S tJ e xs ne n.
T stscoom DICdaFIkös
Alt LIIIIch oIsIIsIIIIIIIIIIIDI IIIIIIDIIII JIIIdIcIIi
IeIIer LIdI Is«-II«-I.IIIdIII:I»III o. I. nahm«-III
.cticrncu" Tannevrom Revrastm
PrIIIIc IIIII IIIIdIsJ I »MI)III0 LI-ch·s«. PoII
Note, VIIIII .’I’IIII- cIlIII IIIIsgIsIIIIcI VIIIIIU
,.LIII-I-III»II«' II del WIIIIIII dIIIIIkr LXIIIV I
VIIIIIIIIIII III-III lIloI 81.«.«-’i IIIII LIIIIIII IIIIsII
Ihn-« VII III Inn-III- IIIII IIIIIII . III«tIId-JI)I-III
IIIIII. ·"I llzIIsI IIIII «IIIIIIIlp-IIIIII·II IIIIIIIIH
FoIsIIIIchIIsII III IIIIIII II.I dII III IIImIIIIIsIIs
pa» :III, III-III IIIcIII IIIIIIIIIIIII IIIINIII Nach
III FIIIIbesI pIIII IIIII III-Im IcsIIIII IIIIdeo
«SIII·IIIIII« cI LlIII IoI s -.II», IUII bIoI ISUIII
hun.
Zwlk IIIIII IIIIIIII III III-It IIII bckIrIIdI IIch
,EIII«IIII-II« ,vII paII ,I-oIlIIIIgI-IIdc IIIII Nabel
frItIIIIcIIdI I:311III-I«, og IIIsd sIIIdIeIIdIIIIcII III
U III-Ins I HIIIIIIIIS, I N lich-. III-d wabet
af chIIIIs iId sIaIIII«6 ,’IoI-I·cIIdI-II’III oIII Ikke
bcIIIlI IIIIIIIIII.
«I"l’.lleiN ij."’ AcibJN TIER
,,SIII-I"III«II" IIIII dunkles hos cIIckIIIIvaIte
dem-I, ch- ioIII Imns Aguncr Ist bIsIIIIIIIdIge
de III III IIIobIIIIIr og IIIIIIIIII IoI AboIIIIes
unumwuqu
R. III-. Haus«-, GeiIeratsAqent,
Cedak :IIIIIIIM, Iowa.
U. H. IIhIIIIIsIIIth III-mont, Nrqu
Chr. JohIIonh MIIIdIsIk Nequ
N. ISIIIIIIIIIIIIIIL I51I1I«hoII, IIIIIIIIIS.
Id. III. 6IIIIIOIIIIII, Hatnptoth Nebr.
II. II. :IkodeI. «T«cI-I-fIIsld, sank Iso» Wis.
P. VIIIIIIIIII U. P Depa-, ICIIIIIIIIIIIU Wyo.
GIit IIIIIIdIIII Zum-II, I«IIIIIIIIII-I Iso Jed
V.M. IIIIIIII , .slIIoII, IsIIlII.
Fotogmf U. Is. SIIIIIII, LIIoIIlI UIIIIIhIULIIu
Jene ZHIeIIIeIk Wut, 27 .«Ivc. GVIIIdeIIe
SI» OIIIaha, Nequ
Albert IShIsIIIeIIIcII. ThIII-IIIcIII, VII-apahoc
Co» Colo.
A. P. JohIIIIsII, Wi III. Ave» IsoIIIIcII
BlIIIIs, Iowa.
Marias III-Mien, (T-III«IoII, FIISIIII Iso»
Californim
PIIUIIIIIIIIIII ellcr IIIaIIIIchIbc Etscmplater
faas ved LIIIIIIIIIIIII IIaar HcIIveIIdclfe detom
steriIIdc.
Boqhanvler N. Fr. Haufen,
Cedar Rapidci, JoIIIII, II· ,,StjeI-IIeII«s
Istlige GIIIcralageIIL Han aIIsIrIthLo
kalcigeIIIcr og bcforgcr alt EkspcdiIioIIeII
vedwrende IIch IIIIIIIIIe AIIIoriIct soIIII
Blachs Ubgich·. Alle »SchI::cII«sI
Dolch-c ostenfor Missoutiftoden vil be
hage at IIIdIeIIde VIIIIIIIII3, Bestilling ogi
Forlaugcnch IIIII PIIIIIIIIIIIIIIe til MI.
Hausen. I
.P001)le’sl'iu«t)" Natimml ’l’i(-ket
For l«t·(ssii1c-nl.
