagetet —- jeg fttldt igjettttettt. Di rektoren taadede mig til at opgioe tttitt Plan; flttlde jeg imidlertid allercde faa sttatt vcttde tilbage til tnitt Modet·, skttlde jcg tilstaa, at jeg oar ttde af Stand til at skasfe ittsg en Stillinsz Jeg fotlod tttitt Beninde og ttettdte mig til en attdett lille Scrne; tttett det git tttig ilke bebt-e det. Satt kam jeg ltetstil — det var mit sidtle Haab. Hidtil hat-de jeg letttst lttmititstligt ai tttine Sittykker, sont jeg folgte — jeg hatide intct metcl Jeg kan ilke sige, hoad jeg hat ttdholdt i bisfe litten Dei bcdtaoede mig ikte saa meget, at jeg matt gett Dag tttksteit tiat udettMad; httttdtede Gange mete inter tede det mig, at mit Haab var tiliittetgjort. Hvilke Ydmy gelset hat jeg ikle maattet folc i disse Ugerl Hoetken Dag eller Nat sattdt jeg Ro, og jeg ftod der gansle hjtelpelog og sotsladt, og jeg hat-de ikke ltkngete Mod til at tilstaa dem-; i dettnts Stemttittg oilde jeg i Gaat berove tttig Lioet ——- vg saa det blev tnig tttegtct, og dog vildc Dodett httrtigst have bragt tnig Ro.« Htttt tang og sank ttdmattet tilbage. Platen var dybt tptt ved dcttne aabtte Tilftaaelsr. ,,Giot Dem itle selo Uret,« sagde han. »De- er inge lig optotst og tktrttger tileilez denne oil gjettgivc Dein alt, hoad Te trot at hatte tabt.« »Ja, jeg iolct«, at jeg er syg,« sagde Elfa langsotttt og iaa hett for sig ligesotn i Dromme. ,,Det forekomntet ntig ofte, sont ont jeg ilke mete kttndc satte tragen Tonle, jeg sp gcr og foger efeek den og blivet ophidset, fotdi jeg ille sind-er den; desndett folet jeg Smerter i Hooedct og Hinten Dtn Tattke iotfalger mig, at matt overalt ved, hvotledcs jeg ktttt hat tjent til Spillebdld i et VæddemaaL Bilde matt i Gaar have hysset, da jeg traadte stetn paa Scettett, hvis det ilke ogsaa vats beliettdt her? Jeg havde io ettdtttt ikke spillet — ikke sagt et Otd -- jeg hat- ikke gjott nogen, ikte en ettefte — Formel-H « Det kostede Platett itar Maje at derolige hende; htttt var vitkelig fyg. Nasien udett at hote paa hatts Otd for fttlgte hntt atter og atter igjen de Tattker, der pittte hettde . »Jeg stygter for at træde sum sor tttitt Mode7,« af btod httn hattt plttdselig, ,,jeg set-, hvilkett Sorg jeg har voldt hende, og hvad stal jeg sige til hende —ieg hat jo itttet opnaaetl« »Du-est Moder vil ikke spat-ge Dein derotttz hatt er lot » selig, naar De igjen er hoc heade,« sagde Platen. Og sa a maa De anbettt detto hinde, httad der pittek Dem; Moder hjertet vil sorslaa Dem dedst.« ,,Mitt Fader har opdraget tttig strengt,« vedblev Elsa. »Don var stolt as at have et uantastet Nat-n, ont dette end er bötgetligt — hatt vllde ikle have udholdt at se, hvad der er dlevett af tnig!« Platett bad hettde endittt en Gang at flaa sig til No og set-dritte alle pittlige Tanker. - »De stal vende tilbage nted Deus Moder,« stjede hatt til. »F det stille Lio vil ogsaa Indem sont De ntt hat tabt, vende tilbage til Dein.« »Jeg katt ille vende tildage med mitt Moder,« udb tsd Elfa beweget , »Don-for itte ;- « Juni jeg itte kaa ndholde, at alle mine Bekjendtes . Blikke rette-J spoigende paa mig! Etat jeg form-US dem, i at Batanen hat drei-et Zpil med mig, at halt hellste IOV sig gjate aittelog end bestentte sig til at nekte fin Haand til el! borgt-illa Ilktgcf Zkal jeg sige drin, how-leises jeg gjotde det let for ham at made sit Virddemaal, lpoatledeg jeg var tande li.t not «tl at tro, a! han elilede mig, iatdc hatt tilfoot· mig det wd de heiligste Eber-;- Je g stnldc jo have vidst, at han som Baron itte tntde icnnedre sig iaa ruht, at han ægtede en bot-gei·lig ’Pige!