Af Adclen.
Kriminalfortaslting
III·
F-;·äkdc1«iI«I-, II;I hin-III
HIICIIIII fII III-Si
»Im IkIL smkknus TcIII L :k-I:· I II i. i»«I I«IIII«II,
wucudshpm III-II ikkss II IIII-.I": I. Isslit "I’:II L I:!I! It
Ulcgrt I"iII, I I IIII IIIII cII NIIIIII ·III«I- I««:.:; zur-II UIIIIII et
III-get I·IIIIIk. T IIII lIIIr IIIII LI:k-10I:I·II.! -«-;:«.I· VIII-d
utaIllclIIIr LIzIIII IIHI NIIllI-I«, IIII III-z II:..«I I.IrII: II IsIst Punkt
tåale Nest-; IlsI jcg tIsI Ikhs IIjmc LIIIIII medi, da hIII plksjcr at
betale IIIIII NIIMI4 Nu u« drII IIIISIIlI VIII-il h-:IIII:I«II paa
den galt Ihr-, at VII-Ist i slccfichItsrn lIrgIIII III-r nagst Be
slag pIIII IIIIII og IIIIIIlsIsIsssNI III«I-IIfI«r IIIIIOI Nun-ruft pIIa
mig; for III vIIsIIIIr IIIIII II: rI jIIpsIIIIIs VIII l)I!I· h.I1: IIIllII Inig
den BeliIIIIIsliI-, III Im ital chs. iIsI i IIIIIIIII TIT-, og Ohno
dig fIIIII jcg cr, dar Ier IIIocI rfm IIII h.III—J L ums-. Tn hat
De FIIIIIIIIIIIgeII.«
,,BIII«IIII!« mahkc Windhosf lc.:IrI-, »foI-!«IIIbI-IIIIII; Isil
De Im lchs IIIIsgct iIId;I:«tcsIII-III l)I«I«.«
»Ich- IIIIIIIka-,« sIsIIrcdr Selbst-. »Im W! l’-’sll·tka’ Mig
for at visc IIIIII LIMI, III IIIII Lplmld tm u IstDIIII dykcre
for hIIIII IsIId i ResidIsIIIfcII, og III lmII Mo derer IIIIII III IIcIIde
tilbagc deItil IgIeII.«
sztIIIIIIIIIIIIIs II, Windhosss fIIIIIsI cIIssIIH Ischnc Icse gut
boumIclig.
«De vIl f.I«l«IIIIIbI-I:IIII; IIIIIiIsIsIIIItIs IIIizI I rette fu«-cha
Ocnde,« ordblcv VIII-unen. »Te» III-d, IZIIIIIlIs xjolk holder IIf
KjelIdsgch«IIIIIch-. MIII Onkel vitksc itkc tIo mig, tII jeg »
fugde haIII, at den Bett-eh lij hat beuicch IIIIg for M» vIIr
altfvr lichI —- IIu stIIl jrg bchje ham ch!«
Han syIItesd IsIIdIIII III villc kilspjc nong iIIIIkMIId m
tedes hansz Opnmkkfmnhed paII en ung Dann-, ch- IIIII Imadt
ind i Haven vcd Siden IIf eII widre Hem- og cII Irtdrc Dame
og IIII gik forbi IIogle fIIII Skkidt Im drin og satte fig IIed ;
ved et Bord, der stod I Rathechk Pan eII IeIIIIIIeIIg dristIg !
Munde rette-de hau fIII LoIgIIet pIm thIde oq lob Iwilkmnlig !
den Damit-, soIII holdt CIgIIIcIy syIIkr.
Dei var vixkelIg et heutivcndc Syn, soIII fckngdlcdc
haus Blit, eIIdIIu pracht-de i ngdommend fulde, friskc og
usigelig Yche, hIIII kIIIIde i dct hojeste tIrllc IIIteII Aar-. Hun
havde eII hsj, staut Figur; de kige btuIIe Lokker faldt IIed
pau Skuldrenc og indfamde det siIIt dannede Ansigt. Tet
las IIdget af den gmskc Stil i dene Ansigt IIIed deII hpje
Bande, de sIIIukt tcgnedc Ojenbtyn og de lange OfeIIhaIII-,
som gao de stokc OjIIe et mildt, blnbt og halot droIIIIIIeIIde
Udtryk.
