» «·"·-·»1 , .,«s-’» ,
is img KLEMM-.
s- M-—
Emilc Wirtscvourq.
Lumct Ec.1."ss.mskqf:l!c. . .n.
ÅUWN FU,
Verm-i ou Qui-much
»Rosen EUIÅ « !·.-.«, «’.N" . isttss T« ! wu, »Es-h Mk c;-f
Lcjlighkds«sz, net
ved at se Tru- ·
»(5«1"k-«1 » hinnns «;-.-.: f »san«
Fu« Nl II Hist VII Is’11: III-J usw-ps: Hiad
»Ju, Jst !«11«.-«"cs·, F .-.·«J 1 «« .«k«--»u·
»Es Vt’NIt'f-Ikt«l i L «!’«,’s· Tun« Um ffkk hYIcf MAY-« ·
»Nk-1s!k:ikk«s; Un L· x sahst !ic1«incllz.x-I."
»Der H- I«(-1t-i. nom- » »ein Wle Mm tm ksil jrg
sigc Dem Faust-h klstk -:I« Bin-NO «
»Ja, FIMJI 7 « T·« um« W «««« Tun ou til Te
res Vedstkfatm . «
Susanuc »z; spukt . « ..:«.k.. holt Jppc paa Tmppckk
»Du »in nssnms ves »s- -;«. Eis-H -1’-«-,« msnkns Port-ter
konen. »Ju, k-- m Piu. c tm- ngc, m c- hur gjon derei
Lykkm
,,Brdsm..k.1» m .1 »s-«!« 11d’)-.od km unge TIng i
bei huu lob um I Hm WI- tk :Z!t1i", der Ist-t- Bcklhos Om
svkg i Dng Lust-r .:«!.s : us «- fszviuzxt Adjektide Vkodlcrne
skinnede us :Iku.:;.ci; s-: Un ä..;i,;t !ii-:.««.- Nakdcner im Vin
buet, og der ins-c »Nun Um .IZ«IIItitIL)1)1k-rn.
Den Unmu- -»«: k »He ssjg nnd strimlende Lwc og
uabncdk sin zur-u in c.s. »ich Ptgq Ver faldt ham otn
Halse-«
»Aha kjmc lstle -EnI«a-n:r,« sagt-c dcn gamlk Liyrde med
III Stumm-, du Wirku- "c as V««cnr,«eiiv.
Og hast nykkckts ist-um« til sit BUN.
»Di« Moku og Zepter kommt-r ji«-an, jeg ocntcr dem
hvert Ojeblik.«
»Der urd irg, Bsrfnsiadeu Poniickkoncn hin- fortult
mig alle dc godis Rohr-THE
,,Og du kom: u hinn, tu stimtkch osJ ttädagc mwp den
fmnmc Dag, muten 1 stimme L-jcbltk.«
»Og for brstundjg, Brksstefadct.«
»Im uovcr nasstcn im at sporge big ud.«
»Du behcm hcilrr Ist's-; jeg fkal scncre fortælle dig,
Moder og Venyn alt, hwd jeg hur opxcuct.«
»Rosen Zusannc lnhomr intck a! stqu fIr Tcnt,«
sagde Hemis, i du hru tm.s::e-æ1«nmc.
»An, 11ndskylk« H san Inn ikkep sagde den gamlc
Mund og lustmgtkdc tmm used et fporgsnde Blic.
»Der er Ort Hetktit Paisnets,«' fngde Susamun
»Ein Ven. Or. Ostens-· foarrdc Heut-if og trykkedc
bm gnmlc Hyrkst Eman
»Brdstefatiu, duxms ask-ne hat« brikyttct mig, og hnm
san jeg tolle for, at im inm· er i mit Hjc1u.«
»Tok« tak,« fngdr Tut-one og tryktrdc mcd Var-ne den
Unge Mantis- Hismus
»Mit Izu-us Bank « s.:gdc han til Zusamt-z »du ved
ikke, hoor jcg West mg tyfkrn.«:. Rom, tud tnig eudnuGang
tkykke big til mit Hinu- «
Og den gnmle Wand Hued m· Glckok«. Qgscm Stufen
ne begyudtc at grad-u
Dc la-- cndkiu ( binaudrnss Arme, da Toren aabnedes
og JJicLsu og Brkrtn tk·aad!ci1m.
