» Wzk LIZMM
sJ ....
EIan Nithklsottt·g.
f !--H-: its ,7.I.111I!«Ii«3.’i. . .y.
cIIUYc TH.
Bei-um oq Zusamt-tu
Monm- )
»Das ists arm-: u: mmkus um«-, 'k-n« Akt-; stmn alt
Vcl til i -O·«TIs’I1--I.sl?«
»Im not sitt-, at tu H: Hu- uxsirimxnvzri tin-d ungef.«
»T» u unsi, m M i-» »N· u: zeq ikkc hoch-! nie-gut
qf at »Nun-«
»Ist-j, HI r! Imumusf alt ist »N« «
»Aha san alt-»F mu- zkssks Mk, J·«s-snk.«
» Des Io-« en Inmi- 1 UL««H·;»3, fom uHN inh- msd km."
»NH, ts’1ss"!m!«
»Du Ha hum- 11 m» wagtlenunan in fnu dtgi
Tols, oq bu» tun unqu Un ss«·, « su Iffo n« IBucn Mut
der blcn nur« m du ten ni« ikss : Nin-« Luni tunc komme
igjeu i Mmgsn Jor:nmkug.«
Hi
»Du s-."1 Jsisls O! i:1!.·
ilkdcn ums «)l-«s .- sc» «
i—-:ss: nun jrzk Ikkv sic heult
I
»st;- '«s! : «". FIT. Pl- ZusIPU «· (
»Luzern« !-.::: Uh» tmrcs:!:::xis.;1:"' .
»Im Nr itsr nis-«1?.«-It«ms:« stxnzkxi JHEN chqu mm
halt Nqu -l l:::« srnfss cis-»O III Co: N km Hof skvdi
Spidfcn ji«-I sl Bist s«.«".-«hrks,s«in!
Ftu P ein-us- w mit-nim, o-: huics n: ich huudc vcrret
halt-um« i sLanxcmk nunm- U:-.ns.kt"-.st I Unbei- Ansigt have
whet den ’L«("Isrz;c«isc, i Wisan lnuc blus th vcd Henriks
Ord.
Vrd Tand-n vm Muts-:- Enmt lle to Junge Tkumr ncd
ad hendesz .8tisskk1·.
,,«’ca,« stmusdc tm« mcd usikkcr Stumm-, »jeg fjendcr
brn Dann-, hun er virkelig socsfcisat med en bannhjertig
Neuling, i lkmmn jcg mgcr Tris
,,Kun W ikkc ozxjsm fu« Tcl deri. «
»thmlkc, kjckrc Ven, nnmsce frnnc.«
Bibl Hm tilfojcdr hun:
»Nam- ksn het- bmoct inig bin Hemmeäigth san hat
but lille Mo’t« unmske ogfna en Jsdemmclighed at betw dig.«
»Im forsnmr imk hon tin menc1·,« fvatede Henrik, i
dct han kjwkltg betrugnde l)cudc, »du oil ljiælpe uogle safti
ge, jcg kienbck diu Ædrlmodighcd og utmttelige Godhed.
Hvot godt tu end hin- lsmldt bct fkjnlt for mig, saa ved jeg
uok, hom- nicgct du gjor for innige og forwldrclofc Bom.
Du er tig og san give meget bott; bliv oed med at giore
det, lillc Mo’r, der n- saa mangc ulykkcligc ög tmngende
-Vkeuneskr1 her i Paris.«
««Fa,'« ixsmcdc buu sorgmodig, »af dem give-s der umn
g. og paa Stehn-, lnscr nmn mindst stach tro det.«
Hun snlbt i Tonku- og talte ikke mete.
Et Lieblik ein-r ntllede Vognen frem for Deren til
henbes Bolig.
Heut-it iulgfe sin Stiftuoder dp til hendecs Vskrelsek og
Instedc hcnde den-im god Nut.
