----—--—»--«—»-ff
(
gis tmg DIE-»Im
-I1f—
Entile Wanduan
Horcht im Jst-aufs as M. . .y.
Kinde »Da-L
Bei-um og Zusamt-.
(,’wusat.)
»Im Issl »H- esi H·’ntnsu:illss,« iagdc hun til sig fetv3
»ng oil sc M Eh U luska min sum-i blcv sauber-; Irg vil
se dct Ema luw um tm nimde nne Bin-unko, og book hcns J
des Vorm-l um tat nsps Im nil ogfcm harte pcm den
lille Las-beruht»Hm-· vom du- naktelg Dem-jene liggek «
jordfæstek.« l
s IX.
V k- n q c u tt tt tt c n.
Fttt Blatt-: txtxtstsc ttttnt tnttct et outtgttgt chttskttb for
Bet·tl)a, Inst-m tun ists-« ntlptouxntcn Quid-. Altar hun ikke
selv kuttde ums tti H seht-, lud httn den nngc Bitte tttodtnge
Klllldrtttr tskt txttsts bis-. V- tlcb unt ttlt.
Jtloktcn texts »Was Blttlm .1t:tts ftwkott samtnen tttcd
Frtt Bei-tm.
Pan den Tug« tst ntt stumm jagte syst-stell til Bek
tha, du tu- tqttc !-..; its Fustustbotketz
»Hel· hin unstet en chttrt fut kjtu Pollux-to tot at bede
Mig itthkurur tsc Vcngtz sent htut sttlldet mig. Hettdeg Reg
uittg et« pau nt lntndtrdc Maul-J- Cct pttgser mig tigtig
gobt, tm jeg t Alten ttttl betttle .ltjobmandcn ett temttlelig
stor Sum tot Eilkctojst Mm jtsg orntcr i Eftmniddag
Grevittde Sau-w og tun del-for ttte galt htn pau Argensotn
hallet-indem Te otl not, tjtm Brt«tl)a, galt stät mig hett
til Fku Pctltttew, tout » ctt ntcgct tig Dame og en af tnine
liebste Kunden-«
»Jeg vil gjrttte galt hen til ztuPaltttet«·5, tumr det blot
kalt ske luden stlokkcn tte. «
»An, det ec i Dug, at Oel-es Moder totmner hjem fra
Hofpitalet.«
»Ja, Kloktett tre; dtt vtu der-for, at jeg bad otn at
matttte gaa Jklokkcn hat« tr- i Tag.«
»Du er futtdt.«
»Brdflefader tagt-r ntcd ntig hen for nt heute Modet.«
»Den Tittg ladet stg let ordne, kjæke Bettha. For det
ffrslc ct dct itkc aldelrg tiodvendigt, at Oel-es Bedstefader
tager ttted til Hofpitalet. Nu skal De horc: Kloktett er et;
De tagek en Bogn og tjote yeu til Hv. Lucotte for at for
«iælle, at De tagcr cnr til Post-innen bereitet kjpter Vog
nen Deut til Fttt Paltxtctg, hvor De faltr Pettgette, eftek at
have afgivet en tvittrtkt Ncgniug, sont jeg tut sial heute.
Derpaa tjptset De til Branjotthospttalet, sont er tige paa
Deus Vei, og heuter Ortes Moden-. Senkt-c ttttt De brin
ge mig Pettgette, sont jcg tot-It hat« Brug for Klokken fem.
De ftmr fault-des Tto ttok til ttlt bette.«
»An ja, ttgcltg Tät-·
»Hm Te Pettgr not hoc- Tetu ttl at betale Vognett
met-W
»Ja««
»Du et goot. Mulden llllelldgtft tllkotttmer det tnig
at betule.«
Eiter nk hanc spikt that-m cum-, ndcn at raste syndew
lig urolig one-. Pein-its lldebtivcn, var zkn Banner-J gnaet
indi sin nur Lagligstnc. Mel-end hun bioderede pan et
Arbeide, fon- hnn havdc p.:«-.begyndt i Normandie-L gav hnn
sine Tanker Im wh.
stocken Jlog w·
Knmnmxontnneu ln.ntede jagte Pna Toren og trandte
ind i Sitten.
»Der n- zltegningcn im Zeiten-J Stdn-ich sngdc hun.
