Iqu Ade-cu.
Keiminalforttrlttng
tll
Friederich sendet-ist«
Frist-link llil Tit-i)
isilllltll
Hnict Feld-n nistet-n has-w ttnhi Muttsik Inn knnle
hatt ikke tin-te kninnien til tin L nlelH txt-Ost ndtn til Hell.
Sciv t’jt«de hnn Innrn Hen, inen nennt-es nlttnsi linnc lejet en;
den litefte ngnne nni dn «t ndtmtte dein-« In linn hind
lektid tnettsdc Tini-l ont nt knnne luse den eile-ie, pnnlngke
hatt lo dygtige Volitidetstsnte nt gine tin tin-its tned Widersp
gelfett; nten hnn fotdlrn itke ieln iiuii«ksoiti. Mnn titantte
gtm stem nnd den stotste Forstgtiglndx tlJi hois Stslditz nir
kelig hnvde ndfort Mnidct, og hun fil- at isten-, nt han onr
midttenkt, san lnnde nmn tned god Grund ficllttt fot". at dem
vilde fotspge pnn nt flog-tu
J flere Dage- ltlets nlle Witrtfotllitingct nden Resultat;
ingen Hestendlcjet hat-de bunten-c nagen Heft den Nat, da
Mallcn var inyidit Stall-e Bald-nn- nlligeocl met-e tillnls
dig. Midtnnkets hnvdciniidlettid ftrttct tin lot dybt host
litiussislentrn til, nt linn tnndc npgine den san let. Eiter
hans Ooeibeoigning liinide Bmdnnm ,;’tldtbrfitidettde tun
Mret Fot«stillelsc. Ocn Ratte-: ellet sent otn Aftenen havde
hatt ttdennkrket tot-todt Hilft-« ng rette hnndc lmn nden Van
skclighcd knnnet Sinn-, da en Tot tottc ftn ltans Vtrrelse nd
til Hatten, og dct nur tet nt springt- ooet dct laue Winde-,
der oingno den. Hnn inn- dcrpna konnnen til enVej, der gik «
intellent flens Hin-et- og hat-de i Lobet of kott Tid vtrret somit
Byenös Port.
Kunde hnn ikke tilfodsz unsre ilet til sitt OnkelsJ Gleich
Bejen knndc tilbngcltrgch pan to Tini-ein Men hoorfm koni
da Hestespotene, sont Bitt hnvdc opdagct ocn Morgencn efter :
Forbrydelsen, og sont nnbenbnit site-o sig fm en Heft, sont
havdc slnnet der i nagen «Lid":" Oan beflnttede endnn ikke at
opgive sine llndetspgelsct, og huns lldholdcnhcd bleo ikte
nden Resultat.
To Dnge efter nieldtc en af Politibetjentch nt en
Bart ved Navn Schmollcr, dcr bot-de vcd Stndspoiten hav
de en Ridehcst til Leie, tsg at hat-Ratten incllent den 20de og
lee havdc lejct dennc nd til cn Herren
»Ihr-inne han Vetters Raum-« spntgtc Bitt.
,,Jn, hnn sagdc, at en Cin v. Specht hnvde lejct Hesten
for Natteti.«
Pitt forttcdc ikke indem nien begav sig ndcn Ophold
til Vcrrtcn, der fortnlte hinn, lniorlkdecs det nat gnnct til. i
»Den Bude Juli ein Morgenrn kotn en Heere-, der on- «
siede nt leie tnin Heft fo-. nogle Tiinek af Natten,« derettede
Schmollt-L »Von fortan-.- inig, nt dct angik et Statutenm
de, og nt hnn del-for tot-it tnndc tide dort sent oni Aftcne1:.