Da Fru Vatmers var bleven ene og ikke met-e behsvede
at lægge Bannd pun fiuc Folelser, guv hun sine Taaker ftit
Lob.
Froh-n annn Poircnn vilde nirppe besogc hende, for
hnn huudc now Hunde-link nt meddrlc liendku Sandsynligt
vilde lnm imtallr lxenkc noter nieget lictndningdfuldt.
»Mit: Tut-ei er ikke bed,« tasnkte him, »det er jeg vis
päa. Hin les-aus« on zielen Volk-can Ist-d, lnior hnn et. Jeg
nma ventc til i Morgen, min hwr de Timer vil forekonnne
mig ncndelsnc lange-. Heut-l ogssedc neig en god Nat, ja den
nil blinc tnsd til Tisnds for tnin lltanlinodighed. Ten like-re
Treng trotz uc jeg vill)vile1nigogfove; inen hvoilebes
sittldc ieg tin-U gieie det i dcnne ophidscde Tilstaiid?
»Hutt- nokii U iljont dct bog cis at l)nnbe.«
Der bit-n bunter paa Toren. Trt var hendes Kinn
metjomftn, Ilkuiicttc, der naudte ind
»Jeg vildc iporge oni, Futen havde Burg for tnin
Hja1p,« fagde l)nn.
»Nei, itsangc Tok, Mai«ictte.«
,,Saa vil jeg pnlke Jene-is Linned og Kjolec nd.«
»Du heftet im, Mariens-, lud det knnveute til iMok
gen; De er tmt og lan tmnge til at komme til No.
»J Morgen Fotmiddag lomnier her en Dame, der vil
tale med mig, og söm De stmls kan fore ind i min lille
Dagligsiue.«
»Ja, Frue.«
»Der nnm oglaa i Morgen sendes Bad til ininSyetste
for at bebe hende iende mig den Regning, sont jeg ikke sit
betalt. «
»Du stal ste, Feue.«
»Du er godt, saa lan De godt gaa til Ro.«
Fku Palsnerg fordybede sig ätter i sine egne Trinker, og
det var over Midnat, da hnn endelig bestemte sig til at gaa
til Sengs. Hun troede, at hun itle vilde kunne fovez men
hun var trat og faldt fnakt i en fsd og tryg Sonn.
Melken var syv, da hun vaagnede.
Hun stod strals op, tog en Morgenliole paa og eingede.
Märiette traadte ind og hjalp den unge Kone med Paa
tlædningeir.
»Vil De nu lade min Sen vide, at jeg godt lan tagt
imob han«
Kammerjonifruen forlod Verceler simls efter lom hun
tilbage og fagde, at Ok. Palmets var gaaet ud for en halv
Time fideik.
»Saa· er han vel gaaet ud paa en Morgentuk,« sagt-e
Marceline.
»Den nnge Heere fagde, at hvis han ille var kämmen
yjem til Frokost, maatte der ilke ventes paa han«
j —
»Am-r dct sokholder sig fanlech, Mutterle, sue nma
min Sen have entq» tmult·«
F sit stille Find III-uns bun:
»Halt gcmr hell op i Tunken nm ten unge Pipo sont
Saka Ikcev om «
»Pensi-, der hat« udshutgt at beim-ge kämen, gniir ogsan
hell til Pfui Verkn- for ul gute den Beitr-d, sont Futen pu
ssede klug-A
»Noch des St gvdt.«
»Hm since-n men- at bewirk«
»Ist-— Im Tanne, fcsm jeg onxmnc i Arn-s. krmmkk
risnrxi »:i«—5 nun-. Te man tkkc lade lzendc Nun-, »Im stmks
fon- hmdr mvi Tugligstnen.«
»Ju, ÅI ist«-«
K Huiiinjoknfuusn kmk stg Minng og fu« Banner-s gis
ind c sie Hub-nich
»Don mn Hin-e bog banker, « txt-um hun; »Hu-ad mou
jeg Ihn fna ut han«-«
Hu« san tzcn pas Uhm; Klokken var endqu ikke merk
end how m.
