II Img III-Ihm
—III——
IsIIIile NiklIrIIoIIrII.
I -I IIII FIHIIII III M. . .I).
Inclfc FcII
Beet-III Im Summa-.
(IksIII-II·III )
»Na III- T. Is- IIIIH III-II I» !’I«I:ILIIII., der lIdek
IIboIIIsI IsI IIIIIIIIIII VIII-Ihm IsIIi :,)II:III:-, ·:III-IIIII·I. Te
haII i NIIIII .-’I,--.I":."I8IIII-z Is.II I ,’.-:sI-IIIII, IIIIbIlIIp der lIIIm
Iloglc Ord, III-. II;?I-I-—I- IIIIII, .«.I II III III·III««II- OplIIIIILIIIIIrIIchIe
til ForlIIIIchIIII I (8·IIIl-I·I!. IJIIIIIIIIsIIIIIIIIIIIIsIIsII gik hIIIII IIU
soc siIIIpI pIIII .IIII::III·II, III IIIIII IIIIINI IIIHIIII lIIIIIIIIIsIIIoIeII
sont den, dIsI IIIIIIIIII IIIIIIdIsI chI IIIIIIIle III-one i CoIlIeiL og at
hast selv IIIIIIIIII IIIIIeI TII I IIIIIlIIsydIsIIeII MeII lIIIII IIIIIIIIcIIIr
besteIIII, III III-I IIIIIs III-II IIIIIIsII, I) I gIIII Rom-II dc Io IIIIIIIink
I
I
l
l
iBtysIeI.
»Du MoIIIsI IIIII IIIIIIIII, III- fIIsIIIIII II« Io IZoIbIIIIrIe
alle Stabe IIII sioIIIIIIoIII oII IIIIIItItsc bIIII IIchbIIIIIIIsIIdc
sent IIIfiIIdc FIIIIIIIII IIII III Dei EIIIIIkkIst BytIeI delIIs de
Habe-II dc IIIIIdIIs IIIIIIIIII III PIW
,,.llchI:-.« I NIIIII IIIIIIIs III II III .IIIIIIIII: eIIIIIIIIc Ok
bte III III III IIIIEIII MIUIIII , III-II IoIII lIIIII III IIIIf lIIIIII. «
DI- Io UIIeIIIer IIIIII IIII VII-I lIIIIIIIIIds SIUIIIIIII og III
taltc, IIIIIIIIICIII II It IIIIsI I: IIzI II«:- IIIId III IIIIcIIIsIIs Frau-.
med TIIIIIIIMU VIIIs I:.II IIEIIU I:.I..: II IIIIIII IoIlIId .IIIIIII.
s z.
kFttt Atti-sM !.,:.. ;« ttttt «.’L:.tt.·:,: «·;, dxt ltctttcsz jtttcptgc
meldtc, at chtxtntizi c?«:t--«-tttttttt, tcdittttrt at ttt ttctttttted
Heut atttktdc at ttttc tut-t- lastthu
Hende trttts «;t:isstt::t:t« tmts at .«: tttxk its-m, at tnttt
Mr kttttdc tttadtttztc deut. Mut tttttt lttttsttttc ttg, da tttttt
kjettdtc Mktottttcxs Katctttt ozt godt tstkttss at ttt.t:t tttc kttttdc
sllltl sig Wd US Htksc . jt’t’.l«t«: !t:(’DITt«71Lt’.
Htttt tog itttod do tttssctkoticttc Wjattrt oxt gjotdc gadc
TMtttcr ttt flct spit.
