»Ein tanzt EINMM
H
lssntilc Ritltcliung J
’,·" Ists U · Faan W. . ..
Hut-i- Tr!
»Bei-Um oq Stein-nun
(«:»,.,..
Te ne J« . ; -. sts : I««I.:.s--- « s· Jk
cllblltdrcs FNHU IF End .:·:i" «t :- .«.« « s«
Dt’tl1;ns« x : Its-Es «: «—H««"( M tunc-. tin lenkt-de
Vkultdutsg Mk «,I cui-« Ni« s--s.s! pq !T71)1:11tt:-.g Und-innen
and Hemkl um« « s-«! li: u !..s:t tm I. »st- ::l«mr.·;e:kq ng iom
fortkyllet. km to »F s « ssx tmum«-s.jtusixxuxene ltnn ned fette
Spuk It i« t-«, —. :: sp« Ums tin km :)u·,·.»ttnb deefor.
Hatt vor son- l««-.-1it«« txt Inn-» des-· knltty nfollnnunrPfand,
blev tstt l t« Hi k- ·:s tin-»st- DJM Ist-l tin-Erk- slte Ins
tlve slg fkn Nu n s:.« «1I:z.;.«, Im del tittkt,.e, !1’i.:mtsis:is, unb
felig todman Eli Itzt
,,th!t les-« J « fest-« set en H sx Eine-« spukglc
san sig seht
Frn This J Ze- n« rot « issim in« lmnssi Vkstrngtg
einiger-.
HEXEN Pein-H« « we ans-, »mu:1 irg fothtille Tun
Festen Sahn-»F -« Hisle fu«-trinle Tinte, der opholder
sig her sont nein PLHHL
J del hun new-H e tin steil-g tu .I)em·kk«Bnlnu-rc, ped
blev hun:
»Tenms us H-: «l—·;,c u· tin-get Itstdseltg, ja mein-n sengt
iollL Ort igulush IIYsp Inn Urlldck sucolnl llltl llbl ULAML
Hnn forth-ne- t Znndhed, pan thnd nf sine ndnnetlede
Egensinber, n( lstrksss tnkk«k-.3, ozz segnend-:- oglnn pan nt silke
heudes Zusan J die-: jen, nnnc Herrn, tote-stiller Tem
Inin licen· Instinkt-z tun jeg kun et at desto-ge: at jeg ille
kan fige: hnn u- ms- Dunst-«
Susnnne ou synltsg com-gen Tot ttntlclsI Bat-n tolle
sig Esseget pinläq beton, on nun tunde nceppe stemstannne
Uc«s;lx fotstnaeltqc Om.
It·l.«
Osten »Zum-n nq Vxlnsonnc hilt"te nebedig paa heute og
lo: ::l feln nt run- litt forlej;ite; de Hunde ilke tnge feil nf,
qt s« nur en trink nilnldig »Bist-, det« knn stet passe-de til at
vtm lsen Nessus-J «-lklrj«s:s.-:t:c.
Henrlk stod cndnn nlsistnegclig, usinwentt betrnglcxtde
ben nnge Png
Pibronne holsleve ttl tslxwkuz
»Von er ntdcles ts-.et.«
»Halt ct dgskm fettmllendc.«
»Ja, en hemincndc ung Plge. «
Vi have tidligens bennrkkeh nt der tncllent Stil-tunc og
henbes Moder nur en vis Lighkd, en ä«ighed, der unng de
to andre Dem-III Opnnnksotnhed, tnen sont flog Hemil nted
Felle-Musk
Vnr tct knulIgtP Jvorledes lnnde denn- nnge Pige
llgne hanc Z:is«:nodet«i’
Dei vnts soc denn foin en Anbenbating, sont et Bis-nn
dek. net lot-klein hinn, at duckt Tuxk, hoerx stiftende Ub
tryk i den ungl- Plzncs Ilnsigt Ininkiede hinkt otn Marcell-m
Don sugde ttl sig fein: .
»Den-te Pigeg Haar er lin merken-, men denne ftnukke,
teue, Imldfulsse Bande er Marcell-usw det er de femme dybe,
lyfende pg sanktidig Monuman cjne med de: stimme blide,
uöget tnngftndigc Blit; lrvu Weltgeist-, hver ny Stilling,
hnn inmageh He mit Der om Marceline.«
Hatt los Dankt-use gnn langt tilbnge is?otsttden, og hatt
syntcss nasme .: m- nnge Pige, der sind lsge over for hanc,
var den sum-ne der derbe meet hang Liereeintie.