Hnn var en stot-, fintkledt Hure og knldte sig o. Spccln.«
,,Lovcdc Te hncn Heftcn stmtsz ? «
»Nei, jeq hat-de aldtig seist Hei-ten for, cg De ded, at
man iklc knn met-r foissigtig not. Hatt knndc jo ninligens
være en Bedinge-It Jeg inne-de derfot Bettenkelighed, nicn
saasnart drin nnertede dem-, tilbod han tig at deponcre He
stens Bindi til Sikke1-l)ed.«
,,Antog De hnns Tilbttd’s«
»: n. Da hatt hnvde set Heft-n, gnv han niig 150
Thaler; Kl. ll otn Alten kotn hnn igjen on red dort-«
.«.Og nxnir vcndte hatt tildagc?«
»Hctiiinod Kl. It otn Natten.«
»So-i Dr liatn da«t«
»Ju, itzt innnttc dog nvcrlsevise mig, oin Hesten havde
lidt neigen Stadt-; desttden gnv jeg hani Pengcnc tilbage.«
,,Lngdss Te Mirtle til, ont Hei-ten var nieget br
veget?«
»Hast lnmde redet tncget l)itrtigt; thi det danipede af
Hesten.«
»Oui«-of ved Te, at dctte tmr Ratten inelleni den 20de
og lee Juli? Der er alleredc gnuet flete Uger siden den
Tid —- ssnlde DcreH Httkonnnelse oæee san stiirp?«
»Im vilde ikke stole pnn enin Httkomnielse,« fvarede
Parteii; »men flrnks den folgende Dcig indfnkte jeg de to
Thaler, jcg sit for Heften, i min Bog, og den Dag var den
lee Juli.«
»Ist-er De enhver Jndtagt saa ftnnoittighedsfuldt til
Bogs?" spttrgte Pitt sniilende.
«Nej, det kan jeg ikke; tnen det er en anden Sag ined
Heftem Jeg hat neinlig kun havt den i kort Tid og ved
endnn ikkc, oni det vil lønne sig at have den. Jeg striver
derfor npjagtig op hver Jndtcegt og Udgift for den for efter
nogen Tids Forlsd cit kunne beregne hvor stor Gevinst den
hat dragt.«
»Der De let Herren igjen siden den Tid?«
»Nej,«
,,Vil De bestrive ntig hans lldseende?«
»Halt kunde otntrent være 30 Aar gamntel og var en
th, kräftig Skikkelse. Jeg holdt htnn för en Officer i cioil
Dei-ZU
»Bilde De kjende hatn igjen, hvis De faa hom?«
»J« .
,Ligner han dette Billede? spurgte Pitt vg tog et Fo
tsgrasi pp af Lomtnen og viste Betten det.
»Denne Herre var det!« udbrpd Schmollee uden at
underspge det lange.
Pitt bad hatn betragte Billedet npjagtig. »
»Denne Heere var det — jeg gjenkjender ham ganlte
ijagtig.«
Et tilfreds Smil gled hen over Politiagsistentenö
Zusigh
»Hm- Herren fortalt Dem, hvor han red hen den i
Ratt« ’
l— I
«,:Iii-1; W vilde heller itte iporge hanc bekom.«
Lill Te Mir lau qnd at tsiir usizt Hist-ten? «
I .--it:.«:: wiss le ind i Ztnlrien, M tot-soin tilxtze et
! a Ists-, timka lmii undcitogte iua wiegt-g.
i «Tl"I Y! II lHt lfle Fittc Tlttl i Titit,« itssttsks Pil«.
! » T in s : H nii ith tninqe s km nozui llbh Miin Fl, lnsis
·, R its- i w Mute-. : utsz Lsidiiesburd, da tilttm tun ntt visit
( ecisttinksr inb( nist- Finsdltesdett.«
« .t»n:« itxidkiiupte Heim- og numlte Deus Vugtzsis Zim
i Mist- ttsnsle Imjs « M Eins-U trink hnn haisde mault bnit Ha
ven Minuten-sit est« Morde-L
Iliti imvN lmn ittr liruqer den iingette Tini-l mis, nt
Seit-it lMsde tsezxniiet Mordst, isgt at Ver tsistnct huude unstet
h.1«-:-.t)e«n.»t in stile Fsultetretk Te Pariser-, sont talte
l)etim, imi gi. ums-me og stod nllc i Sitiiiiiiettl)tkstg, sim at
det mumi- mniigxetr noget; dog notede hatt met- fttaks at ar-«
retten- LInmnesk Trunk- havdesærdelesz mungc og hojtstille
de bistjenbte i Byen; hun var endog beflirgtet used Ministe
ren. Tot var bei-for at vente, at disfe vildc opbyde alt for
at beiti Akumgen til et san gammelt Navn fra eu san ftor
Anklage, og hvis dette ikke lykkedes for dem, var det deute
ligt, at de vilde stille faa nmnge Jndvendinger sont tuuligt
itnod Anklagen.