Den nnge zcone tog Pap11«et, lcestc dct hurtiq igjennetn
og sagde:
»Du er godt.«
»Frau jeg betale Reguingech«
»Er Ftn Bertin selo komman
,,Nej, en af hendeg Medhjcrlpere.«
»Und hende tun komme her ind; jeg vil give hende en
Bested til Fru Bertin og tan san selo betale Belebet.«
Mariette gck og sen-te et Ojeblik efter Bettha inv i Ka
binettet.
Frn Palsnetsz betragtede hende tned et venligt Smil og
tænktn »
»Du er en henrivende ung Pige.«
Dnn falte sig overotdentlig tiltült af denne hende albe
lts fremmede Pige ; inen det undrede hende flet ikke. Var
denne bestedne og undfelige unge Pige ikke Syekste fom heu
deö egen Dotter?
Bektha tankte:
»Von-· den Dame dog fee god nd! Hvorfor mon hun
fee saa stift paa mig?«
»Da-: De akbejdet længe hos Fru Bettin2«« spukgte
Fett Palmers.
»Kat! i fjoeten Dage, Frue.«
»Jeg minbes heller ikke at have set Dem tidligere th
Feu Bertin.«
»Im Bertin hat bebt mig bringe Dem fm Undskyld
Ring, fordi hun ikke kunde komme selvz hun ventede en Kun
de og bad der-for mig gaa i sit Sted.«
»Fu: Bertin bebt-ver ikke at gjøre nogen Undstyldning5
det er tvart inwa mig, fom maa bebe Hm Forladelfe, fordi
jeg We for tmr der-m Inin liUe Regt-ing. Tet et sptstk
G·«Ig, M leg bar ladet hende venti- fauler-esv Jezk Im- Eil
bkagl cn iz sitsn Tnzssz Im pnn Landes og ren! gis-m nun
OFIIHL
»Du Te- nmuske siqr nl Nun Verun, on W nl Inn
Brust m :n sei nu: Tol, H in zezx mn nnglzs Tage ui se
hen m Ins-: s im nt tnle med Uende bekam-«
» Jeg -'nl sti- tet In Neutan
»Es-n: Te zit nnd- hosJ Jmt Versin? an Mc fotbink
ict Nu nJc Ep.nz;’cn«n1l, riet Ihioer siq frn ch: Lclmgelse
ot! Js nie-pfr, sont km Wer fin· Te1n.«
H
. «, .-«
.s-.« ,!.11t .
»Es-, Time Binn, jczk Folet uktkclig fund Trunng fok
Dru:.«
»I« it inczkrl nnd, sum-, og jen tnkker Lein hie-stelle
demn. qu n fu« til-redis» sont ou snuhgk, t)osJ-3sntBe1«
nn, on sen nor ogsaa, at hun ex kiiftedg med mig.«
»He-dumm sit Oe Austritt-Ue hog Fku Bet(n?« spurgte
Fku Baumw
» Feg bleo anbefalet of en af yendeg Burgwinge, Hr.
Alber- Ousnoulin,« spare-de Bethei.
»Ach-» Dumonlin, en ung Mand?«
»Ja, zum-«
»Im-en Dutnonlin kjender ieg godt,« sagde Frn Pal
men-; hnn er Wir-tanzt, Ingeniorofficer, ikke sandtW
,,; o, Frue.«
,,.Hoorfor todmek De, an, jeg san nok gjcrtte, at Te
elsker den nnge Mand, og han«-«
»Vi eiskcr hinanden og er forlovede.«
»Shi! De fnart have Buntan
»Te: oed leg itse,« sonreoe den ungc Pige sorgmodig. »
»Bei-r udcn Bekyring, time Baru,« sontede Ftu Pal- «
met-:- aluorlixH »jeg kiender H1«. Dumontin og ord, at ingen «
Inn have et bebt-e og Edlere Hjcrte end han« Naar han el
sker Dein, vil hun ogsnu gier sig tned Dem. Jeg glæder
mig meget over-, hvad De har for-mit mig; De har den-ed,
uden at oide det, givet Dem selo det bedste Vidnesbykd: Al
bert Dmnonlm knnde tun elste en Pige, der var ham verr
dig.«
Vettltn todntede endnn dndete og flog Ljnene tted.
sytn Wut-netzt stnilte blidt og oeddlevx s
»L’nd ntig nn give Dein det Beloh, sotn Frn Bertitth
Regning lnder ptnt.«
Httn nnbttede en Sknsse l et ltlle Slttb i Lndvig den
tt·ettettde«:- Stil, tog en Hanndsnld Gnldpenge og tolte ni
httndtede Franks op paa Bordet for den nnge Pige.«
»Stennner det? « spnrgte heut.