Susanskk link-o I·i; us Bedstefadmns «;«1vtttag for at
omfavne sin Mod« ok; dnpna Bertha. Hoilkeu iuderlig
Darfst-urle ltoixtm Ists-Un as Kys! Aue grad af Operat
stelse, Froh og Lytta Endrlig var de alle fokenede igjcn,
og ingen msszkxc nie-us png de ondr Tuge, sont var gaaede
sprud. d den« Entk, soxu Buche hnode smykkct med Viola
ster, var du syst N Hojkidszglckde i alle Hinten
« Heimk, In Izu-vie nukkct sig tilbage i en ng of Stu
m« var n·..d ryb vaægklsc Vidite nl dem Optrtm
Pludscxig sie Bank- Lle paa den unge Mand, og hun
gjcttkde sttakszs, u: N ein« haus, fom havdc spriSusanne til
sclge titckwienmien
Heu-It M · us unsgksl pmng cmung. Veucm yavoe
ikke set dank rig lspn miskcc allen-de paa at mekke sig tilbage
for senkte at komme Werk da i det femme Toren gik op og
Albert Tumoulin mmdtc iud.
Qgskm hau nor ufPormetkonen bleven undertettet om,
at Susunnc var ocndt Iilbage til Hinunter
Den ungc wir-nun kyfede Felicia, hvem han fleteGam
ge havde besagt paa Hospimlet, vendte sig der paa tilBekthq
og fkk pludselig cjc poa chrit
»Dein-it Patmcw ! « udbwd Albert Dumoulin i den
hsjesie Forbauselfc.
Ved Lydcn as teue- Navn blev Bettha ikke mindre for- .
Haufen
De to Mceud tkykkede hinandens Hunder.
»Hvorledes, De kjender hinanden2« sagde Bekthq.
»Vi er gode Veaner,« spatede Hemis. »Jeg er,« ique
hatt til Albert, »ikke saa forbauset over at tmsse Dem het,
for jeg indsee nu, at De elsker Festen Bektha Lucotte.«
»Men De, Hetttik, De?«
»Man Ven," fvakede den unge Mund saa heit, qt alle
kunde hske det, »jeg elsier Festen Sufanne.«
Don gik hen til Felicia, der siod fom fokstenet, og squ
med stjælvende Summe:
»Jeg vil bede Dem out, at De fra i Das af vilbetkagte
mig som Festen Susannes forlovede.«
Modeken vilde spare, men det var hende ikke muligt at
faa et Ord over sine Lieben
»Susanne,«« sagde han, »jeg vil uu lade Dem være ene
med Deres Familie og vil tale med min Moder om vor For
.lovelfe. Vi fes stkart igjen.«
Hatt htlste atltodtg paa Felicttt og hettdtg states ott for
lob EVHUL
Te to ttttttts Bitt-i tsak :s»rtrkende sanftre t tiutsucttts
A! :· i".
» Ist-ad et« dct dozt ltirttbt THE-« in itche Beträ« ti: Zo
ltctctL
»Im tkal Iottttllc Wort att,« toten-de Eun- ::t-.
set rett altttittkieliae Protoitttttg tut-ti- t.:t It-. nagt-t,
s
s
. . « t
tpttttttts Miit-ta: !