»Jeg num give Tid,'" Iankte hun med et Suc. .,Jeg
can bog ckke blwe ihtffet, jeg er alt for lykkelig.·'
Ln hun her-sank i behagelige Trosnmekictx
Yllt
N Ltte t» t1 n Mnnet ttttlrs
Noth fis-: n-., xzs Arn Panz-etc- tesste sig hurtig.
.:1.I.’«:: Uti- lxnnnu zc ttle," nrnnttetc dun. ,,.Httotst«it·
lnlet Hin nn.; Hure W senkte .« Zug er tnrt nd nt dr- ns
lltn.:iii:.«k:.sl)sc.'«
jMHs :.1«. Ist-kn- ; tcs kennte euer inne-g kurbet, set
es
c:«.1s.-.s.«:sd.«:s, rg ,i1ete::«3-nn:n Penmnnnndteind. »
»«."«1. tu u te r::telth« ndthd Inn Pnlnterg · I
nur-nunItstxtitttest lnxrde lnttet Toten eftcr den indtrm ;
du T; »zw.
»L« zeg tun l.u i Nani-,« soc-rede sue-ten Peter-an,
»in-get setz, at seg uilde tonnne rgscn r Tag Delokken ni. Hur
se nennst lnsnge pnn rnigk "
»Ja, og nted sie-r lltnalntodighed. Men nn et« De her;
tat, tnlk Er der en god Nr)hed, sont Te bringen-«
»Ju, en god Wind-«
»An ! « nddtod den stnkkelij Moder og trykkede Hann
den mod HsettcL »Vryd Tent tkke om den Bevcegelse,
htnm seg er; jeg ee san ntnnndeltg glad. Men tng dog en
delig Pladsz.«
»Den nnge Pige, sont Te sna lange hat sagt efter,
lever vnkelig og ladet tcl nt orere tneget indtagende· «
zrn Pol-new soldedc Heenderne og hnsvede ct lykkeligt
og tatnennneligt Blit nrod Hintlen.
Terester gred hnn zwken Von-rang Hnnnd, trykkede
den heftig og spnrgte:
»Hvor er hnn’e«
»Es Pt11·l«·3.«
»F Pakt-II Min Tattet er i Paris, san neer ved mig.
Jeg vil itte stule for Tem, Freier« at den unge Pige er min
Dotter «
»Du undrer nng itke,« sonrede Festen Poieeau rolig.
,,Jeg hnvde gjættet kenne Hennnelighed, sont De i Deres
Hinten-J Gltede tom til at tobe· Hund De dog har ntaattet
ltde!«
»Ja, jeg har gsennetngaaet Ineget. Men tnin Lykke er
nn san snldkotnmen, at den ladet tnig qlennne Fortidens
Savn. Min Tatter lrve1·, De har snndet hende hnn er i
Paris-! — — —
,,Men hvorsoe bragte De hende ikte nted her heu?«
spnrgte Frn Paltrtets.
»Forsti Gam- Morgcs sik jeg at vide, at Deees Dotter
lenede, og at hun i over et Aar hnvdc nebejdet her i Paris
sont Sypige·«
,,.Hnn ee Ewige-, det»stakkel5 Barn !«
»Jetzt spildte ikle et Lieblik,« vedblev Froken Poieeanz
»jeg tog strakg her herr, og hvis De ikte havde meet from
rende, vilde De allen-de dn have vidst alt det sont jeg nn sknl
betette Dein. Teres Dankt- ee i Paris-, Feue; men Paris
er stor, og nanr Deres Dotter ikte i dette Oseblik er hos
Deut, saa er det, fordi jeg tkte ord, hvor hun dor.«
Fku Pnlrners blegnede.
