Image provided by: University of Nebraska-Lincoln Libraries, Lincoln, NE
About Stjernen. (St. Paul, Howard County, Nebraska) 1885-1896 | View Entire Issue (June 23, 1892)
c l S tj e r n e n T Isskscoom Mcdafikde An Hader umkonnncndg sausen-n Indien dem-L Jldr swsomuduugno. j.v.adkcsscrw Juristen-« Dann-bisw, Nebraska. ngc tun frnduz : ,.Mouev L:de1-S«',«1Tos: Note, IBank Note euer I Amme-u Neu-. »L« 1:«-::" us disk Nutz-»in- Nmte Jud-. Nun-män. tun-: Not FULL-'- cm Aar-n ::-.cs Jene-cis- wl al m Ut. Inn mod orhtocslnm lum. -; ihm kun- sonaidvndcn nka Fonntticlm:, H nmu hcu da ut Monum p.:.!:m. hold man Mmdclcs smkm Waden Ttl stlnbbct oaa mn Abs-nimm mich »Ernst-um« H Um Vor LIMI. kllrk blot ZUM you-. « ,. Folc, Iom einm- m more W behendt med »Stjn·nrn«. uil Wo Rot-Iangsam faa Nadct fru nimm ist Umk, og ncd andjenvclsen as 15 Nin-« Hunin U- Uch Bcd lldlphct as dcnnc itd name-I Rotfmdcum om Mk brsmät Wann. USTJ bjlcN lslNdm AS ENTElL ».311r1«ncn« kau licmllch bot- cimmkonte Dem-L du jom voke Ame-um u- hemmt-im de m at modmgc og komm for sit-onus mcmwch R. Fr. Hauf-m General-Achi-, Schar Raptdch »Konso. U. H. Nunmme Fremd-nd Nein NJL ..Kolan, IIJhndcik Kirbe II. Nimm-men, Nackij stanka D. O. Nunobch Mammon, Ach ·-. Is. Nole Immle Fam- Ho., Wis. T. PaulWL Kl. ·1·-. Zenos Nmmmc, Won. Uns Unudicm Dachs, Lancasnsrsia Niv. V. M. Nun-, Akten. Solo. vNoth U. (-. Smuh JcouhgminmuLm Jcns Jesnetk lWL 27 Rot-. CI Vatdette St» Qualm, Nebr. Albctt Uhuimncm Tlmmmn, Rmpahoc Go» Hohn A. P. Juli-Hm Hm »S. Ave» Nonnen Blufo Jowa. Marias Nun-tu Wirt-m Mesan sto« Califomtm Pwvcnumkc euer mangtcnde Wsemplarek faas ved Agnus-nie sumk Henvcudelse dekom stu inbr nghauvler R. Ir. haufen C k.n«Rapidc-, Joum, er ,,Stjeruen«g Isttigc Generalagent. Hcm ausmaer kalagentek cig besprget alt Ekspebitionen vedwkendc med sanune Autoritet, som Bladets lldgiver. Alle ,,Stjerc«s.cn«s Holdcrc oftcnfor Missoutiflodeu vil be hagt at indiende Betaling, Besiilling og Forlangendcr om Provennmre til Mr. Haufen. , , . Rounwnnxnd Kern lme ndkettet ket, sont Denken nlbrig fund-e 0pnnä. Der er tnkkedeo lnnn at ndvirke, nt en Pakt as Renjmngeng Bein1,x11ikigtil erwogen fnke Opnmnlinner nnnendch pan den vesthne Tel ni Nelnnikm Tem- er en meget tngtm Sag for de Leuen-, sont er nflnengig nf fnnnig «Lkn::diis.g for nt Ztmne mem- en Entfeo nf derei) zksnnnexi. — ,,Dnn!ke1en« et Nat-net pim ex nnt Bind, sont en nf »dendanske Kniee-« Pneptek hat stauet i Reinle Wie-. Let nyc Blnd nnec tilsnnelndende tnets at gribe und f ,,Dnn1:«n1ke«s »Na-ringser thi en nf dette Vlndg Med-.n«bejdere, Past. N1«11!1d11ng, give-r i sidske Ro· nf »Dnnn.'« den nenne Dunste-r en Londo 1ing, der milden Mk vnde vme syndig, hvig ikke den kom sen en gejstljg Mand. Dei-sont Here-nd knn male flere Vlnlob a denne Slngcs nden at somiiolkz vil han siksert have Fee-w pnn nltnindelig Beun dking. VI nxene:« nt »Hann.