.- —
Äf Adclcn.
eträntinaliortteltiug
its
Friede-eint Fries-criti-.
tsmtnt stn InsH
t,sztttttsttt.)
Je nie-te itstttss ntelsstts sit-d etttt intnt eitete itettt, blev
Tiden httttt ittt inttn. Oele Tinte-n liieu l).:tt entt sit Litetekte
og gik ktttt ttttt Aue-ten tust t lsijtettetistitelseL Bittnttk tittte
hllll slg diesem del niem- t««i tt Vom, txtett Kett F«iltlitllt’, scnl
Gierstctne nett St tntltottit teilt-, nntnstltoidt httttt don,
da den sot en tott Ttd toten-it nlle nttdte Iantet ftn hntn
Den Mund, det fette Qtdet oed Stntttdotdeh ttxtr en
libett tritteltn Heut-, lttint listige-, sorslttgne Lsne tydeiig ni- i
sie, ttt httn etets Epog nnd tse eititttdige istjcksten Tetttte i
lille Mund, det· tntt ottetotdetttlig listig on hele Tiden sltnte- T
de ptttt sitt Pttntk tnnt niettkt instit-Es nt tttnne finde et hist i
Standpunkt tun Linnsz lt ritt-tote Vom-O, nnt leettterditektor i
Binlletn esti- ttt Qittnge tntt litten spilletse t Bin-n nnd sit lille ;
Selskttb tttt et· titttizte kllttenst itzstslttnrkssisxs indittttdt sig ;
Statnbotitet i
Hatte-i »Li- sittt, fottt tntt ittldt ni dnite :iinttter, lntr visi- «
ttok Prieg tit· ttt listn alten-de littvde opletset ttieget i sit Mo,
ög at ölsnsitssen name kostet nun dnntth ttttttt·ittg; tnett de j
Oplevelsetp itttn li.:n inttttltc tot de tot-bunten Silvester ved »
Statttltotdet, tntt stttt tnltige itzt ofte sttn ottet·0t·betttlig«.s, itt
et Mennetke ntnttltn tntttte ltntte gattet dein igsettttettt. Hatt
sattdt i Beine-int- ttiegtt tptntttlsvtnnte ttg tieende Tillittt·ete,
og hoitz Antititeteteth Det· not-te til Zitttttgitrstertte, en enteit
Gang nein-de nt ntkte en bestoben Ttiittl, satt forswd httn
streitet ttt ttsdde den tti Besen tted ttitstsntbet Wtottlted
Alicthetst titlte htttt eint sitt glinttende Fortid og ottt
det ovetotdetttlnte Held, lntn lntttee hnot tnett sit Selstttb.
»Jeg httode tidligrt·e,« sortnlte httn en Asten, »de- dyg
tigsie Kt·cestct-, sont det· ttttethottedet gttues; thi jeg betaltc
dein satt godt, sont ittgen ttden seg tnnde giltst-; selo ntine
Statister vttt stntdnntte .it·nnstnete, sont der tttt Inn gioesJ stta ,
as. Jeg spillede i Wien og Best, og hort« Ilstett tritt init
Theater oversyldt; seit sotlntjelte Billetptsisertte, tnen deroed
blev dct endntt sttldct·c.«
,,·Ottot«iede«s tntr dette ntnligt, nant Dein Theater alle
rede for one ouctsyldtLZ « indvendte Apotheke-ten
Theaterdireltpten t.tstede et ttltiotligt Bitt p.ttt ten i
spørgettde. i
»Den rni- tttttligt,«« stnttede ltan derpttn bestetttt.
,,J ett satt stok Bis sont Wien et ovetltouedet tneget inn- »
ligt, sont De oldtsig tiil knttne begribc het. Hat De nogett
Sittdc veetct i Wietth «
»Nei, stttt lttttgt et· jeg ikke its-mitten ptttt tnitte 9cejtet«,«
svttrechlpotheketen temtnciig nedslttttet; tlti ltntt listvtie miet
hövebet ikke reift nteget.
