s tJ e xs ne n.
T EVEN-vom Dchacetor
Alt Moder oedkontmende sumsomx Jtzcseu
heller, Idee-Essetorctttdt:uk:»er O.s.v.t1dnsdetes
Erlernens- Demut-kam Nebraska.
Pengetansenveåt ,Momys tbuz Use-It
Rote, Bank Note euer t Rexwtmt « :s-.--..
»Zum-en« es. des delikt-te cum-L stack
.’lntett(a. tottu Hut sl.·.’«- sc::s. Ihn-J :::t:-.
sendeooel at wehe tun wo erkudxlntce
lum. Es llget um Aventin-know Hause-J
Foliendetjen ot man tue dtttxt tadotsnete
pas. .n) lwio man ftesmdtles on set «tt1e.t
sit Mube zum sent Klsounentxt sendesz
»Einem-M et Etat tot Si um« tust btot ist«-»
hver
Falk sont mutet us gjøte net betsettdt med
,Stienten« ,vtl pas «totlangenve iaa : ladet
frit ttlsendt t F Wer, og ied Jud-sendeter of
15Ntttd i Stanth t« Ugetx Bed Udlpbet
of demte Ttd staut-es zorietkdelfen otn tkke
besttlt paatty
«s’1’.lbjlchJNs" AGUNTbR (
— !
»Hier-usw« kan bestiueö hos eftcmavntct
Herrn-, bei sont ooke Aqeutet et benmnvige- (
detilacmodtagc og kvittexe tot thoune
Wittwe-Mk (
R Ir. Haufe-» General-Agnu
Sede Mkpr »xotva. «
6. LI. Christi-niest, Ist-entom, Nein-. ;
Uhr- Hohnioth Mmdem Hebt-. I
N. ChrIste-Mem Narksom Majas.
Es..85.(5e1utsbcrg, Hampton, Nebr.
OTJ R. Nodth Teerfjew, Dam- lco» W s.
« Usisattlson ll.«1.TepohtshevennwL:.kyo
Crit sinnt-few Taer, Laumstet Co. Mel-»
B. M. Bach Nimm Holz-.
Fotograf 6. G. Smith WortthdanthiULee
Jens Jenseit, 1907, «"«s1churdette
St» Omaha, Neben
Athen 6hristensen, Thumtan, Arapahoc
Co» Colo.
« A. P. Johnfcn, 810 M. Ave» txouncilT
Missis, Iowa.
Marias Eeickien, tsastom Fresno So»
Gläser-um
Ptsvcnumtc eller manglcndc Eksetnplater
fass ved Ageuterne naar Henvendelie dumm«
stecktin
Boghanvler N. Fr. Hausen
Ccdar Rapids, Joch, er »Stjerucn«-J;
psilige Generalagent. Hatt ansættcrLoJ
kalcjgeutcr o"g bcfmsger alt ElspeditioneiJ
oedrprcnde med fammc Autoritet, somi
Bladcts lldgivcr. Alle »Stjcmcn«szl
Holdcke oftenfor Missourifloden vil be-«
hage at indiendc Betaling, Bestilling og
Forlangendek om Provcnmme til Mr.
Hansem
J or 4 0 C entd
sendet vi ,,Stjemcn « fm Dato indtit 15
Novlnx Deuue Tid ftmlkcr sig over
hele den vigtige Volglatttp, sont nu hat«
begyudk Pan «ng nndsn Munde lau
man faa alle de politistc Nyhebrr san
billigt i det dauflc Sptsog. Scnd gu.
ToccttlS-Frintæt«ker eller Pcfml Note forl
40 Cas. ’
Republikunerue l og Tetuotraterur.
kjasvled i bis-se Tage bitten over, hvillel
af de to der skul tilkjcndcg Æren af atj
have klemt Limst af dm fkie Seh-lon
Maasse demu- Ækc vil blioe mindre cfss
tetfogt efm den ddc Nord-L !