»Mein me knn tolig,« flyndte Frøken Poireau sig at
ttlsojez »ein nogle Dage haaber jeg at tnnne sige Dem,
hvor De kan afhente Deres Dotter. Allerede t Aftes satte
jeg nnne dygtigste Agenter i Vieksotnhed.«
,,Oois hun nu ikke tangere et i Paris?« uddrød Fru
Palmets angst. l
»Hois hun tkke længete er i Paris, hoad der er meget ;
usundsynltgt, saa vtl det, takket vceee de Oplysninger, sotn
jeg har fauet, vcete nreget let at faa at vide, hooe hun er ta
gen han«
»Vvad ee det see Oplysttinger, socn De taler out, og
hvoeska hat De saaet dern?«
»Disse Oplyninger er san paalidelige, sont man san
for-lange dem og striver sig fea selve den Landsby, hvoe De
tes Dotter ee bleer opdraget. Det er en tidligere Bergwe
! stee der im Stedet, sont hat strevet til mig, og dette Bren,
söm er tneget«larrgt, indeholder Der-es Datters Lipshistoeie.«
Festen Poieeau ratte Fett Palmees Brevet, der var paa
otte teetsteevne Stdn-.
»Nej,« svaeede den unge Korre, »det ee mig ikte mutigt,
vil De ikke væee saa god at leese det for mig.«
Brevet sra den gamle Borgmestee, den Mand, soin vi
kjende fra den Tid, da Felicia tog den lille Susanne til sig,
begyndte sauledes:
»J Gaar lceste jeg, Festen, Deres Antwnee i et parisist
Blut-. Jeg stynder mig med at sende Dem de enstede Op
lysninger, i det jeg af ganske Hjeete haaber, at de rnaa hiel
pe Festen Susanne til at finde fm Familie«
»Susanne, min Dotter hedder Susanne l«
»Det Navn har hendes Gudmodee givet hendr. Tillu
der De mig at gaa videre?«
W
» sca, endeltg."
Jst-n Palmen- lyttede til lnsndes Ltd nted letfotstaaelig
Lpnnntimnheb oq Venasgelle.
F den fotste Tcsl of Brette-I sottaiteiz otn hootledes den
dorse litnnde vq Ist llllc Vatn blco fnndnc en Mantel-stund
ptnt Brit-n ttl Maul-wills
»Ein« Te set-, Fute, ttnncr tun gatnle Borgmestets
Beshiuclsc asHentlettc gansle til den, sont Te seln hat gioet
tnig; tnn sunr oi nn at vidcy at den afdoch Linned og Lom
- ntctatklckdc nat tnlntedc tncd rt ll.
»Ja, og san tnivct lxan tun en Pnng der blev fanden i
NrjlclalkctL «
Z
)
».Htmd cr der tned den Putth «
» Tenno Pnng, i hvilkcn det« var to hnndrede Franks i
Osnlts lnwkc xeg trln gtoet til den falsle Madam Fretny. Dei
Z tnns cn from-klug ttl mit Varus-J Amme «
»Der ct ogsaa Tale osn fcnnen hundrcde Franks i
Sedlcr.«
»Jeg vtdste ikke, at Madam Frenty havde denne Sutnz
snen leg kan not gjætte, hvetn der hat givet hende den.«
»Jeg tankek, at tnaaske Madam Savoukaut — — —«
»Ja, ja. Tetvar tninTante ntagtpaaliggende at stille
sig as nted Bantet; hnn nma have betalt Henriette for at
begaa denne Fot«bt·t)delse. Men Hettriette var mindre gru
som, end lntn trocde, og vilde ikke ndspre denne Gierning.
Hast forlod Paris, sont den forhenvasrende Hotelejetste for
taltr Tent; hvok tog httn heu, og hoad havde httn i Sinde,
da hnn blev kamt af Dadcn paa Landeoejen. Det vil vi al
dtig faa at nich Men jeg vil altid mindes hende tned Tak
nennnelighed. Ten ftakkels Kvindc, sont jeg havde mis
tættkt. Hnn tnndc ikke skrive ellcr komme til ntig, hnn var
dod ! «
(
l
Festen Pentan tiefre oidete
I den anden Halvdel as Brevet fortalteg der om de ’
nnnttige Isaria-L fom man havde gjart paa at faa noget at
vide om den dode Jtvinde ag Barnetg Hertonist, samt om den
Medalje, dei· rat bleven fnnden i den lille Piges cheder.
