«
gjtl tut-« Dlllctlsllstu
listtl i lc N ltltclt nttl·t1.
fttktt it ft-» Ätttttlk txt M . .tt.
Fiktdr Erl.
Berllm o» Institute.
W——f l
OTDHstlLl
,,.«i.u, tm, tstt leg ltitt Its-tim- Tcttt, nl del, M lmr al·l
meddtsh »st« l—ttttttrt(:s, tttl tttttstrszttrtts lttstlde t htti thtlU jeg .
vil ttastls Tritt ttttsttct titststtttdetH ottt T-( utl forttrllc mig, "
nltttr hutt » kottttttrtt htt·ttt.«
» set l- tt sc tunc tsolizt for ttt irlt lkttl more? «
lftt klllotztetsllttttd olttltsettt Motten otte ttktttede »Ist-ans
udett tot F. otut ttl Full Bat-tuer Htts ttaa Tiettekett. De
vllde ttltne tstt ttllt« llrislttgt tm at fange et Par Eli-II sont de
dereinst tstltw stttc ttl Fu rslolt ltos ctt Sittsztlttittg ttf Tit-lusten,
bck ejedc stt llztt tt.ls Flut-II Wtclx
Tit-»Hm list-I :t - ri. ,’ttttt.-r- tstt sung ttt hcttt iklr Ittttde
gjorts lllsltttttrtt ist«-, ---.:t ttttutttr ottftkllc bctt til ett ttttdett
Dog.
»Ob«-le «":l?’ »t-.:t.«t1t stunk-s
»Nun-te last-unt t Alten« ott satt hat« ttt ttttltttltztttisz tue
gel mastig
»F.tttt, ftttt Pult-tust krittttttct Ettcttt i «.)lflett«s«
,,.lltlt«lt-.t lttu ttmti Lille ttl ttl ltetttt ltcttkts ptta Butte
gacttdett tut-tret- « «
»ztjt.«z;pt tust Ist tkttt T stu- tItttr littt Burg uf tttigi .
Motgctt.«
»Sol« T« tstl, lttl :.«tt-t·t· jltt Zett: ltl tlkc ttt totttttle
ottl Moment-m «
»Im Pttlttsttsss lxutt trtthtt stttl WI»
»Nei, lttttt ltlt .. ttstntttttod til-litt op; tttctt ottt Lllcotges
llell tagt-l lllttt ttlkttlt til-o «L"«l·t·thl."
Flatto tttttl··!«t Pult tm ozt ststtt«-.dt·:
,,Godt, tm thtl st« ltct ltctt i Motgtstt Eftc1«tttidtltg.«
»Gott otl Tr, lttstsk ätttctt tle bat- ltttltlt, ttol ktttttte
faa hettdc i Tolle-«
De to Mattd thing-, og sttitttcs Ltttttbctt much-:
,,J Mot«gclt, tstttnsljtt t Mmch Vi skttl ftm at te, km
hun i Morgen vtl fett Lust ttl ttl lc.«
Hatt gis lilbugc ttl fttt Bopcrl og fordert-du ttttdcrvch i
sit Vol-ed den Teile, sont lttttt Dacht cftct vildc holde for den
uttge Gall-.
Viktorittts var gtmrt ttd, og da stattgij hat-de gtlset
nogetlBeslcd, ittdett ltttkt gik hjettttlte frtt otttMot«gettett, hol-de
hlm glvcl Pottttcrlottctt Nottlett til Letltghedeth for ttt ltatt
kultde hctttc dctt Der, lltttci hatt kotn mem, tttcttg htttt tun
horte.
Noglc Dttgc i Fotvtsjlstt havde Madam Sanctukottr kjobl
tt Pttk Sko, fvtttt Vttltlctt out« blcltrtt itldpltkkct i ctt gam
mel Auch Lstttt lttntdc ttltllm Rollen ttd, da htttt ntettlc, ttt
den etldmt ethGnttxt lttttkr ltcttyttcs til Jttdpttkttiltgspapir,
pg hade dtre let lallt lett ltctt pttttliottttttudetk lloilkctatlig
greb Frltttcl bett, foltstsdc dctt ttd og lob Bliktct gllde ltett over
Llnjekttc.
