As Adelcn.
Krimiualiorlerlliug
of
riederim J—1«iederåill.
hieusnej
Hml hnohe nassen Hie- .-·-:s.l«:s. I.1 l»i·le Her-en neen nt
kmcktke Iloget, dn fleie Unge- Pilennse:, loxn Wd iiflide5, imer
haus Opnnkkkionihed deines-, (.! en le Musen vor lieudi ni.
Halt trimdee mer«-ne ozx liennnledl Henkipoi pur. del lone
Stets. Dylet Innnlte imm- clnnet lzu l nonen Led; ihr det
has-de stknbet i Gen-set need Prothouene on, gnnoet kam Bele
tllketnes Greue; og der ved var en Nien nilmrlkeL El
Sieb paa den nnge Stumme, der unr noget afplrnbeh tydede
paa, at Hesien hnvce wert lnrndei bei oeo Tennnun
Pilt vilde ikke have lage synderlig Vergl leeran hvis
ikke alle Meerke ljiwde Iydet pun, nt Helle-n hats-le sie-met her
for gansle fort Tid sinn. Dei neotrnime Gme- here-de
Indem ilke reist sig igjen, og en eneifte Nnt viloe have viel-et
iilsimkkelig til n! bereut- dene. Hnn »in-me need en Pu
Pitstrinunel osnhnggelig Bredden of Baghouen, der vor whe
Iig aftrykket, og lngde Zum-ten i fin Brevtulke. »Den lille
Hob lorklnrede, ut del ekle unt en ulsnindelig Uebejdshesi,
fvm havde scnaet l)er.
Med del fnnnne llnrpe Vlil undersogte hon Mnren nckr (
ped, men kunoe ikle .pouge nogei Hpor ni, nt nogen var
Kegel over den. Rigugnok knnde en behændig Mund let »
spinge fig over den. «
Web diofe Resultater vendte han iilboge til Hufei.
»Na har De fnnoet et eller nndetW tilranbte Riegel
Politiassistenien; Riegel og Fliegen hnvde oederkoerget sig
und et Glas Vin, sont Feiherren haode ladet bringe.
»Jntel af Betydning,« sont-schilt, der ikke vilde med
dele, at hnn havde fundet Spor of Quirin for han vor kont
men til Vished om, nl dette siod i en eller nnden Summen
hckng need Forbrydelsen.
»Jeg tkenkte niig det, derfor hnr jeg ikke fulgt need
Dem,« oedblev Riegel. »Kon! nn, Hex Assistent, og stytk
Dem tied et Glas Bin. De flal endnu i Dag arrestere Ar
Iejderne, og De ved ikke, om De ikke behooer Krcefter der
til.«
.Ieg tror der nceppe,« foarede Pitt med et Smil
»Im De ilke heller hente Forslwkkning sra Byen ? «
spurgte Riegel »Der givesii blnndt Arbejdernc foruovne
Mitle, og ken, der udforer en sondern Forbrydelse, gnier hel
Zer ikle tilbnge for en anden Voldsdtmd.«
»Im hnr allekede sendt Bad til Byen for at hente flere
Polilibeljcnie,« spare-de Bitt, »ikke ioroi jeg selo er bange-,
wen for-di jeg srygter for-, at de nnefterede knnde slippe
both-« sp
Hatt dmk hurtig et Glas Bin Oxx lumdle detrsler hcn
åil Fkihrncu, du« spadsmsde op og ned ! Hauen. »Tand
mig et Sporgomxml,« fagdc hun. »He vmmlnz at De nod
HL v. Mahl-II full-c Tillld; Lc var der for sittcrt nærmcrc
bekjcndt mcd bund FotholdR »
» Jeg nor naspr n: han handc nogen Hemmslighrd for
ing,« wurde Matlnstein.
