S U e r ne n.
Ek. EIN-won, Redakxtöt
Alt Vladct «««-d!«««««««««·««tsc majontx subscus
druck, Adr.-::««·Io«««««d«·««.«k«««««c. i. v.««d«««sz««·«««s3
,Stieku«·n« Damm-rog- Nebraska.
Von-Je km« ««-««d«·g « »Na-wo « «d«·««.«-« JTOU
Rote, Bank Jsotr cl««« « Register-et Buos
,L««s)«-««-:««« c« del bill««««««· batnhs ·."l««d «
;’!«:««««««««: (o«:«·« Not st. LI- c-««« ’«««««·«« ««««·««
sendrsz oc« ««« musrfc tun mov .i««««t«««»-11-«-««1
Ung. Hi llgcr «-I««-«· .’««0«««««lds)««d«s«« ««««««j«-:«
5«o«·«c««d«·l«««« o.« nmn ha« da ««« abo««««««««c
pc.::««), Lypio ««««1««i««-.c«««d les ønfm Haku-«
Tit .s«l««bl««« pua irm »lbo««««r««««·«· ««·««d«·s
»S««c«·««c««« «« Ala« m« is «.U«I. «-"«l«« blot sum
hvku
Folk son« onmr ««««1«p«es««« bckscndt mcd
,Stje««««-««« ,«««« vaa ««o«lc«««g«s««d«s fan· Moder
im tiliendt us Nach og ocd s«««die««de«jc«« as
15 Muts « »Z««««««pd, « H llk««-«·. Bcd Udlsbet
If dennc Ob stanfrg «F-ors«-««d«·lie«« on« ist«
bcsiilt p««a«««).
«s’l’ lMcN UNB« AtsENTBIk.
»Stjer««c««« can bestilles hoö eiteknævnte
Vetter, der fon« vorc Agentercr b«««««)««d«gc:
de til atsmodmgc og koiuens for Abo««««e:
me««tspc««gc.
N. Ir. Hauses-, General-Agnu
Ccdar Rapids, Iowa
«5. H. sihriftcnscm F«·«-«««o««c, Nebr.
Chr. Joh««io««, anem -.1«’eb«·.
Je. 6hkistcnscm «C«a«·k««o««, Kansas.
LI. H. (T«·««««dberg, Hmuptom Nebr.
U. Nodbm Tec«·«·i«-ld, Dank W» Wis.
«1k.’13a««lso««,ll. P. Apot, sih«-««c««««e, Wyo
6«·"«l' Knudfcm Daom Lancastchm Neb.
B. M. Pagen leko««, Colo.
«’««o«og«·aj «I«. ts. S«««i«h, Iscortthmnhilhcus.
Jeuö Jensem 1907, 27 :«v«-. GBnkdcue
St» anhm Rein-.
Albert tkhriftcnsnh T«)«««««««n««, Arapnhoe
Co» tsolo
A. P. osahns en, 816 M. Ave» Council
Musiks, Iowa.
Iskariud «s·«·ickic««, «s·c«s«o««, Frcöno So»
Ualifoumt
»«E«·øvcn«««n«·c elle« nmnglende Essenwlarer
fo ss ved Agmtcme sma« Henvcnbclfe dewm
U « Hide
--doqhanvler N. Fr. Haufen,
C- uns Rupid-3, Iowa, er »Stjcrneu«s
gstligc Gruemlagcnt. Han ansætteer
kalagenter ög besorger alt Ekgpeditionen
vcdwrcndc mcd sammc Autoritct, som
Bude-H lldgiver. Alle «S-tjcr1:cn«s
Holdcre osicnfor Missourifloden vil be
hage at indienbe Betaling, Bestilling og
Fm«laugcnder vm Provenumre til Mr.
Haufen.
Fckltcss Debatte-r
mexlcm Kongkcgnmnd O. M. K. og hatt-z
tepnblikunskc Modstandcr Jnmcss Ohms
hmo er bemmmet sont folger:
Et. Paul, Mandag ts. Ltcln « 2 «
OW. ——-- II. —- " Mmcn
Bonn Urm, This-»das -l. — « H
Llltmncc. Toksdag(’s. —- « Usssmn
thenBonLLeu-das s. — « 2 «
Gan alle og hoc Diskussionen, den vil
blivc dct bebst-»s, iniercgsmttcsxe og mest
lasterige pun Politik-us Omraach Ad
gangen et fri.
,,Sknndincivrn«, som plkjcr at diktcrc
hoc-n Norkawc i Minnrsota scul stcmme
for, fomnm nu mei! en Kandidat for
Kongreskifm im Mtsmcsotus T. K1«cds.
