S U e r n e n.
T issciscootk Die da fikdr
AlNIladclurbkonmmw- mmvmz Induin
dei!ct·ss-.:Ildr«9n mandu quo. j v. adussnui
.ctieknm« Dauncvrom Nebraska.
Prnth kan srnhiki : »Ur-tun ( Ums U «
Nnm Bund Asch- rlm 1 Ikmnikiu Haus«
,,cElns-m«1" u· ou knapp-« »Hm Habt
Lunens-U Lmu bit-I szss mn Hum, ciecn
senden ml in m - : lv kass Hob m«:-!d«.s:-m1
lum. CI Ihn Ums ,"sois.,1:d·«kdik: Junius-)
annd lnsn o! nmu tm i1.H-.tulmtnnsus
Nun t)m-:-sn.1n nundclujmttxxr Undu
Eil Mubvu pan jun Mannen-u mich
»Qt1c.nut««t;’1muns-EIN iuu lsi m -.-"1.W
hoc—
,x-oll, jom Drum at WW IN lustiuwk ntcd
,,LZm·-«tnin ,1nl Nu ,’xmtmigutd« ma . ladet
fritnljcndt Isillxxc1, oq md sinnst-kochen at
15 Umsc- i LtumpssH I H Acht-. Rcd UNpr
af bnnus Erd named Junimdctnsu out tkkc
bcsmt Wand-.
USTJEKN JNS" .-x(««’,NTb-’lc.
,,Stjcmm« kan beinucs hos kssternasvntc
Herrn-, dri- iom note Agnuka er bekannt-ims
de til at modmgr og komm- sot Abwur
mentopcngku
R. Ir. Haufen, General-Away
Cedar Napr Iowa.
6. H. N)rineufm, Frcmonh Nebr.
Chr-. Johnfom Miudcn, Nebr.
N. (Sh1«jsteufcn, Etat-Noth Kansas.
H..H. Uruusberg, Oamptoih Nebr.
O. 6. :Ikodby,?«cc1fic1d, sam- So» Wis
P.Paulson,11. L-· . cont, Wenan Wyo.
Crikmmdfcm Taum, Lancastc1-(I,o·Neb.
B. M. Pagen Akt-on, Wir-.
Fotogmf ts. 6.Stn·cth,chorclpx«)a111hill,c1«e.
Jens Jenseit, 1907, 27Aoc XVI-wette
St» Omaha, Nebr.
Albert Christcnscth Thurnmm thapahoc
Co» Colo.
A. P. Johnfcn, 810 M· Ave» tsouncil
Mufo Iowa.
Marias Ericksem tfastom Fresno 6o.,
Califoknia.
J. T. P. Smidt, mund, Nebr.
Provenumke ellen- mangtrnde Etsemplarcr
fass ved Ageutcme naak Heuveudelie derom
sitt itide.
Voghanvlet N. Fr. Haufen,
Ccdar Napids, Jonm, er »Stjernen«s
Istlige Generalagent. Han unsermer
kalagenter vg besargcr alt Ekspeditioncn
vedwrende med fannne Antoritet, sont
Bladets Udgivetx Aue »Stjen«.en«s
Holdere oftensor Missourifloden vil be
hage at indiende Betating, Bestilling og
Forlangender oIn Prouenntnte til Mr.
Haufen.
:
Chr. Micheljen tneddeler os, at hanss
kemedrngsrejfe har met-et en over alFok
oentning stor Sense-L Ved de talrige
Madee, han hin- lmtdt i End-Dakota,
Minnefota og Wisconsin, hin han Inobt
en Venligheb, har. atdrig havde dratnt
om. Me. Micheljen vix fnart gjennem
»Stjet-nen« lade here ira sig; hans
traute sen-ed need de mlrige zoredrng
parret need en fletnzvrkjolelse, han paa
drog fig, et Aue-sag til hano lossgeTatls
heb
Negle seyn-, sont kolpoterede et ftit
Chicago ndkunnnende Blad uf usædeligt
Jndhold, blcn nf Politiet t Omayn napc
set uedBtngebenet arti-den. Denne iktdne
Literatur Nektarsnger san neigen For
.-ærvelse hinndt denllngdotn, de er ndfat
Fin« at kenne nnier dens Punknrktnng,
at nmn ins-nd Hohe knn syninkthiseee need
cnhvet Beinah-lic- iot rensJ Undeneka
kelse. On n nei- n! Ondet knnde vie
fcnligt dcenspkg pnn nenne Mante, hois
Ue var renckcneegsig Gang i Bohnen-in
ren Men Ulnkken er netop, nt Politiet
ide sum-e Byek i:)ieglen intet gjoreij
den Nentiixg, for Offenligheden sam- en
nf sine periodiske Krainpeanfald af Hyd,
og saalcenge dette unter ital den eller hin
Leu gienttentspkeg, tnen san snatt riet
dydsierde Temperament finder faa gkmr
nlting ntter sin detnokaliserente Gang. »
Ret befetvarlldfaldet afValaet egen
xig ikke et Reverng tot Benjmnin Har-l
.i1·on fenn Individ. Tet var en nfgjort»
.«nfende Forstadelse af Repnblikanerne «
soin Parti. Det er afgjort, at ingen.