,,Huode den dode en cllcl atmen perfoan zjcndHM
»Ich san vidt jcg Dein Oceg nor drt heller ims; thi
han mu- ri-. Mund nf a«1llg, nubcn Kamme-, tm- ikkc gjotde
Bogen Um. Alle, som hin-de Omgang Ins-d han« holdl nf
hant.«
,,.O.:r kn cllcr nndcn Interesse as lmncs Tod«-« spurgte
Politiassistcntm um«-.
»He-g kjendcl iklc nogcn. Hang Husnu og Takte-s arver
Godset og link-is Muan og hean Familie-tin var mcgct lyk
ieligt,« such-de den ljll:-H.-1s1—c. »zw- jcg spat-gez hvorfor
De rettcr blose Eporgirsnmal til mjg ? «
»’2ldsl:lllgt mln ist-Or, ut lssjrmiuzuk n- lldsprt of Ar
hcjdekn «
,,«chnc-«:s.( lmr öm Nimm fct dem l klärt-heben of Gad
fet, « indvendxe suche-mu
,,Tet beviscr cnduu like-, at dc hat« udforl Mokdct.«
»Te- unstet Mistanke mod en andcn —- mod hoem da? «
ipurgtr den gamle Hem-, bviss Ler mlgstclig hvilcde paa
Politiasssistcnteus Ansigt.
»Gut-Im umer jeg ikkr Mislankc mob nogen,« sparede
kenne. ,,Dog haaber jeg, at det, sont fortkommer mig
isivlfomt, samt vil opklarcs.«
»Bi! De gjore mig bekjeudt derlned.«
»Ein-any naar Pligt tilsteder det. J hvett Tilfcelde
forsikrzr jeg Dem, at jeg ikte skal spare nogen ije for at
epdage Morderen.«
Friherken taug. Tiet var, fom om han besuchte sig
for at undetttykke et dybt Suc.
Fire beredne Politibetjente indtraf eftek nagen Tid paa
Sol-seh og Politiassistenten og Politifuldmcegtigen bkød op
samtnen med dem for at opssge og arrestere de Folk paa hvem
der hvilede saa stark Mistankr.
De Arbeit-ere, der havde iudstillet Arbejdet hos Måltem
hat-be allerede km Tid efter fotfamlet sig iVærtßhufet i den
mekmeste Landsby för at räads lau om de Skribt, be vldere
stulde forelage. De oilde bevcege Arbejderne paa de andre
uærliggende Godser til at folge dereö Eksempel for at give
jin Fordking mere Eftertryk.
Ordfereken for be henved 14 Mund var Barthels, en
Rand paa so Aar, en stor, kraftig Skikkelfe med llvclge,
l—
let denn-nennt- Lttks itzt ltnttc Jlntnttszttttkkt » F · .t..1«t bi
tttle t««:s, l)ts.;«· tst sttittn ;-t I« :tt. II it ::«. ttä tsc .: Uttx Tit
hat-de tntntm Uttsgs ngt t.tenttg litt. ..t 1·-:1- k—.: .- :-it- et. Istt
Sh«ldl, kt« IntNr ts: III
».« .: leis« t- Akt s:;.t stt,« tn»A i. « ,t s.; ,I«.a«
an vl I·1lls·t tsttzxst L! , llet tt -tt..: Cis-.- !. «.-.: :’« "-.". t’l
findet nndrt :’ltL-«;." .t.«.:. N. ;- t Dunst » Tritt-.
sxtttttnrn .-·,t« tkits .t»t:s-". .Ii:ki.;-’« -:;«:., -:- . - , klette
ZlnsxsctL Lit; tts.:-: -;-.t:-· est Ltt :«:in K LI-. dzz tun
let den«-s Zu ltl tt. tstNIt l«".trk, ".. tllc « : " ZU Fit
lte de ltet dtt !-t. n. t«t.t Inn ists ’-.’-.’nt--«« .: its-»n- t.: «
, , .
