S tJ e r n e n.
T Gsbcoom Fiedaftkdr
AltWach III-I toIIIIIIcIIdIc IIIIIIIIIIIx JIIdIIsII
scher,BldrscimIII-IIIIdIII-IIII·I O. I.II.I1dIIoIIII-v
Drin-neu DatIIIevroq, Nebraska.
VIIIqu III-I IIIIDII I ,..’)I’«0III»II sithrs . ..-:
Nov-, VII-If Hm- IUII I .!I’I·-,inIcI"-I-I VIII-»
.,6t1IIIII-:I« IsI del IIIIIIIIIIc dIIIIItII Nod I
VIIIIIsIIIIIx IIIIIII IIIIII 81.2«'-0IIIIIIIII-I, III-III
IcIIdns III-l III IIIIIsItI tIIII inrd .-oI«kIId-.IIIIIII
IIIIII. II Ilqu IIIII .KoIIIII«ok·-IIdIII IIIIIIIIs9
FoIIcIIdIlIIII III IIIIIII hIII da III IIIIoIIIIcIc
par: III III-Is- IIIIIII IIIIIIchcs Imfku Nahet.
T Il oIlIIbbcr pcm fcm VIIIOIIIIIIIIII Ieudes
,G-IIcIIIcII" II Llak for Nun-, cUII lIIoI sum
hort
Mit ioIII mutet III gone IIII IIIIIIIIVI IIIed
,StjeI-«ncn ,vIlpaa ,;«orlaIIgc-Idefk1a itach
erI tIlchIdI Its Umk, og ucd Judiendelicn III
15 IFeIIIs I StampL I 8 Ihm-. Bed lldlsbet
Si dennc TId smIIscs ,’IoIII-IIdclII-II oIII Ikke
bestIlt pamIII.
«s’l’llcliijN Ns" AGBNTIUL
»Stjemcn« Inn III-much hos eftckthvute
Herrn-, der iqu vore Agentcr cr bcnmndige:
deIIl III IIIodIagc og kIIIIIIsIsc for Monm
meIIIspeIIge.
R. Ir. Hanf-m General-Anan
Cedatdliapjds3, JoIIIcL
II· H. 6hkistcnsen, .’x-I-rIIIoIII, Nebe
6hr. JOHNon MIIIdsIh Nebe
N. ChrIIIcIIsth ICIIIIsIIoII, .IIaIII"I15.
D.H. Istuusbekg, Hammon Nebr.
c- 6. :Rode), chrIicld, sank Iso» Wis.
P. PaIIlioII, U. P. Tcpoh IshcycIIIIc, Wyo.
CIiUIIIIIdscII, Tat-III. LaIIcasIeIUm Reb.
B. M. Wagen VIII-am How.
Fotogmf Is· IT Stalle :IcoI-th;IIaIIIhIll,Ote.
Kett-s IcIIseIh I907, 27 Ave. c VIII-dem
St» Omaha, Nebr.
Athen Ishtiftensem ThIIrIIIaI1, Arapahoe
Co» Colo.
A. P. JohIIicII, 816 16. Ave» Isouncil
BlIIffs, Iowa.
Marias Musier 6«cII«IoII, smng Iso»
calisomia.
Ptpoemunrc euer manglcude Möcmptarer
fnas ved Ageuteme IIIIIII chvcndclse derom
stumm
Christian Michelsen holdt ;«0 Fore
dkag i SydsDakoIa used storc NchIIIcIIer
for Folcepaktiets Sag. J den sidsie Uge
her Mk. Michelsen holdForedragi Min
nefota. Pan siII Hjemrejfe agter han at
afholde Foredmg pcm Dunst i Lammic
City, Torsbch AerII, den LI. Novbr.
og i NIIIIIIIIIS, Wyo., Fredag After 25.
Nacht-. Mk. MIchelseII dragcr sIoIe
FprIamliIIger ovemlt, book hchI roch-, og
ppfordres gjæme til aI komme igjeu.
TaksiqklfessPtottamatioir.
