Af Adclcn.
Reiminalforstætling
ilf
s
Fsriedcriilt xtsricdci iisjk
ts - si i . -!s
t,isinii.i: i
»Ist tI!I!, lit-« tm tin.t«.'« s . ."-.i. ftp Lillsl lisplc
ltdcll Numb; Ist-it kiet et tzn mit-L Iiws .·.": ::i NNil Esc
tcr For-tituin til, tilltsci 1«-.:tllc.i:c:;:««isl txt-c lasen Muts
bkllskttllklstctlclll THH It!lm.it« nu.iåsi1t’lti:l,; lltl stll «tl
hain ligqel hum- ·))la«l. Ia tn tii lass-»ich -.iici" ist to iticie
Liv, san vil Pn tnitiillr Nie iniie lillmirlnl II isnksiiin ist Op
fyldr Init Tritte-, nentltzi iil zitttc dict«
»Don-tot ikti-,« mail-di- Eeldti5, »nur M Innre sinse
en Dann-, Nr ogsita sisaiisc til ums-is Lust-w
»Natnrlignics, Iialniliiniics,« falkt tin lille . illa-ne
livlig ind; tlti til dem Im New-:- Evin irnscrc lniii a: tnikse
sltlltc, nt den« onliqu im: lsssnsxnt lsivii ::1 lxisztnnkc et unt-it
Liv. »He-g follaniicr Use-, at an ttitl t;i-"ti· tin, nden Tilbop
kligheb, isii Bis-en inni: ais-« sum-. til Itsx Stand-. Ze, dette
Hlls cr stinl net til, til dn lnndc lse lni nie-I- din Himm,
Ielv osn jeg lieliotdt mi: Eis-Meile Viert-lieu »Er-J isiloe viitelig .
ikke litnnc stillt-a tin tit; iln gnnnein en Lang Lliniastle cr i
jeg lige sont tmlsist iunnien unsc- tut In tjendei niin In
bo, von Mitltcim Hintern sit ci :n Pisie tin, liisgirill nng
Pige, on Miiltcn ei« zesxsndcn Ineget tii3.«
Scldilj tink paii Ztnldrenin
»Da jcg iiiii denkst- sidstr Nang tm« nogle Nin Wein nur
hnn i Oder-Aungszalderrih lang og niagci-, og sinnt srniteg
hnn aldrig at knnnc bliioi-.«
»Hm-. er bog blciicn sinnl·, endoii incget sinnt,« int
vendte Mannstein. »J( toAur har- hitn vieict i etc-Pensionsz
anttalt, og do lnin loin tilbagc, tjmdte zeg liende nieste-n ikke
igjen.«
»Da nma lnin vieleng have forandrkt sig nieget«, he
mcerkcdc Zeldiiz sinilcndeU
»Du ital lirre hende at kjende, og tet alle-rede i Mor
gen ! «
»Onlcl, det haster jo ikle saa unget, da jeg endnn kli
verlier i liengerc Tid,« inboendte Bawncn.
»Dog —- hvad jeg en Gang hat« sat mig for-, det nde
rek jcg hurtig. Matten var en Ven af bin Faden han vil
giernc give big sin Dauer, hvis dct lyttcg dig at viiidc Pi
genö Hjcrte. Hatt ved, at du en Gang stal nrue mig; du
vil saalcdeizs ikke cotnnie til at staa tilbagc for hain i Fortune-,
uten cndnn blioe noget rigere.«
Tcn lille Friherre gned fornaiet sineHcench hakt title
de at liaoe opnaaet sit Stille-, da han var fast overbevist onl,
at Cnnny v. Maltcn lsilde indtiige haus- :ieoo«3 Hiern. ch
neren inaatte bringe en ny Flasle Vin, og munter foin han
ikke havde virrct det poa lang Tib, blev han siddendc tned
Seldili paa Verandaen, indtil Aftenen brod stein.