»Nn,« vedblett thllett ttted ttigtig Mitte. ,,5tejfet«en
as Ostrig hat« oste itttktet tttitt Quinte« og Sitltnnen senkte
en as sine Ministte stsr ttt ittdbnde ntig tned tttit Selskttb til
Kottsttttttittopel.«
,,"inlxtte Te itle JttdlineetscteU spingte en tti Gier
sterne.
,,Ntttnrligvis3; jen indsan, nt sen i .i?t«-ttstttntinopel ttilde
gjpke ett glitntende Fort«etttitnt, og jext lntr ogsatt giort det.
Jeg blev der ttnsten et ltrit Nat-, og Sttltttnen vilde slet ilke
lade ntig rejie igien Jeg tseiste ettdelig, dtt tttiete Folk skeje
de nd i Konstantin-seen og Sttltatten Htttv cis nile stststelige
Form-innen on tnin ovetdyngede lnttt tteesten ntcd Dinttttttttek
og Gttltn Mitte Tinntnnter og alle its-irre Gnldsttger blev
to Atti- settete stictttitse sitt ntig, dn ieg i lingtttn blev over
fnldt ei en Rette-ebendie; sen bitt ktin reitet denne SJZtnsntttnl
tned DiamantA sont jeg tilitelditivis btr — den et« det cnefte,
jeg hat- tiletsetes· on jen bietet den til Mittbc otn bitt sksottne
Tid·«
Hatt trenn- :-t-.tt en Nttttl, stttn ltcttt listi« Vaa Brt)t"tet, ozt i
hvilken du« slitttrede en stot« Stett, tnen Nttolen var ntegte on
Stettin rat matt-: tiesttttgtet betratttede Gierstettte begge
Dele used ern ftotste Benndting.
»Sie-nett et« tsel tttettet kostbar,« sttqde en ai Gjtesteette
Tltetttetdirektøken sttntcs iotst ikke ttt finde det Untagen
værd at stntre pttn dette SporgsnntaL
»Hm den er kostbat«,« spatede hatt i ett rittgettgtettde
Tone. »He-is jeg vilde steige den, satt knnde jeg kiobe den
halve By sor den, og jeg vilde alligevel beitolde satt tneget
iilovers. at jeg kttttde leve derafz jeg steiget ten itttidlertid
ikke.«
Disse Otd forekottt dog Bokgertte noget vel starke.
Det krattkede deres Stoltlted, Stenett stulde viere tnerc vcekd
ettd Halvdelett as deres Bit. De tvivlede og bestred det.
Apothekeken vovede ettdog at fretnkottttne nted den bestedtte
Paastand, ttt det var en Usandhed.
Theaterdirekiøken lod Gjasterne tale nden at asbeyde
dem.
»Bei- De da, hvok meget ett Diamänt afdenne Ster
relse og as denne Klsrhed er vard7« spnrgte hatt satt.
jSesterne satt stimtlige paa Apothekerett, hvem de ansaa
for den klogeste — hatt taug.
»Mine Herrn-, De bestkidet en Sag, sont De slet ikke
forstattr Dem paa,« vedblev Walten »Jeg sorsitrer Dem,
at jeg ikke vilde give denne Stett sra mig, ötn De tilbpd mig
yele Byen. De vil sauste heller ikke tko det; tnett en regte
Kunstner tragter ikke ester Guid og Rigdotn; sot hatn gaår
Betsmmelsen over alt, og denne Stett erindrer ntig daglig,
ja hver Time om det overordetttlige Held, jeg havde i Kon
stantin-pel. Den Gang spillede jeg ettdnu med selo, og
endmt er aldrig nogen Kunstner bleven aret og bauten paa
Hændertm sont jeg blev det den Gang. Jeg hat-de til hver
Lid Adgiing til Sultanett og kunde omgacts nted hem, som
tlt:s·..