Biner fremfcxcr til hnncs Anldkfnling,
st hatt er »Juk, us Ahn-H som forsmar
Engelsf, TM. Not-ff og Svcnsk og hat«
Odem-, du- .«.::: ixsnfc JiJnesJCorbcm og
chg et Eixmcs stunk J.1, tet man own
en feig Ihn-citat Fig sc icht Forslng of
m feig Ansp
Knutc All-Linn ( zUcinneIota er ikke den
ferste Sknndjmm, der er opsnllet sont
63s.1ncs.-wrl'nnrjdut, og cfter alle Solc
nntrcer at slnnc bliner han heller ikke
dcn sprftc Skkntdinao her i Lande-t, sont
valges til Univean as en Stat. Ae
smarte tepnbliknnskeYänkeer tobede dane
lingendiknb tilNordmændch da de troc
dc at disfc stmlss sknldc give Ylfknld paa
cthvert Prinfip og Retfarbighedshensyn
pg falde hol-r non-andre i sin Joer for at
starke Nelsoni del Ofeblit, Korporation
nnch Paul spttc ham nd sont Madding.
Nordnnrndcne og Standinaverne i Min
ncsota er smn ove1 alt bleer tecnkende
Menneskek og flennner ikle paa Nelfon,
fordi han er Landstnand. Og Presien
hur lustet Blinken. Saa at sige eille not
ike Blabe med Undtagelfe af »Staat«-m
ven«, hvis Jndflydelfe tkke er synderlig
bcvcndt, er nicget lnnkne over for Knnte
Nelson, og de aäbner gjekne sine Spal
lsr for heilige Angreb paa hinn, fotn
del heller icke Inangler paa. Not-binnen
bene i Minnesota lader sig ikle fange saa
let. De vil have en Reform-levemet
eg flutter sig ogsaa denne Gang jomi
LSOO til Folkepartiet.
Auarkist Bergmann, sont Haut-les
fkylbig i et Motdforspg paa Anarkist
Frick, er bleven dpmt til 22 Aars Straf
featbejde og hat allerede begynbt at af
tjenc nn Trunkn. Her « et Tiltælde,
lnmt Nonen hat« vtkust hntttg sonst Lynet,
nbincink nlmunlxjctttg og nennst den
fmjogcr stotbtsychr the btcu ndfott, er
»den tnlde Wind nt its-as nn tildelt
Its-in sont met-ne nttdts tmer Pckotderew
Mcn du blco tnttctin begaaet Mord
t.t«mnksnend, ja fleu- Handwan Dog
zum du en Fonkjek nt L frem- ikke var
«U(’ttlimnrt«et·. Te tnn laut-, sattige Ar
’scxtct-ks, og nagte nf dem entan nslete
lejedcs PtnkcttotrForum-. Wien et
hoctt nf diese tun tffe nnndtc dyrebnt
;fot- den-.- .t)nstt«un· og Vorn end zssritt et
tm« ni: Inn-läge Krebs-. Detsotn vor
Istkegjrting tkke sknl anseg sont en hul
Logo, var cnhvtst of de tnykdede under
Lovensz Vesknttelse, og dct paahviler
Susnfnndet ntstrufse visit-Morden tige
fnldt sont den Mund, det· sogtc at tnytde
Bcstytet FrirL Dis-se Mænd dlev dmbt
i et Oprm", og den Mund, sont beugte
de tout-sePinkertonsvende til Hotnestead,
er ansvarlig for enhver paafolgende Lob
overtrcrdelfe, Opwr og Mord. Dog
tun-Irr Folk paa, at han nogen Sinde
konnncr for Rettenz og gjor hatt det, da
oii Lotsen blive snoet og drejet inaledes,
tn szknrken gtmr sei for sin velfortjente
Straf
Den unndgtmelige Slntning cr, at
Loven ikke langer er en upartisk Volk-H
giftssnmnd tnclletn Ptnnd og Month
at den et- bleven et nyt Vaaben i Hern
derne nf de privilegetede Klasser, hour
tned de Inn ncdslnn sine fortgere Med
tnennefker. Den Tro, at Retfærdighed
for Loer ikke længer er enhver Borgerq
ftrlleo Nettighed, er den direkte Aarsag
til hvor Tidei ntest faretruende Stilling.
Bergmann er denne Tankes Produkt.
Hennnelige Satnmenfvcekgelfer og unben
lyfc Opter er dens UNDEka De onestej
Anklser, som de tænkende, fordotnsfrie
og fretnfynte nære, retfækdiggjeres der-»
ved.
thftekdighedens Svækd, naar det af
vendes fra sit rette Brug, bliver den vit
kelige Snigmorderg Dolk; og det er
dann-, sont vokt Land nu man befrygte,
thi dets eget Liv trues dems.