»Im thtxtc, Taf-»Ist ’L"-ttt;tttttt, ,,t Naat tttcdkscttc jrg
Frokctt L ttjttt:t;t«, at itzt ttkttscst ktodtopttalt ottt at ttttde hctsch -
Familij
»Du ztjtttds Ze, tttctt jcxt ttocdc tizttigttok ikkc et Otd
det«af.«
.Saa tozt Te sch, stst Ttt ttttt Zank-ach
.,Nt’j, ttttkt’1tt’,«:"
,·Dt-t tust Zutxxlws ,«-t:; Its-Otto LETi ltttr fttttbet ltettc ;
rco Modus
»Hu-Orts Mk Dct ! «
»Da ttt ct tttt tottttIc itsts at btittttc ltcttdc ltctt ttt deute
Moder, fottt ttttt ittsatasft ltcttkc i ttttctt Ams«
»Er bist tsttkcttz satt-It« ttvttd Te t«jt;ct·’;««
,,Fttldkott:tt:rt: titttk:.« ttsxttcdc F·ttttts:«.
,,Hottkctt Ltsct·tasketie, jcg et ttæt tsed at tabc baadc
Nase og Manti; tt:ctt httotsot tot-mitt- Te tttig ikke t Gaat·,
It dtt vat« Moor ":««
.,J Nuat kttttdc jcg cttdtttt itttct sich
» Ra, staat jcg biet hat-d: ttttrt det! Det et· bog for
fcetdeligt ! «
»Hvtlket’.«"
»Staat«-te rt tkkc lter .1.tt:.·ct.«
»Der u· ittc sitt-Eh Te tttoctsp tktctt statts, der var
blcvett meng tsttz1,. « Dr vit butt- ikkc lade hcttde tagc bort
itted vix-«
»Ist-F ltktictztct ttgc satt tut-get sont Te, hvad det· ck stet.
Jeg ktttt ttttt tttsctttttgc, ltoad itzt allen-de hats jagt: Susatttte
er ikkc tangere http Ortss- Tt ikkc ttm tut-g, tatt Te Zim
itemfagc holt Histct ch cts rede tit itt tttttc alle Tote op
for Dem. «
»Mctt htmt ct htttt ta, tttot tt:tt« Te gjott as l)cttde?«
spttrgte Bittotinc
»He-Ot- 't-t«.t: u« tsc: jeg ;ttc. Otttt cttskede at tage het
jka, og itzt tod heute gjote dtt.«
»J(5«»ats hats jrttTrttt, tttdett jcg gif, ottt fretttfot alt at
holde fast pakt Piqcbatttct og tkke lade hcttdc ttttbslippe Deut,
pg De soated-.-, at jcg kttttde ocete gattskc t"olig, De stulde not
passe paa, at hatt biet-, hoor htttt vat-.«
»Du u iattdt not, Madattt Savotttout-, det fagde jeg
ogfaaz tttett ieg kuttde ikkc forttbse, httad der stttlde sie i den
ne Motgenstttttb. « Hettitttod Klokkett ti ftk Sufatttte, efter
lange at have gradt, etAttfatd af Raferi; hutt var som von
vittig. Det var tttttuligt at styre og berolige heade. Hatt
steh sig sottt ett Stange i vore Arme og udstodte vildeSkeig,
sg hun Mog, at hutt vilde staa alt ontkking sig i Stykker og
ftyrte sig ud af Vinduet, hvis jeg ikke vilde lade hende gaa
straks.
»Hoad fortattger De, at jeg stutde have gjokt? Hatt
ptlde gattste sikkekt, sont hatt sagde, have styttet sig ub af
Mast-eh Saa fagde jeg til heade: Jeg vil ikke holde Dem
tilbage her tttod Dereo Vitje; De kckn forlade Hufen Og
hatt gik stn Vej.« .
De to Gieester var fom forstenedr.
Fratts var iaa forbitret, at hatt fslte den stseste Trang
M at koste ftg over Modehandlekinben og kocele heade.
»Ulykkett ek ikke saa stor,« vedblev Fett Arsette. »Sa
fanne katt ikke vceee fotsvuttdettz De ntaa let kmtne finde
hende igjeit« «
»Ja, ja, vi stal ttok futde hende og det allerede iAften
iVelgjskenhedsgadr. Kam Fran6, vi hat intet tttere at
sjtre her og maa ikke fpilde Tiden.« .