Vin- det ikke klogere at meddele Friherren de Veoiser,
i iom forelaa mod hatt-J Neu-? Friherreu syntes at vide Ve
« tked om dennes Styld dg havde maaskc eudnu vagtigere Be
» viser i Hande. Skulde hatt ikke ville nieddele disse, naak
hatt san, at hnns Nevs nlliqeoel var fortabt?
Hatt beflmtede at vove dette Forspg. Selditz knnde
endnu ikkc vide, at Mistanken havde vettdt sig imod ham,
og nmn kunde derfok ikke tcenke, at hatt vilde flygte. Alliges
vel pkmtagde hatt de to Politibetiente hemsnelig at iagttage »
lmm paa det omhyggcligste og arreftere hmn i Tilfcelde af,
at han fotspgtc paa at siygte.
Hatt kjorte til Friherrens Godsz underveis hat-de hatt
Tid not til sit-beut at overveje sitt Plau.
Ftiherren modtog ham med nagen Kulde paa Veran
daeu formt sit Verelse; hans Bespg syntes ikke at viere ham
behageligL
»ch beklaget, at jeg igjen matt iorstykreD em, « fagde
Pitt pim sin toligc, veitlige Monde.
Maunstein opfordrede ham ved en Haandbevægelse til
at scette sig sied.
»Er vi her uforstyri·ede?« spurgte Pltt.
Friherren san halvt Engstelig, hulvt pfui-ende, paa ham
et Sekund.
»Bin san god at trwde ind i mit Værelfe,« sugde hatt
ogxgik i Forvejen. Detpaa tog han Plads ligeover for Po
litiassistcnten og rettede sit Oje lpvrgende prm hont· »Der
er endclig lykkedes mig at opdnge He. v. Malta-us Morder,«
fagde Pitt.
Den gamle Hcrre for forfkmkket samtnen, og hatt-Z
Aandedmt sytites at standse. Man kunde se paa hont, holl
ken Moje det koste ham at bevare sin Fatnittg.
,,.tJvem — hvem?« spurgte hatt san. Hatt kuude næppe
faa Otdcnc frem, hele hans Lege-ne skjælvedr.
Vitt folte Medlidcnhed med hatn — dog kunde hatt ikke
staune imm
»Det«c-3 Ner —- Baron v. Sclditz,« svarcde han.
Friherren sprang op, men maatte ftotte fig til Stol
ryggen.
»Hm- De Beviser« —- ftatnmede hatt med ftort Beil-cer
»Ja,« svarede Pitt og meddelte hatn alt.
Titus og med Blitket rettet stin hen for sig horte Mann
stcin pcm hinn.
»Tet bevisct endnu intet — intet!« ubbrod hcm der
paa. »De- tager feil, min Neoo kan ikke være nogen Mor
bekl«
»Hi. Frühme, De ved selv, at hatt er det,« fagde Pitt
rolig. «De ved Wink-, at disfe Bevifer imod ham er til
stmkkelige. Stitlde De ikke selv have endnn ttætkere Beni
fer i Hande?«
»Nej — steil« raabte Friherken beweget
»Og De stulde heller ikke have næret nogen Mis
taitke?«
Den gamle Heere rang og syntes at kjannpe med sig
selo.
