c
Af Adclcn.
Jeeiniinnlfortælling
elf
feiscedilitli IsriederilL
t: ·-'l’t’l flll F:Hi.)
Hm tlnt«)
»J« « »U« LITIN " lsli s. , »et( .«t’ll«ls1»l(l isl WIU
en Sllitelle »i» Itzt-»me- ; iZ;-. H entn- .--(-.:7.«- nein .n- e
Jdlllllliedntssk s n t· i-« Jl ·t.l.i«-«.(eie III Ums lxiiel Dlllitd
Dei Um· ellst · «T-.:1--s Entke, seit ltetl ruhte T-« natur-sc
Lpbcbth ljnxiz z ti l: ums -n’.til ntt o etien Tillms·liz:l,iet, da
havdc jeq ttts:«.I."· :;(".;.« it «le Hutte «
,,Hnilket«-«
Plan-n wlx U met- .st Initi.
»Im nlle nett- l1l.«in«ii M ciei,«· sontede hnn entielizk
»Na tiinn jeii ninnot nie-c Astan del-inm; tin nkine Ulnltig
mtmlle tin-te ltniiss tsst .:: fttnne ItoIe tig sned en «.Ili«ttt. Nit,
lattske iezi hellt-: Ille tin-es tletine lnnide stetnliingt noget beig
tigL Wlten til en Belljkestilielie ladet· osz lnn nltior let
overvnrdeie um« til-need«
»V« T like entsirn nntie sint«snget·.-«
»Na-eile jenen-. sollt en somennneltg ei der en nnden
Tittg, sein tin-tut nun Onnnmkiomhed sit-g hat tscntlig
eflck tnin findet til-ist it ltdet Notw, sont ei« ioepngtel holt;
soc llll Cl litt: He stille ttks its Nlle imi jeg beslkllll llllq lll
felv at onexth Lilllnnlien ttt det. Men icti man niekelig
sptsl tnoetnzie llsldelisisssixutzh lln, ont jeg jun ifke til-inglei
Jnleteofe fot Luni-minnen sim ltitekker dog itke niine Kund
stabcr tit«
»Als hin-m nil Te ntedtuge llitdei-t:ioitttig·.«
»Hei ned jeq enbnn like-» jeghai isnidleetidsieceBekjendi
Xe, der ei· Joidlntnieie. Mist on fienttneft nil jeg fort-tuge- en
Reise, sotdi leg lelv foletz nt jeg tmngee til at vedeitoæge
selig og sinnli- .ltm-iter.«
»Juki De tiijen set den nntie Witze-, for heisz listeitledc
DEt«Tc Ase lnii titnidt op-«
On let llindnn gled hen out-e Plntens blege Unsinn
-,,Nej. Hnn hin- egsini tin-let nlnoilig s1)g. Jeg willi
der otn nogle Tuge- Bnen, nien hnnbei bog endnn at satt se
heut-L da jeg ljendei hendesJ Onkel.«
»Hm! et· flngtet i Nat.«
ijtnanten sprung ntsei«i«nsket, nassten forskurklet op.
» Vtme for ?- «
Friheiien inttnlle Unin, blind lnin nidsth
Plnten gis heutiger itctnog tilbnge i’"trteliet; lmtt inn
Ie ikke sljnle, ljvoiledes del stotinede i inmi.
»F"lt)iilcl!« tnnble han«
,,lt’iendte Te Elsn Stein niernieisw innegte »Fei-;
herren.
».lei, og dog foistlnii jeg l)ende· Hendes Stolthed ei
Franks-l san dul)t, at lntn ikke kan ndholde bet. Hnn lme
fjlt sig html-di teukket i den sit-eure strebt-» lntn lcnede i, og «
langes nd i einen lnmi hnn hanbee nt finde Bei«oli-Jelse.
Da jeg nidfle« ut them-ones senkte Seil vilde knenke hende
dybete end hundrsde nndte nnne Piger, sogte jen· nt ftnndse
det. Flete ni niine .l:tn-sinet«otei« hat« nistnok sagt, at jen ilke
hnvdc liegen Bett-tit·nelse deutl; itntdlertid trse jeg, nt en- I
hver Vitii:’» ilie nlene ei .·e1·eltitiet, nlen oiiinn its-i·pliglel til
at besttiltc en irtslasien Pitiess Mie: snnledecs mnkte nmn en
Gnan, on del gode m iltc.«
Don lninde ndtnli digse Lin ined indie Bet·ces,ielse, en
Fkihetken tnkte lnnn nn sitt Einund.