Pmsidcnt fmr anfat Totszsdngcn, den
R. November, som Taksigclsrodag gjetsp
nein folgende Prnktnnmtionz
»J Lober nf dct sorgnnguc Aar hat
Etuianock ti! Von-Isol( tut-set sua t·ige,
at Takncmltgtheucs stolclscr tkke af
veuter en Opfordrin9» mcn kun Fast
Ittttelfen nf cn Dag, hocrpua den kan
have et fttllesj Udmzt Gul- hat« itaussxt
Betten ved vor Dm ; hatt hat skjænket os
botgerligc JuktituzmncH han hat« vakt
en hsiere Ærefrygt for Lovcnez hakt hat
ndvidct vor Godgjotcnhed gjenncm et
Koth til Nodcno Aihjælpelsc i andre
Lande-; you hat« vclsigmst vore Skola- og
frembtingct m putriotisk og gudftygtig
Slasgt til Utsmcticn nf von Lands note
pg gebe OpgaocU hatt hat skjtknket og
siok Fromm-li- c ist-r materielle Rigdom
og en Yid thsgtehssg as Tilfredghcd og
Hygge t vokt Folks Hieni; han hat
skjænket de sorgt-un fm Rande
Feg, Brut-um« .Ha1«tifon, de For.
Statms Prccfitcnt, opfokdrer tierforhele
vokt FOU, til ut ingttage zum den tot oS
pante Munde T or S v a g e u , d c n U 4.
N ove m b e t, sont enszg, hvotpuaTak
sigelse opfcudeg til Gud for hans Naade
dg med Von ankaabeg out siu oedvarende
faderiig Omhu og Butuchjettighed. Til
Vutetlighed hat« jeg hettil spiet inin
Haandci Uudctsktift og ladet de For.
Statctcs Okle unbringc.
lldf:-;:«igct i Stadt-n Washington-, D.
C., 4de Noobr., 1892, og det 117deAar
af de For· Statcks Uafhængighed.
Bcnjamin Hatrison,
Præsident.
John W. Fostct,
States-Sehnen
M
Fauna-, hiælp de Läg-.
Jeg ex Millionasr, og mit hsjeste
’ Maul er at graue til mig met-e og mete,
Ia alt, om jeg kan.
Derfvr er bet mig og mine Ligemand
saa magtpaaliggende at kunne holde de
gamle Partier ved Noret5 thi be hat
lavetdet iaadau, at vi kan blive tigere
fu« hver Dag, sont gear, Uden at nrbej
be eller svede versor. Rigtignok er Z
Fürwere og Arbejdere komm i en fryg
telig Gjaldz tnen det kommer af, atJ
lever for stot, og intet Patti bist lastes
soc bitt-. Sandt not, J hqr at betale
as Etat og Reuter as denn-: Mit-ID, men
til W pl5t· blioer so Renn- og Renteg
ritt-sites Im- Aats tun its;,-«W for hver
sollt-t, J stumm ag J bot vtete tak
nkmnirhac at at stitstsesaa billigt. Stet,
tun ist alle lktitdts iatde paa at tage 24
Pia-nn, sont entrin- as og gin, da oilde
J has-f tll iikltlic83,-«--«11,799,-ZU4.UU soc
histt L ollat i lW Aar.
sc irr altsaa, htmr state Sammet- vi
spat-et ttsct nets at lage bat-e tu p6t. i
ritt-any ozi tskt ei« den sortesteUtakaemlig
hist-, Haut J staune-te vil have et iiyt
»Bau- til Magie-« sont skal scemme edets
; Interesse-t- endnu mete, end vore Vattier
1bar gjokt
Z J stulde stammt- edetk Horai hat vel
holdt Natiugsoejene i dette Land oppe,
out itke vor Kapital«
Lg til Tat for Hsælpen vil J nu lave
’dn faadan, at Negjekingen sial laatie
edet Penge til 2 pCt., og desudett vil J
have itsi Salomontning, saa Bengemceng-H
den ssulde foroges i den Grad, at vi ikkei
lange-re timde tontrollere deu. Folgen.
as dctte vilde blive, at vi maatte betalei
met-e for eders Produkte-r og Arbejdez s
stjpnt vi hat ganske andetBrug sor Pett
gene —- bate et nieste Bal kostet os slere
tusinde Douai-C Men sligt sorstaar J
taabatkede Fatniete eder ikke paa, og
bei-tat sktilde J ikke gjøte edet saa sor
bandet kloge paa Valgdageti heller, meu
stemuic for de gamle Partiet, sont edets
Fabre har gjort. Stet, om tin edcts
Patti kom til Magten og sit giemteuu
fort sine Reforitiplancr, hvilket Gud
sorbyde — edets Hoede oil blioe saa
kostbar, at vi sauste ikke sil niete end 10
Bushela i Reine sat« hoert Stim, »F Phl
der od, medens vi nu saar tiakstett 20
Bushc16, ja, har Udsigt til at saa 20
mete, oni bat-e vote Panier faar styre
endntt i ttogle Aar
Men cdets Parti vilde stetige os den
ue Aaledniag til at berige as paa Reuter
og kostbare Penge, paa Toll-, paa Land-!
