Stjernen. (St. Paul, Howard County, Nebraska) 1885-1896, July 21, 1892, Image 6

Below is the OCR text representation for this newspapers page. It is also available as plain text as well as XML.

    Eis tmg LH Mist-.
-af..—
muilc Richcbou1«g.
Drum it(1-7,1mcsknf1’k. . .y.
Flutst- Isl.
Verm-I ou Zutun-un
Umrin- )
»«!«I.,Hk«s ! «I «·-«1 : Fun, «—.;: ;-."-«-.’-I . im tzs Gusse
ihr-« ANH-» J a H si-- Uns neu-»s- THH ssf km Zuqu
pqu hist-I IT Es « »s- Jst-; Hm m l-»I«·(»:I., IHLAH Til
vænslth I: » .' » ist«-« must Ist-« sw sue-I est-aq
tkr og Wirkens-is Ja ·I »Holt-Ist H sind-; nie-u jeg hnr hanc
svmt tust sur « usu- Tssp
»Im sjmnus »san«- nrm ikuzksr Icg lum- lmvt Mit-n of
at gjon TH-· s« ;" usq lsnm fis Ifkr U »W- susm bourcist
fm Born-. sum Ewik our-c Ich- lim- miq komme mdi
Dag; ums N- Isl!« Willst ssw Dr lkm lass-t, Wiscka mig
Abgang M Tus.
»Dr1ustuh W, ins-. ;-.« its-i c«1.-t km (j1.1·lln"kint
Lage imod Tunv om Te mik· liq tun qitsr miq de Oplysznim
gef, sont T: Ih. 1 .m·..
»Alt, Ort-« Ts htkltl INI I-.g;, Um Zuge-! sont hcist Jn
fctcdfc for umk. Punkt lmr T-« m form-Ue ung?«
» T« ter Te uf Inn Vskv «
»So« sum-L :1:I«:, hin-d L c mu- mi nun Tatm«,« Ub
btpd htin krummer-m.
»Ja, Irg Ihl I»·c un heim-, nur jrn lange-, sont Te
Um follmlgc. III-in- s- !«lli:d-s sum m[ m justu- mfg Ird,
Enden jcg hcgynkiu ·««"
»Ja, fast Tem neb«.«
Heu sum sig i en Lastusstol og tuo st Ltct1lik, medeus
soll lob til M Amoer bund hast nur«- sigc. .
Fru Pol-uns blcts sinnend- mcd Nyggen lasset mod
Morlslothnldkn pna Kommt-m
»Jeg ved,« sugdk hnn et:hslig, »u: Tr lige siken 1871
har ladet Deer Dauer cftcifogc, men at De endnu ikke hat
fundet hende og itke en Gang v(d, out hun enduu er i Live.
Nu vel, jeg kim iormslle Drin, nk hnn lcvet.«
Den unge Kouc gjotdr en pludsclig Beoægelfe og be
fragt-be hanc med et misttoisk Blit.
»Hm-ruf oed De det?« ipurgte hun.
,,Jeg ved bet, fordi icg vildr vide det. Det ladet til,
at De ikke iwr mig, og jcg toter bog Sandhrd."
»Saa?«
,,De hat« oltsun ingen Tillid til ntig?«
»Jeg kjender Dem godt .g er paa nun Post, Hv. Lam
berM
Den snntkic Ftnng Innkkdc Pnndcn og beb sig I Lachen« I
»Hv·clken Inn-those knnbs jeg hanc us in bcdmgc Tem?«
spmgtc han.
»Es-nor vek W MU- Mcn jcq h-:1.I«n« Tusc- tsvne til at
lcegge onde Planet on Iillnhss nszx » no Tun i Stand tii
at lokkc inig i en Innre-R
Hnn nnk pnn Sknldmsn oq innre-:
»Im er ikkk kknuncn her tii ndkn n: nkcdlsnnqc Bcnjsc1·,
nforkasnligc Bestjen «
,,Hvor cr de? gio mig drin«
»Fort? on steumscft mim Te tin-»si- mnj nt retfmsdnk
gjsre Inig i Tein Eint-. Te man ikke sorvekstc nng med
Deres Tantc Hun beste-nun nt Orte-:- Vnrn fknldc iknsfeg
nf Vejen; betont um« jcg silbele ttdvidmdc, on del var stik
imod mine Lnfku, do icg bestandig lmnbckuz at De, nf
chkrlighed ul Tuch Bin-in mldr sammkkc I at gier Dem
med Inin. «
Frn Palme-ic- brtmgtrke hnnt tned et spottend-e Zwil.