J heudeo Brockgelfck lau llIvIIIngIhcd og hin thevidsie
Ynde, der fasnggler dvbbelt, fotdi bei Ikke er chIs Hensigt
at feengsln
»Ah, en llenrtnende ZEabning! Pan Inin Ast-e en
Skjmrhed ! « raubte Seldih hulnt hojt. »Heute er denne nn
ge Pige«.«
Witnnntetne hol-de ligeledes deinen-tu de fordeganende
og san stnilende ptm Vormun, som oed Middagen hnode er
stattet, at der iM. ilke gnoesz nogen smntke unge Piger, og
det ungtet lnm serst var kommen tllByen for to Tage siden.
»Elsn Stein,« sont-ede- Windhoff. »Jet; lmr nllerede i
Nitddagei gjott Tun opnnetkiotn betont sen-di Te pnaftod,
at der ikke her gnoeszs noget fnsntt Ansigt Hur Te nn fnnet
en anden Operbenionnth
»Ja, jeg tnger tnin Wmsmnd tilde-ge,« nedblev Baro
nen nden nt denke sit Blik fra den nnge Ptge. ,,.Hoitteu
Stude, nt nun Inn er bot-geruka fojede hnn »l.
»Ein del nnget Vlsbrcel i heim-- SljontndM tndvendte
Materi
»Jn,« tot-silrede Seldin, nden ntt1egtunde tin Une
stand. ,,Fcnnunerotus, jeg nnm deoungtet leere l)ende nt Hen
dek Et koste-list Ansigtk Tioje stote Liste, de fint danne
be Lerberz de snmn trotz-e Hænder, der syneg at lege med Bro
derU Fernersseligt, pkm tnin L(5re!'«
»Vorw, jegan endnn aldri.s fetTeIn soeknne,« raubte T
Wink-hoff leende. »Er leerer her i M. at tjende, at det bog »
er muligt «
Selditz systeo at over-here die-se Ord.
»Er de to gamle hendeo Forældre ? « spnrgte han.
»Nei, hun er deres Niere,« svarede Palm. Den gamle
Mund er Professor Werther.«
,,Jeg tænkte mig, at et saudant gammelt, fortorret
Professor-liess ikke knnde have et saa heut-wende Born,«
oedblev Selditk ,,Kjender en of Eder Professoren? Jeg
måa stifte Bekjendtslab med den unge Pige.«
»Ploten er kjendt med ham,« bctneetkede Windhoss.
»Gott beder jeg Dem onl, at De prefenterer ntig for
heims
»Du oilde oære det sitkeste Middel til ikke qt leere at
kjende hans Niece,« soarede Platen. »Seht hat jeg endnu
ikke talt Ord med heade. Professoren oogtee hende fom sin T
Øjestery og det er ikke let at neerme sig til hende.« I
»Pyt!« afbrsd Baronen hom. »Jeg synes, De er
blevne meget tædde, mine Herr-M
»Selditz, De kon let foreitille Dem, at den unge Pige
satte Opsigt her, da hun kotn i Bessg,« ioarede Windhoff.
»Neesten alle de unge Mund bestrebte sig for at leere hende
at kjende, og endnu er dette ikke lykledes for nzgen, uagtet
hun hat opholdt sig i Byen over to Maanedet.«
»Da har de haaret sig forkekt ad,« roabte Bat-mein
idet han selvtilfreds gyngede paa Stolen og strog sit Skjasg.
»Jeg stell blioe ljendt med hende inden faa Doge.«
»Se1ditz, lov ikke for meget,« qdvarede Wink-hoff leert
dr. »Oglaa vi besidder nogen Øvelfe i at nærme os
Damm «
l
)
s
Butonm tlal paa anltemk, Zuldoenduensn tmede
hiI-1; Un alt-m nik dejnscn tot nomkot erst-lut.
»Es-H gaar rtrdnn H. Je t« tilbndet Tun nt mkke rni, «
at im Linn sin- Usker Wl mu- iotlovct mcd den nngc Ums-«
sa i« si- n.
,,«Bi holder ist-od,«« raubte L:Tiits-t-i«fi, Bann -I,1(5«.:-«,ch
sumlldt i.
»Vi! ikkc cui-km it t).itske, Janus-« ljtttm r!«.· Zkltitz
til lkritnicrcsttw un.
