—.
S tI e r ne n.
D Eblscoom Dädawa
---—. - -
MkMachordtoIIIIIIcndi ««1««IIoIII; JIIdscII
beher, AdkaIsomndungn o. I. o. «-.d«««z«»:«s-:
.Ciiermn« Tonart-usw Nebraska.
’1TcII«1«"k«IIII«-IIdc-JI. IIIVIIIII-1O«I. ,’..«:
Note. Bank .I«"oI«· «-I.l«-I I Ankona-I II « .
«LII««III«!I"' ««. ds- lIIIIIaIIc NIIsfr LIIIId I
AIIIIIIUL «I8«—:«I lIIVI HERR DIII ·.I «I««! III«;:
icIIch In-! «II IIIkIsI k« IIIII iIIcsd ««I timin :««
lum. sk stel WILL ,«01I«IIb-T«IIII«:; Ihn-syst
HZIIIIIIIIMIIII oI III«III lmr d«1««I«I«II:I«I--«
paxtIIL Inn-z IIIIIII mIIIdech -,III«'«««-I .I«--·«Id.1. I
s
TII IIIIIMIIII Wa IkIII IIboIIIIuIIiI Unfug-;
JHIIIIIIVII «I Llcu so: s. « IIII «ll«-I bIIIt st. W(
hvrtl »
" I
Wolf IoIII oIIIku m gjme IIg du«-Im IIIId
»EtjeIII«-II ,UII paa ««·oIlIIIIg«-IIXI«- san . ladet
ftII tIIscIIdI II llch«, og Ich IIIdieIIchIeII af
15 tIeIIIø I LIampT I H llgkL Vcd Udlobet
us chIIII TId staIIsN «’«oI«I"«-IId«slI"cII oIII Ika
beiIIlt paaIIII
«.I1frslb-lcx b4Nsn ÄCIEN rbdlii
,,S-IIcI«II«-II« kaII besuch hog eftcuurvcue
Verm-, der soIII votc Ast-Inn- cr bcIIIkIIIdIgci
deIIaIIIIodIage og katmc for LIboIInci
mtIItdpcIIg«-.
R. Ir. Haus«-, General-Away
Ucbak :IIava-:i, Josua.
CI. H. tslIIIsIkIIscIL ,"«I«·III0III, Nebe
Uth JohIIIoIL :I.IkIIId«-II, .I«’«sbI-. «
N Ikhmtcnith ICI«II«hoII, Kauf-»Is.
BLI. ICI·IIII«Ika·«1, Omnpmm :I«’««bk.
II. CI. :I«’ode), Tecmcllu Inm- ITO., III-I H
W Politik-In U. «1T· Tcpw, IIlchIcIIII«, ".I.II)o.
6rik.IIIIIIk-fcII. Tom-II. I««III«-«1II«-I·Iso. .I«cb.
B. M. «I.Iaqcr, :IltI«oII Kolc
dologmf II. Is. öIIIit!I, mth II«1IIII«I(1,LI·e.
Jens »««-IIseu, WIT, 2’:IIV«. G Bin-dem
St., Lmaha. Nebe
Athen Islnistcnsth TIIIIIIIIth Ampahoe
Co., Colo.
A. P. JohIchIL Hm Ils. Roc» IsoIIIIcII
Blum-, Iowa.
Marias 6«1-I«iir««, IsIIsIoIL Fussno Iso»
Califomim
Prsvcnnmre elle« IIIaIIgIcIIdc tskscIIIplarer
fand vcd Achueme naar IdeIIchIdelfc bekam
sitt itzt-en -
Boghandlkr N. Fr. Haufen,
Cedm«:)iapidi3, Iowa, er »thcrnen«-J
pstligc Grucmlachm Han auftritt-Wo
knlcigenter dg beim-get alt Mopeditioncn
Iedwrende mcd fmnme Llutoisitch sont
Binden-i Udgitm. Alte ,,L-Itjcr::cn«s3
Holbcre oftenfor Mkusouriflodcn vil be
hagc at indjcnde Betalickg, Bestilling og
Forlangenber om Proocnumrc til Mr.
Hanscsh
I o t 4 0 C c nt s
sendet vi »Sljcrucn« im Datu intgil 15
Noolnz Denn-c Tid ftmkkcr sizz over
hele den vigtigc Balgtmnp, sont un har
begyudt. Pan cngcn auch Munde kun
man faa alle de polimkc Nyheder faa
billigt i M Num- ejpxog Send zu
Toccuthtinurrkn cller VII-hu Note for
40 Ets.
—
onOoeksasmlfe achbnn·t.1-5Gkund
Iov afsluttcv 1 dem Ro» og oi haaber
at dennc Dri as Bladetg Heut-hold hat
havt M III-I me for mange af vote
Laien.