Chatles J-. Peck er Aisbejdsstatistiker
i Statcn New York· Hatt chemökmt,
og lsilev soni saadan udnævnt af Grooer
lsleveland, da denne var Geweer i
Statisti, og da Hill overtog Nummer-.
Puder brholdt hatt Peck i detmc Kapa
; sites.
Mr. Peck hat uylig paa Embedsvegne
juridctsczt TVIcKinleysLovens Jndfiydelse
ptm Jliledsslointeii her i Landst. Tct
bei-Frei nt den as hour dragne Slutning
»Du-It lit; cn Bombc i den dcmokkatiske
l
JOHN thi hancs anokt viier at der i
Ist-It var en Nettofomgelse iAi«bejdg
lonnen og en ditto i Produktionen. Men
ltvorfor sknlde dct netop virkeafikmkkem
de pandct usorfkerdede, umstede, fordert
dede gamlc Dcitiokrctti? Dei er afstrwk
tendc fordi dct afilorer Purticts Mien
digeHyklctU men er meppe nochcOver;
milclie for Bedenke Pecks Rnport gaar
Ocmokmtcmes elendige Skinfægteri stit
imod, men det er ogsua alt· Thi at
Demokratemc og chublikaueme stulle
dumme-« in Pecksri Raport ci· i direkte
:Uiodjættkiitg til den demokratiske Mahle
redc Toldpotitik, vilde kun slet og tct
lilivc en Fortsættelsc af det gemenc ON
lei·i, sont Bauch Befolkning faalcengc
l hat« riet-et Offer fol. Dct pas-see i de
i«cpnb1ikauslc Form-es Kran at udbatm
neu-, at Demokrateknes Toldpolitik er
afuigcndc forscjellig fra dekes og at den
ue Forstel er det eneste Stridspunkti
meruæ1·eiide Valgkamp, og del-for erkla
Irer de at Pecks Rapott til McKinleyH
! Fotljeiligelse er »en Bombe for Cleve
tand«. Mcn Republikanetne ved fuldt
vel, at den mellem dem og due-Z demo
kratiite dete værende Fokfkjel i Toll
politiken tun er Humbug. De kjeitder
dette paa Demokrateknes Optmden og
Stemmeafgivning, om ikke paa noget
andet. Da Deniokmterue med nogle og
fytke Stemmets Flettal i Kougressen
rent ud asslog at vedtage ikke alone Mor
eisonö Lov til 20 pCts. Nedsattelse af
Tolden, meu enhoer anden Lov til Tol
dens Nedscettelie, og da det enorme de
mokratiste Flertal i sidste Kongressaun
liug, valgt i direkte Protest imod Mc
Kinley-Loven, vagtede sig ved at kuldka
ste denne, — da handlede Demokraterne
paa samme Bevceggrunde fom Peck give
de, da han siksede sin stmkindgydende
Raport. Det steil iiidtsmines, at Wills
Billen vedtoges af den Kotigres, der
efterfulgte MorkisonsKongressen. Det
er ogfåa sandt, at sidsle Koitgressamling
oedtog adfkillige Knaldhætte-Toldlove;
men disse Kjendsgjerninger, naar de ta
ges i Forbindelfe medOmgivelserne, kan
tun tjenc sont en ny Bekrceftelfe paa
Detndkkaternes fokagtelige DobbeltfpiL
Mille-Willen blev vedtagen for site
Aar siden i femme Hensigt fom Kna1d
hatte-Loche i Aar. En national Balg
kamp forestod den Gang ligesom en na
tional Valgkamp tm forestaat. Benge
—- - l
Inaaten krievede akkurat sont den nn sor
drer. at Fall-ers Lpnnerksotnhed helt ag
holdent liendraaeg paa en Sag sont —
ligc tneget hear-lede-) den afajoieg — paa
ingen Maade vil san-ice det Greis-, den
hin naa den ametitanlte Nativnaitinbk.
Ver P. Z. Nitnmteii Tod nnster de
fini- sstater sin wen beljcndte Hat-unn
ntn«der. »F tin-listig Kunst nnd Mitinore
nannte ikle duit Eonsit iia kUiitiinenini
sitt-n eller liappa fta det innende Regi
a:entsj npnetlige El.lt’11sit; inen lian var
bedre tiendt og met-e popntan paaGrnnd
ai sine periodislc Tonrneer gjenneni Eta
keine. Haan Dir-beide var af den glim
renoe illu, sont oinder og holder Falke
Benndring. Han var praatsyg og fandt
stot· Behag i at sno Vokg i sit Odersljieg
og dække sig over nied pralende Dekora
tioner; nien her cndte ogsaa hans For
fangelighed J felve Arbejdet sporedes
ingen stolt Selobevidsthed. Han holdt
sine Diseiple i harnionios Sainarbejde,
han inspirerede dem nied Frioillighed,
Liolighed og Aandfuldhed, og selo ont
hans Musik nndertiden tnanglede Fin
hed, var den dog aldrig kjedelig. Ante
rika har hart Godfreys store Londoner
Orkefter og den franske »Gaede Repre
bliqneg« Musik, nieningen afdiszse over
trat Gilinores Orkester.