» Jeg har næret Mistanke, « sagde han derpaa, ,,og den
har hvilet altsor nsigelig tnngt paa mig til, at jeg ganske
knnde have skiult den« Jeg maa selv have sorraadt den sor
Dem. De lan ikkc tro, hvor tungt jeg har kjecmpet med
mig selo. Min Vens blege, livlose Ansigt fiod sor mig Tag
og Nat, som om dct vilde mane Inig til at drage hans Mor
der til Ansvar, og dog kunde jeg det ikke; thi Morderen var
min Softers eneste Son, den sidste as et gatntnel Navn, paa
hvilket der hidlil ikke hoilede nogen PMB Skulde ieg med
en Gang pdelægge det, som min og hans Familie i Nathan
dreder har kjampet sor, skulde jeg Ined en Gang tilintetgjøre
oort Navns uplettede Ære2 Jeg kunde ikke gisre det, jeg
vilde heller selv have berovet Inig Livet. O, at mit siakkels
graa Hoved har Inaattet opleve dette!««
Han sank tilbage paa Stolen og skjnlte Ansigtet i begge
sine Hunden
Pitt sattede den Smerle, som denne Mund Inaatfe
sple, hvem hans Navns Ære og Nenhed altid havde vreret
hellig.
Endelig reiste Frihemn sig op igien.
»Er den ulykkelige allerede arresteret?« spurgte han.
»Ein-un ikke.«
»Og gives der endnu ingen Vej til Frelse for ham2«
,,Jngen.«
»Hu Politiassistent — endnu ligger alt i Deres Haand
—- gjsr det muligt sor ham at redde sigz hao Medlidenhed
med mig; — sorti, at han er —- en Morder, og jeg vil give
Dem Halodelen as IninFormue. Jeg vil bei-rege hain til at
sorlade Europa sor bestandig. Jeg beder ikke sor hatn -
men for hang Faders og min siaklels Stifters Minde!«
» Or. Friherre, De ved, at min Pligtikketillader dette,«
soarede Pitt rolig
» Den gamle Herre greb sig med Höanden for Banden,
i som om hün ikke kunde bare sin Neu-g Vaneere.
«De maa ille anse del sor Haardhed sra min Side,«
1
oedbleo Pin. »Le- mun indse, at nnn Pligt et heilig for
inni. Bad Lotsen its Gilde-« ow, at Te entket, at Fotbtty
delien slal sont-g, ocn dette end iistetet Dein not san dybt i
HMNL vg onst ooeilieoist otn, at ingen nil vove nt tote ved
Z den Agnlie, sont Te ined kltette iottsenet.«
lst di)bt Ins mengte sig itein im den lille Heeres
: Binn.
» set man san tin-tel« sagde han. . »Bist Okd lod
I sont oin han hnode nndetittevet sin egen Toni.
i
»Tillad niig cndnn et Spotgoinaal,« oedhleo Pitt.
»Hm Te oiitelig intet Bevici i Htende iot«, at Deter- Ner
« hni ndinit Matt-et
,,:liei ——, intet; jeg beiiygtede det kun. Jeg haode
sagt han« at ieg vilde tilintetgjote det Testacnente, der var
« opsnt for tnnnge Aar siden, og i hoilket han var indsat til
s eneste Atoing, og at jeg oilde gjote hain atvelasz —- han
»- vidite, at tnin Beslittning oilde blioe ndiot«t, og den nlyksa
lige hat villet foehindte det.«
»Hootfot vilde De giate hatn tadelt-St «
»Hi. Politiassistent, lad mig tie ont den Ting; det hat
. ikte noget ined denne Gjetning at gjøte.«
,,Men hnode De endnn ikke ndsatt Detes Titus-sel, da
He. v. Malten blev skudt i Detes Hus2«
»Nej —- jeg oilde dog haoe gjott det. — Naar vil De
atteftete den tilykkelige?«
,,Saasnntt.jeg kommet til Byen.«
»Hm han nogen Anelse ant, at De hat opdaget hans
Fotbtydelse?«
»Du et itle nntligtz jeg hat hidtil holdt alt hemme
ligt. Ot. Ftihette, hat De et ellet andet Onske, sont jeg
kan opfylde?«
Den gatnle Hette tcenkte et Lieblik estet.