De gumxc Panier hat« i alle disfe Aar
Abs-u singen kaum sm zokdcl i at hotdc
Fjeudstubekszi og Fordommcnesz Lue op
tændt mellcm Nordeka og Sydeus Be
folkning. Mcu zoxtepattiet hat begra
vet »den dlodjgc Stier-ic« og mker at de
ringeagtede Sydrnszs Mænd cr falleä
Brödxcsafdcn satte-s Republik. Panier
Hur Zwist sin Otd 1 Gjeruingec ved at
nominens cn sydstatsmand til Vice
Præsident.
Der er hlot .t Reformblad i det dem-I
sit Sprog l hele Landet, og detteBlad cr«
»Stjemeu«. Enhver Lands-mond, jom
sympathifrter med vore Prinsiper, bot«
jsle sig opfotdket til at vix-te fokBladetsj
Udbredelfe, tle derved from-r han fig!
selv. Lad os se hvormangc nye Abou-;
mater vore Brunet- knn indseude i LpbetZ
af den kommende läg-. Det er Itke nun-·
steligt at stassc uyAbonneutcr, bare man
pikkcr lidt derfor. Bladet aubesaler sigs
selv has de flesle, der fer det, og de faai
Cents, det läster, er da iugeu Hindring
for nogen.
—
—-—-—-—-——
De gamle Partiers Nationalforsaqn
liuger cr et Stalbrædt, hvor de Parti
bosfet, sont tun udfpre de klogeste Ma
nsvrcy samt sme Kandidater igjennem, «
pg Delegaterne der hat intet andet at.
gjoke end bekræfte de: heldigste Messer
trcek med et stört Bifaldshyl. Eu Til
stuer ved Konventet i Omaha Bunde itse
undgaa Folelseu af, at de: var ganste
andre Elementer, her raadede. Dei var
den opvakte mtelligeme Follcoll1e, der
konsenlretedc sig i bestemte levendePrin
slper, og kaarede til Partiets Stand-arb
lmrer den Mand, sont bedit passede til
It tepræfentere disse.
Folkel et ikke foo tneott ndiot feil
Stabe ocd »Ikoinpo«, lotn dct est- ord.
listsize Mit-nd, sont eter m Mlllion ellcr
met-, sont nlkrig opbtntsn en Woo, og
sont atmzt snasler must-se end szonnnk
ZU- n -tn.k- IMuttlr » annksnnth
Fu tllciszsnittk u i«:; th? idrn rlstsnbli
! n-f- ,;!·i-:kk««;tnrl- oq stn snsttt E inficir
-.lln-. Inst ltnct Entzitcsnlt »Hu n. nt tit
iie fot nt lzrlkl Hyt ctztit-n:;d. nnd-It dru,
n-: Nu lnunt t Jst-Es s. :- sit-tx- ist-statt
on l«cnn.t.l:c nrcc tti ununtntiin Mk
tu-, m rt lichte hel til-mund, nl Rolle
ptntict tnnltgtsis blivei en Mngt l ornne
Valgknnw, tont n· oastd nt tnge tnebi
Brtmgtningem
El nf de bebst ledigen-de Blade pno
oott Wolle-how er »Beste-is Sknndina0«
ftn Epoknttc, Bosh· Vi httr holdt et
onagcnt Lje nted denne Apis sidett des
for-it notont, og det gltrder os at se dens
intelligente og oprigtige Akbejde for alt,
hono der er ædcit og gebt t Nntidens
chonntmo. Dei er Net, BroocrAuen,
het- rr vor Hnnttd til Sctntarbcjoe. Selt
onl unttArbejde ikke bringet osftm mon
ges-z « Tollan sont om vi var pan den an
drn Sitte-, selv out oi ofte fcmr lltnk sont
Von im dein, oi vil gnvnc, hat« vi dog
den Tilfredsstillelsc nt have anoendt vore
schritt-t- paa det, son: cr rct og sandt,
og coentncll nma blive nnerkjcnot sont
saadont.