sosn helft Mand inden det repnblikanste»
Batti knnde have fort det til Sejrz felvk
Blaine vilde ikte have fotmaaet det«
jkjønt han vilde konnnet en godDel mer-;
niere dertil end Harrison. Personligt
hnr vi ikke haot noget at klage paa Hur-.
eison, undtagen hans btntale Optmden
aoetfor den lille afcncegtige Repnblik
Chiti, i egen politisk Interesse stettende
en hoven Jelcender i dennes talperagtige
dgktatoriste Galskab. J andre Heuseende
hspr vi fundet, at Harrisön ledede Admi
sustmtionen i en tennnelig npjeHatmoni
:1..d de Erkleekinger, hvokpaa han og
Hans Parti var valgt, Vi siger bette,
fordi vi ser ät siece Blabe uberettiget gi
·«-—:r den Harriion’ste Administration
Skylden for det Patienten-, det »heklige
—
ginnle Parti« hat« funkt. Nei, Psttiet
tmt ndleoetz Toben boetis i det, og det
tn.:ntt«« do. Dei nat Sagen
Unternan mi- Jisirs Jn, for sent
nituw Ein t.-t-n tut-c riet hatte tnrtet
i. :- X:itt:t«: «:-.t ist«-nun; ttten Tidetne
i’il- - Tisiiisspksittss lttf:»« Vik Hilin Z’i’l" i divsc
F .:.:: usu- : it ·nt.t« et Title ont at kaute
ithssis UL .s.:i Linie Hi Fitt. Sinn-to Er
tt-t:«-t, »s: num dsi tndtninntcszi, nt det
i:,: :«: s- ."x-s!i)ois-, under note Justi
iit:««.:-: H Lust-einer tilde-les- ifsis Inn
lnnste nun-i tti Htttdet der sur. Tet ene
stc, det knnde tot-hindre det, er dengntttie
cfjenltitc »ide, itt en .iioittde ikke bot-viere
«Eenntot".
( Mut lttmtiot bot en tivinde icke tnrre
Zeit-amt, tim· staut det et« en Kvinoe
sum Virg. Mast-, en Kuittde, der los
Jtcde tot-n Tentam-, ioxn ittgen Mond kun
ide, ttcststlig, nt sittn den hattad not-erbitt
dcltge Mutokutt Zenittor Jngnllsz en
mündi- det grundigkre end nogen Mund
hat« fotstttaitct ut mekke den itf Treu-out
men fordnmntcde .liatisag’ske Befolkning
til form-et Selvslikndighed, til patriotisk
piotstntr nf Hjctntttets heilige Ante, ja,
en Kot-ide- hvig lioenikabelige Veltitlem
hed hat« ttetntryllet den gatttle Führede
annd og Fædtenesz Patt«ioticittte.
Man beskylder oei tnuctske for at sowe
ntc for Mes. Lease. Nuvel, vi fviemter
for de Jdeer, hatt opttæder sont Talg
ntattd for, og vi henndter hendesz over
«legne Dygtighed i Fretnslillelfen nf disse
Ideen Hvetn oed? — ntaaske hutt sont
Medletn af de For· Staterss Senat kun
de ved sitt hoje kuindelige Bierdighed bi
dmge til at rette paa de fiitppe Neigt-e
gkeber derinde.