»Nei; —- jeg takktt Dem,« soatede han med en fast
Stennne.
Politiassistenten sjetnede fig.
Ftihetten sank ned paa en Stol, hans Kraft syntes at
være udtøntt, Snietten ovetoteldede hani. Han stittede hen
for sig i mark Fottoiolelse, faa sprang han plndselig op og
gik hen til sit Strioebotd. Huttig nedskrev han nogle Lin
jet og sotseglede dein sotlod faa Vtetelset og knldte pan sin
Ridekncegt.
»Sadl niin Heft og bring dette Bteo til min Neva,«
befalede han. »Mit san hurtig, dn kan, oin Hesten end
gaat nied — det gjteldet Minutetl Du ladet dig ikke holde
tilbage of nogen —- jeg lovet dig et halvt Aars Løn, hvis
dn udfotet ntin Befaling hurtig — skhnd dig nn!«
Den lovede Lon vitkede; inden nogle Minutee fpeængte
iliidedekncegten til Byen for at ooetbtinge sin Hettes Brei-.
Ftihetten var vendt tilbage til sit Vierelse og sunket oin
paa en Stol. Det, han haode ftygtet for, var un blevet
til fnld Viohed for hatn. Hans Neva, hans Sestetson,
hvem han havde heoist saa nendelig meget godt, sont i tnange
Aar haode leoet alene ved hang Understottelse, havde oillet
inytde hanc! Hnn tcenkte ilke paa, nt dette tun var fothin
dtet oed et Tilscelde ellet oed Gnds Styrelse; thi Lioet hav
de nn lidet Bcktd fot hant; han knnde knn fatte den ene
Tante: din Sostetson et en Motdet!
Hans Etindting vendte tilbage Inange Aar i Tisien;
han san i Aanden den Glcede, sont hetskede i hans Soogetg
Hits, da estet et fletaatigt Afgteskab denne Satt vat hain
fodt; han san, hvotledess hans Sastet lykkelig ttyktede hain
til sig, og hvotledes Batonen detpaa tog Bat-net ita hende
og inblende løftede det op. Hvot stolt hat-de like Baron v.
Selditj oeetet over Dtengen, da denne ndvillede fig kraftig ;
hvor oste havde han ilke ndbtndt: »Man set, at SelditVS
Blod slyder i hans Aaret; Selditzetne hat fra gannnel Tld
vtrtet en ktnstig Sltegt!« Hvis han den Gang havde oidst,
at hanci Sen vilde blioe en Fotbtydet og Motder, saa vilde
han hellet have dtcrbt hant i en ung Aldet for at bottoende
Bann-ten fta sit Natur.
Det vat godt, nt den nlyksalige Fotbtydets Forteldte
vat dode; thi detes stolte Sind oilde ilte have ndholdt denne
Stank
Politiassistenten kjotte til Byen tned den faste Beslut
ning sttaks at attestete Vatonen. Hatt tænkte paa den lillc
Ftihettes Smerte, da han pludselig hatte en lydelig Heite
ttcunpen bag sig. Han san slg otnkting og gjenkjendte
Mannsteins Rideknægt. Skulde Ftiherten have sendt
denne eftet fot endnn at give hatn en ellet anden Med
delelse? «
Ridckntegten nætniede sig Vognen nden at standse He
sten. »H:ldt! Holdt!« taabte Pitt til ham i enibydende ;
Tone; men Rytteten sptcengte iotbi uden at hote paa hatn. ;
Pitt gjeettede, at Ridekncegten havde etBIidskab at ovet
bringe Batonen, og at Ftihetten undettettede hant oni,
hoad det ventede hont. Dette havde hatt ikke ventet.
,,Kj«otsott — fort! De maa indhenteRyttetenl« taabte
han til Kasten.