Willjntn E. Whlcnelh l)uics.El-ignsa:
del ,,;Ztnnlal«d Lll Banne-« ttlpunlgede
lig el Flede l For. Etnlekv Millionen
hncs (.Eenntet) ved at ljobc Ohio-:- Beglei
lntnk holt fm ganlle Allen G. Thur
nmn, ual lfolge detnokmllske Aviser den
Mand, lom gjorde tnest for nt fnn Cle
vclnnd nomineret lChicngo. Oglshnnm
cey M. Tepcns, sont af en Grund July
i New York sldste Sommer blev bestyldt
jen- at vasle meddelagllg i flere Arbede
foltTod, sont blev levende brasndtei
Nen: aneannellen fotdi Bauen op
vattnede sine Bogne lned de farlige Kak
lelonne, hat« Akten af nt have sunnget
del repnblikansle Konvent ind i Geleh
detne for Hun·ifon. Og dog sinder de
gntnle Pnrliblodc en Fonwjelse i at for
tcrlle, hoorledeg begge Konvenler gav
»Bos5sel«ne« en blau Nase.
s-——
Nietlngsoejszpolllikerne tun ikke for
stna, hvorfor Folkcpatnet vcl befcnte lig
tned sllge Narrestreger sont at opstille et
Pmsidenttletet, da »wenn ndlrykkeligved,
at del ikte tun mlge Præsidcnt.« Bl
nntnger heller lkke, at der et nogen af
zollepaltletg Illedlcnnney sont just ven
ter at dete- Randidatee slnlde fna ins-let
tal as Stennnerne i denne Klnnpagne.
Saadanne vllde blioe I·knffede. Men vi
vol-et at paastaa, nt zolkepaktlet i Dag
sldder nled del nfgjotende Lob i den po
litifke Vægtslnal, og at de gmnle Panier
vil bler stillet overfor nogle plnlige O
velmtkelfer rftcr Balget den Sde Novbr.
Folkepaltlets lille Lod l Vergtskaalen vil
siklett have den Birming, at hverten
Hart-lieu sllet Clevelnnd vil faa det til
ftmtlelige Antal Elektorsiennner. »le
prsesentantlnlfet fkal da lfplge Grundla
ven vælge Præsidenten, paa den Munde
in yvee Stnt afglver en Stemlne for en
nf de tre ttnndldnter, iotn flk flesl Elek
lorstennner. Det fundsynlige Resultat
bltver, at Clemland vælges3, da Deine
kmterne hat« Flertallet af Kongkesnlml
dene c Zu ud af de « Stam, og den,
fotn Auges-, lcal haocStemntekne fta 23
Steuer. Men sat, at Frisplvgeletnenlet
fotenede fig, var det dog ikke ntnnligt,
om end meget nfandfynllgt, at Weavek
knnde blioe Manden. Thl deriotn Kon
gregsen hverken kan enes othartison
ellen Clevelnnd er den tvnngen til at
taace WeaveL
Iolkepartiets fotste Konvent betegner
Jndtmdelsen af en ny Æka inmecikansk
Politik. Nationen-H Seitdem Tænkere,
den-is Pan-toter hat« holdt Gesamtsu
satnling. De raste hverandre Haanden
quer den blodigc Klost, fom Ondstaben
og Dumheden har udhutet mellem dem,
og tilsvor hinanden Trostab iKampen
for Retfækdighed og Mennesterettith
der. De indgik en hellig Pagt, at de
ej ydermeke vilde gjennemgcm den found
ne Tids Broderkampe, men for Eiter-ti
den mode den falles Fiende meb en fere
net fluttet Fronf. Vesiens Farmere og
Ostens Haandvkerkere resolverede at de
res Interesses sont Produfenter og Kon
fumcnter er gjensidige, og at de for
Freunde-. vil stemme for hine Interes
ser og into d Jnteresferne af de Mand,
fotn spækker sig paa Udbyttet af deres
Slib. Jngen Delegation i det stote
Konvent var kommen for at arbejde til
speciel Forbel for en Stat eller Klasse.
Alle kom for at virke for hele Folkets
moralske og materielle Velfcerd. Prin
Isiper stattedes hejere end Mand, Plat
lformen hpjere end Kandidateme. De
gutute Paulus Platsokssstisageke finden
»Mit-( i den Hensigt at vtldtede del og
Itsan Lim- virfsåjgr Hauptgru- J Rot
Mg Konsum-: vsn Rom-: Mo M Ztede
fm in tote Iin Zug og»fc«emf(rne : Hatte,
smksdlzgillktuzk fun- !!:ng1pi:s.iii«meuk »Diss
Ishtslser og L isskim
T
Tiuim siconsust v I hart Rohr-uns Zin
f«jr11». T-! Hygsrke jkke m at sigc st:
,I.Jieujnz.; Hm nd im Busens-, ozx Ec! v.:i
Unotmkt not Hi at beim-fik- sinc L :k ner
ijiixcgu. TH bunte Mot m at ssrm
c« seicht-. Tuns-sonnt im Zum-n pag
sit TickcL Tet var kjmkk not ni m op
Mlc Mand, Izu-g offeulige Nekord staat
! usld Samktmig med dem Etkickringcr,
som sin: Standntdbæxete.