Hnn slngte l««t.de. ined Linkne for at oveebeoife sig om,
at Lighedcn nntclxzs me til -.Etede, on jo liengeee hnn betrog
lede heim-, ges tun- hlcu den hat« Pjgfnldendn
Enkel-g kaum-de hin-« fig tel den unge- Pkge og fagde
benagen
»Er-occu, Te rkk miden Tviol, at jeg er en Uhlænding5
jkg ek fpdt i Ali-ersta, og jeg beder Tenn, ikte at have nagen
hurtig Menmg o:;: mig og mine Landstncend. De hat
Grund til at inne-z, at jeg ikke hat væeet tneget heftig, ellee
at jeg i dek mindste hae tpvet lvvlig lange nted at hilfe pnn
Dem-. nudseytd mig, Feste-« Mis- Taushed seyn-es den
Hofe Fnöattfelse, fom jeg foler ved at opdage, at De paa
faldende lignee det Menneslc, fotn er mig kiarest i denne
Berden.«
»He-ad er det, han figer?« hvislede Geeven til Vi
Imme.
,Det ved lmn vist ikke rigtig selvz han er foen i en
Drinn«
»Jeg kalter Dein for Der-s venlige Okd,« sparede Su
fanne; «de var nltfok smigrende for mig, men jeg ee glad
over at ligne et Menneste, sont De holder tneget af.«
»Dette Menneske, Festen, ek min Stifmodee, min Fa
derg Enke; hun hcle meet sont den kjæellgfte Moder for mig
sen mln Barndom af.«
»Don hat virkelig Ret,« sagde Sarcey ganste sagte til
sitt Ven; »denne unge Pige hör ogsqa nogen Lighed med Fett
Palmerg.«
Fen Arie-e, der vltk en sinnt Tilstuer til dette Opttin,
betragtcde de paagjældende tned et veltilfreds Smil.
Uden at overveje, hvad hatt gjotde, greb Henrik den
nnge Pigeg Haand og trnllede den blidt.
Snsanne betragtede hanc fnld af Forbtntselfez undselig
tkal hnn Haanden til sig og wdmededybt.
Den nnge Mand vidste ille, hvad han stnlde sige, og
lcgge tm «...»s.: sorlegne.
Heldigvis aabnede nn Stnepigen Deren til Splsesinen
dg meldte, at Maden var anrettet.
Det lille Selstab sit nu til Vorbil- Fru Miene hnvdt
Ijort flne Saget meset gebt. Detvae klke ofte, at hnu habt
k« -'"« « D« 3«.;ttnkoe «oe en Miene-, en Genos- cqetl
-""ls" "7 Hur: lmnde gloet Ltttettl, n Akten-.
tk « - - C« . e-:» N Zmene ttdfoglt’.
« k." 3 wohne Einrei- nted e« J)i::"1.:!1ek, f-! 7:k
»Ist lxk -.: It:::;(
i List «; slfe k: Lic, f.:».-« sure
c L« : - s Text Älstktths Lklbtt21.t,,T-". TZTK MU
: .:."«, :.:.;h Ohms tut-. m: Tuntzxz
« i« sus-: is . . Jus-« elle: lIettntxtete t: cl« Nhtde Hut
.-i zu ein« kun, Eise sit ist«-D sen unne
«3 « « « i « t. :«i«-. tun luts fledttckkcttt etttitqetx ns at
IT H J xsxie cnlmct tckxtkelnx Cp331.etkso.ttlted.
kunst- «- Js-! Kaisers zum et Vth Jf Fern Iltft"tlt’,
« .«" - «- « »te, l»:.--.s««eti:ct1ne,:et1::1-.·i«.s«.1s::fnm.
—«L!!s«« !’-"otte«ee Vejltttltefen tsl a: holte en fand
.s:s:« «« L-: i In- ,’.·» .Iedottu—w nnnxeiaietsnentkadck beut-es
»F piyk --u::1,, men.slse on fsnulle Wiesen.
» «t«1,« jun-ede- Gteo Satcey, ,hun er en ntdtagende
tzng But-IN
»Man man kjettde hende, sont jeg, for at statte hettde
eftek Fortjeneste,« udbtad ztu Atiene.
