Af« Achen.
O
U rimiualfortasltäug
tH
-.:I«- I« ists .«.s.« i r iva gis-.
(’: ImpIt III III-It
IXHIIIIII
MIIUI12—Its,’sc«m-!» It III-, .s.t ;I«.» II l’c- »Is. stIIi-l, og
ät Inst .t).I(II II· tsl.si-t«1-·.-I,« jI«---Iier- tun-. «LTI lI.u kac sct
himnlcht :s-I- l ·«i T: ji«-Es »Bist-W IIIJIIkisIIIsIsIs Ithg
cltdtm tuchssts III-I lux s.s.: jrsti Ikr III- "«.I1I;; di II rsu III-l
llatttrlixxL «.·. zu I smnuihibnd Lj "tI.» Um « «-Ii-ss -«-h
Dckcct FilttIIsi nIIIstIIPtsslslIur H Uns ttte«s’ F HIL Jszx tsldsfe
Use, IIt EN- Wr l)I-t«.«
»Im lut- allen-de must lIsI I jlsu Uqu In tstfu lslcv
syg, kam stx in: un Jt Nrjw tIksnIst H zu; t I: Ixtsttxnsnklusct
en schn IIZI tun TIII hin-; I«(lI«- Wut-II l: -; « s.-«.«:«»·I hum,
vg huII H kIIn konnt-Ist IIII II«««.(«I, Innzcl III!"1-’«.«IIs:« Sitte
frissr KIND-it lzIIt htln Ins IIU Uti- «I :I; tut «I «
,,JI"1«I!I-siI!-III» III IIIsmI h- 1InIIt ni! k. s.« II-- Ist-We
Ftihnsnsn « Ins-MI- tIxI III Nin, NI ttvts Ins tidIsII ist im
dedeh tuIIu ci-« insk it .!l»-I11«H Wut .-".·r vth thun- Ink
ket haux Izu-Hm »in !.««I IoIII tun-« :.«.: «.«. Professsnrcnz
halt hIItIlns « its-u IIIIHII .t«I. zthI III- :I«I1 kg IIItlrt lege ouck
sör Muts-» »u: linxss Tkislrs tiiIII this kaIiItIu EI. -· U« I- htm
cudtIII Iksuh m !;«IsI-(ss11;1It-s.i, In Hei-: S;—II.1«:I Uhu-ens
Ntmlttc htIII Ist. Hin-« I«;iiltc httr7 « (
Mk IIIlN II.I-I. kommt-II ttbliqstr,
»» utts Eli-Livius «,fII1«IIt i
som- dI"t, III-II IIIIII IItnkI..it«Ic N to l.(II tuIlIIxITt Inn: L"«s-s; !
De kIIn IIUIIHIsst im Inn-, hum· nisgsn Ututtv m u IIHthIIct ,
öf dktttlc un« .t»IIIIiisti«k1.«
Nin hIIIW IIrd (C"IIndIiIIquI cstII, ji«-D Dis ts sI III-Mit
heim-, IsIstt fikt, lIIsndksz Links gtodctun set v sI Uh- ktszkt
af Frihennt «- tkIlr IIIIIIIII sIItI ]II«II1, IIInIIss tIuII hist-I- t«It
at kchsbc hcndcg .tnII·cIftI-I". Wink-i Illkndu guv tmm I: LIink
vm at III-; III- II hIIII lugdr kac TUTIIsths dIItIt.
»At sum-Z« IIerItOg Wlsu lItIIgsoIIIL » T-- TitszIt-I:.I;:c1«,
at der giuccs .t;mIINIItht1-, sOIII »nur de rII Nukkc u Armut-,
uldkig IIthc tun sont-Es! set rIIrItIs Loncnkiddil I-:I:. mrc
ForgchtItIIclIc- kIIII Q- gInc tru? L It ji«-« Kund-c Ittk Ins-d
tagc ben, um iscn Isnd lka Dis1«c5.t«"x.1IIIId IIg IIfl Its-e
gleIIIsIIc « «
,,» plIidH diq Itth Bauc, « lus- (ss.:,q-I«s1·s. «Ic:«dcn.