Dem Kvnoent unde ndfordke xil
Kump den samtnenfootneRigdom, Egert
nyne, List og Gruadighed. Dem-e nn
tionale Folkcfotfamliug udmærkede sig
lokt- chekhed, zædkelandssind, Statsvis
’denskab, brodetligSamdtcegtighed og dyb
keligipä Enthusiasme.
sum-michska lZE.!t-fttidcgt;cp Os, 1.::»
6articgik-9Jlttt«dci«iet.
Tct er nauuligutsj vanitcligt paa Ili
stand at kanni- sia noget korrekt Brand
oinxlltlicjdcinisit-n1Hisnienmtspsit-inviti
kctnc ttllitnenke ten tigc Toldltaton sin
dt·e111lf.nnegic. Mkn du« er inizsie Ting,
sont niaa tta.i ktart for eitlive1«. lsaincc
gic liat satninentktaltet inange tnillionek
Hollain nednjojirlp af:lia1u«1«tolt-cn. stein
ug Ztaalatlicidetiie, inne thsbeilie liat
bidiaget til Ptodnkttnnen at disse enor
ine :)liadotninc, et ikle lileune i"i;;c. Mr.
Catiiegie kan nied itot Haand sfjirnie
ftote Hinunter til timnninner og »in-l
dredigc« Jndtetninger og gjiklde im- den
stote Filanttop tJay Gonld ci« ogiaa en
Filantroxi ——- han sljcrnkcde smxuu til
cit ljodcligsindet Presbyteiiancrpmst for
at dennc slnldc holde en Lovtale over
hinw, og han kan kjolie sig Baroniek ov
tc i Skotland, hoorfra han i sin Tid nd
vavidtede sont iattig Tian tncn vi lan
nden at lonnne bort fra Sandheden fige,
at hansArbeidere like er saa fonnnende,
at de kan ndholde en tre Manneders
Stiche uden ydre Hierin Ja, de blandt
dein, sont hat« nok at spise, dritte-, klcede
sig i og Tag over Hovedet, tnaa prise sig
lyllelige. Trods dette agter Carnegie
at nedsætte Akkotdlpnnen Jl) Ets. paa
Douai-eli, og endvidete at ovcrfore den
aarligc Opgjor til Midvinteren, den
Aarstid da Mceitdeiie hat mindst Magl
til at modsiktte sig Lonniiigsttedsættelser.
En Streite eller en Lock-out et- na
tntligois til enhver Tid og under alle
Onistikndigheder en beklagelig Ting.
Ort et en Kkigstilstnnd inelletn Kapital
og Adlede Jngen af Delene sknlde
btitged iaalange andre Midlcr til Net
tens Opnaaelse ikke er slnptie op· Men
naar det ganr saa vidt, da inaa An
svaret for de Mytderier ongelceggelie1-,
sont degvcerre saa ofte inediolger, hvile
paa den Pakt, sont findet over Rette-is
ijnch Da Caruegie lejede frennne
de Voller til at nedstyde sine Akbejdere i
koldt Blod gjokde han sig slyldig i en
Skjcendscl san infani, sont lnn den stin
bakligjte chevel kan ndtnge den, paa
saintne Tid sont hatt insnlterede Staten
Pennsylvanias Sttvemniteh Loven
hjemler eiihver amerikansk Botger Ret
til at fersvare sin egen Ejendom nted
Vaabenmagt, tnen den hjetnler hverken
Carnegie eller nagen anden Ret til at
indspre en bevæbnet Bande til at »for
fvare« sin Ejendont uden Skin af retslig
Antotitet. Var Forsvar tmdvendig, vib
fle Caknegie at han havde at henvende
fig til Shetifien og de civile Autoriteten
Men forCatncgie gialdt det ikke saa nie
get oin »Im-spar« fein at give sine Ar
bejdere en blodig ,,Lektie«. Pinkertons
Leiesvende er isplge Loven ligefaa sied
1Ife sont nogen Rovmorderbande. J del
Qjeltlik Caruegie tracdte udenfor Loven
og ittdfeete disseAfskmn, udferdtede han
ilke blot vdldsvaodftand fta deMmtd,
han laa i chevl med, nten gjnde sig til
lige skyldig til Retsfoefelgelse fra Sta
tens Side. Den Medfatt, sont Winter
tons Blodhtuide fik ved denne Lejlighed,
sein ret tilpasz de hat lange not fett et
Rædfelsregimente over Americas Arbei
dere, og hovde den sanwittighedsløst
Stymper, sont staar i Spidsen for dem«
vieret paa Stueplndsen, vilde han udeii
Tvivl felv fslt sig opfordret til at resig
nere sit vanarende Heut-.