Politlfke thheder.
Lro XPennctegninger af Storpolititenstilang
Medeas den politiske Stilling er fnld
af Toivl og Mistillid for de gatnle Par
tiets vedkannnende et- Folcepartiets
Mand haabefulde, idet de stadig tnodta
ge Efterretninger af den tnest opmun
trende Bescassenhed.
Situationen i Sydeu, hvor Folcepaw
tiet for chaaned siden tun havde et soagt
Haab, vender sig inere og niere awde
nopolerneg allierede Kraften De eneste
Sydstater, hoor der er nogct politisk
Rore at finde, er de, hvori Folkeparti
et er en virksoin og angribende Faktor,
netnlig, Georgia, Syd- og Nord-Caro
lina, Alabama, Mississippi, Tini-I, Ten
nessee, ja selv adstadige gatnle Virginia
erfarer den oplivende Virkning i politist
Henieende, foin Veroringen Ined Isolie
partiets friske nnge Blod nadvendigois
niedforer. Folkepartict og Kolbiternci
Alabama har sasntnenkaldt et Falles
Konoent til Afholdelse i Birmingham,
hvor det er Meningcn at opftille Landt
dater for Kongrestncend og ElektoreL
Dette Konvent oil iaare en Magre-Islan
didat fra hvcr Kredgi i Statcn og endos
serc Weaoer og Field J. C. Manning,
Find. i Folkepartietg States - Udoalg,
spaar at 5,00() Mennesker vil deltage i
Konnt-met. Et af de sikreste Tegn paa
Sejr for Folkepartict er den Bet·cdvil
tighed, hvornied ledende Mænd i enhuer
Del af Staten tilbhde sig soni Kandida
ter· J Texas er Lampen blcoen saa for
toivlet, at Senator Mills efter Sigende
har ladet sig strecnnne af Marken, idet
han angioer Alderdoinssvækkelse sont
Grund til, at han ilke san taale de med
Kantpagnen forbundneStrabadfer. Men
de fleste Falk trat-, at han tnere niotive
res af Onsiet onl, ikke at ligge under,
naar det nnndgaaelige Crasch tannner,
end af nogen Mangel paa legemligKraft
til at ndholde Trakten
J Florida hat Folkepartietg Konvent
slugt de optorike Demokraters Konvent
og laoer nn Munden til for ogsaa at
kskulle fluge Republikanerne. Og male
Hdeg gaar det i snart sagt enhver af Syd
«’ stateme. Med Slovheden blandt De
tnokraternes Rcekker i Sydstaterne, og
NordftatsrepublikanernesfrugteslaseFor
sog paa at vætke fine gatnle Folgesoende
til Handltng, er Udsigtcrne visselig haa
; befnlde for Folkepartiet og bliver stedse
! klarem
Weaoer og Field foretage nn en Tur
gjenneai Sydeu, og alle Vegne bliver de
modtagne tned den storste Begejstring.
De agter at tilbringe en Maaned i Sy
den og derpaa asslutte Kampagnen i
Nordoesten.
I- f I
Et flaaende Særkjende for name-veren
de Præsident-Valgkatnp er den hersteitde
Ligegyldighed, sont iyneä at haoe bredt
sig over de gainle Partier. Heroni nd
taler Washington ,Pöst« sig saaledes:
,,Trods det Faktnnt, at de to store poli
tiske Partier hat aabnet sine Hooedkvar
terer og den demokratiske Kandidat
for Vice - Prasident er rejst til O
sten og hans republikanste Mod
stander til Besten, er der dog en af
gjort Mangel paa Var-ne i dette Aars
Prasident-Valgkamp.«
Og New Orleans »Times-Denidcrat«
udtaler sig faalunde om Kampagnen:
»Den burde allerede nn have udviklet en
betydelig Liolighed; men Sandheden er,
at den ikle hat gjort san, tvaertiniod er
den uiadvanlig flan.«
Dette Vidnesbyrd pas-set paa den plu
tokratisle Del af Landet, hvor de gamle
, « , H
-Partiek hat« snldt Herredpnunr. J del
« nordvefklige og i de fydveftlige StaterJ
’ hvorzolkepmtiet forc1«nn, er der alleredes
lmet-e Enthusingine end Skjckpper Miste
Ttned Guid vil knnnr fabrikcus i Osten. i
s- I
s
Jrlnrndctnk bunt-I der repnblikanske
Pein i Illinois mnkker fotfwrdeltgt, og
du sknl time Fnre form de gjor nahe-Ut»
. Lptnr isnod Mafktit-Bogse1«nc. Sagen
E er simpelthen denne, at de ikke lcrnger nil,
! male de sinrnkennelsey fmn Statt-no re
Hpnblitnnske Ningledere overdynger dem
Emcd, og i Lighcd med Tyskerne ngter de!