Plttltscllg sptu ttzt lztttt ott fttt Stolen, og etlldblud und
flap hatts Wirbel-. J ttogle chltltk solt ltttn stift ptttt de fid
sle Linien-, sont hatt lpttltdc til-ft.
Frau-) Ltttttbrtt l'ttttth not vasus fotbattfet og fotoittetz
bet var Frokett Pein-atte- Vlttttottcc, iottt hatt hat-de fttttct Oje
paa.
»Unm- jt-,z vitlclizt lsatse last tit;tig?« mtlktc hatt vg.
glled Ding-tm Ott, l del lttttt stottcdc dett btættdtsttde Pol-de
med bcgge .Httsttdct«, tttlttttlrdc htttt:
»Natu· lttltt fladig ladet forelttgc Uttdtstfogclfcrttttgatlem
be Dalletrttci xssot«slttttdctt, itm ttttttt htttt vtktc sikker paa, at
Bat-net let-ist«
El chlttlk sttd hatt hcttsultkctt l sitte egtte Tttttktm
Lydett ttl Fodlritt ptta Etappen fil« httttt til at sptdfe
Omk
»Du ck heis:-c,« nimnlcde ban.
Der Var oirksltg Lkiktorimn Hu-! kraadte ind i Sitten,
darende pkm Armen en Kam mcd Leonctgsnidtcr, sotn hun
havde kjolm
»Unse- dette,« sagte han oq ruhe hende med funklende
Oer Arnan
,,Hvad er dc(·?«
»Da-EI, fjger jeg, san kan du faa del at se ;« og han pe
gede paa Maiwurm «
Hun beste.
»Nun, hoad mener du saa's« spurgte stunk-.
»He-ad sial jcg mene?«
»Meu for-stam- du det da ikke?«
»Ou! jeg forstaak, at Freien Poireau i Passy ledet ef
ter en Kvinde, ved Naka Henriette?«
Franc trak paa Sknlderen.
»For det farste,« saurede han, »hvilkeanteresse siulde
denne Frpken Poikeau have as at faa at vide, hvad der er
blevet af Henriette? Hun er natnrligvis kun et Redstab
for Ftu Paltikeks. Og naar de sager Oplysning om Hen
riette, faa er det naturligvis kun, fordi de kun derved san
faa noget at vide otn den andern
»Marceline hat vcerc mindre dutn eller mindre let at
ncrre end jeg, og hat gjcettet at du nat-rede hende, da du for
talte, at hendes Datter var dad. Hun hat ikke afladt tned
at gjpte Forng paa at finde hende, og da hun er rig, har
hun kunnet anvende alle Midler.«
»Mein til Trods for alle sme Millioner kan hun dog
ikke finde hende, hvis hun er dad.«
,,.Hvis hun er ded; men hvis hun nu kroch —- —«— !
Du har dog i denne Sag baaret dig forfærdelig dumt ad. ;
Hois du havde sat den lille i Pleje, som Aftalen var, faa
havde vi ikke tabt hende af ihne, og hun havde nu varet os
til stor Nym. Med hende kunde vi opnaa alt. Du kan
t
M Weist i « .« t-! ttcsud dn thu- opnnnet ued bm Stin- ;
«
..;’c«t" -s z s » t! »s-e1nNt-.nttæntt s— —- — i
,.L «-. ! — » s :!s:s.n tkke ladet dnk h.tve1«·.1s.1 hie HasndeeL !
