As Adclen.
ttriininalfortirlling
ni
Friede-eint fisrieisrrånh
is ttritttt lttt Itttlt
(,«wttt·nt)
Selditr ttttt tin-i -t ttetn Lit; en ::.ts:tttstt.1«·«L«:tft· Og
blev tt.ttteitde otnstt site-, dit lian tit« L ts tut-: tstt Onkel ; dette
Mpdc ststttisss tkle its tttkte itsttti its-litt triter
Drittens-« tttk lmttitt its-« «- ttst«»
»Ist-it nnttt nntnnde dttt ntn tttittizs -«t teilt-site lttndstst rg
ikke sont-ne liess n;it«n,« itttde ttttn cum tirtt ott rotiq Its-sinnst
Bittntttn lttntde Presstrt Mist-eint- sttntstttst-, on lnrnizsLstse
hvtlede sitt-d et lldtttsk tit· den l)ettit1stts sinrtnttetie pttss Ott
seletk
»Du syneiz nt titrttlettttnh nt detse tlle st« tstt ORka isg
ttt kttn Frtt u. Matten listr ist ltsssittts ttist k« instit-de tttnt nnd
et fpodsk LiniL » Its-Enden et tsstt tlke nitttt til ttt indi- knig
befnli«, on dtlte Otd littt niestett sont en Beiclint ! «
Ftihetten tettedts sit nn, littnxz XII-te ltttte; tltizlliudtlntu
den oplndttsdis intttt endnn niere. 2lllltttistsel del-erstehe
hart sitt.
»Jetzt ttot meint-, ttt itn nit nnite ttt littndle intcd ntitt
Vilj",« sttitde ltntt. » Tit ist-d, lnntr tin-gen Ninnd tn ltnr
til ikke ttt sittlntte txsizt ettdnn sitt-te ng dtiite tttitt til itet
ydkt'ste. «
Lelditt ttttk iottttttrlitt pttn Skttldt·ette.
»Jet; nil trinkt-, ittsnd jetzt sinter for ktodt,« itntrede ltnn.
»Ou! det ilte stettttner inneren-) med dine Lstttlrr et tniit tem
melig ligegntdigt. Tit tinr jo logsnttt ditr frtt mitt; det uilde
altsntt vcere Dttnrskttln ont iett rilde tunc Hettstnt.«
,,Sint!« ttdbrttd Reiher-rein og lnttth Lini- tttkkede sig
hnlot igien » Dn tmner endnn nt trods-.- ntig!«
Hatt trandte tast lien til Selditt og sttgde nted sagte-,
diest set Ctetnnte ttvgle snn Otd til lsnnt.
Bttrotnsn sör forttirtet tillmge, Vlodet var neget irrt
htt« Kinder-, on hattet Ljne tntr stivt rettede pntt Onkelcm
Hon« Leiter denn-gebe sig sont om ltnn vilde innre-; dog ottr
« hatt ttte i Stand til at satt et Ord frem.
» Tiet er llstttidlted — jcg sorlnnger Beitiser!« ndbrod
hatt ettdelig.
,.St’ittsndige! Dritt inig ille til det nderste ! « stinkede
F srrcn oprtnt
Telditz stintdte sitt bt rt nden nt bilfe statt Frn v. Mitl
tc t ltssndeei Datten
Firilterren vendte tillntge til Danterne, der tengstelig
retttde sit Vlil pnn bunt; tnen de ltnttde ikke Mod til at
jpt itt llilllL
Jeg lknlder Dein en Fortlttring og vil give Dein den,«
inwi- lntn, on lntni:i fngte bewende- Steinme formndte hattet
hehr Beim-stellt
lhatt fottnlte ttin Brunnens Virddemanl og dettes Fol
ger ott tin-rinn- den Vetingelle, lntn ltaode stillet for hinn, og
den Trade-, hatt-I Nein- liatide nist.
»Ist-n unser ltntts Gierning for ftjtrndig est linr xtiort
hat« ttrnelnss, for-di lntn itte tnnde beflntte sig til at assone
den« tilfnjede han- »Dein selts, sin irrt lntr merkt for
hatttd ! «
Frtten rnstete tnrgtende paa Hinschei
,,Mnlten ttilde lntve lsitndlet ligelede-3,« sogde hint.