»I«’.·.!«.tI H« : "L.;.:. soc «-"t« : .:. « .- i:t-..t.: ’;«". sitt«
n--:-:s," .;t.iit:t in ttths .«:."«
»Erl« tatltte Listtitslis t::-.«- lis- thrrxnrt txt Trick-neu
bttsttttc Eli-nen, ’t«n- itttn i«:i.ss- .’-t«tt :tt n: las-Inc. Hatt
ltattkis uns-Nu et Nat t ’T«:t-.«:t, at txt jatskt j..t:: t stolketnoI "
ket« Lett, lntotlettess nian It:.t.t biet-e tia us» tot ztt ttaste sig Ge
hot itzt "2lnseelse. Von ianttne Tid baode hnn ttlegnet sig et
Atital Zttlotd og tot-stot« at ttxtbrintxe dent igsen. »Ti!«
gjentoa hatt tgien. »Der-, det« ilke hat Mod til at bringe et
ringt- Osset tot« Arbesdctnesz stote Jkse, kttt tnkde tilltage; «
hatt et« en .ttttjott og iotttener at sotblttte en Elattel Hut-It
J nat tttittdkc kot«tsynede, saa vilde J ittdse, at Godsejerne
tnt sot Tiden ikke tan undvtete os; thi Hosten oil da fordert
veg og blive odelagt poa Matten. Eilet ntenet I, ttt de
hellen vil lidc et Tab, det« telobet sig ttl huttdt«edct«, ja tu
sittdet at Thaler, end give os nogle saa Groschen tnete tLottZ
Httl).t! Oe tan ttok tegtte bedte end J, og naar de ikte hat«
ttoget andet Balg, stta tntta de betalc hoad vi fotlattger.«
»Man de ikke hente Iltbejdere sra en attden Egn ? «
sptttate en attdett.
,,.Hvotsfta·,-« raubte Vttt·tl)el-3· »Na behover ille lan
ger nogen, det· ttil hatte Akbejde, at l)oile. Og hvis det vir
kelig sittlde lykles detn at saa nogle stettttnede Atbejdet«e, saa
vil vi tttinge dein til at nedltegge Arbeit-et Vi hat io Mag
ten, hvis tti kttn et· entge og hat« Mod til at bettytte dett!«
Hatt blett asbtudt detstted, at de site betedtte Politik-e
tsente sprtengte ned ad Gaben og stattdsede soratt Viert-Ihn
set. Politisttldttttegttgen, Politiagsisten og Bysogden sulgte
estet dettt i nagen Asstand
»Ist-ad otl de? « ttdbtod Gotthle og hano Ansigt nn
tog et fotbattset Udttsyt
,,Sandtynligvio dritte, ltge sont vi,« spart-de en ande t.
»Nej —- nej!« vedltlett Bat«tl)els; »jeg trot, det gjtelder
os!«
De andre stttlde stracks saa Betst-) for, at hatts Frygt
vor tigtig. Lattgl)oss, det« Ilstenen i Fort-eint havde meet
til Strde ttcd Oversaldet paa v. Matten, gik over Vaertshtu
i sets (3)ttatdsplttds; Bysogdett pegede paa hont, og stmks ite
de to Politibetjcnte hen og gtelt hont.
Mændette, det· ttysgjertige hattde staaet ved Vindttet,
sot forsltcelket tillttt«se.
l »Du gjcelder osz — det gjteldett osisl« taabte Bttrthels.
I J vild llotdrstt for de sra hittattden. «
i
,,Lad osJ lttkle Toten! Skyd Botde og Ztolc for!«
f raubte en. »Hm-Z nogen vtl tt·tettge her ind tned Magt,
staat tti hatn tted. Jeg ovetgittet tnig ikle godvillig. Kotn
l
og hjoelp tnig ! «
i Hatt begnndte at tykkc et Bord ltett soran Toten, ntett
l vat« endttu iklc kommen langt dertned, da Pitt, sttlgt as By
, fogden, aobttede Daten og traodte ind nted de Ord: »J· Lo
1 venH Navn l« Baa hatn stod Politiltetjentette.