»Don mange Minder vcetker denne Medalje ikke hof
niig!« ndlnad san Wahne-is »He-g sik den i inin Bat-nimm
Et Lseblik fotinden Madam Fremy euer tettete sngt Hen
tiette tog bot-c med den lille, lafte jeg Medalfen fra min«
Halss, yvor jeg bar den i et Baand, og lagde den i Bat-new
Svob, i det jeg fagde:
«En Anelse figer mig, at denne Medalje vil bringe niin
lille PigeLykke. Ieg lcegger den i hendes Sond. Den hat«
ikke beskyttet Mode-rein faa gid den da ntaa befkytte Bat-net
»Min Von blev hart; mit Varn fandt Vestyttelse.«
»Mod de onde Planet-, der blcv lagt for at drcebe det
og ganfte fikkert ogfaei inod andre Futen Til al Lykke har
Dem-; Bat-ne- Amme, denne Zelicia Lucatte, været en brav
Kvinde, fam hat elflet Bat-net og oaaget over det.«
»Jeg ftal vide at totke hende for, hvad hnn har nsort
for min Dauer-. Lenne fattige Pige hat unstet tnkkeligerc
end jeg; hnn hat« set init Batns fptste Smil og hat« movin
get dets sotfte LisettegiH hende hat- mit Barn elftet og katdt
Moden«
»Bei-r ikte flinsyg as den Grund, Feue; faa vidt det
ftöd i hendes Magi, ndfyldte Felieia anotte en Moder-s
Plads·'
Den unge Kone gav nu fine Taarer frit Lob.
»Kat! seg sortsætte, Feue?« fpnrgte Fee-ten Paireau.
Fett Paltiierg nikkede.
,,Felieia Lueottesj Barn var ogsan en lille Pige; hun
gsorde aldtig nagen fom helft Forftjel paa de to sniaa Stab
ninger, den fannne Omhed og Omhn blev vift dem begge.
Ja, man kan endog fige, at hnn behandlede den lille Su
fanne tned en vis ængstelig Omhyggelighed, fotn hnn itke
vifte over for sit eget Bank Hun viste en tnagelps Opof
telse, og hvor vanfteligt hendes Hvetv end vak, svigtcdc ynn —
det aldtig.
»Hm! tjente tun lidt fpm sSypige i Landsbyen, men
efter at have arbejdet om Dagen atbestede hnn ogfaa oni
Ratten, og de to fmaa Pigee, der altid var pient og ordent
lig klcedte, manglede intet.
,,Jeg bar tilfpje, at de sytten hundrede Franks-, der
bleu fnndne i den dade Kvindes Reisetafte, bleo overgivne
til Felieia Lucotte. Renterne af denne Sinn hjalp hende
lidt; men intet i Verden skulde forinaa hende til at rate ved
Kapitalen. Den blev opfparet, for at Susanne senere tun
de faa den.«
,,Ja,« fagde Fru Palmetg med taaresyldte Ljne, »det
kan man talde Selvfokmegtelfe og Oposrelse. Ja, denne
Kvinde ek beundtingsmrdig — —- — Jeg knnde kmele for
hende og takke hende. Vi man finde inin Tattek, finde dem
alle tre. Hvor det fkal veere mig en Gliede at belonne Feli
cia, at skjcenke hende en Formue!«
,,Slutningen as dette Breo melder os, at vi fanttidig
vil kunne finde Felicia og de to unge Piger.«
»Undskyld, at ieg hvert Oseblik afbtyder Dem, Futen;
det er mig ikte tnnligt at være tolig. De maa knnne forsiaa
alt, hvad der fotegaar i mig. Men gaa nn tun videke, feg
længtes efter at here niere.«
Festen Poikeau sortsatte Læsningen.