,,.Vuil)uvt1h·m (Is-Inot IIIIInttIl lsokss m· ist«-kni- JF In- l
liug,« sngdc RIthcsnIL »Hu« H- -."II -«t!s.1.:-kj«zs, i-« -k-:«f:-7- «
geö Its III KlILnIIdsJ LIMqu IsoIII lIiIII hin Hims cr; Lan sor
stpdk og sollthk, Abt-It TFIEITIIIT llt Itt Irr-« III-it Jka :«I kIt «
gjorc cIt GIIN pim sit iiinquc VIII !"
lHun zut· icId i Lonhuttcn ItIed Wchuuimai Im «:I s. s ts III «
Zg founttr bun, l)III11(kI-:s..lt III.I Jan-! tut.
»Jet; lIIIr zwnttss iIsIIIosit ():I11I; »I· IIcixx 73111 lIIIs tunttJI
Uoget Itt hnabc cttcr ropr at jIIMtrX i:Ii-ti:«sI- II is, »Hm hat«
gjort han- aIvctII-3, og sIttIIkIt Wams-r- IIIkttssII thust .»:- us: I n
ssndetrcveL .I»onanI end imm- Stjaslme Nian tmI im iste
met-e iolc III-Hm dskrisiitsrntnsis wird lIxInIz tHsI t) It nun ging
dkt til eII Unutlighkds Im« mItI « !
EIN hoc-de Um t:l IIch tyi.ntcssjjisH :».:««.-;I:s jin-I Ltd J
Ums koIIIIIIct Wet- lIIIIMi Urbpr vIsIss .1ll«g·««: tscIITich TUIIIIHH
at htIII solic« nun hqu fis-net .-·. I:I;«:-IIItn.1II Tu; ;I.I-’aIId,
der hIIvdc tut-: Crit stIItI tll Ist take TIIIIII fcII iIonIII lim- I
Pigc,s In «tI-. Jud I(Il) llu iIIIIPt found-I II- IIkI »oui- s« —- )
chulc Mund uI H Iksu, IsII Unmuthqu III Muth-! Hunde
et Menmttc tun-« thIIIIII lIIIIdc bohrt-, Hm LsIcclnIcII imrde
gjort dct !
HIIIt ttsad up m gik lIcIt; hIIII In IIIIIc km utmr for
at betoinzxc N Boten-tier, squ stouIIrbc nur«-sent Mndcs
Vu)st.
»Ho» u fu« IVIschI nnd Tut-I Zaun-L« Durste
han.
»Hm: iIst « ! .III ith IItIrIsstIIIIht hc IIIIItX Eos-, Nr
blev drein-I s« kd ".;.«:-..-ci) Muth nun-ok- NIU IsjiueIImdiIIdcm
»Jeg fesI III-s XIcIsN l)«·ltI-1«Iktc ofte Im. Den uloorligc Ing
bom hat« Ill« nun-»Ist smgct Initdnendc ng forsoIIIsIIdc JIIdtryk !
pna thIdch fsvbt knrnkcbe Stoltlch; hIIn ka ikke glemme.
Hendcij neun-n- III-. Nod-c Væsen cr fortdaude hnn hat vir
kelig clsketh cuö Revo. Det our forste Gang, hcndks
Vierte folte en h)b og alvorlig Kjasrligljed, og hIIII n· bedro
get san stjIrIIdsg! Der fremtmder tIII i hcndesz Væfen en
Pikrclighed, sont jeg aldtig tidligere hor bemerrket hoä
hcnbe.««
«Skult«c ikkc dette være et Tegn paa, at hendes Leg-me
endnu ikke n« fuldstændig helb1«edet?«« indvendte Frihekren.