. m t« si1.n.ntntm, og sont unste- dkg til ntl
1..!.- «- ix its- .«!, sitt tun en nf bin Zone-winkend
Acri-sit u z« i Ein uns wil. Ten Gang lenedc Marce
ims u. ins : tlssusuhu hnn mone, at en havde be
dt Ini: n«: us «:c.n1.r-«tzk.te sig tot nt finde VnIneL Hnn
III-in tri« »Juki «1’««.·t.1«:-nnuige Venge nd for nt knnne sende
Ihm « sont-Hm tusisse I ten gntnle og nne Beiden
« Du :·:I M, tnsird dn nur gjmt,« msdhlev hnn hidsig.
»«))4’n"-nsn I usw«-Inn fern nmn Mitte Ärnen pimMnrgainec
Hain-TH, H Hi- ums- Jnscm for Inn ttog ok1one1·legen, hnn
hin nie-un kaut .i.!:det end en Tocsse og onen i thobet en
nngct sh- nnustse An,« ttlfojede han, ji«-et hatt tnyttede
Hemmt-um ,,(,)uig leg ikke lngve Baum-i pim snig selo, sna
knnde jeg num- Iftoe Wst til at kntkle dig.« i
Bitten-sue lmude nn sm, og tned Hovedet stottet i Hann
den fyntch hun ut gen-ide.
zune- nut paa Stntderen og frndte hende et rasende
Blit. Heu gut sum og tilbnge i Stnen; der-pas satte han
sig ttge euer for hendc og sugdc i en haard Tone:
»Jeg gab nok vide, yond dn der sidder og udfpeknlerek.«
»Im ttenker pnu en nng Pige, sont jeg nmdte for nogle
Dage nden.«
»Jsg nor, ut dn gjor Nur uf mig, gjpr du?«
»Den nngc Pige er meget imnk, lige faa stunk som
Maja-link- 1nn·, da hnn tosn til Margainegaatden.«
»Me» hoc-e oil dn hen nied den Snak otn den nnge Pi
qe, hnnd niener bu?«
,,F-1«nns:i, lwisJ det usu- hende!«
»-Hrilt·jn beides-«
»"th-celinek:s Datter.«
»Na tun jeg, dn er blencn ga1.«
»sich summ, in mere jeg tcrnter over det, jo mere sitker
Wen leg 1 min Sag-«
»N- det Illvcn, hvnd du sige1«?«
»Ja, mnnne Altmt «
»Zu« umn- Dig kned at forktare dig.«
»Nimm nttee i min Sag kan jeg jo ikke verte; men det
er eignet-tot et gnntte snærtetigtSmninenstod. Allerede for
leden Tug, en jeg nmdte den nnge Pige og talte ined henbe,
opkonc du« en Anclse hosz mig» Men jeg ternkte ikke videte
over Zagen, da jeg var oldctes fikkcr paa, at Vornet maatte
Unsre EIN-«
»Du tutte altsnn med den nnge Pige?«
»Ob«
» Horn ? «
»Wenn en Beruf paa Magdalcnepladsen.«
»Lwoefor hue dn ikke fortalt mig det tidligere?«
,,.Hvoefor? Form-Akt du tnaaske mig alt, hvad dn op
teures-«
»Nun, WIN, guu still vidcl«c.«
»Alt, hnnd den nnge Pige sngde, falder nng nu ind, og
nnn Anclsc bltocr nassten til Vished.«
Franz-s Lambcrtcs Ljnc futtkledc.
,,’Lkikkorinc,« udb1«odl)an, ,,tngck du ikke fejl?«
»Ist knn ni snnrt fnn at vidc.«
»Im du, hom· hnn bor ? «
»Jo, og sog ord, hvor hun er i dcttc Lieblik. Jeg
hortc rpr cit.1, ist-nd hun fortnlte forleden Dag; dct var
dnint ni mig, nun hvor knnde jeg dog nne — — —
» Tck uns dnnn, nt jcg ikkc gjotde hende vigse Sporgös
maul. Hnn stnldc nok hnoc sinnt-: mig, og sna hnodc jeg
stmkci snnct Bis-heis. Mrn oi sknl san Bäshed.«
» Tn tin-nu- nnsnn vikkclig, at dcn unge Pige er Mar
crlincg Dann-IV
»Ju.« .