,.Jtt; tlti ltttn holdt ogfatt striengt tmn M·r«ett,« sont-ein
Frihet·ittt. »Den, der satt frcklt kitn lege tned en nngPiges
Vierte on tijærliglted —- lntn ——- lten er onstttt i Stand til
nnd-re fsiierttittqer ! "
Gnnntt bitttde reist sitt vg fjetnet sitt i Taneslted; Mann
sxtsin lstnde Mirtke til ltendess Vlettlted on sitzt nted smertelig
Rolclse eiter lrcnde. Skttlde hendeel Vierte heller ikle met-c
Iistrgyltiztt nwd Selditzk Hatt vom-de ikte nt sporge hendes
Moder derein. In lntnsz Vlik imidlertid tnodte Frn v. Mal
:ei:«;-, sorstod de strttlst ltinnnden.
Hnn ratte ltnin Hattndett og sonde: »Ist-g tnkker Dein
se , at Te lnus sagt tnig dette i rette Tid·«
»Du our miti Pligt,« svarede Ftiherrem »Seit lienge
text er Emtnys Fortnynder, vil jeg handle itnod hende, som
»in jeg var hendes Fäden Vi bestmber os io begge for at
begrnnde hendes Links-, og jeg hunder, at tti stedse vil blive
ettiste deti.«
Hatt var kommen til Fods, nien da httn stnlde vende
tibttge, lod httn Maltens Heft sadle og paalagde Ridektnrg
ten stt ledsage hont ,,fdr at fore Hesten tilbage tned dct sam
nte,""' tilloiede ban
J ftt Hjette havde dein rigtignol en anden Grund. Da
Studitz iorlod hont, havde hatt tilkasiet hatn et trnende, het
Txeittldt Blit. Hatt var ikte tengstelig af sig, og dog vilde
hun ikke tnpde sitt Nev- alene, da hatt tjendte dennes hede og
lidenstabelige Bldd.
Da hatt samtnen tned Rideknagten var kommen til Ran
dett at den Skov, Vejeti farte gjennein, gav han besten af
Sporn-ne og spriengte hurtig af Sted. Den lille Skikkelfe
sad fastiSadlen, og den, der aldrig hin-de set hant ride,
vitoe ikte have tiltwet hqtn en säadan Behandighed og Sit
kkrstetn Hatt bekymrede sig nteppe om Vejen, nien huns
staune Die sjgte at giennetntmnge Busiene paa begge Sider
itf den.
Pludfelig for hatt let jammern da hätt troede at se et
Hcved stille frem bog et Tra; hitn tjendte de funklende tig
T..t-nstabelig fordrejede Ojne. Heftig stpdte han Sporn-ne
i seitens Side, og i faa Spring lagde Dyret Skoven bag
M Hatt havde holdt Aandedrcettet tilbage; tm aandede hatt
D».«t. Var det en Skusfelfe of den allerede fretnbrydende
thirty eller hat-de han otrlelig set sitt Nest Ansigt? Hirn
vidkte det ikke selv. —- Nidekntegten havde neeppe væreti
Stand til at folge heim.
W
Ia han kam i Ntrthedett af sit OFon WMIYVT OW
sk'-l « ils-Heu og falle-N Tptumetne iil Iltidktntkgtetk
»Um un ttll:.iae,« sandt- hmt fett. » Fsg tule is, TM
Hymn- hsli satt-; de er beage bebte, end jeg ltandk UOCU
tid bei-at lingsnsisnere ptttt.t)jetttvcsjets, da de H lllmsse
gn«11neu:l)etede.«
Hast aan :Itc:i.t«;:«kgten en Ttikkestillina a. .;ik lau Mk
tig nl n: lsscds
Im Sankt- a.«-«1 ikte im han« at ltan hat-de set VALE
llsstsz DUWD Ema THUI i Efnttetk Tn hatt fnd Pan Veran
» d s« set-sc- tii pass, aled hat-H Llne ntssltaatlia hen gieri
n«-«.. kam-u. »nur-- ist«- Hosjedet ducke ap der Hut-ap- Hatt
handks alsicg i til Nin ladet Asnntnsien faa titdt jsptlletnntz
dsa lud den-n- Inaste Willeder npsttgc hoc- lmm, ag hatt for
maaeke the nnd al tin Kraft at for-dritte den. For at slippe
f« tm den- gtk ltan til Sechs tidligcre end stedtianlig efter
at haue unsrigen-It sig ons, at Datene og Vindnetnc var fast
ttllukkede.