grantg, paa Jernbanemottopolet, paa
Telegrastnonopoler, paa Guldmonopol,
paa alle Stags Korporationer ogTrttsts,
saa vi sik sttart ikke atidet at leve as end
de stakkels Millionet, vistjæler paa eders
Hvedc om Aarct, og hoc-n ord, oni J
itte ogsaa kunde finde paa at strenge os
dcnne Leoevej, saa oi bleo nodt til entett
at atbejoc sont simple Falk eller satte
»von- Penge i nyttige Fotetagender ag
den-ed bidtage til almindelig Velstand
i og Trivsel.
« xior imidlertid at undgaa dette: stem
stetitdeles med de gatulc Panier-, saa vi
’ taki vcdlslive at vokse os) tigere og sitze
tc, met-eng de trælletidc Skarcr synket i
Gjasld og Elenbighed ttden Ende.
(,,Not«dtttanden«)
Morverc i de Fern-de Stolen
Censng-B11rcunct lmr nylig ndgivet
«en Bnllettn, der visel«, nt nf 82,;3«.)9
Pest-sonst i de Fort-new Statels Fællgsler
den lste Juni 1890 var Miso anklagede
for Mord cllcr Manddtnb, og onntcnt
sle Otlcndedclc nf dldsc var nllerede ble
oen dolnfældlc.
As bigjc 7,:38l; nnklagedc Mordete
var 2,7:m Regel-, ·.),1.--.» indfødte Ovide
m unacritanstfodte Fomldre, 1,218 Ub
lnsndingek, 494 knneriknnskfpdlc Perso
ne1«, der haode ndcnlnnds fpdtc Fonder
ist«-, hoig sendet eller Moder our fodl i
Wunden nos, hvis Faden-« ellek Mo
dclg cller bcgges Fodested var ubekjendt,
Siz, hing zodcstcd var nbekjendt, 95
Kutnder og OZ Jndinncke. Hensigtcn
mrd drnns osnhyggelige Jnddeling af
Landclci Morden i öllnsser ifolge Hub
fnrvc og Nationalnet er natntligvis at
pnavisc, at der crfokholdsvis færreMor
jkcrc blandt de indfodte holde Amerika
« nen- end blandt Negrene og lldlændinge
.nc. Der tnnde heller ttke væreitogelt
I god Grund nl nt gjotc nogcn Jndvem
ding tnod denne Klasseinddeling, hvis
det itte var for den Onlstændighed, at
alle bis-se Opgavcr er indhentede af ind
fodte holde Anleriknncre, og at man af
FolkclællingssOpgavekne over indfsdle
Holde, Udlændinger og Negre hat Grund
til at næte sior Mistanke baade oln disfe
Opgavers og de foreliggende Opgavets
Paalidelighed. Jeg hat fauledes i en
tidligete Artikel paavist, at der er mindst
to millioner flere lldlændinger og onl
trent sannne Antal flere Jndspbte af
udenlandste Fort-Um end Erichs-Op
gaverne viser, og ubtalt en vel bestun
det Formodning om, at der er et Par
Millioner flere »farvede« i Landet, end
disse Opgaver vifer. Man maa ekinbre
bette, naar man vil fammenligne Mor
deknes Antal med Antallet af Person-r
ne af vedkommende Nationalitel eller
Hndfatvr.
Saaledes som CenfusOpgaverne nu
foreligger, viset de, at skjsnt de indfsdle
hvide Amerikanere ubgjtr heuimod 55
Profent af Befölkuingen, tilhsrer bog
tun omtrent 29 Procent af Morderne
denne Klasse. Medens Negrene paa
staas at ndgjpre tun omkting 12 Pro
—
crnt as Beiolkinngen, er Zog oder 713
Pioeent at Morde-nie Regie. Medeng
de i lldlandet sodte Udllendinger opgives
at ndgjote knn ltz Procent as Rolle
Inrrngden, er dog ointiert liis Procent
as Morde-me sodte i Udlandel. Heldigst
stiller Fordeldet sig sor te her i Tandet
as ndenlandste Äorasldre sodte Personerz
den-o Anml opgivecs at belade sig til
ooer ldz Procent as Folkemangdem ine
densJ mindre end H Procent af Morderne
opgiveg at tiihore denne Klasse
Asde 7,.·H·j anklagede Mordere var
Extst Iivinder, as hvilke 72 var indsodte
Hinde, Zu Uolændinger, 14 var sodte
her i Landet as udenlandske Forceldre og
227 var Negerinder.