« bnrde stannne sig vcd at behnndle en ny Kollege pag denne niidderlige Vio. Blivcr det Gewande Det altaptagende Sppkgsmaal ce: Bücher-elend blive nomineket paa der demokratiste National - Konvent, fom i disfe Dage er samlet i Chicago7 J de sidste Par Dage hat Clevelands Stjeme havet sig hsjk op oveeSynskredfen, og paa den Tid dette skeives er det faa siktert som nögen politisk Mnlighed can dem-, at Cleveland blioee Konventets Balg. Tammanyg Krisen, sont the svoket at jage Tomahawken i Clevelands btede Nyg, hvis han faaeNominationen, holdt i Sendags Aftes en Aandedang nde ved Bkedderne af Michiganfeen og bekjendte sin Tro paa den kommende Messias — Vill. Storhtodingen for Tammany Banden — Croker — vil auf-re de be rygtede Bacberer iAnlpdet mod de ti Clevelands Stemmer. Men det nytter meppe,Cleveland harOverveegten. Hans Stifter paastaae at han hat 560St., og selve Modstanderne indremme ham 500 St. Hvilken Jndflydelse Tabet af Sta ten New York vil have paa Clevelands Chancer tüValg, hvis han bliver nomi ueret, er ikke godt at sige. For site Aar scden havde det en drabende Jndflydelse, tht Hill og Tainmany-Ringen arbejdede for Harrifon dg opnaaede faakedes at l .- — ivippe lfleoeland. Htll og Tons-nann jBatbaketne tnl t Ast- gzote det samme, «og can tiletnslinid tkke state sitt ndenNew l llork vattct hast iglen Mei· ntanske hftn Inn dth llum like hatt tut-In taber Jstdi stinkt Miztet betot tinst tl tttd Pan ttl ,hvi1kcn Eth- leiepattm mer ce ltctlt :«’(ndl)ng, Nisnetnl Banner ttn Jtlincstz hat« bkkl trittst-l sig nti us Jlitplodet og hat met btlt links Bett-iet, at hatt iti alle link-im Ltvil is butt- foi Clevelnntss .lioniination. .l.-Its.n du et nndte nnndte Hinnu sont eftttttttrbe Noniitntttonen t Ttlftrlde det sknldc glippe for Clevclnttd. Feinden Hill et- der Lemnos Grczy fraseltttuate, Senntot Gotnntn sitt Marylnnd vgl-in vetnot Boiesj tm Isoka Blattdl ttollegaen Tent- Bladsstedaltor lagve i sfrevags Pennrfsckrcn til Iidc for et Par Tages Tid oq totetog en lille Afftikler ind pan Kolltsgctetneg Gebet. Tit-in fnntletsesz vi nted Statuts Re ftn«ttts:ltcdnlten"ek ticd det haloaarligeMw jdiY sont den Tag nfholdteg i Grund JO lnnd. lin. l» nf Zetntesprmte, fotn fli bei litt sclu op i den godeZ ngsz Tjetieste, oin litt samm, og et interessant Mode l)oldtcs. BorgntesteiBoyben og Redak tor, Beiden-s-ndstillinggkotntnigscrr Mob len ntodtog pan Byen Grund Jslandg Begin- de ftennnedeRedaktor og fortc os onikting til alle Byeng Sevætdighcbctx Pan zorrettnngmnpdct blev det· titget zorholdotcglet til en falleg Santvikken i anstnndcnde Balgkantp. Modct btdkog tin-get til at stytke Forholdet melletn det ni) Partig Vaabendtagere i Nebraska. »Im Ntand Island giorde vi et Lob ncd til Onmha, hvor vi tittede ind til Kollega Neble, sont just var kommen hjetn im Chicago, hvot hatt i tangere Tid havde opholdt sig i Forketningens Innres-sc Altid gjekslfki og fortkom ntendc sijod Nrdttktpr Neble sit Arbejde til Side og tog os tundt i Byen. Vi belloge at vor ksntppe Tid ikke tillod os at tnodtage hans vettlige Jndbydelfe til at tilbringe Sondagett i hatis Hjem ngaa Mr. H. Neble et vi Tat skyldig for nbvift Vettlighed vedBespget i Tryk keriel. »Den Danske Pioneer« er ble ivcn en Sulfeg under D’htr. Nebles Le Evens-. Ton rcnttlslikanfte Platform. Ein-r Hnnnden sotnxllarene soinde hen dlincr den repnblikanske Platfottn lern ge1c. Den dlloer vgan mere og mere intctsigende og toetydig. » Planken otn Pengesporgsnmnlet er et .gjenmsntskneligt Jorsog pau at vildlede. Hensjzxken var nel Inrnnest nt holde de nenlcgc :lcepnlsliknnere iPnklieL Det nur ögsnn Inn for det, og de vcftlige Tllepndllknnere vil nn sont tidligeke blive lslnisct i due-J Hand otn Reform gjen lnem det repnblikanske Parti· l I de sldfte tytse Aar har det rcpubli knnste Pnrti systenmtisk og vedholdende arbede pna Solopengeneg lld1«yddelse. lsnlwcr nlod Solvet fjendtlig Lov, der findes- pun oore Londoger, blev vedtagel as en repndlikansk seongres og sanktio neret nf en repnblikansk Pmsident. Se natek forlangcr Purtiet i sin nuværende Platfonn ,,B1·ngen of baade Guld og Sold fon: Standax·d-Penge.