Iat forfunre sig veb Valgurnen. Talern-L
I landerne et scrrlig gnavne over-, at den.
Erwablikanske Statskonvention ikke hnr
!beteenkt dem med et eneste Einbch Med
« lesnsnerne of Eisekutiokomiteen for den
irsk-(unerikanske Liga of Illinois hat i
denne Anledning tilskreuet Ligaens Proc
fident, at de ikke viladlyde nogen af hain
given Befaling i det tepublikanskeTickets
Interesse, men at de vil anse det fom en
Pligt for ethvert Medlem af Zigan at
stemcne imod de republikanske Masiinkam
dünner-.
s- . O
VedFolkepartiets Stats-Konvent, sont
afholotes i Donglas, Wyo» stete en
Samknensmeltning tnelletn Jndependents
og Demokrater, ved hvilken den repnbli
kanfkeStatsadministration vil blive staa
et ög Senator War-keus- Gjensendelse til
Forbundssenatet vil blive nmuliggjort.
Clevelnnd-Elektorerne stal treekkes Alba
ge og Weaver-Elektorerne stottes af de
to Partien Wyoming er altsaa sikker
for Weaver.
X — A
Folkepartietg Statsndvalg iColorado
meldet, at en omhyggeligOptællmgSta
ten over viser, at Weaver vil faa en
Plnralitet paa 17,000 nd af de 71,000
St., hvorom man hat« erkyndiget sig.
«- A
Standalose Optrin hnr fnndet Sted
i Georgia. Som bekjendt hat« Gen.
Weaoer og Mes. Leaje i den senere Tid
holdt Valgtaler i Staten. Ude afStand
til at inne-begann FolkepartietsArgninem
ter beslnttede Demokraterne at anvende
Voll-. Da Gen. Weaver og Meg. Lease
i zredags sknlde tale i Atlanta havde de
demokratiste Leder-e scnnletVyens luveste,
kniest stinkende og afslyeligste Pobel, alle
e Gadearabet og Nendestengkryb og orga
nisetet dem i en Hirt-, sont de holdt i Be
redskab oppc vedStatsknpitoliet. Pol-elen.
tog fnldsnendig Besiddelse af Kapitoliet,
og lod bekjendtgjore over hele Byen, at
General Weaver og Mes. Lense fknlde
blive tilspjet legemlig Vold, hvis de vo
vede at indfinde sig. Folkepaktieislldvalg
Hløefluttede omsider, at Generalen og
; Mis. Nase ilke skuP c tale, hverlen der,
Zeller noget andet Sied i Georgia, den
Stat, hoor Ilnarkiet nu sidder paa Hei
sledck og hvor elhvert respektabelt Men
Inesie vil sknnnne sig ved at scette sin Fod.
jcgsun pan andre Sieder i Georgia blev
Folkepartiets Talere hylet nd og udfat
for den fkjændigste Vehandling. J
Macon var Pobelen særdeles malieios5
raadne Lng sufede Talern-: oni Orene
mens de stod paaTtibnnen, og et af dis
fe rainte Mrs. Weaver i det ene Oje.
« Ja. det vifer bedst, hoorledeg Demokra
Eiernes Sag staat i Georgia, naar de sknl
tyde til de getnenesteVoldshandlinger for
’at befri sig for Folkepartiets alt besei
rende Leere-. Weaver og M1«s. Lcase ar
bejder i denne llge i Nord-Carolina, og
kommer kennest til de nordvesclige Sta
ter.
d
»I- Ol
se
Socialisterne i New York hat opstillet
Kandidater for samtlige Byclnbeder.
Alexander Jonas, Redakwrcn af ,,Volks
Zeitung« er Kandidaten for Borgcnester.