Atbejdertte vea sorsttoelkede tilbage. Politiassistentens
ttsotfærdede Frenttrrcngen gjorde dent bange.
»Ist-ot- er Bat-thel(:i?« spttrgte Bt)fogdett, der kjettdte
alle Meettdette.
Arbejdertte satt sig sorsktækkeke ont. Barthelg, deresj
Otdsorer, sont dett sotegaaende Dag hat-de tilskyndet dettt til
at ttedlcegge 9lrbejdet, haode benyttet det sorste Ojeblik as
Forvittingen og Beityttelsen til at slippe ind Sideværelset, i
» og det aabetttstaaende Vindtt, det· sorte nd til Havett, viste,
« at dct var lykkedes ltattt at undfly.
Fottmdelig stodte Pitt Foden tnod Jotden. Byfogden
lmvde betegttet hatn Barthels sont Anforer for Vlrbejdertte og :
sont ett Mand, der vat- tttolig og tilbttjelig til Voldsgietnitu
ger, og dct vat· ogsaa Vottltels, der Dagett i Forvejett havde
baut-et en Pistol. Htttt aav to Politibetiente Befaling til
sit-als at sætte ester l)attt.
»Opbyd alle Kratfter sot at gribe hath raubte hatt
efter dem. »Ha« kan endntt ikke have sorladt Lands
byctt ! «
Byfogden tilbod sig at ledsage Mattdene til Barthels
Bolig, da hatt sottttodede, at han havdc begivet sig dethen.
MedeasPolitibetjetttene bevogtede Mættdene iVærelset,
sorte Pitt Langhosf ind i et andet Kammer for at toge hont
i Fothor, for hätt kunde satt tmsse Astale med de andre.
»Hut« De tillige tned en Del Kantnteratet i Gaar neb
lagt Akltejdet hos Godöejcr v. Malten?« spttegte Pitt.
»Ja,« sparede Langhoss oubettt, da hatt var bleven me
get bange efter at veere poagrebetn ,,Vi ktmde ikke met-e
komme ud of det ttted den Lon, vi fik; thi alt er bleven dy
tete. Godsejetne toger jo ogsaa hojere Betaling for Kot
net nn. Skal de olene blioe eige, medenö vi tmppe tjene
saa meget, at vi kan leve kttmmeklig?«
»Den- sotlanger ingen,« svatede Pölitiassistentem
»De hat Net til at set-lange tttere; tnen De hat udstodt
- Tettsler mod Dr.'v. Matten, da hatt ikke vilde bevilge Dem
hsiete Lim«
»Jeg här ikke ttdstsdt nogen Trttssel,« svarede Arbei
deren·
»So-a hor de andre gjokt det,« soc-rede Pitt. »De hör
villet tvinge ham ved Trttsler.«
»Der saldt heftige Otd paa begge Sidcr,« sogde Lang
hoss; »He. v. Malt-n blev heller ikle rolig5 en saadän
Dem matt vel optreede ganste anderledeo.«
»Don var De tiltigemed flere as Deres Katntnekater i
Guar, da Astettett beod srem2«
»J den ncetllggende Slov.«
»Hm-d gjorde De der?«
»Jtttet, vi havde jo ilke noget Atbejde.«
»De vidste, at He. v. Malten vilbe komme gjetmettt
Skoven?«
t
l
»Hu-g hin- ikte vtdst det.« I
Te lnn viscifaldkt hnni dei«.·« i
»Nei; dn lmn usd qiennetn Zinnen, nandte vi tnn hen I
til lnnn im endnn en Gang at gientage nor erdrtng.« s
» T e im nndct Trug-irr qiebet hatt-J Heft i ijlen.« I
»Im ieg.« i
»Seht izni en nf Den-L- .lintnsnei«atei· zxjort bet.« l
,, Tet san jeg ikte naget til, nien ien bennrrkedc kun, nt i
liivdszekeim flog en ined Nidepisken over Hovedet og spotede
sin Hut san at den koste-de to Mit-nd over ende.«
»Hast uilde ficht ikke have gjvtt det, hvig han itte var
biet-en tvnngen bei-til. Hvorsvr vni J alle bevæbnede nied
Jlnipler?«
»Jet; bietet altid en Stok, naar jcg gam- nd«
»(5·n as Edei-, Barthels3, havde Pistol has sig —- i holl
len HensigtxM
Der ved jeg ikte, da jeg ikke hat fpurgt hmn bekom,
dg hatt hat heller ikte sagt niig det.«
»Nein vendte De hjein i Gaar Aftes ? «
,,Jeg ved ikke, hvonnange Klokken var.«
»De nma i ethvertTilfielde vide, om det var tidlig eller
sent vIn Aftenen?«
»Du var endnn ikke fent.«
» Og bog hat De vin Ratten været paa Friherre v.