Teaunelig tidlig den folgende Morgen indfandt Politi
aslisteat Bitt sig paa Godfet. Ftihetken for untlkaarlig let
san-Inten, da han sit Øje paa denae Mand; dog gik han ham
hsflig i Mode.
«3eg hat looet at nnderrette Dem, hvorledes det gaat
med lladerspgelsen san vidt tnin Pligt tillader det,« sagde
Piu.
»Has- De apdaget Matten-J Moll-er's « spurgte Frihers
ten, ldet han liad hanc satte sig og skjød en Stol hen til
ham. Han gjutde dette saa hastigt, sont ocn han detved pil
de thnle sitt egen Ura.
,,Nej,« snarede Pitt. »DenneForbrydelse hat alle-rede
staffet tnig meget Vtydeti, og hidtil har alt mit Arbejde vak
tset fotsgiteaes. Akbejdernc hat ikke ttdsprt Mordet, det et
nn saa godt sont bevist Batthels er art«esteret, og hans
lldsaga stennner ganske overens nted Letttghoffs. Hatt var
vistaot den Nat her i Hatten for at overbevife sig otn, Mal
ten endnn vat· has Dem; da han intidlettid fau, at der ikke
vat· th i noget Bat-elfe, veadte han tilbage.
»Eftet" alle de vorige arresteredes Udsagn, der alle stem
nter ovet·en-J, vat- dette neesten to Tinter, før Skuddet faldt.
Hatt nagtet ltkc, at hatt hat havt en Pistol ated fig, tnen det
var Inn i den Hensigt at giøre Malten bange, ikke at dkæbe
hatnz dct var den faannc Pistol, sont jeg den folgende Mot
gen fandt paa haas Straaleje, og jeg saa straff-, at den
Kugle, nted hvilken Matten blev dttebt, ikke var ufkudt af
den Pistol.«
Friherken havde taus hatt Paa dette, tnedeas hans
Oinc fletse Gange nrolig og ntaalntodig for rnndt i VE
rel"et.
»Jeg hat« ndftkakt tnin Efterforskning ttl alle Konter, «
aten det hat« ilke lhkkedes nng at opdage noget sikkertSpor,««
vedbtev Politiassistenten. ,,.Har De itce fattet Mistanse til
ttogen?-«
»Nej,« fvarede Fischen-ein
»Hm De heller itte fundct aoget Spor? ch ved, at
Te hat et statpt Oft-N
»Jeg hat« ikke fandet noget.«
»He. Ftihet·re, jeg hat- overvejet ethvert muligt Tilfæl
te; jeg ftnder felv lagen Ro, naar jeg har faaet et saadant
Hoetn Kun to Muligheder ftentstiller sig for tnig.«
Han holdt inde.
,,Hoilke? Jeg beder Dem, tal,« sagde Matntstein.
,,Enten hat HI· v. Matten selv beteøvet sig Liver, ellek
ogsaa. · . . «
»Nei, det et· nnntligt,« afbtad den lille Heere hat:t.
»Man ntaatte dog have fundet det Vaaben, han hat-de skndt
fig tned ! «
,,.tlnnde lkke en Bennehnnnd have sjernet dette i den
Hensigt at spare den dodeg Familie sen« Smerten og Stam
tnen ? «
»Es var den for-ste, der traadte ind i Verrelset, cftcr at
Sknddsst our saldct I« ndbmd Freiheit-ein
,,("85nnske tigtig; Malten var Teres V«n, og at De vg
snn cr cn Ven as hons Hnsun og Tutter hat« De ester hansz
Dod tilstukkcelig bevist. Det vildc dog i Snndhed have vir
ket en erdel Beweggrund, der lnnssdc ledet Dem til at fjcrne
det Vnnben, ved lsotket lsan honde dtæbt sig.«
»Im hat« ikkc gjort dette,« svstreVe Mnunstein og san
srejdig pan l)mn. »Hoorfot« sknlde en Mand, der var rig og
nlniindclig nsholdt, der leoedc det lyktcligste Fatnilfeliv, der
havde et mnntert Sind og ingen Grund til Klage — hont
for stulde en saadnn Mund betone sig Livet2 Hnn Hat ikke
gjort det ! «
,,.Hvad De der sigek, hat« seg ogsna ersaret,« sagdePitt.