Tsnne tanzt et L jkldlit
»H!’l«J DU FOR-ritt T un, linotfcsr jun ist«-Z-« »Und-e
lnm help-un. ,,L c pil 10 tin-n- Tmci Lnttl Lunte sm, at
drt n« bist-l at lau- ljer.«
»Ur Te tun still-l pu.1, nt Itzt ist« tat-e LE«.L-tsu:n::s.lct7«
.u1.llih «Lst.:nne«, tser solle In: Rckitutgshkzitd Ohne-I ned
«Plnttn-.s Lib- »Im tnrrdcr l)nndt.dc «Kts«-frt(cl)-:s’c:mes;
vol-« Te nt lmlre into-KLE«
,,SCÅle, Dr oil odclcknge von- Fismnser,« sagt-c Wind
hoff. ,,Mine besinder sig begaben alle-rede i en Tilstand, sont
jeg ikle ntcre tun bringe Orten i.«
,,Bi tun holde instit-, da vi itke hal- forcslaact dec,« br
tnckkkede Blasen smltende.
foiceretne indgik Væddenumlet.
»Holnt, nnne .Herrcr,« afbrod Baronen bem. ,,Jeg
hal- glcmt en Betlngelse, ten nctnlig, at De glotr mig De
res Akt-komd part at tle ont denne Sag. Hvis den stimme
skutde tm- :-.y-z onl, at del gicklder et Vteddenmal, kunde hun
Rasse Inig unsre Brydcri, end jeg synes ottt.«
Lojtnnnkckne sandt hans Forlangenbe rtmetigt og töne
dr nt ne
,»ch tattek Tem," vedblev Bat-Unen. »Dekfvr lover
jeg Ten- ogstm, at vl vil drikle op de hundrede Friedrichs
dom« smntnen.«
»Nun Text-s Bl«yllup,« raubte Windhoff leende.
»P.m nnt Btyllup?« gicntog Baroncn nted forbanset
lldtkyt. »Ti- 1ror dog ist«-, at jeg nogen Sinde vil ægte en
botgcrltg Plge?«
- »Is- l)ar væddet onl, ,at Te vil foklove Dein med Da
men,«' buntetlede Platen.
»Gnnske tigtigt.«
»Nu, — og hvls det virtelig stulde lykkes Dem?«
,,Saa hat jeg vnndet mit Vceddenmal,« fvnrede Selditz.
»De forstaar Inig enbnn älte, Selditz,« vedblev Platen
aluotlig. ,,.Hvad vil De faa gjore, da De fotsikrer, at De
aldkig vil gifte Dein tncd en borgerlig Pige?«
»Halm! Jeg Inener Soaret paa dette Spprgsmaal
faldcr af sig selvz ieg lnever Fotlovelsen igjen under et eller
andet Paaflnd.«
Plntens Ofenbtyn trat sig samtnen; han rejste sig.
»Saa tillader De vel, at jeg tmdek tilbage fka Bedin
ntanlet.« sagde han alvotlig.
»Platen, hvorfok det?« raubte Windhoff.
»Fort-i jeg scetter en uplettetPiges gode Navn vg Nygtc
altfor højt til, at man gjor det til Gjenstand for et Vcedde
manl,« gav den spnkgte til Svan
,,Platen, De er sandelig en Svcertnek!« udbrøb Wind
hoff. ,,Saavidt konnner det jo aldrig; Selditz vil tabe Verd
detnaalet.«
,,.ltjcrre Windhosf, lad dct Date ! « afbrod Vatonen
han« han fortnnaede næppe end in at fkjule sin Harme, hans
ophidfcdc Blod talte ham nd as hans thek. »Jeg lofer gier
ne Platen im Vcrddemaalet og ogsaa fra det givne MINIS
oi·d, hvig lmn onst-sc dct.«
Premierlojtntmten for ved disse Ord nvilknarlig let
sammt-n, hatt-J Laer presse-de sig inod hinanden, og han
tna.ittc.fm«st lceggc Bnand pan sig for at han ilke sknlde sont-e
heftigt.
»Jeg plcjer at holde ct Ord, sont en Gang er givet,
scln ont jeg lnnde anste, at jeg ikke havde gioet det,« sagde (
han« hilfede hofligt og gik bott.
Scldits san efter haIn, hans Ljne havde lnktet sig halot
l i; der lyste en Forbitrelfe nd af dein, sont han bestrckbte sig
for at sljnle.