»Nimm- oist, Feue; nten hendes Blik afspejlet alle
hendeo Temper, hendes Djne er Sjalens Spejl.·«
»Ok; hnn er ualtnindelig stnuk, « tilfajede Vibeonne.
Henkik fagde intet; han var hensunken i sine egne
Taufe-L
Plndfclig harte-J Lyden af KlaverfpiL Klassen var ti.
,,.Hoetn er det, der spiller?« fpuegte des unge Amerika
ner iorikp
»Du er ikke Frpken Susanne,« soarede Feu Arsene
sinnend-H »Mein hnn allerede spiller ftttukt. Det er min
Medtagctieoafteu, og det er den forst ankotnne jSest, der
spiller poa Jtlaoerct.«
Hu-: udvekglede et Blik med Greven og Batonen og
veddleo:
»Jet; oit iste, mine Hereet, dede Dem gjok tnig den
Aste txt blioe i Afterr, da Grev Satcey hat sortalt mig, at
De outv nodt til at tagc herfra Kloklen ti.«·
»Te: u sandt,« sagde Sarcey, »von Venner oenter osz
i Jlftetk Det gjak os ondt, »Als-jede han, idet han rejsie
t·jg, ,,ot tsi nn man sige Dem Farvel.«
»Ohne Her-rek, « foarede hun surmulende, »jeg gioer
Dem Tores Frihed.«
Httn tog Henrtkss Arm, satte hatn hen i en Pindus-for
dybning og iptu·gte:
»Er De tklfreds tned nt veere kommen her heu?«
,»;n,« soarede han.
»V« De komme igjen?«
»Ja-«
,,3natt?«
»F Morgen.«
,,Til hvilken TidW
»Du tnaa De selv beftetnnte.«
»So-i kokn Klokken to.«
»Godt, altsaa i Morgen Klokken to.«
De tre Vennet forlod Huset. Ude paa Gaben tog Gre
ven Henkik under Armen og fpurgte:
»Naa, hvokledes synes du saa otn den unge Pige?«
,,Udcneeklet godt. «
»Hoilket Jndtryk hat hun gjött paa dig?«
»Du kan jeg neeppe gjate mig selo Rede for.«
»Hm: har giort et siærkt Jndtryk paa dig, det maa du
inorImme.
»Ja, det lan jeg jkke nagte «
»Er det tilladt at spokge, hvad det var, Fru Arsene
hat-de at beteo dig fort-«
»Hu-: spurgte mig, osn jeg lom igjen.«
»Og du svatede ?«
»Ja«
»Steine gsar du igjen den til Fett Aefette?«
»He Morgen.«
»Heutik, hvis du ikke allerede er foeelsket i den-ne nd
nnerkede, ftttukke, ungc Pige, saa bliver du det msd det
forfte.«
»Au, hvor vil du hent Sig tnig Gaston,« vedblev
han, ,,hvad znener du ont denne unge Pige; fvar mig sanfte
; artig, tror du, sont jeg, at det er en brav og ustyldig ung
? Pige?«
,,Det tot jeg, Henrik, lige sao fast, fom du felv.«
,,Og hvad synes du otn den unge Pige, Ludvig?«
»Kjeeke Henkik,« sparede Vibtonne, »Ist-ad den sage
Pige ek, laer man tydelig paa hendes Ansigi. Der er ikke
niget sont helft neegte ellee postaget oed hende. Den meft
fuldendte Skvespillekinde kunde itke esdtne som- hun. vae
ledeg denne Engel er kommen i anet hoö Im Arsene, er
mig udegribeligt. Jeg hat famme Mening otn hende fom
du og Gaston.
»Du er gibt, Tak, « svaeede Hemis.
Paa Bmlevarden tog han Afsted med sineVenner, satte
sig i en Drosie og befalede Kasten at kjaee til Regens-Inkon
levarden. Han langtes efter at oære ene foeiTanken at
gjenopleve alle denne Aftens Jn.dtryk.
V.
Den fieste Kjærlighed.
Sufattne tænkte denne Aften tneget paa den unge Mand
med det alvorlige, blide Blit, der havde vist hende saa megen
Fotekömmenhed og Elstvardighed.
Hun iyntes, at hun var saa lykkelig og glad til Mode
fotn aldtig nogen Sinde for i sit Liv.