« Enhver national Lon, sont hat begunstiget en Slngg Penge paa en nnden Slags· Be kostning, er bleer vedtaget nf det re pnblikanske Parti. Desuagtet crkloerer Jdenne Platform, at Partiet begunstiger ; saadan Lovgioning, ,,som vil gjore en l Dollars Kinde- og BetalitkgH-Evne, en ken den er Guld, Sslv ellee Papie, alle Tidek ensartet«. Enhver Greenbacki Dauer, sont blev stamferet af Undtageb fessbesiennnelfeni 186:z, stempler denne Planke fort-. en Usandhed. EnhverSkat tatnmer-Note, fom er bleven udsledt un der ShermamLopen fra 1890, gjsr den ne Platform til Leg-n Jsvtigt er Miniieapolis-Platformen lige san meerkelig for thd den ikke sigee sont den er for hvad den siger. Platforcnen endosseret ikke McKinley Laden, den priser ikke Repnblikaneene i Kongressen fordi de samtnen med Wall Stteet-Demottatekne knuste Blands Sjlvlotu den mer«-net ikke med et Ord Farmerallianien, Refotmdevægelfen el ler Folkepartietz den omtaler ikke Gher tnan-Loven, hat ikke et enesie Ord at sige om Jekndanespsrgsmäalet eller Na tional-Bankerne. Disfe ere dog Da gens brandende Spsrgsmaai. varfor forholder Plalfokmen sig taus overfor dem? Pan den anden Side stal vi ikte be wegte, at der i den kepudlikanstePlat form findes adstillige underordnedePtin siper, der hat Krav paa almindelig Bil ligelse. Forlangenderne om Bestyttelfe for de i Jembanetjenesten aniätteAtbej dere, Jndfseelsen of Brevombaring i F , » ff d- « f f j Wndszduei og landltge Ttttnttet, Zenk lenunelsen as de tilooersocktende Tem totnst t llntoncn ozk te to tte Lnndtnen leis Jndotdntng nnder en tetnntotixt Lenkt-Hund et« noxzeh sont alle Panier Inn zttut nit nsklte Ztltxntntn t. "ltn n1.:-. lTintIttnk :: : sn: Flut Hinsplnt 1 Hut pi: t ni den ltotcL l t:.-.::c, ..n.P-e'.1.tt nnkt nnksu .th.:tttttt!ifs tltonnnsttnthn, nun tin L U.t:·elsle Hei :«- itz;.z1.11«««te, tx: ttst u se litt ntt.de ,;.:l-ttl«nntu N· Litonolioämsn l«I-.-.-::-- Ha ts;sltt.n1cnde, ttxt teil mnnxde hin- Ul.!tt:l--11-:.t:ktatt.s.:st-:e:t?»Bei tt.tn:« nndct det .H.ttttson·ste :llegitttc. singen Zutntncnsnneltntng! Jndependent ttongrestntend itenistrttet sine Islnsnelset ontPenztespotggtnnach -i-olteptnttet-I Mir-its t tiongteszssen et itke tin-get ttldoielige ttl nt tunc Alttet i de gntnle Pattteth Platten-me ozt Posten Te et dleoen mutet set titt. For tort Ttd siden rette-de Pritsidenten for Colo mdoss stisolooiLtgtn Mi. Statu, en Losotdttng ttl zollennrtieo xliepmienx tantct t Washington on-. nt bunte terecs Jndsludclse til nt der-lege Itonventetnet Minneapoltsxs og Chicngo til at vptogc Zporggtnaalet ont Fritnontning paa sine respektive Plntsot«tttc. Men »Ihr ailionce ninr« gtto Mk. Hinter folgende Sonn »M H thun-, F1nd.sot" Uolatadosz Frisolvos Tign: Teresj Vteu ttl Isolie Pnttieto Lileklennner ns Jtongrcszssen et· tnodtaget og stjtrnlet den tildorligc Oder veselse J Besvnrclse slal di tkke nnd ladc at