»Im blcu ssiirnbiq nnnct lige sont Tr,« csedblev han.
»Den-J Tann- foimlic mig, at den lille Pigks our dod has
Amtnkn, en jrn Inivlede ikke bekom.
»Da jrg sit nt vibr, m De nnstmngte Tun for at san
Kundfknb on-» drob der nor bleoet of den suakaldte Madam
Feenw, ndspnrgns jcg nttek Deren Taufe og trnede hende til
et sige Sundhedcn. Hun tilsiod, at hnn havde stjult Sa
geng virkelige Sonnnenhkeng for mig. Da Henkiette, den
enesie der knnde give Oplysning om, hvad der var blevet af
Bat-net, var forsvnnden, vibile hun Me, otn den lille Pige
endnu var i Live.
»De gjorde alt, hvnd der stod i Deus Magt for at
finde Deres Dauer; men heller ikke jeg lagde Heenderne i
Skjpden ngka jeg foretog en llndetsogelfe, og Tilfceldet
hialp Inig bedke end de dygtigsie Agenter hat hjnlpet Dem.
Jeg hat vætet helbigere end De, Mateeline, jeg har fundet
Dereö Datter.«
Den unge Kone gjokde en hurtig Bevcegelse og ndbrpd
meb funklende Øjne:
»De hat fundet min Daten-W
»J«
»De lyver, De lyvek!«
»Gut-un en Gang fpsrger jeg Dank-« sparede han i en
irriteret Tone, »hvilken Interesse sknlde jeg have åt bebtage
Dem?«
»Det ped jegikke, bet seh jeg ikke!« ubbrsd hun, ube
qf sig fett-.
»Ja,« vedblev Franz, »jeg hör fundet Deres Dotter; l
De hat uben Toivl ment, at hun var lange botte; men hun
er her i Patic.«
»Den veb noget,« tankte den unge Kom, ,,men jeg man
ikke opgive min Tilbageholdeiihed· Lad ham spest rsbe sin
Hensigt.«
»Taler De nu virkelig Sandhed ?« spnrgtc hun.
»De er virkelig altfor vantrö,« svarede han med en vis
Utaalmodighed, sont han ikke kunde behetste. »Ja, Deus
Dame er i Paris og af mig anbragt paa et sillert Steh,
hope hun blioer faa lange, sont det behager mig, øg hvor
ingen tun sitttse ist-noch sitt-gen ner jeg katt give Tettt Te
tes Tit-let ttllstttte·«
Ten ttnge sit-ne to te en Wissen gjettntntsttte alle sitte s
Lestttttet’. «
Etttlde ltendcs iotsvnndne Tatter oitkelig vcetse ialdcn i ;
Haupt-ink- tnit trttne texalttinttk Hvotledes kttnde bet tut-te F
stets Vat- dtt stockt-to Bann blroet lokket t ett Statt-et I
mirs-n ..nmn tzntt dtt iot heldigtt at vite· Rotbelsoldetn »
litt. j
«.
»n:t et tst nat-nett tted Zagt-no .ttstettte.'«
»
list Lsiu Hmt Lende Um et ontt Zied,« tnsttktc lmnz l
Ihr-It srstttndttltge Tettg Lt·d end lndet, tszt !-t-rt titxi ;
g» sitt-: nnt end tntsret til Tent, stta u· Itzt bog tttt ttlboteltgi
l
til ctt tto T - :::," st disk-e fettt XPalmen-H »Im-It et kennt- ttnge
Linn-, sons Te talet out, vttlclixt Intn Tattetk sit-g ttllakset
tnttk ttt ttkitike kunnt. Te talte sot ottt ttiottntteitge Litotsetx
hlotn ttted It«ttt!«
»An, ist«-l et lettet«e.«
,,;Ena tal tun stit.«
»Alle-i4 totst vil teg met-dele, at den ttnge Pige —- Te
vil tttntst ta- ttt se, ottt httn er det Bat-It, det· bleo sodt i
Monttetttt, den 22. Juni 1870 — heddet Sttsantte.«
»Ein Balntetg sksteloede stækkt.