Arbejderne var fnldsteendigt i fin godi
Ret, da de tilbageslog disse lejede Mor
dere. Men de holde endnu Festningeii«
og dek begaar de en Fejltagelfe, som vil
fvække Publikums Sytnpathi for dein«
og tnuligt fette dein Loven paa Hallen.
De, sont itke ejer det Hug, de bebo ind·
paa den indhegnede Plads, bot forfpji
fig bott; thi det er anden Mandz Eim
dom, de hat i Besiddelsr.
Men Carttegie. Hvad stal man tren
ke one hatn, sont nylig strev eller hyredi
en til at strive for ham en iaa kjjn At
tikel one »RigdotnmensAnsvae« (!) hvis
Inst-old tut. at nge Mand Iknlrsc vætex
.;s-,xgetus.css.. Pan lctggkt Eint pun!
J i ins-M Mund Otmnic og Bann i
: ..nt--.-: stt t-. tnnnk pnzzePrngr snmnten.«
t-: :i; ..:;s«.; t t«).««: tin-z tun nnt Artus-«
« « -;«:s: It nttnt nzz tnxod tn Micr
k x...-. zn .·.ui. so, vi lnn otsi tut-»
. » H; osn Mk Cottsezuc, sont
—tzs... :z«,j.:i:unstkstl.1np og Englands
sh; .k·:.:.t.u tot solt-sc Vetoore den ante-L
HJJHL Iltlsijttlcs lyklcltgt staat.
L«.t.i!zi,ts.n-,t totn rette Blodlmd hat!
tut-J u k.: «t t»«1nbe, at ktt ogs«4:1nl«
t. -.« m. Ist-kit- Tct bot ooettntsc Lan-J
tu ein« .:: Ort et pnn hojc Ttv at ufstnssei
Itct elu::·1ge PtnttttonpaL Oel bot los-i
nc thtklllne ftn de sotdlindede A:l)ejde-i
"t»:s LGc, ng opklnte detes Blik for, at!
tln tepnbntnnste Rouettold kun et til
tot nt optcisttc hoone, opblaste Industri-«
Baumst, og ikte, sont det falskeligt blcos
forth-weh sot at bringe Arbejdetne hpje-"
te Lon. Tet bot være et asgiotendeBnl
vtg for alle for, at Knpitaleng Atisto
tmti hat Ovettaget i det saakaldte ftie
,Atnetita, og at be for Fremteden agtet
Z at taste Masken og aaben spte et Tyran
og Volcsshettedonnne over den fotkuebe
« Acasstd
E Mcn lud og l)aabe, at de hat integ
s net sig. Hovmod staat for Fald. Vi
Ittot at Nntädrns holde Slnveejete vil
gjmc sig skyldig i dct santnte fatale Mis
,gteb sont de sotte Slaoeejete i sin Tid
ngotth J sin Kninp for at knuse Ar
Ebcjdctsoteningetnc tobet Knpitalistetne
;det snnnnc stolte Hovtnod og fotagtelige
«Loct1nod, sont betegncdeSlaventistokta
tiet og coentneit lebt-de til detsRuin. Vi
ttot at Plntoktatiet gaar sin Undetgang
i Mode; ntcn lud os bedeHimlen bevore
osz for, at det skal gaa til paa den Maa
de, sont Donnnet Gtcsham beftygtet:
vcd blodig Revolution. Maatte Him
lkns beskjættnede Hnand og det ameri
kanske Folts gode Forstand fri os for en
saadan Ulyth Te sidste Dages Begi
venhedet hat vist at Folkepartiet hat
Ret, naat det siget at Samfundet staat
paa Toppen nf en nltnende Vulkan. Lad
Arbeit-erstanden rive ftg los fta de gatnle
Pattiet, der tned Ond og Haar tilhotet
dan Undetttykkerc, og slutte sig til det
stote Folcepatti, der for hvet Dag blivet
statkete, san san den Ined sin Stennne
ndtette hvnb der i tnodsat Fald ktæver
Blod.
invinden og Neformbevægclfcn.
Tet, man fcr tned egne Ojne, leerer
man bebst, og vi leerte ineget i Omaha
Konventet, sont vi ikke for hat« tilfulde
vidst, fordi vi sau« saa meget ber.
Bcl har vi hnvt en Fee-leise as, at
Kvinden hat« ndrettet ineget for Reform
beoægelsen; men i Oinahn-Konvcntet
sit oi Ljnene op for, at Koindens Ar
bejde i denne Henjeende bliver meget
under-ourderet.