»Jet: forftaar niig ikke paa Platen,« sagde annn
»Hast gaar dog ellers allid gjerne ind paa en Spog. ch
vil tale med ham og haaber at ocnsiemme hani.«
,ch beder Tem, gjor ikle det, Kannnerat,« faldt Ba
ronen ind. »Im Væddemaalet hat ieg lost ham, og jeg
hunder, at han vil holde det l)ennneligt.«
,,Plnten har qioet sit Æresord, og det vil han aldrig
btyde,« raubte Windhost
»De fer, at ieg opfatter Platens noget paafaldende
Opfoksel faa rolig sosn ninligt,« bennerkede Baronen, idet
han toang sig til at synes ligegyldig. »De: er mig om at
gjore at farblioe i venligt og kainineratsligt Fokhold med
Eder og ogfaa med Platen; derfor vil jeg nndgaa alt, hvad
der kunde fokftyrre dette. Ved enhver Spog kan man nd
sinde en aloorlig Side —- jeg for min Del holder nn af
Sppgesn Mit Vceddeinaal holder jeg natnrligvis i Hand
ligeoverfor Dein; lad es nu tie oin det forefalonr. «
Hans Stemme havde dog bæoet sagte af Ophidselse.
Han vinkede paa en Kellner og hvistedc nogle Otd til ham.
Denne beugte kort eftcr Champagne og Glas. Den merke
Skygge, som ved PlatensOptmden var kommen over Stem
ningen, förspandt, iaasnatt Vinen stummede i Glassene.
Seldid dtak hurtig for at fordrive den Forbitrelfe, der end
nn gjcerede i hom, og da Koncerten vär til Ende, vilde
Windhoss, Paln dg Cronach bekedoillig have gjort Ed paa,
at der ikke gaves noget elstvætdigere Mennestene end Ba
ronen.
Elsa Stein havde ingen Anelse om, paa hvilken Maade
hun hat-de ndgjort Gjenstanden for deres Samtale. Hun
var Datter af en hsjere Embedsmand, der allekede var dod
for siere Aar siden uden at efterlade sin Familie Fortune.
Elfa levede Ined sin Moder i en mindre By af den Enkepen
sion, denne oppebar, og som neeppe var tilstmkkelig til heu
des Liosophold. Hendes cneste Broder Mar, der var noglc
Aar etldre, var Maler og havde allerede opholdt sig et Aar i
Italien for at gjere Studier og videre uddanne sit steinw
gende Talent.
Elsa havde ved sin Faders Omhu faaet en nieset god
Dannelse. J stere Aar haode hun for Formäelse taget Del
i sin Bis-dem Viioatimderoiszning, sig ioin en Leg lasrt nie
get, tun «it lind i innnne Inn onergik fin Widder r Knndfkas
bei. ihn-i linsstc Wirt tin ändert- Yiigliii3;, on lnin hunde
gis Ist rinnt eikjend1, n: der i den onoolienbe Pine ilnnircde
en last-»Im nahm«-, ndm n- lsnn dinz ruhn-z pna bunten
Ni.r-.1drscrmrciiWann mitl- ndrsifsc sin.
Tut hundele ikkc end-s.nnn1.2zict nagen lici·1enit«iiet
·ninn, ietditltort Nr nieder mirs-. toligi l)-:n iorhendin
«
d
Tit innnz in lso tu Lin-senkt i tscnkiu Om- -.. nge o.n« lnin
I stille H sinktineiisl folio:::; dar-u Umke- linn en inknrn dir
rnmxkk :'r;ntilk1ci·:iirtc sig nid s. rizs i isol- i dcttecs nnnipe nt
4 ins-n fis-: must, lnin solle i I"-.«!. Jlllusdc sont Born ltnndc
i hnn inict det LIle Hi rnrn in Fang ior nt springe ooer
· cnlxmsr ihnle on oginn nn dnlchr NOT-« Tonler op hog
i i).«t'!«i.
s Zon- en Folge ni liendeszs nnrnlmizs Ilsærlighed vnr hun
T endnn illc konnnrn til Juni-lieb nngnnendc sit Links-maul.