forsilre, at oi nose stennner over enS tncd Teteg Anstnelser tned Hensyn til den stic Montning as Solv. Vel unser oi det iktc sont en snldsttendig Log ning as Pcngesporgstnaalet, Inen dog er det et Skridt i den tigtige Netning. Tet et- ttd sta dctte Synspnnkt at oort Parti, deto Ledere og Leerere satndrcegtigt arbejdet sor liegge Metall-ers Ligeberet tigelse sont Pengentidler. Og vi opho rer ikte nted Agitation og Asstemning sprend begge Metallet ntontes ene- eller begge seetteH nd as Gyldighed sont Pett gemidler. Ester vor Fornlening fntdes der ikle nokMetal til at sotsyne Vet »densestekspørgslen paa Benge, og sor Fretntiden lonsiner vi hovedsagelig til at stole paa lovgyldige Sedelpenge. Bi « tror at den nnveetende nlige Behandling let til stot Fordel sor Spekulanternei zLondon og til tilsvakendc Tab sor For tnterett i Amerika, sont scelger Hvede, iBottntld og andre Produkter oaa Lon donH Marled t Konturanse nted de solt brugende Lande· zeiMontning er og ntaa nodoendigois non-e et as zoltepartiets Hovedprinsiper. At nsvige dersra vilde vcere Forræderi itnod hoemndre og iniod Landet. Vott Parti er og hat altid verret et Frist-lus Pat·ti. Men vi hat tillige andre strlles Prinsiper, som vi ikle kan sorbigaa, naar det gjælder om at besvare opkigtige og praktiste Mit-nd· Vi trot« itke at en Losning as Benge sporgstnaalet alene vil befri vort Falk sor den nn lidte Uret. Hond nytter det at have snldt op as gode Penge, noat Korporationerne hat Transportniidlerne t sine Heendcr og hat Magt til at sigex »Dine Penge eller dit Liv ! « til enhoer Mand, sotn soger et Marked sot sine Produkten-) Es heller tror oi at en Lpsning as Penge- og Tt«attsportsporgg maulene tilsatnmen vil kunne redde Fol ket sra Nod, saalængeLandetsJokdarea let stelges til Monspolister og Korpora tioner i Wall Stteet og London. Med andre Ord: en rigelig Forsyning as Guld, Splv og Greendacks vil tun gan ne Landets Arbejderstand grnmme lidt, saaleenge det Mastineti eksisterek, hvor igjennem Bank-Korporatione: lan kon trolleke hele Landets Pengemassr. Ar sbejderne oil dog viere nsdsaget til at ar dejde den længfte Tid sor den mindste ; Betaling eller gaa og sttlte t tvungen Le s diggang. ; En politist Platsorm, som ikke sm ssatter de site Programsagek — Penge, lTransportveegnet, Land- og Arbejdek spstgsmaalet, er ester vor Formening ikke suldsttendig. En saadan Platsotnt maa nedoendigvis krave sri og wiegt-ken set ngntng es Silv. Hvis De tun samvittighedssnldt sorene Dem med os paa en Feimsntningg-Platsornt som denne, vil vi hierteligst og bwderligst byde Dem velkommen. Med Hensyn til de to gamle Partier, sein De endnu synes tilbsjelig til at tro paa, hvis De vi! gjere visse Laster i sin Platsorm — spjrge vi blon Hvad mere tun de löve sorFeemtiden end de hat lovet i Forttden? Og naar de her brndt sine Laster hidtil, vil de da itke gjsre ligedqn igjenil Deres Platsorme minder en om et Jernbanetogs Platsorme -— de er ikke til at staa paa, men til at komme ind ad. For Valget lover de alt til — ·l alle, mm siden tjener de nlene sine Her rer i Wall Street og London ...... Til Zlutning entlei- vi at sige, at war Te lange not hat« bejtksi til de to gutan isnll sinkt-. Paulus Gunst, og u blitzen nairct iidt not til nt overbevife T km inn ut »Ein-Hi itle plnlkrsxi pm Toinc oki