Mannsteins Gods?«
Langhoff saa noget fornndret paa Politiassistenten.
»Jeg hat« ikke været der,« svarede han der paa.
»De, Batthels og endnu tre eller sire Mænd ! « gjentvg
Pitt. «Naegt ikke; thi man hat set og kjendt Eder.«
»Jeg hat ikke vætet paa Godfet.«
,,Glem ttke, at De ved at nagte gjerem dobbelt mis
tcenkelig,« beinærkede Pitt.
»Jeg hat tun vasm i Ncerheden af Godfet,« sparede
Arbejdeten eftek kort Bettenkning. ;
,,J Haven?« i
»Nej.«
»Hm-d fvrte Dem der hen?«
,,Bi havde set, at Godsejeren var redet til Frihetre v.
Mannsteins God6, og vilde oppebie hans Hjemkvmstz thi vi .
var fvtbitrede paa hani, fordi han havde flaaet tned Ridepi - »
sten vg redet to voerende.« H
»Og hvad vilde J have giart, hvis Hin v. Malten hav
de madt Eder?«
»Det ved jeg ikke.«
,,J vilde myrde hain.« T
,,.lej!« taabte Arbejderen, næsten forskrcekket. ,,Det
var ikke vor Henfigt.« « i
,,Vidste J, at Godsherren itke var vendt tilbage?«
»Nei: da vi var kvinne til Haven og havde ventet en
Stnnd der, tilbvd Barthels sig at gaa ind iHaven og under- :
soge, oin Godsejeren endnn ophnldt sig has Friherren. Ef
ter nagen Tids Forli-b vendte han tilbage og sagde, at der
ikke lcenger var Lys i nvget Vcerclfe i hele Hufen Hi. v .
Malten niaatte være redet hjeni ad en anden Vei. Nu vendte
vgsaa vi hieni.«
»Hvorfor paatvg Barthels iig dette?«
»Han tilbvd sig at gjare det, fordi han tidligere i lcen
i
»
gere Tid havde arbejdet i Hauen vg kjendte den npje· Han
kjendte ogfaa Friherrens Jagthund; denne vilde sikkert have
angrebet en Fremmed.«
,.Kjendte Barthels vgsaa til Hufets Jndretning?«
»T«et ved jeg ikke, det er dog innligt.«
»Ton han sin Pistol ined sig?-«
»Der faa jeg ikke; imidlertid inaa han vcl have gjvtt
det.«
,.Vlev hän lrenge botte?«
,,Maafte var ban borte et godt Knatter; jeg kan ikke
angive det saa nojagtig.«
»Vat- han bevceget, da han kom tilbage?«
»Im lagde ikke Meerke til det. Han kaabte til os, at
vi sittlde vende hjem, da alt var stille i Slottet. «
»Vendte J da hient?«
»Ja-«
»Vidfte J, at Or. v. Matten var blersen hos Mann
sirin?«
»Nej.«
,,Bidsie Bartlzels det?«
»Halt kund-e beller ikke vide det — han vilde da have
sagt dct til os.«
»Ved De, at .er. v. Matten er myrdet?« spurgte Pitt.