Ter var en Koinde iKonventet —
Mess. Lease fra Kansas —, hvis Magt
pcm Taletstoten ikke staat tilbage for
hendcs tncsk veltalende tnandlige Parti
fcelle:. 'Tsenne Kvinde gjordc for to
Aar siden et Statskup iKansag, sont
flere Mcend forgjeeves havde forssgtz —
hnn kunste den nnegtige Senator Jn
galls. Denne Kvinde er en fand Her
kuls-s paa en Taletstoi. Hun ndflynger
Stetningexz sotn Thor ndslyngede Tor
denkilerne, og hun mnnner aktiv. Hen
des Talestrom bestagr af sirlige, kraftige
Udtcyk; disse ndslynger hnn med nitnod
staaelig Kraft inwd Angrebspnnktet.
Hnn betvinger hell-ne end hnn doma
ler. Hendes personlige Udseende paa
Taletstolen er bydende. Hun er høj og
statelig i Holdning, og hendes unerke
ligfte Eiendonnnelighed er en dyb, kraf
tig Stennne, hvis Vitkning er væktende
og kontrolletende. Hendes Taler under
Vetgkampen i 1890 var san fyldte med
fyrig Weltalenhed, ketfærdig Hartne
og heftigFordpnnnelse af Folkets Unber
trykkere, at det nye Parti blep henrykt
over denne dygtige Medarbejder.
Wes-. Sarah Emerys’ lille Bog
»Seven Financial Cönspitaeteg« hat
numste bidraget fuldt san meget til Ub
bredelfen af Folcepattiets Finanspolitik
sont nogen enkelt Ting har. Mtö.
Emery hat virket som offenng Taler
feden lässt-. Hun beflitter sig ikke paa
Beltalenhed eller okatoriske Vendinger,
men det siges om henbe, at hun vinder
Proselytet, hvot hun kommer frem.
Mes. Fanny Vickrey fta Empor-ja,
Kansas, er en Reformator af den inest
aggresfwe Type. Det ligger hende i
Blodet. Hun stammer fra en Meter
Abolitionist-Greenback Familie. Hun
npd en ypperlig Opdragelfe og Uddam
nelse, og er en af de tnestbegavede Konk
det. Hun begyndte sin Talervirkfont
hed i 1890.
MrS.Bettie Gay fra Texas et en
Kvinde hardet tLivets strenge Stole.
J en tidlig Alder blev hnn gift tned en
velstaaende Planteigeejek i Alabama.
Hendes Mund havde rejst viden em, og
I
o
sra banr tilegnede intn stg en stark Lostl
til Literatur on thrnslan Eont man-s
ne nnd-re at« Erst-enc- aner m «1tte:Vr«ti:s.!
Narr estcr stritten paart-ge sin en Btnde
as ntsant «.’ltln«jde. Hnn ndsorte ikfek
alene sit .I«m-:-ailn»sde, nicn lssalp agsaaZ
nn Mund r M tluz on solgte derei
Pmdnkler par Totnenjntsfrtr, It Indu
tsode ins-Weg Island t«--.1 rittrlod llende ens
scrnstrcht Fraun txt en lsalunokstn Zorns
Nu bleo lsendcsss Mist- Enetgt og stinkt-;
frmnand tiguzz sa: paa Prove; men i;
Yobet as en 7 —— Flur oft-Halte ltnni
visaslden og nein-sog tin Zon. Hendrgj
rittegtige tlklantagc paa l7·.«0'» Mut-z des-«
styrrcs nn a Sonnen. Mir-. Gan mod-!
taaer dagligt en Mir-lade Bretse og Arn-s
ser, sont hnn regelnnksstg skjcrnker sin
chtnertstnnhed. Hnn cr en slittig BH
dragydcr til Pregscn, og hnn skrioer me !
l
megen and og Klarheit.
Den mnntreste ogsmnkkeste lillutoim
de i AllmnsecKoinderneS Krebs er Eva I
McDonatniValesh. Hendes to Aar lan-!
ge start-jene sont Taler er glimrende ogi
snld as Rotte sor den politiske Reform-;
sag. Hnn var State Lectnrcr for Min-:
nesotag Allianse og har holdt politiskei
zoredrag i adskillige Stam, og sortr1)l- :
ler altid sine Tilhorere. Hnn brngeri
de mest trcrsscnde Jllustrationer, starkes
Paastande og god Logik. i
Acri-. Maria« Todd sra Illinois erI
en anden stemragende Personlighed. I ,
hendeg Nat-unreife lebe-J eng Tanker
pan et smnk Digt, en listig Sang, paa:
alt, der er skjont og sandt. Ten sinc,;
fortræsselige personlige Trittcrtning, l)nns
beiidder, tilegnes knn gjennem et Lin afj
Uegennytte og sand Dannelse. M1«S.s
Todd bestod i sin Ungdom juridisk EIN-i
nten og praktiserede sont Advokat i Sanx
Francisco. Her dode hendes Mand, ogs
hnn slytlede til Chirago, hoor hnn nn ers
Redaktor as Chicago »Etpress«, et Re
sorntblad tned national lldbredelse. I
Og saa er der to Sttese andre tedle ogs
oposrende Kvinder, hoicz Jndslydelse paa;
den ny Reform har vcrret stark, ont end
ikte almindelig ljendt og paaskjonnet.