»Hu« hedder Sttsattne,« vedblev Frone-, »et- lidt over
atten sjlttts ztnntntcl og hat« lyst Haar og blatt Lsne lige sottt
De; lntn hats en tetninelig paasaldende Lighed tned Tent.
Httn et« nndesttld, dnnnet og belast. skjottt htttt et« vokset op
nde t stt Lande-by, ag, lige sont De, ck httn bettttdtitthttæn
bitt sinnt
,»’t sit Hsetn litt-te httn ttt sy og hat·senet«e ettttetet sig
sotn Syptgtn Matt tnttct arbejdc sok at lette, findet De ikke
ogstta det ?«
Den ttngc Kone folte sig ttbeskrivelig ilde til Mode.
' ,.Aa, jeg indser nok,« neddleo Ft·ttttg, ,,at alt dette spre
tosnnnsr Tun sont llbetydeligheder; tnen giv kttn Tib, jeg
hat« unt-te Bevtsm sotn De ikke vil sorogte.
»Den It. Juni 1870 blev der paa ett Londevej i Nier
heden ai en Landgby, hois Not-n jeg ikke tttittdes, sundet Li
get as en tttidttldt·ettdc Koinde. Uttder dentte Koindes Knabe
lcnt det· et ssysodt Bunt, sottt nldeles ikke trettkte paa at do,
tnen totett intod not vilde lette.«
Fttt Paltnets lyttcde aandelos og ttted taatesyldte Ojne
til hatts Ord
»Ten lille Pige,« vedblev Franz-» ,,bleo ovetgivett til
ett Koinde i Lctttdsbt)ett, sont tilbod at viere hettdes Antttte.
Sont Hstelp til Bot-neigt demgelse fik Atntnett sntten hun
drede Franks, sont tnatt hat-de snttdet i den dodes Ressetaske.
»Man stk aldrig der ptta Egtten at vide, hoetn dett dode
Kvinde our, og hvor sta htttt kom.
»Mttligvis findt-r De endnu Bevisertte tttilstreekkeligez
tttett det· et endntt et: J Ressetosken sandtes ett Pettgepttng
ttted Solvbeslog, ittdeholdettde to huttdtede Franks i Guld.
Denne Pttttg http den ttnge Pige gjetttt sotn ett Etittdrittg,
og otn Halsen bietet hnn t en Sttok en Meduilje, der blev
sttttdett t hendcs Vat«ttesvob.
»So-J nidt jeg katt sijonne, hat« disse to Gjenstandc til
hort Deut, Fette. Hoicz jeg tager feil heri, saa indrotntner
jeg at tttine Beviset er ttmttgelittlde; mett hvis tnon hat« sagt
tttig Sandhcdett, satt vil De vist ikke ncegte, at detnte ttnge
Pige et- Teres Dotter-« s
Frn Paltnets vor blevett bleg sont et Lig, og hutt instr
de sont et Espelov.
Hatt loj altstta ich-, detttte Uslittg, der havde tilsojet
hettde satt nteget ondt og paosott hende satt sorstetdelige Li
delset-. Hatt httvde vitkclig suttdet hcttdes Dotier! Og htttt
var t htttts Magi. Hvotledes kuttde Hitttlen tilstede ett satt
datt Uretstetdighed ?
Den stattels Moder var i en nbestrivelig Angest for sit
Born, dct vat, som ont hettdes Hjerte stttlde briste, og hnn
kttnde lange ikke satt et Otd over sine Lieber. Men pludse
lig tog htttt ftg samtnen og tned lsstet Hoved og vredessttnk
lende Blik gik httn hen til Frans, der havde reist ftg, og
sptttgte:
»Ho» .t« tnin Dotter? Hook hat De gsott ai tnin
Dann-'s«
XL
S lag i S l a g .
Jesus Lambert haode opnaaet den tilsigtcde Bitt-ring.
Et djævelst Smil spillede om hans Mund.
Hast nod sin Triumf, thi han mente, et Fru Palmers
Bevægelsc ftrev sig fra en overvækdende G!cede, der havde
afloft Operkasielsen.
,,Eudelig var den stolte, hovmodige Marco-linke bleveu
besejret. Dem sau, at hun nu var rede til at bringe ethvert
Osfer. Hatt kunde optmde som Herre og Mester og for-e
strive hende sine Betingelfer.