» Fttsatts :-, ettktt tu dittttts tti He Mattth « J
»J.-t, «"-.-.’t-t, ktg t? sit Laut-«
»Dir-H ttdbtob -7t-.t’t t't!cott«, »Na Tun ttt liotrc to
Bt«t;!·!.; tsct Ptka en Nara-« T
stät-u bettagtirts sitte to Tttttis ttttsk et Bltt sttlct af
Ltttl)t«d. »
»st- ltar gtjcttttctttkzaaet anget, de Statut« ett Ztttttle :
Wlfts ktttt tttotc dem zart. Jttttst ster, ttdttt at det et Him
lttskct Bil;t«.«
« T tststxc ttttge Mattd tsr altsatt bitt Bett og heddet Hen
tik Palast-tod-« sptttgtc Bertha sitt sorloocdc.
»Ju, BetsthaK
,.t5«t hatt t Faittilje ttted deit Frts Banner-T der bot paa
Atgettsonlinttlevttrtteu, og has hat-at jeg i Tag var patt Fttt
Bis-eins ’)3-.-gtte«.-«
,,Ht-ttt·tt« et Frtt Palttteto Stissptt.«
»Mu- sauer hatt so rig, ttiegct ttg’
»Heut» Palast-m et· tttattge Gange Milltotttrt«.«
»Ja hatt oil asgte tttitt »Er-ster!«
»Hast ctsttst l)ettde,'« sagde Albert, ,,hatt vil tegte Ftokett
Ettsatutc og findt-, at hatt tttodtager ttettdclig lattgt tttere,
end tttttt ttjirttttst heade. Matt tttaa kiettde Hetttik Palttter3,
sottt W asot det, for tet itt ktttttte skatte hatts tkdlc og hojttto
dtztc .tttn·aktt-t«. lHatt hats dctt stotste Fitthcd i Sind og Taute;
hatt n« ttstctjasr, goo, kjcettig og trosast.«
»An ja, Dr ksettdct hatit godt,« sagdc Sus. tttte ttteget
rott.
Ftsiictxt og Fat Lucotte lyttede til t« dett storste For
battselse.
,,Mt-tt,« ittdoettdtc dett gatttle Mand, ,,Ft·tt Palttters
kttttkts sastte sig ttttod detttte Fot·bittdelse, da Sussttttte et- sat
titt, ttdctt Familie og ktttt ejer Stjotihed.«
»Ok; hettdeo persottltge ttdtttcsertede Egettskaber, Or. Lu
cotte," fotttedc Albert. »Du er diese Aattbetts og Hjektets
Egcttskabct·, sottt Hetttik hat opdaget, og sottt hatt elsker.
Tto blot iktc, at Fttt Paltttets vil stette sig itttod sitt Stif
sotts Fot«t-l)ttvcttdc. For dct fatsste er Heut-il sri og behsoet
ikkc at gjote ttogtsttNegnskab for sitte Hattdlittger, og desttdett
er Fttt Paltttets ett adel Kvittde ttted ophojederlelset. Htttt
clstet sitt Stissotthojt og ttrnket paa satttttte Maade sont han;
for dem gjceldet Pettge ktttt lidt. Hettrik vil sige til sitt Stif
tttodet«: Her et dctt ttttge Pige, sottt katt gjoke ttiig lykkelig,
og htttt vil svatn Satt gjor hettde til ditt Httsirtt. Jeg kjett
dtr dem begge to godt. Fttt Paltttcrs oil sige det satttttte
tout Heut-is og hoad hatt ottster, vil htttt ttted Gliede gaa ittd
paa.«
»Man Bont, tttine kjtrte Bottt,« sagte Felicia, i det
htttt zittfaottede sitte Dotte, »jt·g stygtede sor, at Nod og
Ulykkc stulde t·attttttc Edet, og ttu er jeg tttkstett bange for,
at dcttc blivet ett ttlt for stot Lykke.«
,,.ttjtet"e Sviget«tttodet«,« sagde Albett og greb Berthas
Hamm, ,,jeg hat lovet Dem at gisre hettde lttkkclig. «
»Ja, tttitt Spit, sog hat Tillid ttl Dettt.«
»Don ogsaa Tillid til tttitt Vett.«
»Ist vil jeg saa gjet«ttr.«
Og hutt ttdbtad tttellettt Graad og Lotter:
,,Aa, Susatttte! Aa, Bettha!«
De to ttttzke Piger saldt detes Moder ottt Halfen.