»Jeg hat talt med Lagen derein, hIIII del-r ikke denne
Mening. Den rnesieBewligelse, soIII hakt kunde give mig,
var den, at Tiden vilde virke Inicbnende paa hende.«
,,Skuldc De ikke opnaa det samme, hvis De og Deres
Dotter vckslede OpholdssieM Her minder enhver Gjens
stand hende oIII hvod der ek stet. «
»Jeg vil ogsaa i de narmeste Dage rejfe bvrt meb
heIIbe.«
»Hm-then ? «
»Ti! h» hvok Ieg Im for Tiden han«
Frihemn stirrede hen for fig; detpaa stod han op og »
gik utaalmodig frem og tilbqge iLIvhytteIr. Endelig stand
sede han foran Geheimeraadinden.
»Ti( Dem tsr jeg take ganste aabent,« sagbe han. »Du
jeg havde gjort min Nevt arvel-ö, og ieg havbe faaet Vished
for, at han havde forssgt at Inyrde mig, da öpsteg det Ønsse
hvg mig at forstasse Deus Dotter det, fom var ham her-pet.
Jeg kjendte hende endnu ikke, og for at lære henbe ät kjenbe
Dom jeg hertil. Jeg vilde bebe hende hvile sig nd pqa mit
Gpdg — der er det stille, sollst Ganske stille vilbe jeg
iagttqge hinde, og — leg vil viere sanfte crlig mod Dem —
ieg haabede at fangsle hende til mig, som et Born er fangh
i . « «- »«.«.i, lsiiit at nun Hiisikn ei dad, sOIU lsll U
Ik « . « t« « link-de nie-get thllelig nnd, hat sig
« - ' -«I »wi- i mit htslit Eil-. stillst t«.i trink
l - s ssne; in sme Zeugnis Linie l--«( sil
l·» - «« «««« ’M"« i««·, MU- -snis-nieljk·i«1ei«l)l«.-nen.«
U . " -- H-«1si·7.«i»ii·Ininsnitsip ei alt
i « «t .s ( '-«si"» zwei ««: tindet
i: « » « »I- Hist :,« isetdlen tin nninle Pein-.
nt ten lzat linsiei Tekn lnsi on lau sine
Tit-- .'t : s« · s.i:- txt-nan- Tensz Latier sliatiki sia
im is s ids im «.:-«nsel illtnnksz Zeltlnb vil inne nnl
sitt iiku ixsi ten-te Von til T ent: L ing
- ined - . « «1« Inst ezt ltliv inan Inig inixiil snin Tod;
i je. i «’ -i san lang Tid nt leite. Mit Otto et
z stvisv . : l ( s :in, at Te tkal fein leve has mig faule
di«-I, is. i« l-.- ...-« sein. Kett ei- nani til et isiiksoini Lin;
« Äsnvi is us -:--.t iskodrs liegget Veslaa paa inig hele
T.ia«:., tu .. tin .tte nndvcvie denne Besljiefiigelse; inen
list - i!:«t «»n saa lange, da jeg ikke hat nagen, der
ki :-ksi- s. Hin- Canlet ira niig De indsinder sig hver
Alsien has nsm »Da jin et itle litt-get stætl nok til at vise dein
llii il «t
: ,«.i sinne, kan jeg invdtage saa inegen Gottheit-W
us i." N-ltijcnttankindctL
Wiss »Ja itte endnn noget Soat,« asbiad Fiihettcn
» T wirst-i mii Forflag, sain ogsaa jeg lange hat
gzi«ii; M »i- asi bei asrligt ined Tent. Og nn end-In en
Ti« s ists Tanti-, at jeg en Gang hat elstet Tem, kunde
in i.-. · « :s«:—- L tin iilbage; den Gang havde jeg ille Mod
» ti! « Hinsm Fein, i Tag kan seg titlei«oligde1«osii; ihi jeg
! hat« Jus- aiin ADnsnsn indetlig vg hat hende at talle fvt
s nimm-« Entls inn- :ll;ii-.«
i
i
i«
i«
i
-i(t«i.·«:.«-st-n toin nn hen til dein, og kott Tid estet sad
Wenn-. un l- i:-:s Hnsttn, Gehejnieraadinden vg Frihetten
sann -·-« : Wohin-ein og inan knnde se paa Ftiherren, at han
sahe n net i nenne Lied-J.