Denne dk«eo Heftene ftein nted den ftstste Huttighed;
der opstod et rasende Kapløb; alligevel fikRidetnægten stette
og støtte Fotspting·
,,Det et umnligt at indhente hani,« sagde Kasten og
vilde unde Heftene mete Ro.
,,Kjør til — fort — sott!« raabte Pitt, det ftod hol-et
qprejst i Vognen og faa utolig eftet den hurtige Ryttet, sont
mete og niete fotsoandt sot hans Vlik.
Eftet kott Tids Fotlød kota han til Bhen og standsede
fotan det Hug, i hvilket Batonen boede. Han saa den ene
af Politibetjentene pna Gaden og vinkede hant hen til fig.
»Er Betonen endnu hjemme?« spnegte han.
»Ja-« l
»Er het ikke kommen en Rideknægt for lott Tid side?«
»Jo, han steg af og gis tnd i Hufet.«
»Er han der endnn?« »
»Nei, han kom nd igjen eftct nogle faa Minnter og »
fette Besten der hen i Sidegaden. Min Katnmetat fulgte
eftet ham fot at holde Lje tned hantz thi vi havde hort, at
han spurgte om, Vatonen var hjetnnie.«
Politiassistenten aandede lettete, da han erfntede, at «
Selditz endnu ikke var flygtet. Han turde ikte opsætte tned »
at ärtesterre hem, og dog tunde han ltte fotetage dette med f
en Politibetjent, da han maatte vate belaoet paa Modstand.
OF
,,ttald paa Detes Kainniemt og kkzm
font ninlikit,« lseinlede han.
Pontiheixrntcn ltynkte sig bott, tncdeng P» .
knde fomn Hiifct og hvert Lieblik ventedkz gk EIN
komme nd. M«
tililqpe Ha
Bcgge Politibetientene koni tildeng
»Hu-m Inig,« liefnlede Bitt. »Holt
Betedsknb; ttii vi vil not finde Modfnnid,«
Hunig tiandte hnn ind i Viele-lieh z; b»
Baroneng Tot-, foisogte han nabne den; »Im ;
lanset
»Hm-in der?« fpnigte Baronen iiideiiim·
»Ist-g tonnner fra Friheiren, tut
sistcnten.
Seldin anbnede Doren, nien veg fpksk
han fikOje paa Politidetjentene.
Deren til igjen, tnen det var for sent,
ind i Bærelfct og traadte hen til hanc n
vens Navn ! «
Betonen sprang tilbage, ög gred i Hast m »
Pistoler, soin laa paa Bordet, og sigtede paq PM«
,,Tilbage!« raabte han holt.
Med Ojet stivt tettet paa heim, sprang Pittnic
derefter ind pan hanc, Pistolen gik af, men Kugleuj
Virggen nden at rannne nögen. Selditk ftykkedkhm
ren, soin forte nd til Hauen; Pitt var entmuqu
stodte hain tilbage, før hcin naaede hen til den. V,
tjentenc greb Forbryderen, der socn fortvivletjcgg
incd Pistolen.
Det var en alvorlig Kamp, og Udfaldet W
Grund nf Baronens overlegne Styrke tvivlsomt, j»
lykkedes Pitt at tmnge den rasende tilbage ng
til nt falde over en Stol. J en Fast blev hin-J
lasnkede — han var Angel-O
Pitt trnk Aande efter den haarde Kann-,
faaet et lykkeligt lldfald for hani.
Selditz stod der nied nun-Eh truende Vlik; ist«
reife presse-de han Tænderne saa fnft inan Leben, n
blpdede. Forgjceves forspgte han paa at frigjsresmk
der.
«
Eile-IF
stillts opI-s Ha
ralln Hi
Hnrtig tnlde hz
Pitt menng
Ied de Otdx
»
ion
,,Løs Lcenkerne!« mabce han heftig. »Hm
Dem til Aiisoar, fordi De overfnlder tnig i niitVænl
»Hi: Baron, saadanne Trnsler gior ikke den in
Virkning pna inig,« fonrede Pitt. «De vil foritogsz
nielig blive draget til Anfoai·.«
,,Hnoi«for?«
»Jeg ti·oi«, De selv kan desvate det Sporgsniani.