Fa’r Lucotte sagde til Albert:
»Du var mig, sottt vilde have, at de skttlde rejse til·Pa
ris; statt-c matt ikke tw, at jeg haode ett Forttdanelfs om,
hoad der fkttlbe ste?« Jeg hat« meet ttteget bedrooet over, at
jeg fik dem til at reife, ttten tttt —- — —«
,,Nttoel?«
»Na et- jeg godt tilsreds med, at de forlod Lattdsbyctt
og tog til Paris.«
XIV.
Gjenfunden.
Eiter at Frans Lambekt hat-de fdrladt Ftu Padua-T
splte hun sig noget medtngen anfdet web hom, skjønt heu
des Hierte strenmnede over af Glæde.
Hun stulde giense den Dotter, fom hun fcla lange hav
de begmdtl Hvor hendes Hierte bankede ved denn-: Taute!
Hun ncetede lagen Tvivl mu, at den elendige Frans jo
vilde holde sit Ltftez hatt vilde vende tilbage, ledfaget af
Susanne. Endelig sik huu sit Born tilbagc og kunde fra
nu af teruke paa athave hende hos sig og gjøre hende lykkelig.
Meu hendes Gliede var plumnt af en Bekymring.
Frans Lambekt var i Stand til enhver lav Handling ;
hun frygtede for, at denne Mund ikke vilde nøjes mcd at faå
de lovede Benge. Bilde han ilke stille andre Fotdtinger2
Hun gss ved Tat-ten om, at dette Menneste kunde pdelægge
. det lyktelige, religeFtemtidsliv for hende og heades Dotter-.
Han havde ikke talt til hende om Madam Savoureux.
Vidste han, hvad der var blevet af heade? Hun havde ikke
felv fpurgt ham om Tauten. Men naar alt kom til alt,
hvad behsvede hnn at bekymre sig om den tidligere Eier af
Margainegaarden, der nu var fremmed for hende2
Tusinde glade og sprgelige Tanker kredfede i den unge -
Kones Hiernr.
Hun havde strevet den Veksel, sont Ftäns stulde have,
naar han kom. Hvor lange siulde hun endnu vente? En
Time, to Timer maaste, det vidste hun ikte. Hvor lange
forelom ikke Minutekne, ja endog Sekundeene hendek Hun
havde næppe ventet i tyve Minuter, og det var allerede ude
med hendes Taalmodighed.
Opfyldt, fom hun var, af alle disfe Tanker, havde hun »
ikke lagt Marte til, at heudes Sen ikle kom hieni. Under «
andre Omslikndigheder oilde hang lange Fkavækelse fka
Hjcnnnct have gjort hinde ineget delynncL Mcn nu vst
hisndes Tanker andet Stedg henne.
Tit ltlev ldanlct paa Ton-n til Kabinettct.
»An, bei ci· Hentit,« titnlte hun.
Heniik iraadte sneo et nmalende Anngt ind i Stum.
»Er dn cnbelig der ! « udbrød Inn Palmetgz ,,hvad hat
du dog taixrt rig for hisle Lagert?«
»Mange fi iskjclligc Ting.«
»Du har virkelig havt Cid not der til,« sagdv kFru
Palmen-L »Du gis tidlig nd i Vierges, og Klokken er
stiatt sit-e.«
»An niaa dn ikke iljcknde paa inig.«
,,Tii urd not, at jeg ikle ci« flent til at skjænde.«
» set hat« lsu Ret i, lille Mo’r.«
»Mei! dn hat to cndnn ilke kysset inig.«
»Sa« niaa jeg oprelte det forsøtnte. Du llul have et
godt zin paa hvei Kind.«
Henrik saa stift paa Marceline.