Som hat-. harde benenn, kjarte haii den folget-be Tag
med Selditz til Or. v. Matten-, hvis Gods laa ointrcnt en
Mil sm hanc-. Baronen senilede over den gamle Heisa-s
muntre Stein-inni; del var hain rndeg meget kjiert tilsnnk
ladcnde at lnine gjenvnndet denn-US flilde tiiierligl)cd· At
gifte sig tienktc hnn virlelig ikle paa; thi lzans nbnndne Ung
karleliv, sein haii ltaisde fort i Refidensen, haode for ham en
ultfor stor Tillokkeslse, og hnn hanka jnart at knnne vende
tilbagc der-til. Hand-e han itke tusinde lldoeje til at undgaa
Giftermimlth Og lwad shllidler aiiga-.-.r, da linvde han al
drig virret i Forli-gruben naar det gjattt at fieinnie sin egen
Intereva
Malten modtsog dein paa sen ilstoierdigste Munde. Hatt
var en ncsgsxt Pia-ris, inen optigtig og nahen Rai-alten
»Er ldlivcr met-e og niere lig Deresz Fabel-, Dr. Ba
ron,« fonds lmn i dct biin raste Selditz Damean »Jeg
har virm .n irrt-g« ziod Ven af Tcris Ruder, on hois Te
oftere besing Tciseo L ntel, taa tror jeg, oi ogfaa vilde blive
Venner.«
»Ha« link lovet at blitte hog niig nn n gen Tid,« sagde
den lille Felber-m »Jeg frygnsr knn for, at han ille lange
pil holde del nd; der er alt for stille og roligt for hain hos
mig·«
»Mannftein, det can-De sandelig ille fortanke han i!"
udbrpb Matten leende; »thi De lever soin en Eneboer. He.
Batzen naar det bliver Dein for ensomt deroore, com da hen
til os. De gjpr en Tjeneste inod Deres Onkels Hefte der
ped, og her er De altid velkoininen.«
Seldikk lovede det. Maltens ligefrcnnne Orb havde
straks frrinkaldt en livlig Steniniiig.
Godseieren sprte Gieefterne hen til sin Huftru og Dat
ter, sont sad iHaven. Selbin var ikke lidet nysgjerrig efter
at fe den unge Danie, sont hans Onkel havde stildret saa
henrivende, nagtet han ikke tiltroede den gainle Herre nagen
synderlig god Sinag. Han holdt det ogsaa meppe muligt,
at Emrny v. Malten i faa Aar runde have forandret sig faa
anget. Han erinbrede nsje, at han ofte havde nioret sig
aver hendeg tarre Skikkelse, heut-es kantede Former og leite
de Bei-kegelten
Saa nteget starre var hans Overraskelse, da Malten
prasenterede for hain ved Siden «af sin Huftru, som sin Dat
ter en ung Dame, hvis yndige Optmden straks tiltrat sig
hans Opmeerkiomheb. Hatt tilde have varet i Tvivl, otn
dette var den samme unge Pige, hvis han lkke havde vibst,
at Malten tun havde en Datter. Emmy maatte virkelig
indtage enhver ved sin Yndez hun var faa feist vg yndig som
en nceppe endnu udsprungen Skovblömst. Over hendes hele
Versen laa endnu Ustyldens og Ungdommenö satte, uberjrte
Wande, heudeö flore blau Oer lysie paa en Gang trohjertig
es stjælmstz omkring de rolenrpde, fintbannede Lieber trat
sig et stjemtende Smil, og naar hun reden Hovedbeviegelfe
kaltem- Sts tust-, lilontns Wollt-I- tklbnge Hm- le.sks(ts, Mitte-:- ’
lin« n sitt-it n « - ;...i«t t.
E-L’«:s m- Ms ttttitn itltzt satt Hint, linn i.i:::.s.:sc: . fester
bc.t«;s te ttttzte lktnit istnnttt vat« ttte san t:ttn: tsg tozt lan
lf -«: ic- itzt. Its-. Hirt litt.tkotttk...-i z« T· Ti« itlll
knn nett t«ns: ist Ums-.- itn ten lu«l;sit;eltas·tr Ets» stic- Fli«
tl ; I.«« :·t·.. t- ti-« l- 7l «-.t::c’f. TtTllc i"«" I—·. EVENle
tt.t.l l-:- sshti ".t-;."i;.:t:i, ists-k-Liltttsicrzfuskasri Stint-zu
lil l;« i, I st T« il: .t ::O:-.!’t::«.t«. ltnttt : l· T! ·.«li«
te lt.«;«!3::k-s t::e·.t".«-. EVEN-U Si I" . ZEIT-J
O « . s. « rat tt « THIS
J l in « . k. . IT
. is t ..«k:-.«.-.:;«; Un
l si- «
sci..:i«:,»- !:««st tttot l««-tj« NWU
Olth I- .-«.:t.-.s .’."-..«: Tut-nasse ;:; THE ztkk Txrtkk Osmia-ti
s.« .sli-., t- i sinnr: ::..tc sont kenntszi t«t«.»tk: i-;:.j-: stinkt-. hat-:
lssc Hi c- sit tot-etc Eunoe-, og itaan Ltne Lunte-:- at lzntsr innet
en til-tue »Nun-J.