,,.Hvorlede·k er den Tunkc opstaaet hosz dig? Den nma
dn have nogrt nt stotte sig til.«
»Tai unge Pige hcdder Snsannc og er atten Aar gam
niel.«
»ch onst-list sontcdc Frang Er dct Inaaske dct me
ste Brot-J, sotn dn knn stunme Der er her i Paris ingcn
Mangel pnn nnen Aan Pige1·.«
»Der nn eint-, hond jcg fortællc1«. Hnn hat aldtig
kjrndt interko sin Hader ellcr Moder.«
»Forwldrclose Piger tmsscr Innn heller ikke san sjælden.«
»Mu! lob inig dog tnle nd.«
»Nun, san stnd dig da.«
Viktor-irre fortalte nn Franandholdet as den Satntale,
sont hun havdc fort sned den nnge Pige.
»Hvorsor de tre Koinder sorlod deres Lands-by sor at
tagc hcrtil Paris,« endte Viktorine, »rein jeg ikke sige.
Ritneligoiszi mengte-de de Arbcjde der ude paa Landet og
Imme, nt det vilde gaa dem bedre her. Dct er gaaet Feli
cia Lucotte og heudes Dom sont saa ntange andre.«
Ved disse Otd sprang Frans op, bleg og forscerdet.
,,Lucotte! sagde du Lneotte?« udbrsd han med koalt
Rust.
»Ja, Felicia Lucotte; saaledes hedder SusannesPleje
moder. Men hvad gaar der as dig?«
,,Jngen Ting.«
»Ja visi, noget galt et det; jeg bliver ganskc bange ved
at se paa dig.«
,,Lad mig væke i Fred,« sågde han, i det han tungt saldt
ned paa en Stol.
»Ha: du maaske soc høtt Tale om Felicia Lucotte?«
»Nei, aldrig,« svarede han i en Tone, der ikke indbpd
til at gjote siere Sporgsmaai.
Han strøg sig med Håanden over Panden sont sor at
bortjage nogle mørke og soturoligende Trinken Med Ho
vedet bojet ned mod Brystet heusank han i Betragtninger.
Felicia Lucotte! Dette Navn havde han ikke hørt lan
ge; det lpd sont et Hævnskrig i hans Oren.
Viktorine betragtede ham suld as Forbauselse.
»Nati, hvab skjuler han nu for mig?« tænkte hun.
»Men Fraus Lambert var ikke den Mand, der lcenge
lob sig behetske as sine Fslelser. Oan løstede Hovedet, og,
idet han siist betragtede Viktorine, spurgte han:
»Herr du merk at sprtalle mig om den unge Pige?«
»Ju-«
» Inn gan knn videre.«
»He-g pnatog sing at skane hendc en Alnfasttelfc hog Fru
Allem-, on hnn lag nied fsllckde decinwkn "
»N- lznn der endnn«.«
» »X«1.«
»5m1nmnl)un bllxe du« intelollln.«
»Fa, naknkligntszs «
,,Vi hal- hende san nltid ved Hnnnden, on bund cnlen
hnn er Makel-links Takte-r ellcl ist«-, lau oi fnn Brng M
l)ende. Ovi« dn ikkc tagt-r icjl, san um« jH indrannne, a:
det er kt lmjest nmetteligt Sannnksnswn af Begivenhederne.