,,Hvor du er bleg,« fagde han, »l)vorfor er dn faa be
oæget? Men du hat« jo gradl, der er endnn Taarer i dine
Ojnez hvad er der i Vejen?«
,,Henrik,« fvarede hun i en alvorlig Tone, ,,jeg fagde i
Gaar til dig, at ieg ritneligois ogfaa vilde komme til at be
tko dig en Heiniiielighed.«
»Ja, dct sagde du.«
»Da var en Heiniiieligheb, fom du bør ljende, da jeg
ikle leengere vil kunne sljnle den for dig.«
»Du hat en Hennnelighed for niig!«
»Ja, for jeg havde ingen Grund til at betro dig den
spi- nn. Jeg hat lidt, ja, jeg hat lidl meget ved at niaatte
holde noget lkjult for vig, veb ikle at kuane betro dig alle
tninc Taiiler.«
»Jeg er gaiiste forskmkket, lille Mo’r.«
»Nej, var kun kolig.«
»An, jeg saa not, at du led og var ulykkelig. Og du
lider cndnn?«
»Im pan sanune Monde, mitljcereBarnz siden i Gaar
Aftes hat jeg solt Sorgen vige fra mit Hierte. J Dag hat
jeg oplevet Glcede og Sorg, Tilfredshed og Frygt. Ja, jeg
har gjcnnesngaaet tnegen Angest.«
»Mei! hvorfor da, hvorfor? «
»Du er dene, der angaar lnin Hetnnteligbed.«
,,.and er det da for en skrcekkelig Hetntnelighed?«
»Den hat vætet sorgelig, Inen er det ikke mete. Ja,
fotfærdelig var den, da jeg bettoedc den til din Fader, inden
hnn stjcenkede Inig sit Navn.« .
»Den er af saa gannnel Oprindelse.« i
»Den var nlin Hetntnelighed, da jcg var en ung Pige i
og hed Mai-renne Langmut-, og jeg beoarer den endnn sont
din Fadens Enke. Men dn sknl vide alt.«
»Tnl, tjrere Moder.« !
,,Jeg venter en ung Pige her henz jeg fkal fotesnlle
hcnde for dsg, og dn vil kunne forslua alt.«
Den nngc Mund betragtede sin Stifcnodec nled den dy
beste Forbnufelse.
«Fortcel dn Inig foreløbig, tjære Ven, noget otn en an
den ung Pige, soin du elsker,« vedblev Frn Palmer6, ,,hvis3 !
du da ikke nlener at Inantte vente med atscette mig ind i dine
Planer.«
»Nej,« svarede han, »L"jeblikket er kommet til at med- i
dele dtg niine Planet og Forhaabninger.« H
Hnn flyttede sln Slol nænnere hen til den unge Kone
og fagde:
«Lille Mo’r, jeg er den lylkeligste Mond i Verden.«
»Der kan jcg se pan dig.«
»Jeg clster og er gjenelstet.«
».Hvorledes er den nnge Pige?«
»Hu« er en Engell«
»Er hun fattig?«
»Ja, hnn er fanig og hat hverken Fader elle: Moder.«
»Halt er forældreløs?«
»Mere end del; hnn anet ikke, hvetn der er hendes For
keldre.«
»Nej virkelig!« udbwd Frn Paltners synlig forlegen.
Hun anstmngte sig for at synes rolig og vedblev:
.,Men hnn er vel hcrdetlig og nslyldig?«
»Halt hat« alle tnulige Dyder.« »
»De: san man kalde Begejstring, Hentik.« l
»Nun du fokst hnr fethende, vil du indrennne, at man !
ikke kan tale om hende nden Begejstring.«
»Er hnn en Arbejdekske?«
»Ja, hnn er Sypige.«
Den nnge Kone for samtnen og blev forunderlig beme- .
get. Ali, hvad Henrik fortalte ocn denne unge Pige, min
dede hende sicerkt om hendes egen Datters Forhold.