Pan knt ogspasctebe tHatten tnedMitlten tnrtctto Zei
dth ltlets ittsoende hosz Ein-tin og ltende v "io:et Hatt lttttde
i timnae til-i tut-te: en god Bett ai tin Ledsitget og vibtte,
at ltitn ist«-anei- iot hant ttte liehooede at holde sine Lttstet
hunnx ital-.
» ’.l.li.tlten«",
lent at Itatot iagtt tgenoc Pan limi. »Min Jena snnes at
saktte bit-« mt hanc-Link- hotlede haltTt stinkt
itttetcsjiethc stg ·ot T tttv Tattrt.«
» Ettthc tet tunc ntttliztt allen-de ntt’.- Hatt ksender
heut-.- ;a tun-ich inatcde Mode-einein
Tit mt ten ltlle Ftthctte nieget tnagttntaltggenbc at
l-.rn« at tzcnde sitt Ilaboo Tasntcntaadez thi hatt var ielo stolt
i nntnge Hutte-enter, on dct oilde hattet-met pinligt sor hant,
otn act itttloe ttzte opstaaet en Tilbojelighed i hatt-z Nevoo
Hinte, sont ttan itte tttnkc l).tabc bleo gjengjitsldL
,,:I.lialtcn,« txedlileo han. »He-g betragtet ntitt Netto
sont inn: Zon, da seg i mit Testamente hat« indsat hant som
encste Art-ing. Bilde Te give hamD - Here-Z Dttttei«, naar de
to holot as hinanbene Jeg sporget Dein aaben, for-di jeg
ved, at Te tan tie lige saa godt sont jeg, ’"i totblioer
Bannen-, sclti ont Te sont-er med et Nes. Jeg ved meget vel,
at hatt hat« en letsinotg hettlevet llttgdont hag sig. Det lia
get i hatt-J Blodz thi hanc; Hader var ikke attdet«lede««:s, og
bog hat« ntin Sastcr leoet lykkelig med hatn. De ksendte
hant jo. Hatt har tilsat sitt Fortune, sotdi hatt hanc krist
bate Tilbaselighedet«; nten saanidt jeg kjender tnin Neva, hat
hatt ttke dissc.«
M«lten var blcoen staaende og saa halvt sorttndret,
halot lcettdc paa den lille Mand, for hvent hatt ncerede den
l hojeste Agtelse.
.,Mannstein, behooes der saa mange OrdW spttrgte
han. »Dann bette Punkt angaar, saa holder jcg selo ntine
Ler aabnez thi teg hat« tun oet ene Barn, og hettdeg Frem
tid ligger tmg paa Hinte. Jeg tsil ntt tale ligesaa anbettt
til Tent. Elster de hinandcn, saa lad dem blitte et Par;
jcg hat« intet det«intod, isetr da jeg Ijendte Baronens Fader
og ord, at hatt nstr en fast og cerlig Karaktetz om hans liden
skabelige Blod end har ledet til mutigen-L D.aarsiab Kun
tnaa Te itke sotlange as mig, at jeg stal Udooe nagen sont
ltelst Jndilndelse paa ntin Dotter. Httn stal selv vielge;
ltknch Hjette stal asgjorc det Dei et« ntin saste Grundsat
ning, og dettne tan ieg itte opgive.«
,,Ettig!« raabte Frihetren og takte ham Haanden i
Mode-. ,,Min Ner saat se, hvor meget han opnaar. End
ntt ct oil jeg tilfoje. Saalcenge sont seg leoer, vil jeg ikke
give ntit Gottes sta mig; thi mit Hierte hanger det·ved, og
jeg nich itke hoch det nd, ont det blev behandlet med min
dte Ottthttggeligl)eo. Men saa snatt tnin Netto gister sig,
vil jeg sorge sot«, at han tan leoe stattdstttcessig.«
»Hu ha! Jeg stttlde ogsaa komme hant til Hjælp, hois
det var ttodoendigt,« svarede Matten og lo. »De spart-r
oistnok mere end jeg; nten til Ttods dersor vil en Gang med
Tiden tnin Dotter heller iktc tut-te sattig. Jngen as Mal
tens Familie har endmt nogensinde levet i Armod. Mig et«
ikte nagen Satt bestaarct, mit Navn dor bort nted mig; jeg
hat dersor ssrget ntegct rigelig sor mitt Datter.«
De to Bentter ocndte tilbage til Danterne og Seldttz.·
Te vat- snldstasndig eilige, og den lille Frihetsres Ojne lysie
mildt, og et listigt Stttil spillede om hans Mund.