Der ineddeles sorovrigt en Mængde
andre Oplysninger oni digie Mordere,
t. Ess. at over Halvdelen var under II
Aar, at heniinod Halvdelen var ugifte,
at henimod to Tredjedele runde baade
lasse og strioe, sljont mindre end Hold
delen as Negrene knnde lasse og skrive.
Over sire Feintedele as de anklagede
Mordere var nden noget Haandoærk og
denne Fetntedel as Haandoeertere bestod
hooedsagelig as Udlkrndinge. Jnddelti
Folge sin Bestjcestigelse var 2,25-J sicnple
Arbesdere, l,8(nj Haandvcerkere eller
Fadriksardejdere, t,893 Farinere eUer
Farinarbejdere, 190 Tjenere, 212 Gru
dearbesder, ilsu Jerndanesolk og So
solt, 173 Handels-intend, 19 Fislere, 29
Toninierhnggere, 102 Professionister
(I: Sagsorere, Liege-h Priester osv.),
og US Einbedotnænd.
Med Hensyn til Btugen as berusende
Dritte opgives 1267 at have vierct Dran
kere, DRIT- Maadeholds-Drankere,
1,282 Asholdsnnknd, niedens ingen Op
lyoninger oin dette Einne kunde erholdesz
om VTLL
As 7,;386 anklagede Morderc opgives
6,149 at have oceret oed god Helbred,
600 syge, 283 sindssvage, 24 blinde, 14
davstunnne, 18 idiotiske, og 263 opgives
at have været Krødlinger.
As de 5,54d« Mordere var henicnod
Halvdelen bleven idoint Livsstraf (158
Hiengning) og af de l,TU4 Manddrabere
var henimod Haloreleu idotnt over 10
Aars Strafardesde. Eensus-Snperin
tendenten gjor opnnkrksom paa, at sau
danne Forbrydere strafseo strengere iVe
sten og Syden end i Osten og Norden,
—- at Meend straffes strengere end zwin
der, Negere strengere end hvide Meend
» og Kinesere strengere end alte andre. J
l1889 sandt 156 lovlige Hiengninger
»Sted og 117 Lynchninger; 94 Hang
sningcr og 94 Lynchninger fandt Sted i
» Sydstaterne.
Jfolge CensnssRapporterne for 1880
Hvar der den Gang 4,608 anklagede Mor
dere og Manddraberc i Landets Fertigs
le1«. Antaclet af denne Klasse Fordny
dere er altsaa steget over 593 Procent is
ti Aar, inedens Folkeniængden er steget
mindre 25 Procent. Mordernes Ali-l
eal var stegct i det sjerne Besten, netnlig«
276 for hver million Jndbyggere; og
tnestsmrst i de centrale Systater, ncmlig
232 sor hver mill. Jndbyggerez i de at
-lantiske Systater var der 123 Mordere
sor hoer mill. Jndbyggere, i de nordlige
Mellemstater 80 for hver Million. For
hoer million Jndbyggere var der folgen
de Antal Mordere i hver as de folgende
Stater: Arizona 906, Nevada 896,
New Meriko358, Montana :340, Jdaho
:308, Texas 827, Florida 289. Meerk
vrrrdig nok havde Delaware det niindste
AntaiMorderc i Forhold tilFolkenneng
den, nenilig 36 pi-. Million; Rhode Js
land havde det ncestmindste Antal, nein
lig 48 pr. Million.
As de anklagede Mordcre og Mand
drabere as udenlandsk Herkomst var Ir
lernderne talrigst, nenilig 828 sedte i
Jrland, 268 sodte her i Landet as irste
Foreeldre og til sodte her af irst Fader
eller Moder; dernæst folget Tysterne
med henholdsvis WI, 109 og 21. Der
var 29 anklagede Mordere eller Mand
drabere, sotn var sodte i Sverig og 2,
soin var sodte her as svensksodte Forel
drez 15, soin var sodte i Norge og 2,
som var sodte her as norsksodte Forldrez
7, sont var ssdte i Danmark og 1, soin
var sodt her as dansksodte Forældre; Z,
sotn havde opgivet at vcere sodt i Stan
kdinlivieih 1, som havde opgivet at have
standenaviskspdte Forældre, og 1, som
havde opgivet, at den ene as Foraldrene
ne var sodt iSkandinaoien. Da Falke
ltirclingen over de sorskjellige Nationali
teter her iLandet endan ikke er ossent
liggjort, kan ingen nsjagtig Summen
ligning gjsres melleni Mordernes Antal
ii Forhold til Antallet as vedkommende
lNationalitetz men det kan dog trygt
siges, at der er flere Mordere dlandt Je
leenderne end blandt nagen anden Natio
;nalitet (undtagen blandt Jlalienerne),
sog langt flere blandt Svensterne end
Iblandt Nordmændene og Danskere i For
hold til dereö Antal her i Landen
. (,,·Dusbiblivthek«)
Send ester gratio Provemnner as
»Stjernen«.