»Sl-.iti til,« innde hatt. »Von Tnnkei stetntnee over
Ms. Jeti lmi kniet· niin Nevesz Vieddecnaal en teielossi Hand
ling, og let tun- nsi«elt"«t; det hit- fieinknldt en nloorlig Hierin
ever hinsi, isten entseg den lintiideste Straf nimmer bunt ikke
nfortjentk - Till.;d ::"i.z tin et Spotgsstnaxilz Hin- Te elsket
Elsq Stein ?
Plnleis isendle si«i lsxsit for til lijnle sin Nod-Inn
II Takt :: te Tsllie til niig,« iscdblen Friheieein »Hei
er ikke Nov-HeilWild ian diinee niin til bitte Sporgssinnak
jeg nilde ikle neenee ink« i Dei-es Hjeetesj Lielittiieliglied, hvis
jeg ikke folte den zitteiiigtle oq optigtigstext Tellagelse ined
den nlylkelxiie Wink-. Hnn ee flygtkt for feln at iilijæinpc sig
en Liosflilli:s.n, hnn banber der oed at finde Beroligelfe og
Forglenitnelie, og eng tror jeg, at det« lnn giveiki et eneste
Middel, littorved hnn vil opntia begge Tele.«
»Og hvilket Middel ce del?«
,,Kjæt-ligheden. Den alcne kan lcegge Forglennnelsens
Slsr over, hvad hnn har lidt, knn ved den kan Elsa igjen
Uive lykkelig.«
Ploten nplede endnn ined at spare
»Ja, jeg elsker bende,« udbrsd han endelig· ,,Jeg for
siod endnn ikke niit eget Vierte, da jeg iraadte op niod Sel
ditz; inen da jeg ngevis laa her stille i mit Kammer, da
Smetien i mange Name bereuede niig Sie-nein da tmadte
sendes Billede atler og alter fretn for mig, og det forekoin
mig hver Gang, sont one jeg fslte Betoligelfe.« Da first er
jeg bleven migbevidsi, at jeg elster hende, vaemt og inderlig,
it der nden hende ikke giveg nogen kund Lykke for mig! Nu,
d- mine Lieber en Gang hat forraadt den Henimelighed,
fein jeg i Stilhed vilbe sijule has mig, kan jeg ogiaa tilstqa
for.Dein, hoor meget jeg hat kjcetnpet fdr at undetteykke
denne Kjeerlighed. Jo mere jeg alligevel bestrahle mig for
It neddysfe den-, desto lidenstabeligere blnöfebe den op! Jeg
Iilde ikke lenke mere paa Elsa, og bog bestjceftigede mine
Junker sig kun med hende ! «
»Og hvorfvr vilde De glemme hende?«
»Hier jeg som Krsbling endnn Ret til at anholde oin
sendet Kjarlighed7«
«De har mistet Der-es Arm for hendes Skyld. Givee
Mc Dem Dem en For-bring paa Elsas Taknemmeligheb og
Geflügel-W
«Jeg frygler for, at hnn vil lernte anderledes, « fvsrede
l
t
Pltiten, tut ikkt Inn nnttizs cnnde lade Hnndkt tpne sun: i
sit Heils-.
s
»Juki —- net-«
laaoe ziiheeten nnd Bin-me. »Te- link
Unn- op im- lieu-d-, da Te teoede, at heades Mre nat kran
ke· .
sor, at lniss Ilte u niett not til at kitrnipe nied Lilie-L
l
l
l
II-; nn at sinde lsende og itelse hendez thi jeg seygter s
Helle s
d g klitspu ts-! itte tiltalke Poliiietsz Hin-lex og jeg ei« for H
ganunel til et nneitnne dette «Huei-o·«
Tät-si- L id lindee sIaaet ned i ananteng Hinte.