Kansas har hidtil været Reforntfoitn
dens stor Virteplad6. Den store politi
ske Sejr, Follet i Kansas-v oandt i 1890,
havde vreret nntulig, hois ikke Kvinderne
hat-de hjnlpet. Koinder, som aldrig i
sit Lin haode drontt ont at staa op og
tale i en zjorsarnling, bleo sont de gamle
Profetinder paa en Gang oeltalendei
dcres Nidkjcerhed og Alvor. Farina
dotrene stod tidligere op og arbejd ede
sildigere, for at saa Tid til at tilberede
PicnicsTinner og male Valgsprogene
paa Bannerne, til at praktisere i Glu
Klubben og ntatschere i Processioner.
Politiken i Kansas- oar ikke langer et
,,skiddent Mndderhul«. Hin sornnder
lige Valgkatnp var et stort, rystende
Korstog. Den var religios indtil seloe
Kjærnen. Jnstinktntressigt splte Kont
den, at Hjemntets zrelse, ja seloe Re
publikens Redning, var betinget af Ub
saldet as denne Provekamp. Ethvert
Ord, enhver Taute, enhoer Handling
var enBon onr Sejr og Retfærdighedens
Triunts. Og Seiten var tvungen til at
komme.
Den sncrverhjernede Jgnoramns hat
sorlængst fnublet over den Sandhed, at
,,.Hjennnet er Kvindens Sstrre«. Der
med mener han, at Kvinden skal laoe
Mad, vttgge Bot-nette, stoppe Stromper
og lede Bysladderen. Men den fn l de
Sandhed er, at Koinden skal oaage og
virke i alt og alle Ting, der vedrører
Hjemtnets Lykke og Trivsel, være det
endogsaa Wenige-, Land-, eller Trans
poot-Opørgsmaalet. Deras konnner det,
at Alliansens Kuiade nn retter sin Op
mterksomhed paa Politiken og leerer at
sorstaa dens ane Forhold til Hiennnet,
hendes sterlige Sscere. De siger: »Von
Hjem trnes as det skidne Mndderhnlz
Mndderet ntaa bort ! «
Det store Sporgstnaal er at besri
Hjemntene for Pengentagtens og den
politiske Raaddenheds knngende Greb,
og soran dette maa Prohibition ogKvitv
dens Stennneret synke ned til en Ubety
delighed. Thi, hvor skal man lcrte Bor
nene Asholdenhed og den hojcste Grad
af Valgret, hoig Arnestedernes hellige
Jld er udslukt? Vor Tids overragende,
altotnsattende Opgave er Hjetnmets Red
ning, og det er netop dette, sont har
sretnkaldt Alliansen. Paa dette store
ethiske Grundlag er det at Nntidens At
bejderbevægelse besæster fig. Mon Kont
den stulde knnne gjore Vold paa sin Na
tur og holde stg uden for ?
Kvindens Arbejde for Resokmbeom
gelsen er sont sagt større og ntere belad
ningssnldt end de fleste Mænd ane. Vi
har sor troet, at den Kvinde, sont besuc
tede stg med Politik, alle samtnen red
Susan B. Anthonys slemme chkphksk
—- Kvindestemntcretz men i Omphq fjk
vi og mange andre med os et andet Syst
paa Sagkns »Vi Mike ikke at occre en
Slæbeklods paa« Fodderne as de Mand,
vi har arbejdet samtnen med,« sque
Mrs. Stevens sra Chicago. »Vj vedj
meget godt at de sympathifem m
Koinder og gieer gno og Sumle
hoig de hinde. Men behuriospj
blickst under vigtigere of ggoke W
hkydk sig med von Asfck1·er, pg m
drrior gierne fndtil nme qunmgpi
Vk u« kkkc bange for at smsz
Neu-i d e 1 : e Parti.«
Nei, Divinderne kom itk
f-« ux forlange Fivindcusz Pay-s
fort i Folkcpartietg Platfomk
og ckdlere Bev(kggnu1dc, end tin»
bem. Foltepnnietg Odoindek m
U cg e un yt t e til sit Motto. TM
oft-ende, Alsdijle US klEkkk M
hvorpaa de optmder, toter der-s
bedrc end ti tusinde Ientiment «
Og naar huu faar sitte Sssm
til bette hoje Udviklingstkin, vji
kkkfs kdige Krav pim Valgreuen us
verre- ftadfcestet, og felv visottsnv
Mkkud fm den gatule Vetden vildq
Gliede byde Kvmden velkommeni
tigeftitlet Balger.
k-»
etUL
?