»Don hon saa fjrgmodig ud,« tænkte hun; »al, hvert
Menneste har sin Sorg, sine Bekomtinger. Hvorfor saa
han fauledes paa mig? Dvorfor veg hans Blik ille fta mig
et Ojeblik2 Han mutet-, at jeg ligner hans Stifmoder, der
bar opdtaget ham, og som hau elstet hsjest of alle Meutre
iker. Dei forstaak ieg faa gebt, for jeg elsker ogfaa Mo’k
Fellcia hsjesi af alle Meunestek l Rudern
47
EWI bedrer Heut-it Palmen-. Heut-it et et fntttktNavn,
N Lin ci« k-:« stsjb itzt tttttk nng Pcnitd.«
.I««u-It1clwk!ctthbt Euk.
.H:s::- »He-. Etat-Je itstttztte ist-ide, ittmd Vette Sttk betet-,
DIE-» kskiis Tut-e tratst sinnt ist-I it! drinne Epot-ggnt.ntiet.
Hitq vix ttcs t.t..:t men- pu Den nnqc Lucatth silgdc
ltnn ni.d « : tstci ilinaiinodi ist-? Hi tin Mo.
kl. .
»Hu-i tesstc iH hurtig est dtsztuiidtc nt gnn stritt og til
btkte i Rats-lieh met-. hatt un pludscitg i Grund. Teil
nngc Bitte danke its-Mai tttn ist-ist Knttiigltcden nf Nat-n og
innre im t«ide, itt den nimmer Tnntct iontztyd Httn gao
sme Zaum ftik Lod, ozt detggotde jtende godt at grade. Der
sont men- Tito over heute-. eg licndes Tattker vat- ikke ntere
saa iotvttthc «
End-itzt tottsede hnn sine Lsne og gik til No; tnen det :
var hendc ikke ttittitgt at sooc. Hoad enten hendes Oer var
aabne euer lnkkedtz saa httn bestandig for sig Billedet as den
nttge Mund nted det sasnnte Udtiyk as Godhed og thed i
det stnttkke blege Ansigt. Ud paa Morgenstuttdett saidt hun
i Stan, der asbtodes as utolige Deutung og nteke end en
! Gang hoistede hcttdes Labet:
,,Hentik!«
Hnn var nttppe paaklcedt den folgende Morgen Klokken
otte, da Fett Arsene kotn op paa hendes Vatelse.
»Gott Morgen, tsate Bat-n, hat De sovet godt?«
»Ja, Fruc, tneget godt,« soarede Susanne, der var lidt
stantsuld over dettne Usandhed.
,,De hat- altsaa ikke meet plaget as onde Dtsmtne?«
Den unge Pige soakede med et tvttngent Stttil.
,,J Astes saa De glintkende nd,« vedblev Modehandlet
» inden, »og De gsotde da ogsaa tilstmkkelig Lykke.«
I »Heute-: Lyteee«
»Au, det ved De jo lige saa godt sont jeg.«
»Jeg sotsiktek Dem — —- — « sagde Susanne stam
mende.
»Jngen salst Bestedenhed, tnitt kjcete Pige; De hat alt
sot gode Osne til ikke at have bemærIet, at De var Gjen
stand sotHerrernes ttdelteBettttdtittg. Men sig tnig, haar
ledes syntes De otn Greven og Baronen2«
,,De er megct elskvætdige.«
«Og den ttnge Antetikanek, Or. Palmers?«
»Han er lige saa elskvcerdig sottt sine Venner,« svatede
Susanne tned en Stentme, der skseeloede let.
»Den unge Mand vär nteget sotekotttmende tnod Dem,
og jeg lagde ogsaa Mcerke til, at De syntes ganske godt der
ont.«
,,De bad tnig ont at vcete venlig, og jeg gsorde mig -
Untage sor ikke at oise tnig sont en ten lille Tosse.«
»Deteg Versen vat« nydeligt; det sagde ogsaa Herterne,
og De tnaa httste, at Greo Satcey og Baron Vibtonne ha
ter til det ftnestc Seiskab i Patis ög sotstaat ttok at beisam
tne den Slags Ting. De talte ttted sand Begejstring ottt
Dent og havede Dein til Skyettte.«
»De ntaa væte tneget ooetbcetettde.«
,,De hat« ikke tilsttcekkelig Selvtillid, Sttsanne, sotdi
De mdnu ikke kjender den Magt, sont DeresSkjønhed givet
Den-« Klokkett ni ttak Hetketne ftg tilbage, ttten sotinden
hab Hk· Paknsets ntig otn Tilladelse til at ntaatte komme
igjen.«
Susmme runde web Bisse Ord nappe bevate sitt No og T
Fatnittg.