Sinnt irr-edi- ljnn nr finde drttc i den stille smniilj li)lke, i
Liniorgen for en Ll5·gtksælle, sont ynn elfkede; snnrt synes
dcnne derer-g hende sor trnng, og hnn lerngteg estcr nt til
lsæinpc sig cn Stilling oed cgen Kraft. Der-for our hnn
ogsnn altid traadt Miendenc i Mode nnd tildageholdende
Stolthed; hun frygtedc sor at komme i en Ashcengighed, hnn
itte lnnde male.
Hverken hendeo Onkel eller Trinke, hos hoetn hnn nn
opholdt sig, anede denne Side as hendes Karnlterz de kjendte
hcnde tun sont mild og regte lvindelig. Professor Werthers
Blik naaede rigtignok itle vidt. Hans Berden var hans
Studerekanimer, og saasnnrt han forlod dette, traadte Livet
hnin frcnnned i Mode; thi Virtelighcden onr altsor oste for
skjellig sra de Billeder, han haode dannet sig bag Slrioer
bordet, og sont han troedc at have konstrntret ester ulleKun
flens og Videnskabeng Negler, rnen sont dog inanglede den
sriske, levendc Livsaande.
Hans Hnstrn sorstod heller« ikle Elsii. Hun havde i
Inange Aar ilke hoodc andre Tanker end at sorge for sin
Mand og havde den storste Respekt sor hans Videnslab, ocns
endslsont hnn ilke sorstod noget as Ven.
Til Trods sor denne Ensidighed hos begge disse ginnle
Mennester solte Elsa sig vel hos dem; thi deres Vierte-is
godhed opvejede mangen Soaghed.
Professoren doede soran Byens Port. Til den tum
niclige Haue, sont onlng Hufet, grcensede enLnnd nied skjøn
ne, skyggesnlde Bese, hoilke dog oin Morgenen blev nteget
T sjelden benyttedc as Byens Jndvaancre, da Borgernc i M.
vor as den bestenite Mening, at man ikke bør spndsere oin
Morgenen. Sau nicget hyppigere besogte Elsn denne Lnnd
oin Morgenen. Jngen sorstyrrede hende der. J Landen
var en Dorn, der rnndt oin var otngioen af lsoje Bogetræer;
her lnnde hnn tinieois gynge i en liden Band og folge sine
egne Tanter, nden at en eneste Spadserende besncerkede heu
de; og dcnne Tanke at veere ganske alene nted sine Dromme,
havde noch berufende sor hende.
Herhen begav hun sig nogle Tage ester Militcerkoncer
ten. Hnn anede ikle, at -Selditz, der havde faaet Nys oin
disse Spasereturer, allerede to Gang haode stjult sig i Krat
tet og ventet hende for at finde en Lejlighed til at nærme sig
til hende. Det betydelige Væddemaal, han ved sin Ophid
selse havde ladet sig hetirive til, haode bragt ham til at an
strænge alle sine Kræsterz desuden drev det hnin til at vise
sine tidligercKamtnerater, at han kunde naa det, soin syntes
dein innuligt. Vor det sorst lykkedes hain at leere Elsa at
kjende, san haabede han tillidssuld ogsaa at oinde hendes
Hier-te; thi han hnvde den bedste Mening om sin Elstocerdig
hed og besad i Onigang incstnner en oindendeNonchalance.
J Foleljen as at viere alene og ubennerket stred Elsa
langsomt hen igjennezk Landen. Det sorekorn hende, sont
oni en ny Verde» aabnede sig sor hende sor hvert Skridt i
den kjolige Lust i Stilheden, der herstede rnndt omkring;
intet indsnievrede hendes Dromme. Da hnin var kommen
til Dannnen, steg hun i Baaden og gjorde den los-. Med
den lette Aare drev hun den fra Bredden. Hoor sikkert heu
des sinaa Hander oinsattede Aarenl Hoor henrivende heir
dets Slikkelse viste sig, da hnn onggede sig i Banden! En
sra Vandet opstigende Nyinse haode ikke knnnet oære skjom
nere og yndigere. Hnn tog den lette Straahnt as lagde
den i Vaaden, og hendes Lokter saldt srit ned.
Varonen stod skjnlt bag et Trog og sna pna den unge ’
Piges Leg. Han inaatte tilstaa sor sig felv, at han aldrig «
i haodc set et yndigete Diesem og dog gjorde hun ikle noget
dybete Jndtryk pcm hans Vierte, sont ikke merk kunde huse
nogen cedlere chelie Jkke et Øjedlik tankte han paa at
opgioe sit Vceddemaal.