»so Tot, Frtte.«
Og Bettha tog op as Lotnnten en Pung, der ojeblikke
lig tlltrnk sig Fett Palnters Opntcetksonthed. Hun gik hin
tig hen til den nnge Pige ög sagde:
,,Tenne Ptntg et« nteget sinnl, tnaa jeg san Lov til nt
se den lidt nkrrtnere?«
,,(Itjet·ne, Fen,« soatede Betthn og kalte detttntge Kone
Pungen.
Et Fotbmtselsegndbtnd tttrngte sig ovet Maecelittes
Lieber. As ett Stjetnc pna Laasen lunde hun gjenljende
den Pnng, sont httn i sitt Tid hat-de ooeegivet til Heut-lette.
»Hoor hnr De fnndet dettne Pttng?« spuegte hnn tned
ett Stellung det« vat- ncestett loult ns Slitdsbevtegelsr.
,,Jeg hat« ikte sundet den, Frtte,« soakede Bettha sor
banset. s
»Ohne Te da f.ntet den sotætet2 «
»Res, zute. Det et« ilte tnin thtg, den tilhprer ntin
Sostet«.«
»Ist-es Saftet ! « ndbtpd dett nnge Kone tncd et abe
skrineltgt Blit.
»Ja, det er en Erindting.«
«En Et«ittdring, ont hvetn?«
,,Otn en ttfdod, sotn lnnt aldtig hat kjendt.«
Frn Palntets sijælvcdc over hele Legetnet.
»Hm jeg hatt rigtig?« ndbrod httn i den staeste Op
hidselse.
Hun pressede Heenderne ntod Btystet og trat Vejret
tnngt. Bettha, der ikke vidste, hoad hnn skulde trenke her
ont, sna fot·banset, jn neesten soeskmkket paa den tntge
Konk.
Fett Palnteecz sattede sitt imidlettid hurtig; htnt vllde
ikle onttale sitt Hennnelighed til den unge Pige. Hatt fee-n
tvang et Stall og sngde, i det yttxt raste Bertha Pnngen til
dage:
»Tng Deres Penge, kjeere Baett.«
Den unge Pige lagde Guldstylteene i sitt Pnng.
Fett Paltnerss ntnattc leegge Baand paa sig selv, for ikte
at kysse og ontsavne Bucht-. Men hendes Dotter seent sor
alt! Forst til hettde selo vilde hnn sige: Jeg er din Moder.
»Men,« sagde hatt, »De hat« ikke sagt tnig Dekes
Navtt; hoad hedder De?«
»Vertha Lucötte, Frue.«
»Og hoad heddet Dekcs Spstee?«
»Susantte.«
Fett Palntetsz standsede et Ojedlik, htut kunde neeppe
tmkle Verset.
»Er Deres Sestee ogsaa Sypige?« spuegte httn en
delig.
»Ja, Feue, Susanne syr lige sont jeg.«
»He-or hat De leert at sy?«
»Jkke i Paris, Feue; men mln Stifter, der er meget
’ flinkere end jeg, hnvde allerede arbejdet et Aal-s Tid hos en
ndmceeket Syerste her i Paris, inden vi tom her til for at
do samtnen med Moder.«
»Au, Dei-es Moder leoee endnn?«
»Ja, Gud sie Lott, Feue; hun er ikke Susanneg eigtige
Moder, mett vi hae altid elsket hinanden, som otn vi var
Sestte.«
»Det er godt, kjtere Barn.«
»Für nogen Tid siden, da vi havde en stoe Sorg, blev
Moder nteget syg, og da vi er sattige, maatte httn beinges
til Hospitalet.«
»Hoorledes! Deres Moder er paa Hospitalet?«
»Paa Beaujonhospitaletz men tm hae hnn det godt
igjen; i Dag kan jeg hente hende hjem.«
»Von bot Tet«
, J Peinsorextlnsdcsqnte, Nun-user ::.«
..-’liisc1drt Tons-J Sonst ogsaa ljosj fnn Bettan«
,’.lll net, «"t:tte.«
sci- nktztls Pugl- ntstodtr et dnbt Zut, on IIMDDJ Llnc
sttldtpj .T- its-intel.