— l
Naar alt kommer til alt, er dogStreiH
km i Homestcad spildt Mojc for Arbei- «
deme. Naar den arbeidende Klasse op
naar politifk Magt og k«tille1-:)kegierinchi
iHcendemc as sine bedste Mit-w, oil ;
ssadamte Skucfpil som de: i Homestead ;
blive en Sagu blot. j
Lægwäomskabcn ei ikkc paa det unej
Ins-d, om Koman immer fm Jndioid
tilthdivid, elle:, om den hat« sit-J phav
i lokale Fokhold. Den frygtede Smits
tes Udbredelsc i Euroka er for Lieblic
ket saa hurtig, at det syned at stulle be
kmfte den sidstc Tun-L Mcd et Spring
hoppede Smitten fm Aften iud i Euro
pas Hiertr. Dem er ingen behagelig
Tanke for osz ; thi er Smitteu først tod
fæstet i de store europaiste Folkecentrek,
san vi heller ikke vidc os fikte. Ja, der
er allerebe amneldt et Tilsalde iCincin
nati, sneu hoowidt det er den regte Ko
lera eller noget mindre farligt, er endnu
ikke afgjort. Folk, sont bor paa Siedet-,
hvok Drikkevandet er urent, er most Ub
sat für btnne ihcerdige Mennestefjenbe.
Arbeit-n- og Fagfokeningerne i Chi
cago afhokdt i Ssttdags et Fallesmøde,
hvor der blev taget Beslutning om, at
begge Brsdrene Pinkerton og H. C.
Frick stal stilles underAnklage forMord.
Der er nedsat et Udvalg til Udfærdigel
ferne af Klagerue, og dygtigc Sagsptere
vil blioe engageret for Gjennemførelsen
af Sagen. Skjønt mange vil heri se et
tadikalt Stridt, staat det fuldstcendigt i
Härmsni med tidligere retslige Kjendeb
fer. Man huster hvorlcdes et Antal
A«..kkis:-k viep dsmc i Cdicsgo i 1887!
for at have simm : Fordmbelse med mF
Sammmivctrgetfe, der uduttede sig utfz
Mord. Tiwc Bisttesctons og Frick n
ligesaa implicercde treu-te Affekt-e fes-n
Anmhsurnc tm i du Komploy ket tm
tc m mes Heute-Lust BE fes drum-:
ikke m Tonne Anklage er udis of jin qosn
Orden, sfisut tm winke vist vit unt-c :
en zur-ce.
-
.
l
i
I
Revolutioinrte Ton-ringen
le :rt::tspil, nun Mist-. Uksix ihm
:«. : .i«-s«miestei:t, Etw» ein«-set i:.
:l.Ii-1:—s«;sss Tantestps ist time Filoiaiekv
Drin-streiten E.:i«t:::.i-i.»:nsteie, Ztnth
n;.1«;:r. ists sengt-neu EIN-inten- pttntiiin
get Pe! sent etl Nin-UnDienerile sont
sc l".! t'l ilcsltlgel lii txl belud-sites ciicl
- netltkzsge sint iespetttue Horn-.
Lille epltjsste »Fall« lilankt de bedte ttil«
lede Jtlnuset hat lange gnbt nol· 11idlt,
at Dei nnkee Lucislnden us Nationen-;
tsnzslixs sie lnede Til««ti11ike, .e1" hoilket
Lieblit ret sknlde taki-e tnnde bthde nks
ins tiltuitnse sit-. Bisl2.iitt-litsg. Men det
et so ilte til at nndtesz euer, at Disse
Voi«z;eie, sein sidde i inaaelispe Jenae,
gsttnc txt ndstisttt lnn mtde Tag, da de
stnlde tzsinzsesxi til ut finde Woning for
et Untat sorinllede an sletntne Spottw
::-.t:al, du- ille langer san nedtiunpesz
steiler alle Eolentasitei litt-, ei- vten
Ttd nn seit Haankcn, oxs den ei« tonnnen
med ten Plndselnshed sent hat lictezsnet
alle ietmlntioinere Bihdningee i Forti
den.
Zen Iwane-, sont stiller sig over tot
Wnbeta pattiotiste og hninnne Falk, er
hellig ogalve1-lig, og vi hat« behoo at
tun-e stinke, negennhttige og uise, hvis
vi stnl lose den ndzkedeng Bei og i Hat
ntoni nted Gnds evigc :1ietfcrrdighed.
J Reglen har en Nation Las not,
naar den skal behandlc et enkelt Sant
fnndgsporgstnaaL Man Hotnestead
Rakdszlen hat ircnidraget en hel Gruppe
ai soeinle, industrielle og politiske
Sporgsniaal saa inek beslagtedc indbyi«
ch, at de notwending niaa tages i en
Saniling.