mittler ille pcm TidszlcrE vil T c cnotn finde osJ i Ztkidcn for Fri nmnminq, og Indgangcn til vort Unrii oil uidnn oære nahen ioi alle iilooilige, pwmtonike Mantis, sont u villig til iii Tini-we osz med dennc og andre notwendi ge Nein-tun Men ni kon ils-« slntte os til noget Parti, dei- alene hyldek »Erl sølvinontning, men for-vkigt tillnder Wall Stkeet at beholde Strdet nnd fuld Magt til at nndettrykle Folkct ined al drt fuldkonnie Maslincri, de nu hat til sin Novdighed. En enlelt Planke oin den fkie ngning nf Solv er for final til at runnnc alle de vigtige Spotng incml, der san noje er forbundne mcd den industrielle Trældoin, sont nn truek Landen Men der man tages Bestan inelser angaaende Kontrollen af Penge, kLand og Transport, og fremnied Benge kmagt Pan en tidgsvarende Platforin lig dennebyder vl alle alvdrlige og patri otiske Borgete vellonnnen.« Et Mcnnefkcs Kapitalværdi. E X den norske itatszatonoiniske Fore ning bar Direktoren for det norske nati Eftiske tsentralbntean holdt et Foredrag ocn et Mennesteg otonaniiske Beerdi, og til dette slitttede der sig en Diskussion, i hoilken flere iretnragendc Mrrnd i Not-ge toge Del, deridlandt Statsininister Schioeigcard, Professorernc Ascliehong og IJtorgenstjcrne, Landbrngsdirektpr Einitt m. fl. Dei forcligger nu Refe rat af Foredraget og Diskussionen, og da de oinhandler et Einlie, sont hat« at men Interesse-, slnllc vi her give ei kort Docrsigt over de fremkomne Oplysnim ei. g Direktor Kiær freinhcrver forst, at Mennesiet selv nied sine legenrlige og aandelige Kriefter repræsenterer en Beer di, en Kapital, dette gioer sig praktisk til Kjende i en Miengde Forhold Man »dem-ihr f. Ess. blot, hvilket økonoinisk lTab der fowoldes en Familie, naar Fa iniljeforsprgerens Arbejdskraft nedbkty des ved Sygdonr; et andet staaende Ub tryk for, at det enkelte Menneske repræ ,I·enterer en Kapital, har man deri, at Edenne Kapital er Gjenftand for Forsc Ering , Ulykkesforsikring og Livsfoisiki Ering er jo netop baferct paa den Betragt !ning, at Mennesket repræfenterer en ois IVærdi. Den Beerdi, Mennestet repar ifenterer, sreinbringess ligefoin andre Jardier oed Prodnltionsomkostninger, «der er ganfte betydelige, og Under Tidett » tan denne Mennesiets Værdi fremtræde ljont lige freni Salgsvrrrdi, f. Eke-. i Slavehandelen, tig der henoisesz til et i fm Tid ftedfundet stort Slavesalg i Nord amerika, hvor 57 Siegre, Boksne og Born, solgtes for en santlet Sinn eif 44,000 DollarS. Direktor Kirer mener versor, at det er berettiget at tillægge Meiniesket en Kapitalockrdi og gjore den ne til Gjenstand for Beregning. Stottet paa llnderfogelser, der er fo retagne af Dr. Engels i Sachsen, kont iner Direktor cher til det Resultat, at en löaarig Dreng eller Pige afArbejdsc klager har kostet ved Fodsel, Erneering og Opdragelse onikring Zur-so Kr» og at en Zwar-J Yngling ined Middeldannetse og tigeledes en nng Pige i Iarnme Alder og med tilsvarende Dannelse har kostet 9 a 10,000 Kr. Det er saaledes over ordentlig siore Suiitnier, en voksenMand eller Koinde repræsenterer, og adskillige oigtige Samfundsfporgsniaal belyses ved disse Tal. Der er sauledes Udvan dringen; det er enortne Barbier, der gaar tabt ved denne. cher regnet sau Eledeö, at Rot-ge aarlig taber omkring 15 :mill. Kr. i personligKapital