R- I
Z
Staten New York flulde nn vcere fik
ker for Cleveland og Stevenson siden det
demokratifle Pani har faaet Hill og
Tannnany-Tigeren need fig. Men Chan
inan Carter af del tepublikanske Balgnd
valg siger, at Hills Stotte snarere vil
sknde end gavne Cleveland. Skjont dette
ved føtste Tanke can synes Tant atvcere,
vil en nærmete Overvejelse dog vife, at
der muligt kan veere noget i det, Cartcr
siger. Han ræsonnerer fotn saa: Hills
Venner næter en afgjort Uvilje imde Er
Praesidentem De ved at Hill er wun
gen af Omstændighedetne til at staa med
Cleveland, men ligefuldt fele de, at det
blot et Stin; han inener det ikke fra
Hierm. Og hoer Gang Hill viser sig
offenlig samtnen med Cleveland, vækker
det tun paain forsinævnles Uvilje itnod
Cleoeland. De er opfat paa at slaa
Cleoeland.
Ol- I
«
Dr. Erinn, Folkepartiets Kandidat
for Guverngr i Syd-Catolina, ncrrer
.sikleri Haab din, nt Partiet vil Hre i
»den Stat. Han bercgner. at Folkepar
tiet vil naa etStetnnieantal af 120,000,
hvoraf 90,000 komtner fra Demokraten
ne og 30,000 fra Republikanerne. De
to gamle Parlieks Stemmeantalhar ver
—
iei 150,UW Temofratei og 120,000!
:)iepiiblikaiiei·e, ag sltennblikanerne oil il
Aar san ca. thxnnk Ernm nienei ati
Folcepartiet liaetedecs nil iaa Fleiial is
Legiglatnren oa Konnte-Ofen. ·
« «
K
Senakor nnle im End-Dakota met-er
iangninske Lauter am Folkepattiet6san
lial)edei«. Untier ei Lphold i Chicagoi
ndtalte han ialge1idr: »Bi vil fejre innr
de vestligc Stam, nansasz Nebmita,.
Iliontanih de ioDakotaer, Wyoming og
(5oloi·ado. Jeg tim- kndvidei·e, det vil
lykkes os at flaa de ganile Partiek i to
eller tre Sydstatcr. Vi vil ogsaa faa et
start Steniaieantal i Minnesota, og jeg
trat at vi i den Stat vil vinde inange
Conntier over paa vor Side. Resulta
tet af alt dette vil blive, at vi faarMag
tens Ballansc i Kongressen, og hvad der
under disse Forhold vil sie er ikke let at
sige. Dei er ikke nsandsynligt, at Wen
ver kunde blivc valgt.«
l
l
1
l
Gjenuem Wyoming og Nebraska
As Christian Michelsen.
J Rinvlins, Wyoming, insdte jeg en
Del vartnhjertede Venner, deriblandt
Jnveler H. M. Hausen og Mr. Jens
Hausen, hvis Lokale blev inig velvilligt
overladt til Mode. Eiter Foredraget
blev jeg enstennnigt opfordtet til at hol
de Mode igjen, naar jeg reiser tilb age
til California i November, ligefoni flere
frisindede Danskere i Laramie City an
niodede inig oni at tale i deres By paa
Hienirejsen.
Paa Turen gjennem Nebraska tnadte
jeg en af niine gamle Fkihedsjvenner, der
visie sig saa intolerant sont han knnde,
havde han vceret et sektærisk Kirkelem.
For andre ligesindede stal jeg sige et Par
Ord vedrnrende denne Saininenkoinsi:
,,Vel,« fagde niin fritcenkende Ven,
»jeg har hart, at dn er nde for at for
svare Folkepartiet, og fiden det er Til
fældet, da kan jeg ikke oife nagen Inte
resse for dine Moden-; thi Folkepartiet
kan jeg ikke fordrage.«
Min fritcenkende (?) Ven holdt Ord,
han ikke alene nndlod at asfisiere mig,
sont var en freanned i hans By; nien
ndeblev fra mit Mode.
Da jeg forndscetter, at der et flere af
den SlagH Fritænkere, sont jeg til inin
Sorg er ovcrbevist oin, saa inaa jeg sige
dette: At en slig Jntollerance og Erisi
dighed bekotnnier cnhver tienkende Mand
ilde og sittligt en, der har givet sig nd
for at taenkc frit. Hvar inange Gan
ge hat vi ikke beklagct as over den sek
tæriske Beidens JntolekanceP Den Ink
ter Ojnene for Kjendsgjerninger og vil
illi- feinere end den ene Side af Sagen;
den tiliiopper Qrene for Formtftargn
Inenter, er nfordragelig og vil gaa i den
ganile Slendrian nden at anders-gez
inen det ladet- til, at der er Friteenkere
(saakaldet) som er af sannne Snrdejg.