GEN. ·IA8. li. WlåAYlsch
of 1mm·:
For chwsttssthsnh i
Gen. .lAs. H. FUQLDS
us Vit
Hinab
For l«t««s«s":(s:-li..1 Eis-st- ts-.
T- U. FEUHLTSUN, qunktlu Ums-UT
J. li. («UNK l.lN. Dom-Jus F snnty
JOHN J. JUNER U Um- (’-,su:1l3·.
li, li. HULU(«!(, Hnumä Gunqu
W. A (i-UUU-I’l’l’. Hmlxis kaum-y
1’l«!«l"ls".·1 s«Il’-IH«JS()N. U««-«.:n".1 («0ulil)".
IT. H. l«lNl(. III-« nion- (·«-uni)«.
T. U. «: MERMIS. (’uIn-n,; cuunyx
APATLI
F()1"(·«-n—1«1«1·.
C« Nil-OR .i VAN WYL'1L, Utuocu
For Eli-m I1..:k:i;«sx«-I-1«—-;s.
c. l) St·ks’lcxxl)1lec, l««·.:.m V nnd-.
Fur setz is ry « . Sinn-.
J. M. jTAdUULlJNtL lkurlhtlis Vom-U
1s’ut« A11«.U«i«««xsi.! .
LU(- AN dlt lUcYNl «1«l).s. Hak- (’».
Por«l’1-s-.-s:1«
J. Y. Wut-HO. Luxus-usi- counle
Pol· Artus ssxstö —u- I«.·-J,
V. U Hl’lclt’tcl«lsch. l)0u«.:l:m Uuun:·v.
ConnnisssszutrirutPubljwlsunl«sti(115ujlc11ngs,
J. M. (iMNNl-I"l"l’, York (-’unnt)".
For sus-(-I-1IIli-n jem- uk Public lustruclqu.
Il. li. llYA’l"l’. Gaste-« (’uu11t)«.
CONGRESSlONAL
For cougrcsmcm 6111 Dist»
O. M. REM. custus Cout1t,)·."
(’-()UN"1«Y.
For send-roh
T. F. Mc cAK«l’l-1Y. st. Paul.
For Reprvsotstath-xs.
cllARLBS URALUI.AU, Gage Volk-)
For country Attunsz
PRÄNK J. TAYLOIL st. Paul.
Em- couciU commissionor.
J. A. CARLSBBJ Loup FOR-:
--.-—
san bildet Folk ind, atJernbane
takstetnc ingen Rolle fpillek i Besten.
Spsrgsmaalet er simpelthem Hvem faar
den itsrste Pension? og hpor kjabte Da
vid Øllet? Nei, Jernbanetakstetne skulde
nok ingen Rolle spille i Besten san lange
vi betaler 827 for Transporten af et
Ton fsrste Klasses Fragt fra Chicago
til Kearney, Nebr» medens Mibdeltah
sten, som betckles i be For. Statt-, blot
cr Sus!
Jernbanetaksterne spille nok ingen
Rolle, nei! Hvokfor drager Jernbanerq
ues soerste Advokat dg Smsremestep
John M. Thurston omkring og med sin
frække Tunge forbandet Gud i Himlen
og hang forkuede Btm paa Jordan?
» Modtager hatt tkke sit tsegeitttcessige matt
snedligc Hain-r sot dettts ArbesdeP Host
isot otgttniststcr Irr-ibitntskotttpagttiettie i
Fdissc Lage tints Atlas-bete i hctttsttelige
i Selskabet ttttsd bet rtsklttstedc Fortttaai at
tttinsjdc intnts Äolktstmttitt Sollt et
Ttstxn tmtt, Jst-( istxtctttkstcrtte ittksen
«.»!t«o!lt« spiilrt shtt.tk«·t
j »Amt«-c ZittitdtntttW tttodet op met
sdett tcpttbltfttttskts VttitistsdkeL Blitbet
lbckittget sizi ovet iske ttt kttttitts bringe de
ttttdreg Pstttttsto Tickctsz ttttstt bett simpits
Pisitttttd ci, at digsts Panier et« sot somi
tttede til ttt himte betttle sorAvetteringen
as den-g Ticktstg. Thi »P. S.« leoer tkke
as Mit-n alt-tun
thop her sttlder drt og ind, at hat
det tsepttblikatiske Putti ikke ttttdet For
ttitt stetttsot andre-, satt hat det dog dette
—- at det hat« Pettgette, altib suldt op as
Iiittgcttde Mont. Qg detsor bat Vor
gese, sottt tt«ot« ptta dett altttagtige Dol
larg sltttteiige Tritttttf, trosast statte det
repttblikattste Parti.