)
s
s
Tennyfoit
Hatt vor tutnstner sotsl og srenttnest.
Hang torste Tigtntng knndc ntesten kul
dcsts en Protest tnod Wordstoorthg enklc
on nutot reflektetendc Ttgttx Hvert
L tax; hosz Tennnson er srapperettde —
»knnnnsctttk stapperende —- liae NEMA
;1.t-gsett:-tg (")5utsttse. Man solt-r, at Dig
.tm-n hat« tagt alle er paa Apotheker
,v«rt;t, at han hor- tepetetet dent sor sit
lftne Lus, ttl deteg Mnstk var full-kont
;tncn, sonnttetidcr sank man en zornent
jcnelse sont as oocrtnoden Frttgt, t. Ek5.
·ved sorste Vers as Okctsangen t »The
iLotns Eosters«.
Mcn hatt havde ogsaa andre Folelser
end Skjotthedsfplelsett, den ,,guddonttne.
lige Fortotolelse« (divine despair) stem
ilig og den sødteDigterS granselsse Hen
gioetthedstrang. Der for ftk oi »Maud«
og ,,Locksly Hall«. Byron hat« mep
pe raset vertre, og hon havde ikke
Tennysons Kunst —- saalidt sotn hans
Nenhed.
Tet reflekterende Element, sottt Ten
nyson fra sorst as ttttdgik, paatagelig
styede, tottttner dog efterhaanden stem.
Det ytrer sig allerede i det lidenskabs
baarne Digt »Locksley Hall«, det naar
sit crdle Kttltninationspunkt i »Jn Me
ntoriatn«. Her er Refleksion, her er
tncre end Reflektiott: Digtning, her er
’ Digtnittg, tnen tnere end Dignittg: Re
fleksiotr
Aug —- LotosagerttesDigter var glad
stLotnT han sagte dellernes Rtgc og
tnted hoitket Udbytte! J Kunst, t Rett
s heb, i sublint Hoshed soger vel ,,The
»Jdt)lls of the King« sin Lige i hele Ver
dettsiiteratnretn
Aktive, praktisce Sjtele har bebkejdet
Tennysin, at han i sitt stdste Produktion
hat« sveget sine Ungdontsidealer. De
øttsker at otngjøre Digterne ttl navenyt
tige Medlentmer as Santfnndet, de oil
have dent til ct plyftre Marfchtonerne
for de politiste Tog. Den, sont kjettder
Tennyson i Kjterlighed — og anderledes
kan Tennyson ikke kjendes, tngenDigter
kjendes —- sntiler as de bebrejdende
Martha-Sjtele —- hvis de da ikke blioer
hartne. Tennysons Benndrere oil spare,
at ikke alette har ikke Tennyson svigtet
Idealerne, tnen hatt hart ,,The Protnise
of May« og ,,Lock-:»ley Hall forth years
after-« paa en ntarkelig Maade foregrebet
ticn enropasiske Jenlttttndvikting. For
ttogle Aar siden var Eoolntion og Frem
tidshaab, Nealiånte og Sandhed ensty
dige Regt-eben Den, sont har fttlgt
endog tun en lille Sntnle tned, ved, at
det er ikte langer saa. »thllotv in the
ntirc of somian er et Ord, de yngre
ikke langer dadler Tennyson for-.
thtdersen i ,,Vttdstikken«.
anommelsen.
J en Bog nf Fransknianden Th. Ribot
ocn Hukonnnelsesfygdotnnie, og hvori
onthandleå Tab af Hukonnnelfen samt
forskjellige Former af Forstyirelse i den
ne, meddeles bl. a. folgende:
En ung Kainde, der var gift ined en
Mand, som hun elstede lidenskabelig,
bleo under fin Nedkomst greben af en
sicerk og langvarig Befvintelse, der havde
til Folge, at hun mistede al Erindring
oni den Tib, der var forloben, efter at
hnn var indtraadt i Ægteslabet. Hun
erindrede deritnod ganske noxagtig hele
tit Lin ligc til detteg Stiftclse. — Hnn
viste sprIt med Skræl sitt Mund og sit
Barn fra sig, da man forte disk-se til heu
dende, imidlertid lykkedes det hendes
Slcegtninge ved Forestillinger og deres
Vidnesbykds Vægt at overbevise hende
out, at hun virkelig var gift og haode en
San. — Hun troede dem bog knn, for-di
hun hellere vilde tnene, at hun havde int-»
stet Erindringen oin et Aar, end antage, ;
at de alle var Bedingerez nien hun fik
aldrig Erindringen ont den glemte Pe
riode tilbage og følte sig aldrig absolut
overbevist otn, at hun var bleer lovfor
melig gift med den ene og haode stjænket
den anden Livet.