ved Udvan dringen; Danmarks Tab er mindre, »nren dog ogfaa ineget stort. Der nred lwere bog ikke sagt, at Udvandringen er uheldig, tvert i mod, den er npdoendig og hensigtsmtessig. Der spdes og op drages nemlig flere Mennefter, end Lan det dehnt-eh og det er da rigtigt for alle Parter, at en Del af disfe udoandrer; men et Tab er det alligevel for Sam fundet. Man kunde rejfe dette Spøkgsmaah om den Kapital, sont er nedlagt i Bor nene, ogfaa fortenter fig? Er en Ak bejder virkelig ogfaa de 3000 Kr. værd, forn han har kostet? Direktor Kjæk me ner jo, Mennestekapitalen forrenter sig, men denne Fortentning ster i de sjeeldne ste Tilfcelde ved Opspctring af materiel Kapital, for de allerflestes vedkommende ster det derved, at en Arbejder, foruden at underholde sig felv, tillige fpder og opdrager Born, fom lian overleoerer Eftertiden sont ErItatning for, hvad han ’ selv i Bärndommen har kostet Fortiden. En tysk Statistiker, Dr. Becher, har be regnet, i hoilke Aldersklasser en Arbei .der i Gjennemsnit forbruger meke end« L I hun frensbrnsger, og I hvilke Aldetsklas set han fkcsnbtinger nim- end han for bkugek Nesnxtatet cr, at indtil dets Hde Aar er llogifkerne (Forbruget) stem- end Judiasgten (-’nsunbringelfen), der er um« Undertmllanse, mcn ide fotzzenkse Am er Jndxægten starre, og i Hllderen im IS tw Aar er det wrligejl « Oversknd For Smnfnndet i Gjennenc- l «j1nt nenoed 200 Mart-, efm det est-del Ulat konsan der inm- Underballanfe, Ider er staskk not-sendet nnsd Anteile-. · Der Lin felvfotgelig istdvendesji, at ;Mennesket ooechooedet Ikke tan opcinteg Ysocn en Bardi, da del er et frit Versen, Eder ikke can tjobes euer feiges-, og bnade Eved dets zodsch dets Opdragelse, dets Eriogvikksotnhed og ved Slntningen paa sLivet gjor helt andieHensyn sig gjældem Zdt end de økonotniste. Dette hat Dir. Jchrk ogfaa set, og han hin« ncent, og det Zvistnok tned Nem, at det hat« sin Betyds kning saatedes seerlig at ndsondre den rent pkonomiste Side nf Menneskclivet, idet man derved faar et klarere Syn paa forskjellige Fuhr-IT Dei er sauledes as Belydning nt faa fretndraget den ooewrdenuige Stsrrelse, sont de Vier dier hat-, der er inkorpoteret iMcnneste ne, og fass paavist, at de er langt stprre end de egentlige og materielle Værdicr, der findes uden for McnnesteL Dem förklarer adskillige Fcenotnener, saaledeg det, at et Samfnnd, hvor de personlige Kræfter er snnde og gode konnner sig san paafatdende himin cftcr cn eller anden Ulykke, der odelcrggcr den materielle Fortnue. f. Ets. en steig; thi de person lige Kræfter er et Lands storste Kap ital, og er den bevaret, bliver de ydre Ting hurtigt etftattede. En ny Opfaming af Anat kisternr. Anarkisterne er, sont bekjendt, Til hængere af den Leere-, at der itke bot fin des noget Statdiznmfnnd og ingen Tvangglovez Mcnncskene bot-Wer de —styres af Moralens Lov og den der paa stottede frivillige Vi1·t·sotnhed. For at naa en saadan Tilstand, maa de nn oærende Sinnfnndwsndrctningek albe les otnstyrtes, og derjor tror de sig be rettiget til at anvende ethoert Middel, de anser for hensigsssonkende. Denne Leere hat« fnaet flere og flere Tilhængere i den senere Txd i alle civis liserede Lande; der-es tnltige Mord af Politintænd og andre chsknber for Op retholdelse cif den nnværende Samfnnds Orden verkker