Den fortstaaende Kottgressatnling
faar en Underbalitttse pita 836,000,000
,at vrides over,Pensiotterne har foraatfiv
get den. Man er tvungett til at bevilge
iallertnindst halvattdethnndrede tnillioner
IDollars til Pensioner i det kommende
’Aar. Denne«pmgtige Snm er i og for
sig stor nok til at drive en tennnq stor
Negjering. Der knnde endda ikke viere
Anrsag til at tnukke, hvis dette var en
ærlig Gjældz tnen en stor Pakt deraf er
lslet ikkesteld, thi det fortjetttes ikkc ved
ipatriotiske cller heltetnodige Hattdlittgek,
ittten tilegnes afFolk, der aldrig hat lag
i tet Kkndt. Regjeringen plyndres paa
idet ubartnhjektigsie og synes nde af
Stand til at fokfvare sig felv. Dei kun
ne viere szer at vide, hvor tttange Aar,
der vil gan ittdettSleegten fra hineKrigs
ditge uddem En eksentpellps sejglivet
Piase fotekonntter det os at viere.
ttjæmpett vaagtter.
Den dentoktatiske Seit i sidstc na
tiottale Valgktttttp patret ttted det unen
telsc stote Stettttttetttttal, sont fttldt sor
Gut. Wespe-U vtset tilsuldr at Lttttdets
prodttserettde ztlasser et sttst beslttttet
pctn ttt hckode fine gtttndlovshjetttledc bor
gctlige og poltttste Netttgheder.
Dette et« den væsenligste Betydtnng af
det «tnttndelige Valg den s. Novbr., og
det et« sttldt tts Haab sor den« sottt elsker
sog trot ptttt solkeligt Styke og frie Jn
.stttntionet«.
Vi sortttene ikke sor et Ojeblik, at en
dog Hatoptttten ttf de sor Clevelattb ka
stede vkitettttner ntotioetedes as ett Intelli
gent og pattiotisk Opsattclse as Landetg
Behov og Futen Der er ett stor Meengde
dumm«-, tttorttlsk dode og ttvtdende Verl
get«e, sont er den dentokrttttske Masktttes
ttbettttocttge Etettdottt, og disse otlde
ttdett Bettenkning stotte det Parti, selv
ont det-; MilliottærsBosser skttlde finde
patt at asbettytte Pitrttet sottt Redstab til
at sotoottdle de For. Stater til et rnsftsk
C tathetcedotttttte.
Det eneste detnoktatiske Stetntnekom
tingettt i ttyH asholdte Balg, sottt hat
Krao paa Hettsytt og Respekt sta Fri
hedsvettnetneg Side, ek det tttjættttttede
selostasndtgt teenkende Element, det- egett-«
lig åsgjorde Sttiden og gctv Clettelattd
Seiten. Det santtne Kotttingettt as
selottændige og intelligente Borgere ka
stede sor stre Aar stdett dercs Stenttner
for Htttt«tsott. Qttc Aar siden gav de det
tepttblikanske Pattt ct Mistillidsvrtutn
og vatgte Clevelttttd.
Dettne Partiforqttdkittg has de selts
siændige Vælgere, sont ftdder inde nted
MagtettsLigeveegt, hat ttdgjort den stem
trædende Ontstættdighed i vore tre ftdste
Pmsidetttvalg. Det whede en Utilstedv
hed i det store offenligeSinb , sottt sandt
sit Udslag i Utilstedshed ttted det Parti,
sont tras at sidbe ved Magtett. Det
holdt dett magthavende Adtttinistrotion
attsvarlig sor nationale Tilstande, sont
var utilskedssiillettde, og mettte at as
hjælpe disse ved Asskebigelsett as betPttrti,
sont tntdlertidigt stod sor Nationalstyrel
sen.
Dette ittdflydelsesrige Vælgereletttent
»vor ttteget konservatin og holbt de gatttle
JPartier i høj traditionel Ækesrygt.
tDisse Valgere mcnte sig sotvissede em,
s at ettten det demokratiske eller det repub
-
«likttntlc Pattt isilde zum-: Trutlet af des
no iiellcsz Wilh-, sont ndtisykt gjcnnentj
sitt-ttiitierne, trennt-rede sont Reform-i
porti og give Nationen en nlpindrct
Ilnlctntnzi til PthsnIkitdL Ticiie gode
Bot-ten t«·tltitti·dc ttandlxittigt ten Ide,
-.:itt·tt-.1-. nodneitdigt ni Ilitte et nyt
Iliitti til txt planltkzzge og gienncntiote en
tin Tit-e- nn-· Kinn
Lg halt-des- oprnnrtden sljnslznrfoangs
te s Illouetnlth da lldinldct tti Balget
tmnltiller et titstie thttal itii heulend-:
»Vielge» eixd i til-ten tidttxszew Balg
«tiimp.