,,Dttttstetett« i Nemah, Wis» der
sot ktttip sent Manneder sidett traadte i
Matten med det Maul sor Øje, »a: be
lt)sc det politiske Standpunkt sra alleSi
der«, hat-, sottt Tiisældet blioer med de
fleste sotttttalistiske zrettttottittger i et po
litisk Kkattaar, svigtet sitt sørste Kiker
lighed, og kaster stg tttt over dett ttteke
tttkttetttlige Opgave, at ,,belyse« McKitt
leyg,,sStattdptt-ttt« frtt ,,eti Side « Det
te Blatt, der i sitt iitdledettde Artikel saa
stttttkt tttlte ottt nt ville hstrlpe Arbejdecett
forsottte sitt Ret ved at oælge tii Regie
tittgcn Mænd as hatts egettStattd, .,sottt.
katt tale hatts Sag og sorsvate hatts
Net,« trækker tttt tned al mutig JverMa
KinletyLovetts llld over Osttene paa Ar
beit-tritts, og har ettdogsaa dettTappekhed
i sit sidste Nuttter at tut-de freut tttedPecks J
ttægte Fretustillittg as Fabriksvirtsötnhe
der i New York. Oit oonsistoncy, thott
atst a jewei!
Gen. Weavet blev advaret, bønfaldt
og besnlet til at holde fig brtte fra Pu
taski, Tenn. Hans Fjendet ttncde hatn
med, at han aldtig iknlde slippc levende
dcrsra. Men han er ikke den Mand, det
lade sig strame Bcd fin Jndfindelfe
blandt hinc optotske Hovedet var han
ndsnt for samme Liugfate sont han trad
scdr for tredive Aar tilbage hoer Gang
hnn drog i Stag; og ved denne Lejlig
hed dtog han i Sttid med den samme
ophajede T-1ppethed, den stimme urokkeli
ge Hensigt til at gjatc hvad han anfet
sin Pligt at mete. Ja, tappet et Gene
tal Wenociu Vor Standatd-Værct et
den yppetste Sttidshette i amerikansk
Politik. Se her hvad »Ugebladet« —E
en npnrtist Kollega — siget am hatn: »
Hund man saa end tnn sige otn zolle
pattictg Prtesident Randidat, General
Wende-r af Jenka for Knjoneti kan han
ikke deskt)ldeg. Pan sin nys ntsluttede
Fotedtagg Tut gjemicmSydstatetne hat
hatt vieret Gjenstand for mange Fotham
nclier og ubefojcde Fotnætntelfer, mcn
han hat budt Pablen Ttods sont en
Mand. J et vist Connty iTennessee,
hvor han tidligcre hat opholdt fig, trac
de man med at skyde hanc ned, hvis han
vovedc at taletil dem modDetnoktatetne,
men Wende-r lod sig ikke stetennne. Han
nod frem blandt de Tusinder afBalgete,
der have-e indfnndet sig, og sagde dem
alt, hond han havde at sige At han ikke
dleo fornlempet kan man maafke takke
Oinvctnatrn og de besindiche Botgete
for, da dc slnttedc sig samtnen ont ham
sum en Sitketheds Escotte.
Bacil, o du gtnsonnne Mate paa den
Fred og Lytta sont tnn Uvidenhed knn
skabe. Videnskaben et god not paa sit
rette Sted, tnen vi det nittende Aathnn
dtedets oplyste Mcnnestet lægget os ef
tet en hel Del tnere Videnstad end vi hat
godt af. Der et fot megen Lætdom i
Vetden; der et for mange dybtgaaende
Filosofer, som siddet oppe ont Ratten og
opdager stote Sandheder; det gives Ti
det naat man fristes til at anste, atVet
dens Altemitete vilde lnkke Butiken og
gaa nd paa Streite. J Lobet af de senk
te Aar hat et Kompagni gatnle flidteVi
denstabsmeend havt saa ttavlt med at
jage Baciller og opfkteennne nye hvet
Dag, at vi nu et bragt paa Randen af
en Radielstegjeting og setBacillet i alt,
hvad vi anster at spise. Spiser vi et
Stykke Pumpkin- Pie, der tidligere var
en Livret for mange af os, gyfet vi, thi
vi ved, at vi taget Livet i Handetne.
Den Stags Pie et nenilig Hjemstavneni
for en slot lyietød Bacille nied blisset
Hoved, som et sætlig Idelceggende for det
menneskelige Liv.