F -. tun eiier nagen Tid spntgte estet Elsa, dei ilke
igjen band-.- xsin sig, svatede Gehejineraadinden hain: ,,.Oiiii
ei« anat- inr i Frone-L Mete end tidligete holder hnn sig
nn ie: si» ieln, og jeg vonei« ikke at forstytte hende; dog
haalnsi nn, a: hnn leitest vil lonnne til Rette nied sig selv,
naai l-nn « anne; i Begyndelsen ttvede jeg, det lnn vat et
Linie, ::a ecd W, at det et en Nadvendighed fvt hende.«
Ta zitlienen ons- Astenen sorlod Professorens Hns og
ver-ist«- itii1.ni. i·l Lietellet, nirredc han det Haab, at Gehei
Iiici;:.;: Hei-in isilde apfylde hatt-J Litle Ogsna Wetthet hav
de giesst sn zllcindc detiil og lovet ved Oveitalelse at viele
pai- ls«ls·«.: an· lnniiesz Moden
Han nissnalede sig allen-de i Aanden, himrledes et nyt
Lin imq inis i lians stille Hus; hans Fantasi lnyttede et
inkeiigi United-Ihmin inellein Elsa og Eininy; han san
bezizie d. n.«.gt·.s::nneliae Skikkelser gaa gjennein Haveti, Atin
i Arn-, en tet for-laut hinn, sont vin der endnn en Gang
blasie in statt atsvind hen ovei hang; gainleT age
Langia-in aik ls a i steni og tilbage i sit Bittelse og
insntiks allen-N ist-i, lmvtledeg han stnlde indiette sit Harz for
sin- Nsasneis tin at gsate dein Ophvldet der saa behageligi
josn tunlint
Pan t.:nnne Tid sxidGehejineraadinden ogElsa lige over
set hinaimsn i sit Bitt-elfe. Gehejineraadinden havdegjort sin
Taten lsetjendi tned Fiiherteng Lnske vg Laste og rettede
nn sit Bitt spotaende Blik paa hende; nien hin: spare-de ists-.
.t)nn destmlsie sia sorgiieves sor at liese sig til et Svar i El
sas aitmitiae Trak, nien Den sinnkle Pige shntes nieppe at
tanse paa M, sont Modeten netop havde fortalt hende.
,. In spat-ei inixi ikle,« saiide endelig Modei·en.
Nin tatiede sit vaed eg saa tolig og stejdig paa
lieiide.
» Jeq aaar ikte til Ftiheri«en,« sagde hini derpaa.
»Hi. atin ille «
ihn-: tang.
»Im hat« kiendt Ftiherten i mange, mange Aar og ved,
at han ei- en hctdetlig Karaktet,« vedblevGehejinetaadinden.
,,.t)vis3 han illc var det, vilde han da saa besienii have sor
dtet, at hans Neva slnlde ctgte dig, da han havde fotlovet sig
nied dia?«
»Don lnnde let stille denne Belingclse, da haii vel kun
de vide, at jeg heller vilde betone inig Livet end give den
skjændige inin Haand!«
»Du knnde han ikke eine —- han hat nient det vptigtig
on aodt!"
»Du hat Ret, hatt kunde ilke vide, at en bvtgerlig
Pige vgsaa hat en Æte ! « ndbtvd Elsa farbitret.
»Varn, du er vphidset,« sagde Modeten betvligende.