l Tct er Hnlnulran, der vite, Hvoista
Filtnden blasen og den Vitid want-Falke
p.trtiet godt.
ttjirtnpen vaagnerI
Hauptmann
tllgesOversigt sra lldtandctJ
Vwbnlugsstplumlem Leu ty
slc Rigsdng itabttedeg nteo Partigrnpx
pernc i Den nydeligste Dishartnoni. Tet
er en forfængelig Opgave at sage at for
ndsige, hvorlcdes de eventuelt vil stille
sig ovetfor hverandrr. Centrum er re
oet i to (!5rtipper; den ene er ttforsonlig
niod Militærlooen, hvorintod den nttdent
not vil ftelge sin Statte til Keileren fors
visfe Gitnstbevlsntnger og Privilegieri
for Pavens Kitte. Regieringen gjar’
Negning paa Statte fm 100 Centrtttnci
intend. De conservative er saaledes op
t-evne ovet Militterloven, at der vil nd
fordres hele Ministerlets Myndighed tll
at tvinge dem i Trajan Den polske
Gruppe vakler ogsaa i sitt Troskab niodI
Regjeringen. De fortkjellige Nrttppers
Standpunkt over for Militcerbeoilgnin
gerne vll naturligvis i stor Grad for
nte sig efter Trontalen og Kandlerens
Frcmstilling af de ny Laan til Dtekning
af Milltærudgiftertte.
Ligetneget hvor stmngt Heerloven vil
blivefordontt iNigsdagen, staarVerlins
Battkører dog rede til at byde Laanene
tnod tre pCt. Rente. Blandt de libe
rale Faktioner verferer i disfe Dage alle
Slags Rygter ont farlige Rivnlnger in
den Forbundsraadet. Alt itnelletn heb
der det at Caprivi er Faldet nat-; Von
Loe, Konttnandanten for Sde Artiielorps,
er den sidste, sont Rygtethar gjort til
Caprivis Efterfplger i Kattselliet. Men
Caprlvi gaar vel ikke san let. Hatt sy
neö stadig at vcere ovettpatr. Hatt kun
de saagar vcere et lykkeligt Mennesle,
hvis ikke det var for denMilitærlov, der
idisse Dage lig en fort Sky hanger
over hans diplomatiske Jsse. Men Kei
feren staar paa hans Parti. Hang Haj
hed afflog jo det af Kottgen nf Sachen
givne Rand otn, attnan siulde tageHcm
syn til den ndpreegede Udvilje ntod Mi
litterlovett, de liberale i Bajern, Baden,
Wittenberg og frentfor alt de konserva
tive l Bajern, lægger for Dagen.
I- I
B
Landspptgsmmtlei begyuder at
blive lige saa bmndende i England, sont
det nogen Sinde har været i Jrland.
Fastebpnderaes Klager over daarlig
Hast, slette Priser og haj Leje er lige
faa hojlydt i det ene Land fom i det au
det. Udenlandsk Konkmransc hat« gjort
det untuligt for dem at produfere Korn
for Markedet og faa sine Udgifter ind.
De engelske Baader hat i den senkte Tid
afhksldt en Del Moder for at kaadflaaes
sont hvilke Midler der er notwendige for
at afhjcrlpe den almindeligcFortkykthcd,
Laudvæsuet fukker under. En Ting
staat klan, og det er, at Lejcn maas neb
sættcs. Man forlanger Land-Komms
sion, og lige fom i Jrland en bevægelig
Leie-Skata, der rettcr sig eftcr Hasten
og Priferne.
I
I
I
Anakkksmcu. At Anarkisucens
rade Spøgelsc endnu ikke er uddad i
Frankrig, dcwm vivner den Helvcdsmm
stine, der fandtes liggeude foran Car
tnaur-Bygningen og hvis Eksplosioni
Politistationen ryftede Europa fra Pa
ris indtil Petergborg. Ja Czarens Ani
sek her-ver sin Rast i heilig Radsel over
dette Udflag af Nihilisme, og forsikre
at Rusland paa ingen Maade kan ped
ligehotde en Allianje nied et Land, hvor
slige Skjændigheder med en faa stor Grad
af Fta khed kan udøvesk Der er altsaa
Fare for, at bis-se aaarkistiske Eksperi
tneater kau brybe Alliausen med Rus
land, en Allianse, sont ooekhovedet mau
ske flet ikke eksisteker! Med Minderne
om Kommunarbopstanden endnu frist i
Siadet, er det ikke til at undres over, at
det franske Folk stulde spie sin Skmk
vakt ved den seiiere Tids anarkististe Ub
Ibrutk Utænkeligt er det ikke, at dct kan
Jhaoe til Folge en ministeriel Krise. Thi
Negjeringens Modstandere ital not vide
at flaa Kapital af disse Anledninger og
væltc hele Anfvaret for Anarkismeng
Fremkamst over paa det styrende Parti.