« ,,-i1"akett!« indvendte Platen bebt«ejdcnde. »Mitte- Betjendte aca, at jeg et« flygtet; stal jeg nu stil dre dem min Elendighed og fortalle dem, at jeg itte hat havt det tingefte Held, at jcg blev modtaget nied Hyösen, at jeg var bestemt paa at berave mig Liuet og tun blev hindket deri af Tem? Lsg felo om jeg ikke fortceller dem det, vil de bog ikte snart faa det at vide og haanende pege Fingre ad mig, naar jeg gaar paa Gaben?« ,,Ftøten, hvad der siede i Aftes, ved ingen foruden mig ag Dem,« betncekkede Platen, ,,og jeg sial aldkig tale et Okd detom.« Elsa saa op til ham og lod Ojttene hvile paa ham nogle Schulden ,,Jeg ded, at De er Edel,« sagde hun. ,,De aner ikke, hoormeget jeg it-t)gter for at tmsse samtnen med Mennester; al mia Lacagsel gaar nd paa at leve ganske ensomt og affen drct paa et Sted, hvor intet Meaneste set mig, hvor jeg kan fpadscre uden at made nogen, og hvor intet nysgjerrigt Oje forsplger mig.« T ,,Et saadant Sted vil finde-Z for Dem,« fagde Platen« og afbkad Samtalen for at unde hende Ro. Endmt en Gang bad hatt hende am at fordrioe de sargelige Tanter og forlod i hende faa. Hatt gltedede fig inderlig over, at hun havde stjcenket ham sin fuldc Tillid, men falte saa igjen dyb Smerte over hendes satgclige Skjaebnes Masatte man ikke ftygte far, at der fot bestandig vilde blive en markSkygge i hettdes Aand? Dette Spargsmaal tettede han sig selv, medens hatt langsomt gik frem og tilbage i sit Værelse. Dei bankede paa Daten, ag Theaterdirektar Wullcn traadte ind. Han lod sine listige Ojne glide prpvetide og sp gende gjennem Værelset. »Hvad ausser Te?« spurgte Platen temmelig kort, da dette Beleg overraskede ham glædelig. ,,De var iGaar Aftes iTheatret, hvor den tmge Dame, Gabriele Bollmann gjorde fuldstændig Fiasko, og De fulgte i efter heade, da hun forlod Hasen mt vilde jeg tillade mig at i spat-ge Dem, om De ved, hvor httn er, da hmt ikte er veudt i tilbage til sin Bolig.« i HOg hvorfor attsker De mit Svar paa dette Sinn-gä maa12« H »Hvorfar?« gjentog Wullen statt ,,Jeg anster at vide det, men behover vel itte at angive Dem Grunden til » mit LnskeÆ »Nu, saa vil jeg sige Dem ligefaa fort, at jeg aldelcs ( l iktc vil bcspare Deres Sporgsmaal,« fagde Platen ralig og bestemt. Direktoren-Z Oer lutkede sig halvt i, og Aarerne paa hang Pande fvttlmede op. ,,Kjender Te Damen·.2« spurgte han« Platen nolede et Ojeblik med Svaret. »Ja,« svarede han derpaa. ·,.Hvorfta er him? Hvad er hendeå Fader«.-« »Va« saa god at spare Dem for disse Spargsmaalz jeg er itke vatrt til at lade mig adfritte og allermindst af en, hvis Verettigelse dettil er mig ganske nbekjendt.« ,,De vil altfaa ikke give mig nagen Oplysning?« ,,Jeg trot, at mine Ord allerede har udtrytt dette tyde lig not. « ,,Godt, saa vil jeg gjøre Anmeldelfe til Politict; maaske vil De saa ertjende Politiets Berettigelfe, naar det retter de samme Spargsmaal til Deutl« Disse Qrd sorbitredePlaten, og dog turde han ikke lade dct komme dertil, at Theaterdirektaren henvendtc sig til Po litiet, fordi det- da maaske kunde komme nye Ubehagelighedcr for Elsa. »Te tager fejl,« soarede han, idet han betvang sin Verde, ,,maaske jeg heller ikte vilde ertjende Politietsii Bere ttigelse. Hat De endnu Fotdtinger paa Damen?'