»Willst han have gjokt sin Neva arvelos, hvis den Betingelse,
han havde fiillet, ikke havde vceiet hans Alver? Hatt hat
antydet, at han vil lade sia thinue tilfalde dig fvt at svne
den Utet, det et begaciet inivd dig; stpd ikke selv din Lykke
sta digl«
»Min Lykke!« gientag Elsa langsvnit. ,,Jeg givet Af
kald paa denne L«vlke!«·
»Elsa, dette kan ikke viere dit Alvotl« nddrød Gehei
metaadinden.
»Du ee niit Alvot. Batvnen hat leget nied mit Hjette,
han hat tildagevist min Haand, sotdi jeg knn et botgetlig
sedt; nien ogsaa jeg besiddet Stvlthed, jeg vil aldtig media
ge naget af en adelig! Herretne trot, at de keln beiale alt
og sone alt ined Pengel Havde jeg vatet rig, saa tilde ikke
Batönen have vovet at handle saa uvætdigt mad mig. Ellet
et de adeltge dedte end vg, kun svtdi der staat et lille Otd
sotan detes Navn? Flydet det vikkelig et andet Blvd i de
tes Aal-er's De pnkket paa sin Adel vg denneö Ælde, vg
dog anders-get de Me, om detes Fatsædre hat ethvetvet sig
den paa en hædetlig Mande. Botgetstanden vg Atdejdetg
Adel hat en endnn starre Aldet.
»Batn, hvotledes konimet da paa disse Taiilet?« De
et ikke opstaaede i dit Hoved ! «
»De et opstaaede has mig,« fotsiktede Elsa. ,,Jeg et i
Optst med mig selv. Jeg hat sputgt mig, hvotpaa denne
de adeligeg Stolthed grundet sig, og leg hat gysi tilbage för
det Spat, jeg maatte give mig. Anset disse Vetter sig fvt
dedte, da lad dem vite, at de et det, llle ved sit hovmodlge
« -—
VWNL men tud titte Fortiencttetk Jeg findcr den Mond
tt us sit Nan:1; thi ktm den tor være
Jeg vil derfor uldtig
s«
.
fot·ngtetjg, tser tun n- tto
stott, tout hat« noson nagst bygtigtI
um«-tagte txt-get uf en ttdctig, nlleuninth M Almist
Evens-Hm Hi: tsåchqntemWinden Pcm sill THIka khi
htm ynude atdtig tzoct sama-uns Ost-O txt heitde Mund.
»Nim« ikfe en Tinkt, Vat11,« jotttede hun. »Hm FUka
hat« ikke efterladt nogen Fortune-, okx ksct Hut-, th! THE- hnk
jeg unvendt til bitt Brot-ers Udd:«ntelst"- Jeg hat Hm saa
megct nimmt-, nt vi er stkrcdc tutthots; ois derka kkke Fli
hcrrens Nthed fu« kolbt tilbnge. Ort er ingen Almisse,
hatt vit gsoe digz htm uabner dig lldsigt til en Gang at blive
rig og for-langer ttte merk Unser-, end uk ui ikke forlader
hinst, tumr hatt vltver ætdte Hatt forltmgcr tun det, som
Taknemligheden bydcr.«
Elsa taug og stirrede heu for fig.
»Du skal itke tmffe nagen Afgjorelse i Dag,« vedblev
Gehejmeraadiuden· ,,Friherren hat« fclv bedet tttig otn at
over«vcje hans Oktske i Ro; glem Me, nt det ogsaa er din
Moder-J Ostske.«
Hun reiste fig, kyssede sitt Dotter paa Panden og begav
sig til Ro.