» Agnter sitskes. God Fortjeneste.
Martin Ulvestad, 715—5th St. S
.Mimieapolis, Minn.
Det rcpublicattfte Niederlag
- istassis-littnlctiet·.
,,:iiotdcn« — Itl et Itn tsel nni, nt
idigte Mennisttt nti fotmtttt it: inne bin
Znnksen Stint-en set t:t Luni dtsdeltge
i?it"ztntt«t, Inei: tt ist«:t«tt"-it"t, nt der extent
sitzt it«tt-it«:,;«t nottenlsktnnd tii at instit-.
Litojxttch tite u n d.n tax-Osti- Jintidtdtit,
sslnlcsc Zug-tret it ne lietttsntt sot Kon
iucttttpttssi1, vix Tut et tunc« Mentntt t tttt
n: listig-Ist «ttt, nt itittt tttsttnndkts sont
sxt theilt-,- Liststttctlnkttstx Hun? de Jn
idtc Hut-Hi tsnztntit, snn kennt-ist« m p en
itngcn Wind-, til te nlle hat gjott sit
bedttc tornt biet-c Liconopoltetoznne holt.
Te oak ttltiot nteget intcteszsetede i detsJ
Bibelwldtslte til ikke at gjote dem-, og
zdersot lsttrcte de nn tnge sitt Mediein sont
Mast-d og itte optttede sont Stolentttter,
jdet hin- sttnet PtygL
s Tet tsepnltlitanske Neoerlag t"tt)ldeg
singen entelte Petsonetx Tct totn sont
iett Nodoendighed og sont en Folge ttf det
itepxtblitttnste Parttcs hele ZJiettting og
iPlntsorttt· Folket oilde have en sonnt
idring, og Foiteoiljen et« nitnodstanelig.
iDersor behtwer de Herrer repnblitanske
Vedete ikke at stjælde hinattdett nd og be
stylde yittattden sot Misgt·cb. De bar
hellt-r i al Enighed og Endmgtighed
stette sig ned og betrngte den Nnin, sottt
de alle tilscttnttten hat bidraget til at
stentbtittge.
,,’21ntet«ita« — Nepnbltkanernes tttetti
ge Soldater et den Oag tdag blandtLatnj
dets bedste Bot«gct«e. Be har bitte ats
blive toit de umkrdige Ledet·e, sont speku
lerede i deres Pitt«titt·oskab, og oælge sig
andre Getternlet«, sottt har Foltets Vel
for Lie, og Repttblikanertte stal not sitt
de sine Storntagtgdage igjen. Men li
gesont det ikke er det gatnle dentotratiske
Parti, tnett et sorynget dentokratisk Par
ti, sont har sejret i 1892, saaledes vil
det blive et ttyt repnblikansk Parti, tned
nye Prittsiper og nye Ledere, sont atter
ettgattg i Fremtidett taster Detnokraterne
as Sude-ten Dei gantle repttblikanske
Parti har havt en lang og lysendeSagaz
tncn Tttstnorket er kotntnet; det hat sittl
let sitt Rolle tilende.
»Nordlyset« —Frtt1856 og til net hat«
det repnblitanske Parti været ved Rom,
ogsaa ttdett nogett otksentlig Asbkydelse.
Mr. Clevelands Valg i 1884 var oist
egentlig ett Tilsteldighed. Det bekoede
pan et Ooergreb cller Fejlgreb as det re
pnblikcntste Parti. Chauncey Depewj
der oprindelig var Demokrat, gik over
til Nepttblikanerne sordi, sont hatt tned
sitt chortttante Frimodighed ndtrykte iig,
»det dentokratiske Parti jo oldtig kttnde
skasse hattt valgt til ttogetsotnhelst. « Det
te er ntt ganske sandt: det detnokratiste
Parti knnde aldtsig have staffet Mr. De
petv valgt til nogetsotnhelst. Men det
repttblikanste Parti har dog heller ikke
vist sig alnnegtig i saadantte Ting. Mr.