Eiter et Ojeblils Taushed spntgte hun:
»He-trit, hvilke er dine Planer?«
,,Ao,« sparede han, »du hat sikkert gjwtlet detn.«
»Mqaste; men du man felv fortcellc Inig dem, da jeg
muljgvis kunde tagt feil. «
»Man lille Mo’r, hele den Lykke, fom jeg kan passe
mig, ql den Glæde, som Livet san briuge mig, rummes i
min Kiarlighed. Med dit Samtykle vil jeg ægu den Pige,
sqm jeg elster.«
«Jeg hat ingen Ret til at sættc mig imod dette LEgte
st«p, kjkm henkik, og jeg vilde i ethvert Tilfslde tun gjsre
fqadanne Jadvendinger, som min Kjarlighed til dig maatte
qnie for nsdveudige. Men jeg ped, at du ikke er i Stand
til at lade dig lede as en flygtig Forelskelse, og jeg er vig paa,
at denne unge Pige maa være dig vardig, naar du bestemmer
dig til at tage hende til Huftku. Sau gjør det dä. Hun
elster dig, og du elsler heade, faa vil jeg gjsre det samme.«
»Jeg vidste, at du vildt tale saäledes, jeg kjender
dig jo.«
»Na» jeg hat talt sauledes, faa er det, fordi jeg lieu
der dig, min kjære Son. Men hvör hat du bog ttuffct dm
unge Pige?«
»F et Hug, hvor Sarcey og Vibtonne satte mig hcn
lidt imod min godeVilje. Den ungePige var, jeg ved næppe
gäner hvotledes, falden i Hænderne pcia en Uværdig og me
get tvivlsom Däme, der ikte vildc have gjort sig nogen Sam
viuighed of at styrte den statt-is Pigk im
de have llaffet sig setu Fordel derved.«
»Bist tun Isolig, lille Mo’r, Himlen p«
· de, og hun er uu i Sikkethed. Susanne ek
Bleg og skjælvende reiste Fku PHer ow
»Deu uuge Pige hedder Susqumz«
»Ja; ner hvnd fester du bog?«
»An, minc Tankcr fokvirres gqnske«
mister Forsmnden.«
Hatt soa urolig paa heade.
»Blio ikke forskmtket,« vedblev hun o
pun at smilc, ,,jeg blev tun noget fokhausn — N .
hedder ultfaa Susanne og er atten Aar galnnul?« .
»Lin over unt-n Aar; hun er fodk sidst jzunil
187U.«
Den unge Kot-es Ojnc lyste med en fomnderii
»Na stal du hore, lille Mo’1,« vedblev Hmka
sanne er vidunderlig ftnukz men det er ikke heudesfkn
Skjsuheo og udnukrkede Egenskaber, som sit kule
heade; naar den K·ickrlighed, sont jeg· neuer til Mr
dyb ög inderlig, faa er det, fordi hun ligner di ,« «
»Hast lig»er mig!« udbrød Fka Pqtmtz M
hat« Um b.
ager das
frelftx
W tm,
Z glskvei
selv.
»Hm: ligner dig i den Grad, at jeg, dq jkg W
saa hende, twede, ot det var dig og straks falteteitjku
til hende. Det var en inngnetisk Sirt-m, dumm
Hnrtighed gjennemtrcengte hele mit Besen zqyj
fordi hnn ligner bis-, nt jeg clsker hendez hvis halij
lignet dig, oilde jeg siceppe have ænset hendes Syan
»Der er ikke netop en faa slaaendeLighed mell«
Ansigtsztml; men hnn hat din Ynde, dit Weseij
gelser, dit Blik og den samme Klang i Stein-neu f
desuden er hnn lyshnnret og har blau Liste· HMH
sige incre; hele det Trylleri, som sindes i dit qukxsj
gjenfnndet hos hende, og jeg tror virkelig, at hij
samme Hiertelag sont du.«
Den nngc Kone hnvde fom i Henrylkelse Inteku
begeistrede lldtalelser. Og hvor straolende sljsntvqk
Aasyn ille, idet det afspejlede alle Sjcelens Nokelfekk
»Henrik,« spnrgte hun med stjæloendeStetnccn,
ved du ont denne nnge Piges Fortid?«
«Næsten intet; jeg kjender lnn hende selo, vgl
lcert at skattc hendes udmærkede Egenfkaber uden atb
mig onc hendes Fortid.