Hettsunkeu i Tanker blev Elsa aleue tilbagei jærelfetz
med Hovedet stottet mod sin Haattd sad hutt t lang Tid uden
at røre sig. Endelig syntes huu at have fattet en Benut
ningz thi huu rejste sig hurtig og trcmdte hen til det Bord,
hoor hendes Strivemappe lan. Hun tog Papir ud greb en
Pen; allerede havde hun dyppet den, og hendcs Haand hvi
ledc paa Papiret, da spntes hun igjen at blive ubestemt og
stattdsede Haandeu. Hun trat hurtigere Acmde ög syntes at
have faaetBetsrnkeligheder. Derpaa strev hun i Hast nogle
Linjer, foldede Papiret samtnen, lagde det ind i en Konve
lut og lukkede denne. Da htut havde strevet Adreser paa
Vrevet, hvilebe vel heudes Lje stivt paa Strifttrækkenei
nogle Sekunder —- tuen hun afrystedc ogfaa denne Svaghed
og lagde med rolig Haanb Brevet ind i Wappen
Tidlig den folgende Morgen var Friherren gaaet nd at »
spadsere; han plejede necnlig at staa tidlig op og da han var
vant til Bestjæftigelse, Inen ikke her haode noget at sysle
med, var Værclset i Hotellet blevet hatn for trangt. Han
vilde besoge Lojtnant v. Platen, Inen maatte ventc flere Ti-:
mer, da det var for tidligt nu at oflcegge Bcføg.
Du han igjen vendte tilbage til Hotellet, sagde Beer
ten, at Professoren havde verret der og onskcde at tale med
horn.
,,.Hvad oilde han?« spurgte Friherrenz der mimttc være
hændt noget nfaedvanligt, da hanhaode looet at komme igjen
til Professoren on! Morgenen.
»Jeg ved det ikke,« svarede Verrmk »Hm: var meget
bevceget og spurgte gjentagne Gange onl, naar Te vilde
komme tilbnge. Derefter bad han mig ftraks nuderrette fig
our, nanr De var kommen, da han nodoendig inaatte tnle
cned Dnn.«
,,Jeg vil selv goa til hatn,« sagdc Friherren; xneni
sannne Ojeblik traadte Professoren ind i den storer Bech
gelie.
Friherren Horte hmn ind i sit Vcerelfe.
»Mit! Nieee —— Elja er flygtet!« udbrod Werther, da
de vor alene.
,,:)Zaar?« f;s gie Friherren hojst ooerrasket.
»F Nat — i Dag, i Morges —- jeg ved det ikke,« spa
rede Professoren, der nceppe formaaede at fatte fig. »Da
hendes Moder i Morges kotn ind i hendes Verr«:se, var huu
der ikke. Vi troede, at hnn havde taget sig en Spadferetur,
som hun oftere gjør tidlig omMorgenen —da fandt vi dette
Brev liggende poa hendes Sybord.«
Med fkjeelvende Haand havde hnn taget et Brev öp af
Lonnnen.
»Lad mig læse det,« sagde Friherren.
Vrevet indeholdt tun fao Linjer, der var nedskrevne i
Hastoærk; de lod sanledes:
,,Kjare Moder!
Vier ikke vred paa mig, fordi jeg har besluttet selv at
tilkjcempc inäg en Stilling, jeg vil leere at kjende Inin Kraft
og ndvikle den. Jeg er flyqtet for ikle at lade mig omstem
me ved dine Banner; alle-rede i flere Dage har jeg havt den
ne Plan; Friherrens Onske har kun bragt ven til hurtigete
Udforelfe, end jeg havde trenkL Forfk ikke eftcr, hvor jeg
er, det vilde være forgjeeves eller ogsandrive inig til det
ydetsie. Saasnakt sont jeg hat opnaaet en Stilling, stal du
here fra mig. Tusind Tal til Onkel og Tante for al deka
Kjærlighed. Din Elsa.«
Eftertænksom lod Ftihetren sine szne hvile pkm Bre
vet; han forstod nkrppe Jndholdet. Hans Onske havde frem
skyndet Udsprelsen af hendes Plan —- var Tanken otn at dra
ge til hans Gods og en Gang arve ham saa pinligt for heu
de, at hnn heller tog Flugten!
»Er det, sont hun steiner, virkelig Grunden til, at hun
er flygtet?« spurgte han.