»Wer kun relig, Fruc,« soakede han, ,,Deees Dauer
manglck inm, og hun befindet sig vel i det Hug, hour jeg
hat unt-tagt hende. «
»Wind er det for et Hus?«
»Unbstyld, at jeg ikke befvarer dem Spøtgsnmai. Dei
er i min Interesse, at De ikke Hender Susannes Opholds
sied. Jeg kan kun sige, at hun er sikkekt og vel anbragt.«
»Er hun maaste i et Kloster-W
»An ja, paa et lignenbe Sted,« jvarede Franz fini
lende.
,,"Saa vidt jeg kan forstaa, vil De lade mig faa min
Dotter tilbage paa visse Betingelser.«
,,Netop.«
»An, jeg tænkte not, at bet ikke var nagen Edel ög ne
» gennyttig Fplelfe, fom fette Dem her heu; men naar her
) stal afgjores en Fortetning, saa lad det sie straks.«
»Marceline, jeg elsker Dem bestandig,« sagde dem
smukke Franks.
Den unge Kones Trcek fortkak sig og robede den Afsty
og Rædsel, som opfylbte headeö Hjerte.
Men hun ftlte, at hun for sin egen og fertig for sit
Bann- Ltyld, butde staune den userstinnmedr. J en tot og
nur«-sen Ein e soaieke dun:
,»Xk.t t2m tun ioäe Fenan for de Lis, sont De nu nd
talte; lican Te mener at lxnvr Nest til at Wie-, sont De gjot«de,
og spir- i·tte Hut sit-time Vik, Tnalxcr1egmtetnndetntx1lvke
end ui bete Tun out m tottare Httict oki tixlde Nu min
chau, tat at lucs Un lediitxe Dem nd. Omd miu
Tater .::tq«1;s«:, du« efier Tut-es licht-Un er i Der-c- Mitgt
—- czi ess c-. tust tot-neue Tilfteltct — sxm stul leg not finde
et :l.l(’t?ti·« til It tim- ltcnde nd nt Texts Hændrt«. Hlsot
pinttsz Tit cnI ntl mu- tet nrizv m vil jegli«:wc11dett!ig
til lTistsipueietm-., Zu til ist-»u- Zultitgministeren, ein
des Nin-: »Ist-endigt. Tet ti Ver og Net i Lande-L«
kunnt-l«1xi):i,;btcs.3. Untier-: nile zer hin- Both-Wel
ser Nu innmtttglndscn, untere hun itkc nt hori- Txtlc vm
Petiti H Lotiglnd
Mut lmn spillctc et holt Epii og vilde ferne alt ind
pna at made det. Von gjenoandt hurtig sin sidvonlige
Frirtycd
« Te lmr Utet i at sole Dein fornætmct over tnine
Ord,« fagde Franc-; »ieg iudser ikke, at de indholder noget
saueende for Tem! Jeg hat elftetTem og elskek Dem end
un. Man jeg ikke sige du«-«
»Nei, nei,« ndbmd hun i stierkOphidselse, ,,jeg tillader
Tsem iktc nt formerme mig! Jeg er i mitHjein, glem ikke
det, og lud iutg ikte angre, at jeg hat aabnet dets Dpk for
Dem.«
»Jeg fatter vittelig ikke Deres Vrede,« sparede han
med tyftende Stemme
»Im srubeder mig eithver Hentydning til Fortiden,
sont jeg forbtmder ! "
»Me« iotn jeg ikte for-banden Jeg hat elfket Dem, og
De tun ikke forbyde snig at elske Dem.«
Fru Vom-er Ljne skjod Lytt.
« Tet et not!« udbrsd hun, ,,jeg vil ikke lcengere taale
«
Og hun gik et Stridt fkem tnod Deren for at tkcekke i
ltlokkestrængen.
»Tag Dem i Agt, Feue, tag Dem i Agt!« ttdbwd
Frans Ined ttuendc Rost; ,,hvis De jage-: mig her fra, ved
De itte, til hvillen Ydetlighed, De kan drive mig; i mit
Raseti knnde jeg være i Stand til —- — —«
Han standsede ligesom forfkmkket over, hvad hatt var i
Ftetd tned at sige.
Den unge Kone forstod nok, at det var hendes Dotter,
som hans Harme vilde gaa nd over.
»Hast vil vcere i Stand til at dræbe hende, det Uhyre!«
tankte hun.