Da han ont Astenen kjorte hient samtnen med sitt Netto,
sad de begge en Stand tanse oed Sitten as hinanden. Sel
ditz saa drotnntende hen sat: fig. Det sorekont hant, sont ant
et lygkrollet Pigehoved endnu stadig svævede soran ham, sont
ont hatt saa ind i et Var blaa thie, der syntes untaabelige
dabe.
For sotste Gang i mange Aar havde Entmy o. Malten
gjort et dybere Jndttyk paa hant. Hatt havde stedse nier
ntet sig til Danterne nted ett stiool Folelse, de havde tun
tjent hatn til Underholdning, til Leg sor hans Latier; nten
den-te Pige, der endnu nasten var etBarn, havde vakt andre
Felelser hos hant. Det atrgrede hant nastetr. Lige over sor
siae Kantnterater havde hatt saa oste pralet as, at hans Bryst
var oel besasiet mod Kjærlighed, og nn truebe denne nted
stille og hentmelig at snige sig derind og taste hans Grund
satninger overenbe. Han ansaa dette sor en Daatskabz hatt
vilde veebne sig derimod og slaa alt bort sra fig, og dog
vendte hans Tanker bestandig igsen tilbage til Etnmy, heut-es
Ord gjenlod endnn soe hant, han harte hende le og saa heu
des store, blaa Osm.
Den lille Frihette satt med en Felelse as Uro i Hiernet
as Vognen. Allerebe setnti Gange havde hatt sra Sitten set
over til Nennen Det argeede hant, at denne taug. Hat-de
han ikke et Ord at sige otn Emmy, ikke en Gang at hqu
sandt hende smuk? Han vilbe ikke spat-ge hatn og vilde hel
ler ikke begynde Samtalen. Enbelig bwd bog hans utaal
ntadige Sind Taushedem
»Nu, hat du intet at sige mig?« spurgte han.
Selbitt saa pravende paa hatn.
»Ma!ten er en pragtig Katalter, « soarede han. ,,Jeg
teoee, at der has denne Mand ikke findes Spor as Falsthed
Jeg hat aldtis ssr leert ham narmere at kjendez ellerg vilde
ieg sorltengst have slnttet mig til ham og ostete have spgt
hom. Man treesset saa ssalben den Stags Kaeakteter. . . t«
Al
» Tet ved ieg,« asbrttd den gatnle Hure hant ntaalnto
but »L; tun-J Tattc1«·.-«
»Hut! et tsirtelig bleven langt tinastkere, end teg havde
net-tei, og xeg ttlstimr aabent, in jisg ttte vilde have tsendt
lt:» di« igkiti.«
»Da det et alt, hnad dn hat- at sitie niizi ont ttendeW
«i’.«WV fotlanger dn tnete’.- « intttate Scldits ttlst)ttela
denee toltg, da han itte knnde sigt, ltvad tin-J end-un itte
ist-acti- nt tilstnn soc sitzt selts
Ten lille Heu-e slyttede sig nrotig da sortrndelig stritt l
txt tilisage. I
« steg ril vite, otn hnn onetltotusdet hat- behaget dig,« :
tagbss l:«tn,
»Lntcl, tct ved jeg endnn itte.«
Fiittctten saa et Lieblit stivt paa sin Neva, sont otn
tun iltc havde sotstaaet dcnneo Zum-. Bilde han holde sin
kiolelst heinntelig sor hatn, eller havde hnn virtelig ikte solt
niere ltge over sor den henrivende nnge Pige?