Rystettde af Brette tislkaftede hatt Fru Atsene et rasende
Mit og lob, i bet han udslyngede en forfatbelig Eb ned ad
Trappen med bjjet Hoved som en saaret Tyr.
Med knyttet Hanber og stjærende Tandek gis hatt hur
tig hen til Vognem Vognbtren stod aaben, og Kasten sah
——.
paa Balle-L Frang iteg lnntig ind og falt- nunzi mi- paa
Eil-det.
Bitt-princ- m:««« ::n »in sti te inc- i Ho isen, wen
hun bl.o voldiomt itsdi iildage. Hei var Brand· der Tini
tig sont Linn-l ist«-» itib i Tit-skept, lxcinizu ai l::: stamme
1«at, on jun-licht Douai mei- l.k;.
F Wille sei-til Iciltrsd Jus-»F fiel ich-, lizsaf c«:tc Cul
betnkie. Mut linn kam link.«:.«i til Fisrllnaislis at Eis-Jana
nen txt-d us time Ast-alten am folgende Erd:
» Linn-- «l.li.sniiii«tii».n, Te ci· a:i’.)r-l’--·.«
»I» .n nistelte- ri last Stiia an gioitc siciiozx zrta at
as? : i. F ."-:-;-. Miit i lnntntr Litblif L«L-."is en Wirt-akust- ist
tsck uxpo link-. Bann-, on Bisark sajzksx
» »Was Te ziior funfzig paa at itngtl cllu qidi Tcm
« l),1«-.-ltiiiiizi, iaa fizrei sen losz«
Risan var ieig, ag lian blen bangku til-. trampngtig
Stkasliun sit ham til at inttc over hel- ltroppm J sit af
mcrgtige Naseii lieb han sig i de kiiyttede Hat-aber
Vognen tjortc ned ad liairogade osx disejede deipaa om
Himsnei ocd St. Heini-ande
,,.Hook toter Deniighe112« spnrgte Frans Irred hul
Steinnm
»T» ikal Te faa at sc.«
»Im oil vide det.«
»Nim, vi kjøter til Politistationen."
,,.Oooisfar skal jeg der heit, jeg hat« intet ondt gioi·t.«
»Ein nieget deo bedtc for Dem. Tct maa Te sent
gjoie Fwilmmdoiniiieicn indlyiciide. Hatt agter nok at stille
nong Zporgszmaal til Dem angaacnde cn ViJ Lonchain,
sont Dr tiendci nogct til.« ·
Many anfas, knntikde iom en Himb, hoc-n man statu
gci dct V.n, itm den gnavei·paa, og traksig tilbage i Bagn
hiornrt ndsn at sigc mete.
t5·t Jetmrtctgtid sum- ankrsm l»)an til Politistationcn,
hnot han gicniaa adikilligis af fini- tidligcre Kammer-sites
En Tid lang bleo Madam Silvani-our ftaacndc abwir
gelig, ioxn idrstcnet, nicd gabende Mund og vidt opspilede
iju Dei gik oieblitkelig op for hende, at hcndeiz Elster,
udcn hoc-n lmn ikke knndc leuc, var bleven artesterct, og da
Vogncn var iot·fvniideii, faldt hnn afmcrgtig om paa
Horden.
Vlrrestationen var ske: san hurtig, at Inn ganflc faa
var blcvnc Jidne til den; inen Madam Savouront blcv
hurtig ointinget af et halvt hundrede Person«
ötvindeknc hjalp hende med at reife sig og vilde folge
heitde til Llpxtheket, nien del afjlog hun. ·
»Jg icjlet nn intct, det er gaact aldeled over,« sagde
hun.
Te deltagende Meiniesler vilde iptzrge hendc nd; men
mcd rasende Stemnie udbiod hun:
,,Lad tnig værei Ft·ed, jeg behover ikle at aflcegge jer
nogct Negnskab!«
»Hm! er ille meget from, den godc Kotic,« sagde en
Mand.