J visse Tilfcelde can Hutonnnelfestm
bet vcere saa omfattenbe, at Patienten
bogstavelig har gletnt alt, hoad han hat
leert, saa at en fuldstcendig Oniopdragek
se kan blive nadoendig. Professor Sym
pey hat saaledes iagttaget en Ltaarig
Kvinde, sont fik et Anfald af uovekvinde
ligSovefyge, der varede i næsten 6 Uger;
da hun vaagnede op af denne Dvaletil
stand, havde hun næsten gleint alt, hvad
hun havde laut, og hun gjenkjendte itle
et eneste Menneske. Glad, liolig, uop- «
ntcekksom, henrykt over alt, hvad hun
saa eller horte, lignebe hun en Bam.
Hun maatte leere paany at tale, lcese,
strive etc. ganske sont et Barn.
JAffnittet om den periodiste Form
aankommelfestab, omtales d» hpjst
besynderlige og meget moderne Begrcb
»Dobbeltbevidsthed.« En nng Ameri
kanerinde mistede efter en usædvanlig
lang Ssvn Erindringen om alt, havd
hun havbe leert. Henbes Hukommelfe
l .l. n «
var bleven en fulostandtg tabala man
(ubeskrevet Blud). Man maatte lære
hende paony at staue, mit-, stunk-, kegne
og kjende de Gjenstaube og Personet sou
omgav heudr. Nogle Maaneder jener-e
faldt hun igjm i dyv Somi, og do hun
vaugnede op, var hun gunike den hun
hovde vcrret fod· der forste Sooetilfælde,
iBesiddelse as alle sine Kmtdikaber og
alle fine llngdoncmninder, medens hun
fnldstændig hovde glenIt, hvnv der hnode
tildraget sig Incllem de to Anfald. J
over 4 Aar uer hun saalcdkkss periodisk
snatt i den eue, snukt I den enden Til
Jstankx altib son·1 Folge of en lang og dyb
«Sovu. Hun havde lige saa lidt Betride
hed out sit Væseus Dobbelthed, som to
fokskjelljgc Personer kan have out hinan
dcns Naturen
Kabelgran1.
(Uge-Oversigt sra Udlandet.)
Den tyike Kircefest Luther-Fe
steniWittenbekg er sorbi, tnen del efter
ladte Jndttyk vil vare og fordybes.
Man hat-er endnn Sølvbasnnerne fra
den rescaurerede Slotskirkes Taarn, og
Folkenes Stein-net sont de slnttede sig i
de storartede Luther-Samen Festlig
hedernc bar et Sljonhedens og Alvoreng
Prceg, sont sent vil glennnes af Dien
vidnerne. De førte os tilbage til en
Tid, da Martyrer, Helgener og Helte
var en Birkelighed og da Konger var
Præster. Dei var Gjenlyden fra hine
Dage, der hortes igjennent Keiserens
Tale, og sknrrende sont alt hvad Reise
ren udtaler var den for Nntidens Orest.
Talen var øjensynlig specielt rettet ester
Katolikernes OnskeV »Tro lan ille
frenttvinges,« sagde Kesseren paa sin
saedvanlige egentnæssige Mande. Det er
natntligvis etSporgsmaal hvorvidt den
ne Tale vil have nogen politiskVirkningz
thidet katolske Parti hat dog vist sine
Siedet i Rigsdagen for kjcere til at det
nden videre sknlde stennne for de knnsen
de Militærbyrdet Kessel-en fot«langer.