Man giver os det Rand, at lade vot
Js stege spread vi nyde den, fot detved
atdteebe Bacilletnez af sämme Grund
bør oi lade vor Kasse fryse til Jötoppe3
Luften vtimlet jo af Baciller, detfor bsr
-vi trcekke Vejtet igjennem et Sold; da
Vandet er et yctdet Sammempholdgsled
for alle Nase-r ag Nationaliteter as Ba
LCiller er del sikrefi at torre det grundigt
lSolen inden man nyoer det; ja, der
Isinder ikke den Tlng paa Spifeiedlen,
Hom ikke er befollet as onbsindedc og
lloldt beregnendeBaclller, sont sage hvem
Sde kunne oplluge, og du« er ikkr langer
.noget, der hedhel Vorbei-:- Nlasden
; J de godc gacnlc Oage kunde en Per
jun bliue sny og m)be pksorandringetk
HMan fik sin Sen-tratle Eugelsksalk,
J.Hofsll-.III·:-dr«i1-sbe1« og hvad M nu all
. samtnen hedder, og blev alter mil. Men
nu bliver Patienten oinringet as en Flok
Bldenskabere, sdtn forsikrer, at yan bli
oek formret af Baciller — storc grundl
ge Baciller Iued Horn i Siden. Saa
praoer Videnstabcrne at udrydde Verfl
lerne, og det endet i Reglen med, at de
udrydde Patienten. Saa optegner de
en ny glimrende batteriologist Lejr.
Weaver kommen
General Weaver, Folkepartiets PM
sidentkandidat, og Mrs. Leaie, Ameri
cas slørsle kvindelige Taler, vil holde
Valgemader i Nebraska paa folgende
Sleder og Datoen
General Weaverz
JNorfolt,-«31te Oktober,
J Grund Jsland,1. November,
J Lincoln, Iden November,
Mrso LOCICZ
J Osnaha, 21. Oktober,
JAuburn,1.November,
J Lincoln, 2. November.
Det er al den Tid der kan ofresz men
Resortnvennerne i Nebraska vil blive
glade ved denne Lejlighed til at høre vor
Sags ypperste Forkjæmpere· Dis-se Ma
der bliver uden Tvivl de slørste og mest
becydningssnlde, sont nagen Sinbe har
fundet Sted i Staten. Maderne vil
sandfynligvis vare hele Dagen, unt-ta
gen Mes. LeafesMøde i Omaha. Stor
artebe Parader og Optog vil høre med
til Dagsordenen. Vi anmode vore
Landstnænd overalt onl, saa oidt mu
ligt, at ovekvasre bis-se Moder.
Jndcpendent Vælgcrntøder.
Gen. Von Wyck taler i Pianis
inonth AL. Oktbr., Nebr. City 24.
Oktbr., Fairbnty -.«-J. Dicht-, Ehadron
al. Oktbr., Wnyne L. Novbr., og iPen
der -l. Novlm
Hohn H· Panier-J og McRey
nolds mlcr i Wayne Iz. Oltbr.,
Fnllerton L· Novbr., Greeley Center :?-.
Novbi«., Ord »l. Noobr., og i St. Paul
ä. Noubix
W. L. G reen e taler i Plainvieio
21. Oktbr., Norfolk 22. Oktbr., Nebr
City 24. Oktbk., Pein Zä. Oktbr.,
Falls City LU. thln«., Tecnnifeh Is.
Oktbr., Beatrice LU· Oktb1«., Tcknnmh
Jl. Oktbr. Frentont 1. Novbt-., Lin
coln IX. Noobr., Minden 4. Nimm-» og
i Aurora ö. Novb1«.
Van Wyck ellcr Cronnfc.
At Striden otn Guvernørpladsen lis
ger inellein Von Wyck og Cronnse, er
der ikke leengcr Grund til at betvivle.
Morton vilde nnægtelig vcrre lige san
kjærkonunen for Korporationeme, sont
Cronnse er; nien hans Valg er uinnligt,
felv om Korporationer satte hele dercs
Styrke ind paa det, og Korporationerne
plejer ikke at befuttc sig Incd Umnlighe
der.
Da Morton blev noniincret, anede
niange Dencolrater, at der ,,stcik noget
under det«. Dette ,,noget« bliver tyde
ligere for hver Dag, der geme- Jem
banetne og Solvet-J Fjender stod bag ved
Mortons Noniination, og de havde en
dobbel Heusigt dermed: at flaa V an
Wyck for Guvernor, og Bryan
for Kongres inand.