»He-sit ml opsmse net-de og spie ljende til hxndeo Modek!«
nddtars lim. than hast«-de sit Hoved og synteg at saa nye
Lin-Hei
des Zwi, seq inl tlte nnde Inig nagen Hinle, for det ei ink
»I«·ts uil ikle sly nogen Moje for at opdnge heit
k.«de·3 tm snth«
senden-eng Ljne snnklede, og hnn inkie Platen sin
Hatt-id.
»An vil Te ogsaa nnde mig, at tage Del dei·i,« sagde
»Jet; ansee det soin et Bevis paa Deres Tiuid, at Te
itte visek min Hjeelp tilbage, jeg stiller de rigeligste Midlee
til Dei-es Disposition-—- tag intod dein, og gid de blot tnaatte
leite Dem Udsorelsen as Deees Heere-«
»Godt,« sagde Platen og greb den gamles Haand,
»l)oio jeg behøver Hsielp, saa vil jeg knn henvende inig til
Dein.«
»Og nnar —
beide-Z«
«C"ndnn i Dog!« (
linn.
naar vil De tage fat paa Deres At
.,Jea ncnder tilbage inere beroliget,« sagde Friherrem
»Damit sen liai vietet ung, og jeg·ved, at intet Lie sek star
neee end lejterlighedens Ljez thi det bliver ikke met, det gy- (
sei itte tilbage for nogen Hindring, og er bercdt til ethoeit
Osfet«. Tab itte Modet! —- Det er, sont oni en indte
Stennne tin-nahte mig: De findet Deres Li)kke!«
tlkiasessoien hnvde ikke lndet sig nfholde frn selo at søge
J den safteOverbeoisning, at hnn hav
de lieginet sig til Restdensen, var han rejst der heit. Forst
da lian nnk kommen derljen, um« det gaaet op for hasti, at
han ikke lsnvde nagen Anelse ont, hvad han videre sknlde so
retage sin. Vistnok hande han i to Dage vandret igjennem
Bin-n on nose beteagtet enhver Dante nden at finde den, han
sente, deipaa ins-r han vendt tilbage tennnelig nedslaaetz thi
han linnde ikte sormaaet at indin sit Leiste, at bringe Elsa
nied sig hieni.
Geheiniemadindens Bekyinring blev større Dag for
Tag ; dog mearede hnn sig skeindeles for at tilkaldePolitiets
Hin-m Hnn haabede dog hver Morgen, at Elsa vilde vende
hiein den Tag eller lade here sra sig, og naar Astenen brod
stein, nden at hendes Hattb blev opfyldt, rettede hun det
igjen paa den folgende Dag sor paa saninie Maade at blive
sknsset i det.
Frideisren havde sortiet for hende, atVlatenhavde givet
sia i Fard nied at vpsoge Elsa. Han hoabede snldt og fast,
at Lojtnantens Bestreebelser vilde krones med Held, og han
vilde ikte niegte sig den Gliede at sine Datteren til sin Mo
der igjtn
Men ogsnn lians Haab blev sitt paa en haard Prove;
tlii llge gis estek Uge, nden at det tingesie Spok as Elsn
blen opdaaet. Platen nnderrettede ham oin sine Vestmbel
sei, has-. reiste sta By til By, nien alle hans Undetsogelser
liavde dog verret frngtessose.
«.Jeg ved ikte niere, livor jeg skal sage hende,« skeeo
ban. .,.Hnode ieg tun opdaget det tingeste Spor as hende,
san vilde jea ikte blive trat Nu gribes jeg oste as wngste
lia Belmnting sor, nt linn hat« gjvrt Ende paa sit Liv;
eim ji«-a end jagee denne Tanke fra mig, vender den nltid til
btttle. «
Denne Fenat paatrtengte sig ogsaa Friherren. Han
gsorde sig Vebiejdelser sor, at han ikke havde tilkaldt Poli
tiets Hin-tin nagtet Gehejinemadinden ikke havde villet det
Kanste det endnn ikte var for sent at giore dette! Med rast
efter Flngtningen
opdage, linor den nlytkelige er bleven af.«
»He-orien- liar De ikke straks nndereettet mig l)crom?«
snnrgte Bitt.
,, Den nlykkelige Piges Moder var itke at deoiege deetil,
og hnn maa heller ikte nn sae- vide, at jeg har henvendt niig
til Dein; thi lnin tan ikke ndljolde den Taufe-, at hendes
Datter bliner opsogt as Politiet.«
Astistenten tang — han syntes at teknke ester.