Det Prinsip, söni Caknegies Arbei
dcre stked og led Heltedoben for, var
dctte: At Arbejdcren, sont havde kjobt
sig en Jordlod, bygget et Hjem, iegtet
en Husnn og opdtaget Bssrn ved det
state Jet«tivætk,’ hvor han i inange Aar
har aebcjdet, havde derved vnndet vigse
Nettighedei, sont det erKapitalens Pligt
at t«espektere; at den ege.nnagtige Ein-,
inotiveret ved egennyttigGi-aadighed, ilke
oilkaarligt skal assledige denne Llrbesdee
og gsaie hnns Familie til Tiggete; at
denne Mandst cerlige Arbejde hat- givct
hani en lovlig Fotdking paa Eksisteim
niidtee ved Arbeitse; at han hat en mo
tnlsk Hei-steife paa den kjætnpeniægsigc
Fabrik, hansAtbejdc hat- bidraget til at
opbygge, og iit den stal hde ham hans
Leisebtad gjennein hans Hand-ers Arbei
dc, saa lange han gon sine Ting rigtigt
ag opsaret sig ssxni et stikkeligt Meinte
ske; at, naat Tvistigheder angaaende
Lan eller Behandling opstaa niellem
Mestre og Arbejdete, da skal de asgjøres
tsed k«tsæi«dig Magling.
Herpaa soaeek Cat·uegie, Frick og alle
andre Korporatimtherrer i Landct
samt deees underkjabte Avise1·: Kapita
lensz Ret til at eje sin Ejendom er abso
lnt og uantasleligz Arbejderen er blot
es tilsælbig Faktor, og skal ilke have
noget at sige nied Heusin til Fabrikens
Bestarelse eller hans egen Lan; hviH
Arbejderen ikke vil udtmde as sin Ar
besdetsorening uaae Arbejdsgiveren sor
langet det, staldenne have Ret til at af
stedige hant; kauern han naar Lpnnen
itevsættes, skal han ogsaa kunne offic
dieses-.
Oprejsningea i Hamestead bringet
Sagen inellem Kapitalen og Atbejsdet
freue sot Osfealighedeiess state Donistal,
og den Amstele her teiesjes, vil blive
et Clsempel, sont skal splges i Frei-sti
den. Falgelig er des- Strid, sont nn
soc-ver melleae Carnegie og hans Arbei
dete as allerhijeste Vigtighed.
Nationens Lovgiveve hat-, bevidst el
let ubevidst, gjaet Tieneste sont Millio
.tmeeknes Laajek. Hat de end ikke sta
;dig veek staaet Kapitalismen lii ved Ae
sbejbeenes udarmhjettige Undertrykkelse
Ived Vedtagelsen as uretsmdige Lese,
isaa hat de Wen vorige Tid undlabt at
vedtage berettlgede Love for at Plato
ktatiet stulle have Lejlighed til at knuse
be sorureettede Arbejdeee, naar disse
en Gang imellem vavede at hat-de sin
amerikanske Manddom og Boegertet.
J de sidste semten Aar hae de organisc
kede Arbejdete vedholdende peotesteret
imöd den lovlsse og marderiske Pinsels
ton-Har. Men Kangressen hae vendt
et bavt Ore til del-es indtrcengende Ban
ner, og Landets kapitalistiske Presse hat
söeholdt sig enten taus eller sjendsk over
for hvad den fandt for gebt at talde
»Aebejbeenes srakke Opteieden«.
Men liotlken Sittttndrtng ksc txt-te ist-r
te-1 Tage Eint tnedfottI
Oele Inan tsstde Kittut tstd Mo
itssnztnlieind Lin-XI ritt-dens- te titnle An:
est-cis- nxsp nnd link-Zusc- t :««.«-tnnien
«! i s Istttix xsxt txt :-·-;; tsn
Ttsllspss ti Jst-U T-! T :-.t" ..ii i:::’-l
s- tri« l!.t«!««tt.e::" r: bittre-h
: !:J sinnt-g Estxi t".:.
ti-: n !--.isi. .:: Zu :.:-:- «: Liniitsz Tin
likii LIt’t.i'.ll-«t»ts« EIT- Tt itslt Uiucrc
««.-t. t- st: ;;t.i.:-.s .t:·««.::. Tit !,td di
II
ill
Lukan-us -:::: "::ie ti;tt-«’.’lttcktct", tot
Jtnt tits!« - Nes, Te Botgetc i umgi
: lii·,;:«.; »:' i .tl.:t"t:««t-n vg All-ci
ltzie .titt.tt· ltegnndte nt ttjteltte i sine Unn
rtt cis hont- To«ttt:tigci«iie tti en sig met
niendc :lcennlntion, on de rnabte sttnte
both »Von, dort tned de Pinkertotiet,
de gsorio «?s.1!ktttitbelige!« Tet var en
tttngeoloss lntttig Ontttendelse Qg de
Avtset·, sont httude met-et nted til ttt lejc
Pinfmoneth litoledex »Wind-nomine
ntttn tut-k, on det t«tt«nks!« Og den gnntle
dovc Konnte-g inde i Washington sprang
op sont ttcd et elektrisk Stod og plaprede
estcr -- »wes —— vtek! Jn Pinserton
otrk -— ttloolig Bande-, — tttek!« Tet
unt« tttirrteligt satt lynsnatt disse Bittrer
toner kttnde blive ett ttloolig Bande-, dn
de httttde ittotet sine Bank.