Mortons Valgtaler indskrænker sig
helt ög holdent til at koste Snavs paa
Van Wycks Person og det independent
Parti og en forbitret Modstand af den
fri Montning. Han har ikke et Ord at
sige imod Ckounse. Pan den anden
Side har Crounfe ikke et Ord at sige
imod det demokratiste Ticket, nien priser
detitnod Motton til Skyekne· J sin
Slutningstale i Beatrice spenderede han
7 af de 15 Minnter, der stod til hans
Råadighed, paa en Lovtale over Mör
ton, prisende ham som Mand, foin Ten
ker og som patriotist Borger.
Det er af yderste Vigtighed, at baade
Jndependenter og Detnokkater forstaar
den sande Stilling: Morton er i Mar
ken for at skulle holde de ærlige Demo
kräter i Gelederne san de ikke stennner
for Van Wyck, niedens Korporationerne
spingek den monopolistiske Fle afDemos
kratiet over til Ctounse.
Menge Demokrater har allerede gieri
nemsiuet Rankerne, og tusinder andre
vil inden Balgdagen faa Ojnene op.
Der er ingen Tvivl om at de tte Finde
—
parte as Densokraterne i Nebraka et
inde tot- fki Sotvmøntning og en Iowa
Jernbanrlon Lg faa fnnrt de sank
Lsinene op for, at Morton labcr i Kor
porationerneg og Gnldfyrstetncs Akt-in
di-, vil tse i tnsindvio sanile sig onI Van
Wink
Tc independent Valgeie bar gjaie de
rcsz Naboer bekjcndt med dtgse Fakto, og
ogcrbevise Anti-MnonMay-Demokra
tetne otn, at det ligger i derecj Interesse
at fteinnse for Von Wyck.
Utcpnblikanft.
Ja, det er nkepublitansk og antifolke
ligt, at fremniede Kapitalistek stal eje
Landarealer i de For. Stateiu Og det
repnblikanste Parti gjorde Vold paa sine
gode gatnle Prinsiper den Dag det første
Gang lod den fremniede Pengemand nd
btede sine Ejendotnsskjsder over den fkie
atneritanske Jordbnnd.
Denne Sag bliver jo ineget drsftet
nn oni Dagen, og Folkepartiets Pia-;
grani indeholder en kraftig Protest itnod
fremmedboendes Ejendomsket til ameri
kansk Land. Men faa ofte høker man
Falk sige: »Vi Inaa dog itke for-hindre
fretnmechapitalek at flyde ind iLan
det, de ndvider jo vort Pengeinatked, op
liver Handelen og bringet bedre Tider.«
DetteNæfonnenient er kjønt paaOoerfla
den, nien ved ncersnere Efterfyn gaar det
i Sinnen Sandheden er, at ndenland
sie Falk, sont har Kapital anbragt i
Land eller andet her, dewed opnaar en
vis Grad af Hexredønnne over os — et
Hund-innig der nied Tiden kan blive
farlig for vor Frihed. Til Etsenipel:
de fremtnede Landejere har begyndt at
indfare i vört frie Amerika et Fcestevce
sen, der har en beteenkelig Lighed nied
deres eget i Europa; og de freunnede
Kapitalister, sont hat Penge ttaaende i
Jernbaner, Banker o. l., arbejder direk
te og indirekte gjenneni Kongressen og
de enkelte Staters loogivende Forsain
linger paa Gjennemsprelsen af Love,
sont vil freinnie deres egne Jnteresfer i
deres egne Lande paa Belostning af det
amerikanste Folks Interessen Kast et
Blik paa Jkland, og se hvad det vandt
nied sin Jard i engelsk Eie! Bragte
det Velstand i Jrlnnd, at alle dets Jor
der og nassten al den starre Ejendoni var
i Englands ch? Oplivede det Handel,
og bragte det gode Tider2 Nei, tilvisse
itch Skasn over Jrlands lindern-ni
kelsel
Dct horer nodvendigvis nied blandt
cn Republiks Hovedopgaver at beskytte
dens Befollning niod Uretfcerdighcd vev
andre Nationen Det er n rep nb li
t«an sk og ndeinokratiskog ufol
ke ligt at tillade fresnmede Nationer
at anleegge Kapitaler ivort Land eller
anden Ejendotn, derved berooende faktige
zolk Anledning til Erhvervelje deraf,
nndtagcn iniod ubln Betuling. Inkon
setnent i hojeste Grad er det, at tillade
frenuneddocnde at besidde Ejendonnnei
dort Land. Er det dem magtpaaliggen
de at besidde Ejendotn her, faar de selv
bojcette fig her og tilegne sig Vorgerret.