»Vanstelighederne har ester saa lang Tids Forli-b soe
oget sig det tidobbelte,« sagde han derpaa. »Mangt et Spor
oil viere suldsttendig ndslettet. Ved De, hon hun forst be
,,.l)ar hun itke ndtalt sig neertnere Ini, ad hvilken Vej
hun haabede at stosse sig en selvsteendig Stilling?«
»Nei. Jeg har tolt need hendes Moder deröni, hnn
ved det heller ikke. Hendes Broder et Maler; ogsaa hun
hat molet soe Fornsjelse og steil ikke viere uden Anlceg; det
er tnuligt, at hnn heit bygget sine Forhaadninger derpoa.«
Pitt eyste tvivlende paa Hovedet.
»Jeg steil gjsre, thd der ee mig ennligt, for at finde
heude,« sagde han sau. »Rigtignok kan jeg kun Histe det,
hvis min soeesatte paalieggee mig det. VilDe meddele ham
Deres sDnskelM
Veslntning kjorte han til Byen for at opsoge Politiassiftent
Vin. s
..Te olene kan l)jælpe,« sagde han til Politinssistenten,
da han linvde meddelt hnm alt· ,,Det vil lykkes sorDem a: I
gao sig hen ? «
,.Nej.«
De sogde, hun tun haode ganske ubetydelige Midler s
has t’ig.« l
»Kun saa Thaler, saavidt hendes Moder vidstc.«
l
l
l
»Kat! De ikke tage Perinission paa nagen Tid sor at
anstille Uitderstlgelse?« indvendte Feiherren. »Gehejme
readinden hat soetalt sine Bekjendte, at hendes Dattek er
bortrejst; jeg hat dersor ingenRet til ossenlig at meddele
det,« hna ensler at beoare det sont en Hemmelighed. Jeg et
- kommen til Dem og har beteoet det til Dem, sordi jeg haa
ber, det vil vtere muligt sor Dem at anstille Undeessgelse,
» uden at en ttedje saae oide Bested derom.«
Politiassistenten ttenkte ester.
»Du er nok muligt; men Underssgelsen er soebunden
med Bekastningerz jeg maa ester al Saudsynlighed soretage
-
Nsllkl « l hvett ftnld ntaa ten bentttc nein til M. for at op- ;
ding- den ltetning, httn hat slaaet ind p.:«:.« s
Hielt otl litt-e alle Ltnkostninget:tc,« sagde Frihertetk s
»W? Tun ilte hoitse tittmttc tm- nogen llngish on onst sor
sittet ani, at Tut-I thinttrnnelser ital ttltoe eint-tin below :
Ilt«l'tt«.« a
»Mit Te tlsksse ntth et Rotoarasi nl TM Wllk BUT-« l
»Te! ital Te saa i Motnett.«
Bitt saa hen set sin« halot ltensnnkcn t Dankt-is z
»Dein befindet Text-H Netto sitz ttn'.-« limng EJM VTU ·
ps.1!’.
» Ist ist-d sen itte,'· stunk-de jttthetten »Es DEV, M
jeg gntslte hat sotstodt han« sen solet Hei-tot tsle ntrre nagen
Deltngelse t hang- Ekstrbtie.«
»Hm hatt endnn tkte henucndt sig ttl Dein ont linder
stottetse·.8«
»Nei; jeg oilde heller itke have nioet ltntn noget. Ottok
sor spat-get De ester l)atn·j«'
Politiagsistenten nolede et Lieblit nted Svarct.
»Den nnge Pige httr elstet hant, knnde hun ikke været
ilet til hinan-« spurgte han.
»Unntligt ! « ndbrod Friherrem ,,Hnn har hadet
hatn. «
Pitt rystede pan Hooedet.