Repnlslikenci Arbejdcre sttntledc sig
sotrige Sottdag i lU,0t)« Holler og glitt
Lttit til sitt dybe Hat-ne itnod det kapi
tnlistislc St)stettt, sont san ltenge hat on
vettdt Pitttettong Mordbttnder til at
nedskyde dein. Deresz Hut-nie var tttere
bitter og tsevolntiottcer end Dttgbladene
tot· itteddelt·. Men hvnd nytter det nt
skjnle Sattdl)edctt. Ten solkelige Loui
er tmkt til fuld Bevidsthed og dens Brol
hotes over det hele Land. Jntet Undcr
at de sont et· dlcvne rige ved at beflitte
sig paa Ut«et, forstrrch. Ja, den otidc
pltttokrntiske Uttdertrykker har Grund
til atryste nfSkrcek, nnar denMaqt, sottt
repteesenteres nf tnilliotterAt«bejdet-e, drei-z
kes til Modstand. «
Pennsylvanicts Milits hat« nu Home
stcttd i Besiddelse. Det er ikke troligt.
at Arbejdertte vil ntodscette sig Solda
tertte, ttndtagen die-se læggcs i GnrniA
sott i Fricks Fasttting for at beskytte de’
tty, ttdenfor Uniotten staaettde Arbejdere, I
sont Frick har travlt ttted at strabe sinn-l
nten. Men springe-s- dette vil ett Katnp
til Doden bkyde ud, ogAnarki og Kriegs
fttklen tnttaske blive slnppett los over det
hele Land.
Tette et· intet Fatttasibilledr. Mange
vise og klartskuende Patrioter spie det
sont en Vished
Hvad san frelse vort faretrttede Land
i deittte aldorlige Krise?
Jkke det repudlikattske Bitt-ti, og ikke
heller det detnokratiske Parti; thi beg
ge er bleven provet og atter prøvet
og har altid vist sig ttdttelige. Fol
teportiet Inn reddc den synkettde Ne
pttblik, og det er det eneste Parti, sont
kan. Dei er Nesorntens Parti. Det
er Lovetts og Ordettetts Parti. Dei er
et Ptirti, sont tror part Retfcerdighedens
Herab-inan Det er det eneste Parti,
sont i bogslavelig Forstund et- baade re
publikansk og dentokratisk. Det et- det
enefte nationale Parti; detkjettder ittgen
Nord, ingett Syd, ittgen Ost, ittgen
Vestz det kjender kun det hele Folk i det
hele Land. Det fretttspringer fra Lern
den of de arbejdende Milliotter, sont hat
giort dette Land rigt og tntegtigt. Det
er et Parti for Masserne og ikke for
Klassernr. Det tror paa frie Institu
tioner, hois Mission er at udrette det
stprste Gode for det storste Atttal. Det
tror paa cerlige og patriotiske Love sor
hele Folket i vort selles Fædreland.
General Weaver fra Norden og hattö
Broder General Field fra Syden, de
kjække, sont bat- den blaa og grau Farve,
er Folkepartiets Standardbarere. Bag
dem staat en tnægtig Heer paa Millioner
bestaaettde of vore adlesle, bedste og pnest
patriotiste Bot-gere.
Lad hom, der vil redde Repudlilen,
sltttte sig til denne negennyttige Har.