J omigt er jeg nnsr ved at tro, at den Kontos-, der bleu fun
det død pna Vejen, virkelig vnl Denk-jene «
»Tne1-altsnn af samtne Mening sont jeg’s«
»Ja, ltjont der i alt dem er meget, fosn jcg ikke kan
forstaa.«
»Ja, jeg forslaat det oikkelig heller ikke.«
»Hm-:- det var Henriette, hvad sinlde hun san i Pi
eardiet?«
»Du kan jeg ikke sige dig.«
»Maafke var hnn fra den Egn.«
»Nei, hnn var Parifetinde. Men hvad nytter det at
bryde sit Hoved med alt dette2 Naar man ikke kan fotstaa
noget, maa man lade det ligge.«
Viktorine tog Avifen og læste paa ny Annoncen.
,,Ja,« sagde hun, ,,saa vidt jeg hnster, var Nødtoppens
Veninde haj og mager Ined graaspraengt Haar. Jeg tnindes
ogsaa, hvorledes hnn var klaedt; jeg gav hende selv Penge
til at kjabe Kjolen, Knaben og Hatten for. Du hat Ret,
Franz, det maa vcere Marceline, der foretager disse Under
sagelser, for hnn er den eneste, der saa najagtig har kunnet
givet en Beskrivelse af Hemiettes lldseende.«
»Der var ikke svært at gjarc den Opdagelsez Inen vi
inaa tale dcn nogct ander, og del slraks. Det gjcelder oin at
faa at vide, onl den dade Kvinde virkelig var Henriette.«
,,-Hvorlede-3 del?«
»Natnrligvis ved igjen at ndsporge den unge Pige. Du
sagde ja selv, at dn forter ikke at have gjart hende visse
Spatgstnaal.«
»Det er sandt not Jeg knnde jo have spnrgt hende,
om den dade ikke hnvde fennen hundrede Francs has sig.«
,,.Hvor havde Heinriette faact de Pengc fra·.2«
»Hm! havde faaet dein af Rodtoppcn, inden hun gis
bort tned Bat-Iet««
»An, jcg forslaar det nok,« svarede Frnns tned et markt
Blit, »man maatte ja betale hende for hendes Forekommen
hed.«
,,Naa, saa dn vil fornærtnc mig og gjøte tnig Bebrej
delser?«
»Ja, hvis ikke — —- —«
,,F1·ans, der er en Ting, sont jeg har gletnt at sige.«
»Hvad er det? «
»Den nnge Pigc cr lyshaaret og blaaajet lige som
Marceline. Jeg vil ikke sige, at hnn ligncr hendc; men der
er i hcndes Stennne, Blik og Ansigtsndtryk noget, der min
der otn Marceline.«
»Alt detle hat« intet at betyde for-mig; jeg vil have Vis
heb. Skaf Inig Devise-tu Gan straks hen til Fln Atsene
og spat-g den unge Pigc nd; jeg bliock hjetnmx faa lange.«
VII.
Gjengjældese.
Da Franks Lainbert var bleven ene, hensank han i ntarke
Tankei. Han kastede Blicket tilbage i Fortiden, og i det
han mnkte paa sit for-sie Offer, mindedes han alle de onde
Handlingcr og zokbrydelser, smn han havde udavct.
Uden at gjore sig chnskab for sine Falclscr, var han
forvirret og willig i Sind-m
Han faltc ikkc Fomydelsen og endnu mindre Angek.
Da yan var en hjertclas og sanwittigheddlas Person, knnde
han ikkc føle Sninvittighcdgnag.
Hun handc ingen Llledlidenhed incd Feliciag Skjæbnez
det var hain ligcgi)ldigt, at ljnn lcd Nod og laa fyg paa Ho
spitalet. Det var nogct ander, der fornroligcde hain. Han
havde en Forndfalelsc af en sig nierniende lllykke, og det fo
rekonc hani, at nogct forfærdeligt nænnede fig.
Ganske vist havde han intet at frygte af Hyrdens Dat
ter. Hvad sknldc l)nn knnne gjøke ham? Men alligevel
var han lidt nrolig ved Tanken om, at l)nn var i Paris.
Det var fornndcrligt not, han var ikke bange for den
riae og indflydclsmrige Marceline; dct var Felicia, den siak
kels fauige Kvinde, der stod niagteslas over for ham, der
indgod hain Sknrk.