Blaine hat det ikke tttnnet saa valgt til
Prcesidettt, skjpnt det hat anstrengt sig
tneget. Kyttdige Falk siger, at hois Par
tiet i 1884 haode opstillet en andenKatt
didat, mindre berotnt, af ett jcevnere
Glaubs, vilde Grooer Cleveland neeppe
viere blevet oalgt. J Lobet of disse 36
Aar slog itttidlettid det tepublikanske
Parti ind paa en Retttittg, sont det ante
rikanske Folk tidligere eller senete tnaatte
totnnte til at protestere intod. For Re
pttblikeno Storhed sørgedes der godt not
— lidt for godt engang itttelletn; vor
Pensions-Aste begyndte at bline sor stor
baade for vott Hjette og for vor Pttttg.
MenRepnblikens Frihed, det vil ftge:
Friheden i niepubliken sont iFare. Par
tiets Looe var utetscerdige og Midlerne,
hoormed de satteg igjettttettt, blev forta
stelige. De ædlete Elententer begyttdte
at udskille sig og falde fra. Mistcenk
keiige Navne viste sig i de sorreste Rat
ker. llanede Spørgsntnul brod plndse
lig los sont aabtte Saat i Stitttsttttdg- -
Ordenen, thi hvorledes stutde et Arbei
der-Spt1tgstnaal opstaa i et Land, hooc
der ligger uhyre Strætninger as udtntens
ket Land ndyrtet heit, nctarikke dett net-I
tuklige Udvikling var bleoet forkluddretj
ved en Taris-Lov?
Hettover al dentte Uro git Prceftdent
Cleoelattds Sende-Skrivelse tilKottgres
ien i 1887 sont et tettsettde Tordettvejr,
og naar hatt nu ester sire Aars Forli-b
igjett er blevet valgt til Prcesidettt, er det
visselig ikte nogen Tilsceldighed, thi i de
ftke Aar har det amerikanste Folk gjett
netnssgt det hele kepublikanske Bestyttel
fes-System sra everst til nederst, og Ne
sulttttet et ganske sitttpelt og ttogterttt:
»Vi vil ikte have det.« Paa et stort
Massentede i Cooper Union, New York,
ftdste Lordag ssk Valget, fagdeEx-Speq
ker Reed: ,,Jeg tror ikke paa Prosetertte
eller Uttioersitets-Professorettte eller de
sremragende Medletnmer as Kottgressett
eller Senatorertte—ttejl jeg trok itte en
gang paa bet »uashattgige« Bind, ttteu
jeg trok paa Folket, paa dets suttde For
nuft.« J Betragtning as Carlyles usu
stammede men meget betjendte Ytring:
,,sotty-fix millibns osEttglishtnen, most
i
l
t
·
l
l
(
;ly foolg,« iknlde vi have intetrukket at
;ndtrykte osz lidt aikdiisledea, men ellers
l
er vi ganfke enige nie-I ern bekannte te
pttblikanike Leder: inlet Individ, ingen
Stand, ingenöiiaciie konnner det an paa,
nien tun paa Kollet 1 letizs samlede Oel
Jst-IN Tit anieuinnlke Falk-Z Lilfgjokelsc
-koie«lianet« nn ian ntnkxndigt, sont den
knn nie-net tjelssent hin lau-haker lar, og
vi ian inrnsa den No, der nn tnaa raste
ialket over Mr. sileeriixs Sind.
Tit den
varisimmerikanfkc www-te
L er ei i de sidste 25 Aar foregaaet en
.nmsgtiglldviklingderhjennne i vort gatnle
Fadeeland baade paa det aandelige vg
paa det materielle Liucs Osnraade. Sam
tidig nied, at Oplysningen hat bredt sig
i nidece og videre .tit«edse, er der sket
Fretnskridt paa Inmittin i de formel
lige Produktionggreiie. Industrien er
blomstret op, Handels- og Satnfærdfels
nndlee er bleone ndoiklede og forbedrede
i høj Grad, og navnlig er Fremstridtct
nort paa Landbrugets Onn«aade. Sam
tidig med, at Interessen for aandelige
Spargsnmal er volset, har man med
Energi taget fat paa at ndvikle Kilderne
til Folkets Velvtere, og det ined Held, og
man arbejder stcerkt paa at forbedre de
soeiale Forhold.