Malt .-: «..-- txted en Lsttt· Holz seit den Netzt-g til-. » Kiste
vo» · it- t.-:tt Iz-« oktt bleoen i .llt-ttslontttsopel, lint rmr jeg
til-th- i.n tun imst- nltstt etler Zullanen i hele del tisititle
Ritte!«
limt note Lin tndltandte dck en fort Pause. Bor
g t::.- .inet-e, ist Lipntetditeltoten ikle itltid slttrtlgl ltvidl slg
til Festtls thu, na-: lmn forlnlle, og dog Inttde de ille
den-te »Im-· leotlzsleten vorn-de ettdelig at gsore et Etwng
illc nun-files et- ltisttsn ligesrttt gebt-« sptttgte h.1n, idet hatt
solt etitlat lotn nntligt snmndreoe sitt Menittg, at hatt stinkt
del singt-l stel.
Lheoterdirellouno Lienbryn tritt sig sammelt; denne
Jndvending syntto tlle al viere hattt belejlig, tttett hatt besad
den soetrinlige lfgentlnb, at hatt ille lod sig bringe i Foru
genhed its nogett Tinkt. Hatt vilde spare grovl, nten beslttt
tede nogel unbet
»Hoot·ledes det er goaet til, oil De ilke satte, selv ont
jeg vtlde iotklitre del for Denn-« svorede hatt rolig; »nten
jeg oil soge itl iotllate del ved el Elsetnch Taktik Dein del
Tilsaslde, at Tetcg Apothek florerede satt overordentlig, itl
De tntntlle holde tyoe Medhjtelpere, og satt indttttadte platt
selig den Vendittg, at Te ille tnere lnnde fast en eneste dt)g
lig Medhjcelper, og ttt desttden ittgen bleo syg niere. Bilde
De san Iotnndtc Tetn over, at Here-J Apothel gil litt-age
Se, mutet-»te- et det ogsaa gnael tnig. Det- give-L- ille tnere ·«
neigen tnglth Skttespiller, og Publikum har tabt Interessen
for Ilsenttet -— del et· sotbi nted Kunslett. Jeg spiller knn
lo Gange otn llgen her, og alligevel er Httset tontl hoer
Gang. ohvetn gitar i Thentrel her? Jngen — De selv
alletntindsr Jeg gjor alle de Anslrcengelch sont lttn en
dnglig Ttxektor tun gjore — hvad hjtelper del? Katt jeg i
sknsse streitet-, nimr det· ingctt give-S? Foe fsorlett Tage
sioen hin- ten etigttgetet den ttye Sittespillerittde, Gabriele
Volltttnnn, leg tnetet pkot«httitln!ittget· til hettdez httn er sinnt
og lntr en lxoj og tluttk Figur; nten stnteiz tnon otn lsendeP »
Httn er attttsttndt to Gange-, og begge Gange httr httn vnkt «
Nitgljag.«
» Httn et« en Begyndetinde og sorslaar slet ikle al spille
endnn,« betnetstkedc Apotheke-rein
»Halt vil nldrig leere det,« sagde thllett. »Hvor nie
gen Untage ltar jeg ikle gjott tttig at hjeelpe hettde tned at
indslttdetse Rolletne; httn er dannel og tnattgler ikle Kund
stoben tnen bat- ille del ringeste Talent for Scettett. J Mor
gen Alten slal httn optici-de for tredje Gang; hvis httn da
ille falder i Publikum-J Stuttg, settder jeg hettde slrals bort.
Jeg hat tilletede sttgt det til hende; lhi jeg rttineter tnig selv
ved sttndanne Forsog. Mett saaledes er del tttegel oste getael
tttiz-.«
,,L’g ljvttd blivet det- saa etf en saadan ulyklelig Pet
son’.-« ststttgle Apothekerett.
Der lotntnet ikle tttig ved « svorede J3.ttllett »Dum
sot g.t.tr lntn til Scenen, ttaar httn ikle hat- ttogel Talent?