»Der sorelaa vitkelig ikke den ringefte Foranledning, sont
knnde have drevet He. v. Matten til Selvtnoed, og man kan
tmppe antage, at lmn hat gsort dct i en pludselig Sindssot
vikring, da der atdkig hat sorekonnnet et lignende Tikseelde i
hans Familie. Der blioek altsan knn tilbage den anden Mu
lighed.«
,,.Dvilken?«
»Ist Kuglen ikke var tilmnkt He. v. Matten, tnen
Dem.«
Friherren for samtnen og blegnede ved disse Ord;
han«-z ane hvilede med et stin Udttyk pna Politiassislenten.
,,Nej — nej ! « sagde han.
,,"·«OenForInodning ligger slet ikke sjernt,« vedblev Pitt.
,So’m De hat tneddelt mig, var Detes Ven søkst kommen
til Dem hen inwd Aften, det havdc lkke varet hans Hensigt
at blive Ratten over has Dem, De havde beweget ham der
ttl, De havde cndog overladt hnntDeres eget Vatelse rg
Deees egen Seng. Morderen vidste ikke Bested demn, hnn
trængde ind i Vaeelset —- det var om Ratten — han troede
at assyre Pistolen paa Dem og hat i Stedet dersok studt He.
v. Malten!«
,,Det er ikke muligt ! « udbwd Frihetren, idet han
sprang op og urolig gik igjennem Vettelset.
»Jeg sorstaar, at denne Tanke beepeer Dem tneget pin
lig, sagde Pitt beevligende. »Malten er paa en vis Maade
salden sont Osser sor Dem; men ikke den allersjerneste Be
brejdelse derom kan kämme Dem, da De naturligvis ikke
Innde äne dette. Anse det for en Styteelse af Försynet, der
vllde bevate Deees Liol«
M
Fstihetien gis itemdclecs op vg ned i Vnretiet ttden At
sann-.
»Na-irr Te cndnn innen :Uiisztankss"k« spittnte Bitt.
»Nei, — det tun det heller ikke tunc-N ndbtod Jst-ihn
ren on dleo stancndc taran Bitt. »Mit-g lttsdrr Tent, udtcll
ikle denne zornivdtung til ttogett. Vil sein v. zljlatten kun
nc je pnn intgttden indre Bedrejdetse, hvies hnn eriateer bette;
vil ikke den Taufe stedie vpstna hog hendez Hatt cl NO UTV
din SkhldI Tn hat« brngt hatn ind I dit Virtclie oxi ind
rttniinet hain din Seini! Forhoj ttke den tilnkkelige Frues
Stiierte endntt ittet«e!«
Hatt havde ndtalt die-»si- Ord i den Itarste Bewegt-Ha
»Ist-g vil tie denned san beuge-, det er ntnligt,« fvaiede
Pist. »Mitt Vligt tvinger titig dog til at forsvlge dette
Spot- tned den start-te Jou, og jeg tat vel hniibe at De vil
nttderttvtte tnig deri. Hat- De ingen fejettdes «
Den lille Friherre stirrede spargende paa Politiasfislen
ten, sont otn hatt ikke ret havde forstaaet Ordene.
»Jet; ved ikte,« fvtnede han. »Kan De se ind i ethvert
Mennestes Vierte? Ved De, otn ikke den, der kalder sig
Deres Ven, netop er fjendtligsindet inod Dein? Er ikke de
fleste Mennesker gjensidig Fjender, naar deres Jnteresser
ntøde6? Jeg har i hele niin Levetid bestræbet tnig for at
vcere retfeerdig tnod andre og har aldrig spurgt efter, oni jeg
! har Fjender — jeg kjender derfor ittgen.«
Pitt gjcettede, at Friherren ikke anbent vilde sige hatn
Sandheden.