Bjørnstjernc Bjørnfon
paa Himmetvjærget
Den 20. Juni blev der slaaet et ftdrt
Slag for Fredssagen i Dacnnatk. Den
store norste Digter og Tantker Bism
stjerne Bjørnfon talte til en Forsarnling
paa 25,000 Mennestet paa Himmel
bjerget ovte inlland. Han elektrifere
de de fejge Jyder i den Grad, at den ene
Bifaldsfalve afløste den anden i hurtigt
Tempo. Bjørnson blev introduseret af
den bekjendte banske Fredsven Pastor
Uffe BirkedaL Talen i famtnentrcengt
Referat laant fra »Social-Demokeaten«
gjengives her
,,Jeg knnde have meget at sige i An
ledning af den smukke Modtagelse, men
jeg gaar lige las paa Sagen. En Sag
kan synes stor for en og lille for en an
den, men stor bliver en Sag forst, naar
den er bleven en Religion for os. Jeg
vilde gsærne i Tag oæte ined til sit Esset-e
Fredgsngen til ein-Religion Eot tnine Jus
sle »Jenaer- Men det tun tnnnike onsic
brydfotni not, da .nii-teit, tu ttnlde st-«
Tlielizsionen meinten, ittc LHr Kenntniss-·
eller .tts.et!igl)ed til .«i1-.«O-:-s«ngett. Tit
et« etEietsnn, tit sinken Volkes tizs nie-»in
tm Teltagelse tin Berti-gelte iokn im
etolttet de iedleste fin« tiztsp lkitii Mississi
lottgtesxs i England tpntztte en n- Jse - t
Ncittligiz der ei« nied: Hei-arise sit sitt
Sen ilke nied? Tet on et Zittnxsinth
nd i de! tosnine :linnt. thskonpxn til hin
sit ng ists-o tild.tge sont Eint-. Fee
vil i tun Tretet for-sage nt gioe innrem
Pera forst ni o. r Pet ilke Riesens Opgmse
at ttotte steigen. Tvierttntod, ttirkensz
Opgaoe var nt stotte ziehen og .sijcerlig
l)eden. Men dn var sinken de Fattigess
Hand ogLedestjckne Nu er den de Mien
tigesz deoste og sesgeste zorbnnsteelle
og d ifor Reigen-J Stottr. Dog, sen-dg
tnnken ei· i Fierd nted at blive en san
ditn Magi, n: Kirken sank ottre sig. Der
ganr ikke lcengere nt tro, at alt det gam
le findeg igsen i vor Tid. Mangc Kriegs
aaisagei ekciisteter ikke niere. Blodhiew
nen og ineget andet, der var for os, er
ikke til incre. Men Krigeng sidste Grund
er tilbage: Niederettensz Argument
Frygt for Krig iivler Fundtitnentet for
den stierkeste Jnstitntion Menneslene
itnelletn, og det ei« Reigen. Ooet·klas
sen hersker over linderklagserne i straft
as Niederetten ogFrygten sor denne. Litd
osJ ikke indbilde os, nt Militatiotnen er
et Liittdeoiet·n, et Agsistance forSinnsnnx
det. Dei pas-set icke. Militarisnten
ei· Jldspaascettelsen, og note tnilitierelld
gister er ikke andet end Ved vi bittrer til
Jlden. (Stortnende Bisald.) Og nn
tpokger jeg: Er vi alle dobte? Jkke ntz
sorstna ved Vanddnnben, inen Dnabent
oed Neddyppelsen i de cedleste Tanker, il
Næstekjierlighedetn Vitgger atncrikiinske
og standinaviste Modre ikke deres Born
i sinninc Kjærlighedens Tast? Jo! Men
det er Religion, og hvad enten Mpdrene
tkor paa det ene eller andet, er de reli
giøie. Kirken hin- ikke sorstaaet det.
DestidcnKirken er bleoen tnistcenkelig
oversor Fredssagen, sordi det er Fjender
of Kirkeii, der sørst reiste Sagen og gav
den Fakt. Men Kirken burde skannne
sig over, at den ikke kotn forst. (Stærkt
Bifald.) J de Lande, hvor Zielen ikke
er kni)ttet til Staten, set vi dens Tals
tnænd tolke Fredeng Sag. Vi lierer der
as, at Statskirken altid oil oære sinnst-«
lig tnod erdssagen, nien Stntskirken
ei- heller ikle noget iegte Born afKristeisp
donimen. Skalen-J Befatning tned Kir
ten strider ligest«ctti niod den angsbnrgske
Konfessiotn (Horl)
Men den egenlige Grund til Kirkens
Modstand ei« Priester-ins nteget hegte-en
sede Opfattelsesevne af, hond der roter
sig i Santtiden. Præsterne folget itke
tned og sorstaar ikte, at Tiden er ookget
sra den Kscerliglsed, der knn ontsattede
Slægtens Paat«pte11de. Mai fatter ikke,
nt alle Mennesker lim- elsle hinanden.