Er lonskc Seenen et Jnsliltil, hoor ndnelige Persotter silres
Levebtod2 Eller kan jeg pottlage tnig dettne ForpliglelseI
Jeg hat« alletede brttgl Kttnsten nteget store Ost-e; hois jeg
itle huvde gjorl det, san behooede jeg itle ot stdde her, tnen
knnde let-e soin en rig Mond hoor jeg vilde. Jeg hctr optis
tel hnttdredetttsinder as Thaler for Kitnslett, og alligeoel har
jeg ille reeret i Stand til til opretholde den; tttett jeg soler
itke Medlidenlted ttted den enlelle Person — den tnaa gaa til
Gtunde, sont ille besidder noget Talenl!«
Plan-n lutnde i Tattshrd horl peto detttte llttderholdttittg.
szn liendte til den Rlettdighed, sottt sor del nteste hersker ved
de snnm Seenetz og ttoilknttrlig solle han Medlidetthed nted
den nnge Bitte-, sont dcn folgende Aslen slttlde oplræde for
tredse Gottg. og lsois hele Lios Skjcebne kansle blev asgjort
part den ene Asten.
Kunde lsan tro, at Direktoren, hvis Titel havde et saa
taal lldltt)k, var dyglig lil ot scelde en Dottt otn den ttttge
l Piges TiteligbedP Var del ntttligl, at den ttlykkelige luttde
l
!
t
i
spille ttden ftor L(5·ttgslelse, naar httn nidste, at hettdesSlsteb
ne ashnng nf del storre eller tnittdrc Bisctld, sont httn hefte
de«:-' Hatt lttttde ille tro, ol Beboernc af denttc lille By
hnvde Tygliglsed til at fielde nogett Dottt; tnaasle besad den
ttttge Pige slorl Talent og tnishetgede alligevel Publikum,
lot-di tnan ikle fotilod hende riglig.
Disfe Tanler for igjennetn hatts Hoved, og hatt beslnl
tede at lesoge Theatrct den folgende Aslen, neigtet hatt ille
holdt synderligt af de sntaa Steuer, da han as Ersaring old
ste, at del nieste der sretttjlilledesttnalttrligl, at de er en Van
helligelse as Kunstett.
Den folgende Aflen havde hatt neesten opgivet sin Be
slnlning igjen, da Veirel vor Ublidt. Vinden dreo Negn og
Stte tnod Vindtteene og syntes at paaminde enhver otn at
sorblive i del vortne Værelse. Do lraadle Vierten ind til
hotn og forlalte, al en Skttespillerinde opbod all for at for
hitidre, at den ttttge Pige bleo engageret, sordi httn sryglede
for ol saa en sarlig Konkttrrent i hende. Hatt havde nddelt
Billeltcr, sor at den ttlyllelige ttnge Dante, der desttden var
ntegel cengslelig, strals ved sitt Opltæden slnlde blive ntodta
» gen tned Tegn paa Mishctg. Hatt havde soiiet delle at vide
gjennent en Skltespiller, der besogle hatn. »Der gioes jo
ittlel Sleds stia tttange Jntriger og saa ttteget Had sotn
iblottdl Sluespillertte,« sojede hatt til. ,,Sluespillerittden
slal allerede ved lignende Jntriger have sjeernet flete tinge
Pigee, sorttemmelig traar de var smttkke; httn behersler des
udett Direktoren og vil alette spille de ungdotntnelige Roller,
uagtet at hun hverlen er smttk eller ungl«
Plalett indhyllede sig i sitt Kappe og sorlod Hufet.
Vierteil hovde gioel ham Plakolenz poa denttc stod der »Ka
bale og Kjærlighed«. Louises Rolle var ovekslregel, og ne
ben under stod strevet med todt ,,Louise —- stken Gabriele
Bolltttann sont Gjeest«.