»Hu Frihekre, er dct ikte vgfaa Dein om at gjpre, at
Morden-n blivcr opdaget og straffet?« spurgte han.
Den lille Herre syntes igjen at fare let satnnten, dög
fattede han sig fnart.
»Ja visselig,« svarede han. ,,Mal«ten var jo niin
Ven, og ont han havde vieret tnin Broder, saa kunde hnn
ikke have været ntig kjierere. En saadan Gjevning niaa ikke
blive usonet.«
,,De har altfaa intet at sige mig?«
»Jntet — Jntet,« fvarede Mannftein hurtig og vendte
sig bort, sont otn han anskede at afbryde Samtalen.
Politiassistenten Forlod hatn. Friherren var hani en
Gnade, vg dog havde han af dennes Blegnen og beveegede
Vasen faaet fnld Overbevisning Hin, at hans Forntvdning
var rigtig. Den Kngle, der havde driebt Matten, var til
tænktFrihertenz denne shntes endog at vide, hvetn der havde
afskudt den, nie-n hans Mund knnde ikke udtale Mordereng
Novu
J det han langsomt vendte tilbage til Byen, forfulgte
han denne Tante videre og videre og overvejede alle Friher
ten-J Forholdz men han kotn itke Maalet nærtnere. Mordet
kunde enten viere ttdfvrt af Hervn, eller det var udført af en,
der havde Interesse af Friherrens Dad.
Hans Tanler rettede sig paa Baron v. Selditz. Hatt
vidste, at Baronen var Friherrens inerttteste Slcegtning, og
at denne havde indfat hatn til sin llniversalarving. Skulde
den lille Herre leve for ltenge for Baronen, hvis uordentlige
Liv var hatn bekjendt? Skulde Selditz have tnyrdet hatn
for at konnne i Besiddelfe af Forittuen?. . ..
Mod hansVilje havdedenneTanke paatreengt sig han« og
dog hnn ansaa den svr nnntlig. Sknlde Baronen, hvör let
sindig han end var, veere i Stand til en saadan Giernitth
Sknlde han, den sidste af en faa gatntnel og ttolt Stiegt,
knnne synke ned til at btive en Morder2 Det vat- narpve
teenkeligt. Og hvokfor sittlde hatt hav e udfprt en saa for
fierdelig Gjeming, da Friherten altid tueget rundhanndet
havde forshnet hatn tned Penge og betalt hans G iceld?. . ..
Han vilde fvrjage denne Tankez tnen den mengte sig
ind paa hatn igjen. Mordet inaatte vcere udfvrt af en, der
var nvje fortrvlig Ined Vierelfets Jndretning og vidste, hvor
let det var at skyde den lille Skodde tilbage ndefra. Mor
deren ntaatte ogsaa have vidst, nt Friherren ikke pl3-jede at
aflaase Dørcn otn Ratten, tnen kun fkjod den lille Skodde
for, Sittlde ikke Barvncn have vidst dette?. . »
Han erindrede de Hestespor, sont han havde betneercet i
Haven Morgenen efter Mordet —- stvttede ikke ogsaa disse
hnns zorinodning2 — Varonen vat« oin Ratten rede: til
Godfet, havde bnndct Heft-n der, indtil hatt havde ndfort
Mot«det, og var iaa vendt tildage igjen. "
Han inpdtc Friherrens Tjener, der kotn fra thn; han
standfede hatn for at bringe en Santtale i Gang nied hain.
Uden Bettenkning fortalte Tjeneren, at hatt havde brngt et
Brev til Byen.
»Ti! Deres Herreez Neu-W sputgte Pitt tilsyneladende
ganste ligegyldig.