Naar vi altsaa hat Kongresincend ag
Looginete, sont stille sig venlig ovekfor
fremmedboendes Eje af Land, tpr det
vare os et Kjendetegn, at de ikke er den
rette Slags Mænd for os, og at de staat
under Jndftydelfe af de asterlandske Mo
narkiers Pengeniagt. Disfe Rignnknd
fra den gninle Berden har allerede Ka
pitaler i Millionvis anbragte i ameri
kansk Land og Ejendom, og de nbetaler
Tnsinder i Bestilkelfespenge til de af
vore Lovgivere og indflydelsesrige Miend,
soin de kan kjabe til at stille vort Lands
Styre under der-es Herrcdaimnc og mis
give Folcet deres Graudighed.
Politifte Nyhedcr.
Lvo Pcnnctcgnjnger as Storpolitikenstssang
Det har vakt stor Senfation i politiske
Krebse, at man hat opdaget, at den re
publikanske Valgkomite i Minnesota hat
gjort Forføg paa at opkjobe flere af Fol
kepartiets Aviser og faa dcm til at fvigte
Dosmelly og erklære sig forKnuteNelsom
Bladet »Gcobe« indeholdt nylig Bepi
fekne for denne lumpne Sanunemsvcer
gelse og leverer Breve og Dokumentcr,
som afflører den hele Plan.
I I
I
James Gillespie Blaine, den største
Nepublikaner paa Jdrdeu, hat endelig
brudt den lange trykkendeTaushed. Hatt
hat svælget sin Stolthed sg Skuffelse og
taler nu for Harrison som en Mand. ;
Hau var Gjæst hos Whitelaw Reid i
Fredags paa buntes fyrstelige Landsæde
»OphirFarm«·, da man fortalte ham, at
Beboerne af WhitePlaius agtede at give
ham en Serenadk. »Gut holder jcg en
Tale,« sagde Blaine. Og Aftcuen kom,
og Folkene kom. Mr. Blaine stod paa
Balkonen i sin vante Majestcet og talte,
førsi til Ros for Hatrisons Administra
tion, og kommst flog han ind paa det.
—
tthette, at have McstinletpLovett tilSky
erne. Den-te Lov sont Blaitte ved sorste
Fcetd fordatnle, sotdi den tkte tkasscde
Marked for Mel og selten-t, et· tttt estek
hatto Metting seer leitet-nett tor alt-tin
deltkt national Belltattd. Pnttick «gatt
var ogsnn til Ztede on drnltede sig as sitt
tisotltgneltge Lilontati t Chiti. Den
tttindgttaeltge Chanttcen Tettetv httvde
ttatntltgotg ogsait itttssnndet fig, og hatt
gao Mirngden en hel Tel Bittighedet til
at le sig sordtetvet paa.
M
I
Tien beksendte VictorittClaflitt Woods
httll Martin, der i nckrvterende Priest
dent-Valgkatnp nhdet den Ære at figu
tere sotn Ruhme-Paulus Kattdidat sor
Præsidettt, er ankommen sra sit Hjem i
England ledsaget as sitt Mund John
Martin, cn Bank-r i London. Mrs.
Martin ttdtaler, at hun lcettges ester at
ter at sorkynde Koinde:Entancipationens
Evangelium ira Talet·stolett. Htttt og
hendes Mond vil overotere Jttdvielsesse
stett paa Verdettsttdstillingett i Chieago,
hootpaa hntt agter at holde Valgtaler i
den Tid, der et tilbage af Kantpagtten.
Hutt hat« strevet sit Modtagelsesbreo og
overladt det til Osfenliggjorelse. Blandtl
andet hedder det deri: ,,Ntrstett hele vor
Gtuttdlov tntta t«evidetes, far Rednittg
can Altes-. Seer For. Staters Kon
stitution, sottt i sitt Tid var et Monstet
sor dett tttest ntoderne Itlegjeringsfotnt
paa Jorden, er nn, katt tnan gierne sige,
et Mindestykäe as gantle JLtstittttiotteM
slls
E. H. Evenson skriver i ,,’.)lordtnan
den« ottt S. G. Mogan, Folkepartiets
Kasdidat for Stats-Sekr. i Syd.-Dak.:
J Syd Dakota ser jeg, at Peoples
Partiet hat ttotttitteret Hr. S. G. Mo
gatt for Statssekretcer-Etttbedet, og jeg
tager mig derfor den Frihed ligeoversor
,,Wash.-Postett«-J ntattge Lasere i Dak.
at sige et Par Ord til Fordel for hatts
Balg. Mr. Mogatt er en Mand i sine
bedste Aar. Hatt har en ttteget god Ub
dattnelse og ntegett praktisk Etsating i
Fortetttittgslivet. Hatt et- en Mand,
sont paa Grund as sitt Ligesretnhed og
Ærlighed vinder Tillid hos alle, sottt
konttner i Berating nted hatn.