Soin oftest er det den ·Slags, der kaster
Religionen bott, ikkc for de Bill-fa
telfer, den indeholdt, ejheller fordi den’
forfejlede sit Maul: at oplafte en under-»
tkykt, form-eint Menneskeslægtz meiH
fordi det var Grin at lcese Urimeligheq
dernez det nie-rede dein at se Fejl og deti
ai den allersletteste Beweggrund, denne;
nenilig: at vise Næsten paa en trininfe
iendc Maade, at han var en Dame
Jeg for min Dei hat knn en Beweg
ginnd til at ndpege Fejl, og det er den
Jne: at fri tnine Medmennesker fm at
.blioe indviklct i dem; thi FejL Bildh
relser eller Afveje vil en Gang lede
Menneskene i Elendighed, felv de bedste
og niest velnienende, am ikkc de advares·
Men hvorledes kan vi faa Bekjendtstab
til Fejl og Manglek, oni vi eke nfordra
gelige og ensidige«.- Stigt er nmnligt!
Paa hele Livets ch nndes et Utal af
Snarer og Falk-gruben de ere tildække
de af lokkende Farver, stnukke Navne og
vinke til as under de niest forttyllende
Masker. Tnsinder af vore Medmenne
flei· styrtcdagligt hovedfnlds ned iElen
dighederne, og de, der kjende Farerne,
ere nlykkeligvis nkjcerlige not til ikke
at gjore Anscrig, niedens dein, der ville,
dc inodarbejdes og ndraabes for Bedec
gere cndog af saadanne, sont kalde sig
selo »frisindede« Mecincfkek; nien lad as
glcede os i Overbevisningem at den
Slags cre ikke nieget talrige.
Jeg afholdt adskillige Moder i Nebra
ska og stal ikke nndlade at takte de Her
rer Mark Holin af Elba og Peter Car
ftenfen af Valparaiso samt detes Hu
«sirner for ndvist Venlighed niod mig.
Wood Nivery Wehre
den 21. September, 1d92.
Or. Redaktør: — Jeg sci« i ,,Stjer
nen«, at vor ieredc Landsmand, Hin
Mid« · f«·.:, fxa Los Arge-les, hat gjcestsst
Dannebrog, og holdt et Forcdrag i Fol
kepartiets Interesse. Foredraget var,
at dønnne efter »Stjernen«snkeferat, alt
hvad man knnde vente, og at det blev
modtaget ined Bifald iyder paa at den
Irrebc IIIoI-ckI«Ig.«-.zz,zk»»««
IoIIII. «
III-en nng IIIIIIIDIM
III-d IIIIIIIIJ IIIsI Ispw !«« J
llcdcpl sum IIIIIIII II«I«..« «
lldIIIIIIc, b I IIIII «-.«. « «« "—«:
IIIIIIdIIIg· T 1«««« U «««« «
I·III·I bist-III Ismsp f
,, LIIcIIII·iI'« IIII VI ;.»
TIIII’ITIII1’III· LIIIIIIIHIr « '
L IN I·I« IIkIIIIIfI II«
Lave AlIWIII ITII H I..» «»««
Syd- oq NkIIkIIIIIMm « «
IIIIbcIlII III cy.IIII-II
deIcIIgelIke, ikkeIpIIIIIII zkspm
IoIIt opbache JIIIIIIIIIIIIIII «T·
ZMICII Ilwppr UIII IIIIIIIIIIIM NR
cIId der opItod eII Hirib IIIIIIIIIIZ W
oIJ Spanien IIIII LIIIIDIiH »II»»«««
III lIilIkngs deIIIIIII cnid bIIIIII
over det IIIIIIoIIdIIgIsdc IIIIIII
Aleiander I1,og pIII I, il
IIIII
drog hakt en Linie- iDIII IIIII Ide»
eIigelIke og IpIIIIIkIs Bksjwsp
Magtcr IIIIIIiIcrede LTIIIIIIIII
en IIIlde til IiIegeII CI III tm
Hvorvidt dem kIIn IIIIIIIH III»
LIIIIdeI kIIII iIIIcIIIIIIsuIIs IIIIIII I
doIIIIIie. Dette :«IIIIDI0II, EIIIIII
Lanbkortet, « opbchiIeJ IIIIIIIII
stets Vibliothek, oII IIII IIikI ;
dr, bIIIIc IoIeviII pIIII Zudem-« II
gen i (51Iicago, hoor IIIIIIIIW
AleIIIIIdrw Ikrkask eIIgIIIIIIIIII»«.
IIIII.