»Bad hku Dem yiktetig derarn2« sputgte hutt beveeget. J
»Ja, og seg soarede, at det vilde vcete Dein og tttig en !
Glæde at modtage hatn.« i
»De bukde ikke have soaret i tnit Nam, Frue.« i
,,Det Spar, sont jeg gao, indeholdt inm, sont De be
haoer at ntisbillige.«
»Der vil seg heller ikke tillade mig at gjøte« «
»Den ttttge Mattd vil altsaa besoge os igsett.«
»Med sine Ventter?«
»Res, alene. Allerede i Dag, Llokkett to, saar oi Be
ssg as hant. Jeg behover vel ikke at sige, at naat He. Pal
tnets komtner herhen igsen, satt et det udelukkende sor Deres
Skyld.«
Susanne kunde ikke tangere fksttle sitt Fotlegenhed
Fett Arsene sinilede og vedblev:
»Vi lieh-ver ikke neertnere at undersage Grunden til
den unge Mands Komme; til Trods for Deres ringe Lins
ersaring ved De lige saa godt sont jeg, at He. Palnters el
sket Dem. Det er en Lykke, sont tttange ttnge Piget vilde
ntisunde Dem, og sont De kan vate stolt as. Men hvotsok
tsdmer De? Hvotsot bøjer De Hovedet2 Er det sor at
skjule de Tanne, sont De hat i Ojttene? Nu lob der to ned
ad Kindetne. Sttsanne, De san ikke stjttle fot mig, at De
elster den unge Mattd.«
Den stakkels Pige skjcelvede stætkt·
,,Aa, tal dog ikke saaledes,« sagde hun med han koalt
Stemme.
»Hoorsot ikke, naak det et Sandheds «
»Jeg er endnu itte aldeles paa det rette tned de Fahl
ser, der opsylder tnig. Og hvis He. Paltnets virkelig sittl
de komme til at elste tnig, saa vilde det mete en stot Ulysse.«
»Ett stor Ulykke!« udthd Fett Arsene, ,,og htmpr
ottt jeg maa sporge?«
»He. Palmets er tig —«
»Ja, ttteget rig, ti eller tolv Gange Millionen-·
»Og jeg er sattig.«
»Deres Skjsnhed opoejer He. Palntets Milliotter.«
Susottne rystete paa Hooedet.
,,Ak,« sagde hun, »De ved nok, hvad seg er: en stakkels «
Pige uden Navn og udett Fattttlje.«
»De et uttg og sinnt Tror De, Dr. Paltttets btyder l
sig ont at vide noget ottt Detes Herkontst2 Hvad skulde der l
kuntte interessere hattt2 Og hvis De sortalte hatn Deres s
Historie, saa vilde han sintpelthen spare: Jeg elfkek Dem »
pg bryder tnig kun om Deut« i
Susanne sukkede. s
Hatt var itke langere i Tvivl om sine Folelsetz htttt (
vidste, at hun elstede Henrik Palmers, og mod hendes Vilje
gav Fett Atsettes Otd Gjenlyd i hendes Hjettr.
Ester et Øjebliks Taushed begyndte Modehandler
enden:
,,.Har Te ilke, ligesom jzg, 1431 Mach H . ,
Mund irr no et tnngsindig ltd««-« « «
»Jo, del lynteg jeg not.«
» Ot-. Palmerg hat brugt al sitt Tld n: )—..
er mager ist-liest Men matt san ilkk gxzzzx
konnin en Tag, dn man liengtez eitkk YWI ZU
Verein-inneren Tet itanr den nnge Amerikgx
lallt-erne, hats lider as Lille-lebe
Its «;i,:
Te mag Hi
lan iaa ham litten-L En Ting oil leg bete Ten.
Bam, ndtal Dem ikke ont Teres zortjd euere
Pleiemoder oa Salter. Jeg stal no! ielo s
hvad han behaner at vide.«
»3eg ital kktte tnig ester Dmg »Hm-IN M
sandsynligt at Hin Palmers slet illevil unw
mine Forhold, og De ved, at ieg ikke holdem
om tnig selo.«
,,Og deri gsor De meget vel, min tjkkka19«
let komme til at sige noget, sotn man angkkk
trink-»F
egex (
«
·
s
. s
Nogle Dage senere sit Fru Palmers en M
to Breve.