· »Ja,« sagde Direktoren. »Hast iotlod i Afteg ndeu Berettigelfe Scenea og Theattet under Foreftillingen og forscht-rede hele Faresiiclingen.« »Jeg var tilftkldigvis Vidne dettil og hat-te, at hun blev modtaget med Hysfetk saasnart huntraadte frem,« indvendte Platen. »Du er itke min Skyld, at hun ikte er yndet,« svarede Direktoren. »Du gjaldt ikke, am hnn havdePnblttams Yadest eller sttez men det var en Jnttige der var reitet mod heade. De der hysfede, var lejede dcrtil forud.« ,,Det tutde blive vanstelig for Dem at bevise dette,« sparede Direktoren. »Jeg stal bevife, hol-J det kammer an derpaa,« fagde Platen med Bestemthed. ,,Jeg hat tilfceldigvig felv hakt, hvokledes de, der hyssede, iForvejen taadsloge med hinanden bekom. Hat De lidt noget Tab ved den indtradte For styrrelse?« »Ja. Min Scenes Omdsmme hat lidt dewedz man vil itke tutme begribe hvorledessaadant hat tun-net sie under en faa dygtig Ledelse, fom man er vant til has mig. Den unge Dame hat fremdeles overtraadt de hos mig gjceldende Theateelave; denne Overttcedelfe er strafbar ! « »Kjendte hun disfe Love?« ,,Det ved jeg ikke, og det er mig ogfaa ligegyldigt. Den, der optmder paa min Sceae, undetkaster sig dermed stiltieude de ved den herstende Love. Dette staat endog i mine Kon traktek, fvm stMks blivtr istelsgte for ethvert Medlem og enhver GiEsL « PIIUU TUVICQ M Direktprcn tun hat-de til Hensigt at Opresie Pengr. Detforbitrcde ham, at denue endnu vövede It stille faadatme Fordringer til den ulyktelige Pige; han --—K v.1rtitbojelig til at vife Manden T ; tage Heniyn for Elias Skyld. ! »Ho« hojt instter Tereg Tabt«.« spung b» »Mit Tab er dctydeligt, da tnin Scene W nie ng ntit Naon sont Direktor hat lid thllen; »dog uil ieg ikke spie dette i zlt er den Piand, der, for Penges danne Fnranledninget Iss um, vgtozW S goth i Indes — kgntnzL h Eckle dktlgek AUNC Direktoren vtltc » det oed jeg nok; tnen jeg er for stotk dmsp YW e« lade en Quertrcrdelse af tnine Theaterlauk g« MLJ dette Ttlftrlde vilde neinlig blioe fulgt as llqm « er knn i Stand til at opretholde chenen im Den St:—»f, der er bestetnt for denneOuekka it Thaler.« »Nde- leg Vik Male Dem denne Sulnfok sagde Plato-L »Vil De give mig en Kpjk »Mit-get gierne,« fvarede Wullen, ventet at faa Pengene saa hurtig og let, »Hm De endnu andre Fordringer pqq Damen. Direktoren tcenkte efter; han synteg at quke at hatt ikke havde forlangt en hsjere Sum« »Nej,« fagde han. »Vcer faa god at bemerke dette paa Kvik «.Hvorfor?« »Jeg puer det og gjor Betalingen as de UT hiengig deraf.« Wnllen trakshalot foragtellg paa Sinldtemz u« kotn dog Platens Forlangende og stak de sig nted glædestraalende Ojne. »De fyneg at elske Damen,« sagde han derqu - jeg kan forsikrc Dein ocn, at hun, saalange hka mig, ikle har gjort sig Skytd i noget, onintditjpkx stntik.« Platens Taalinodighed var udtoint. »Det vidste jeg nden Deres Betraftelie!« udb »Jet; vil ikke fpvrge, otn ikke ogfaa Damen hak Fp paa Dein -—— De kan anse disZie sotn udslettede, ogd vel alt tnellein os afgjort!