Mr. Mogan var i sit-. Tid Redaktar
as ,,For Fattig og Rig«, sottt udgaves i
Madison, Syd Dak., og hatt redigerede
Bladet med Dygtighed. Sidett har han
vieret anbetroet ansoarsfttlde Stillinger
i Fortetningglioet, paa satnnte Tid sont
htnt grnttdig har satt stg ittd i Tidens
Sporgatnaal, og stndig levetet vedskrev
ne Bteve til en Del as vote ntest udbted
te norste Vlade. Jeg kjettder von-hone
det itte til nogen Nordtnand iSydDak.,
sont er tnete vierdig eller stictet til at be
klcede en Tillidspost end netop Mi-. Mo
gan. Jeg vilde ikke sige dette, hvis jeg
ikke kjendte saa noje til, hvad jeg taler
out. Sotn Demokrat vilde jeg helst att
besale en, sottt tilhotte tttit eget Parti,
noget jeg ogsatt i Regt-lett gjor. Mett
jeg kjender adsttlligt til Farntettteg Kaat
ogOtnstcendigheder iDakota og til detecs
Klager over, hvor oansteligt det er, at
faa valgt terlige og paalidelige Meettd
til at ttdsate de osfentlige Hverv. Men
Festen er sont osteft ttt sage hog Folket
selo. Vi er altsor partiske og sttlde af
Fordonttne ntod Mænd as andre Partien
Spotgsntaalet er i Regelen ikte ont,
hoent et« terlig og dhgtig, nten ttl hoilket
Parti detttte eller hitt heim-, og sottt en
hver stjonnet bliver Resultatet det«ester.
De daatligste dlivet oste oalgt.
Nu vil jeg hettstille til Standinaverne
t Syd Dakota, baade Nepttblikanere og
Detnoktater, otn de ikfe sor en Gangs
Skyld kttttde enes otn at stentnte og ar
bejde for ett ærlig Mattds Balg, selv ont
hatt ikte tilhører eng eget tjeere Parti.
Og jeg vel sterlig bede tttine tnange Ben
ner i Syd Dakota ottt at tage lidt ot
detttlig fat i dette Arbejde og ikke sltta
sitt Lid til, at det vil gaa as sig selvz thi
da tager de sesl. Qet er netop Aarsagen
til, at jeg selt) scrioer disse Littjer, skjønt
jeg et- langt botte staztcttnppladsetn Mett
jeg kjendet Mr. Mogatt ttteget godt, og
skjøttt der ittgett Tviol er ottt, at hatt vit
de fale det sont en ttteget stor Ære at
blive oalgt, saa ved jeg, at hatt vil men
ge sig ittd paa Folt sor at saa etEtttbede.
Hvis han bliver oalgt, saa tnaet Etttbedet
sage Mattdcn. Folcet tttaa vcelge hatnz
thi hatt erjagen Entbedsjeeger.
k« Di
Den Guds Manti- Falk Giertsen dra
ger ont i Mittnesota i Knute Nelsotts,
Jernbanekongetnes og Hoedegatnbletttes
Tjeneste. Forledett Dag talte hatt iAda
over Thetnaet ,,Norskerne i Anterika«,
der asslttttcdes tned en Bau til Minne
sotas Vælgerbefolktting ottt at stettttne
paa Kante Nelson. Pastot Gjettsett
tnente, at etthver Norsfeni Statett bnrde
vcere stolt as at sc hant sont Guverttør.
For nogle Aar tilbage knnde He. Postv
ten have talt saalcdes, og hatts Otd pil
de have sundet Gjenklang i hver Nord
tnands Hjærte. Tidettte har imidlertid
forandret ftg, og Falk tned denn Den
»lil1e Nordtnattd« soretreelker at staa i
Plutoktatietg, i Buzxstmoenksz
medens de Reste Not-keck ; M«»·«
stunec iig m zkkhkds- » IIIM
vægeljen. Dei er den I«toke,;.»«:t
lem Klinke og hang Landgmgslsxket
den republikuuikr (,33uvcr«plk«»m.