Hatt bojede sig nd as Bognen, raubte til Jtnskcm at han
stntde tjate hurtigere, og lcenede sig derpaa tilbage i Hier
net as Vognen. Lige til de toin til hatt-J Gods, talte han
ikte et enestc Ord.
»God Nat,« sagde hatt der paa kort og begav sig til sit
Viert-ist«
Ogsaa Baronen begav sig til sit Gentak, tastede sig der
paa Sosaen og ttendte en Cigar. Hatt knnde endnn itle
svve. Det havde itte været hanH Hensigt at sornærme sitt
Onkel; knn havde han itke villet aabcnbare noget sor hatn,
setend hatt var konnnen paa detrcne tin-d sig seln. Hatt syn
tes ont Etntny; hendes suldkonttnen gode, barnlige Vcesen
havde gjort et dybtJndtryk paa hatn, og det Laste, at besid
de heade, var opsteget hos hatn. Hatt var itnidlertid en
Karatter, der ikke lod sig bestem-ne as nogen Hiertets Til
bojelighedz nten tolig vejede og beregnede han sine Interes
ser. Hatt havde liden Lyst til at giste sig, og dog sprang de
store Fordele as en Fotbindelse tned Entnty v. Malten hant
altsor tydelig i Ojnene. Naar Maltens Fortune blev lagt
til den, han en Gang havde at vente as sinOnkel, harte han
til de rigeste i Landet og tunde sore et saadant Liv, sont han
sor lcenge siden havde stiftet
Kun en Ting trængle sig sorstyrrende ind i hans Be
ttagtninger og i de Billeder, sont han ndtnalede as sin Frem
tid, nemlig hans Onkels Helbredstilstand. Den gatnle
Herte var trodss sine suldstaendige graa Haar endnu ftadig
saa rast og rørig, at det kanske ettdnn var hatn sornndt at
leoe i tnange Aar, især da han levede saa overordentlig tar
velig og niaadeholdent. Skulde han ogsaa, naar han var
gist, viere ashcengig as sin Onkels Vilje2 Denne Tanke var
hain næsten uudholdelig, og dog vidste han, at Frihcrren ikte
snldstirndig vilde overlade hatn sit Godg og sin Fortune, saa
lange hatt levedc.
Med Hovcdet stattet paa Haanden saa han stivt hen for
sig. Tanke paa Tanle steg op i hatn. Hans Onkel onskede
hans Gifterntaalz var det da itke nniligt at astvinge ham
det Laste, at han vilde overlade hatn Godset, naar han gis
tede sig? Det var vansteligt at san Vished om denne Sag;
thi den lille Friherre var meget klog ogtnistroist og gjcettede
tnn altsor let de sande Hensigter. Kanske knnde Malten
vtrre hatn behstelpelig nted at tpnaa hans Lttstc. At det jo
vilde lyktes hant at vinde Ennnys Hierte, tvivlede han itte
paa; han var sig knn altsor godt bevidst sine Fortrin ög vib
ste, hvor let det var at scengsle en ttttg Piges Hierte, der
endnn betragtede hele Verden ttted Ungdonnnens dratntnettde
og ideale Blit. Der goves for lcengst ikke tnere noget Jdeal
sor hant; nten han behavede knn at bisalde Ennnys Anstneb
ser, behooede tun at ndtnale Fretnliden sor hende i ideale
Billeder sor at viere sitter paa at naa sit Maal.
Hatt gik sent til Ro, og da han den folgende Morgen
siod op, var Friherren allerede gaaet nd paa Matten sor at
se ester Arbejderne. For at sordrive Tiden stred hatt igjen
nent den onthyggelig plejede Ham, otnendskjant dentie as
vandt hatn liden Interesse. Naturen haode overhooedet al
drig vieret i Stand til at begeistre hinn; en god Souper og
ett Flaste Sett soretrak han sor den sinnkkeste Egn. Dens
ter paalagde han Ridekncegten at sadle en Hest sor fig. Han
var en behændig Rytter, og hurtig spttriigte han as Ganrde
og slog ind paa Besen i Netning as Or. v. Maltens Gods.