»«.I.Il’.·n lnmd et riet l Belle ? Ee gntdet !« ndbtod den
nnac Mone- follastkck
,,:’l-:, sog et satt nlnltelth'·
,«Men l)votsot, Vntn ·.- «
»Min. Sonst et wes-unbest, rg vt ved ich-, hvad det et -
Neu-! .» dtndr,'« lonledr Betthn must-»der
ful- Bltltncliz blcgnede, ndstodke et hasst Zktig og Unfle
dc. Hnn unt ltge ned at ynlcie onl; nlen vant til Lidelse,
lnttrtdr hnn sig Inad Zum-ten.
» Tet et svtftttdeltgt,« sagde hun Ined toalt Summe-;
»l)nt Tc tntet gjott sot at sinds- Teteg Solln-W
»He-g gsotde Antneldelse paa Polltistationenz inen hid
til hat Politiet ikte tnnnet opdnge, hvor hun et.«
Den nnge Kone solte sig en Asntagt met.
.,Min Gud,« bad hnn i sit Hsettes Jndersce, »giv tnig
den Kraft, sont jeg ttænger til; ophold tnig under Brot-el
set, det et hanrdere og sotscetdeligete end alle de sore
gnnende ! «
,,T-cteg Sostetsz Fotsvinden er sotnnderlig,« sagde hnn
til Bettha; ,,hat De ingen sont helft Fortnodning otn, hvad
det kan væte sket«s«
»Vi hat havt nlle lnnllge Anelset.«
»Ja, man kan jo for-mode alt.«
»Men det nt)ttct« knn tkke noget.«
«Hond Incnct De fett-, Frpken BetthaW
»Im ved iktc, hvad jcg skal tto, Ftnez tnen jegkan ikkc «
opgivc Hunden ch et, ligesotn lnin sotlovede, ovetbevist ;
oIn, at min Sostct not stal blioe snnden.·«
»Die et en ntodig Pige; gio Detes Hand ikte ntaa be
skcennne Tent.«
»De: et saa godt at knnne hande; hdis tnan ikke havde
Haabet, ttot jeg ttke, at Livet var til at ndholde.«
»De hat Ret, cjcere Batn, nden Hanbet vilde Livet
vcete tuldholdeligt.«
,,Livet et ikke altid scnnkt, Ftn,« sagde Bei-tha.
»Den Etsaring hat jeg ogsaa gjott.«
»Er Fute, der er rig og lykkelig?«
»Jeg er nn rig, tnen jeg hat vætet sattig og vidst, hvad
det vilde sige at spise sit Brod tned Taatet. De menet, at
jeg et lytkelig, tnen det er seg iste. Ak, jeg er mindre lykce
lig end De,« tilsojede hun snkkende.
»An, Frue —- — —«
»Det et ikte Rigdon1, sont stahet Lykken. Mange Men
nesker, sotn tttisuttdes, have Hiertesaat, sont aldtig lages.
Men Hoabet opretholdet og stytker os, sont De selv siger.«
»Ja, og dersothengioet jeg tnigikke til min Sorg, nten
venter tned Vished, at ntin Softer en Gang kotntner til
bage til o§.«
Dis-se Otd gik den unge Kone til Hierte, som om det
var en Rost sra Hintlen, der udtalte dem.
»Der et,« vedblev Bettha, ,,noget tttegethcctttneligheds
fuldt ved cnin Sostets Forsvindenz men denne Hein
Inelighed ntaa en Gang blive opklatet. Der er Folk, der
ftger, at min Soster i sin Fortvivlelse over vor Nod og Elen
dighed i et Ojebliks Forvildelse hat styttet sig i Seinen.«
»Hvot tædsetssnldM ndbrod Ftu Palmets gysende.
,,Jeg ladet Folk snakke,« vedblev Bertha, ,,og bthdet
Inig ikke der-Inn ch kjender min Soster, vi hat lidt vg
gtædt samtnen; men vi hat aldtig set sott paa Livet og hat
altid haabet paa en lykkeligete Fretntid« Jeg er vis paa ,
at ikke en Gang Tanken oln Selvtnord er opstaaet hos heu
de. Hvis hun var dod, maatte noget være blevet knust in
den i tnig. Hvad der er overgaaet heade, ved jeg ikke; tne n
Himlen beskyttet de svage og uskyldige tnod de onde Menne -
stets Estersttcebelset.«
,,Jkke al Tid,« mutnlede Frn Paltners.