Akbejderen faa stin paa ham. Tenne Meddelelse syn
tes at forstmkke ham.
»Umuligt!« udbrød hau enbelig.
»Halt er bleven myrdet i Friherrens Hus og vistnok
studt,« vedblev Bitt, idet han iagttog Llrbejdercn sta1·pt.
»Skulde De vitkelig ikke have vidst bette?«
»Nej ! « fagde Arbeitsereth og Udtrykket i hans Ansigt
viste tybelig, at han talte Sandbcd. ,.Jngen her ved noget
derom.«
»Hprte De ikke et Stud, medens Barthels var inde i
Haven?««
»Nej·«
,,Hvorfok kam i samtnen igjen her i Verrtshufet faa tits
lig i Dag Morges ?«
,,Vi vilde raadslaa out, band der var at «gisre for at
satte vdr Fordting igjennem.«
»Hos hvem?«
»He-s Hr. v. Malten.«
»Hast Barthels taget Del i Raadflaqninget:2«
»Jä««
»Hm han ikke vcd et eller andet Ord antydet, at han
allerede hat hævnet sig paa Godsejeren?«
»Jeg har intet hort, og han har heller itte studt Hr. v.
Malten. Hois han havde begaaet en saaban Gjerning, faq
vilbe han have sagt os det. Han havde vel drukket noget
meget i Gaar Aftesz men han vidste bog, hvad han gjotde.«
,,.H:-is han ilkc faltc sig skyldig, Jrsorfor er hm dä Hyg
tet?« iudvendte Pitt; »denne Oinfmndighed gjsr hanc deb
belt mistænkelig. Hvem var förndenBarthels sammen med
Dem i Gaar Nat?«
Langhoff nævnede Navnene paa disse; det var site Ar
heisere.
»Bist lod hnsn nrrestere og lp
befandt fig i Gliestknnimeret
Lallghosssj UdsllglL
»Don-let De endnll paa, ak Akk»
ndfort Morden-« spnrgtc Riegel
Bitt tink pnn Skllldrene.
»Oui«-hinein de Beoiser, sont talek WH»
ne ttie1·te1«e,« svarede han, »an er dogcnd11-.1c«lt«kqal
niine Betcenkeligheder gjendkevet.« ex
» Enn nieun nng en nnden Muts
tsingeste Snndfnnlighed for fig,« jin-»Wie W»
hoer Handling forndsætter dog en Forsnledtinktk
nf Friherrcns Mund, at Or. v. Matten
Fjeiidr. . . . «
»Sotn Friherten kjender,« kilfsjkdt Poltti
»Nu, det oil forhaabentlig snart lylkes inme
Forum-ing. Uagtet jeg nærek nogen Tonn,
lade niig afholde fra at arrettere enhvee,
den tingefte Mistanke paa.«
De to Politibetjente og Byfogden pkndzen
at det var lykkedes dein at gtibe Botthels,
»Hast ilede ikke til sin Bolig, men til den «
Skov,« berettede Byfogden. »Vi fik tm Wut
han allerede havde naaet Skoven.«
»Hm« De ikke forfnlgt hain derhen?« spukgn
»Det oilde haoe oceret en frugteslvs Ulin
Skoven, toni han kjender nieget noje, frembyhek
Skjulesteder itnellecn Klippernr. Vi tan gjmzk
hatn der i flere Dagc uden at finde eneste Sonn-—
»He hat« gjort hain det nteget let at slippzp»,
Pitt — lidt vred til Politibetjenten. »Dk spkbjs
jeg er overbevist oin, at han vil vende tilbagetilL
artester hanc da stracks-. Hat De gjennetnsogkh
»Hm Hilsetz han var der ikke,« sonnt-;
»Hast bor hos en Daglmiiier; denne sagdemig
han ikke var kommen hjein.«
»Hm· De gjennenlspgt det Veerelse, i h
fover?«
»Nej.«
»Vert- saa god at ledsiige niig dethen.«
Byfogden ledsagede Politiassistenten. T«
kommen til det Hil·3, Barthels boede i, lod halt
Sonested. Det var et ngselt Straaleje paa Gu
nnderspgte det og fandt en gannnel Rytterpiss
Halnieik
» Hvent tilhorer denne?« spurgte hatt Taglt
hnude fort den ned paa Gulvet.