Ett smertelig Folelse gjettnetntrtengle hont, da hatt be
traadt Solen, hvor den Seene var opslaaet, paa hvilken
Schillers Sokgespil slulde opsores. Hoor etl Ting var
trangt og usseltl Publikum tolle ille semti Personen Var
del muligt, at et Talent kunde vise sig og udsolde s« g i delle H
Nunt og disse Tilhøreee? Metalle ille Omgivelsekne lige ned s
til de osende Lamper viele nedtryklende og lammende?
»Mu- tswth »li. littt del gnaet :tl, ct Stieg Eclskab Z
Hatt l)tiode.t:ctalt ssst sinnt- -Plttts:«, nun oilde bog tlke
ga.1 teilt-n pzt blev statt-Inte- iB.ttt»-ztt-tti:rsttt. sonnt hant sad
flcte sitz-txt itti itlcstsn til unt-n Ant.
Hielt htsgitt, ist«-sann tutn tttrdtst i:s.-tn,« hotte hatt den
ene sige.
»Nei, seit tisl tatst ie Zittltttg tit Flntntntt ttibet sig
hendc nd,' kennttttske en andeu.
»Ist ital litsgse, sitttinatt linn mit-i sitt,« tndoendte en
en ttcdst-. »Hu« ital sitt ilkc ipille — en ttnken ital optm
i Stett-i for lenkt-J
Ttettttene lilet endeltzk tnigt ein .t: tnodtagc hende nted
Hygien, saasnatt hun ttaatte stent
Bienenei Meddelelse tnedsattc altstu Sandbad; thi det
var ingen Tvivl ant, at Dtengenes er sigtedc til den nnge
Pige.
Platten blev tnegct forbitret og ttentte at lade Drengene
taste nd — nten hatt havde ingett Ret det«til, og Drengene
haode itkc ncevnt noget Nat-n. Hatt oilde kastvellte vg
here, otn de ndsatte sitt Beslntning, saa var der Tid not til
at hindre dem·
Motten lad, det usleFothæng blev trukket ap, Forestil
lingen begyndte.
Allerede eftet saa Minntets Forlsb vendte Platen sit
Blit bot-i sra Scetten, hatt tunde itte se paa disse Fordkejel
set og Ooerdtivelser. Millet optraadte sitats sotn ett ta
settde, sottt otn hatt hat-de tilHensigtat ontbringe sitt Huftttt.
—- Han harte ilte tnete, hvad der blev sagt paa Scenen, hatt
saa itke en Gang, at Wurm traadte stem, hans Tanke var
ilet hen bag de itsle Itttlisser. Med hoilken Angst maatte
itte den nnge Sluespilletinde statt der og vente paa det Ost
blik, da hun tnnatte ttcede stem. Hvor tttaatte itte hettdes
Hierte banke heftig! Anede hun, hvilkett skstsendig Jtttrigc,
der blev dteaet ntod hende? Hvis htttt virkelig blev tttodta
get ined Hyssett, var hnn da stark nat til at udholde det?
Kunde itke endog en attet Sknespiller tabe sitt Fatning det
ved««- Og tnaaste helc hendes Livs Lykte ashnng as dett
Modtagelse, httn sit. Hatt oilde have givet tneget til, hvis
han hat-de knnnet give hende et Vittk, en Advarsei.
Uviltaatlig tritadte hatt nierntete heu til Drengcne
tned de saste Beslutning at sothindre disse sra at hhsse.
Hang Tantcr dvtelede ettdtnt hos den ttbekjettdte bag
Kulisserne, da bleo hatt sktcetnntet op ved en lydelig Hyssen.
Hatt tettede sit Blitte paa Scenen og sor overrasket og sor
scetdet tilbage. Var det Iun ettSkttsselse, sottt hildede hatn.
Lonise, der langsotnt traadte sretn nted Bogen iHaanden,
var Elsa Stein — hettde, sont hatt saa leettge havde sagt
ester.