stor Lpsigt og Uro. Jkke Inindsc er dette Tilfælde i Frankrig. Den bekannte franske Forfatter Zola shar i den Anledning ndtnlt folgende: , ,,On1 Anarkisterne-—jeg talei knn otn de cerlige, everbeviste Anarkister——kan Inn væte en Meningz Te er Poeten Anarkisnxen er den evigc »Digtning i Sort,« der er gannnel sont det Onde, sotn Smerten. Atnn«kiskc«i«nc er Hier-te inennesker, need syner Hjerner, nde af .Stand til at vente paa Opfyldelsen of lsin Drom. Tro ikke, at de skrioer sig fra fornylig. De hat ckcsistetet fra san længe, der hat eksisteret Samfnnd. Op ad de nundgaaelige Lnder, sotn enhver social Ordning affodexp hat der altid ekgisteret cnfoldige Mennefter, begeistm de for en Drmn oxn nblandet Lykke. Jn detlig overbexnsie otn Muligheden af et Paradies paa Jorden tror de ti1strække ligt at vende tilbage til Naturkilftcmden, hvad de mener bedft sker ved at nedrioe den nnocerende Tingenes Tilstand. Og jo fkjonnere deres Deo-n er, desto weige re hat de bestandig fkreget paa Nødvem » digheden af at odelcegge. Den anarkististe Theori hat« levet be- . standigz fnart taus, idyuisknæsten, dnlgt 7 i Dronnnernes Sjæl, snart lartnende, voldsom, ttuende iHjerner paa Hand lingens Mand. Det er iscer nær Cis-i lisationets Endeligt, naar en ny Verden er ifcerd med at indtage en ndlevet Ver dens Plads, at den need Voldfoknhed bryder ud. Thi i saadanne Ojeblikke afslører de sociale Uretfaerdigheder sig for selv de niest ligegyldiges Ojne, og Ulighed bli vet identist tned Uretfardighed. Og faa fsler disse VerseneV om hvilke vi ta ler, sig faarede i deres i Birkeligheden gode Sjæle ved disfe Uretfærdigheder, sotn de saa ofte i Drøtnme hat raadet Bod paa, vg de hak kunetOnske: At dmbe Virkningen oed at dtabe Anfa gen, det vil sige IommeOndet tillivs ved Izu omstyrte det Samfnnd, der har affadt et. De Folk et cerlige; thi i saadanne Sager er man ikke noget halvt. Sikkert not er der blandt dein Individu, der hat Interesse af at siske i rørt Bande. Men dem ofrer jeg ikke en Tause. Jeg interesserer mig kun for Ideen og den-I Bærete, selv knnde er aldri og tarvelige. Falk er saa angstelige for Anarkistek ne! Det er en ynkeligÆngstelfel vae for er Folk faa LEngstelige? Jetan g saa ringe «e--.-—.-«ss.-»-—- .- - Iirknr dickli« cII IIiIIIIm . UceIIiIcIIcI I«-.di Der II Luft tit tIIIIIc i :ll«IItIIiI VII IIIItI IIII, sit Bisse ;I;z., » Ist tImttIII EHIIDIIIHIZI » ,», . IIttII lud Eis Mit uII«.k;;;;ffv IIII ’!lIBII it VMIII IIIZ III«««I;:«; . I.tlI-.I:It«1::L-ILTI.II«III:,IJ i IciI,:—:«:III-t.I::D—-.III I;.Is:.--; .. UUI .!Ilvdt’.«« R Crecde Camp- Isykokado III ,.Zt;t«I·t«.t-II« ka »z» » tII IIIIII IcorIcIPJtIOJItH IIIIUIII Ikkc et« komme-I ngsz titIsII IIII Iktcu stinkt-, IN z« « not. PoIIIIIIsct but-sicu JIstIilmIthIIitIoIIIII I »Ij«;»z«sp. itkc opthIIIc lnnd ch« III.I«1I:-l.» II et« ittttljrfuttct I Alt. « e . « xtx «I-« Ehe Juni, tItIr III-r m I—:«—-«...».«;« lirtiitd Iscts :’«l:IIIIIIyn H ,Ix»-. p» IlchIIcIIIIH NI IsIIslIixI Its-J heutan Biergcnc tszI T —- spuix IIItIlc tunc oIiIkoIIttIc. »Es IoIIIIs IIII Vimidttch « f--.IIIDt«1IIIIIitII, bog tIIIt EI: »«-;«-L Ztotsrtt IIIb IIIct-:-; tlIi t;I::.