Hatt nilde ikke besage Maltenz kanske tras han hatn dog paa
Marlen, og han vilde sprst sorviste sig oin dennes Vcnskab,
sar hatt sagte at vinde hatt-z Dättets Hier-te.
Kutt tned Moje lykkedes det hain at tajle den unge Heft,
sont sjælden kont nd as Stalden; derpaa gav han den slap
pere Tojler, og det syrige Dyr ilede hurtig as Sted. J kort
Ttd havde hatt naaet Maltens Gods og red nu langsontt hen
langg nied den rnnnnelige Haue. Et hast Vustads hindrede
hant i at se ind i den, hvorineget hatt end anstrtengte sig i
Haabet otn at se Emmy.
Plndselig kotn han til en fri Aabning og saa Matten,
hans Htistru og Dotter sidde og spise Frotost i Skyggen as
et nierstaaende Trie. Det var sor sent at oende Hesten on-;
thi Matten havde alt saaet Oje paa hatt-, sprang op og ilede
ham i Mede.
»Gott Morgen, Hr. Baron!« raabte han munter. ,,De
tomtner i rette Tid til at spise Frotoft.«
Hatt var traadt tcet hen til den lave Hirt og rakte hea
over denne sin Haand til Selditz sor at hilse paa heim.
»Nei, He. v. Matten, jeg vil itte atisbrnge Deus
,Gj«stepknskqb,« svaredc Selditk ,,Min Onkel er bellst-sti
get paa Matten, jeg red en Tur, og Hesten synes aller ed·
ostere at have vieret her; den har egenlig nden min Vilje
dragt tnig herhen.«
»Saa tnaa jeg altsaa takte Dyret sor Deres Bessg,«
veddlev Malten leende. .,Kötn nn, jeg ved as Eksqkiug, at
et Glas Vin altid smaget godt ester en Ridetnr. Kam .
ja De maa virkelig endttu gjare en lille Otnvej hen til Por
tenz thi De vil dog ikke vove at scette over denne Hak.«
Hvotsor ikke?« indvendte Selditg nted et Sinii.
«Fordi Heetken er altsor has, og jeg itke tror at Dereg
Onkels Heft er nogen synderlig Springer.«
J Stedet sor at spare lod Selditz Hesten hurtig træde
nogle Stridt tilhage, gav den saa as Sporertte og satte med
Lethed over Hatten.
,,lldmcrrtct! ngting« Wahn Why
»Hxs. But-gu, jsg hetvde ists kkvk1, m Te rn-!
ti; :Ic1)tm! Lgsua jeg siddet ofke gg Sieh-steck
dette qjor jetzt Dem bog ikke efte1-·«
Ektdits ku11«sp1tt-Igennf Vz km
. . · de III-: —««(.
over nl Einmva tot at te,
om tun ts« k» ««’
stkgc Zwing, ) ha1««s-t:etke:’
E« rimmdk Ttkwk tnodtog Heft-ki
lagde sin Hmmd i Bumneng Arm, fom «
Damen
tfmmy var i let, hvid Morgen-kqu :
Es « x l»
, « . - « s « J
tkerc nd end zagen 1 Juwelen TM z»»
. .. . . « it ktcs1
gxod der ng en stygttg Nodme, og tutdsetthå
: «.e
neue.
«.I
L
»
Zetditz undftyldte sig og foksjkkkdk
havde været bang Hensigt at forsty1«r,e;
han«
»Baron, De havde itte tunnet gjore nong
bwd han form-set »Ser De, jeg vak Moos
min Frokost, men for at spie Dem begyudkk XI
Gang. Sæt Dem nu — her er det svalL Saat-«
schmer, oil min Dotter absolut, at vi statt
—- dct er heut-es thdlitkgsplads.«
,,De hat i ethvert Tilfælde itte fortuode:, »
stach blive forstyrret,« henvendte Selditz sig M
ungePige. »Jeg frygter ncesten for, atTntkk
vtrlge des-me Bachs-«
»Jo,« forsitrebe Emmy smilende. EVEN
at bede Papa om, at hatt tader plante
ken.«
Uk Bel s
Matt
Dis-s
Smaatm
»Meu det gjor jeg ikke!« raubte Matten muu
han fyldte Glassene og holdt et Glas med den kzgzj
vin henimod Baronen.