Hatt tog itte sesl, hatt havde kunttet steige hast. Tren
gene hyssede stærkere og ftærteke; nogle Stennner bod dein
at vcere ralige, ttten de hørte ikte paa dem.
Platen ttttettede itte dette, hans Oje hvilede paa Elsa,
paa hendes slattke Stiltelse, hettdes blege Kinder og hcndes
trttgstelige tutttntersulde Trakt. Hatt saa, hvorledes hutt
sorsttækket soc samtnen, da de hysiede, hvorledeg hun derpaa
tog sig sammt-n, lastede sit Hoved og rettede de dunkle Ljne
paa dem, der vovede at modtage hende paa dettne Mande.
chdes ktættkede Stolthed shnteå at rejse sig og holde hendc
optesst.
Hun gik hen til Miller og strattc sitt Haand nd intod
hatnz hendes Lieber bevægedc sig, tnen der kotn ikte et Ord
over dein. Matt harte tydelig Susflptens Stetntne. Mil
ler talte til hende — hun taug og stod der ubevcegelig. Sus
flarett gjorde alt, hvad hatt kunde, sor at ndtale Ordene hast
og tydeltg, da hun synted at have glentt alt, hvad hutt stulde
sige -- hun harte intet. Det var et pinligt OjebliL Dien
gette bcgyndte paatty at hysse. Elsa sttappede ester Vejret
og aaklede, derpaa skjnlte hun sit Ansigt nted begge Hiender
og ilede bag Kulissertte.
Drengene stydede sig, de haode opnaaet, hvad de attskedr.
Tiltkuernes Vrede vendte sig tnod dem, tnen hvad btpd de sig
otn det.
Platen var alt for sakvitret til, at hatt stulde strasse
Drengene, nagtet hatt let kttnde ttaa dent nted Haattdenz
saasnatt hatt haode gjenkjendt Elsa, tabte ogsaa han sitt Fut
nittg, og da hun ilede bag ttuligsekne, styttede hatt nd asSa
lett. Hatt tttaatte tale tned hende, berolige hende, sige hende,
at det« bleo dtevct en stjtendithttrige tnod hende, han ntaatte
beslytte hcnde og var bestentt paa at gjpte det tned al sitt
Kraft.
Da hatt tont nd i Fokstuen, spurgte hatt ester Direkto
ten; han tnaattc tale tncd hant sat« ved hans Hscelp at tonttne
til Elsa. Jnde i Salen lartnede Publikum, fordi Forestil
lingett var asbt·udt; hatt harte Direktoreus haje, trucnde
Stetnnte, tnen vidste ilke, i hvilket Vatelse dennebefandt sig.
Forstuen var tun spatsotnt oplyst; hatt sptttgte flete,
der ilede hatn sorbi, hvor Direktoren var at finde, tnen sit
intet Svar under al den sotvirting. Alletede stod hatt i
Begkeb ttted at gaa igjettnetn den ncetttteste Dor, da hatt sit
se en has Koittdestikkelse, hois Hovcd var ittdhyllet i et Kis
de, stnutte ud igjettttettt Forstuen og stynde sig bort sra Hu
set. Den Tanke opstod straks has hant, at det var Elsa, og
uden ait betættke sig sulgte hatt hende. Hatt saa, at httn
bojede ittd i en mark Gabe, sotn satte til Udkanteu as Byeu.
Hvar vilde hun heit? Vittten dtev Sne og Regtt i hans
Attsigt, tnen hatt sulgte dog ester hende saa hurtig, hatt tun
de. Var det itle Latinen as et Mollehjttl, hatt harte, eller
stussede hans Øre hatn7 Hatt erindrede, at her paq demte
Kattt as Byett var en Flod —- skulde httn ville fttstte sig nd i
den? Detttte Tanke btagte hans Blod til at stione, meu
det varede tun et slygtigt Øjeblik, saa samlede hatt alle sine
Kræster sor at indhente hende. Allerede harte han qumeu
as Mpllehjulet tydeligetes allerede saa han Vandet i Fladen,
US hUU Var kUU Mille las Skkidk fka Breddenz da tut-heute
bk hCU heUVe VIIVCUO VZ kdet hatt gteb sat i hendes Arm,
- holdt hatt hende tilbage. Hatt sank udtnattet otn og sagte at
treekke sitt Arm nd as hatt-Z Haattd.