«s H« hanc-c niisttt IIIt Ortes Os II. «H,« (»It«t·III«; iiIuI II« stunk-Its cy .H-f. HHHI stock IIIdiitI t t«.I«ItI« Hex-« tiIIit JItsciI IIIIIIDC I««I1"I«t III« ;-« MIHIII IIiIsIt Ikitiuel « t!;.::;-« Blssudminis sog M t-.; Nimmt-In Itod Itlustudksztsz Itxismite IIaI tIiIIcsz 1 Burg Den i«««;» DII I«t· I«I Itomitct ,«I-t«-t"t«tIiIIt-1I:x. H vIIIII otscI Itltiipctz IstII txt-II :»:’.-.T tI-t et teth nItIsgtIge TtættkIIIxIx tust- I«I Ipændt ttIkIc Ztttkiltiiiuxspsz II«t·. UIideI VIII IItrngc IthI Exist ZptIIIdc; lItJtIti Urtsctt IIIl Itz. «s;z;;z th- Mastincii TItitIdeIIc I Bem» IFIithtIe tIaIIizpottIrcg IIIItIJktiB« IIII MIIIIII Iicd til JcIIIlItItIIIIIIIH Summe Lag («.) blcu M Im Nod zstitd (l)ttII IoIII dttrth Hex-«I tin-J) Ikudt I South Ettedc Ins-III i) bocIIc. Skttdct gik iIId I lValeiz » L rct og tied Zidrn tIf ItIxIbtlwt · lslcv begrauct I Lordng tIII txt-XII: Vognc fulth Tagen isorchctt uItr I«1I tItitI:«.:. Ikudt i TeIItt«et. Tet gmit fett-III oItc paa at iIIIIII iIIIIIpc IIIgzIIILE til det. Illletedc 1 «UI’«IIId«I.I«5 Iteqiiriks ::.« opfore Btignin ch Igjett Im II dir TotIIt og Titsdiig Fort nidrsag 1:.«: rede de fotste Hiiset igIcII p«.1.:I’-.I. J Tag («.-Tt1geII eftctBerIistxut en Snes HIIIII Oppe. Mut IIcIth. IIIIIch have hettItIgt Deus L««-« South CI·cI«dc, der tIIt bIIIIItIkks stIa ode soIII for. MIII III T-: ItIIIt TIIbIIgcgtIIIg, III dem et :«« de iiIIopfotte BygkIIngIsr II.I.I :;:;, gIIinIIcIc i Stotrcl III« og IfIcgatt«-.· iIIdttIge ItII en sI«I«ttIIag««titt« VIII IIia hinlile IoItt PoIItIeIIeItIII « optcttct IIge IIIII Iangsomt III-III IISIIItIttIIeIt og dct vii vIIt t-.III-·«"·’ der IIII de IoI«I"Ikt«rdI« vIIIe III-I Tit-E IIIIIIIInII. Tcrfot IIctIIIgIIcI«t« Brandtonitcrtic Itotc Hebt III« og ,«3I«t«iIUIIII»I. J Tag IIIIII » JetIIbIIIIeItjnIpagttiet Itgtcr IIt txt-TUT ZtIIIIoIIctI IJiiIItquiL Lct FVTTVTH II IIIatt IIIIVc III-Ich med Ermxxts chcde og South VIII-ede- VIII-T m lefæloet, du ktIiIdI1.:IIiI. ,II«III«I7I«I «’IiIiItoItsII« . Tut IIIBIET Achse Ieg IpotII I »Zum-nett ’-" .Ict«I«oiIIIg. III-g bot Ikkc I JIIIiLtiIII Iclt oppe I East Willqu Gulss « Iet« helt ItIod Nord og ooctiiollF IIII Iiiit OIeIII var laIIgt lIoItc III Doot IæIIgIs dIst vIl varc IoI Ums )chIIII IIIquIc SkIæbIIc Iout tut: — ktIiI I«I LIVSIPpIanIIItIL Les rede et Pat« Gange vIrtct LIMIT Iebmnd og Iaat den foIIt IIgUg «« IiI det hele Io gIIa Itge IUII IM« itsooletiL SIuttiIIIngIdIkUVEHf IIIdItIkIIdIg og dct Itte Lrwyus l« IIiIItIietI mcd dct IIIioct,oI«Itil-·1«s" aa IIiIIII, IIt oBogIII III NO« IIIIIeIe yItIIIIIlIeIIn Do Isg IN««" III III ZIIIIIedet IoI IIIIIUIIIIMH « eg VIII-II op chemian LOH « Milch. Ort er IIogIst us TOij sg tItIIIIIIhostIIIItc IIIIIII kcIII Ie f» tyttct IIg Ikuiumccht og WH« IlaIIdt de tIIIIIge IIoIII otl ««"«"". Jer, Ioiti opfylde TaIeII -IIIB-.; Jstdgunchi kneIIeI I« I UIESUZJE OIII SOtIIIiIerIpIIct pas-i MMHR kIævt IoIII det ijtroe Lautle Der paa folget den enc IMJ W» ten tIIideII. EII IIittsoel 31"" or Mitlerne, sont bietet WIT» Den bIIgteI Iig ftem nielIcIIt Lspckks IIIIppetUIIe Eti ItaIIIIdIIIII BUT sg Faldene blivcr hlIPPELBUF Iidc I et stomttel Huld UV « »; iIIIg I Jtlippcrne Ikks IM« «," .-: Il Nod kan paHIcIeH III W l««««.«."« Ftd Hirt-III af cII betI)dt"«"«-II.·., EaIdet er Sttcn fort IIIdIII N " Flur liqgct I«IIOIIII1-’UVV" silcttIIIc og BttIkc, M W «. astIIiIIg til den oildt N tlIPpcdiIL IItII’L-.scstl«1·«1-’T-« III ( Bettlig RilIctI W - Alfrcd "1««"