Hendeg Arm sank slapt ned
»Von tun ikte saa hidsig,« sagde Frans i en spottende
Tone, »me» fat Dem og vier rolig sont for, saa tcenker feg
not, at vc nicd lidt god Vilje fka begge Sider, stal kunne
forstcm tunne hin-Indem Se, den allersimpleste Udvej vilde
viere den, at De giftede Dem tned mig.«
Den unge Kone hat-de aabtnbart været forderedt paa
oette Forftag, for hun blev ikke fynderlig overrastet. Men
hun opwrtes i sin Sjæls Jnderftse over hans mageløse Frat
bed.
»De gaar virkelig for vidtiDetes Fordringer, He.
Lambert,« sagde hun med tystende Stemme. »De gaar
langt over Gransen Hvis De kun paa denne Betingelse
oil give mig min Dotter tilbage, saa lud os afbryde denne
Samtale, der allerede hat varet for lange. De kan gaaz
ieg for mit vedkommende ved, hvad jeg hat at Zion-«
Slynglen havde allerede forsiaaet, ät han ikke kunde
gjpre sig Fokhaabninger i Retning af et Giftermaal, han
kjendte den unge Kone alt for vel til at tro, ttt han stttlde
tw, at hun stulde lade sig rokke i en en Gang tagen Bestan
melie«· Han vilde blot prøve, hvor langt han kunde gan.
»Jeg troede virkelig,« svarede han, ,,at det var et For
slag, sont De maatte billige, men der et jo Henfyst at tage
til« Detes Stissøn og mange andre Mennsker. Hvis mit
Forslag ikke behager Dem, fas kan vi manste faa Sagen
ordnet pna anden Vis .«
,,Huorledes ? «
,,De er rig, o«g jeg er fanin
»Na, det er Benge, De forianger2«
»Ja« «
»Det knnde De have sagt straks.«
»Ja, se — — —- jeg vilde have foeetrukket et Eistre
maal med Dem.«
Den unge Kones Leber förträk sig paa en net-s
Masde.
,,.Hvilken Suin forlangek De?« fpukgte htm i en tnr
og fokretningöcnæssig Tone.
»Jeg ved, at De er Ineget runbhaändet; De kan fer
fcstfcette Summen.«
Fru Palmers trenkte siget Ojebkik em.
»Hast De meddelt min Dotter Hemmeligheden oed heu
veö Fodsel?«
»Jeg stulde not voqte mig for at begaa en faadan
Dumhed.«
»Hu-c hat altsaa ingen Anelfe om at jeg et hendes
Moder?«
»An-des ikke.«
»Hast ved ikke bet mindste?"
,,Jkke en Smule.«
»Na vel, giv mig Inin Dauer, og fes giver Dem en
Million.«
»En Million!« udbred han med funkienbe Øjne.
»Ja, en Million, gaar De faa ind paq Forslaget?««
»Ja. Men hvor stal ieg fqa den ?«
»J Nationalbanken, hvor De fremviser en Bekfel, der
er understreven af mig. Hvor er min Dattet?«
»Da behøver jeg ikke ät sige Dem, da jeg felv vil
hente hende og bringe hende her hen.«
»De her-ver mig en Giebe, men, lud det dä viere saas
ledes. De siger blot til hende: Jeg vil bringe Dem hen til
Dekeö Moder, ikke et Ord mete, hører De? Hun man al
drig vide, hvem der er hendes Feder, hun stal äldrig faa det
at vide.«
»Men hun vil ipsrge Dein demn.«
»Im fkal not vide at give hende et
« « « Spuk «
Itmtg den mer nun Dattek.« ’
»Q; Vekglc:1?««
»He vil sikkert ikke tilfsje niig densyornqkmeu
e
oin tnine Oel-. Jeg lover Dein en M
den. nun stiller jeg en Betingelse·«
,,.Hoilken.«
« rTcn et ikke nieget ham«d. De stal spriapel
kcne nn lnngt dort, at man aldrig mm how
Teni.« «
»Der ei« govt,« soarede han
Lg hnn tæntte ved sig selv:
»He-g vilde onske, at jeg alleredc var i godVel
iJndirn.«
»Natu- Inin Dotter er konnnen huka
hende, san stal jeg ndfiede Vekslen, og Derejs
Og tag nn straks hen for at heute hende.«
Hnn aabnede selv Dagligstuedsren fok hum»
Med laftet Haved og et hoverende Smilgikh
de forbausede Tjtnere.