»Der er en Samntenhteng tnetletn cherlighed og Had,
sont Phychologien hidtil ikte hat sorntaaet at opklat«e,« sagde
han. »Hun hat« elsket hatn, da han sorlooede sig ined hende;
denne Ksætlighed vendte sig tit Had, saxsnart hun ersarede,
at han knn hat-de leqet med heade, at hatt var sor stolt til at
hjetnsore en borgetlig Pige sotn sitt Hinten Maasle var
detteHad saa tneget ntere gladende, sordincerligheden endnu
ikke var ndslnkt i hendes Vierte-, sordi httn solte dette og ilke
vovede at tilstaa det sor ftg sein Og da hun saa ftk at vi
de, at hatt var flygtet, og De havde gsort hatn arvelos, at
hatt stod sorladt as alle, tnttde da ikke Medlidenheden igjen
opflannne cherlighedenZ Nu lnnde hatt ikke lasngere ntere
nagen Stolthed, da hatt var arresteret sont Forbryder —- er
det saa ninuligt, at hun er flygtet for at opsoge hatn?«
»Ja, det er ntnnligt,« soarede Friherren. »De vilde
dotntne ttttderledes, hvis De havde kjenthlsa, hvis De hav
de set, hvor dybt hendes Stolthed er krtetiket!«
Pitt synes endnn ikke at opgioe sin Forntodning. «
,,Jeg ved knn, at cherligheden oste optrceder og ytrer
sig paa en saa sorundetlig Monde, at oi Inn kan anse den
sor en Sygdont,« sagde han. »Tanken herotn paatrængte
sig mig as sig seh-; det ernntligt, at jeg tager sejl, tnen ntan
ntaa aldrig attse det sor urigtigt at ovetveje enhver Minist
hed. Jeg tcenkte paa en Kone, sont jeg tsendte, og sont syn
tes at vcete en sttldsicendig Gnade sor mange. Da hnn gis
tede fig, var httn ung, stunk og rig. Httn elskede sin Mond
lidenstabelig, og denne Kscerlighed ksolnede heller ikke straks,
da htm opdagede, at hat-. knn haodc cegtet hende sor Benge
nesi Slyld, at han odelagde hendes Forntnepaa den assindig
ste Maade. Hatt tilbragte hele Dage paa Restaurationer,
og Jtaar han kötn hieni, mishandlede han hendc. Da heit
des Fort-tue endelig var tilsat, forlod httn hant, vendte til
bage til sinc Forcrldre og androg otn Stilsntisse. Man
gsorde sra slere Sider alt for at bringe hende sra denne Be
slntning. Men hnn erklcerede, at hnn itte tnet«e knnde leve
samtnen nted sitt Mand, sordi hnn hadede hant. Dette Hab
aik endog saa vidt, at hnn vcegrede sig for at made hatn sor
Reiten — hun har selv sagt mig, at httn ikke lunde se hatn,
on jeg fandt dette ttaturligt; thi han havde bedraget hende
sor hendes hele Austrika han hat-de odelagt hendeiks hele
Fortune og Inishandlet hende, ogdesnden besad hatt saa ele
vterdige Egenskaber. Hnn bleo skilt sra ham og levede stille
i sine Forældres Hins. Da sik hnn ester tnange Aars For
løb vidc, at hendes sraskilte Mond laa sorkotntnen og ned
brndt, elendig og syg paa Sygehnset i en anden By, og
plndselig vaagnede den gantle Klærlighed has hende, sotn
ikke var snldstcendig nddoet, tnen kun havde slnntret. Hen
des Forældre gjorde alt sor at holde hende hörte sra den
noterdige Mand; men hnn flygtede hennnelig og ilede til den
syge sor at pleje ham, og httn glorde dette tned den mest op
osmide Kiterlighed. Qgsaa jeg troede den Gang , at det
knn var Medlidenheden, sont bevtegede hende til at gjore
dette; men ester sitt Monds Ded sorsikrede hnn ntig, at hnn
igjen havde solt den inderligste cherlighed sok hatn, da hnn
ersarede hans sorgelige Skjtebtte.«
,,Elsa er anderledes,« sorfikrede Friherre n endnu en
Gang. ,,Lad Dein itke altsor nieget lede as denn-. Form od
ning. Naar vil De begynde Utidersogelsett?«
»Hm saa Dage. Jeg har sagt om Perntission sar at
sotetaae en Relreatiottsrejse, men jeg giver gjerne slip paa
Reisen sor at benytte Tiden til at opsylde Deres Dasse.