»Me« det er sandt,« vedblev han, idet hanng
strevet Heftc op af Lommen, ,,her er Sufcinnestivsh
skreoen af hende seh-.
»Jeg vil ikke fortcrlle Dem öm min Fortid, sagt
da hnn gav mig disse Bleibe; De vil lcere den n!
naar Te læser disse Sider.«
Henrik rakte Heftet til sin Stifniode. Hun F
med febemgtig Hnrtighed, læste begierlig nogleLinjc
stodte et Glæbesfkrig og lob dekefter hen for at rings
somt i Klokkesttcengem
«Hvad ganr der dog af hende?« tcenkte des
Mand, hvem hendes Adfærd forelom i hojesie Grad
derlig.
Mariette koni forskrælket lebende ind i Stue11,l
niente, nt der var stet en Mosca
,,Mariette,« fagde Fru Palmers med beoægetSt
,,giv Ordte til, at der strals fpændes for-«
,,Hvilken Voin onsker Fruen?«
,,Landaueren.«
Kammerjomfrnen forsvandt hurtig.
»Vil dn ud?« fpnrgte Heinril, idet hcm forbss
tragtede sin Stifinöder.
»Ja, jcg tager nd samtnen med dig.«
,,.Hvor vil du hen ?«
Heiirik, den Pige, som du elsler, er da illell
hov den frygtelige Kvinde, söm du for talte om?«
»Klokken tre i Eftermiddags forlod hunHusetI
Arm.«
,,Aa,« udbrød den unge Kone med nbeskrioeliid
,,han er kommen for sent, jeg aander atter! HW
fanne nu?«
»F Velgisrenhedsgnde.«
,,Og du hat ført hende derheii?«'
»Is-«
,,Var Bertha kommen hjem med sin MobttspI
talet.«
,,Men hvor kan bu dog vide —- — —«
»Den unge Pige, sosn Satanne lalder Splitt
i Formiddags med en Bested ftu FknBertin; Man
ikle paa mit Sporgssnaal.« »
»Da Snsanne og jeg kom tilHjemmet, tran
bre end en gammel Mand.«
,,Fa’r Lucotte?« .
»Ja, men Moder og Dritter kom fnart cstkkkl
jeg var Vidne til et rotende Gjensyn, fomjdgac
glemme.«
·
Fru Paimets udsisdte et Befrielsens Suk og I
,,H1m er i Sikkekhed. «
Hun vedblev derpaa med hcevet Stemme
,,.Henrik, du blev fokbaufet over, It ikS LWO
at lade fpænde for, og du spurgte mig, hUVk MM
nuvel min Ven, vi vil tage hen til Felicia LUT0"«««
»Au, hvpr du er gedi«
»Du fotsiaar ikke, du san ikke stiften-«
VCU Pige fvm du ester, ek min DatterI« ·
» ,Ja, « sontede hatt fniilende, ,,hU" sta«
Dotter « »
E »F01«staa ..:ig ret, Henrik. Sufalme MuT
mit Vani, som blev mig bei-set den few samm
hun var bleven fodt. «
! ,, svod siget du '-« adder hatt
i »Dei« er den Hetiiiiieligheb, svm W Midi
i OEI iOM dill Fade. ot; jkg hat holdt fklUlt W W
! er min DatterE Heutik, jeg stal fortcrlle Wa«
leg fOk fytten Am sidcn betroede din MVU an
faa at vide, hvorledeg minLykte föripildths ««««
ske Ung, ög hvilke Anftrcrngelfci bin FAVU vgij »»»»» zj
at finde mit Var-i « ( «