,,.Hitnlen vaaget over tnin Sostet, det er jeg vvetbevist
otn.«
Ftn Palmers greb begge den nnge Piges Hakndet og
sagde, i det hnn betragtede hende amt:
»Ist-ten Bertha, De et en god Pige; alt, hvad De hat
sagt, giver Gjenlyd i mit Hierte og hat rørt ntig dybt. Jeg
holder as Detn,« tilsosede hun, i det hnn kyssede hende paa
Banden, ,,og jeg siger sotn De: Lad os haabe og tned Tillid
vente paa den Dag, do De saar Der-es Søster tilbage.«
»Aa Tak, Fru.«
»Jeg vil ikke holde Dem tangere tilbage her, fotDetes
Moder ventet paa Dem; tnen vi vil ikke tage Assked nted
hinanden; vi ses igjen.«
»Det vil gjote mig tneget lykkelig, Frue.«
Hun hilste Erbodig paa den unge Kone og trak sig til
boge.
Da hun gis over Gaatdsgladsen, modte hun en Mand,
der lige vat kommen ind ad Vorm-·
Denne Monds Ansigt gjotde et saa ubehageligt Ind
tryk paa hende, at hun skyndte sig med at komme nd i sin
. Vogn.
Kasten pistede les paa Hesten, der satte af Steh i
Trav, og Bertha fik snatt andet at trenke paa end en stem
med Monds ondskabssnlde Blit.
x. t
Et G j e n s y n . i
Fru Palmers havbe ladet sig synke ned i en Lænestol,
hvor hun sad med Ansigtct stjult i sine Hemden Hun Bunde (
mppe gjsre sig selv Negnskab for, hvad der foregik i henbes (
Jndre. Hendes Smerte var dyb, hendes Angst knugende. l
Hun hque hort, at heudes Dattcr i be sidsie Par Uger hav- l
de været sporløsforsvundem at ingen anede noget om heudes
. Skjabnr. Det var fokfærdeligt, og dog var hun hverken
mobltö eller fortvivletz tvccrt imod følte hun sig opretholdt
og styttn nf et fnst Hat-b. Dette Haah skysdte
Bisse-, spin ttqe hnitde fotladt hettde.
»Ach « stlkldc hllll lll slg sklc, ,,lllgcst
nnntttge Klagen Stunden er ilke ntt til q
hUll km
Sbllghee,
l ttdggpkz
Wk as W
. gbL it
fix-»n- ul Funken Pottentu httn man ttttltttetttsigm;-d
inde, hvnd det« et- tket.«
Hnn ietste sig og vitde gnn ind t sit Bittele z.
ettc ttnndte tnd i Stnen tned et Brei- j HWHW «
»Wind et det«.«« spttt«gte den nnqc Jkonz l m M
Tom-, sont elletg onr hende srenttned.
» Tek ct en Hei-ke, sotn ønsket at tale nnd zwa
»Im knn ille tage intod hont, jeg hat traun
tnnn konnne igjen i ett nnden Dog,« « W
» Tjeneren vilde nise httnt bott, da hatt ille vitkks
Nat-n ellets nsgioe sit Kett; tnett hnn etllckredk, »Hm
vilde gan bot-c uden at have set Fruen, du ha« hande«m
tig Meddelelse at gjttre Dem. Da hatt igjett«bleoppi
til nt sige sit Navtt, ttak hatt dette Brev op afL
Tjeneren del og sagde:
»Bring dette til Detes Fruc, saa sknl Te sam.
hnn nok vil tnge intod ntig.«
»Nej virkelig,« sagde den nnge Kone.
Hnn tog Breoet, sont Mariette kalte hettde. P»
verten stod det: Fru Paltnets. Hnn bwd den» spde
piret nd og sil stmks Oje part Underskriftenz
bett.
Hnn stscrlvede og oeg et Skridt tilbnge somiAH
»Ist-g vil ikke tnodtage den Mand,« sagde htnt;»«
hont, at hnn sknl gaa og aldrig ntere komme igjen, »F
hatt ikke oil gan, san jng hntn bott!«
Knntntktjontsrnen vilde forlade Stnen.
»Vent lidt, til jeg fnar Brevet lcest,« sagdezkg
tin-w.
Tet indcholdt knn folgende Ord:
»Jeg onsker at tnle tned Fru Marceline Palaka
hendes Dann-, sont hun aldrig vil faa at se, hvighuu
ter at tnge i tnig.«
Tet· kont lige sont sen Sky for den unge Konesc
hnn sljcelvede kratnpngtig og stottttede lydelig.