Hat Gehejmeraadinden sörespnrat hos sine Bekfendte, om
hendes Datter ikke sknlde have sagt Tilflnat has no gen as
dent.«
»Hös alle, men uden heldigt Udsald,« svarede Mann
stein. ,,Jeg slal ettdnuiDag paalcegge tnin Bankier at
sende Dem de nodvendige Pengentidler, og hois de ikke Kral
ker til, saa behaver De tun at sende mig en Linie. Spar
ingen Mose; den stakkels Moder grannmer sig Dag og Nat
og vil ikke finde Ro, spread hatt har sin Dotter hos sig
tgien.«
Politiossisienten lovede at gjsre alt, hoad der var hant
mnligt.
Friherren vendte tilbage til sitGods. Mariens Dort
ning lagde Beslag paa hanc hele Virksotnhed, og det var
godt sorhamz thi hvis han havde haot mindre Bestjæstigelse,
var han bleven pint were as Sorger og Bekymrittger. Hatt
bestyrede sremdeles Maltens Gods og bestrebte sig sor at
bringe Entmy og heudes Moder til at gletnnte det Tab, som
havde rannnetdem. Desuden sagte hatt at beiolige Ge
« hejtnerttadindenz men Prosessorens Brette var sulde as
Fortvivlelse, sordi man endnu ikte havde opdaget nogetSpor
as Elsa.
Der hvilede tneget paa den gitmle Herres Skuldre, og
mere end en Gang truede hatt med at segne under Byrdem
Det var kun hans sejge Legeme ög saste Vilje, sont holdt
ham oprejstz men hans lille Skikkelse syntes mere ög mere
at synte samtnen, og naar han alene gik hen over sine Mar
cek-, ems. hems Lje ikke lckuger fcm skarp o
hitll ltltkk llq Vcl ngsem pkm en S
soc ng.
msa Tag til Tag header-e ka» - z.
Politiugsistenten. Skttlde denjte e:d1::aik(k!e"t::;"
noget Frei-, eller vtlde lmn holde dct hennneligk :.,M
lhivdc much Elter? Hon vids’ke« m Puthotbt«a««-E11l.
stelan YWT
Saale-dec- onr fjorten Troge foklobne,
tnmdtc ind til lmn i BE · -
hat« i Mode oq2forsoqte gxlctleådrkeerildassct w
. . M lkks
onI han brngtc gode Escerremingek; me»
alvmligk.
»Hm- De fundet Elsas-«
»Ist-L«
»Ist-te heller Spor of hende?«
»Zum Spor.«
«llbegril)eligt ! « sagde Friherrenfortrydelig og h,
thi uu havde han Inistet det sidste Hand »Hu« kanqu
ligt vckke fporlost forfoundenl Alle maa have tqgk.
til hendcs Skjsnhed.«
Der var ingenlunde hantz Hensigt at fotummePps
assislenten med disfe Ord; tnen denne fplte sig ubthqa
berort af dem, og sagde derfor:
»Or. Friherre, jeg kan forsikre Dem, qt jeg Helden
forsket med faadan Jver sont nu. J fjpkken Dagctmj
kun undt mig liden Holle; det var megt pinligt fokmi
mine Bestræbelser stulde blive uden Resultat, dcquk »p·
jeg alle mine Krafter —- det var förgjæves, jeg hqkzkkm
daget det mindste Spur uf hende.«
,,Ubegribeligt — ubegribeligt!« gjentog ijhm
»Jeg havde haabet saa fast paa Dem! Hvad flal pi
gribe ritt-« ·
»Jeg ved intet Middel, hvis ikke hendes Moder kqn
stemmc sig til at lade indrykke et Opraab i Aviserne i
at heult-de den altiiindelige meærkfomhed pkm FWI
mngen.«
,,Det vil hun ikke gjore, og jeg vil heller Mehka
hende dertil,« svarede Friherren. ,,Holder De endnu is;
ved den Fonnodning, at Elfa er flygtet til min Neon«
,,Jeg har endnu ikke fundet noget, som behaftetde
Formodning.«
»Saa er hun dod — saa har ulligevel Profesjokzg
Frygt været grundct,« udbrod Friherren. ,,Jeg vildeis
tro paa, at hun isFortvivlelse havde berøvet sig Liver; W
nu kan man ikke antage noget andet.«
Politiassisienten rystede langfnmt paa Hovedet.