»Jeg forstanr Dein ikke.«
»Saa vil jeg sigc Dein det —- — fordi Te vilie
Teresz Onkel og har skndt Hr. v. Malten i Siedet ioi
Et koit Seknnd syntes Selditz at viere besnni
denne snn besteint ndtalte Beskyldning, saa sank-di
cig loftede sit Hooed i Beil-et.
«Jeg I« raubte han. »Da nnintte jeg fra denei
knnnc finde nd til niin Onkels Optik-; thi ininVs
hansjs Hnsirn knn beoidne, at jeg den Nat lan syg «
,,Jeg ital stille et Bidne ligeover for Tem, hoig’
lmr stock-e Virgl og fnldstændig tilintetgjok den Forsizi
Te hnr nnnendt ned at hyle et Jldebefiiidettdc,««7
Pitt »Virrten Sclnnoller, af hveni De den Nniliz
Heft for noglc Timcr har nied Bestettithcd kjendtZein
oniendstjont De hnvde givet Dein et andet Noan
,,Jeg dar ikke lejet nogen Heft af hain — jeg
hmn ikke «
»Te- vil nok erindre det. Kanske Te heller il
at Tereg Onkel havde truet Dem ined at gjorsT
velos ?«
»Jet; ved intet deroin.«
Pitt jun sig oni i Virt«elset, hvor der herichcm
Uorden. Secretæren var nabnet, flere Skniin ik
trnkne nd, rnndt omkring laa Papirer. PagVon
der Beet-disnger, paa Sofaen chrdningsstyktei·
haode nnbenlmrt i Hast fainlet sinc virrdifnldestchl
at tngc dem nied.
ki
»Hoorfor ruster De Dem til Rast-« fPUkAUP
»Ti! Flttgt«.-« gjentog Seldilz. »Im W W
pan at flygtc.« .
»Den Uordcn, som herster her-, modsigetTereJ
MW spl) At DE i »Hast bar samlct Deres værdifuldesl
gern-«
,,«3eg hat svgt eftcr en jSnitand, som W W
sende. Jeg stal vel ikke vare nogen ansoarlig for M
dem, fom for Lieblikkct hersker i mit Væ1·t’lfc’.«
»Der tror jeg dog,« sourede Pitt rolig. »Akk«
den er of Vetydning, fordi den viset«, at TO Eple
sigt at flygte, og ingen fom folcr sig UNDle V
flygte. Hvorfor liggek alle Den-s » crrdifagll h
Vorder-«
»Fotdi leg hat tagt dem der,« udbrod HAVE-Fu
dig og trodsig. »Vi! De ikle ogsimsporgc, VIIka
rede er paaklædt? Jer cr nu kjed af digsc ENle
Pitt trak pna Sluldrenc.«
»Der vil nok blioe kettet enduu flcrc FAle
Den1,« soarede han. »Mit Entbedc fOlPWWW
fotetage mangt og meget, sont ikkc er find-des M
for vedkonnnende. Hat De ikke fot ganskc fortle
faaet et Brev fra Dicke-J Onkel?«
»Nq.«
»Der-es Onkels Rideknægt var dog k)t’k«-«
»Ja-«
,,.Hvad vilde han?«
Botmko taug.
,,J hollket Ærinde kom han til T rls -
»Halt vilde spprgc om jeg har soset gudl MM
sourcdc Selditz wrgerlig.
Pitt lod sig ikke t mindsie Munde btinqc ud u W
lige san lidt sont Batoncn scimmucdc « inm- U« ,
Ved sit trodsige, itolte Væse11.»scg W »s« «"W
demn, « sagde hatt og traabte hcn til BOXN
»Ihr ikke ved mine Sagec —- M tllladu ten
udbwd Selditz heftig og traadte frem mod W« « W
Hander var lænkede. CIFVIUWW