A- A
I
Fra Fredskongresfem Fel
gende Opraab til Follene om en Ver
Hdenöadressc til Fordel sor Freden er nd
Istedt af Fredssongressen i Bern. Ento
pa snkfer under Rnstningernes Binden
Dets rige Hjælpelilder spildes til ingen
Nytten Samfnndsformerne staat« i
Stampe. Nietingsfliden nede, fordt 3
Pengene oses nd til nprodnktive Fama
gender. Den utrygge Tilstand, mans
foler slg i, fretnkalder nafladelige Kriser, T
sladig med kortere Melletnttint. Overi
Staterne som over de enkelte Boegerel
kan Ldeleeggelsen komme, for man aner
det, og da er der ikce en Familie, som
ilke trnes med at tniste sine chereste i
det mdselssnlde Slagteti, som vilde bli
ve Folgen af, at Krigszlnen tiendtes i
Entopa. Tet gseelder da at handle idag,
ti imorgen kan maaste alt staa pna Spil
dersom man noler med at give den ossent
lige Satnvittighed Leslighed til at lade
sin advarende Rest lyde vg det med en
saadan Styrkc, at den overdaver Larinen
af Krigsmstningerne. Lad or) derfer
alle sont en stride til Vierter, Gamle og
Unge, Kvinder og Mcend, og samle oH i
det enstennnige Rand ndover Lande-Ie:
Bi vil have Fted paanrdeik Freden
for vor hjemlige Lyklerz Skyld, Freden
for vort daglige Brod-J Slyld, Freden
for at vi tan komme dem til Hin-sp, sotn
lider Nod! Hund Falk vi end tilhoret,
vi nterer jo dog ikke noget personligt Had
tnod hinanden Hvorfor slnlde vi da
slaa hinanden ihjells Dersom nogen ttor
med Foje at knnne tlage over Uret fta
sin Ncestes Side, san henvender han sig
jo til Domstolen. Hund der et nyttigt
og tigtigt i Forholdet Mund og Mund
intellem, man ogsaa veere det i Forhol
det Inellent Falk og solt Lad os der
for slaa ind paa en fredelig Losning af
alle de Vanskeligheder, der lan bringe
og til at Imn overfar hinanden tned
Banden i Haand, og lad do iaa derefter
sage at lette Falte-ne for de Vytder, sont
de odelceggende ".llnstni«gcr lcegger paa
den-» Paa den Maul-e vil vi ovetalt
bringe stetn Folclscn af alniindelig
Trygl)ed, og den Angst for det ttnende
nbekjendte, sont nn tnger over Landene,
vil forsvinde. Haand paa Værletl Lad
en Verdensadregse sore vor-e Onsker sot
Freden til deres Oren og Hjærte, som
Millioner Mennesters Liv afhcenger af.
Og lad denne Meningsytring blive saa
lraftig, at de Styrende iLandene ikte
langere kan tnere Skygge af Tviol om,
at Follene Dag for Dag inere og tnere
faar Afsky sor Krigen. Hand vi vil, er:
Folkenes Broderstab gjennem Freden.
Detalmene Vel gjennem det fredelige
Arbejde.
,,J ti Aar led jeg of Gigh ag Leegers
ne havde opgivet mig. Jeg knnde ikfe
paaklcede mig selv, inen St. Jakobs Ol
je knrerede mig. Jeg hat ilke nnerket
Sygdonnnen siden. Wnn Goldmün, E.
Germantown, Jud.
Todsfald blandt Hand
l Amerika.
s.’iiiniilbi iiii Wi «:-—
l Vom-J Xlliikriioii Muhk
iHil, iN Aill Jl«
i llji HHI ·.r
Viell, Trilllmll, ,I—I1inI«;IIIII»»1
. -I«
IisI Ziill HlIIkIHIU LVIIUMN « X.
« s L. :«J
»—1·ud, Simonswka 3..,.z»« »
häu Vl. Hausen EI-»1HI»«
Fdliiiix Iniirci xiilii lciiiukix
i Iluin Tiioifl l·(iiib W HI»
Am olI ? Miniiirtci zll H : s
f,oll fodt Miliicig, :)iidiIH-)«H,.( NIVZI
izzllai Chr Jkajæi·, Ishkwo
boig Maitlm Brown, GEI«
Harald JeiiscIH Chieng 37 II» A
Jiidcskal, Badger, Iowa H A« II
Thompsou Ourslaiid, Nosenbnle I
07 Aar; afdpde var fm SIIOIIH Pl
gjceld ved Staomiger, lemgk
Gertie Figved, Chicngo,.- :A
KaiiHols eIh Colfm, Linn-III in
55 Aar og ’Maaiiedcr. MIHF
thilde (5·venI·cn, fodt Erikseu HYI
man Anmut-, Chicago, ElziAar M
Sosic Morbrck, Chilagcy II IW
deig Vedbcig, Cl)icago, linka
Maaneder.