M
Reh-lustqu
vcdtagnc paa L inahaszioxsz
Folgende Resolutioncr blcv vedk
fckllkllt Oft-« PlnkforincnsVedcagkijk
den Mande, at de ikke skal anscg W
Pult af seer Plntforuien, nnn bog
c: lldtrnk for Jconoentetg Anlkuejin
tilnmde Likfcrcn at klippe deines
nd og hæftc det til Platfoi«nien, sp-«
offenliggjorde i sin Helded i fix-sk
nf Ble:det. .
En fri Afstetnning og en onling
urlltng af Stennnerne bor sikkkz H
Sturm ilke ved Forbundsjregjeringo
Hindblnnding, men ved Jndforelikiu
det anftmlsle Valgsysiein.
Jndkoinstetne fm en fiigeude »J
koinstskat bot anvendes til Betteln af
Byrdei·, der nn hviler paakzandeiszhjq
nieindnstriet.
Beteranerne fm Borgerlrigenpnl
nionens Side, Soldatct og Spinai
bot hnvc liberale Pensionen
Vi fokdonnncr den Munde, honp
ainerikanflc Arbkjdere beskylleg unl
det nnværende System. Bote lJas
staat aabne for Vetdensj forarmede
forbryderisle Klassen sont foktmnges
re cgnc Arbejde1·e. Vifordonnnedet
verrende ufuldstkrndige Love inod Jndj
rclsen of Arbcjdere under Kontrah, :
for-langer Jndskmnkningcr i Jndn
dringen.
Vi fyinpatiserer nied Arbejdetneås
slræbrifer for en kortere Arbejdsdag.
for-langer en stræng Gjennemspnlle
Loer om en otte TitnersArbejdsdagi
Regjeringens Arbejdere ogTilfojclsn
en Strafiebeftcmmelse til dennc Vol-.
Pinkertons Bandithasr fordoml
sont en Fare for Friheden, rsg denåQ
hæoelse for-langes. Ligeledes sont
ines det Forspg, sont de stoteCattleI
i Wyoming forlcdcn gjokde paa at
jage Nybyggerne.
Præsidenten og Vicepmsidentenl
Inn holde deres Einbeiner i en TM
og Forbundssenatoker bot vielgesl
direkte Folkeafstenniing.
Subsidier og national Hjælp W
ydess noget privat Foretagcndc.
For Fremtiden sknl det xckre M
dmncnml Lov for Folkepartict, ath
Mand, der holder et Einbede einn
der Forbundsregjeringein Statslkksnl
eller konimnnale Siyrelser, W M
vælges sont Tselegat til Partieislks
ventioner. Dette indbefotter Sle
cer, Kongresmcend og Legiizlaiuwl
lenlinet.
Opraab til Kvindcu.
Te kvindelige Medlemmec its-XII
pul«lict, som ovcrvckrede Konventeul
umha, udstedte folgende indtnkngel
Opfordring til deres Søstre i SVVCFT
Omaha, ö. Juli. — Elskcde SM
det fang, blomstekfsnykkede, hojkjicknf
Sydelli De fande skvindrr fra TM
US Besten, svm ere forfamledc IJMI
ner sinc overstkotnmendr Hinter I
Edel« vg bedcr at J vildc glttMF
dem over de lyfe Utssigter for W M
Ahnueszfolks Sog.
Med den Kjærughed tu »Die-n IS
deland, sonx altid hat« vcrm en Sigm
IVS Sydeus Kvinder, flut Eber W.
med oss og hjælp os at fring M
heilige Natiöu for Pengcnmgxcng «
stabsfnlde Klotz hjælp osJ nt »W·
» elskede Hjem für vorc BJM VS «
Bornebønk
Mrs. J. B. Vesper-, sow
Nkksfk VZCW E. Nase, Kansasv
BUT S. E. B. Einem, MiciHsjjmj
Fannie jdiandolph Vickcm K«""«·
Elia. Murray Warde11, S. Tsspu
Florence Lotteis, South Turm
Jctmie chi:»m, Lug-in
Mrs. Hobart, Washington
Mts. C. Vincent, Jndxmkm ? C.
Annie L. Diggs, WashingtsXI »
Mrs. M. C. Bouham, Indus-nd
Og tredive andre Minder-.
i