Mariette ventede, forbauset og nrolig over sm
plndseligc Bevtegelse. Da hnn saa, at Futen stodu
gelig, sont fotstenct, nted Osnene stist heftcde paaPn
sont hnn ined feberagtig Hast krctnttnede ntellentzng
besluttede hnn sig til at btyde Tansheden.
,,Skal den Ordre, sont Futen gan, ttdfoteS«-"
»Hvilken Ordre?« sput«gte Fru Paltneks, idethun
tragtede Katntneriontfruen med et sorvildet Vlik.
,,At sende den Mund dort, sont De ikle vil ntodtage
»Nei, jeg ncegter ikte at tnodtage hat-M svande
unge Konc hurtig, lud hant komme ittd.«
»Du er ikke til at begtibe,« ntnntlede Martern-L
httn forlod Stnen
im huk Stirbt nol. Nu ntnn der handles
MMMN »H« Butten Hitnlen oil statt nn
l
otttnten,
Franz
»e
mgtnngen as Brevet havde gjott der-Virtuan
Frans hnvde tilsigtet.
Til Trods fot sin Afsly for hcnn, knnde Fnl Pal
ikke nlegte at tale nledha1n, naat han havdenoget arme
hende otn hendes Born.
Med en voldfom Kraftanslrcengelse gjenvandl
Koldblodighed og ydte No; i hendes Ansigt var der
Spot tilbage af den Sindsbemgelfe, ihvillenbxm
væ1«et.
Et Lieblik efter ttaadte Frau-J, ledsaget af Ka
jmnftuen ind og med Hatten i Haanden, ind i Sinn-.
Ftn Palmets stod endnn op, rank, stin, megctalv
Tcnne Holdning vitkede noget nedslaaende pcnj Franz
bett; men han gjenvandt fnart sin Dtistighed. TM
ette haode trnkkct sig tilbage, kom han et Par Skrisl
tnere og betragtede den nnge Kene med et Blit, der
hans Mening, maatte pve samtne fort-irrende og W
Jndflydelse paa hende som for inange Aar tilbagc.
hans Blil ejede ilke den sannne Ttyllekmfl fomig
Dage. Han fotbansedcs n:eget over Fcn Paltners uk
btede stolte og overlegne Holdning og ved at fole M
nndet hendes kolde, klare Vlik.
,,Jeg har,« tænkte han fotbittet, »et under TM
at bringe hende nd af Ligevckgt, og det skall)nus1nk:
cit kjende.«
Han gjotde endnn et Sktidt ftenmd og vur1nH84
ved den unge Konr, at han knnde gtibe heimlng
Maasse opstod denne Tanke hös hende, for hnn nannt.
tidig et Sttidt tilbage.
»Endelig opgioet De Detes Ubevægelighed, deckt
rede noget,« sagde han. »Er De icke forbaulek W
selig at se tnig dnkle ftetn sont et Spogelse, et stlmä
Fortiden? Jeg er ældedes og hat forandret mkgn
maaske san De ikke kjendc mig?«
»Jo, jeg san godt kjende Dem igjen."
»Du glædet Inig ovetotdentjig.Ja,oece1 um«
Lambert, sont De en Gang fotbandede TO Mk
have mig til at gjcelde for en stot SlyngeL THqu
saa , men det et undstyldcligt, De var faa fMUk- VS W
De endnu, langt sinnkkete, end da De var TISMIWJ
Matgainegacirden, De hats agtens ikke glcmt ten les
,,2)lej, jeg hat ilke glemt den. «
«De var Ineget hantd mod mig, og dUS VUW Te
tilglvet mig, da De vidste, at jeg elskedeD LUSIU
Den unge Kone betragtede hatn med et fMSle ««g«
og sagde i en tot Tone:
»Vis mig denFotekonnnenhed ilke at wette UW
Minder. «
,,Jeg et nødt til at berste Fortiden, indeu jsg SM«
til at omtale Nutiden. Livet bringet nmnas WMW
Ovekksstelfer, ikke sandt? man stilles, chncne giWi »
venhedetne folget S·lag l Slag, nogle lykkeligc W«
kklige vg en fljon Dag, nnar tnan mint . unci VII
man lgjen. De hat ooet i Amerika, jeg i All« "««
UM fører os ntter sannnen. Fötholdene l).«n W« »
fökstjkllig for os; De hat giftet Dein, jeg cl forw«
katl; De er bleven eig, jeg er fotbleoen fakklll
(Fotllcettes:s.)
q
sc
B
— (:s