)lcligo I I
Eli qod Fortjeiieske IIIW
oet paa en let MuadeudknzI
siko del et, houd de sleIte iiI iickJ pm
en god Udoej til at opnim det ck III
qe qodc Boge1, nuoiilig, en WI ask
stoI Interesse for alle oI eiilIoki is
»Kmman, Re Ier i der heilige W
af Adam TiiIi.Ove1 TW ZW- i
fyiirt nicb inaiige siiiiikkc Hin-»
til Tckgtciiz elegiiut iiidliundrl jmu
iidslyret. To store Oplag ist« iillerebess
folgt, og el Iredje ci· iielop iidlonimk
En oærdifuld Bog, iom kiiii sæigczzi
«eg-1c En dygtig Agcntonfl
iethucit skiuidiniiviskT OetllcmeiiI G
dc VetiiigelIer og speciclle Hierbei-· di
Itnrbfoiiime Ageiile1·. Vi lau bylc
liedstc Biliaar, uogct Firma kiiii,i
blot piui vorl- cgiic Foi«liigijai·till,ek
paa nllc g» Iigbaic Siibskriptioiio M
zuni- lIe- Biblc1, ni. ni. Skriv chf
Tliirrscni ic Oplysningci ianjs , ved .1:::
slrivc
(«. Unsinn-Mit Piiiilidiiiigv ("«.«—"
Isi(«1’(«l ISTIL .Xlil’(««sl«2 III-s i
Ans- s» JlilincnIitsiix Minn.
—
J ulesSkskuksioner.
329375
fra Cljicago til Skaitdinavlen
med de engelske og tyfkc Post-Tantptli
samt den direkte Linie til Skaudinavjc
hos Alfred Mortenscn kk Co. ist«-E
Kinzie Street; men tag ikle frjlaftjus
numeret, thi nocsten hucr Tag lich
Possagerer nat-rede og tror at de U rt
vort Kontor, vi hat« ingm sllmmerech
Elspkesmænd vcd JcrnbankstatimmtZ
ui advarer enhuer at nqtc sig for dem
Te store Julwlfkskursirinrr medEUUsld
III-umt, lswide Stjcrnc og Gujonlm
jeng Paladgdamperc atgnm llmln«ia,5
.covunbe1«; City of Nun York, SI. NA
vetnberz Aurania Alale l:.«)lo«:
ber; Majestic, Ili. NovelxtlpcrÆl1-:LIU,
W. November; City of Paris, -.«:,:. Siz
oemberz Scroia At«iwnri21'» Ulrich-USE
Teutonic, :-(). Nmumch lltulst"it:,«
December; City of New York-·
LcccntbeU Atti-ania, Alale lu. TI
cember; Mojestic l l. December, vis
Niugtmtfaldet til New York. FYT
Tmngport of August-, skikgfk heil-Br
cn fm Afgnttgen iNclelorl Fu surr
mc-.c llnderretning sltiv til Optscrlcttlss
ret. Adrcsscr
Alfred Mortcnson C UT-«
126E. Kinzlc St, Chimam ZU
e
Tcr cr mange Pengc ut tcls
tjcne vcd at vkrrc Agcnt for N UT
gangbar Artikel fom m Hob Turms-«
bog. Enl)vcr, der luser Ottern-USE
særlig rulij Furt-wr, hin m muss
Bog bel)ou. Den mctt loinplettc TUT
lcrgcbog psm Uorl »Im-Mk Wr et txt-lenk
tnet her i Landst, u· ,,Pmklifk TM
lkkgkbvg lot den tkntwitmultl»W
kauskc z.-:i-:1:cr«, et tmlig udlcznmil
Verk, der scrlch billigt og vil MIN
sætning alle chne. Qui-r le EIN
gode Jllttstmtionekz clcgant lnvduudst
og stnukt udstyrrt. Eis gov Allmt
sustcs i cthocrt skandinaoisl Altkl
tttent. Gode Betingelser og splslsje
Fordele bydeg fttcebsonnne Amt-nett J
kan btjdc de bedstc Vilkamz mwt WM
kan, illc blot paa onst-e cgnc Äoklsgsavks
tikler, meu pasa alle gangbare ZUWIY
tiottg-Bøgc1·, Familie-WAN
Zktiv verfor strako lud-»Hmle
fett opmch Lin nirrnxcss L 1’I««"·"
ninger heuveudc man fig til
(’.li:1s«mu.-sscnPulslisliiti-I("«Ä
blckcst 1874). Allkcsslsj Y«I L«
Ave. s., Minncapnlis Minn.
m. lll lll
l«.-s«