,,Aatene gtt. Bertha og Snsanne, foin man taldte de
to Spstre, der ogsaa elftede hinanden, foin ont de havde vie
ret virkelige Saftre, var nn femten Aar gamle. Felicia
hat-de leert dein begge to« at sy, og de arbejdede samtnen.
«Susannes Gudmodek, der var gift nied en Sagsprek i
Paris, kam ud paa Landet for at tilbkinge nagen Tid has
fine Finaler Hun gjenfaa sin Guddatter, fandt at hun
var ftnuk og godt begavet, hvad der bemegede hende til at
bebe om at maatte tage hende need til Paris-. Felicia vilde
nsdig have det; men man ftk gjort hende det indlysende, at
det var ttl Gavn for den unge Piges Ftetntid. Hun gav
efter, og Susanne reiste til Paris. llheldigvis dpde Frn
Verneuil, og Susanne vendte tilbage til Mancwille. Den
lille Landsbypigc var ikke til at kjende fgjen, faa in.;,«·. Jou
hun ndvitlet sig under det feinten Maaneders Ophold i Pa
ris. Man benndrede hendes Dannelfe og yndefulde Versen
maaske endnu tnere end hendes nforlignelige Skjanhed.
Hendes Bestedeiihed, Blidhed og gade Hjekte var life-ran
beede.
i
f
»So-titidig ined at hnn havde nddakm
der en udmcekket Syekfkes Vejledning, hav
dervisning i Engelsl, Tegning og Musik,
lige Begaveise giorde hnn ooetordeniii
var reist boki nctften nvidende;
opiyst Liceiiiieske.«
Fisu Palnterg has-de reist sig og sagde Wo
Ansigi:
»Na afbiyder jeg Dein igjeu, FUan
lykkelig over dnne Lovptigning af mi» T««»
overlade mig detie Brei-, ikke sandt?«
»Der var netop min Hensigi.«
»Or. vBei-neun ntaa da vide, hvdr inin T»
»Hu-i ved det ilke. Allerede i Gaar lsd jkg W
dekotn hog hasti. Han fvarede, at han hquk how .
Susanne og Bertha»for over et Aar siden, dq de W
ris, men at han senkte ilke havde set dem. HWU
sige, otn de endnu var her i Byen, eller oin de qu
tilbage til Maiieeville.
»Men af dette Brev ved jeg, at de ille er i M»
og at de tinieligvis inaa vate blevne i Paris. Fac
er der nn tun nogle Linjer tilbage, og jeg vil med
Tilladelse fortsætte Læsningem
,,Felicias Moder dade pludselig, og eftkkHsz
iog Felieia nied sine Døtre til Paris form ssge
der. Efter min Overbevisning niaa de alle m
endnn.
»Dir-Zweite kan jeg ikke give Dein yderligeke OF
ger, Ficke-n; jeg kan ikke sige Dein, under hvilkez
Felicia Leieotie im lever eller give Tein heiidesA
Adskilligc Menneskei«, hvein jeg l)a1·spnrgtdekom»
saa nvidende sin jeg; man ved ikle hei, hvorFki
heiideg Tom- boi«. —
tt sig ei
de hull EIN
Pech lm
ge Freundin
hnn vendte iilbugks
in
Ineii kkq
er. Te
lkk tx
,,Knn Lucaite selv tnnde give inig Qplyguing»
nien han foislod Manerville for nagen Tid siden» »
sige, hoor lian reiste heit. Man antager, at han erh
Born.
»Ha» fik leininelig ofte Breoe fra Paris. Tkil
der spnrgte oni Felicia og hendes Dotre, sagde hang»
Tak, de har bei godt.