Det ene var fra Hetirik; det var temmkhgk
meget kjcerligt. Det indeholdt ikke etOrd om Sus«
vilde vente med at förteelle Marceline alt, til hup«
men hjem igjen.
Det andet Brev var fra Grev Sarcey, vkk
dec strev saaledes:
»Die gjorde vel i at fotlade Henrik for en
Fruc; nden Modsiand lod han sig fsre med til M
delser. Og vi hat haot Held med os: Henrilexl
bredet for sin Tungsindighed og Livslede Te H
ttnnie kjende ham igjen, altid er hatt glad og mqu
elsler og er elsket, det er Sagen
»Den unge Pige, srmVibkonne og jeg hakt-k»
ordentlig stnut og indtagendez htm er en fattigezy
god og brav.
»Henrik er ofte samtnen med hendez men hat«
saa stor Ærbodighed for hende, at hatt endnu ill
til hende om "sin Kscerlighed. Dette vil ille iorbtll
thi bedre end nagen anden IjenderDe Henrilsadelm
noble Kat·akter.
»Dein-it er meget hemmelighedsfuld over sor
jeg tror ikke at tage fest, naar jeg striver, at hanti
at gifte sig med denne Pige, sont hatt elsler.«
Efter at have last disse Linjer, der dybtrlrts
sad Frn Palmers et Ojcblik hensunlen i Tanler, «
Hoved.
Pludselig rettede hnn sig, og et lykteligt Stil
des Ansigt til at lyse.
»Min Son, mit ljare Barn!« huislede hutt
han elsker dcnne unge Pige, hvorfor stulde hanlatj
hende til Httstruxs Hvad gjar det. at htnt er innig,
er Arbejdersle«g« Hund var jeg selv, da Palmen -
mig sit Navn? En Arbejderskel Stallels, like
det er mig not, at du elsker min Son; jeg folM
der allerede inderlig meget as dig!«
Fru Palmers besvarede straks de to Breve
L»injer, hvori hnn meddelte, at hnn den folgende-T
Kloklen ni vilde komme til Paris.
Hun lod Brevene bringe paa Posthuiel ogglk
ned til Fru Darems for at underrette hende ons. Ali
gen ester vilde tejse hieni
Det er en Sag as Vigtighed, der kcklde miglll
de hun.
»F saa Tiltælde, klare Veninde, vil jeg ille
Dem til at blive langem nien jeg vil ikke nagte, «
komme til at savne Dein tneget. Sig i det tninditt
ikle har kjedet Dem.«
»Du vilde have vieret en meget vanslelig Stgk
Hjem.«
»Es-g har gjort, hsad jcg lunde, for at glMT
holdet her behageligt.«
,,De hat oven i Kjobet forkjælet mig lidt.«
.,Aa, ikke saa meget, sotn vi gierne vilde- VI
saa mange Planet for Udflugter og sntaa Stim
De resser altfor tidlig.«
,,Jeg slal aldrig glemme Opholdet her hvs W
dige Viert og Vattinde.«
»Vi skal endnu mindre glemme Dem- Te la
at komme igjen?«
»Ja Tak, det lover jeg gjcerne.«
,,Saasnart den vigtige Sag er ordnet?«
»Du tat jeg ikke love, da dct kan trælteisx
Men til næste Aar maaske.«
Der er saa lcenge til nieste Aar.«·
»Vi fes igjen i Paris.«
»Ja visi; men vil De slrioe forinden'-«
»Ja, del stal jeg not.« » »
»Sna er del godt; De ital have et Klio til ek«
Vl.
Antioncen.
Hver Tag dreo Frans Lambekt om psailkgmifij
vardetn Hatt gik irren og tilbage nd."n spk FULL
Orts-, som han betragtede med merke Blicke spmä
Hatt havde fnndet Vejlighed til at QLWUJJ
tned en af Jst Palmers Tjenete Tcnnr T:T"T’s"«»";·
sin Frues Fravcrrelse hande san gOZt TM Witz »
vilde lsellere end gicrne sidde et Pal· Tim« N«
Bartshug i Nabolaget med sin nur stammt-Mk
Frcins lsavde iaJt til Tissnerenx » »
,.3aa snart Dereg Frne tonnner tillaszx
maa jeg tale med heade. Jeg klar en viSkiSM"
gjsre hende. «
»De?« udbrod Tjeneren forballlEL ,.
. (FOi«l«·-kn««
«