finde, at :)cat(om1111etrit Mit-A
udjæone den. Nanoimiuezkzz»«.«.«
,,J9sue«, Knute Neuen km »
Program, han bydck Ph««««·«;»;
gekbefolkning. Ja, hvad undekst
Feindes der noget 1 den »p.:b-:«
Platform, som givck Haah oMe
fra Monopolisterncg Lyrmmkz ·
TødVeL Deut, sont Manneer
Nelfon ji«-st, Itemmek fyk UW »
og Aageksystemets Bedvaten. L
keiigt not drager en nokskPkasko
i StatenMinnesota kjcempendk sp«
og derived Bibeholdelfeu aqug »
tegimentet! (Nordman.·
g Xex
T- vem er stemmeherem
J Staren Nebraska er Wan
ÆJEMEMVILEDLEndo-:
Lig Person 21 Aar elle( bekom»
har -LYh—olEt-jjgs6—f Maaaevek i
eeetj 40 Dage iffCounthkofHJH
PITUIML Tetvspspetcllcrhqk
som enten er Borger af dessoxg
eller har udtaget sine form »Mit
senkte end 530 Dage for VIlgdaqksp
Jlgere i Poeer
2,500 Jndvaanere er ikke stemmkb
gede, undtagen de Eseszkg kkgk
hos sine respektive Wachs Bef
paa folgektde LoMlede Tage-. 1
dag 19. Oktbr. ; Tvrsdag, -.«:.L
Fredag, 4. Novbr., og Loedag, z.
pember.
People s Party i ok- Da
Ilf Christian :l.llichelieii.
Flere udniasrkede attiekikaiisteog
ske Taleie ere ivrigi besijæitiget
oplyfe Folket i dettite Tel af ll
ntigaaetide Folkcpctrtiets retftiidig
tnakte Platform.
Jeg har de sidste 13 llger lioldtl
redrag i deime Stat iCotirthiiH-S
Skolehuse for miiie statiditiitvitlk
tier. Med ;- Undtagelsri talic i
fuldt Hus og i et Tilftrlde oliiTil
skateti saa stor, at itiatiqc maint
sig i at stiia udcn for.
Dei store Flettal kii Standm
her i S.-Dakota ere iviigc Tcli
,,Jndcpeiidettt Pai·ty« Vevligeliiii
er den alittiiidelige Ovcrbetsisiingl
Befolknitigeii her i Stat« tii ,,«lle
Patty« vil sejrc vcd Talgct i «.’i.
ber.
Nepublikaitertte hat iioglc ixilclci
lei·e i Marketi, itieii her sont atrbct
der ne de tivilligetil atdislittcitsl
iiuial of virkelig Betydiiitig, le
ttæiter de Befolknitigeii unflachtgt
bete-Z for Arbejdgklitgseu bettis txt-l
Mthitiley-Bill, samt vcdblitik « I
die, hvad »thc gloriin old M
Gang gjotde for Folkct Some
Bevis paa det repitblikunstc Pistt
samt dcts Fornenimclic ais lle
Soctghed skal jeg ncroiie, titlL Es
tot Pettigrrw hat nyliq vcrietorkl
setotthidiatier- Reservatiotteii ists
Stcitmiet blatidt Jiidiitiieii:e. L
sig fotslaa med, at de iiddclte full
let, Tasppct ctc im chgisll«s«
specielt givtie til dein nfdeitcplslll
Parti for paa den Munde atm
halvcivilitcrede Jtidianitc lilOUl
for sig.
Jeg hunder, a: icg malt Mel
til at iidholde dct kolchcll Will
pagiieu ist« forbi.
Beklager megct, at jcg lkkl Wz
at besvare miit gamle Mkan
Hv. V T. Nielsen im LL ocsdiils
Mctt skal tiiaaske gjori san JU«
koiinttek hjem til Log links, seliss
Venlig .l«1ill·l"ll«««
———-————-——
Aiivendelieii al· Di xlittixistä
Hanfbmklm llrtcpluiiu liciiikr iH
slet i Atisiqtct, hismtti icq iliilgr
hllvde lidt. — Chitilks ttiiillxk
Elm St-, DHUUT Zum-,
EXKURSIONE
Dltiktc til «
Skaudina avte
afgaar UND folgende Tl)iiigoalli1s« -
Postdmllpkkk fta Nein Risiko
Islekla den 29.
Island den l -H
Affen-en fm Chlcttgo llltl It
del den Espde Oktobci og teil
veinber M
M Villige BillclirticL l
ittcrc Oplysiiingcr tilfltssiix
A. E. JOHXSl)«l"
n ti V
il(«1-’-«
—
:IZ
hat«-til l';-’-s«
UU L Hin-ji Stiwul ll
138 Stati- sue-ot, Nin TM
15 Stato Stkcct, Basis-«