Sial man nckvne en enkelt Ting, sont
iscerlig Grad har havt Betydning for
denne Udvikling derhjennne, niaa tnan
fprst og fkennneft naone FolcehojskolemT
Den hat meet en meeztig Drivfjeder til
Fremskridt baade paa Haandens og Amt-;
den-'s Ontraade. Den har nn i en Aar-i
tcekke sagt at fprede ,,Lycz over Landet«,i
har havet Oplysningens Falkel hpjt.
Dens- Arbejde hat heller ikke været for
gjceves, det spores i de videste Krebse.
Hajstolen er ogsaa anerkjendt, stattet.og
elsket af vort Falk derhjetnme. Ung
domtnen hak fotstaaet dens Virkiomhed,
forstaaetOplysningens Betydning. Ska
rer af unge Mamd sg Kvinder spger U -
dannelse paa Højstolerne. J 1889
fandtes ikke mindre end 42 Hemde-U
der i Skoleaaret Sontmeren 1889 og
Vinteren 1889—90 besagtes af omtr.
2700 Elever. En enkelt Hajfkolc var
besagt af tat ved :300 Etwa-.
Mange er de, sont med indetlig Glie
de inindes bete-Z Højstolebespg. Dei var
nie, livsfriske, aandsbaarne Ord, som
de haree paa Skolcn, det lige sont klin
ger igjen i deres Jndre atter og atterz
og Ungdomsminder fra Hajstoletiden to
ner dem i Mode sont en fjærn, fia Mu
sik, og ligeiotn kalder paa alt, hvad der
er godt i Mennesket, paa de cedlesie Fo
lelfer og de bedste Taufe-v
Menge af de Miend og Kvinder, sont
nn gaae foran og er de ledende i for
skjellige Retninger derhjennne, hat som
unge tilbragt kortere eller lcengere Tid
paa en Hajikole, ja er netop ved den
Oplysning og Uddannelse, de der hat«
faaet, blevne i Stand til at virke thieri
de og ledende til Lykke og Glcede i deres
Krebs-.
Hajskolen lægger ikkc direkte an paa
at uddanne til nogen bestccnt Links-rin
ning, nien den foger at bibkinge Ung
donnnen en saadan Oplysning og Ud-»
dannelse, sont allc i Grunden man væres
i Besiddelse af for mcd Dygtighed at3
kunne laie Livcts mange forskjellige Op
gover.
Hpjskolernes Jndfiydelfe dckhjemme eri
vidtmkkende, selo paa det praktiske Livs
Omraade har den-J Virtsomhed hast denl
aller største Betydning.
Den dansie Ungdom er under Hofsta
lens Paavirkning bleer en hel andeu.
Der, hvor man for sacnledes om Bren
devinsflasken og Kassepunschen med en
Underholdning, der tidt var odelæggende
lbaade for Legeme og Sieh der modes
H man nu for at oge og ndvikle sine Rand-I
og Legeinstrwfter. Ilngdotnsforeninger,
’Skytte- og Gynmastilforcninger findes i
alle Egne of Banden
Der er Liv og Fristhed i den danske
llngdoms Frennnarsch, Baarsang lyder
fra den-J Labet.
Sonc bekjendt hat den danske Falke
hpjskole ogfaa begyndt en Vitksonihed
hcrovre i Amerika. Den er yngre her
end i det gancle Land, og hat der-for ikke
saa siore Resultaier at vise hen til. Men
jeg synes nöt, at enhver, der har For
staaelse af Folkehøjskolcns Arbejde, bot
giøre lidt for at heulede den Mast-ame
likanske Ungdoms Opincekksotnhed paa»
den og navnlig i denne Tib, daHspjskolenl
nu fnart begynder ei nyi Visiterkursns
for Karls-. J Vintertiden er dcl jo for.
manges pedkonnnendc smaat med For-tie
nesten og ikkc saa faa gaar helt udcn
Arbejdr. Jeg vil da sparge de ungc Kar
le: Vilde det ikke vrere fornnftigt at til
bringe de site Winter-mancher pun rn.
HøjskolU Opholdet og llndervigningl
der er ligesaa billigt, i niange Til
fælde billigere end felve Opholdet i By
erne.