,,Nej, det varikke tilHr. Baronen,« svarede hatt. ,,Jeg
tror nappe, at jeg nagen Sinde konnner til at besorge noget
Brev til hain igjen.«
»Hvorfor ikle?«
»Min Her-re er dleven uenig ined hatn.«
,,Af hvilken Grund Z- «
,,Jeg ved ikke. Tislfældigvis horte jeg, at ntin Herre
truede nted at gjøre hain arveløs, og at Baronen strats efter
vendte tilbage til. Residenscn i en ineget ophidfet Stem
ning.«
i »Naar var det?«
’ Tjeneren trenkte efter.
»Det var for tre eller ftre Uger fide-M
»Var det fsr Hr. v. Malten blev studt?«
»Ja vel, Baronen reiste Dagen i Forvejen.«
»Er De sikter paa det?«
»Ganske sikker.«
»Hu De nagen Anelse- otn, hvorfvr Der-es Herre er
uenig nied sin Nevø?«
»Nei. Friherren ntaa dog have en retfærdig Grund;
thi jeg har aldrig set ham faa heftigt bevæget Han truede
med at gjjre ham arveløs, og jeg er overbevist am, at han
vil giere det; thi naar han en Gang har fattet en Besitzt
ning, saa ndsprer han den ogfaa.«
,,Har De tient icenae hos Frihet«rett?«
,,Allerede over otte Aar.«
»Hu Friherren tidligere været i Uenighed tned sin
Nat-W
»Nei, idetmindste hat ieg aldrig hart noget dertilz han
var altid venlig imod ham.«
i
i
i
)
»Aan Batonen sot-bittet, dn hatt te
»Als-get! Hnn vilde itsnle ket,
for hMH ytrtt Instru- ikke en Gang Ftttoel ttl ;..t«
stijkk gttn hant ttke flete Sporggnmqt tmsp
m But-« sok jkttst on sorttetnntelig at hat«
ttett httnde unstet den Nut
tste http-.
lnett k» .o»
Intit j
Ns chk
Ort Hug, Setdtn boede i, kjthom »
« Ogtottld, sxttn Pstt kjmdkkl Auigwel
E hWI in san te Batotteng Vertelstz da
Ist tttnr
.
blw ktl We
. . Rennkten .
nnotttetrtth end hatt httvde vetttek.
· Vltt hat-H .-»»
; umw, ttt hatt tagte eftet ett Volig s
Heu-c og linvde lttgt Pcktkkke kjl B
li’
or en tncgkz
Monettg
. saplte Etage og haode Udgang til den ltuk h
kedeH hant endelig nt bevcegc Nentieren sit a
Bntoneno Bat-elfe.
N Im
»Dette er gnnske snaledeg, sum leg spqn o»
dok. .
! fett t
hatt og tnonfitscde ttted starpt Blik det ttntttttetjqes
beliggcnde Vierelse. »Du er lyst og Annweing «
gattg til Hat-en er tiltrceksende for en gatnttth
sselden goar nd tg dog gjetne nydet lidt hinwer
»Batonett er ogsntt meget tilsreda tned dkk
give det sta sig,« sagde Retttierett.
Pitt trak paa Skuldtenc.
,,Hatt kan tnnulig tagt det- forttydeligt »sp, m
J siger hattt, sokdi De forlanger ett højere Leje· HMH
betale Dein den, har hatt ganske Uist Fortettett»
die se Mal-let Batonen?«
»Nej de tilhorer tnig.«
»Al: nteget stnukt,« vedblev Bitt, der lot tt1«.
stetsdelejt godt otn Værelsets Jndretning, tiagtctt..
: ittteregjeredc hcnn det aller t«ingeste, og hqug Ljeu»
s ganske andre Gjenstande. »Der over Sosaett h«
Pat« sine Pistoler; He. Varonen et vist ogsttaS
sngde Pitt og strakte Haanden hen ester Pistoletttt,
,,De tnan ikke rote ved nogen Ting!« udbrtd
ten. »Baronen lider det ikke oJ er meget ttsstjkkts
Retnitth
Pitt syttteg ganske nt overhøre disseOtd5 thi h
allerede ers af Pistolertte i Haanden og besaa den
Den Kugle, Maltett var studt nted, lnttde meget .
ittd i Pistoletts Lob.
,,Et virkelig sint Arbejde,« sagde han. »Je;
ttteget af alle Slagg Banden Se, hvor fint og strlt
tet er ittdlngt. Mon den er ladet?«
R- tieren sprang forskrækket tilbage.