Legende dreo Elsa Baaden leengere nd paa Damms-In
Det synes at sryde hende, at hun ved det lillc Faktojs Gym
gen sremkaldte stedse stærkere Bolger, indnl de sagte plasken
de slog inod Strandbredden. En Folclse as Frygt syntes
hnn ikke at kjendez thi altsor oste hat-de hun paa sainme
Maade gynget sig og Dammens Dybde kjendte hun ikle.
Hvorledes knnde det Band, hois Ooerflade altid laa der saa
rolig glinsende stjule en Fare for hende.
Da mlstede hun pludselig Aar-en, hun bojede sig hurtig
til Siden sör igjen at gribe sat i den-. nien Bevckgelseu qu
for hastig, Vandet mengte ind i Banden, og et Sekusnd se
nere kæntrede den. Kun et sagte, halvt undertrykt Scrig
sra Elsa tmngte over til Selditz, sosn forstrcektet var sprun
get frem.
Der var ingen Tid til Overoejelse. Da hqn vqk m
; dygtig Sommer, kastede han sig nden Nslen i Vandet og
i star hurtig igjennenr det. Han saa Elsa dukke pp og sirqts
s igjen synke; dette drev hatn til at ernste-enge alle sine Kraf
ter. Han naaede det Sted, hvor Banden var trennen saa
Elsas’ lyse chedning stinne gjennem Vandet, greb hurtig
sat i den og trtik den allerede beoidstløse Pige op.
J det han trykkede hende tcet öp til sig og holdt hendes
; Hoved ooen for Vandet, svommede han tilbage til Strand- «
drei-den« Hirn spejdede rundt orn for at undersoge, oin der
ikke var Hjaslp i Netthedeiq alene nraatte han beste den skjsm
m Byrde op paa Strandbredden, hvor han lagde den ned
pqq Gejnsvceret. Elsa var endnu stemdeles uden Beoidst
hed. Han strflg de fugtige brune Lokker tilbage fra Pigens
Bande. Hendeo Ojne var lukkede, som om hun sov, hendes
Kindee varc «l)lege, mtet Trckk i hude sumon
fordtqck Onk- lmvde knnnet txene en grastBtUnzt
til Model, og nnilkantlig lod han i nagte Liebmgg
hnile pna det stjonne Billede.
Terpnn kncklede han ned oed Side a
og bojet over heitde gned han hcndess P
J nogen Tid bleo hans Besimbetfc uden
at Elsasl Btyst igjen anndede spa t· s» — »
ncnifor hinn, hnn fordeblede finglttstrkknqgetlledBJM
efter san Minute-r flog Elsn lnngfcnnt Jstan J
Schinder san hnn pna ham lige sontdro
gkod titr sig en let Nod-ne over hendeg zt
sig ou.
»Don er jeg ? « raubte hun, idethun endnn ist-k«
hvad der um« tketz sorst et Blik paa Datnmck
Erindting til Livc igjen.
»O lytteltgt Filteelde torlte tnig forbi TMM
Banden kientt·cde,« jvarede Seldttz; ,,jeg hpkkezms "
raub, styttede ntig i Vandet, og jeg er lykkelig ove«
ikke tont for sent til at redde Detn.«
Elsa strng langsotnt tned den lille Haand hknw
den; hnn syntes endnu fremdeles itke fuld
stejlne mellem Drptn og Birkelighed.
»Te hat teddet Inig,« sagde hun, og hmdks St
btevcde sagte — ,,jeg takker Dem — —!«
Hnn standsede, og hendes Ojne stentede sig s»
nens Blit, der var rettct paa hende. Hurtig fuij
at reife sig. Selditz understøttede hende.
,,Tillad mig nt ledfage Dem hjetn,« sagde han·
»Nej — nei, min Onkels Hus er her i Narle
jeg tnkker DeIn,« sont-ede- hun.
,,Froken, fortjener jeg denne Mistillid?«
ronen roug
»Det er ikke Migtillid -— jeg fpler inig trafng
alene at gan den kortc Vej,« fvarede Elsa.
Hnn fortpgte at gaa nogle Skridt tnen Stmtk
Sindgbevcegelsen havde udnmttet hende for tnegek;
tnaattc lex-ne sig til Stummen af et Tm fcjr ikke at syntx
Endnn en Gang tilbod Selditz sin Understottelje
nu viste hun den ikke tnere tilbage.