Dei kotn af, at han tillige tænkte paa Hyrden fra Ma
nerville, hvis haarde Hæiider en Gang havde omflnttet hans
Hals soniTænger, og han hnstede enonu Fa«r Lucottes Ord:
»Ist eller senere vil du faa den Straf söm du fortk
ner; jeg, Fa«r Lucotte, skal dmbe dig sont et Skadedyr!«
Franks Lambert fyntes, at knnde hare digfe trnende Ord
gjenlyde for sine Orest, og en Gyfen gjennemfor hinn.
»Du er dog altfor dnnit,« sagde han til sig sen-, ,,at
jeg ladet mig paavirke af en saadan Taabclighed. Jeg maa
jage disfe merke Tanket paa Porten og hellere tænke paa den
smnkke Fru Palsners. Hvorfor kommer Viktorine ikke?
Der er dog ikke langt herfra og hen til Kairogade.«
Han begyndte at tabe Taalmodigheden.
Han gik hen til Vindnet og begyndte sont Tidsfordtiv,
med Fingrene at tkonnne en Melodi paa Ruden
Han ventede endnn et Knatter. Endelig kom Madam
Savourou1. Frans faa straks, at hnn var tilfreds med Ub
faldet af sit Vesøg.
,,Naa?« spurgte Frans.
,,Det er hende, Franks, det er Marcelinesz Daiter.«
»Beviferne, kom med Veviserne.«
,,Jeg hat begge Hander fnlde af Beviser.«
»Du er tomhcendet5 inen tal, tal!«
»Du var vansteligt not at faa den lille i Tale. Fku
Arie-ne vtlde npdig have det, nten gqy W M M
lod Ensanne heute Hun er virkellg mng sw«
ineget nvje paa hende og sandt endnu mere end Glied
at hnn ligner Ycaiceline.«
» Tei belud-er ikke stott, da innn lindern-»
Lighed mellexn Mennesler, der stetitkeeH
hvig del er det eneste Genie — — «
FTM
Is «
. ,
i-;
»Das nn godl eitel-. Jeg degyndke « WM
fern Arsene — Ined at sige, at hendes Bedslesadcrus
bedec« men at hendes Plejetnodek ok; Sol-M tmn
blive i Matten-illa Zank-erste lob ned nd l,k»d«».»;
denne Meddelelser Derester kom jeg til Hovezw
j »He-g interesse-rei- nng tneget for Dem, sag-»He
; hat tienkt paa at gjore Forsog qux at san nogw
l Dckkg Familie-; men jeg maa saa have uqugkzges
ger om den dode let-inde, i hvis Knabe De blev fu«
» Oel var just ikke saa daarlig sundetpqn «
»Hende«-« Ansigt skistede straks Udtkyl, »Hm
glad, at hnn var lige ved at falde mig om Haus«
,,Derefter ndspukgte jeg hcnde og sit qk v
havde ventet.
,,Det var oni Morgenen den 24de Juni lex-J
blev fanden paa Besen til Mauerville. Hentietlel
; gen Papirer has sigz nien hendes Linned og Lsmm
l var Incerkede med et ll.«
»Det er meget godt, men dog endnu iltenogkj
»Heldigvis hat jeg flere og bebte
,,Den nkje tdte Kvinde havde en Rejsecqstk»
der blandt andre Gjenstande laa femten hundkedk
Sedler.«
»An ! «
»He-Juden en Pengepung med Solvlaas, inll
to Hundrede Franks i Guld. Nu ve1, Franz, s
ejede en saadan Pnng, sont hendes Moder havde for
de, og hun man rimeligvis have sorceret den till
da hun avergao hende Barnet.