»Jet; beder Dein, hceng Pistolen op pan Vagget
sagde statt.
Pitt gjotde det stttilettde.·
»Der er angsteligete, ettd jeg fvttttodede,« sag"s
idet hatt igsen sorlod Vcerelfet. ,,Et saadctttt Banden
san siktert sottt en Stoc, ttanr tttan kttn forstattrar
det. Barotten et vel ttteget solid?« fosedehtnttti
sorslagent StttiL
Rentieren stillede uvilkaarlig.
»ch er glad over, at hatt ikke er ntitt Son,« it
derpan. »Hm! tontttter næsten ikke hjetn ttogett Nat
intod Morgen og sovek da sædvanlig til ltenitnot«
Alle Herrer as hutts Stand gjor vel lige stta. Ar
de ilke, og Penge tnangler de i Altttirtdeliglsed sit-z
ont de cre forlegtte for Pettge, giveH det- altidtmt
sottt laatter detn tnod uhorte Rettter.«
»De eesikerer derved ofte at tat-e det hele,« be
Pitt. ,,.Holdt, der saldt tnig ttetop ttoget ind,« ckk
sig selo. »De ved vel ikke, ottt Baronen nat ltseth
tttcllent den 20de og Zlde Juli?«
,,.Ooorfor?« spurgte Retttierett nyggserrig.
»Du angnnr et nfornustigt Væddetttaal, sen
blen indgaaet tnelletn slere Ossicerer og eantteim
svarede Pitt lcende. »Mig ittteresserer Sogetlk1111
vidt sont Vceddentaalet virkelig var ttfotttttstntt, v
spændt paa Udfaldet. Veerten i Kttseen fortaltcttng
En Heere-, sotn hatt ikke kjettdte, tttett sont OfficslsW
Baron, og et- stildrct for ntig sottt ktt stot«, flullk Z
scta det nteget godt knnde være Baron v. Seldtts, lttt
paa, at hatt vil gan 25 Mil i 40 Tintet nden ttt inne
en eneste Gang.«
»Bist et« ntttttligt!« ttdbrad Retttieren.
»Jeg tror heller ikkc, at det katt udsot·e5,« IS
interessiert-r det tnig nteget at fcta at vide, VMHM
sig en saa taabelig Opgttoc.«
,,Og Væddetnaalet er ittdgaaet Ratten ntellth
lee Jttli?«
»Ja del-«
»Da hat« det ikke været Bat-on v· Selbst-N
,,.Hvoras ved De det?«
»Juki Bntotten den Nat ikle sotlod Hilfst-«
»Sknlde De ester saa lang Tids Fotlob ntut
ttoje'? «
»Ja, seg oil ogsaa sige Dein, thfMlIIM
det. Den 20de var tnin Fsdsselsdag og W book«
ttogle Vetnter til mig. Barotten kotn ltjEIn WW
og klagede over Jldebeftttdende; hatt ttik M SWH
mitt Kotte koge The til stg.«
»Tilkaldte De en Lege?« « .
»Nei- hatt ottskede det ikke. DittAfSVneu WM
være noget bedre; hatt sagde, at hatt oilde fsvls fog
ingett ittaatte forstyrke hatn tnere. Mitte VMH VI
Klokken 10 af den Grund, for at der knnde blioe gtlm
i Hasen Barönen sorlod sarst Settgen den folgcllp
s Middag. « « l
s »Saa tttaa det vist ttok have vie-eilen Wer
s ogsan neeppe, at Baron v. Selditz er en W Wnsxn
ger,« svarede Pitt og smilede ligegyldigi Mde
delelfen interesserede hånt scerdeles ntegeti
Han sorlod Rentieren for at undeM
l nysgjcrtige SpsrgsntaaL . f JIMM
Hemde Bawtten virkelig iktc met-N Wsk "» tb
kun soregivet Jldebesindende for at kntttte bsvll«::1ll
Nat ikke havde sorladt os)uset? Hoorledecs Ist-XVI «
I ske dette? — Der gaves kntt en Vei
(F9ktj.tttes)-l
Vg
qt bthst