»Du ved jeg ikke. Hun er efter Sygdonnnen bleven
anderledes, end hun var forhen; hun kan ikke glennne den
Krankelse, hun har lidt, men tager sig megct ncer af den.
J de sidste Dage hat hun ndtalt lignende Ansiuelser til sin
Moder-, hun vil selv tilkjcempe sig en Livsstilling. Fokdi
hun et kmnket saa dybt af en adelig, derfor har hun tikkqs
gevist Dei-es Gvdhed, hun vil ikke modtage noget af en ade
lig. Kun den ene Tanke bestjaftiger hende skcdse og altid,
hvorledes hun kän hævne den Uret, der er tilfpjet hmde·
Jeg er aldeles overbevisl onc, at hun er sillbsfokvirket; mca
jen hclr endnn ikke vovet at sigc dette til hendes Moder.«
Friherren tang et Øjeblik; thi bis-se Okd havde tysiet
hatn stærkt. Hvor lange virkede ikke Baronens letsindige
Handlinger bagefterl Han kunbe ikke tro, at den small
unge Pige var sindsforvirret. Pköfksfvren Inaatte have
beugt for starke Udtryk.
»Von Te, hond Tereg N
spurgtc dan
leer ha! til Hunn
H« «"
« ' s« Hm mgk US Allm, betraizte
brnd nt hendeg tyxselsg opyjdskksp "
Og lkg tkygter tor, at hun i
Tier nma ikte ite. Hendes
ntng, hun ved ik.te, hond hnn ttnl SMH »M»
AWC MJ W Cl OPWE TJMDE Dg fore hcnde tilde-»F
»Wind ml De ksiore?« « «
---Jcll-VU Ue WA« hende -—- endnn i TM
tnn lagst saa Midler nie «
deni.«
»Ved De, hvor hnn har begioet sig den«-«
,,Ncs.«
»J( hvilten Netning vil De da »He foum
hendeW ·«
halt äkxgxezllgtzlll irfeaeaspitxllste overrasket Pan Frihnr
St sig selv herocn.
N»D« Fed leg WO, det har jeg endnu itt
den Mitte staarklart og besteint sor ang, uk jegmaai
den ulyttelige. Hun er fortabt, hvis html-noch
til sig selv, hnn tjender ikte Liver, Nodeu vil tun
snart hietnsage hende, hnn er sor stolt til at tax
hun vil berøve sig Livet. Hoilten Ulykke deiner
Handling as Deres Nevo hat« stemkaldtl DHW
set inin Niere, hnn var saa glad og sornsjet, M
Frejdighed saa hnn ind i Livet og nn — og WH«
En smertelig Folelse prægede sig pack Fkihmmz
Hvor inange bitte Timer havde ikke«Seldit: hm
Der var dog ikke Tid til at tanke herpaa; EIscsst
drede rast Handling, og Professoren, derittehips
chndskad til Livet end Elsa, var ikke stiklet til at
rastt.
Dei-es Kraft strtekker ikke til,« svarede han. »
ves knn et Middel til hurtig at sore Deres Niece til
Politiets Hjcelp. Har De allerede underrettet Poli’
Nej — nejl« nddrod Werther. »Jeg tanlten
paa i sorste Forstræktelse, nien Elsas Moder udtaln
imod ined den største Besteinthed, og jeg tan helleu
give niit Samtykke dertil. Elsa, opsagt og somit
Politiet, jeg«kan nreppe selo satte denne Tanke enlnn
,,Politiet stal tun nndersoge, hvorhenTeres
flygtet, og hvor hnn befindet sig, saa kan Te selv
hende og heute hende tilbage,« indvendte Mannsiein.