»De: var det helez han holdt ikke af at bliveudipi
»Dein er alt, hvad jeg har at ineddele, Freiens
kan benytte mit Bren, sont De sisnder bebst. TeuB
ning, sont De tilbydeis, afslaar jeg med Bestennhed. I
jeg skkiver til lDein, opfylder jeg en Pligt; hvis jeghn
net gjore noget til Fordel for Susanne, og hvis hin
inine Oplysninger kan gjensinde siii Fainilje, saavil
ocere en Belonning, som jeg iiiodmger med Glcede.
»Jeg undertegner niig ined Højagtelse osv. —
,,Det er en brav Mand med Hiertet paarenei
son: hin- fkrevet dette Brev,« fagbe Fru Paliiiers.
»Ja, Zg det niaa viere en stor Gliede for Temii
huor agtet og afholdt Dei-es Dotter er paa den Egn,
hnn er opookset. «
»Jeg ei« ineget lykkelig derover, Fee-leih inerei
end jeg kan sige. Hvor alle de Meiinesier dog ergodi
vil bei-ge dein; ja, jeg vil tage tilManerville nied miu
ter —- — —- Aa, jeg taler, soin oin jeg allerede harte
hoc mig. Jeg ved, at hun er ged, fnink, begavet, ji
ineget dannet, det er allerede meget; inen det eri!
Hun er forivunden i det store Paris-. Sag efter he
niig siiait faa init Barii!«
»Jeg lover Dem, Feue, at intet stal blive f
Vier knn fkejdig og ved godt Mod; jeg er sikker pas II
ligt Udfcjld.«
»Maaske atbejder inin Dotter endnn hos den-C
der uddannede hende, da hun kom til Paris niedslll
niodet.«
»Nej, Fruc. Denne Syerste hed Fru Romagnt
»Er hnu død ? «
,.Tet ved jeg ikke; meu hun hat opgivet sin thl
og fortadt Paris. Det sagde He. Verneuil til den
sont jeg havde sendt hen til ham. Andeu Lplysninq
han ikkc give. De ser, Inte, at jeg hat« begyndtst
Undersogelse; vær tun rolig, jeg stal gjore att, DE
staats i min Magt, for at give Dem Deres Taktertll
»Ja, jcg ved, at jeg kan forlade mig paa Tut-J
»Nam« Te onfker det, vil jeg lade Dem belswlks
Brev.«
,,Men kau det ikke viere Dem til Amte-«
»Jeg hat ladet det afsktive,« svarede Frosan
smilende.
Hun reiste sig for at gan.
»Naar fee jeg Dem igjen?« spurgte FIU POW
»Jeg haaber straft, Feue; jeg vender Mitang
res Tatter.«
»Ja, gid det maatte ske!«
Den uuge Kone takte Festen Poikeau Hcmnden
kede hende nannt.
»Aa, det er mig en Glæde at kunne hjtklpk TM
Palmers.« »
Med disse Ord hilste kaken Poireau og fVIMZ
,,Endelig,« tcenkte Fku Palnters, »fle W m
gjenneittrkengt af en umaadelig Glcede. Miit-JEAN
hun er i Paris, og otn nogle Dage, ja muaste I MM
jeg holde hende i mine Arme. ,
»Jeg synes, at et nyt Liv aabner sig f» MAY
stal dele det med utin Dotter-. Endnu i GW V
ikke, om hun var leveude eller dad, og thk WMA
ikke i Dag!«
Hun tog Brevet, sont Festen Poireau haodc W«
PM Bordet, og leeste det langsomt igjennem, WW
fældede Glædestauren
Hvilken dyb Takuemmelighed folte hu« Mo
Feliciu Lucotte, den fattige Pige, der havdk APWW
Baru, og hvis Liv havde varet en Ratte tf L m V
lighedsgj emi- ;3c1.
Og huu syntes, at hun ogsaa elskede den gam«
den besiedne, jævne Mond med det vakmc HXUU
Ja- hun elskede alle de brave, veltaenkendt III
der kjendte og holdt af hendeos Dotter blandt ltst »
opvoksct. GottsckU