Han skyndte sig ud paa Gaden Hg sik Wien
Laftet oni gode Dkiklepenge sit Kasten til at thn
i god Trav. Tyve Minuter senere hat-de deinqk
Boptel.
Viktorine var hjetnnte för at afvente den fWk
Könnne.
»An, du hat havt Held ined dig, det lanjkg
paa dit Ansigt!« udbrad hun glad.
»Ja, jeg hat vieret heldig. «
»va nteget giver hun?« spukgte hun medj
Ojne
»De: skal jeg senere sige dig; nu tnaa dufpksk
nyttig.«
»Hvad flal jeg gjsre?«
»Jeg skal bringe den lille hen til sin Moder;
Fru Arsene sagtens vil nægte at lade hendetage
mig, tnaa du folge tned mig der hen.«
»Jeg gad not se hende gjsre Vanskeligheder.«
»Over for dig isllez hun kjender dig, og desut
jo dig, der hat bragt Susanne til hendes Has. T
Tøjet paa; nede paa Gaden holder en Droste, sot
bestilt i Tintevis.«
»Jeg behpver tun at tage tnin Hat paa, J
fcerdig.«
»Du bnkde alletede have havt den paa Hovedtl
? lad os saa tonnne af Sted.«
Madam Savoucoux gjotde sig hurtig redeti
og de lob ned ad Trapperne.
J santme Ojeblik fortes der en hvistende Saat
lem to Mand, der gik frem og ttlbage lige overit
handlerindens Hus i Kairogade. Det var to Ag
Sikkerhedspolitiet.
Paa en Gang gred den ene af dein fatidti
Arm og klentte den stærkt.
,,Hoad er der i Vejen?« spurgte vedlommendi
,,Vetragt en Gang den Mund og Koste, fon
af Drosten.«
- kijeg stql kklsk hol
US is
st its
»Hvad er der med dein?«
»Jeg kjender dein godt begge to; i flereMcnne
jeg Lje ined dein, nien tabte dein af Syne, dad
fta Montmorencygade. J en lykkelig Stand tr:
dem igjen. Du Inaa hsjcelpe mig tned at amsterei
Agenten, hvis Navn var Breard, vilde siyrte
at gribe Frans i Kraven; men han sinnbsede, I
mninledet «
»Lad os en Gang se, han sendet ikke Vogm
hvor mon de vil heu?«
Frans og Viktorine gik ind i Frn Arssems VI
at lægge Messe til, at de var Gjenftand for de tsi
Opnnrrkfomhed.
Dei havde jeg sandelig ikke tænkt,« sagdeBttt
de vilde aflægge FruAtsene en Visit.«
»Du vil altsaa cirreftete denne Ma11d?« spl
andeu.
,,Jn, og han en en god Fangst, der kan staff«
Forfrenmielse.«
»Hvilken Forbrydelse har«han da begnaei?«
»Du stal jeg nokfortcelle digz men fvrst MW
lidt med Drostekufken.« «
Bread gis hen til Vdgnen, der holdt noglesl
den lille Modehandlerindebntik, og iidvekslede M.
Wd Kusten, der var siegen ned frt Dukan fM
Hest Hat-re
Derefter vendte han tilbage tik sin Kontinent
,,Jeg har nieddelt Kasten vo. Plan, W M
sige derimod og vil endogfaa i fern-dein Fald ID«
Hanndsmkning.
»Der forekommek inig dog at ocm et und-still
havende, Biene-d, og jeg gad dog nok fna lidt LW
«
»Hu-ad det er for Mennesker?«
«Ja’ « ,
»Jez kan ikke sige dig, hvorfka de kommst- -
lange de hat« vatet i Paris-, för bei ved W M
hedder net Viktotine öq Monden Frans; Wsm
der er Jndbrudstyve og Londitrygere ligelsm W
der ham Magneiispken, fordi han er opMadtld
stab paa adskillige Markeder. For Restm « W
dig i Mord-«
,,J Mord?« ,
»Ja. Du mindes vel nok den Forbiydsl"s·
begaaet ude i Corbeil?«
,,Det stulbe jeg mene , jeg har jO IVer
eiter Morderne, for der var fagtens toe ellcr ! « .
»Der var to, og Mägnetisøren var W UM
»Er du sikker berpaa?«
»Hu-is jeg ikke var aldeles sitkci i
jeg ikke nu arrestere benne KjæltringN
»Men hvorledes hat man fant «" W
häm?«
M
sJNis
I
(ertf«!«t««