De sylten hundrede Franks blev as Borng
troet til Felieia anotte, for at hnn tundehqm
Hjtelp ved Opdragelsen af den litte
,,Snsanne gjetnte Pengepungen sont Erledij
hun kunde ikke vise mig den, da hun en Dag, da
var i Nod for Penge, satte den paa Assistengbnin
ten Franks-R
Franc-« Ansigt opklaredes betydelig.
»zan er der ilke lcengete Toivl,« ndbred han,
vi et saadant Bevis, sont jeg kunde ønske.«
»Der noget niere endnu.«
»Hvilket?«
,,Marceline gik med en Medalje om Hallen,
havde faaet i Skalen. Denne Medalje blev fund
nets Svab og gjemt af Plejecnoderen. Den Tag,
sanne sprste Gang var til Alters, gav Felicia heut
jen, i det hnn sagde: Gjeni den godt og stildiga
den, for den er maaste en Erindring om din Moll
bringe dig Lykke. Den unge Pige barer altij
et Baand om Halsenz hnn viste mig den, og jegli
var Mareeline.«
Frans reiste sig i sin snlde Hojdez hans Ljne
Hovmodets Triuinf ongenskinnet af alle hans An
»Na har jeg et godt Tag i Dem, Frn Palmen
slipper Denk ikke!« udbrsd han
ide,
« .I.
I
Er Knatters Tib, foriIIden Toget fra Havrcs
Paris-, spadferede Henrik Palmers paa Bauegaardt
kon, og da hans Stifmodcr vifte sig ved Vintmu
nevognen, hvoti hun befandt sig med sin Kamme
stod hau ved Sideu af hende for at hjælpe heuch!
ch.
«"Li-.I, Heurik, kjære HeIIrik!« udbths hun giad
der var elskvcrrdigt afdiq at komme her ud fm athss
» Det var en Pligt, sont jeg aldrig kunde ioigi
rede han
»Du kunde let have gjort bedre Vrug af diIXTI
rede hun sniilcnte; ,,IneII jeg er glad over at sedigi4
»Jeg hat« diII VogiI Ined og en nnden Vng VI
ter og Mariette kan kjore med Reisewjet.«
Med disse Ord bød den unge Mund Fru PAM
men; de forlod Banegaarden og gik straks oP i W
J IIogle Ojeblikke sad de tause. Hlllthspl’
Haand i sin og trytkede den blidt.
,,.8)vor du set rast og lykkelig ud,« sagdkh11"«
,,Hvorfor hat du ikke i diIIe Breve Iortalt migtsl
om den smnkke unge Pige?«
»Au, hat Gaston strevet derom?«
»Ja, hsm hat fortalt Inig IIoget oucht,1««""
saa godt skjult·«
,,MeII som jeg viide fortcelle dig, Imur du Mil;
hjem igjeIc.« ;
»Du viide berede mig en Overraskeli07« ,
»Ja. Gaston kunde tun fortælle, houd W
han ved ikke alt.«
,,Nej, han strivet tvcert iIuod, at du er weg-!
lighedsfuld over for ham og Bibroime.« « «
»Der er Tiug, soIII jeg kun vil betro Iikdig«
,,Hvor det klinger sødt I mine Oren at W
saulevesz fåa er jeg altfaa bestandig din lille Wsp
»Ja, bestandig. « v »
«kala leg VI htm- hvad du har at betw ung
,,Jkke i dette Ojeblik, ikke i Dag.«
»Nam« da?«
»F Morgen, ja, i Moigen. «
»Nam« det ikke ka være andet, man W W«
kan allercde Iiu sige dig, at jeg sikkert vil bil! kgk W
Mellchi DU sek hvor stor Inin Tillidtild1’«k3«
af, at jeg kjender bin sikrc og klare OPfAttem Vgl
IFOIEUN D n kan ikke foretngc et Skkikt its-«- Tr·
digt «
«-Jeg noetede ingen Frygt for, at W sw«
uIinAdfærd, IIIen detglceder mig dogatlkxckiz
lebe-Z. «
(zorIskuiH-.