»Nim! jeg havde vidst, mcd hvem jeg havde at fkasfe,«
sagdc en af de Kvinder, der havde ydetViktotine Hjcrlp, ,,saa
havde jeg ikke gjort mig saa megcn Ulejlighed for heades
Slyld. Men Utak cr Verdruin Lon·«
Madam Savottwux, der nn fslte sig tilstrwkkelig start
til at forlade Stedet, gik sin Vej ndcn at sc til højre eller
venstrc og nden at takke nvgen.
Hvor gik hun heu? Hun oidste det ikke seln. Hun
gik forbi den Gabe, hvor hun doede, uden at anse, at hnn
var Iaa nin ved Hjcnnnen Hnn saa intet og begreb latet.
»Se Dem dog for!« udbwd de Personer, hvem hun
lob imod paa sin Vandring gjenneni Gaderne.
Mcn Lydcn af Ordene naaede næppe til heades Oren.
Hnn blev ved at gan, uden at trenke paa, hvilcen Ret
ning hnn var slaaet ind paa.
Det blev markt. Hun var konimcn uden for Bycn,
nd paa Marken. Hun var faa udmattet, at hnn næppe kun
de holde sig optejst. Hun vilde bestandig videre og flabte
sig med ije af Strd
,,Jeg kan ikke merk, jcg kan itke mere,« hvistede hun
mcd ivag Stemme.
Og hun faldt om ved en Basl, hvor hun blev liggende
ndstratt pas Jordei:.
XlL
Befrielfe.
Snsanne var ikkc lcrngere hos Frn Arsenez tnen denne
havde ikke sagt Viktorine og Frans Latnbert den fnlde
Sandhed.
Vi stnlle nn gjpre Læseren bekjendt med den.
Socn vi vide, var Heut-I Palmers gaaet hjemme fra
tidlig otn Moment-L Hele Ratten igjennem havte han va
ret opiyldt af en bestandig vokfende Urv. Han trængte til
Bevcegelfe i fri Luft, og desuden vilde han gjerne fokhale
den alvoklige Smntale, fom han stnlde have med sin Stif
moder, og som han var noget bange for.
J Morgentimerne et Bonlognestoven næsten Ide; de
spafekende ere fau, nmn set ingen Vogne, og Inn enkelte
Rytter trave igjennem de styggefnlbe Alleer.«
Henrik ftgte Enfomheb i Skoven, forbybende sig i sine
Drommetier og befæstende sig felv i sine truer Besiemmel
fet. Den dybe Stilhed, der kun äfbrjdes as anlenes
Sang, og Skovens friste Duft Ivede en berufende anflys
helfe paa hant.
Tiden gik, uden at han market-e dot, og Klokken flog ti,
da han vendte tilbage til Byen. Han vvervejebe, hvad han
tilde fotetage i Dagens Lob, tog der paa en Vogn og kjørte
hen til sin Notar. Denne var ikke hjemnte, og han maatte
vente temmelig lange. Da Henrik, efter en lang Samtale
med Naturen, endelig forlod Hufet, var Klokken næsten
tolo. Hän kjsrte hen til Baron Vibronne, til hvem han
sagde:
»Man Lubvig, jeg kommer for at bebe dig om nagen
Frost-fix
I——
i
» set glæder inig, licereHeiitik, at dn vil tage til Takte
« lieg- Init.
»li: In Alex-«
Fa iU isat i Fand ined sit gau In Worte-; kein nn
«
n:ed.«
Te m Wen-ice ipiite kiroksost on dmt it ist-.
»Hu csn hart tia sitn Palinercsx« innigte Gibt-onus
»Hm! com lijeni i Iliteo og hin Ost ndmættet godt.«
,.’.’l«i« link du sottnlt hende -« —- —-« «
k »Gut-un ilke, Luft-ig, jeg oilde njieine sprlt spat-ge dig
« ciin tiozi«:1.«
·«.s;wi1k.-i ·.-«
»Juki nieset en alvorlig Ttnol otn sein Arsenes Lin-der
ligheo; lnnid er hnn egentlig for en Dann-;- «
i Bilnonne nieddelte Vennen alt, hvnd han vidsie oin
· Modehinidleiindeng zortid og det Liv, soin hnn nu forte.