,,Bcn·thels; dog ved jeg ikke, hvein han it
slod de CVWC :
N « «
»Mutter WMLH
l « .
.dne« z.
s«
ghed, im IT
ikke Z
vtlj
fvm tei ·
tra.«
»Hm han havt den langes-«
»Nogle Uget·. Han bragte den med figlk
Jeg haodc incget imod det; thi jeg fkygtede in
de nnrette en Ulykke Ined den.
»Tror De hain i Stand til en fand-nig
spnrgte Pitt.
»Jeg mener tun, at hnn af llagtsomhedls
en Ulykle,« fvarede Daglonneren. ,,Hanhik..
Soldat og ved nt behandle Pistolen, nien vers-I
ined den. Mine Vorn havde ogsaa let klnnieiis
Pitt henvendte hele sin Opliiærksönihedt
sont var ladet. Den gronne Forde, der harte
vaa Knaldhætten, niste, nt denne ikte var blen
gmlfke kort Tid siden. Og den Rust, derlnvdt
inde i Toben viste, at intet Sknd knnde one-·
nmnge Dage. Han pasfede den Knglc, mellit
herren var fludt, i Lobet; den var altfoklidentt
lost ned i det. Hnn koin til den Ovet-bevigning.
ikke nai- stndt nted denne Pistol.
Han nndersogte den lille anfert, sont M
af Lejct; inen denne indholdt intet migtænkcligt
Pistolen med sig og forlod Hufet, og dathgtl
Fokvejen, Uendte hnn tilbnge til Bnd eint c!
Befnling til at innnfknlde bringe dcpangrclmcl
hen.
Den folgende Morgen var han endniukki
Fkihckre v. Mannsiein trnadte ind. Tcn litt
sigt vor blegt, inen viste en rolig Brslkmthksl
Mand, det- efter alvorlig stninp hnr fAkkW
inen nu ogsna holder nrolcelig fast ved den
Pitt sprang op og ilede hatn i Modh «
»Jeg koninier for at rette et Sporgtssslsss
sngde den gainle Herre, ,,og jeg beder Temitnrt
nahent, hois det ladet sig forene ined TMOM
»Jeg still gjore det,« forsitrede Bitt
De hat« i Gaak nrresteret flere Arbejktlfs"«»s
herren. ,,Foteligger der Beniser for, MM
min Ven, Hr. v. Malten?«
Politiassistenten nolede nled at sinns- .
,,Jeg har endnn glelnt at sige Dein en WE
Friherren. ,,Jeg indeftaar nied niit ÆHW
ikke stal otntale det, De nieddeler mig, innoqu
»Migtanken hat vcndc sig niod dem; Nr·
hidtil foreligger, tnrde alligeoel ikte VIDM
svarede Pitt.
Fkiherren syntes ikke at viere tilfU v
et Dieblik overvejede han dein og sang Verlas«
Dein tale gonste aubent til niig —- DTW·
Tror De, at Arbejderne har begaaet Mordst?
,,Nej,« spukedc Pin wtig. »Jeg » W
bevist om, at de er uskyldige.« , .
Den lilleherre ftod der rolig, og M W
ka at ssjælve noget. Hans Lieber, MVJU
niod hinandeci, robede, at det itke W W
Jndre.
,,Jeg takker Dein,« fagde hW MM
ellers Mistanke niod neigen-«
»Endnn ikke. Jeg kjcndcsx dlnsl Eli-J
erhold og vilde derfor i Tag klle IV «" -
Hnabet oin at erfare noget ncenncrc in
H- und
·- t
Lunis-. W
(Fot-t’«—’-T«’H"