»Nei, jeg selv vil udsorste, hvor hun opholt
soarede Professoren, sont man itke knnde bringe sn
ning, han en Gang havde sattet. »Jeg er gansteo
om, at dette vil lyktes mig. Hvorsor stnlde iltcj
opdage, ad hvilken Vej hnn har förladt Byenl Jig
vet hendes Moder mit Ord, og jeg vilindsri denn-«
Uden at asventc Friherrens Svar stnndte bans
Mannsiein forsogte ikke paa at holde hcnnnlb
dette vilde have vaeret uden Nytte. Han begao ikgt
Moder; dög förmaaede han heller ikte at bevagc -
at fordre Hjcelp as Politiet, og alle hans Farinng
i«:?ige hende, var ogsaa srngteslosse.
»Hut: vil ikke tcknke paa at staune fig, og tin
endnu il.·e ganske helbredet,« Udbrad hnn tlagrnte
sortalte inig, at hun havde beslnttet at tilljanweiig
sieendig Livsstilling; jeg troedeiniidlertid itte, dctn
ligt ment, men ansaa det knn for en Folge as lnntes
indre Opror ! «
Uagtet Friherren havde en saa resol««.c: asn
rakter, stod han nn raadvild. Professoren vorn
vendt tilbage; dög var det usandsynlint, at han,
var saa navet, og hvisLivsersaring var saa ringe,n·
ne udrette noget.« Elsa vandt der ved starre ogslts
spring, og det maatte hlive niere oq niere vansieliqt
Spor as hende.
Stille vendte han tilbage til Byen. Jdtt
knnne sone den Uret, sotn hans Nev- haode begM
kommen til M., og hans optigtiae Hensigt kiclvdts
viklet Sagen endnu niere. Han sirog Haandeno
den; alt hväd de sidste Uger havde bragt, farelon
ofte knn sont en trist Drom.
»Det kan unntligt viere sandt,« sagde bannt
og alligevel var det sandt. Han var Plndsclia ne
det rolige enssorniiae Liv, sont han i nianae Aarbå
at han ikke kunde tro, dette vilde vende tilbagc
troede han at have lagt sit Livsskib for Antrei«
Havn og paa sikker Grund, nu drev det plicdfsllkllil
nd paa Havetz han vilde gribeRoret sor at fllllt M
de oprorte Balger, men Koinpasset var bot-m W
incre, i hvillsen thning han itulde stin- Ha« w
Klipperne og vidsie ikke, om han ilte allerede i We
sirandede.
Og dog tillod hans bestenite Karalter lnnn tkkt
lade sig viljelas til Bolgerne; atter og atter MAY
vende Rom; hcin sainlede alle sine Kraft« M W
sikkert Land i det sikerne —- det var fokqllkVH
J denne Stcnming begav han ssll k« MW
ten. Han havde knn saaet at vide as PkakaM««
havde inistet den venstrc Vlrin og denn-d var th
til Tjenesten. Baronens Handling lltllldk VSW M
Ulytle. .
Han tras Platen hiennne· Den nnge MW
indsaldne Kinder niste, hvor meget holt havde W l
lede et Øjeblik ined at nævne sit Namn VI W«
talte dette, rakte Platen hain sin Haand «
»Ogsaa over Dein hat det iicyksplichkurlc
Neu-, bmgt ucykke,« sagde FrihetW Wem-It
lcenger sont hnns Onkel —- det Bottich spmspi.j
tede os sannnen, er sanderrevet sor bestmldlgs W bL
den ssjændige Mörder ! « ,
Platen havde allerede ersaret Varoneno «
»Jeg er ikke vred paa ham spl« kW UWM ist«-»F
met niig,« svarede han rolig. »Vi ska We limer
den nied lige Banden, og jeg kan ikkc VEMN
stde bedre end mig.« » JM ,
»Hm De mistet Deres Arm ved halsp « --
taget Assked?« spurgte Friherren.
innrekz H
Un
! leq n-: i.
Aalltk Inn-« k- - svl
Assindighed vil des
, lsllclskl
Moder hat tabt nl im lpp
» si
d ins og tan itte tonnnz :
c OUktstj
SM«