»Me» oet er jo iorfærdeligt!« ndhiad Heut-it. »Hvot·
ledeg ei« Susanne dog kommen i denne Kvindes Garn?«
»Den ved jeg ikke, det niaa Festen Susanne selv for
klare dig.«
»He-or hat jeg dog verret blind, at jeg knnde lade Su
sanne blioe has denafskyelige Danie, sont hnn tilshneladend e
inerer fnldkontnien Tillid til.«
»Hu-ad vil du gis-ist«
»Hvad jeg fast har besluttet. Jeg elskcr Susanne. Jeg
elfker Susannc. Endnn i Daxz skal hnn oed tnin Arm for
lade Fett Miene-J Eins-V
»Ein Miene oil itke lade hende gan, nden at du giver
liende en pagfende «Forceriiig.«
»He-g oiloe ikke beteenke inig paa at beuge
Magt for at san hende, fotn jeg eliker, fjernet fra si
nnoirrende Lpholdszskedz jeg knnde tage en Politibetjent
nied.« ,
»Ja; met-. der var ikte godt at faa Opincerkfotnhed en
henvendt paa den nnge Pige.«
- »Blei- 1«olig, Ludoig det vil jeg heller ikke gjore. Ieg
er altfor iengstelig for at vaage over den unge Piges gode
Naon og Ni)gte, til at jeg skulde fienitalde en Skandale, i
hvilten hnn knnde blioe indblandet. Man stal ikte wie op
i Lhnd, naar man itke vil ouersleenkes af det. Hvor ineg et
mener dn, at ieg stal give denne stoiiide?«
z »Hei; tænker, at en halo Stieg tnsind Franks — —- —«
! »Jeg hat« halvtredsindstyve tnfind Franks hoH in ig;
dein stitl jeg kaste hende i Ansigtet sont et Tegn paa min Af -
L sly og gesagt-'
« »Dein vil dn spie sinken Stifanne hen?«
»Ti! Frn Palniers,« sont-We Henrik ined straalende
Ansigt.
Med digle Oid greb den nnge Amerikaner sin Hat,
trykkedc Vennens Haand og fotlod Hufen
,,Tirnkte ieg dct ikte nok,« sagde Baron Vihwnne til
sig selv, »h.in uil giite sig ined tnig den unge Pige.«
Time Minutek i«etixt«e, dtlolken var da halo tre, trciadte
Heut-it Paltners ind til Frn Arsene, der modtog hatn tned
sin siedoanlige Elskocerdighed og et Sinil paa Læberne.
»Hvilten Ovct«raskelse,« sagde hun; ,,oi oentede Dein
ikke i Dag.«
Hnn bod den nnge Mund en Stol.
»Tak,« svarede han, ,,jeg har ingen Tid til at sidde
ned.« ·
Hatt talte nied rhntede Brhn og en alvorlig, næst en
strittig Mitte.
,,Onsker De ikke at se Sufanne?« spurgte Möbehand
let-indem
»Jo, jeg anster at tale med Fraken Susanne.«
»Saa vil jeg lade hende kalde,« sagde Fru Arsene
hurtig.
»Te: behooes ikke; tnaaste De vil vise niig op til Frei
kenens Bærelsc.«
J det han ndtalte disse Ord, lagde han en Hnandfuld
Pengesedler paa Bordet.
Frn Arsene betragtede dem nied et fnnklende Blic.
»Die-se Penge,« sagde Hetiril takt, ,,er enBetaling for
Festen Snsannes Ophold i Deres Hitsk «
»An, det er fandelig alt for nteget,« soaeede Modehand
lerinden, inedens hnn hurtig greb Pengene og ftak deini
Lontinen.