»Nej,« sagde han. »Jeg har vel ogsaa trenkc det, l
det ikke vilde lylkcs mig at opdage noget Spor af hende,
dog bar jeg opgivet denne Taufe igjen. Hvis hqu hat-del
rooet sig Livet, saa vilde man have fundet hendes Lig,.s
jeg hat« ogsaa anftillet Underspgelse i dem-. Heuseende. J,
formoder, at hun hat taget et andet Navn og derved gjo
dct muligt at blive uopdaget. «
en og lunedk tm»·"
se
lllll
da Plkk uokp
rang han W
« Ell-Ins Au
bang Ansizk
Friherren gik beweget og efterteenkso ni gjennemliei
relset.
»Hoad kan jeg gjore for at finde hende2 « spingteln
san.
,.Tet ved jeg ikke,« sociredePitL »Ja-g haalsn, sahn
af egen Dritt vil vende tilbage eller ialfald give osz eiTegi
paa, at hnn leve1«.«
»Kanske, naar det er sor sent, og hendes Moder Zi
grænnnet sig til dode for hendes Sk1)ld,« induendtc Einber
i«en· »Jeg staar foran en Gnade. Hendes Moder ei Pia
fessoren har sagt, at hnn har veerct den oninieste Damen
nu synes hnn ikke at fole nogen Medlidenhed med smMcs
der, der neeften sortaeres as Siiierte. Er det mnligt, all-I
har sorandret sig saa nieget? Jeg vilde teftainentcrcberits
min Forinue for at sane den Uret, som er tilfojet besic
hnn ncegtede at Inodtage den as mig, fordi jea er en adelit
— jeg sandt dette klart, oin hnn havde sagt det i et bemit
Lieblik; saasnart bun iniidlertid var bleven rnliamz WI
hnn da indse, at hnn havde sorspildt sin Lykke!«
,,Jeg haaber, at hun ogsaa vil indse dettc oa omieiijx
bage,« sagde Pitt beroligendc. »Bor· Lykkesxi Himmels
ostts saa mark, at ni ti«or, den aldrig kan blinc klar ist-HE
oa blutigen-, end vi bar oentet det, bryder Salsnaalchit
igien frem!«
Han sorlod ham Ined didse trostendeOrd, sein Will-H
ikkc gjorde noaet dybt Jndtkyk paa Friherren. TM Wik
igjen Uger, nden at der koni den rinaeste (I««fte1«retnii:at!i1
Elsa- Binteren kom oa de kolde nblide Tage-, soming
bnm til at holde sig inde, gao ham kun altfnr measll TM
at overoeje de sidste Maaneders Begiveiiheder. TM Mk
at Elsa og hendes Moder vilde drage til hain og MW
den lange, stille Vinter for hasti, bävde veeret en kortTnnlt
nn syntess det bam endnn ensonimere i det store Duk- M
tidligere.
Med utrolig Jver havde Platen sagt efter lklst W
var reist fra By til By for at sage estcr hende. sitt W
Hindringer der niadte hani, desto dubere sloa Federnng
til Elsa No ihans Vierte. Allen-de inm- end inGW
havde han opgivet Haobet ons at finde hende, san Nishi-«
iajen sat med ny Jver. Hvis det lgkkedes for lsam at Wie
og vinde hends chrtlighed, da var hans ’’)ltll"tk(!"xlt’l««k"9c
belonnedr.
J Begyndelsen agiede han ikke paci hom- nieklU MS
kam-se Underspgelse og Neiserne angreb hans Alten«-«- ZU
endnu ikke havde iaaet sine Kræster igjell. HMM ngb
vergelsen holdt han oppe, og sorst da alt hMS Akbejkspw
blev uden Resultat, salte hau, at han havde Von-umringt
sit Legeme.
Ganske udinattet ankom hiin til en liden
sig spk fvllg iil at rejse videre. Han inaattc idc .
de sig Uvgke Duges Hvile, men taenkte ikkc PW »das We
Flygnissgen her; thi hvad nun-e ver have fort W "« «
Sted.
Da han iniidlertid kun langsomt kom tti W
macktte han opholde sig længere her, end thl TUM
besteint sig til.
XB U fl« Mk
tmindtlt W
eftlk
IM
havlik
(Fortscettes.)