Baronen ledfogede hende hjem. Han var mäj
avaindehjertcr og forholdt sig derfok san tilbageho
som tnnligt, da det var ham mest tnagtpaaliggendeat
den reddedes Tillid. Hatt ledfagede heude Inn tth
forendHavez dctpcm vendte han tilbage og bad kun,o
den folgende Dag inaatte erkyndige sig om hendes Be"
de. Elsa kunde ikke nagte hatn det.
Han gtk til Bt)en, glad over, at Tilfældet varlo
ham til Hjcelp pag en saadan Munde, fotn hanille
ventet.
Windhoff og Cronach mpdte hatn paa Vejen.
»Nu, hoorledes gaar det med vortVæddeInaalt«
Windhoff.
»Jeg haaber at vinde det,« fvarede Baronenimv
»Hm De allerede talt tned den stjontth vedblcv
nanten.
»Ja, endog i Morges og — alene.«
»Unmligt,« raubte Windhoff og Cronach fannidk
»Jeg giver’Detn mit LEresord piia, at jeg
Sandhed.«
»Hvor?« .
»Der otn tillader De mig endnn at tie,« be
Seldid.
f Fell han«-«
mwe VI TIde
Held- th FU
at
e ox
.tnncndk« dem
IS
inder, pg M
kaldtelz
standig qk
fvurgte
»Jeg vilde aldrig tto det, hois De ikke havdcgi
res :)ls·«resord, « vedblev Mindhoff »Und san vate;
er endnu et langtL Jkridt fru at tale med hende tiln
sig ined hende, og jeg troi ikke, det vil ihtkeg TM
Dcm, hvor filisteragtig Platen hat« opfattet Sag-i
um« i GaakAftcixs alle muntre, Crönach og jeg bestlllt
pagne paa vort Vædetttaals Contd —- vi kotnmcrtog
vinde det. Platen vægrede fig imidlertid fokatdrl
Bcghndelscn vildc han ikke sige Grunden; dcrcftex
han, at han ikke en Gang kunde være med at soll
Penge, der var vundne ved et fnadant Væddemaal.«
Selditz ital paa Skulderen, tilfyneladcndegan
Mkle »Jeg oil kun finde hans Adfcerd retfærdigt
hnn stod i et ellcr under Forhold til Daman W
,,Hvorledes han Inn opkaste sig til Riddek for en bt
er tnig nbegtibeligt. Jeg siulde tro, at hang Adel
saa gnnnnel sont han selv, hvis jeg ikkc oidste, at M
mer fra en teininelig ganmiel Slæ3t.« »
»Oan Ck the VII Sværuier,« indvendte Windle
,,Jeg beder Dem, Kammerat, lad osI tie bekom
tnasrkede Selditz. ,,De beviser tnig endog en TM
ilce at nævne et Ord til hani om, at jeg i MASSI
tned den unge Pige. Hatt har ikke taget Tcl i voll
maal, folgeligt har han intet med det at gjom Wiki
ikke af, at nvedkommende indblander sig i inineAH
der. «
Da Seldih den folgende Morgen beq ad ils M
somi, syntes han allerede at vasxe nennt oS Vmä
det inderligste tnodtaget baade of Profcototsll OW
stra.
»Te har teddet tnin Riece fra Abm- IN
hvotledes jeg skal takke Dem,« raubte ProstspiiIlsl
sit-alte Haanden ud imod haut.
»Ligger ikke den ftøkfte Tal for inig de
gen lykkedes?« sparede Seldiiz smilende MS b
gjort, hvad enhver itnit CZted vilde have gwlt H«
De, Lwr Professor, vilde have betænkt Dein MM
samtne. «
»qsist ikke, otnendstjpnt xeg ilke lau sWIUWY
den lærdc. »Jeg hat ikke havt noch Atielst M
Niece vilde gaa til Daminen og endog itiqe HEV
Jeg vilde ikke have taalt det; thi hnn ci- andern-;
retcegtz vi vaager over hende, og allen-r- W TM
Fatc kunde lruc heim-, er i Stand til sit Aw« «
tvivlelse. « «
»Forhaabentllg har Ulyklen ikh HAV« Y««
beniærlede CZeldiu.
ki, lliG
(zoknxnn4