Stemuingen blev snart zwme Sctditz ip
tmsfetig at fortætle, og uaar det var hamomqk
fanggle, og hatt anstrængte sig nu afalletiraft
Etumy to hjertclig, og man behovede intet stinka
se, at Formllingerue interesserede halbe
Da Setditz ved Middagstid brod op forarv
rakte Matten hnm siu Haand.
,,Blio nu tet lcenge hos Dereg Outet, ogto
heu,« sagde han. ,,Vi kan rigtignot itte crsttne
sidensen; men bei-for er De ogfaa til enhuerTit
hjerteligste velkommen her. «
Selditz ted hieni, futdkommen tilfreds met
sit Befog. Den lille Friherte havde alt vkmn
Han var uysgjerrig efter at vide, hvor han hast«
læuge, men vitde itke fpørge deköm. Hän tat
skarpt provende paa hanc med sine smaa thie.
« »Du hat« vceret længe borte,« betncertedehan,
listigt saa til Siden.
. itke gan; httn et· en pkcegtig Mand.«
» ganste ubetttærket.
’ taabelig Stolthed ofte allertnittdft gjotbe MM
»Ja, jeg hat« vittetig forsinket tttig,« sotts
1«otig.
»Hm du havt en lang Rideturxs
vaad,« vcdblev Mannsteitt·
»Nei, jeg hat tun reddet hurtig, daMaliettv
nttg altfor tcettge.««
,,Malten;-« gjentog den gntnle Herre, ogtt
sket hakt-etc hatt sit Hoved. »Hm-r har du trttiiet
»F hatts Hane.«
»Du var altsaa hos ttattt?«
Fukien
»Ja-«
»Hvad har du gjort hos hatte-«
»Spist Frokost samtnen tned hattt og hatt-III
red tilfætdig förbi hattsJ Hat-e, hatt ftt tttig tnic
Friherren knnde ikksc skjntc et Stttil: haust
Ojne lukkcde sig tnesien.
»Titfældig’.- « gjetttog hatt spot«getxdc.
ter skulde ikte have trukket dig til hinan
»Nei, dct var flet itke tnin Hettsigt at MSe
jeg nettjp havde vcetet hos hanc i GaaI.«
»Nu, han vil tnodtage dig vettlig,
tner til htttn hver Dag,« vedblev den gantte. »
af Bespg og et gjertte tnnnter.«
Hatt taug, da hatt troede at hatte fWk BE
hatt-z Netto interesse-rede sig for Matten-J Takt-st
for klog til nu at opftantnte hatn met-te EW
sitt egett Uttgdotnstid, atKjærlighedett er ettPW
tigst skyder i Vejret sog frester dybest Rod, Mk
Desnden kjendte hatt titt Nr
tits
» -
otn dttt
hatn.
ToD age i Ttæk nndveg Friheuett tm W
sont tnuligt; hatt beskjæftigede sig pt.tt Matttt
alene hjetttnte, fordi hatt haabebe, at hsIU VAM
vitde gjentage sit Bring hos Mtilten
Den tkedje Dags Meigen iad de deggEM
og drak Kasse stimmen. Den tilte smka W
sont Tjeneten jttst havde bragt hatn. Ell GIJM
fcerligt at interessere hant; thi medcttg tun W
gjetttagne Gange paa« Hovedet on iktod Brtuettlts
benyttede under Lcesttingett, op pttct Vttttdttt
»Hu du hprt ont Væddetnaatct t« M» III-«
Pige et· gjort ulyttelig?« spurgte hatt. Rastatt
og gyngede behagelig paa Stolen, for ved dem
let samtnen. Hatt havde netop ttettkt vatttttgt
Ting.
»Hm hvilket Bæddecttaal?« spung W
sont tnnligt.
Friherten raste hant Avisen.
Selditz Haand stjælvede sagte, d-’12«1""«M,
han ntaatte satnle alle sine Ktckftet Nr M W
len, da Skriften lob tnttdt for han«- LjM W
Skildkingen af sit eget Vceddenmal Og fsnmäa
vat- bleven alvorlig fyg. Hans BXUI «"’"Y«:«
det- ttke t Artiklcn vttr ttttotttc t« zu III« · «
sagt en Heere af gatntnel Adel hatt- nder TM
1 ist
Gewinnes-«