,,Slip mig — hav Medlidenhed med tnig — jeg tan
ikke tnere level« udbrpd hun.
Paa Stettttttett gjettkjendte hatt Elsa.
,,Elsa — Festen Steint« sagde hatt og basedc sig
ned sor at koste hende op, da hun var halvt as
mastig.
i VVULL M IlW gde hklklkL Og Taarerne imm
H nnttnc ret, sosn havde ligget knugende pkm hmbe
» samtnen iglen med det lldtaab:
. svillerinde, der har intrigneret mod Dein for atf
» og i Aften er det bieven tnig tilladt for forste65ä11g!«
AK
« blive ndtalc,
let tauml-su; retpna lostede lntn sit swvcb
pistscnise lata Blatt-n, og tin hkm Neunde
Ta tslsa hatte sit Naun s
N inin km
V lil «
ll it k. He
k hinn, tax-.
»".’liniiegtige Wild ! "
zitlatcn lseijedc jjg nett til hende og spszr » «
l)ensk-e, nien lnin hatte ttte paa hanc- Okk« « «
» Bad nun do,« bad hnn endelig.
«
. sit oben » Im
den tan dunkle nng flink-«
Plan-n kalte Inildt eg tioftende til heim-. zmb
» « nsk
H n! Iszn
Binde-is Heftighed havde iinidlertid tilta
nen vat- bleven stirrtere; Platen bad hende dkk
fig.
gek, o
iOl spitze
»Jet; tor ttte lade ntig se hei«,« sagdk hun.
Aste-i benstmdte See-ken, modtog man niig med Hygsm
ocn der hvilede en Skainplet paa mig. Man trok »Staa
at man kan drive Svil nied niig, og bog W M WM
lige Stkæben at grunde Inig en Livsstilling.«
»Nei, nej,« saldt Platen ind. »Den er tunm
»Da
oihi
at De blev engageret her-; det var kun nogle Treu p·
var lejede, som hat hysset; jeg hat selv hart det.«
»Var De i Theatret?« spurgte Elsa
»Ja — jeg har- ilet eftet Dein sra Theatret Her
De dog ikte blioe langem — De er let klaedtx kom
mig; jeg loocr Tem, at ingen stal fe Tent«
Han forsogte paa at loste Elsa op; men h
sig ikte.
,,Nlerer De ogsaa Mistillid til mig?« spukng km»
,,Nej,« svarede Elsa ög sorsogte at rejse sig; W
itnidlertid for soag, inen tillod nden Modstand, axkkm
bende Hnn stottede sig paa hatt-J Arm ag lob sigsp
liant.
llll
»Hu-or nil Te bringe Inig heu?« spurgte hxm km
eiter og standsede nolende.
,,Til det HoteL hvor jeg boi·,« svarede Platcn.
»Nei, nei, jeg kan ikke gaa derhen!« ude
heftigt.
»Hvorfor ikk:?«
Elsa nolede ined at spare-·
»Hvorsor ikke?« gjentog Platen endnn en G
»Skjcenk ntig Dercs suldc Tillid — De kan tkygt
det.«
»Ist-g er blottet for alle Midler — ieg har intet
tet incre. Jeg byggede mit sidste Herab paa at blive en
ret ber, og jeg vilde have vceret tilfreds, om jeg blot.
have iaaet saa meget i Lon, at jeg knnde siille Hing
Ogsaa dette Herab er tilintetgjort! Hvorfor hindnt
ntig i at ftyrtc tnig i Floden? —- Nn vilde alt Inn
farbi!«
»Hm De ikte tankt paa Deres ftakkels nlytkeliqe
der, sont neestens fargaar as Angst for Tem?« ip
Platen.