Med isnende Kulde vedblev Henrik:
,,Jeg agter st bringe Festen Susanne bokt hersta, hvis
hun indvilliger i at folge tned mig; inen jeg snsker ikke, at
hnn fkal tage Afsted med Dein fotinden. Jeg haaber, at
De trækker Dein tilbage til Der-s Værelser.«
»Jeg retter tnig aldeles efter Deres Onster.«
De gik op paa anden Sal, og Fru Arsene aabnede DI
ten til Susannes Vcerelfe, hvorpaa hun hurtig trat sig til
bage uden at viere bleven set elf den unge Pige.
Ved Vinduet sad Susanne, i Foetd med at pynte en
Hat. Det var den fjetde, fom Modehandlerinden havde gi
vet hende at pynte under heudes Ophold der i Hufen Ved
Synet af den unge Mand undflap der hende et Udbrud af
Forbaufelfe, nasten af Stras. Hun eejste sig og betragtede
ham med uroligt og fotvirret Blit.
»Bei ikke bange,« fagde Heneik, i det han teaadte mer
inere; »De hae intet at frygte af neig.«
»Hvorom ønstee De at tale tned mig ?«
»Fesken Sufanne, jeg elster Dem, det inaa De sikkert
have opdaget. Men disie Ord, der seia ofte hat svavet mig
» paa Lieber-ne, vovek jeg first tm at udtale. Aldeig hat en
ung Pige vieret elstet dybeee og indeeligere af en Mand, end
De er elsket af mig.«· »
Hun tav et Ojeblikz derpaa ivarede hun med nagen !
Bittekhed:
,,Jeg teoede virkelig, at Oe elstede mig; menidette
Øjeblik tvivlee jeg niesten om, at De tnener det gänsle arlig
med mig. De er umaadelig rig, og jeg er kun en fattig
Pige, uden Fäinilje, uden Nava. Assianden mellem os er
altfot Kor. Hvis De elskede mig, vilde det viere en lllykke
for mig.«
»En Ulykke for Deinl« udbeød han.
»Ja- ja««
»Men hvorfor?»
»Na, det maa De kunne sige Dem felv.«
- - —
»Um-ten Hufen-Ie, De eltter mig som W »Hm
tatder Te m Watte-;- Te tjender mig, im« n; W
har jeg hole-: ttjntt soc Den-, og bog Imm- Dk MM
nng ! «
»teg net ttte, hond jeg stal trente knme W
nnge Pige soetotvleL »He-g elstcr Dem; men heg
jeg da i Sorg oa Etendinhed, end jeg et eneste Lie«
behone at mdnie as Stank over lnig setv·« «
»Mu: eitler-e Institute-X sngde Henrit, im
tragtede den nnge Ptge cned et Blik fnldt as ,
thaskkighed »inn. tun whg medHenfyn til Rund N
og ret ingen Bebeejdelser mo) Dem few US Trug
De elster mig! An, hvilten Lykte at vckke We«
Susanth bliv ncin Httstru?«
«Deres Huftrn ! «
»Ja, Susanne, min tilbedte Hustru og Um
ledsagerinde· Er De endnn forslrcelket, Snsmw
»Nei, men det foretonnner mig, at jeg dnnnmc
»Nej,« sparede han, ,,det er ingenDrsm, mmz
heden selv. Hat- De nn Tillid til cnigssp
,,Jeq elster den1,« svarede hun og ratte hqu
,,De tan itke blive tangere i dette Hug, Te »
bort med tnig.«
,,Men Frn Arsene vil tnaaste ilke lade mig km
»Vat· itke bange, ieg har aftalt alt nnd hknk
ansker ikke, at De stal tage Affked med denne Dame
er den, sFtn hnn udgiver sig for. Jeg stal jenes-«
Dem, hvor fkjcendigt hun har hedraget Dent.«
»De er attsaa ganste sikker paa, at hun vjltt
reife «.-« spnrgte den unge Pige forstrceklet.