At IIcsdkjeIIde IIIcIiIIIIIIIIsI III;
Iigck han, er III gobkicnde IIIII
brydcw« Net III III boIIIIIIII W
III-III IIlIIsI«I-ttigct Argument. TIII
IIicII blIso iiIdIciiIIIII-I i II- III-. IIIIII
IcI I·, IoIIIIigtede IJIII III-II IIIII gis
TIaktIIt tiI III IIiIeIIIIIIde IIIIIII
PIIIeIIIeI· IidIIedte III den nie-Mai
gjeriIIg. Deiinc TIIIIIIII IIIIII I.
IIc LaIIcthiIII IX- Co., IIIIII IIIIIIII
Ejendonigtct til bcIL'IIIID, IIIIII III
hvcrvct sig under den IidIIIIIIIIIIiI
ring. IOciI Irrede Taler IIIII Iri.
dIst ikkc ci· FolkcpIIIIiIIsJLIIIIIII «
Iovinægsigc Truhen-In
Der I·I· eIidIiII et jcg IInIIIr II
Den cercdc IIcchIIigOIIoIdIsr Iigcix
«’-IIlgII)III-III II· ,,koIi·III)I III-III
IFiI IIIII op11)st).I"IIIId IIIIIDI Is.I·:«. «
IIcI iiok til III IIIIII III II:cllI»::-.I .:
og MiolIIIIII TIII IIIIIII I-; :...:
LZIIIgIIIIIcIII IIIII IIiiIIIIIxIIII3, ·
cii Ting iIIIHbIIIgIssJ er III I:·«
ZcIIIIpIgc III PUII dII«-"-.·-I I·I
IIIIIi·diIIIg. TcI Isi· tiixsisx ·.’.’II·:
kcpIIrtIIst Iogcr III III-III Lip: ·.«·..:«
IIIIIIIIIIIIII VIIIIZIIIII II· -.: ZEIin
NcIIIiIkg.
Tette er Im, Or. III:s.-.I;.·
IIIII IIt indchibc IIiiILI I·.I;·III·
ch diIJIc IIIIII.I VIIer 'II,IIII!
IIIidIkIIldciJ iIiIIIr IIIIIII IIIIII
IldIIIgI:, III IIIIII IIITIizz !III·L·I-.
Iig med Politik, iBIsII«IIII:I:I:·IIL’-’
hIIiI IIldrig for bIsIIIIIsiIiIIIsIIU
IiIiken, da bIIrdc IIIIII IfIiIdIIck
ch, III lIIIII pIIII ciI kIIII IIII IIIIIU
de kIIiIdc IIeIIiIæIIIs IIIIIIIPIIUIII
per, IIbeIi Iit Iolc IiII lIIstU IT-«
IIEI IFIIIIIIIIIII og AIIJIINU LVT
og ovisktroiske IFoIk« ImII ikII i«·.—
III IIkIc Historicn.
Med IIIIsIIIII III-zus
—II,T.·)I"19.U
· I
Isisi
-(
IIIIII
sk
MI·. ALJIIII IIIIIIIkIII-:,I Zle
Vi. Y» IkI·iIII·I·: »»I Ickcs IIHIIT isk
de lIcItiIIIIIs IIeIII·IIIIIiI-II- Eis-kann
blev IIId IlnIIIsIIdIIiI III Zi. -----
IIIIIIIIII helbchct .
III us
Flogver
Mod Ufordoietigocds
A. Bellanger, Uer us stark-III
betict i Montagn), Turm Es«
«ch hat brugt Ihrun NUUT «
fordojcligl)ed, og der tw- MUW
Lindrung. Jeg sum-Wurst OTH
get godt Middcl ut uns, :s.·:· «
denan Syxxdom.«
HLL JU
UIL PRINT-DE FAUij
UNB, Quebcc, skmssuz ,,«’ui·:—"-«-’-I
August Flomer cucti cc t·«.·:x’1:1:..«zs"
fultntcr mod llfoc·«tmjchghcr.«
C. A. Bartingtom
slcksmcd, Sytmch lenusulicth
»Augus1Flmxssxrhur kurika «
dig Jtur i mit Zusamt Ti’7!«"«1«««"
et Mit-Meh«
»j»lk«1fk!!:1!1 IF
J
«
’!..s
NOT Gate«T’- (50i«xnti;s, Mk
lugullåusst
Us·:ks;
ji«
HCCA miser Drin «.-’
bchie Middsl i Ver-den mo?
U
Jst Ich var nackt-en Des »
m: z- »
dom, mcn brugtc slcrc IN
Mo pzx Ansck imxx xxu Mk
Manti- Exsg unbcisxsts ! J
dcnne Mkdicin xji du izdsxxxk
heb Ver-den 011c1.«
G. G. Grccm Cur
-Woodvury, New IMM- «
ks"
·a oft-a
I S«