Hsjskolens Maul er at ndvikle en fjæs
lesund og legenigtrnftiq SW
sprste spgeg noaet ved ne Wns
Ponnnen cn gov, stikidcplyåttxkel
Iidpte ved Gyntnnsuk. Hm »F
ston Maul nf Enngi vgllohcso
Ldiljekmft og Ezcrlgftyrfc i91—.«:«
Liugknnipeik Telforb «
skei fin Ungdonigtid gjs
mu, for nt ndoitir szz Da M W ,
ter. Hpjikolen e1"etsted»«:;»m.»
ligcsom tun san skjmpkk Fuss-J
Man scger at lnlningc sk« «
hed one1«»!«i11rt i detg foxnjsumszp
men. tnith og freunnkst Vu« Mem;
vet I Mein og Sntnficnd, pg W
forunderlige Tonkr- og zukij
roter sig i hvert Menneskebti)skoq«
nefkehjetne. Dettc sterncnnmzh
gjore Elevcrne bekjendt med he
Tanker og tncegtige Ihrer, tncokk
Fslelsesstrmnme, socn hat bewgek
neskeslasgten gjennem Tichm
siotiste Foredrag ladet nnm
len Fortideng bandskraftige HHH
set passe-re Revy for de ungeg ijk
Af fertlig Interesse for unge
sker tnna ogfna Naturfagene M
den nyere Tib hat Kjendskabet m
ten og deng Knefter gjon m
Fremfkridt, og Menneskene hat fpk
at tnge Natur«-us Kmfter iBUx
mange Monden
Dettc danner egentlig Grundlag
Nutidens fresnskredne Civilifakiqn·
Naturens Von er interessant at
qg paa Hojskolen soger man at
dens Blade for de unge.
ALkefkygt opfylder vor Sjælog
Ærbødighed gjemtemsttømmervo
dke ved nt I·kuealt«det herlige ogstv
ede, Naturen hat at fremvife
N hom Me
re le- III
Oh »
Psa «
tydning for et Menneske at kjen
til disse Ting.
Den danskmmerikanske FOU-v
har i det hele taget sat sig dian
gaue at give den danske llngdom«
Lejlighed til at uddanne sigtil
dygtige Borgcrc af dette Land, «
leve1«. Derfor lkrgger den færliz
paa saadanne Fug fom Enge-ists
spring, Amerikas Histori ogA
Geograsi. J Regning og Wegs-«
ves Undctvisningon pas der
Sprog.«)
Vi Dunste man dygtiggjorecs
optage en Kappeftrid med de and
kefærd, sont lcver i dctteLand
Folk derhjemme staat ikke tild
Folkene i de gamle Lande, gaar
formt i visse Stykker. Lad oHT
som lever her blaudt de fremmeve
vckre med de forreste iKampen fcr
der et ædelt og godt, for Futen
de andre Ltvsgoder, som Menth
ger Iil og fætter Pris paa.
Tit Slutuing maa jeggjorce
sont oufker nckrmere Rede paaHst
Maul og Midle1·, opmærkspmp
lille Bog-, sont er udsendt fu«-l
Hpjfkole, sont frit tilscndeg cnbv
herom henvendcr sig til nmmte
Forftauder.
Ashland Hojskole, Gram Er.
Mixu
Den 11te November-, ists-A
T h o m as J.Tl)01::s«
«
H Im mua her bonum-ke, at M
for Ilfhland Oøjstolco out-k
Jszg tpr iffcindcstc1asor, und
heim-. i hvad jcg ouemor M
ogsaa pas-irr naa du trennt-It
sbøjitolcr hcrovun »cha11:.!gct
dct pag-M i dctvasje1iligs"1s..
Hvorvan folcr han«-II
ler blaa, et dybt, mmkk miss
euigtvarctide Tunqsiud, o(
til at fole den summc Lscl -«
Flower er Mit-Ich
Hvordatx toter han --
lcr en Hoocdpiuk, Im m U«
spvnig, nun s011111:k-1j«—i-1 s.«1!«c!’——«— «
onst Flowcr er Midni
Hvordan soc-schau -
ler en hulth hom« cili -
Maveuz efter ct M mind, Eis-«
smagcndc Ewisci uf m l)«1«k’« «
drum-: — August zuswa
let.
chtdan splck IMU
let en statt sx Zutun MIN
Kraft; han fslu Its-W Ess»
l)anblos3, m; 1«1-..;s-.» U «
stilcn —AUgustFloIUk«
let.
vards..ziourlkc1it -
let ssm tmfxldt csxu
Nclmltid ist l)«11!.::«s:.«:«.
Auflust Flowcr er
G G. Greci-, Mr
vadbury, New Jst-fru