Den Netsteksærlighed, der prædikes as
Præsterne, og den, der sank sit Udtryk
gjennetn Fredssagen, strholder sig sotn
Gaatdens Gaasedatn til Berdenshavetz
Ncestetscerligheden er for Tiden tun i
Gaasedatntnen. — JNocge hat oi nogle
Menneskei·, der fordeholdet sig alene at
viere :ettroende. Jeg ved ikke, ont J
hat saadanne? (Jo, sol) Dis-se Remu
Jende sorstnni« ikke deres Samtid, nien
argninenterer tnod den nyc Tids Tattker,
udsrn ældgatnle bibelske Lignelser, sont
islet ikke hat væket paatcentt anoendt til
Idet Beng. Kvindesagen til Ecgetnpel
»faar de prægtig taget of Dnge oed Hen
l visningen til Fortællingen om Stabelsen
i og Abrahant. Disse Mennesker hac- en«
jgannneh assceldig og ynkelig Gud, ja
than er slet ikke nogen Gnd, thi Gud er
alvis og tetsærdig og tned i hver Tidg
store og ædle Tanker. Vi inaa rejse
Kvittdesagen, thi uden Fivindens Fring
relse opnaar vi ikke Militaristnens Fick
nelse. Krisen er Mandsviljens Lov,
men Freden er Koindekjærlighedens
Lav.
Vi stal først og sidst tage Arbejdersa-s
gen op. Siden der er talt saa meget
sletnt om Socialistnen, saa vil jeg erkla
re mig soc Socialistl (Stortnendelang
varigt Bifald.) Og seg vil tilspje, at
jeg ikke sorstaar, at troende Mennesker
tan viere andet. (Fotnyet Bifald.
Larm.) Ftedssngen er det sprste Punktj
paaSocialismens Program. Almindelig ;
Valgret er en anden Fordring, og ende- »
lig Afskasfelse af al Told. Det er So«
cialismen og ikke Dreinnnerierne, jegi
billiger. Kirkeng Stilling til de For
dringer, jeg næonte, er en saadan, at
Kirken taber ved det. Og den resikerer,
at den-s Tro bliver Trer over det tprre
Sand. Kan Kirken ikke tnodernisetes,
saa taber Kirkcn. Rat-net et itke Ho
vedsagen. De Mand, sotn gjor sig til
Toll for Tidens stprste Tausch har
Tro, og det stalKirken indwnnne. (Hpr,
or t)
Jesus sagde selv: Bis Din Tro ved
iat lage Dig as de Fader- og Hjalpelpse.
Ter, hoor der finde-H den stokfte Reis-tr
dtghedsstmben og de: dedste Summen-·
hold, der er Nnd tu Stedr. Dei-sont
Jesus leisede nn, xsttde det da se under
:-.x: nd, soc-: tun locs Tidcng stokste Tan
kist junge-. Hm uilve le alle de Meegtige
nd, ont de ntoksog thun i hojtideligt Op
tog ved dunst- Nnnkomst pnn Horden.
Hex-. ntlde lc en ntter le, ::nnr de godc
Druck begyndte Oktecs Knntp mod Fred
ng Retjcerttgyed pun Hort-en. (.-Zterrkt
Bis-JUN)
Jn, nsine Rennen-, jeg Zog hetned til
Dannmrh fortsi her er den irugcbaeeste
Jordbnnd for ztsedgsagen, og jeg beder
Dem un tntc til Præftetne og Deres
Samvittighed. Det er neinlig de Sama,
sont skac begynde« Vi vilde den Dag i
Dag have været under Eneooldskonger
nes Herredonnne, one ikke llndekklasfer
ne havde rejst sig (·t)or!). Jeg vil da
stuttelig aflckgge en Troesbekjendelse.