Han market-ex at Elsas Hat-nd skjælvede beitigt
»Jeg har allerede for mange Tage siden lion
trinke paa alt —- jeg tror ikke, jeg kan ttenke niere,« it
bun. »Der hviler et ufigeligt tungt Tryk paa mitH
og niit Bryct er saintneninoret. J mange Ilgei innig
gjceves langtes efter at knnne grade blot en eneiteG
Hendes Stenime bævede.
»Kötn — kont —- De er syg,« sagde Mitten
»Vi! Vierten i Deres Hotel tage iinod inni.
allerede bleoen vift bort fra mange Dore ber, eg mini
dringet var dog tneget besiedne.«
»Jeg beder Dein koni,« gjentog Vlaten. »Dein
til niin Besiyttelse ög ntin Dis-re, og sorjcig cnlnierfnt
jeg stiller alt, hvad ieg ejer, til Deresj Disposition«
Elsa lod sig viljelos fsre videre.
Da de var könnte til Hotellet, bad han stritt-f-«
Husirn oin at sure hendc til et Viel-elfe; derpaa tritt
Beet-ten til Side og sagde: »Gjor alt, lnmd Tetn
denne Dante-. Hirn er lidende; lad Deres Hllllkllllil
l)ende, og jeg vil erstatte Dein paa det rigeligstc tcr ist
ikke til nagen, at hnn er her, lad ingen komme ind til
og hvis Theaterdirektaren eller en anden sknldc sitrll
bende, saa benvis dem til niig. Jeg sorlangcr, aikix
ver bebandlet tned den stsrsie Hojagtelse vg SlMlkk
De for Oicbiikeet ikke fanek qdftittigt as dem-, sag til
de naernicste Tage farkleire Dein det, og Te ital jkkc
at have esterkonnnet mit Onske.«
Vcerten lovede at gjore alt, hvad han onstedtu
Platen telegraserede straks til Gehstllkmlspiscke
Frilterren for at inelde dem, at han bavde flllldskkw
derefter begav han sig til sit Værclse: lnin M UU M
bcvceget, at han sein trtengte til Na. «
Han havde eYIdelig fnndet l)ende, sain lmn litten-t
spgt cfter, nien under hisilke Farltrlf tsa i lusizttkr uxl
Han havde knnnet jnble, og drin venerc tun itlc ert:
at hengive sig til Gladtu Hut-J ist-: law Stint :
ham, saa var Elsa syg, heut-est- Ilann inUM ITT
ret. Hvem vidste, hour ineaet hiin ltaiire kli«""·«·»"«:
gjennenikjceinpet i de faa llger. thun DUW 171«"Y««"
hun var stildstcendigt uden Midler og ein« W
bort fra mange Date, og dette rnstede liatntuldsp
meget niaatte itke hendes Stolthed oasie bei-Ost :
tilstod dette for hani og viljeltis betrat-de sitt 11«««"
skyttelse!«
Da han sidste Gang havde set ZJMDO III «""««:
dönnnens stille dnftende Stirn ever lnndeci trittst-Ae
disse indsaldnc og blege, og hendes Vlinigt rat .-i:
end ti Aar celdre — nion hnn cndnn en Nil-Ist «""
Ungdomssriskhed igjent «
Det var blevesi sent paa Aftenen. IV E’-"-"« .
han ersaret, as Elsa nistnattet part-»Juki« i::«: «
langsontt op og ned i Vierelset uden -.n tsxnf «
Han boede under sannne Tag sont hun, link-m ais-L
inderlig, hatt havde rcddct hende, ng du« l)’"’"
paa hans Arm, da han sorte hende hell-»U
(Fortscetteo·)
--
k
lltll
ist«
la«