« Han oendte fig bort og gik hen til Bindun. fjernede fig; thi han havde opnaaet sin Heittigt selu havde trnffet Elsa, saa vilde han tned roligttu tout-get hende til at steige det sidfte, hun ejede, fok han« thi han havde aldrig kjendt Medlidetil)ed, h iike S.i1atifel as Prinsip, og hanin ALregfolelie . hatn ikke niere, da l; .n for lcenge siden havde tabtde harte til de Person«-, der bestandig befindet sig i ti en ugunstig Skjaeline, nien efter ethvert Fald rejiet fordi de ifle er vante til at tage Hensyn til andre, etl)vei«t Middel er dein lige godt. Platen erfarede gjennem Vertinden, at Elsas var sorgntodig og nden Interesse for alt, innen otnkring hende; hnn havde taget sig tneget nar ni »Ja ne, og han frygtede like uden Grund for, at huntlu tnngfindig, hvishnn ikte snart fanthdspredelie. M tnodighed ventede han del-for paa hendesz Moder;11:t de det lykkes hende at berolige sjn nlyklelige Dann hende for de Tanker, son! stadig plagede hende. Oni Ratten entom Gehejtneraadinden tilltgau herren. Ten lille Herre havde ikle ladet sig afljol lediage, og der gaoes ingen bedre Ledjageix Saus var kotninen til Hotellet, lod han Vlaten vtekiez ntaalntodige Sind knnde nazppe oppebie Tiden tilat noget nasrinere ont Eila. »Se, jeg vidste, at Te vilde finde l)ende!« ttdl dn Platen tradte ind i hans Vierelslu ,,«.)in ital for Tent, at jeg med stor Jver har ladet en PVM tnand anstillcs lltiderfogelfer; nten dct lyikedesba opdage endog det ntindste Spor af yende. ch W tnit Hand til Dein; thi jeg oidste, at Te itten trirt. Ten, joni nirleiig etsler, taber itte Mean »Ok; dog hat jeg tabt det met-e end en Gang. Platen. »A: jeg endelig yar snndet l)ende, ist Fo.«tjetiestc, jeg hat alene Lytken ellerTilftrldet a:t for.« »Hoor er Elsas-« »Der i Hnsct.« »Hei ——- l)er!« gjentog Zriyerren rnl3L »s jeg stritt-J se hende -— hendes Moder inaa MEDIU« kan like tro, huorsneget hnn hat grantan lkgs VI nojet httn Unr, da Efterretningen fra Teni tin-I. « nil ilynde oci til hendes Moder!« Hatt vilde allen-de forlade Urteils-, W« Mk hinn tilbage· » »Bi tm« ikko nn forftyrre den nie-klettle WIN han. »Hast trcenger til No niere, end Te UTNJC W tnget sig tneget nier of sin Skjiebne, vtl Isll WEW httn bliver tungfindig.« Tennc Efterretning dtetnpede nirktlkxl FTWH de; han hande ndntalet sig Gienfnnet i.)-1itn:n, V. del for-market »Hendes Moder tnaa idetntindftc itu old-I holder ssg her i Hufet,« soarede han« » Ts’b hnn er ligefaa ntaaltnodig, fom im IW M- ««-"««LV inet sig saa tneget over sin Tatteiy at IV "«"«V«I. hendc igien. Farst paa Reisen hernt lnns institu mig, at hnn allen-de har- begrkedt tslsn f0"1»««V·» l »Und ogsoa hende No til i Morgen not-H. s Platen. Tiden til i Morgen nil blive hsllkkkioa lang, naar hnn ved, at hnn befindet fEEIWM M sont hendesz Datter.« Friherren rettede sig endelixl Oft-T sp1ms» M ogsaa hani ont at begivc sig til No, W« M « siflog dette. Ae » ,,Jeg kjender ingen Trtrthcd,« nun; »Zum Alder bliver man dobbelt fpaksvllllllsllkl "««« Its-» hoer bortsovet Tinte forekonnner mirl W « · Tiitlc.« « Mk Platen ntaattc fortaslle, hUDHCUU b«s«·.»«,» Elsa, og hoor niange og inmittka A""«"::"·«« gjort fig, for han naaede faa nidt. Zion-: A- IF keting k» del del nep klingen kkftn Bei - A! Ilil Gewinnes-l