Derfom man fpnrgte mig, hvis Magten
var i min Hatt-Id, om vi ved at leegge
Baabnene ned kunde faa erd, san vilde
jeg spare Ja! Vaabnenes Redlceggelse
vilde være den stprfte Velgjerning mod
Mennesteheden, siden Jesus FødscL Væt
ikke utaalmodige, tht husk, at Krigen er
iPagt need mange Magter. For Tu
sindek er den direkte et Levebrød for Ti
tusindek. Det er den storste Forsamling
jeg nogensindc har talt til og lad nu den
vokse. Det gjcelder one at faa en Bol
gegang, sont slanr ind i lste Etagc og
iPaladserne. Fredsugen leue!« (Stor
mende Hart-a ogzanfat«e, der efterfolgeg
as Levercjab for Bjornson og Sange-n
for hamE
Politifkc Nuljcdctu
im «l·«cnnetcgningcr nf Ztorpoljntcnsthang
De Stifter, sont Folkepartiet Dag for
Tag gjor i de gamle Pat«tier, er en me
get sigende Otnstændighed. Det sige1«,
at Folkepartiet hat« tamt Offenlighedcns
Lcengsler og Lnske1«, og atOffcnligheden
forgjæoes har sogt Jtnodekonnuelse hos
de gamle Partiers ovei«ordnede. Vcd
cn Reception, soin i Torsdags blev givet
i Des Moittes, Ja» til Akt-e for Falle
partiets Prcesidcntkcmdidat Gen. Wen
ver, dirigerede Chester C. Cole, en
Mand, der har merkt bekjendt som den
cnest ihrerdige og nidkjcere Repnblikaner
og sont i cn Nackte af Aar fungcrede sont
Meddonuner i Jowas HofestereL Det
var denne Mand, som bevcertede Gen.
Gram, dn denne foretog sin Jordont-»
reise, og dct var i Coles Bibliothek at
den opsigtsvcekkcnde Tale om vort Al
tnneskolevæsen blcv sireven. Næppe hat«
en Mund nierct dybcre Ærefrygt for alt
og alle, sont vcdkotn det republikanske
Patti end netop Donnner Colc har. Qg
dog har denne Mands bedre Ovekbevis
ning fort hatn nd afSelvbedragetsSunu
pe, og forleden Akten knnde han nted sin
karaktcristifkeAloor fordonnnc det repnb
likanfke Parti. Hatt becegnede Honi
sons Administration sont barnagtig i
mange Retninger, og hnn anbefalede
Landet at befri sig for ham og hans
Stillingspolitit vcd i anstnndende Valg
at stennne for og vælge Weaver, Kandi
daten af det mest intelligente politiste
Konvent, der nogen Sinde er afholdt
paa antekikansk Grund. De Talere,
sont fnlgte Domtner Cole, uentlig, John
J. Hamilton fra Des Moines, W. C.
Werks fm Madtson Co. og J. H. Mus
fly, har ogfaa hele sit Liv vceret Newb
likanere, Inen er nn chaet over til det ny
Parti, fom det cneste, hvor igjennetn
Retfærdigheden kan konnne til sin Ret.
W Of
Folkepartiet i Minnefota hat« holdt sit
Konvent og stillet sit Statsticket i Mar
ken. Jgnatius Dotmelly er Kaudidat
for Guvcrnpr, og Kaudidateu for Vice
Guvernor er Nordmanden Kittel Hal
vorsen, uuværeudeKongresnmnd. Nord
manden P. M. Ringsdal er opstillet til
Statskasserer. Demokrateme anstreng
te sig for at faa et Fallesticket i Stand;
men Folkepaktiet for-etrækker at sejle un
der rent Flag. Sau nu Lan Demokra
teme tmjes med at endossere Folkets
Kandidater.
I- X Hi
Tse republikanske Bestyrere i Iowa
hat faaet et livfuld Forstrcekkelfe. Den
faakaldte Temperanfe-Allianfe, sont hid
til hat været et Floj af det tepublikanske
Parti, er blesen muggeu over, at det
sidsie republikansie Konvent afflog Allj
ausens bestedtte Von otn Jndflettelsen af
en ProhibitionssPlanke i Platform.
Tempekansefolket er i komplet Oprør og
bombarderer sin etsctutive Komite med(
Opfordringek til Sannnenkaldelsen af;
et Konvent, der skal opstille eget Ticketx
og lpstive sig frei de republikanste Bos- j
sek. «
R
A
H
H. L. Loucts, Prcesident for den na
tionaleantekallianse, vil holdeStuInp
taler i Sydstaterne meus Kampagnen «
staat paa. Hatt ncerek göbe Forhaab
ninger omUdfaldet iNovember, og sigeri
i
i
i
s
at deI SIIIIIIIII IIIIIII
Ior Izolkcp kaIIIIIIJ II
ItoI QIIIIIIIIIIIII Ip.
IIII IIIIH oII IIIII
IIIIII L? IIII III VIin
III1--II«.IIIIII«II-.k, p;
IH ’;
DER-«
III «
lIII fIIIII YOU III III »Hi»
» et
.-»I«I:IIII-I VII-c ;«IzI-zz.»..«
sikker IIIIII at ,F·o!kep«z;»..