»Ja, De har intet at frygte, men stynd Dem
fcerdig, Stiftuan Vognen venter paa oS.«
«Min Gnr,« udbrad hun, i det hnn mede
sig over Banden, »jeg er gnnskc forvirrct, og dem,
tnine Tanker stod stille. Hnor vil De fore Inig heu«
»Ti! nun Moder.«
»Til Tieres Moder? «
»Jeg tun ikke tilbhde Dem et bedre og mere fitt
slugtgsted.«
,,Men hvad skal jeg sige til Dercs Moder«.«
»Jeg stal tale for Dem og mig, Susanne, vg:
har teilt, san vil Fru Palmers aabne sin Faun fokd
Snsnnne stod et Lieblit fordybet i sine Tanlnt
derpaaz
,,Jeg betwr mig ganste til Dem, og hvor Den
gaar jeg heu; tnen nn, da jeg heter, at Fru Arsen
draget tnig og fort mig bag thet, er jeg bange for,
ilke har sagt ntig Sandheden angaaende to Meintest
er mig tneget kjære, og sont hnn havde forbudt mig
tale for Dem-«
»He-ein tænker De paa? «
,,Paa min Plejemoder, den gode Felicia Lust
hendes Dattel-, hvem jeg elster sont en Sekten Jeg
get glad over, at De vil bringe mig til Fku Palmen
jeg vitde gjerne tatst hen til Velgjnrenhedsgade fort
ont Portnerkonen har neget at fortælle otn tnin Plej
og hendes Datter·«
»Sotn De nnfter, tjcere Susanne Jeg indsec
Fru Arsene langt fra hat sagt mig Sandheden ans
Detes Forhold, og jeg vil faa mange Spørgsmaatt
til Denk. Jeg ved, at der hviler et hemmelighedsftll
over Deres Fødset, og at De ikte kjender nogettl
Familie. Men De maa intet sljule frr mig, TM
tcelle mig Deres Historie, itke sandt?«
»Aa,« ndbred hun, »jeg havde ncer glecnt — —s
Hun aabnede en Skuffe og tog et strevet Hefle
»Hvad er det?« spnrgte Heinrit sorbaufet.
.,Se selv,« sagde hnn og takte Heftet hen tillt
Mand.
,,Min Historie« stod der paa farste Side.
»Ja, det er ntin Livshistorie, og De kan lle
Jeg kjedede mig, havde intet at bestille, og for at fas«
til at gaa strev jeg Inine Barndomserindringer nsd
lillc Bog. J denne Dagbog har jeg nedslrevet le
og Folelser, sont hat besjcelet mig, siden jeg var Be
,,Og disse kostbare Blade vil De betro mig?«
,,Jeg vil fvrceke Dem Heftet.«
»Tak, Susanne, tat; denne Dagbog fra Ost-s
har Inere Veerdi for mig end den kostbareste Ska
andet, sont De vil bringe med her fra?«
»Nei, intet.«
,,Saa lad as gaa.«
Uhindret forlod det unge Pan Hufet, git ooek
pladfen og sieg ind i den ventende Bagn
XIII.
G je n f y n .
»Susanne, det er Frost-n Susat1ne!« udblsV
tönen, Madam Bernard, i Nummer »z- i BØISIM«
i det hun tøb den unge Pige i Mit-e, da hun fteglsk
nen.
Uden at cense Henrik Palmers tog hUU Squ
Arme og omfavnede heude paa det hierteligne
,,,Aa hvilken Glæde for os alle sammmsU
hun.
,,Fortcel mig endelig, hvotledes det »Oui«
Pkejemoder og miu Spster, er de koumc hie-« fW
»Im Lautm? Men kjæke Baru, DMH Y« «
Mem syg Vg Ugget paa vapitalet i al denne III
vcer kun rolig, hun er nu fuldstændig kommen ftg
vender hun tilbage til Hjecmnet. Dg D««:«"
faäet godt Arbejde hascv Uru Bertin, en form 9«««
ste; del u« heut-es forlovede,somhc1r WW MI«
beij Meu her stäar jeg og lader Munchl W«
fom Deres Syster vistnok helst felv vil MEDIUM «
,,Hvor 1eg dög er bleven fort bagU LU M«
ne sagte til chrik.
II
Wiss-M