I".;-:i, (I"oloI-IIDII, rk « ;
,sI » . L
VII, »J.C0«1IILA, L’»sI-:»:LI::«L.
sich-ach »Er-Jeska
Florida ciII Trug
SA
TcII IIIIIIoIIIIie II-«M««-»;,»
IIIitc hIIr ved III IIIIIII III
ved CaIIIplIIIllH AlIII ksp c»
IorIIIIIIIdSplIIdg TM W
SekremI«, Thomas III Ijmmz
taIIcI, blev kaum sw- In
oære deII IIIIIeItc POIIIIIIHI
dct Denn-II III lIIIII vIl IIIIIIII
pagIIcII lige saa dyingki W
Iin TId gonde
»
cc
O
Tct chIIokmtifkc PIIIII II«I
get ct Voved NIIU LI HI»
IIIkIeIIde IIoIIIIIIIId IIII L’.xI;I»»..
let de IkakeIIde IIIIIII, I I-« «
HOIchIIiIIIIIoII IoIII I
ske IsIIIti Kidcr under, ot; IIW
loHIIiIIg. them VII I-..; IN
IIok III at IIIlle sig I SIIIIIHII
fortvivlcdc SIII foIIlIIIIIII III
IIIteI pIIIIlIdclIgI oIII, III-u :«-k
TIT) cII euer IIIIVIII IIkadcskxII
souliglch IoIII IIIi IIIIIIIII
JA
Il II
Newblikanerne I Ihn-III If
paII Fortvivlelfeng :II’IIIIII,
gIoIe ct chperatzyouogu
Staren ud af AUIIIIIIIIIS III
iIIdIer III deIIIIe VIIlgIIIIIII »
afgjorende Stag. Med ube
Kapitaler til siII NaadiglIIdIgI
III oversvønnue Kansas III-so s.
ch«c. FoIIIIIIIId SiIIIsoII III III
kIIIIske Statskomite Iiger, III EIIII
dc 1000 IIf de bedstc Talen-, I
kjobc, iIId i dc tIIIol lIoIIIIIIII IIIII
at piIked Jælgerne tilbachdm
kaufte chrghjotd.
i
14
»
I
I
m
Kabclgrant
(Uge-Oversigt fra Udåand
Lige siden Fyrst Bismmrts
delfe hat Ruslands stigenbes
i Sverig og Norge vakt Be
Tyskland. Denne Uro er bleo
ket ved de Vegiuenljedet, sont
sig til den soenske Kongess Besogå
rig. Oscar sial eftct sitt »
have skrevet til Pmsident St
intet kunde beoæge ham tin:
en fjendtlig Stilling mod Frau
at intet stulde forlede hnm til
fælles Sag med Ttippelallians
land hat nu sendt en af sine bedi
Diplomater sont Gesandt i St
nemlig Grev von Wedel.
I- I
I
lldfaldene af de engelsleValgl
Gladslone vil atter komme tilRi
Forum-IV i det engelsle Minii
Met! Gladflone-Ministcriet til
Gang antagelig faa en koril
Gludstoneg Parti besmar of
Fraktioner, der indbyrdecs bele
anklage hoet·andre. De er itch
enige om at agte og cltchl
Arbejderpartiet tun kgenljgt
hackt, og Attti-Pakuclliteme El
mere onde paa ham. DMW
erindreg tjt Flertallet bestatr’
itske Medlemmer, og dct crsl
Arbejde at holde dem paa text
Ustderhufet, isærnu, daderth
lille.
Lord Salisburys Programm
ikke vil resignere godvilligt, M
menkalde Parlamentet tidlig I
og fortfætte med Gunstka
sont otn intet var hcendt F
vil da blive finidt ud af M
Parti, uoget hatt synrH at SW
get til. Mattge Holkcnumbl
indfe at der et uoget moths
eller hvorfot« de ital holveW
tre Uger for sligr Muskel-WITH
Gladstone vil uden Tviolvll
tue-Nun Projektet nced zornpth
Jrlænderne vil iudvilligePMs
siitne den umotmosigyed, W
ligvis kunde vække, vil yanplksk
Bulfours Tvangslov, lastle
irste Nationalliga attcr M
Hmtder i Jrland.
UnderDato af Zit-F«"Vk-- M
Mk.D. N. Maria-, (5onsms"kj"
,,J mit Tilfælde er den ved Jks
Ole udrettede Kur varigs Es
hsvt VertkiRyggen(iiIVf«lI«91«t
för to Aar siden bleo tut-erst V
Middel.«
Mmth v· « -«.’l
Allenter nasses-. Gedichij
Martin Ulvestad, 71---s-»
Mittneapolis, Minn.
